Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 25-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Dagsordenens punkt 25.

 

 

Forslag til landstingsforordning om Kirken.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, For­skning og Kirke).

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Ole Lynge.

 

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Under­visning og Forskning:

1993 bliver året, hvor Grønland bliver et selvstændigt stift med egen biskop.

 

Med Landstingets behandling og tilslutning til den nye folke­tingslov om Kirken i Grønland på efter­årssamlingen i 1992 er vi nu så nået langt, at Folketinget har vedtaget denne lov, som træder i kraft den 1. november.

 

I forbindelse med, at hele lovgivningskompetencen overgår til Grønland, er der åbnet mulighed for at starte på ny med hensyn til lovgivningsinitiativer.

 

Med det foreliggende forslag er der valgt i første omgang at fastsætte nye bestemmelser om styrelsen af Kirken.

 

Med hensyn til den centrale styrelse af Kirken, har der fra flere sider, bl.a. fra den nuværende vicebis­kop, været fremsat ønske om, at de rent gejstlige og admini­strative funktioner adskilles, således at den frem­tidige biskop ved forordningens ikrafttræden aflastes fra de mangear­tede administrative funktioner, den nuværende vicebiskop i dag er pålagt i henhold til 82-forord­ningen, og at bispeembedet i højere grad bliver et gejstligt embede.

 

Forordningsforslaget bygger derfor på, at den centrale styrelse og administration af Kirken opdeles i en gejstlig og en admini­strativ funktion.

 

Med hensyn til den administrative side er en sammen­lægning af de centrale administrative funktioner for Kirkeområdet og det nuværende direktora­t for Kultur, Uddannelse og Forskning under over­vejelse.

 

Kirkenævnet som egentligt nævn bliver afløst af et rådgivende udvalg, som skal rådgive Landsstyret.

 

Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg indstillede i udvalgets betænkning afgivet i forbindelse med drøf­telse af den nye lov om Kirken i Grønland under efter­årssamlingen 1992, at der blev afholdt en konferen­ce til drøftel­se af fornyelse af kirkelivet i Grønland.

 

Denne Menighedskonference blev afholdt i juni i år. Et af de punkter, der var til drøftelse, var den frem­tidige styrelse af Kirken. Det fremgik klart under konferencen, at den nuværende ordning med præ­stegælds­rådene ikke fungerer til­freds­stillen­de, herunder at de er for om­kostnings­krævende, og at de i dele af landet stort set ikke fungerer som råd.

 

I forslaget afløses præstegælds­rådene af prov­stiudvalg, hvis væsentligste opgave bliver styring af provstiets økonomi og ansvar for, at admini­strationen i de enkelte provstier fun­gerer tilfredstil­lende.

 

 

Både her i Landstinget under efterårssamlingen i 1992 og blandt præsterne har der været fremsat ønske om, at der blev taget skridt til at aflaste præsterne i deres administrative arbejde, ved at der blev ydet kontor­hjælp. 

 

Dette ønske er i forslaget imødekommet ved, at der i hvert af de tre provstier oprettes et provsti­kontor i tilknytning til provstiudvalget.

 

Udvalget får til opgave, at løse en stor del af de opgaver, der i dag løses af præ­stegældsrådet, og herved aflastes institu­tionslederen d.v.s. præsten for mange af de op­gaver, der i dag påhviler denne som forret­nings­fører for præ­ste­gæl­dsrådet.

 

I forslaget er der desuden søgt tillagt menigheds­repræ­senta­tionerne mest mulig kompetence, for at der på lokalt plan gives bedre mulighed for at påvirke eller træffe beslutning i lokale anliggender, f.eks. fast­sættelse af gudstjenestetidspunktet og fastsættelse af dato for afholdelse af konfirmation.

 

Et af de næste initiativer til ny lovgivning bliver udarbejdelse af et forordningsforslag om ansættelse i stil­linger ved Kirken.

 

Med hensyn til uddannelsen af personale inden for Kirken, har specielt den manglende tilgang til præ­stestudiet givet problemer. Der pågår derfor et arbejde med nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal analysere området, så vi så vidt muligt ikke igen bringes i en situation, hvor der på samme tid mangler et stort antal præster.

 

På baggrund af arbejdsgruppens analysearbejde og for­slag til tiltag, vil der ske en planlægning med henblik på fremtidig sikring af nødvendigt kirkeligt personale.

 

Afslutningsvis finder jeg anledning til at opfordre til, at vi med Grønlands ny status som selvstændigt stift arbejder på at styrke Kirkens rolle, så Kirken gennem øget engagement i dagligdagen bliver en del af alles hverdag - en integreret del af det moderne sam­fund - og derved en institution, der står for mere og kan anvendes til andre formål end de, man traditionelt forbinder Kirken med.

