Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 19-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 26. oktober 1993

 

 

 

Dagsordenes punkt 19.

 

 

Forslag til landstingsforordning om etablering af et boligselskab.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger)

(3. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske An­liggen­der og Boliger:

Under Landstingets 2. behandling af forslag til lands­tingsforordning om etablering af et boligselskab, gik samtlige medlemmer med een undtagelse ind for at for­slaget skulle overgå til 3. behandling i uændret form.

 

Da der ikke er fremkommet ændringsforslag, skal jeg hermed opfordre samtlige medlemmer til at stemme for forslagets endelige vedtagelse, og afslutningsvis skal jeg gerne takke Boligudvalget og Landstinget for den positive behandling, de har givet forslaget på vegne af Landsstyret.

 

Desuden vil jeg gerne takke Kanukoka for resultatet af de forhandlinger, vi har været igennem, og for deres tilslutning til etablering af et landsdækkende bolig­selskab.

 

Som jeg tidligere har fremhævet, går forhandlingerne med hver enkelt kommune snarest i gang med henblik på, at så mange kommuner, som muligt lader de kommunalt ejede udlejningsboliger administrere i det kommende boligselskab, så vi samfundsøkonomisk kan få det bedste resultat ud af selskabsdannelsen.

 

Mødeleder:

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, og da der ikke er fremsendt ændringsforslag, vil jeg bede dem, der går ind for at forslaget vedtages i sin fore­lig­gende form om at rejse sig,

 

23.

 

Dem der er imod bedes rejse sig,

 

Ingen.

 

Dem der undlod at stemme bedes rejse sig,

 

1.

 

Således er behandlingen af dagsordenspunkt 19 forslag til landstingsforordning om etablering af et boligsel­skab færdigdebattret og således vedtaget i sin fore­liggende form.

 

Punktet sluttet.