Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 14-3
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 26. oktober 1993

 

 

 

 

Dagsordenens punkt 14.

 

 

Forslag til landstingsfinanslov for 1994.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, Ane-Sofie Hammeken, Jakob Sivertsen, Bendt Frederiksen, Bjarne Kreutzmann og Ole Lynge)

(3. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Finansud­valget:

Finansudvalgets betænkning til 3. behandling. Udvalgets medlemmer er Peter Grønvold Samuelsen, formand, Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Pavia Nielsen, Siumut, Peter Ostermann, Atassut og Konrad Steenholdt, Atassut.

 

Betænkningen omfatter indledning, den springer jeg over, og begynder med inddelingen.

 

Landstinget har den 21. oktober 1993 haft 2. behandling af forslaget til finanslov for 1994 samt budgetover­slagsårene 1995-1997. Finansudvalget har efterfølgende modtaget yderligere ændringsforslag fra Landsstyret. Finansudvalgets bemærkninger og indstillinger hertil fremgår af afsnit 2, 4 og 5 i betænkningen.

 

Finansudvalget har arbejdet videre med nogle af de spørgsmål, der blev rejst under debatten i Landstinget under 2. behandlingen. Det skal i denne forbindelse nævnes, at udvalget for så vidt angår spørgsmål om størrelse af bevilling til Den Særlige Hjælpefond, kan konstatere at forslaget til bevillingen svarer til det, der normalt har været afsat på kontoen, men både i 1991 og i 1993 blev bevillingen forhøjet ekstraordinært.

 

Finansudvalget vil dog i 1994 løbende vurdere behovet for en eventuel forøgelse af bevillingen til hjælpefon­den.

 

På baggrund af debatten under 2. behandlingen har Finansudvalget fremsat ændringsforslag jvf. afsnit 3 i betænkningen, således at der bliver afsat yderligere 2 mio. kr. til turismeformål regionalt. Bl.a. til støtte til igangsættervirksomhed.

 

Finansudvalget har drøftet flytningen af KIS-kontoret fra Aasiaat til Ilulissat og finder, at denne flytning ikke vil løse problemer. Finansudvalget ville have foretrukket, at der i stedet var sket en forøgelse af bemandingen i Aasiaat.

 

Udvalget gik iøvrigt ind for Fiskeriudvalgets anbe­faling om at beholde afdelingen i Qaqortoq.

 

De økonomiske virkninger Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af bilag 1.

 

Bilag 2 indeholder de forslag til tekstanmærkninger, som indstilles vedtaget af Finansudvalget.

 

Endelig viser bilag 3 ændringen i normeringen af tjene­stemandsstillinger, som konsekvens af indstillingerne vedrørende tjenestemandsstillingerne.

 

Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fra Landsstyret og sit eget ændringsfor­slag til Lands­tingets 3. behandling af forslaget til finanslov for 1994 vil samlet medføre, at de budgetterede drifts- anlægsudlånsoverskud i 1974, der efter Landstingets 2. behandling udgjorde 167.240.000 kr. forringes med 17 mio. kr. hvorefter de udgør 150.240.000 kr..

 

I budgetoverslagsårene 1995 - 1997 er DAU overskuddet uændret henholdsvis 155,1 mio. kr., 155,5 mio. kr. og 162,1 mio. kr..

 

Ændringerne til forslag til finanslov 1994, som de indstilles af Finansudvalget til Landstingets vedtagel­se ved 3. behandlingen, fremgår således af bilagene 1, 2 og 3 til betænkningen.

 

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994:

 

Konto 01.01.10.

Landstinget:

Under forudsætning af Landstingets ved­tagelse af for­slag til landstingsloven vederlag m.v. til medlemmer af Grønlands Landsstyre, Grønlands Lands­ting m.v. foreslår Landsstyret, at der i 1994 i over­slagsårene afsættes 500.000 kr. til dækning af merud­gifter, som følge af stigning i landstings­medlemmers omkostnings­tillæg, samt til dækning af vederlag til medlemmer af Landstingets Finansudvalg.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller at bevillingen forøges med 500.000 kr..

 

Konto 10.10.01.

Sekretariatet:

Landsstyret foreslår med henblik på styrkelse af det internationale samarbejde en bevilling på 575.000 kr. i 1994 og 0,5 mio. kr. i hvert af bud­getoverslagsårene. Bevillingsansøgningen er en følge af ændringsforslag nr. 81 i afsnit 5, hvor der foreslås oprettet en stil­ling som kontorchef i Sekre­tariatet, til at koordinere de forskellige opgaver inden for det internationale arbejde.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forøges med 575.000 kr. i 1994 og 0,5 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

 

Konto 12.13.01.

