|
Dagsordenens punkt 16-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 22. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut, formand for Landstingets Revisionsudvalg:
Revisionsudvalgets medlemmer, formand for udvalget
Ussarqak Qujaukitsoq, Ane-Sofie Hammeken, Ole Lynge, Otto Steenholdt og Lars Chemnitz, har gennemgået Landskassens regnskab og revisionsprotokollat for 1992 på møderne den 6.10, 9.10, 13.10, 15.10 og 18.10.1993. På enkelte af møderne har der deltaget suppleanter for udvalgets medlemmer. Udvalget har derudover afholdt indledende møder i forbindelse med forårssamlingen.
Med henblik på, at kunne indstille regnskabet til godkendelse af Landstinget har udvalget arbejdet ud fra følgende punkter:
Udvalget har bedømt, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med givne bevillinger.
Udvalget har bedømt, om virkningerne af de givne bevillinger svarer til det under bevillingernes vedtagelse forudsatte.
Udvalget har bedømt, om Hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt.
Udvalget har taget stilling til de fra de statsautoriserede revisorer modtagne revisionsprotokollater og beretninger samt til administrationens redegørelse for heri rejst kritik.
Udvalget har vurderet Landskassens regnskabssystemer og udvalget stiller forslag til forbedringer i det omfang, udvalget finder det ønskeligt.
Udvalget foretager ikke bilagsmæssig revision eller anden personalemæssig krævende revision, men kan anbefale at særlige revisionsmæssige foranstaltninger gennemføres.
Udvalget skal med baggrund i denne behandling af Landskassens Regnskab for 1992 fremkomme med følgende betænkning:
Lønområdet,
Udvalget indstillede i sin betænkning i oktober 1992, at de manglende bogføring vedrørende Lønkontoret skulle bringes på plads, og pålagde derudover det ansvarlige landsstyremedlem, at der med udgangen af 1992 skulle foreligge en situationsrapport til udvalget.
Udvalget har modtaget denne rapport samt en rapport fra Hjemmestyrets eksterne revision. Udvalget finder nu, at sagen kan betragtes som afsluttet tilfredsstillende i 1992-regnskabet.
Sundhedsområdet,
Udvalget kan konstatere, at Sundhedsområdet som eneste område har afholdt flere udgifter end forventet.
Udvalget er bekendt med, at der har været problemer med Sundhedsvæsenets økonomiske styring. Da regnskabsregistreringen sker i Nuuk, skal bilagsmaterialet således sendes fra kysten, hvilket medfører tidsmæssige forskydninger mellem forbrug og registrering. Dette vanskeliggør den økonomiske styring.
Udvalget skal overfor det ansvarlige landsstyremedlem anbefale, at de regnskabsmæssige forretningsgange ændres således, at økonomistyringsmulighederne forbedres.
K.I.I.P.,
Udvalget kunne under sin gennemgang konstatere, at enkelte områder under K.I.I.P ikke fungerer fuldt tilfredsstillende.
Udvalget skal overfor det ansvarlige landsstyremedlem påtale, at mangelfuld opfølgning af Hjemmestyrets fordringer på uddannelsesområdet har medført, at en række af lånene må anses for værende forældede. Dette har påført Hjemmestyret et tab.
Udvalget skal henstille overfor det ansvarlige landsstyremedlem, at der tilrettelægges hensigtsmæssige procedurer, således at Hjemmestyrets midler fremover forvaltes forsvarligt.
Udvalget skal ligeledes henstille overfor det ansvarlige landsstyremedlem, at der for så vidt angår enkelte af skolerne under KIIP sker en opstramning, således at
regnskabsregistrering og afstemning foretages i overensstemmelse med gældende regelsæt.
BSU-området og mellemregning med de tekniske virksomheder,
Udvalget kan konstatere, at på trods af udvalgets tidligere bemærkninger og henstillinger, er afstemningen på BSU-området og mellemregningen med de tekniske virksomheder endnu ikke tilendebragt.
Udvalget har modtaget en redegørelse for arbejdets nuværende stade og er bekendt med, at der er sket en intensivering af indsatsen på området, således at arbejdet forventes afsluttet i 1993.
Udvalget skal overfor det ansvarlige landsstyremedlem henstille, at dette afstemningsarbejde skal færdiggøres i regnskabet for 1993.
Afstemninger,
Udvalget har konstateret, at ikke alle områder får foretaget de nødvendige afstemninger. Udvalget finder det vigtigt for rigtigheden af Landskassens regnskab, at der løbende sker denne afstemning.