 

Med Menighedskonferencen blev der åbnet op for et samarbejde mellem Kirken og de forskellige inviterede interesseorganisatio­ner. Delta­gerne ved konferancen var åbne overfor et sådant samarbejde, og der er med kon­ferencen taget det første skridt, som på længere sigt kan være med til at inspirere menigheds­livet rundt omkring i de lokale menigheder.

 

Med disse ord vil jeg overlade forslaget til Lands­stingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Når man har fuldt arbejdet med den grønlandske Kirkes udvikling, så må man for det første ønske den grøn­landske Kirke, en hjertelig tillykke med en forordning, hvor Grønland bliver et selvstændigt stift med egen biskop.

 

Selve forordningsforslaget har været genstand for drøftelser med præster og menigheds­repræsentanter samt andre interesserede, der blandt andet ved meningheds­konference i juni behandlede for­ordningens intentioner og målsætninger indgående.

 

Som nævnt i forelæggelsesnotatet, så må vi også give vicebi­skoppen ret i, at der er behov for en nærmere fast­sat ramme om­kring de administrati­ve og rent kirke­lige opgaver, at dette er en nødven­dighed, såle­des at de mere verds­li­ge, admini­strative opgaver klares i sam­arbejde med de kommende provstiudvalg.

 

I henhold til forslaget, så afløses præstegælds­rådene med prov­stiudvalg, og denne disposition synes at være påkrævet, da det har vist sig at præstegældsrådene ikke har levet op til de forventninger og intentioner, som vi ellers havde sat som mål i 1982-forordningen.

 

Det er også glædeligt, at det af forlæggelsesforslaget fremgår, at præsterne får mulighed for en aflastning i deres ofte ret krævende papirarbejde.

 

Det er efter vor op­fattelse, simpelthen en pligt for sam­fundet, at præ­sterne får hjælp til disse arbejder, et arbejde der ikke altid er så spænden­de for en mand, der også skal tage sig af sjæle­sorgen, som er en fast bestanddel af en præsts arbejde.

 

Forslag om nedsættelse af et rådgivende udvalg med den sammen­sætning af medlemmer inden for kirkelige organi­sationer kan vi tilslutte os.

 

Med disse bemærkninger anbefaler vi fra Siumut at forordningsfor­slaget om Kirken bliver vedtaget og skal endvidere anbefale, at hvis partier­ne ønsker det, er vi parate til, at forslaget behandles i Kirkeud­valget.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Som bekendt støttede Atassut og Issittup Partiia for­slaget under efterårssamlingen 1992. Ved at godkende forslaget til landstings­forordning vil man opnå, at Grønland får sin egen biskop, og nu er vores ønske blevet realiseret ved forordningen, og det er Atassut og Issittup Partiia tilfredse med.

 

En følge af forord­ningen er, at vi selv kan styre meningsheds­livet mere aktivt. Vi håber, at vi vil have styrke til at rea­lisere for­ordningens intentioner.

 

Med hensyn til den administrative side, er en sammen­lægning af de centrale administrative funktioner for kirkeområdet og det nuværende direktorat for Kultur, Undervisning og Forskning under overvejelse, og det er vi tilfredse med, fordi Kirkens med­arbejdere på den måde ville få bedre tid til at arbejde med deres gej­stlige opgaver.

 

Der blev også i forordningsforslaget nævnt, at Kirke­nævnet bliver afløst af et rådgivende udvalg, der skal være rådgivende for Lands­styret. Vi har ingen ind­ven­dinger i mod det, da man på den måde opnår, at de kirkelige medarbejdere vil med­virke.

 

Der blev afholdt menighedskonference i juni i år. Den fremtidige styrelse af Kirken var et af emnerne. Vi findet det tilfredsstil­lende, at rådslagning på den måde blev gennemført inden for­ordningen bliver rea­liseret.

 

Det fremgik klart, at konferencen fandt, at den nu­værende ordning med præstegældsrådene ikke fungerer tilfredsstillende. Ordningen har været for omkostnings­krævende, og at de i dele af landet stort set ikke har fungeret tilfredsstillende.

 

Vi finder kritikken for billig. Ordningen med præste­gældsråd har været det eneste udvej indenfor ordningen. Vi må udtrykke vort håb om, at indførelse af provstiud­valg vil have til følge, at betjeningen af menigheden i fremtiden vil blive mangfoldig bedre. Hvis det ikke er tilfældet, vil kritikken være uden grund.

 

I dag vil man aflaste præsterne i deres administrative opgaver, og man vil blandt andet oprette provstikon­torer i de tre provstier. Vi håber, at denne ordning vil være til gavn.

 

Ønske om at præsterne i distrikter med mange bygder aflastes administrativt. Man må håbe at den nye ordning kan være en aflastning.

