Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 31-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 19. oktober 1993 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 31.

 

 

Redegørelse om et Naturinstitut.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Landsstyret har med denne redegørelse ønsket at give en status for arbejdet med etableringen af Grønlands Naturinstitut for derved at give lejlighed til en politisk drøftelse her i salen af denne sag.

 

Forvaltningen af de levende ressourcer i vores samfund og vor omgang med miljøet er et ansvar, som hviler på alle borgere i Grøn­land. Men det er et særligt ansvar for os i Landstinget og i Lands­styret at sørge for, at der er den bedst mulige viden om naturen og dens dyre­liv til rådighed, når beslutninger skal træffes. På denne måde sikres det, at vi kan leve op til vores ansvar over for os selv og de kom­mende generationer gennem en bæredyg­tig forvaltning af naturen og dens ressourcer.

 

Alle i Grønland har således interesse i, at de beslut­ninger om for­valt­ningen af de levende ressourcer, der træffes, hviler på det bedst mulige videnskabelige grundlag. Og her skal man også tænke på fangernes erfaringsgrundlag.

 

Dette gælder også vores internationale samarbejdspartnere, og det er bag­grunden for, at Lands­styret arbejder for at etablere Grønlands Natur­insti­tut.

 

For Landsstyret har det været naturligt i forbindelse med hjemtag­ning­en af Grønlands Fiskeriundersøgelser at få under­søgt, om den råd­givning, som denne institution giver til befolkningen og myndighederne, dækker de behov, der er til stede i samfundet. Vi har kon­sta­teret, at der er behov for at supplere de undersøgel­ser, der finder sted af de levende ressourcer i havet, med undersøgelser af fuglelivet og dyre- og plantelivet på land.

 

Som det vil være alle her i salen bekendt, foreslår Lands­styret, at der ydes en ekstraordinær indsats, når det gælder undersøgelse af rens­dyrbestandene. Samtidig fortsætter arbejdet med at udsætte mos­kus­okser i nye områder. I praksis betyder det, at der skal foretages lø­bende vurderinger af bestandenes størrelser og bære­dygtighed ved fangst.

 

Når det gælder moskusokser­ skal der foretages under­søgelse af fø­demængden og fødesammensætninger i de nye områder før dy­rene sættes ud. Disse undersøgelser sker i dag på projektbasis, men det er Landsstyrets mål, at undersøgelserne kan ske i et forsk­nings­­miljø her i Grønland. Et sådant forskningsmiljø kan det foreslåede Natur­in­stitut blive. Kernen i instituttet er vores vel­funge­­rende Grønlands Fis­­keriundersøgelser, og de nye aktivi­teter består bl.a. i det, der lige er nævnt, d.v.s. landdyr, fugle og planter.

 

Samtidig skal Grønlands Naturinstitut være basis for udbygning, når nye opgaver på miljøområdet skal løftes i de kommende år. Tem­poet i denne udvikling afhænger bl.a. af forhandlingerne næste år med staten om pla­ceringen af Råstofforvaltningen, hvorunder Grøn­lands Miljøunder­sø­gelser hører.

 

Hertil kommer en ny vigtig opgave for Grønlands Na­turinstitut, nemlig formidling af viden om vort dyreliv til alle i Grønland. Vi har alle gennem egne oplevelser og gennem det, vi har lært af vore ældre medborgere, en viden om naturen og dens dyreliv, men vi savner en grundigere information til alle dele af samfundet om den viden, som vore forskere indsamler. Det bliver en central opgave for Grøn­lands Naturinsti­tut, og Lands­styret er parat til, på et passende tid­s­punkt i etab­leringsprocessen at udarbejde et forslag til integra­tion af dette særlige område i Naturinsti­tuttet, her­under at skabe det nødvendige økonomiske grundlag.

 

Som det fremgår af den skriftlige redegørelse, er den i første omgang koncentreret omkring målsætninger og en fremtidig organisations­form for Grønlands Naturinsti­tut, og Landsstyret inviterer herved Lands­ting­ets medlemmer til at fremsætte deres be­mærkninger til dette.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Dette arbejde, som er meget omfattende, skal planlægges om­hyggeligt, og vurderes indgående før det realiseres.

 

Vi er fra Siumuts side glade for den omhyggelige rede­gørelse, vi har fået, om status for planerne om etable­ring af et Na­turin­stitut.

 

Vi har fra Siumut gang på gang påpeget vigtigheden af, at vor forvaltning og udnyttelse af de levende ressour­cer må ske på grundlag af bæredygtighedsprin­cippet. Ligeledes har vi påpeget gang på gang, at forvaltningen af bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer skal hvile på det bedst mulige viden­skabe­lige grundlag.

 

Vi støtter landsstyremedlemmet på det kraftigste, når han siger, at der er mangel på formidling af viden om vort dyreliv, til alle i Grønland. Vi mener, at een af Naturinstituttets centrale opgaver bliver at formid­le den viden, som forskerne indsamler, til alle dele af sam­fundet, og at det bør priori­teres højt.

 

Vi vil fra Siumut opfordre Landsstyret til at udføre positiv særbe­handling af uddannede grønlændere ved ansættelse af personale til Naturinstituttet og prioritere ud­viklingen af uddannelser, der har relationer til dyreli­vet højt. Således at det sikres, at Naturinstituttet på sigt udelukkende beskæftiger grønlandsk personale.

 

I den anledning vil vi fra Siumut anmode om, at de igangværende undersøgelser om hjemtagning af Grønlands Miljøundersøgelser, der på nuværende tidspunkt er placeret i Danmark, sker sidelø­bende med bestræbelserne på etablering af Grønlands Naturinsti­tut.