Danmarkskontoret:

Landsstyret foreslår, at der med henblik på at styrke indsatsen for beskyt­telse af fangerer­hvervet, havpatte­dyrudnyttelsen og det inter­nationale miljøsamarbejde, søges formaliseret samarbej­de med Udenrigsministeriet, således at Uden­rigsmini­steriets konsulent i grønlandske forhold delvis fri­gøres til at varetage opgaven som Grønlands miljøambassadør. Til dækning af dette arbej­de foreslås afsat 100.000 kr. i 1994 og budgetoverslag­sårene.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forøges med 100.000 kr..

 

Konto 20.15.19.

Landsplanlægning:

På baggrund af an­modning fra Kanuko­ka foreslår Lands­styret, at 503.000 kr. i 1994 over­føres fra hovedkonto 20.17.02 til nær­værende konto til dæk­ning af udgifterne ved udarbejdel­se af vejlednings­materiale til styrkelse af den økono­miske styring i kommunerne, herunder en fælleskommunal budgetvejled­ning. Der henvises iøvrigt til ændrings­forslag nr. 66. Finansud­valget anbefaler forslaget og indstil­ler, at bevillingen forøges med 503.000 kr.

 

Konto 20.15.20.23.

Driftsreserven:

Landsstyret fore­slår, at driftsreser­ven nedsættes med 4.329.000 kr., herefter til rest 3.671.0­00 kr., med henblik på delvis finan­siering af ændrings­forslagene til 3. behandlingen af finanslovs­forslaget. Landsstyret foreslår, at der i budgetover­slagsårene sker en ned­sættelse af drifts­reserverne med 1,2 mio. kr..

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller at bevillingen nedsættes med 4.329.000 kr. i 1994 og med 1,2 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

 

Konto 20.16.11.

Q-Data:

Landsstyret foreslår, at der som konsekvens af ved­tagelsen af TB 2 1993 sker en forhøjel­se af bevil­lingen til Q-Data med 263.000 kr. Begrun­delsen for forslaget er i øvrigt, at der er overført EDB opgaver til Q-Data fra Socialdirektoratet og K.I.I.P.

 

Finans­udvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forøges med 263.000 kr..

 

Konto 20.16.11.

Q-Data:

Landsstyret foreslår, at Q-Datas bevilling i 1994 forøges ekstraordinært med 2,7 mio. kr., med henblik på at kunne frigøre sig for en leasing EDB overkapacitet. Baggrunden herfor er, at KNIs og nogle af de tekniske virksomheders ønske om selv at stå for drift af egne EDB systemer, samt overgang til en mere decentral drift af de fælles hjemmestyresystemer, indebærer at Q-Data i 1994-1995 kommer til at stå overfor væsentlige omstruk­tureringer og en betydelig overkapacitet.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forøges med 2,7 mio. kr. i 1994.

 

Konto 20.16.11.

Q-Data:

Landsstyret foreslår, at der i forbindelse med den fysiske omlægning af GSK og Q-Data foretages i en række ombygninger af Q-Datas nuværende lokaler. Ud­gifterne til denne ombygning, som i 1994 forventes at andrage 1.270.000 kr., foreslås egenfinansieret bl.a. gennem henlæggelse af overskud i 1993.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes, der ikke er bevillings­mæssige konsekven­ser.

 

Konto 20.17.02.

Tilskud til vanskeligt stillede kommu­ner:

Landsstyret foreslår, at der jvf. ændringsforslag nr. 61 sker en nedsættelse af bevillingen på nærværende konto med 503.000 kr. i 1994. Der er tilsvarende fore­slået en forhøjelse med det samme beløb på hovedkonto 20.15.19 til dækning af udgifterne ved udarbejdelse af vejled­ningsmateriale til styrkelse af den økonomiske styring i kommunerne, herunder en fælleskom­munal bud­getvejled­ning.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 503.000 kr. i 1994.

 

Konto 20.17.06.

Tilskud til anlæg af kirkegårde:

På baggrund af an­modning fra Kanukoka foreslår Lands­styret, at et hjem­mestyrebloktilskud til kommunerne til anlæg af kirke­gårde omfordeles i 1994, således at Qaqor­toq kommu­ne også tilgodeses. Forslaget medfører ikke merud­gifter for Hjemmestyret.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at de tiltrædes, der er ikke bevillings­mæssige konsekven­ser.

 

Konto 30.30.01.

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked: Der blev i 1993 afsat midler til en landsdækkende børn og unge undersøgelse i direktoratet for Sociale Anlig­gender og Arbejdsmarkeds regi. Under­søgelsens tidsplan er dog af tekniske årsager forrykket med 3 måneder, således som det også fremgår af for­slaget til TB2 1993 og forventes afsluttet ultimo marts 1994, hvorfor Landsstyret foreslår afsat en bevilling på 383.000 kr. i 1994 svarende til den besparelse , der er medtaget i forslaget til TB 2 1993.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forøges med 383.000 kr. i 1994.