 

I forslaget er der desuden søgt tillagt menighedsrepræ­sentanterne mest mulig kompetence. Dette finder vi meget positivt, fordi medlemmerne er dem, der har den største ind­sigt i menighedensli­vet i byen og i bygder­ne. Man kan kun håbe, at deres kompetence bliver be­tydelig forbe­dret.

 

I forelæggelsesnotatet blev det udtalt, at med hensyn til uddannelse af personale inden for Kir­ken, har specielt den manglende tilgang til præ­stestu­diet givet proble­mer, og der foreslås nedsat en ar­bejdsgruppe, der skal analysere området. Dette støtter vi, fordi i byerne i Grønland må til stadighed have en præst på stedet.

 

For at kunne afhjælpe præstemangelen i Grønland vil Atassut og Issittup Partiia ønske, at den 2-årige uddannelse af nye præster genoptages snarest muligt.

 

Fra Atassut og Issittup Partiia vil man bemærke, at betjening af menigheden i mange bygder er alt for mangelfuld, og dette finder vi meget beklageligt, for det skyldes ikke manglen af uddannede kateketer og organister, men disse skyldes de alt for lave honorarer eller lønninger, som medfører at lysten til at med­virke i menighedsarbejdet er blevet meget minimal. Vi ønsker, at den påtænkte arbejdsgruppe vil analysere dette problem i bygderne, for at det kan blive afhjulpet snarest mu­ligt.

 

Til slut skal det bemærkes, at menighedslivet i Grøn­land aldrig har trængt så meget til at blive styrket, som det er tilfældet i dag. Vi oplever i dag en tid som kræver stor styrke både fysisk og psykisk. Man ser og hører om uheldige hændelser, som kunne have været undgået, hvis vi havde haft en større og stærkere psyke og fysik. Man må håbe, at indsættelsen af egen biskop vil have til følge, at vi i Grønland bliver styrket både legemligt og åndeligt.

 

Vi vil benytte lejligheden til at lykønske det grøn­landske samfund, for at det er blevet et selvstændigt stift med egen bi­skop, og vi ønsker den nye biskop held og lykke, og styrke i det kommende arbejde.

 

Med de ord vil Atassut og Issittup Partiia gå ind for den nye forordningsforslag.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit konstaterer med tilfredshed, at Landstingets anvisninger under sidste efterårssamling er blevet fulgt i det videre arbejde, der nu fore­lægges i form af nærværende for­ordningsforslag.

 

Udover at vort land bliver et selvstændigt stift med egen biskop er beslutningsprocesserne i de enkelte præstegæld forenk­let. Der er søgt tillagt de enkelte menigheds­repræsen­tationer mest mulig kompetence, lige­som der endvidere er blevet taget skridt til at af­laste præ­sterne i deres administrative opgaver til fordel for det mere udadvendte menighedsarbejde.

 

I forbindelse med disse bestræbelser på, at forenkle admini­strationen og menig­hedsarbejde som sådan, er det vigtigt med erfarin­gerne med at forenkle administratio­nen i resten af Hjem­mestyret, med de elektroniske hjælpemidler, også kommer menig­hedsarbejdet til gode.

 

Her tænker vi på alle mulige registreringer og udfyld­ning af diverse atte­ster, som i dag for en stor dels vedkommende udføres manuelt. Vi vil hermed benytte lejligheden til at opfordre landsstyreområdet til at være initiativtager og rådgiver i dette arbejde.

 

I tilknytning til forordningsforslagets paragraf 35, er det os magtpåliggende at påpege, at folkevalgte i menighedsrepræsenta­tionerne har samme rettigheder som alle andre folkevalgte. Vi opfordrer Landsstyret til at være årvågne over for dette.

 

Vi vil også benytte lej­ligheden til at komme ind på at den økonomiske afmatning i samfundet ikke har friholdt kirkene og disses inventar. Denne forsømmelighed kan på lang sigt give et økonomisk bagslag for samfundet, hvis det ikke bliver rettet mens tid er.

 

Endvidere er vi enige med Landsstyret i, at menigheds­arbejdet skal være mere vedkommende og at Kirken står for mere og kan anvendes til andre formål end det, man traditionelt forbinder med Kirken.

 

Vi vil ikke undlade, at understrege, at den åndelige styrke som vi så hårdt har brug for, i vort moderne samfund, ikke blot kan afleveres til Kirken som dens opgave.

 

Opgaven med at få defineret og dyrket livsværdier som er væsent­lige i vores forhold mennesker imellem ligger først og fremmest i hjemmet - den er blandt venner og i samværet på arbejdspladsen. Selvom vi i det seneste år, har lagt mange kræfter i det ydre liv, skal vi ikke glemme at mennesket ikke lever af brød alene.