 

Vi ser med forventning på, at få en redegørelsen for det videre forløb for arbejdet med etablering af Grønlands Naturinstitut til Landstingets forårssamling i 1994.

 

Med disse bemærkninger tager vi fra Siumuts side Lands­styrets redegørelse for status for arbejdet med etable­ring af Grønlands Naturinstitut til efterretning.

 

 

 

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Redegørelsen vedrørende etablering af Grønlands Naturinstitut er meget kærkomment og interessant læsestof. Sådan har vi vurderet det i Atassut. Det er et sådant institut, vi mangler her i landet, og Atassut er meget tilfreds med redegørelsen.

 

Som regel har Danmark sørget for at informere os om vores egne vildtbestandes tilstande gennem sine forsk­ningsinstitutter. Vi grønlændere har ikke særlig stor tillid til personer, som kommer udefra og blander sig i vores egne medfødte inter­esser. Det er som om, at vores vurderinger vurderes uinter­esante og at der skabes restriktioner med hensyn til fangst, derfor er vi så utilfredse.

 

Nu skal vi have folk i et naturinstitut, som kan give os råd om, hvordan og hvorledes vi kan udnytte de levende ressourcer i og omkring Grønland og tilmed har deres råd et videnskabelig grundlag for en bæredygtig livsførlse.

 

Da instituttets ansatte skal være folk med videnskabe­lige uddannelser, regner vi med, at de f.eks. kan under­søge, hvor meget fiskene bliver påvirket af forurening eller radioaktivi­tet, således som man har gjort det i Norge.

 

I den forbindelse tænker vi også på vore tamrener og udsæt­ningen af moskusokser, herunder at der her skal være en større kontrol. Det er ikke nok at udsætte mange dyr på et begrænset område, hvor de får lov til at passe sig selv, og hvor de så nedslider naturen. Den myndighed, som har godkendt ansøgninger­ne om at have dyr, må have mere indflydelse.

 

Beskrivelsen om instituttets samarbejde med de nordat­lantiske lande og øer er tilfredsstillende. Det er bare ærgeligt, at vi allerede fra starten ikke kan ansætte vores egne folk i insti­tut­tet. Vi må som regel og desværre ansætte folk udefra og håbe, at vore egne folk kommer til på et senere tidspunkt.

 

Vi regner med, at huset befinder sig i Nuuk, og at instituttet vareta­ger forskning af hav-, ferskvands- og landsom­råders vegetation, havpattedyr, fisk, skalddyr, rejer, landpattedyr og fugle.

 

Vi har ingen bemærkninger til den foreslåede bestyrel­se. Med hensyn til forskningsudvalg og det nordat­lantiske samarbejde er vi enige i det foreslåede.

 

Vi synes også, at der er acceptable forhold omkring Naturin­stitut­tets driftsøkonomiske grundlag.

 

Forslagets tidsramme synes vi også er lovende, vi håber, som andre også er enige i, at lovforslaget kan realiseres 1. juli 1994.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit følger planerne om etablering Grøn­lands Naturinstitut med interesse.

 

Ideen med etablering af Naturinstituttet bunder bl.a. i Inuit Ataqatigiits dagsordensforslag til Landstingets forårssamling i 1992, om Ilisimatusarfik og etablering af et egentligt naturvi­den­skabeligt fakultet der.

 

I vores dagsordensforslag fra 1992, var vi bl.a. fremme med følgende argumenter:

 

 

 

"Opfattelsen af at mennesker er en del af naturen, og at vi etablerer et naturviden­skabeligt studium, baseret på dette grundlæggende syn, for udnyttelse af naturen har en direkte indflydelse på vores fortsatte eksi­stens, baseret på de natur­givne ressourcer".

 

Endvidere argumenterede vi videre med, at vi ikke kan komme udenom den uskrevne lov om, at det er den akademiske viden, som er anerkendt i de internationale fora, hvor vores deltagelse er blevet en fast bestanddel i vores hverdag. Dette til trods for, det høje niveau vores traditionelle viden om udnyttelsen af de naturgivne ressourcer repræsen­terer.

 

Vi tillader os at mene, at landsstyremedlemmet i sin fore­læggelse deler denne betragtning, hvor han udtryk­ker, at der i Naturinstituttets arbejde blåstemples vore traditionelle viden om naturen og dens dyreliv.

 

Dette harmonerer godt med den historiske anerkendelse af denne traditionelle viden, som arktiske miljømi-

nistre gav udtryk for i deres Nuuk-deklaration fra sidste måned.

 

I forlængelse heraf, vil vi karakterisere redegørelsen som en ganske fornuftig gennemgang af planlægningen af Naturinstitut­tet.

 

Jeg vil her specielt fremhæve den etapevise opbygning af instituttet, afpasset med opgavernes omfang samt vores menne­skelige og økonomiske formåen. Yderligere bør det noteres, at den forskningsmæssige forpligtelse gang på gang fremhæves og understreges.

 

 

 

Efterfølgende vil vi dog kommentere en række specifikke områder fra redegørelsen:

 

ad pkt. 7: Formulering af forskningsområdernes formål finder vi alt for snævre, og jeg vil hermed fremlægge Inuit Ataqatigiits forslag til ændring af Naturinsti­tuttets formål overfor lands­tingsmedlemmerne til stil­lingtagen:

 

Grønlands Naturinstitut, der er Grønlands Hjemmestyres center for naturforskning og for den påvirkning be­folkningen udsættes for i dens brug af naturen og dens dyreliv, har til formål at tilvejebringe det viden­skabelige grundlag, både for en bæredyg­tig udnyttelse af de levende ressourcer i og med omkring Grønland, og den påvirkning af befolkningens helbred udsættes for i dens udnyttelse af naturen og dens dyreliv, samt at til­vejebringe det videnskabelige grundlag til sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed.