 

Konto 50.51.10.

Tilskud til indhandlingspriser:

Med henblik på at sikre fiskerne i det indenskærske fi­skeri, et accepta­belt indkomstniveau ved de aktuelle indhandlingsmængder og kommercielle priser, foreslår Landsstyret en for­højelse af bevillingen på 15 mio. kr. i 1994.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forøges med 15 mio. kr. i 1994.

 

Konto 60.60.12.

Center for sundhedsuddannelser:

Landsstyret foreslår at Finansudvalgets ændringsfor­slag nr. 34, som blev ved­taget af Landstinget ved 2. be­handlingen af lovfor­slaget, og som medfører afsættel­se af 2 mio. kr. til kursus- og videreuddannelses­aktivi­teter for i over­vejende grad sundhedsmedhjælpere og personale i bygder­ne bortfalder. I stedet foreslår Landsstyret ved æn­dringsforslag nr. 71 afsat 3 mio kr. m.v.

 

Finansudvalget kan anbefale forslaget og indstiller at bevillingen til kontoen nedsættes med 2 mio kr., samt at det tidligere vedtagne ændringsforslag nr. 34 hermed bortfalder.

 

Konto 60.60.12.

Center for sundhedsuddannelser:

Landsstyret foreslår jvf. ændringsforslag nr. 70, at der gives en bevilling på 3 mio. kr. til øget kursusak­tivitet indenfor Sund­hedsvæsenet. Der er samtidig udarbejdet et nyt budget­bidrag til kontoen.

 

Fiansudvalget kan anbefale forslaget, der netto be­tyder afsættelse af yderligere 1 mio. kr., herefter 3 mio. kr. ekstra til kursus og videreuddannelsesaktiviteter og indstiller, at bevillingen til kontoen forøges med 3 mio. kr.

 

Finansudvalget indstiller dog tillige, at sætningen i 2. og 3. linie budgetbidraget, der lyder som "Bevil­lingen vil bl.a. blive brugt til kursus for sundheds­personalet i bygderne" udgår og erstattes af som føl­ger: Bevillingen forudsætte i overvejende grad anvendt til kursus og videreuddannelsesaktiviteter for sund­hedsmedhjælpere og personale i bygderne.

 

 

 

 

 

Konto 60.61.28.

Sundhedsdistrikt og lægebetjening og fællesudgifter:

Landsstyret foreslår, at Finansudvalgets ændringsfor­slag nr. 35, som blev vedtaget af Landstinget ved 2. behandlingen af lovforslaget, og som medfører afsættel­se af 5 mio. kr. til nedbringelse af ventelister inden for Sundhedsvæsenet bortfalder. I stedet forslår Lands­styret ved ændringsforslag nr. 73 afsat 4 mio. kr. med videre, nedsættelsen på 1 mio. kr. er ved ændringsfor­slag nr. 71 foreslået anvendt til videreuddannelses­aktiviteter.

 

Finansudvalget kan anbefale forslaget og indstiller at bevillingen til kontoen nedsættes med 5 mio. kr. samt at det tidligere vedtagne ændringsforslag nr. 35 hermed bortfalder.

 

Konto 60.61.28. Sundhedsdistrikter og lægebetjening, fællesudgifter.

Landsstyret foreslår jævnfør ændringsforslaget nr. 72, at bevillingen til kontoen forøges med 4 mio. kr. for at nedbringe ventelisterne indenfor Sundhedsvæsenet fortrinsvis på øre, næse og halsområdet.

 

Finansudvalget kan anbefale forslaget og indstiller at bevillingen til kontoen forøges med 4. mio. kr.

 

Konto 62.70.10. Great Greenland.

Landsstyret foreslår som konsekvens af vedtagelsen TB 2 93 at bevillingen nedsættes med 192.000 kr. som følge af en huslejebesparelse ved erhvervelse af en ejendom fra Qaqortoq kommune i 1993.

 

Finansudvalget kan anbe­fale forslaget og indstiller at bevillingen nedsættes med 192.000 kr.

 

Konto 62.70.41. Turisme.

Landsstyret foreslår at det tidligere fremsatte budget­forslag ændres, idet etableringen at et bureau sker som en funktion direkte under Greenland Tourism A/S og ikke et selvstændigt selskab.

 

Finansudvalget kan anbefale forslaget, og indstiller at det nye budgetbidrag godkendes.

 

Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til be­villing for 1994.

Konto 62.70.41. Turisme.

Finansudvalget foreslår på baggrund af debatten under 2. behandlingen af finanslovsforlsaget 1994 at der bliver afsat yderligere 2 mio. kr. til turismeformål regionalt, bl.a. til støtte til igangsætter virksom­heder.