Udvalget skal anbefale Landsstyret, at det indskærpes overfor samtlige regnskabsførende enheder under Grønlands Hjemmestyre, at de gældende regelsæt på dette område skal overholdes.
Periodisering,
Udvalget bemærker, at de hidtidige regler for periodisering har været uklare. Udvalget er bekendt med, at reglerne for periodisering er præciserede i den nye budgetvejledning.
Udvalget skal anbefale Landsstyret, at vigtigheden af, at reglerne på dette område overholdes, indskærpes
overfor samtlige regnskabsførende enheder under Grønlands Hjemmestyre.
Attestationer,
Udvalget har konstateret, at bilagsmateriale i flere tilfælde ikke er attesteret eller er attesteret af personer, som ikke er berettiget dertil.
Udvalget skal overfor Landsstyret indskærpe, at det sikres, at der kun attesteres af personer, der er bemyndiget hertil.
Hjælpesystemer.
Udvalget har konstateret, at der er en række problemer i forbindelse med at direktorater og institutioner anvender hjælpesystemer i stedet for Hjemmestyrets økonomisystem.
Anvendelsen af hjælpesystemer medfører dels tidsmæssige forskydninger i registreringerne dels afstemningsmæssige problemer, således at den økonomiske styring på
grundlag af Hjemmestyrets økonomisystem vanskeliggøres.
Udvalget er bekendt med, at Økonomidirektoratet har igangsat et projekt, som har til opgave at anskaffe et nyt økonomisystem til Hjemmestyret. Udvalget skal udtrykke tilfredshed med Økonomidirektoratets beslutning om, at dette system skal anvendes til samtlige regn-
skabsmæssige registreringer, således at ovennævnte
uhensigtmæssigheder undgås i fremtiden.
Forretningsgangsbeskrivelser,
Udvalget kan konstatere, at der fortsat ikke foreligger forretningsgangsbeskrivelser ved Hjemmestyret. Udvalget finder det væsentligt, at denne type af dokumentation
foreligger i Hjemmestyrets administration bl.a. under hensyntagen til udskiftning af personale m.v.
I forbindelse med udvalgets møder ved forårssamlingen bad udvalget derfor Landsstyret prioritere dette område.
Udvalget kan derfor med tilfredshed konstatere, at der nu foreligger udkast til både budget- og regnskabsvejledning.
Udvalget skal dog fortsat overfor Landsstyret anbefale, at dette arbejde prioriteres højt.
DAU-budgettering,
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 1992 er der sket en række principændringer. Hjemmestyret er således overgået til budgettering efter et Drifts, Anlægs- og Udlånsprincip (DAU) og er overgået til genbevilling på anlægsudgifterne.
Udvalget kan, for så vidt angår Hjemmestyrets udlån, konstatere store afvigelser mellem bevilling og regnskabstal, hvilket må henføres til, at der med det første år med DAU-princippet har været usikkerhed om den bevillingsmæssige overgang til det nye princip.
Udvalget skal overfor Landsstyret indstille, at der
sker en præcisering af det nye budgetteringsprincip.
Regnskabsmæssige forklaringer,
De regnskabsmæssige forklaringer danner grundlag for udvalgets vurdering af om Hjemmestyrets udgifter og indtægter er disponeret i henhold til givne bevillinger m.v..
Det kan imidlertid igen i 1992 konstateres, at der generelt er stor uensartethed i afgivelsen af de regnskabsmæssige forklaringer, hvilket udvalget må henføre til, at de bevillingsmæssige forudsætninger i Finansloven ikke fremstår entydige, præcise og målbare.
Udvalget bemærker blandt andet, at dette forhold gør sig gældende for så vidt angår Hjemmestyrets budgettering af nettorenteudgifter.
Udvalget skal derfor indstille overfor Landsstyret, at finanslovsbidrag fremover suppleres med målbare oplysninger eksempelvis i form af aktivitets- og produktionstal. De regnskabsmæssige forklaringer vil efterfølgende kunne afgives i forhold til disse data. På denne måde opnås højere grad af gennemsigtighed ved sammenholdelse af bevillinger og regnskab.
Intern revision,
Udvalget skal udtrykke tilfredshed med den fortsatte styrkelse af Intern Revision, og at kvaliteten af opgaveløsning er steget mærkbart i løbet af 1992.