 

At få styrket den medmenneskelige solidaritet samtidig med at stille krav til hver enkelt, kan Kirken bl.a. være med til at løse.

 

I vort samfund skal vi nødig have det samme prædikat som i en nation, hvor krig og vold avles af store sociale forskelle hører med til hverdagen med det påskud, at der reelt er tale om religionskrig.

 

Om denne nation er der blevet sagt, at der ganske vist er mange protestanter og katolikker, men for få krist­ne. Med disse ord går Inuit Ataqatigiit ind for, at for­ordningsforslaget går videre til anden behandling i den foreliggende form.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi har med glæde konstateret, at den nye danske folke­tingslov om Kirken i Grønland efter Landstingets til­slutning nu kan træde i kraft.

 

Vi har ved denne lejlighed grund til at lykønske menig­heden, kateketerne, præsterne, provsterne, vicebiskop­pen og andre der gør tjeneste i Kirken med, at Grønland nu bliver et selvstændigt stift med egen biskop.

 

Vi regner med, at de i forslaget nævnte tiltag og ændringer til Kirkens styrelse har været behandlet med enighed i arbejds­gruppen. Vi kan se, at arbejdet endnu ikke er fuldendt og må fortsætte, blandt andet med spørgsmålene omkring personale, opgavefordeling m.v.

 

Til ønsket om styrkelse af menighedens og Kirkens rolle vil vi med de muligheder vi har, støtte arbejdet om­kring dette. Vi fornemmer, at menighedsarbejdet og Kirken vil skabe større interesse med Grønlands ny status som selvstændigt stift med egen biskop.

 

Med disse bemærkninger meddeler vi vor støtte til det forelagte forslag og viderebehandling.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for Kultur, Ud­dannelse, Forskning og Kirke:

Forinden jeg kommer med en samlet kommentar vil jeg lige kommentere to enkelte områder af partiordførernes indlæg.

 

Der blev udtalt fra Atassuts side, at der har været kritik, som har medført nedlæggelse af præstegælds­rådene. Det er korrekt at der bl.a. er rejseproblemer, og ikke kun enkelte personers problemer, og at præ­stegældsrådene ikke har fungeret efter hensigten.

 

Derfor er en ny ordning blevet for­slået i den nye forordning. Med hensyn til, at man ikke kommer til at mangle medarbejdere i Kirken i fremtiden og Atassuts inten­tioner - vil jeg sige, at ordene vil blive med­taget.

 

Fra Inuit Ataqatigiit blev det påpeget, at kirkerne lider af nedslidning, skal jeg udtale, at man konkret arbejder på, at dette område bliver undersøgt og at man herefter forsøger at få rettet op på forholden­de. Og med disse bemærkninger vil jeg hermed sige tak til samt­lige landstingspartiers fulde støtte til lands­tingsforord­ningen.

 

Vi er glade for det på fra Landsstyrets side, og ikke mindst at arbejdet og ansvaret bliver synliggjort med hensyn til menigheds­arbejdet, og at det er blevet velvilligt modtaget af Landstinget. Det er jeg glad for.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Landsstyremedlemmet for Kirken, har i sin første indlæg også nævnt, at der i forbindelse med nyvalg til Prov­stiudvalgene oprettes et rådgivende organ og om sammen­sætningen. Det er vi enige i og kan forstå, at samtlige støtter det.

 

Her er der tale om biskoppen og en repræ­sentant der er valgt af præsterne, en repræsen­tant udvalgt af kateke­terne samt en repræsentant fra menig­heden. Sammensæt­ningen kan man selvfølgelig have en anden mening om, men det er bredt sammensat, fordi man i menigheds­kon­ferencen i Kangerlussuaq kom ind på, at menigheden kan være med i arbejdet - også de unge.

 

Her er det første skridt i taget. Det vil vi gerne tage venligt imod, og man kan på baggrund af dette forstå, at sagen vil gå videre.

 

Det blev også udtalt, at samtlige partier har forstået, at man vil aflaste præsterne i deres kontorarbejde. Dermed også give dem mulighed for medhjælp i forbindel­se med hen­vendelser i præ­stekontorerne og gøre det mere attrak­tivt.

 

Hvis man som præst skal møde menigheden kan det være svært, at mødes i et lille rum. Ved sådanne forbe­drin­ger af forholde­ne er i orden.

 

Vi ved også at præ­sternes overgang fra det administra­tive arbejde i det daglige og hvis de kan komme væk fra det administrati­ve arbejde, så vil deres muligheder for at møde menig­heden blive styrket. Jeg vil heller ikke undlade, at nævne, at det er glædeligt, at partierne har modtaget og støttet landstingsforord­ningen.

 

Jeg mener her at arbejdet ikke engang behøver at blive udvalgsbehand­let, og at arbejdet nu er til­ende­bragt.

 

Punktet sluttet.