 

Fiansudvalget indstiller således at bevillingen forøges med 2 mio. kr. i 1994.

 

Landsstyret ændringsforslag til forslag til tekstan­mærkninger for 1994.

Til aktivitetsområdet 22, Økonomidirektoratets Boligaf­deling.

 

Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i Finansloven for 1994:

 

              For tjenestemænd der overgår til ansættelse i det foreslåede boligselskab tegner boligselskabet en privat pensionsforsikring som kompensation for tjenestemands­pensionens bortfald. I det omfang der ikke kan opnås fuld dækning svarende til tjenestemandspensionen indestår det nye selskab for den del af pensionskravet som ikke kan opnås ved den private pensionsordning.

 

              Hjemmestyret indestår i forhold til den ansatte for opfyldelsen af denne forpligtelse og Hjem­mestyret har fuld regres over for selskabet, hvis denne yderligere pensions­dækningsforpligtelse udløber.

 

Finansudvalget indstiller at forslaget tilstrædes.

 

Hovedkonto 22.18.10. Økonomidirektoratets Boligafde­ling.

Landsstyret foreslår indsat tekstanmærkning i Finans­loven for 1994:

 

              Landdstyret bemyndiges til med Finansudvalgets tilslutning at træffe de nødvendige bevillings­mæssige disposioner i forbindelse med overførelse af Grønlands byggevæ­sens byggetjenester til Øko­nomidirektoratets Boligafdeling fra 1. januar 1994.

 

Finansudvalget indstiller at forslaget tiltrædes.

 

Hovedkontiene 22.18 og 70.75.37. Økonomidirektoratets Boligafdeling og Tele Attaveqaatit.

Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i Finansloven for 1994:

 

              Under forudsætning af at Landstinget vedtager oprettelse af Tele Greenland A/S og et landsdæk­kende boligselskab ændres Finanslovens bilag 3 således at tjene­stemandsstillingerne under hoved­konto 70.75.37. Tele Attaveqaatit, med virkning fra 1. januar 1994 er normeret under Grønlands Hjem­mestyre, og udlånt til Tele Grønland A/S.

 

              Tilsvarende er de tjenestemandsstillinger under hovedkonto 22. 18.10. økonomidirek­toratets bolig­afdeling som indgår i boligselskabet med virkning fra 1. januar 1994 normeret under Grønlands Hjem­mestyre og udlånt til boligselskabet.

 

Finansudvalget indstiller at forslaget tiltrædes.

 

Aktivitesområdet 22. og 70. Økonomidirektoratets Bolig­af­delinger og direktoratet for Offentlige Arbejder og Trafik.

 

Landsstyret bemyndiges til at fritages for stempelaf­gift i forbindelse med stiftelser og evt. efterfølegen­de kapitaludvidelse i Tele Grønland A/S og et lands­dækkende boligselskab.

 

Finansudvalget indstiller at forslaget tiltrædes.

 

Nu kommer jeg til Landsstyrets ændringsforslag til forslag til normering af tjenestemands­stillinger for 1994.

 

Konto 10.10.01. Sekretariatet, konto 50.51.01. Direk­toratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Skriftligt materiale er uddelt.

 

Henstillinger fra Finansudvalget i afdeling 6.

Hovedkonto 60.60.12 center for sundhedsuddannelser.

Finansudvalget henstiller at udvalget løbende orien­teres om forløbet af det ekstraordinære kursus og videreuddannelsesaktiviteter.

 

Hovedkonto 50.51.17. Den Særlige Hjælpefond.

Finansud­valget henstiller at udvalget orienteres løben­de om udviklingen om behovet for afholdelse af udgifter over hovedkonto 50.51.17. Den Særlige Hjælpefond.

 

Vedrørende en revideret oversigt over Landskassens økonomi.

 

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af det ændringsforslag udvalget fremsætter forventes nettore­sultatet for Landskassen i perioden 1994 - 1997 at se ud som følger: (Kun 1994 nævnes, da de resterende der vedrører overslagsårene er omdelt skriftligt)

 

I 1994 vil nettoresultatet i finanslovforslaget 1994 blive fastsat til 165 mio. kr. og et revideret nettore­sultat, er efter 2, behandling af lovforslaget på 167. 240.000 kr og herefter har Landsstyret fremsat ændringsforslag på 15 mio. kr. og et ændringsforslag fra Finansud­valget på 2 mio. kr. således at det revi­derede nettoresultat vil være på 150.240.000 kr.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget at lovforslaget vedtages.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Boliger:

Finansudvalgets betænkning til 3. behandling af for­slag til Landstingets finanslov for 1994 vil jeg hermed takke for, jeg er glad for at Finansudvalget kun kommer med få ændringsforslag og godkender Landsstyrets æn­drings­forslag.