Nettostyrede virksomheder,
Udvalget har ved sin gennemgang af Landskassens regnskab for 1992 tillige behandlet regnskaberne for de
nettostyrede virksomheder og har følgende bemærkninger:
Great Greenland og Grønlands Værfter,
Udvalget konstaterer, at Great Greenland og Grønlands Værfter i 1992 havde et merunderskud i forhold til bevillingen på henholdsvis 8,3 mio. kr. og 8,2 mio. kr. Begge virksomheder har efterfølgende søgt inddækning af den negative driftshenlæggelse på TB/I 93.
Udvalget finder denne fremgangsmåde kritisabel og skal henstille, at virksomhederne i finansåret ansøger de nødvendige bevillinger, således at der ikke efterfølgende søges inddækning af merunderskud fra tidligere år.
Udvalget skal samtidigt overfor de to virksomheder udtrykke utilfredshed med, at virksomhedernes revision har måttet tage forbehold for rigtigheden af virksomhedernes regnskaber.
Tele,
Udvalget skal overfor Tele udtrykke tilfredshed med det pæne regnskabsresultat.
Gennemgangen af virksomhedernes regnskaber gav iøvrigt ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Udvalget drøftede herudover, hvorvidt udvalgets arbejdsform med behandlingen af virksomhedernes regnskaber bør omlægges. Udvalgsmedlemmerne besluttede, at udvalgets sekretariat til forårssamlingen 1994 skal udarbejde et forslag til den fremtidige arbejdsform og godkendelsesprocedure for virksomhedernes regnskaber.
Efter gennemgang af Landskassens Regnskab for 1992 og dertil knyttede revisionsprotokollater, indstiller udvalget, under henvisning til ovenstående bemærkninger, at Landstinget godkender Landskassens regnskab for 1992.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender:
Jeg skal hermed fremsætte Landskassens regnskab for 1992, d.v.s. revison vedrørende udvalgets arbejde med hensyn til regnskabet.
Der er for Landstinget fremlagt og omdelt følgende materiale:
- Landskassens Regnskab for 1992
- Virksomhedernes regnskaber for 1992
- Betænkning fra udvalget for revision af Landskassens Regnskab.
Hjemmestyret er i 1992 overgået til DAU-princippet og genbevillingsprincippet på anlægsudgifterne. Landskassens overskud for 1992 på 16,2 mio. kr. kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere års regnskabsresultater.
Disse ændringer har dog ingen betydning for hovedkonklusionen, nemlig at der er tale om et flot regnskab med en positiv afvigelse på 90,3 mio. kr., altså en mærkbar forbedring i forhold til Finansloven. Landsstyret har haft styr på udgifterne og opnået et overskud i en økonomisk vanskelig situation.
Landsstyret kan derfor kun udtrykke generel tilfredshed med den økonomiske styring og regnskabsføringen. Jeg vil her benytte anledningen til, på Landsstyrets vegne, at påskønne det arbejde der er udført af de afdelinger, der i særlig grad har bidraget til det pæne resultat.
Revisionsudvalget har nu behandlet Landskassens Regnskab og har afgivet sin betænkning med indstilling om godkendelse af regnskabet.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at udvalget tilslutter sig de bestræbelser Landsstyret har gjort med henblik på at forbedre og styrke Hjemmestyrets regnskabs- og økonomistyring. Her tænker jeg specielt på de tiltag der sker med hensyn til nyt økonomissystem, DAU-budgettering m.v. Jeg syntes også det er positivt, at udvalget aktivt deltager i denne proces ved at fremkomme med konkrete forslag til yderligere tiltag.
Revisionsudvalget har dog påpeget en række områder, som ikke fungerer fuldt tilfredsstillende. Udvalget har specielt påtalt, at der ikke er sket den nødvendige opfølgning på uddannelseslånene og at Hjemmestyret dermed er påført et tab. Landsstyret må erkende, at dette område ikke har fungeret tilfredsstillende og der er da også her i 1993 taget skridt til en generel opstramning og omlægning af regelsættene på området.
Herudover finder jeg kun anledning til at sige, at de indstillinger og henstillinger som Revisionsudvalget iøvrigt har fremsat vil blive fulgt op fra Landsstyrets side.
Afslutningsvis vil jeg på Landsstyrets vegne takke revisionsudvalget for deres arbejde og hermed overgive sagen til behandling i Landstinget. Jeg håber, at resultatet, samt udvalgets omfattende vurdering, vil blive godkendt, som et meget veludført arbejde, af samtlige landstingsmedlemmer.
Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Siumut har følgende bemærkninger til Revisionsudvalgets betænkning vedrørende Landskassens regnskab for 1992:
Siumut kan ikke udtrykke sin tilfredshed over, at der arbejdes på at eftergive forældede uddannelseslån, idet vi bliver fattigere med 15 mio. kr. Vi skal fra Siumut kraftigt påtale, at vi ikke uden videre kan gå ind for, at et beløb af denne størrelsesorden, som kunne have været benyttet til andre og bedre formål mistes, fordi loven ikke er blevet fulgt, men vi tager den ansvarlige landsstyremedlems oplysning om, at der er indført administrative rutiner til sikring for, at dette ikke gentager sig til efterretning.
Vi støtter endvidere i Siumut Revisionsudvalgets henstilling om, at der foretages stramninger i regnskabsregistrering for visse skolers vedkommende, der hører under K.I.I.P.s regi.
Siumut tager Revisionsudvalgets kraftige påtale vedrørende Grønlandsgarveriet til efterretning, og skal i denne forbindelse opfordre Landsstyret til, at der foretages en undersøgelse af driften af garveriet og opkøb af skind med henblik på at tilvejebringe arbejdsgrundlag for løsningsmuligheder.
Uden at gå ind i detaljerne på Revisionsudvalgets henstillinger til Landsstyret, støtter vi Revisionsudvalgets henstillinger, idet vi lægger vægt på at Landsstyret arbejder seriøst for at føre henstillingerne ud i livet.
Til slut skal vi give udtryk for vores generelle tilfredshed med regnskabet for 1992, idet regnskabet giver et billede af, at der med stram økonomisk styring kan opnås gode resultater, og vi vil fra Siumut ikke undlade at rose Landsstyrets styring af økonomien i 1992, idet et budgetteret underskud på 74 mio. kr. er vendt til et overskud på 16 mio. kr.
Vi vil derfor fra Siumut spørge Landsstyret, hvad de agter at foretage med hensyn til forbedringer på 90 mio. kr. der er opnået i 1992, idet vi i Siumut mener, at det gode resultat åbner nye muligheder.
Med disse bemærkninger godkender vi regnskabet for 1992.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:
Indledningsvis har vi et par kommentarer til landsstyremedlemmets afsluttende bemærkninger.
Han roste økonomisystemet DAU-budgettering højt op i skyerne. Han må dog have lagt mærke til udvalgets bemærkninger om de vanskeligheder, som er opstået ved overgang til dette system.
Landsstyremedlemmet må være "rigtig vågen", idet udvalget indstiller, at der sker en mere præcis styring af det nye budgetteringsprincip.
Det er uheldigt at den nye budgettering har forskellige forkortelser på dansk og grønlandsk. For nemheds skyld foreslår vi DAUIST.
Det lyder godt at høre om overskud på 16 mio. kr. i 1992. Men vi ved, at dette tal er blevet til på grund af de smertefulde besparelser for hele samfundet.
Det er ikke overskud i ordets egentlige betydning, men det er besparelser, og disse besparelser er fremkommet takket være Finansudvalgets hårde metoder overfor Landsstyret.
Da landsstyremedlemmet ikke nævnede Finansudvalget i sine afsluttende bemærkninger en eneste gang, ej heller takkede, vil vi benytte lejligheden fra Atassut til at udtrykke vores tak til dette udvalg.
Det er korrekt, at Revisionsudvalget har adskellige hårde bemærkninger til forskellige administrationsgrene.
Fra Atassut kan vi ikke forstå ej heller acceptere, at der attesteres af nogen, som ikke har attestationsret.
Den skarpeste bemærkning rettes til K.I.I.P, idet dens afdelinger efter udvalgets mening ikke fungerer fuldt ud tilfredsstillende.
"Den forældede gæld" som lyder på ca. 15 mio. kr. er et rent tab af samfundets penge. Det er en meget smertefulde besparelse overfor samfundet, at landsstyreområdet for Kultur og Uddannelse havde et så stort beløb af samfundets penge er gået tabt, det må Landstinget rette en meget skarpt protest over. Dette er et tydeligt bevis på, at landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse har sovet i timen.
Dernæst har vi også en sag, som vedrører Landskassen. Det drejer sig om Landskassens årlige tilskud til de politiske organisationer.
Vi er i lighed med andre partier i besiddelse af en skrivelse fra Landstingets Bureau, vedrørende hvordan tilskuddene skal udbetales til partierne, nemlig kvartalsvis.