 

Det er ikke vores ønske på nogen måde, at forklejne betydningen af videnskabelige undersøgelser af rejer, fisk, hav- og land­pattedyr, fugle og vegetationsfor­hold. Men en forskning i Grønlands Naturinstitut af mennesket og sammenhængen mellem dens udnyttelse af naturen og dens dyreliv, som der kommer tilfældige informationer om, finder vi, at alle har krav på at blive informeret om på et videnskabeligt grundlag. Vi finder det på sin plads, at vi sætter det som mål, at vi skal have mulighed for at have førertrøjen på i denne forskning.

 

Dette har ikke kun interesse for os herhjemme, men kan komme hele befolkningen i det arktiske område til gavn.

 

 

 

Hvis dette ændringsforslag tiltrædes, kan det blive nødvendigt at ændre på instituttets betegnelse, så det er dækkende for den bredere formålsformulering.

 

ad pkt. 7.1: Vi er ikke enige med sidste afsnit i dette punkt, hvori det udtrykkes meget firkantet, at Naturin­stituttet ikke må stå for en universitetsuddannelse.

 

Inuit Ataqatigiit fastholder sin mening fra sit forslag fra 1992, hvor vi udtrykker, at Naturinstituttet ad åre kan danne udgangspunkt for en naturvidenskabelig uni­versitetsud­dannelse.

 

ad pkt. 7.2.1: Under omtalen af opgaverne for den kommende bestyrelse udtrykkes det, og jeg citerer, "at en af bestyrel­sens opgaver skal være at sikre en poli­tisk fastlagt styring af aktiviteterne". Inuit Ataqati­giit mener, at afsnittet bør fjernes helt. Denne direk­te afstandtagen ønsker vi taget bogstaveligt. Det er for Inuit Ataqatigiit væsentligt at præcisere helt klart, at det faglige indhold af instituttet suverænt udstikkes af det rådgivende forskningsudvalag i sam­arbejde med Naturinstituttets medarbejderstab.

 

ad pkt. 7.2.2: Organisationsstrukturen ser fornuftig ud. Men vi vil her opfordre Landsstyret til nøje at overveje, at Det rådgivende Forskningsudvalg, som tænkes samlet mindst en gang om året og som vi til­lægger en afgørende rolle i instituttets arbejde, sammensættes af et større antal forskere end fore­slået.

 

ad pkt. 9: Allersidst i afsnittet bliver det blot henvist til, at embedsmandsudvalget vedrørende geogra­fisk spredning af diverse funktioner i Hjemmestyret, allere­de har givet sin indstilling til Naturinstitut­tets geografiske placering.

 

Efter vores opfattelse har hovedformålet med dette udvalgs arbejde, kun været decentralisering af diverse enheder under centraladministrationen.

 

Men det mest interessante og afgørende, efter Inuit Ataqati­giits opfattelse, i dette spørgsmål er, ind­stillingen fra den tværdirektorale styrregruppe ved­rørende oprettelsen af et Naturinstitut, TSON. Hvorfor har man ikke indhentet denne styregruppes indstilling til denne debat?

 

Uden at kende til indstillingen fra udvalget for geo­grafisk spredning af diverse hjemmestyrefunktioner, vil vi have lov til at lufte vores syn på denne ikke uvæ­sentlige faktor omkring Naturinstituttets funktion.

 

For det første tilsiger vort lands størrelse og ind­byggertal helt klart, en samling af de få forsknings­institutioner på et og samme sted, hvor der vil kunne skabes et levende og frugt­bart forskningsmiljø med muligheder for tværfagligt samarbejde.

 

Eksempelvis er der oplagte samarbejdsmuligheder - mellem med­arbejderne på Dronning Ingrids Hospital og forskerne tilknyttet Naturinstituttet - omkring kostundersøgelser i relation til sygdom, tungmetal- lernes påvirkning af den menneske­lige organis­me og af miljøet etc..

 

For det andet kan vi, som vi allerede har sagt, for­stille os, at Naturinstituttet danner udgangspunkt for en egentlig natur­videnskabelig undervisning på univer­sitetsniveau herhjemme.

 

For det tredje må vi erkende, at det i forvejen er yderst vanskeligt at tiltrække kvalificeret naturviden­skabsfolk til vort land, hvorfor det vigtigste incitament nok er et vel­fungeren­de forskningsmiljø, der muliggør de nødvendige tværfag­lige projekter.

 

Som eksempel kan vi nævne, at læger fra Sana i forvejen har den nødvendige statistiske assistance til deres undersøgelser fra vores statistiske kontor.

 

For det fjerde er det et faktum, at jo større koncen­tration af specialiseret arbejdskraft er, også uden for de nært beslægtede fagområder, jo bedre er det for det videnskabelige miljø.

 

I tilknytning hertil, vil jeg citere et afsnit af en artikel, skrevet af Susanne Tolstoy, i avisen Sermitsi­aqs udgave af 8. oktober i år. Hun skriver:

 

"Skal Grønland have et forskningsmiljø, der kan hævde sig, må der skabes et attraktivt miljø, der kan til­trække dygtige folk med viden og forsknings­erfaring fra hele verden." Citat slut.