 

Med hensyn til 3. behandling af Landstingets finanslov­forslag for 1994, og hvis ændringsfor­slagene vil blive tiltrådt vil man sikre at det indenskærs fiskeri får et acceptabelt indkomst­niveau, ved at bevillingen bliver forhøjet med 15 mio. kr.

 

Jeg kan på Landsstyrets vegne med tilfredshed konsta­tere at Landsstyrets økonomiformål er Landstinget enige i. Det vil sige at man på sigt vil oprette beskæftigel­se således at omkostningerne ved samfundet bliver formindsket og der sker en lettelse for den enkelte og at skatter og afgifter og huslejebetalinger foreslås uændret.

 

Endelig konstaterer jeg med tilfredshed at efter 2. behandling i Landstinget og efter en endelig indstil­ling fra Finansudvalget vil der for 1994 og for over­slagsårene blive fastholdt et over­skudsmål på 150 mio. kr. Dette vil for omverdenen påvise at vor styring af om­kostninger, dem kører vi ansvarsfuldt, således at vi kan få nedbragt vort udlandslån.

 

Jeg vil hermed gerne benytte lejligheden til endnu engang at takke for at Finansudvalget kunne færdiggøre et omfattende finanslovsarbejde med dygtighed.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Efter at landsstyreformanden for en måneds tid siden holdt sin åbningstale og efter at landsstyremedlemmet for Økonomi fremlagde finanslovforslaget, har det været spændende at se under hvilken form Finansloven vil blive vedtaget i dag.

 

Den finanslov som vi skal vedtage i dag er vi tilfredse med fra Siumuts side, vi synes ikke at den er så ringe. Vi har nemlig lagt mærke til at alle partierne i Lands­tinget har bakket omkring hovedindholdet og de væsent­lige elementer i landsstyrekoalitionens finanslov­for­slag.

 

I forbindelse med 1. behandlingen af finanslovforslaget har vi fra Siumut klart peget på de mærkesager som vi ønsker fremmet.

 

I forbindelse med 2. behanandlingen har vi så peget på de justeringer som vi ønsker foretaget i den videre behandling, bl.a. efter konsultation med andre partier. I forbindelse med den nærværende 3. behandling kan vi fra Siumut derved tilsige vor støtte til de forskellige forslag fra Finansudvalget og dermed vor støtte til samtlige indstillinger fra Finansudvalget og Lands­styret.

 

Nu hvor vi er ved at afslutte behandlingen af lovfor­slaget, skal vi fra Siumut ikke undlade at fremkomme med følgende afsluttende bemærkninger og præciseringer.

 

Vort lands eksport er i værdi gået ned med 1,1 mia. kr. i forhold til 1989, en sådan nedgang vil altid generelt have en negativ virkning for en befolkning på 50.000 individer, og specielt har den haft en endnu stærkere negativ virkning for os, når vi erindrer den nuværende situation indenfor erhvervslivet. Heldigvis er man for  4 - 5 år siden gået i gang med at tilpasse samfundsø­konomien til den økonomiske afmatning der var på vej.

 

Følgerne heraf har været reduceret bygge- og anlægsak­ti­vitet, arbejdsløsheden er steget voldsomt, kommuner­nes sociale udgifter har været stigende og det har kunnet iagttages at nogle har været tilbøjelige til at miste modet.

 

Men samfundets evne til at bevare optimismen selv i svære tider som vi i Siumut har forsøgt at medvirke til, har vist sit sande ansigt i de seneste år, således at der kan spores stigende optimisme. Den efterhånden alt for store trawlerflåde har vi redu­ceret, og selv om det har gjort ondt for nogle af vore medborgere, har det resulteret i en situation hvor den resterende flåde kan klare sig.

 

Indenfor bygge/anlægssektoren og butiksbranchen har ikke så få måttet dreje nøglen om på grund af konkurs, og de der fortsat driver disse erhverv er dem der har haft kræfter nok til at fortsætte virksomheden på trods af de vanskelige tider og som vil få endnu flere kræf­ter og ressourcer til rådighed efterhånden som den økonomiske fremgang slår igennem.

 

Det er lykkedes de store samfundsejede selskaber at tilpasse sig de aktuelle vilkår gennem afdæmpning af omkostningerne og derved har de medvirket til at de økonomiske byrder for borgerne ikke er stigende. I den forbindelse er har specielt Royal Greenland sparet samfundskasserne for 700 mio. kr. i de seneste år.

 

KNIs omstrukturering vil betyde at samfundets omkost­ninger falder med 360 mio. kr. pr. år og Grønlandsfly har måttet reducere sine omkostninger med 40 mio. kr. pr. år.