Nu har vi erfaret, at nogle af partierne har fået hele tilskuddet på en gang, mens resten har modtaget i henhold til skrivelsen. Når man tænker på renterne af tilskuddene kan man selv se, hvem der taber, og hvem der får rentepenge. Vi må have en kommentar fra landsstyremedlemmet for Økonomi til dette.
Atassut tager Revisionsudvalgets betænkning til efterretning. Men vi vil dog bemærke, at både Atassut og Issittup Partiia kommer med disse bemærkninger. Vi vil komme med en bemærkning, som eksterne revision kommer med og som af og til lyder på følgende måde: "Vi tænker på problemet, vi vil prøve at rette dette", "Vi er i gang med at rette dette problem", "Vi er snart færdige med at rette fejlene" o.s.v, o.s.v.
Der er alt for mange af den slags svar, vi i løbet af årene har fået af lige præcis de samme embedsmænd. Vi må kræve overfor Hjemmestyret, at disse ord efterfølges af handlinger, og at de gamle fejl omsider bliver rettet.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi har en kort bemærkning.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi bemærke, at Inuit Ataqatigiit i Revisionsudvalget har gennemgået Landskassens regnskaber for 1992. Vi godkender så hermed Landskassens regnskaber, og tilslutter os fuldt ud Revisionsudvalgets betænkning, som det er fremsat af formanden.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat konstaterer ved forelagte materiale, at Hjemmestyret i 1992 er overgået til DAU-princippet og genbevillingsprincippet på anlægsudgifterne.
Landskassens overskud for 1992 på 16,2 mio. kr. kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere års regnskabsresultater, og disse ændringer har ingen betydning for hovedkonklusionen, nemlig at der er tale om et flot regnskab med en positiv afvigelse på 90,3 mio. kr. altså en mærkbar forbedring i forhold til Finansloven.
Forbedring og styrkning af Hjemmestyrets regnskabs- og økonomistyring er noget, vi i Akulliit Partiiat har drømt om i lang tid, derfor udtrykker vi herved vores tilfredshed vedrørende et nyt økonomisystem DAU.
Vi vil dog meget kraftigt pege på, at der ikke er sket den nødvendige opfølgning på uddannelseslånene, og at dette har medført tab for Hjemmestyret, og derfor er vi glade for, at der i 1993 tages skridt til en generel opstramning, omlægning og regelsæt på området.
Med disse korte bemærkninger foreslår vi, at regnskabet bliver godkendt.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen så fremsætter man forskellige bemærkninger og forskellige tiltag, som kan bedre regnskabsforhold. Det gælder også med hensyn til inførelse af DAU-princippet.
Fra Atassuts ordførers indlæg bliver der selvfølgelig nævnt forskellige ting. Her blev det nævnt, hvordan udbetaling af bevillinger til partier er sket. Jeg skal til dette udtale, at dette spørgsmål ikke er blevet påpeget af Revisionsudvalget.
Jeg skal også udtale, at vi ikke har noget særskilt regelsæt omkring, hvordan f.eks. partitilskuddene skal udbetales. Man har fundet det hensigtsmæssigt, at udbetale det kvartalsvis, men partierne kan også uden videre bede om at få udbetalt tilskuddet på een gang. Jeg ved ikke hvordan, de forskellige partier er blevet behandlet, det kan jeg ikke dømme om, men hvis Atassut på et tidligere tidspunkt have bedt om at få udbetalt hele tilskuddet, ville de ikke havde fået nej. Med hensyn til hvem der får rentepenge, og hvem der taber dem, det er noget, som de selv må klare.
Da tilskud til partierne jo udbetales via Landstingets Bureau, mener jeg, at Revisionsudvalget ved at have fremsat deres spørgsmål overfor Landstinges Bureau, som kunne have afdækket dette forhold.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Inden for uddannelsesområdet er der, på grund af at vi har haft personalemæssige problemer på 2 områder, ting, som ikke har kørt upåklageligt. Der er dog på nuværende tidspunkt rettet op på forholdene.
Med hensyn til administration af uddannelseslån blev der rettet hård kritik fra Inuit Ataqatigiits ordfører. Under et andet dagsordenspunkt, som vil jeg citere, og så håber jeg, at I vil godtage mit citat, udtalte Aqqaluk Lynge. " Det er taknemmeligt, at man nu har fået så god styring, at forhold, som har været gældende i flere år, nu kan afdækkes og forbedres."