 

Efter vores fattige fatteevne er det ikke blånende majestætiske fjelde med evig sne, et fjordparti med knejsende is­fjelde, ej heller en fossende elv, der her menes med ordet "miljø". Der efterlyses i stedet et inspirerende blomstrende forskningsmil­jø, hvor der er mulighed for samarbejde på tværs af fagene.

 

For det femte er der statistisk dokumentation for, at de fleste akademikere har den vane at gifte sig med højt uddannede kollegaer. Et faktum som vi, om vi vil det eller ej, ikke skal være blinde for i vores høje mål for at tiltrække dygtige folk fra alverdens lande: jobs til ægtefællerne.

 

Og endelig for det sjette har hele Grønland interesse i na­turinstituttet, og at det får de bedste resultater til glæde for os og verden omkring os.

 

Det siger faktisk sig selv, at na­turinstituttet langt fra er at sammen­ligne med Hjemmestyrets funktioner så som den centrale lønadministration eller Lands­kassens regnskabsafdeling, hvorfor det under ingen omstændig­heder skal inddrages i snævre lokalpo­litiske interesser.

 

Hvis det sidste ikke er tilfældet, er det fristende at foreslå en placering af naturinstituttet i Igaliku.

 

Igaliku får en telefon­central inden udgangen af 1993. Her er nok af yderst velegnede byggearealer, her er elværk, her er vandværk og den internationale lufthavn i Narsarsuaq er lige om næsset; men det er naturligvis klart, at naturinstitut­tet har behov for nogle helt andre kriterier.

 

Til allersidst er det interessant for os at få belyst, hvorfor det planlagte naturinstitut, både som forsk­nings- og uddannel­sesinstitution, rent organisatorisk ikke hører under lands­styreområdet for Forskning og Uddannelse.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi har fra Akulliit Partiiat følgende bemærkninger til nær­værende redegørelse:

 

Akulliit Partiiat mener, at det er meget vigtigt at kende vort lands levende og ikke-levende ressourcer, hvad vi har og ikke har. Det er også vigtigt med en

 

 

 

sikker forvaltning af ressour­cerne, ikke mindst er det vigtigt, at der fortsat forskes, således at vi sikres en god rådgivning indenfor områderne.

 

Det er endvidere meget vigtigt at vide, hvor meget vi har til rådighed, når vi skal træffe beslutninger om udnyttelse af ressour­cerne. Det er rigtigt, når det i redegørelsen siges, at for­valtningen af de levende ressourcer i vort samfund og vor omgang med miljøet er et ansvar, som påhviler alle borgere i dette land, og at dette ansvar ikke mindst påhviler os her i Lands- tinget og Lands­styret, som træffer beslutningerne.

 

Vort land er et stort land og har enorme havområder omkring sig. Det er kun en lille del af disse land- og havom­råder, som anvendes til udnyttelse af vore ressourcer. Områder som sikkert ved intensivering af forskningen og udbygning af forvaltningen, vil kunne ud­vides. Vi har behov for, som vi alle ønsker, at vi får sikret os et økono­misk bære­dygtigt indtjenings­grundlag ved hjælp af vore ressour­cer.

 

En samordning mellem ressourceforskning og ressour­ceforvaltning er nødvendig, hvorfor vi støtter tankerne og planerne omkring etableringen af et centralt na­turinstitut, hvorfor vi går ind for, at arbejdet om­kring etableringen fortsætter.

 

Vi føler i denne anledning, at det vil være passende, at vi benytter denne lejlighed til at takke Aage V. Jensens Fonde for deres store venlighed og interesse for at støtte den ellers så store og omkostningskræ­vende opgave, der ligger i forskningen i og omkring Grønland.

 

 

 

Vi betragter redegørelsen for status for arbejdet med etable­ring af Grønlands Naturinstitut som meget infor­mativt og veludarbejdet, og vi skal meddele, at vi uden yderligere kommentarer, at vi giver vores støtte til gennemførelse af opgaven.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg har følgende bemærkninger til redegørelsen:

Jeg vil modtage Landsstyrets nærværende redegørelse om arbej­dets status i arbejdet med den nødvendige opret­telse af et Grønlands Naturinstitut til efterretning, ligesom jeg også vil tiltræde konklusionerne og anbe­falingerne i redegørelsens afslutning. Men til trods herfor, vil jeg afgive følgende bemærkninger til de omhandlede forhold:

 

I disse moderne tider bliver det stedse vigtigere at have en fuldt ud planlagt samarbejde omkring de levende naturressour­cer, sammen med folk, der erfaringsmæssigt er velfunderede og sammen med videnskabeligt uddannede medarbejdere. Vi må sam­arbejde omkring dette i et ansvarsfælleskab. Det skal jo ikke være således, at enkelte mennesker alene skal være be­stemmende omkring disse forhold.

 

Vort land og dets tilgrænsede havområder har et rigt og vari­eret dyreliv. Nogle af disse arter blive færre el- ler flere som følge af klimaets svingninger, nogle af dem bliver færre af egen drift.

 

Når man ser på det utroligt mangfoldige havdyreliv i havene omkring Grønland, og såfremt man har fulgt med i disse arters tiltagen eller fald i bestanden, så har man kunnet fornemme, at dyrene i sig selv ikke er blevet færre, men har under påvirk­ning af klimaets svingninger fortrukket til andre områder i arktis.

 

Når dette sker, vil man undertiden påstå, at den og den art er ved at uddø, selvom dette ingenlunde er til­fældet.