 

Hjemmestyrets centrale administation vil fra sidste år og et par år fremover reducere sine omkostninger med op til 40 mio. kr.  Derudover vil man gennem etableringen af boligselskabet reducere omkostningerne i forbindelse med tilsynet af de mange udlejningsejendomme og det på trods af at service og vedligeholdelse vil blive forbe­dret.

 

Ibrugtagning af vandkraftværket ved Nuuk vil betyde en reduktion af vort lands behov for flydende brændstof med 40 % pr. år. Naturligvis er en investering på 1 mia. kr. mange penge, men det er en god investering i frem­tiden som vil reducere behovet for import af fly­dende brændstof med ca. halvdelen pr. år.

 

Naturligvis kan man på længere sigt ikke leve af om­kost­ningsreduktioner alene i en tid med økonomisk afmatning, derfor er det fortsat nødvendigt at føre en stram økonomisk politik.

 

Landstinget, kommunalbestyrel­serne og samfundsborgerne må nødvendigvis fortsat leve med stram prioriterings­politik.

 

I går vedtog Landstinget en principbeslutning om at der inden år 2.000 skal anlægges 7 landingsbaner til fast­vingede fly på forkellige lokaliteter på kysten, til en investeringspris på 8 - 900 mio. kr.

 

Siumut mener at denne beslutning også er en god in­vestering i frem­tiden. Billetpriserne og fragtpriser­ne vil være falden­de, der skabes flere arbejdspladser og der banes vej for større åbenhed for samfundet i rela­tion til nærmere kontakt såvel internt i landet som til og fra udlandet således at det resulterer i et mere moderne samfund.

 

Det indgår som et fast element i Siumuts politik at være med til forbedre de enkelte familiers økonomi.

 

Grønlands Statistiske Kontor er nu sat i gang med en undersøgelse af familiernes økonomiske vilkår med henblik på at skabe et bedre og mere solidt grundlag for politiske beslutninger, når det gælder spørgsmål der relaterer til familiens daglige økonomiske situa­tion, som f.eks. beskatning, afgifter, børnetilskud, huslejestørrelse m.v.

 

Dette hænger meget nøje sammen med at Siumut samtidig med ønsket om omkostningsreduk­tioner i samfundet kræver økonomiske lettelser for familierne som i løbet af de seneste par år har ud­møntet i følgende:

 

      -       Der er lagt låg på skatter og afgifter.

 

      -       Udgifter til husleje el og varme holdes i ave.

 

      -       Priserne på brændsel er nedsat.

 

      -       Teletaksterne er blevet nedsat op til flere gan­ge.

 

      -       Priserne på grønlandsk proviant i butikkerne er blevet reduceret med 30 %.

 

      -       Priserne på almindelige forbrugsvarer er nedad­gående for nogles vedkommende allerede med 2-3 %.

 

      -       Atlantfragtpriserne er allerede reduceret med 10 % og bliver reduceret igen med yderligere 10 %.

 

      -       El og vandpriserne er ekstraordinært reduceret for så vidt angår eksport, pro­duktionsanlæg og der er planer om yderligere reduktioner.

 

På baggrund af alle de forventede forhold skal Siumut sin vane tro og uden tvivl stemme for finanslovfor­slaget ved nærværende 3. behandling.

 

Vi er glade for at vi også næste år vil bevilge mærk­bare midler til beskæftigelsesformål, vi er tilfredse med at vi bevilger midler til det kommende erhvervsud­viklingsselskab. Fra Siumut er vi glade for at vi kan afsætte over 160 mio. kr. i 1994 til anlægsopgaver i bygderne. Vi håber at investeringerne til fremme af turimen vil bære frugt.

 

Fra Siumut vil vi takke landstingsmedlemmerne, partier­ne og alle andre der har bidraget med arbejdet, vi vil takke Landsstyret for og lykønkse dem med at de har fremsat et fremadskuende og indholdsrigt finanslovsfor­slag.

 

Med disse sammenfattende bemærkninger skal vi fra Siumut stemme for finanslovforslaget for 1994.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Jeg skal ikke komme med et langt indlæg, fordi der ikke er sket noget i tidsrummet mellem 2. og 3. behandlingen og på baggrund deraf vil vi henvise til vore bemærk­ninger til åb­ningsdebatten og vort grundlag som vi har præciseret til denne finanslov, og med dette som ud­gangspunkt hvad vi har opnået. Dette har vi præciseret under 2. be­handlingen.

 

Indledningsvis skal jeg klart udtale at Atassut vil stemme for dette lovforslag på baggrund af følgende vigtige forhold:

 

Fra Atassut er vi tilfredse med at vi har indgået forhandlinger med Inuit Ataqatigiit og Siumut og de resultater vi der har opnået i forbindelse med udarbej­delsen. Vi mener også at vort gode samarbej­de har indebåret et godt resultat, og vi håber på et godt samarbejde de kommende år.