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Som landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender allerede har nævnt, er det ikke uden en vis stolthed og med en stor tilfredshed Landsstyret her kan præsentere det endelige regnskab for 1992 overfor Landstinget.
Der er skabt en forbedring på omkring 90 mio. kr. Vi har altså vendt et budgetteret underskud på 74 mio. kr. til et faktisk overskud på 16 mio. kr.
En del af dette er ganske vist papirpenge, som kommer af skift i regnskabsprincip, men en stor del er reelle menneskepenge, som dels viser Landsstyrets evne til at gennemføre en stram udgiftsstyring, dels indeholder det flotte regnskab gevinsterne ved en solid finansforvaltning hos landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender af Landskassens midler.
Alt i alt står vi nu i en situation, hvor der er mulighed for at give vore medborgere andel i gevinsterne ved den stramme økonomistyring og den gode finansforvaltning.
Vi har allerede ved tillægsbevillingslov 2 for 1993 fået Landstingets tilslutning til, at gevinster ved vores låneforvaltning i år på knap 40 mio. kr. kanaliseres over i et udviklingsselskab til gavn for fremtidens indtjening og arbejdspladser.
Men bemærk at dette ikke er sket ved spekulation, men alene ved god dygtighed. Men vi er også i en så solid økonomisk position i dag, med de allerede realiserede forbedringer i regnskabet for 1992, at der kan være råd til, at lade borgerne nyde godt af disse forbedringer direkte uden at gå på kompromis med den økonomiske styring.
Det er Landsstyrets opfattelse, at den stramme styring ikke blot har til formål at gøre Landskassen til en god forretning, som samler pengene op i en stor pengetank.
Vi administrerer landets økonomi af hensyn til vore borgere, og det er klart, at målet for vore anstrengelser også skal være borgernes velfærd og muligheder. Det er derfor nærliggende, at vi direkte lader borgerne nyde godt af vores stramme økonomistyring og gode forvaltning.
Landsstyret vil derfor overveje, inden afslutningen af denne landstingssamling, som ifølge planerne skal afsluttes tirsdag, at komme med flere forslag til forbedringer, end de, der allerede ligger i vore bevillingslove, til en værdig trængende del af befolkningen, som en anerkendelse af deres bidrag til, at det trods alt er lykkedes at komme så godt igennem de økonomiske vanskeligheder.
Med disse bemærkninger lover jeg overfor Landstinget, at vi på Landsstyrets vegne vil fremsætte og komme med en konkretisering til Finansudvalget møde i morgen. Afslutningsvis til landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og personalet i økonomiafdelingen, vil jeg hermed på vegne af Landsstyret komme med en hjertelig tak for deres gode pasning af vore kontanter.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Ja, det er korrekt med hensyn til partitilskuddene, at vi ikke har behandlet dem i Revisionsudvalget. Jeg har i den forbindelse andet jeg skal konkretisere, forstået derhen af, at Revisionsudvalgets helt klare opgave også er at vurdere om de givne bevillinger er disponeret i overensstemmelse med de givne formål.
I den skrivelse jeg henviste til i 1992 står der, at de skal udbetales kvartalsvis. Selvfølgelig - det jeg gerne vil efterlyse i den forbindelse er, at en del af partierne ikke har vidst, at hvis de ansøger om det, så kan de få det fulde beløb udbetalt. I sådanne tilfælde vil det være naturligt, at andre som ikke har ansøgte vil blive givet en meddelelse, at de også kan gøre brug af denne mulighed. Dette vil være retfærdigt.
Det er et spørgsmål om, at renterne vil tilfalde Landskassen, for det er jo ret mange penge, der er tale om. Det vil være godt for Landskassen. Men i og med at man kan få udbetalt det fulde beløb forud, så kommer Landskassens indtægter partierne til gode, men ikke alle partierne har fået dette gode, da de ikke har fået en orientering herom.
Det er på baggrund heraf, at jeg nævnte det. Da det iøvrigt vedrører Finansloven, henviser jeg til landsstyremedlemmet.
Jeg mener også, at man ikke kan komme uden om landsstyreformandens udtalelser. Når man har sparet, så er det også naturligt, at de besparelser, man har opnået, skal være til gavn. Vi har også i vore bemærkninger sagt, at bevillingerne er disponeret i overensstemmelse hermed, og vi venter i spænding på, hvad overskuddet skal anvendes til.
Mødeleder:
Ja, således er forelæggelse af Landskassens regnskab for 1992 færdig og godkendt ud fra de faldne bemærkninger.
Punktet sluttet.