 

Med hensyn til sådanne forhold kan meningerne hos folk med rige erfaringer og folk, der har en videnskabelig uddannelse især med hensyn til specielle arter, være forskellige. Ind i mellem kan det synes mærkeligt, at når man stiller to personer de samme spørgsmål, kan deres svar og meninger være helt for­skellige, selvom begge arbejder med samme.

 

Sådanne forhold bliver helt afgørende, når man skal organisere og igangsætte et samarbejde. I forbindel­se med sådanne tilfælde kan forhold omkring helt sam­fundsnødvendige omstændig­heder blive spildt på gulvet.

 

For at kunne opnå en bæredygtig udnyttelse af de for­skellige dyrearter, og især af de arter der til hver en tid er vigtige for samfundets økonomi, kan ønsket om et fællestil­syn vel ikke give anledning til uenighed iblandt os.

 

Derfor er ordningen omkring det sam­fundsøkonomiske meget vigtige rejefiskeri med et grun­digt tilsyn en velgennemtænkt beslutning med hensyn til fremtiden.

 

Men uanset dette må vi huske på, at der også findes dyr, der uanset hvilke beskyttelsesforanstalt­ninger man træffer, helt uundgåeligt af kan forsvinde næsten helt af sig selv. Et af disse dyr er rensdyret. Om disse dyr ved vi fra de meget gamle beret­ninger, lige­som vi i den nyere tid ved fra skrift­lige oplys­ninger, at dyrene har kunnet forsvinde næsten helt i vort land, men til gengæld engang imellem kan vokse sig til en meget stor bestand.

 

Der er ingen tvivl om, at grunden til rensdyrbestandens skif­tende tiltagen i bestanden eller næsten helt for­svinden er forholdene omkring vort lands planteliv. Selvom vort land er uhyre langstrakt, ved vi, at dets planteliv på ingen måde kan sidestilles med floraen i andre lande.

 

Ikke mindst er plantelivet i vort land blevet påvirket af de meget kolde klimatiske forhold ind i mellem. Derfor er det vigtigt, at vegetationen i vort land til stadighed bliver studeret og over­våget.

 

Som en meget vigtig faktor ­i andre lande, hvor der holdes dyrehold, er vegetationen blevet overvåget. For derved at kunne opnå det helt nødvendige samspil mellem dyrene og de plan­ter, som de lever af. Således at de fortsat skal kunne bevares.

 

Da vort lands dyr også er så vigtige i vor daglige livstil­værelse, har man gennemført forordningsmæssige forskrifter for at sikre deres bevaring fremover. Men jeg er af den bestemte mening, at disse i sig selv ikke er tilstrækkelige.

 

Lad os erindre, at rensdyrene for 20 år siden blev til en så stor bestand, at det på det tidspunkt var helt nødvendigt med en jagt på disse i meget større omfang, end det dengang var tilfældet. Men man tog ikke sådant et tiltag, da man ikke havde den helt nødvendige viden vedrørende deres frem­tidsvil­kår.

 

I dag udsætter vi moskusokser i forskellige områder i vort land. Samtidig er vi allerede påbegyndt en udtynding af disse på deres revirer. Når jeg tænker på sådanne forhold, kan jeg ikke undlade at tænke på rensdyrenes fremtid.

 

Vi ved allesam­men, at bestanden af rensdyr er aftagende i disse år; men der vil også komme år, hvor rensdyrbe- standen vil blive tiltagende igen.

 

Når jeg tænker på dette forhold, får jeg nogle bange anelser omkring vore store bestræbelser på at sprede moskusokserne, fordi moskusokserne æder jo føde- grundlaget op.

 

Vi risikerer, at de kan ødelægge store landområder i meget betydeligt omfang, såfremt bestanden fremover fortsat bliver forøget. Når dette bliver virkelig­gjort er der ingen tvivl om, at dette bliver en hin­dring for rensdyrenes tiltagen i antal igen. Dette ser jeg helst ikke kommer til at ske.

 

Vores behov for at oprette et naturinstitut fremgår til dels af, hvad jeg har anført ovenfor, derfor må vi alle støtte dette initiativ som et vigtigt tiltag. For der er jo mange spørgsmål, som vi i dag ikke rigtig kender svarene på, selvom det drejer sig om vigtige spørgsmål.

 

På den baggrund må Finansudvalget tage Landsstyrets signaler til efterretning. Det kan blive sådan, at det kan blive nødven­digt med en tillægsbevillingsansøgning, for at kunne skaffe midler til formålet til foråret.

 

Med disse bemærkninger giver jeg udtryk for min støtte til planerne, i håbet om at der vil være en åben samar­bejdsånd overfor personer med stor erfaring i de for­skellige spørgsmål, det drejer sig om, når planerne bliver realiseret.

 

 

 

 

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

På Landsstyrets vegne skal jeg takke for, at samtlige partier fremkom med spørgsmål. Ved oprettelsen af naturinstitut­tet er det centrale selvfølgelig, at mennesket og de levende ressour­cer skal have et samspil i Grønlands natur, samt at man skal have en forsk- ningsinstitution, som skal kunne afgive op­lys­ninger til forvaltningen.

 

Flere ordførere kom ind på det udbytte, som landet kan afgive via dyr, samt hvor stor udnyttelse af dyrelivet der kan ske, dette vil især blive den primære opgave i naturinstituttet.

 

Først med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkning omkring formålet. Selvfølgelig har man i styregruppen diskuteret, hvor bredt formålet skal være og om institutionen skal uddanne folk på universitets niveau.

Spørgsmålet om hvorvidt der skal laves undersøgelser af folks sundhed, bør også medtages i vurderingerne, man kan ikke komme udenom at naturen har indvirkning på menneskelivet. Før det tages med i formålet, bør det vurderes meget nøje, idet der bør ske en realistisk udvikling af instituttet. Det kan af sidst nævnte grund blive nødvendigt at be­grænse naturinstituttets formål.