 

Da denne lov skal til at blive vedtaget skal vi udtale at denne lovs arbejde har været grundigt diskuteret. Denne lov vil danne grundlag for, at vi får skabt de landingsbaner, der har været diskuteret siden lands­rådets tid. Derved vil vi tage hul på en ny udvikling her i Grønland ikke kun med hensyn til Grønland, men også med nye eksportmuligheder, der således kan blive realis­eret.

 

Loven vil også give flere muligheder for beskæftigelse, både i fiskeindustrien og andre landbaserede erhverv.

 

Jeg mener, at man skal lægge mærke til, især i en tid hvor ledigheden er alt for stor, at vi har vist, at vi har evnen og viljen til at kunne give temme­lig mange bevillinger for at sikre en beskæftigelse, selvom vi ikke kan sikre en fuld beskæftigelse.

 

Man skal huske, at vi er kommet med en mindretalsudta­lel­se i forbindelse med andenbe­handlingen, som vi har trukket tilbage. Men efter en videre forhandling i Finansudvalget er vi tilfreds med de resultater, vi har opnået.

 

Selvom vi har et nærliggende ønske om at opnå flere resul­tater, især omkring private igangsættere inden for turismen, i form af at der skal ydes flere midler til dem. Men som sagt, så har vi været tilfredse med, at tilskuddet blev forhøjet med 2 million kroner, men vi vil forfølge sagen.

 

Vi er også meget tilfredse med, at bevil­lingerne til Sundhedsvæsenet vil blive forøget. Vi er meget til­fredse med, at venteli­sterne til behandling kan blive formindsket, og at personalet i Sundheds­væsenet sammen med sundheds­medhjælpere og personalet i bygderne vil kunne blive videreuddannet, og afholde flere kurser indenfor deres fag end det er tilfældet i dag.

 

Det er bekendt, at vi har fremsat nogen forbedringsfor­slag indenfor socialområdet, og det er også vel­kendt, at vi også plejer at beklage, at de ting som der ellers kunne rettes op på, er blevet udsat. Her efter­lyser vi en klar politik. Det mener vi stadigvæk. Og landstings­medlemmerne ved også, hvor stort et behov for forbe­dringer, der er på det sociale område.

 

Men vi vil vende tilbage til dette spørgsmål på for­årssamlingen. Vi håber så, at vi kan nå en del at vores mål på det område.

 

Med hensyn til skabelse af beskæftigelse på land, det må vi satse stærkt på, derfor må vi også have reserver. Det reserver vi har, det er ligesom om man allerede er begyndt at udhule dem, endnu før loven er blevet ved­taget.

 

Det er ikke betryggende, og vi må have tryghed. Det er ikke betryggende indenfor fiskeriet, derfor er det godt at have en god driftreserve. Det er noget som vi vil forfølge til næste år.

 

Lad os lige gentage det, som vi har udtalt, at en stram økono­mistyring ikke vil være til større gavn når man forbruger midlerne, ligeså snart man får dem i hænde.

 

Eller at man i årets slutning plukker penge ud af konto dit og konto dat. Det er ikke betryggende for Atassut. Derfor har vi hele tiden lagt vægt på en stor driftre­serve.

 

Med disse bemærkninger, som er mere konkluderende, skal jeg endnu engang udtale, at vi til tredjebehandlingen vil stemme for. Jeg skal lige gentage det, som jeg har udtalt i forbindelse med andenbehandlingen, at de to partier vi har haft forhandlinger med i Finansudvalget, dem vil vi gerne takke for, at vi har kunne mødes og indgå kompromis. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Denne lovs tredje og endelige behandling, vil Inuit Ataqatigiit, give sin fulde tilslutning. Generel set harmonerer lovforslaget intentioner med Inuit Ataqati­giits økonomi­ske politik, specielt hvad angår afsættel­se af midler til bekæmpelse af arbejdsløsheden. Idet der samlet vil blive afsat over 140 millioner kro­ner.

 

Med hensyn til skabelse af nye arbejdspladser, og sikring af de eksisterende vil Ole Lynge  fortsætte.

(Munterhed i salen)

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Der vil ske betydelige forbedringer på sund­hedsbud­getterne. Eftersom der er blevet afsat betydeli­ge beløb til afhjælpning af ventelisteproblematikken og til afholdelse af kurser for sundhedsmedhjælpere og perso­nale i bygderne.

 

Tilskud til indhandlingspriser vil blive forhøjet med 15 millioner kroner. Hvilket vil betyde, at den samlede budget vil nå op på 32 millioner kroner. Hvilket vil afhjælpe fiskernes og fangernes økonomi.

 

Finansudvalgets bemærkninger vedrørende udflytnings­planer fra Aasiaat/Ilulissat er vi enige i, idet vi synes det er lidt mærkeligt, når man netop har afsat midler til undersøgelse af mulighederne for udflytning af dele af den centrale administration fra Nuuk, og Landstinget endnu ikke har taget endelig stilling hertil, at enkelte lands­styreområder laver deres egne udflytnings­planer.

 

Men det her forelagte ændringsforslag fast­holdes over­skudsmålet for 1994 på 150.240.000,00 kro­ner, og endda op mod 160 millioner kroner i overslagsårene.

 

Derved fastholdes en stabil stram økonomisk politik som også Inuit Ataqatigiit støtter.

 

Med disse bemærkninger vil vi stemme for forslagets tredjebehandling.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vedrørende forslag til landstingsfinanslov for 1994 samt budgetoverslagsårene fra 1995 til 1997 der nu ved at blive en realitet.

 

Som bekendt har Akulliit Partiiat ikke nogen repræsen­tant i Finansudvalget, men desuagtet i for­bindelse med herværende tredjebehandling af lovfor­slaget, så går vi ind for ændringsfor­slagene, og vil således fra Akulliit Partiiat meddele at vi vil være med til ved­tagelsen af Finansloven.

 

Landsstyret og ikke mindst Finansudvalget, har med hensyn til lovforslaget, som vi også har udtalt tid­ligere, lavet et godt arbejde og vi vil hermed lykønske dem med det resultat, de har opnået.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg har ellers fastsat, at jeg vil holde fyraften nu. Derfor vil jeg fatte mig i korthed.

 

Under nærværende første behandling af lovforslag ud­talte jeg dengang bl.a., at udarbejdelsen af Finans­loven vil være vanskelig, fordi i en tid hvor mange virksomheder går konkur­s, og hvor mange virksomheders drift går dårligt, og ikke mindst i en tid, hvor vores eksport er faldet med over en halv milliard, vil ud­arbejdelsen af Finansloven vil være meget alvor­lig.

 

Men under tredjebehandlingen af denne finanslovsfor­slag, er det glædeligt at vi altid har kunnet se, at samarbejde indbyrdes Landsstyret og Landstinget og indenfor Finansudvalget viser hvor godt et resultat man kan opnå.

 

Men at dette gode resultat blev opnået, det viser bare at man kan sikre sig i overslagsårene, at vi har kunnet skabe nogen reserver. Denne alvorlige og tunge ting blev vedtaget uden byrder for samfundet. Derfor mener jeg, at man må takke vores Landsstyre for at det i fuld forståelse med Finansudvalget kan lave disse.

 

Med disse korte bemærk­ninger skal jeg til slut sige, at jeg uden tvivl vil stemme for forslaget.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Selvom det er godt at grine, så mener jeg, at Inuit Ataqatigiits ordførers opførsel fra denne sag er usma­gelig.

 

Derfor vil jeg anmode Landstingets formand, om i den forbindelse at få den vurderet, fordi det godt nok er glæde­ligt at kunne grine, men i forbindelse med ved­tagelsen af denne finanslov, mener jeg ikke, at man kan have sådan en opførsel.

 

Mødeleder:

Med hensyn til sidste ordfører, så skal jeg udtale, at vi skal have tilsyn med at mødet foregår korrekt. Det er en tilfældig opførsel, og derfor kan jeg sige til Akulliit Partiiat, selvom vi ikke tilsidesætter dem, at den ikke skal have den konsekvens at det bliver et ballade­mageri her i salen. Det er meget sjældent vi som har været medlemmer længe oplever sådan noget, og da det er ikke til hinder for, det videre arbejde, så ønsker jeg ikke at vi stopper ved dette længere. Tak.

 

Finanslovsforslaget for 1994, og den endelige behand­ling i Finansudvalget de 26 ændrings­forslag som et enigt udvalg, uden mindretal, har foreslået. Derfor vil jeg foreslå, at vi stemmer om disse samlet. Jeg vil bede dem, der går ind for disse 26 ændringsforslag om at rejse sig,

 

23.

 

Således er samtlige ændringsforslag tiltrådt.

 

Nu skal vi have en afstemning om hele finanslovsfor­slaget.

Forslag til landstingsfinanslov for 1994, samt bud­getsoverslagsårene for 1995 til 1997, dem der går ind for, at de bliver vedtaget her ved tredjebehandlingen bedes rejse sig,

 

23.

 

Således er loven vedtaget af samtlige tilstedeværende, der er ingen der stemte imod, og der er heller ingen der undlod at stemme.

 

Punktet sluttet.