 

Med hensyn til uddannelse og driften kan vi ikke komme udenom, at vi er fåtallig befolkning. Med hensyn til den naturvi­den­skabelige forskning, så bliver vi nødsa­get til at bruge temme­lig mange res­sourcer til det og derfor mener vi fra Lands­styrets side, at man skal være for­sigtig med dette område.

 

 

 

 

Jeg skal med glæde udtale til Atassuts ordfører, Otto Steen­holdt, at to grønlæn­dere er ansat som biologer i Grønlands Fi­skeriunder­søgelser. Endvidere vi har ansat to bi­ologer, som har til hensigt at forblive boende her i Grønland. Vi kan ligeledes oplyse, at der synes at være en stor interesse for biologud­dannel­sen, hvilket giver sig udtryk i, at der er 5-6 biolo­gistu­derende under vejs - så vidt jeg husker. Hertil kommer en stu­derende, som har en naturforvaltningsuddannelse.

 

Således kan vi se et lyspunkt i fremtiden med hensyn til bemanding af insti­tuttet.

 

Vi har ikke endnu taget beslutning om, hvor natur- instituttet skal placeres. Selvfølgelig må man medtage i vurderingen, hvorledes forskerne samarbejder og udveksler resultater. På den baggrund bør man vurdere, om det er muligt at placere naturin­stituttet i andre byer ude på kysten, og ikke kun gå udfra at placering kun er muligt i Nuuk. Det skal vurderes meget nøje om institutioner af ovennævnte karakter skal samles på et sted eller om der kan ske en bredere placering.

 

Drøftelserne er startet i Landsstyret; men der er på nuværende tidspunkt ikke taget beslutninger, vi kan derfor ikke tilkendegive hvor forslaget vil havne.

 

Selvfølgelig vil indlægget, som også er veldokumen­teret, fra Inuit Ataqatigiit blive medtaget i vores beslutnings- og vur­derings­arbejde.

 

Med hensyn til politisk indflydelse via bestyrelsen vil jeg komme ind på punktet nu. Jeg er fuldstændig enig med Josef Motzfeldt i, at videnskabelige undersøgelser ikke skal be­stemmes poli­tisk.

 

Der er i redegørel­sen tænkt på den for­pligtelse, som vi har overfor landet forstået således, at det sikres at de opgaver, som samfundet har behov for at få løst, bliver udført.

 

Naturinstituttet skal have en forpligtelse til, til stadighed at undersøge ressourcerne i landet f.eks. erhvervs­udnyttelse i fiskeriet. Hvis vi skal køre videre, så må vi lade vores viden­skabelige under- søgelser foregå målrettet, således at vi kan udnytte ressour­cerne bedst muligt.

 

Vi har jo også en forpligtelse overfor andre lande -  f.eks. vore nabolande i Nordatlanten - forpligtel­ser, som vi skal leve op til. Derfor må det videnskabelige arbejde og politiske formål sidestilles. Det er ikke sådan, at vi politisk skal bestemme, hvordan den interne drift i naturinsti­tuttet skal være.

 

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at i de to seneste år har Grønlands Fiskeri­undersøgelser i planlægningen af undersøgel­ses- og forskningsprogram­merne inddraget for­skelli­ge organisa­tioner såsom Landsstyret. Herved er det søgt sikret, at de samfundsmæssige be­hov bliver dækket af under­søgelserne.

 

Jeg er selvfølgelig glad over, at Akulliit Partiiat altid til fulde støtter det vi er fremkommet med.

 

Til Issittup Partiia skal vi sige, vi ikke har til hensigt at komme ind på emnet - rensdyr, men jeg forstår helt at pro­blemstillingen bliver nævnt. Som jeg har sagt i min forelæggel­se, det skal sikres, at vi kan leve op til vores ansvar gennem en bæredygtig forvalt- ning af naturen og dens ressourcer.

 

Det er den overskrift vi skal have. Dette var mine foreløbige kommentarer.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Forslaget her, som uden tvivl vil være af interesse ikke kun for os, men også i udlandet, måske især i vores nabolande, vil blive bemærket. At Grønland vil oprette sådan et institut, som selv kan undersøge forbruget af naturen og ressourcerne, samt hvor meget der kan udnyttes.

 

Derfor er det meget vigtigt at få realiseret denne opgave, som man er i gang med. Det er vigtigt at man i starten kan få opgaven realiseret uden fejl og i forståelse. Indtil dato har brugt råd udefra i forbin­delse med videnskabelige vurderinger, det kan vi ikke undgå. Derfor er det vigtigt at ­samarbejde med vores nabolande, ligesom vi har udtrykt det tid­ligere.

 

Jeg mener, at det der blev sagt her fra talerstolen, går til et godt formål.

 

Forslaget, som Inuit Ataqatigiits ordfører fremkom med i sit indlæg, kan vi ikke komme udenom. Jeg mener, at man må medtage dette i drøftelserne, blandt andet med hensyn til naturinsti­tuttets drift, og at institutio­nen skal have så bredt et formål som muligt, uden politiske bin­dinger. Det er meget vigtigt.

 

Vi har jo stadigvæk tid til at man kan diskutere indholdet indtil forårssamlingen. Her er det oplagt, at man må opfordre overfor Lands­tinget, at Kultur- og Undervis­ningsudvalget samt Mil­jøudvalget bliver hørt i dette anliggen­de. Udvalgene bør kunne vurdere de beskrevne opgaver eller alternativt at et af udvalgene vurderer indholdet.

 

Jeg ønsker derfor, at det der er fremsat fra parti­erne, bliver behandlet i disse udvalg, eventuelt efter at have bestemt, hvilket udvalg der er mest kompetent til formålet, at naturin­stituttet så bliver sendes til udvalgsbehandling.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg skal takke for landsstyremedlemmet for den redegørelse han gav, også omkring biologerne. Vi har været bekymret for, at instituttet skulle starte på en helt anden måde, således at de ud­dannede grøn­lændere ikke kunne få ansættelse der. Det er godt, at vi fik det lyspunkt at se frem til.

 

Vi har uden tvivl sagt, at instituttet skal være pla­ceret i Nuuk; men jeg har forstået, at man endnu ikke har besluttet, hvor det skal være henne.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits begrundelser er det ikke sådan, at f.eks. forskerne i deres videnskabelige undersøgel­ser skal have et tæt samarbejde og drøftel­ser. Det finder vi også vigtigt.

 

Jeg har påpeget med hensyn til at KNI-ansatte, som jo kan være ægte­par, at man må søge ikke at adskille dem. Jeg tager til efter­retning, som Inuit Ataqatigiit udtalte, at akademisk ud­dannede så vidt muligt gifter sig med andre, som har den samme ud­dannelse.

 

Med hensyn til lærere og kateke­ter og andre henstilles, at man så vidt muligt sørger for ikke at få adskilt ægtefællerne, men at man giver ægtefællen mulighed for ansættelse. Dette for at de ikke skal sige: "Jeg kan ikke komme, fordi min ægtefælle ikke kan blive ansat i samme by." Jeg mener, at man ikke kan se bort fra, at de bliver util­fredse.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits forslag til pkt. 7  er det ligesom om, at det ikke indebærer en meget stor ændring. Derfor vil jeg hellere sige, at det er en præcisering af pkt. 7, der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Som det blev påpeget fra Inuit Ataqatigiit, er der i rede­gørel­sen er skrevet, at Naturin­sti­tuttet ikke må stå for en univer­si­tets­ud­dannelse.

 

Vi er helt overbevist om, at det er et oplagt volontør sted, som man har fundet her, hvor samtlige kan komme og bruge det som en slags læreplads. Det kan blive et oplagt sted for univer­sitetsstu­derende her i Grønland til at søge viden om landets faktiske forhold.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Først til partiordførerne som fremført af Siumut og Atassuts ord­fører, jeg har fuld forståelse for deres oplæg. Vi er enige i, at medarbejderne skal være grønlændere, uanset at det ikke er skrevet ned. Ved en positiv indstilling til personer i et viden­skabeligt forsknings øjemed, kan medvirke til, at hvis vi skal få pla­ceret Grønland som et sted, hvor skal vi være parate til, at lade forskere udefra kan forske i vort plante- og dyreliv. Vi kan byde dem velkommen til vores land, fordi det vil være at begrænse alt for meget at sige, at det kun er dem, der er født her i landet, der skal være ansat her.

 

Jeg er ikke helt enig med landsstyremedlemmet for Miljø, da han sagde, at det allerede her i rede­gørelsen er nævnt, at det er mennesker og natur, der er tale om. Vi skal gøre op­mærksom på, at det er både flora og fauna, der er tale om her.

 

Det vil jeg også lige erindre overfor Atassuts ord­fører, idet vi særskilt er blevet nævnt, at vi ønsker, at vores indlæg med­taget i formålet.

 

Med hensyn til at institutionen skal være velegnet til en univer­sitetsud­dannelse. Vi sagde, at Naturinstitut- tet må være udgangspunkt i opstarten af en natur- videnskabelig univer­sitets­uddannelse.

 

Vi har også lagt mærke til, at man allerede i rede­gørelserne har sagt, at hvis universitetsstuderende vil have nogen vejled­ning omkring et helt specifikt område, at man er åben for det. Jeg mener, at det er alt for begrænsende, at man allerede lukker af for universitetsud­dannelser.

 

Vi har også i vores første indlæg nævnt, at vi er tilfredse med den etapevise opbygning af institut­tet afpasset med opgavernes omfang.

 

Med hensyn til pkt. 9's allersidste afsnit kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke forstå, hvorfor embeds­mands­udvalget vedrørende geografisk spredning af diverse funk­tioner i Hjem­mestyret allerede har indstillet, og hvilken interesse deres ind­stil­lingen har.

 

Det interessante er ellers indstilling fra den tværdirek­torale styre­gruppe, hvorfor har man ikke indhentet en ind­stilling derfra?

 

Til allersidst vores spørgsmål, som vi udtalte omkring organi­satorisk placering i landsstyreområderne, vil jeg blot gen­tage.

 

 

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Jeg kan tage det sidste først. Under hvilket lands­styreområde, naturinstituttet skal være placeret?

 

I og med at Landsstyret blev oprettet i 1991, så har dette spørgsmål været overvejet siden 1989, og man har haft en del diskussioner af hensyn til kontakten til Å. V. Jensens fonde. Derfor har vi placeret det under landsstyremedlemmet for Miljø, fordi landsstyremed­lemmet for Miljø har ansvaret for fiskeri­undersøgelser, også fordi man allerede har ressou­cerne til at få institutionen til at fungere.

 

Med hensyn til at dette landsstyreområde, i kraft af om­rådets ressourcer, så har vi bedre kunne ­lave udformningen af dette arbejde. Vi har fået en tvær­direk­toral arbejds­gruppe til at udarbejde dette forslag.

 

Vi har fra Landsstyret ikke fundet det hensigtsmæssigt, at placere opgaven i andre landsstyremedlemmers områder; men vi kan selvfølgelig udtale, at lands- styreområdet for Forskning og Uddannelse selvfølgelig deltager i plan­lægningen med henblik på, at sagen ikke bliver udsat. Af nævnte grunde har man derfor valgt ikke at flytte opgaven til landsstyreområdet for For­skning og Uddannelse.

 

Vi har til hensigt i Landsstyret, at fremsætte et forordnings­forslag på forårssamlingen 1994. Derfor regner jeg med, at Landstingets 2 udvalg, nemlig Kultur- og Uddannelseud­valget samt Miljøud­val­get, vil diskutere forord­nings­for­slaget.

 

Indlæggene fra partierne vil man selvfølgelig tage med, som et grundlag i forordningsudarbejdelsen.

 

Med hensyn til hvor naturinstituttet skal placeres, mener jeg, at Landsstyret må høre nøje efter, hvilken stilling Lands­tinget tager, samt hvilke områder, man kommer frem til, vi skal så vidt muligt følge denne indstilling. Jeg skal også love, at man til denne beslutning indhenter indstilling fra den tvær­direk­torale arbejds­gruppe til oprettelsen af na­turinstitut­tet.

 

Derfor vil jeg foreslå, at de spørgsmål og indlæg, der er blevet frem­sat, medtages som et grundlag ved udarbejdelsen af for­ordningen, og at man vender tilbage til spørgsmålet på for­årssamlingen 1994.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Med hensyn til dagsordenspunktet, så har jeg ikke kommenteret dette, selv om jeg har haft det i tankerne, at de biologer der i fremtiden skal arbejde i institutionen, skal være grønlænder­e.

 

Derfor er jeg glad for, at landsstyre­medlemmet kom ind på i sin redegørelse, at der er en stor interesse for dette ud­dannelses­område. Det blev jeg meget glad for, således at i fremtiden kan vore studerende fra Grønland varetage disse op­gaver. Uanset i hvilket land man skal arbejde, så arbejder man ud fra landets ånd.

 

Lad mig som et eksempel nævne, at man i går fik fore­slået at inddrage Finn Lynge med henblik på at få omverdenens syn på fangerhvervet ændret. Jeg støtter det fuldt ud, fordi ved­kommende person, i og med sit arbejde er kommet ind i de forhold, der er gældende i Grønland, selv om han ikke er en fanger. Han er vel- egnet at gøre brug af i den sammenhæng.

 

 

 

Dette gælder ligeledes, når man har med viden­skabelige arbejder i Grønland at gøre.

 

Vi må i dag desværre udtale, at udefrakommende rejser væk, når de næsten er kommet ind i den ånd, der skal til i deres arbej­de. Selv­følgelig kan der opstå nogle misfor­ståelser i og med, at de ikke kender så meget til for­holdene, idet de først skal have tid til at sætte sig ind i dem.

 

Lad mig udtale, dette institut er meget vigtigt for Grøn­land, ligesom at det er også meget vigtigt, at vi får ansat grønlæn­dere.

 

Lad mig som et eksempel nævne, at når man diskuterer lomvier, at man så ikke sammenligner med ryper. Ryper formerer sig meget hurtigere, medens man plejer at sige, at lomvierne formerer sig meget langsommere. Hvis vi ser på de faktiske forhold, har Grønland en meget stor bestand af alke, medens ryper nogle gange er næsten helt væk. Hvis sådan noget skal for­klares kor­rekt, så bør det udføres af biologer, som har haft en meget lang uddannelse.

 

Vi ud­sætter mosku­sokser uden at vide, hvilken indflydelse de vil have på naturen i frem­tiden. Det er sådanne eksempler, jeg fremkommer med, fordi det kan forklare, hvorfor vi har meget stort behov for oprettel­se af naturinstituttet.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Med hensyn til de forskellige bemærkninger fra partier­ne, vil jeg også lige kommentere enkelte af dem.

 

Med hensyn til hvor man skal være født, skal det ses i lyset af, at kan være at der sket misforståelser på baggrund af, at når vi fangere skal tale med viden­skabsfolk så kan det kun ske ved brug af tolk. Det kan derfor blive en fordel at man bruger vores moders­mål til viden­skabeli­ge undersøgelser.

 

Dette er hvad vi har haft i tanker­ne med vores forslag, og det skal ikke mis­forstås, at vi fremkommer med, at der skal ske en positiv særbehandling af uddannede grønlændere.

 

Med hensyn til at Naturinstituttets placering i Grøn­land, man kan slås om at få det placeret. Jeg kan f.eks. kræve, at det skal være placeret lidt længere nordpå i Grønland, fordi det så kan placeres et sted, hvor der er flest dyr i naturen. I stedet for ikke at placere det et sted, hvor der ikke findes så mange dyr.

 

Det er mange ting, man kan være uenige i; men jeg er glad for lands­styremedlemmets udtalelse om, at placeringen at instituttet kan diskuteres i det videre arbejde indtil forårssamlingen­.

 

Derfor vil jeg stoppe her og udtale, at man i Naturinstituttet ikke kan komme uden om bære­dygtig udnyttelse af levende res­sourcer. Eller man kan måske udtale det sådan, man kan ikke komme uden om sam­arbejdet med fangerne, og at man bør stå fast ved. Dette uanset man får videnskabelige folk, som har grøn­landsk som modersmål - man kan ikke komme udenom fangerne.

 

Man kan f.eks. tage viden­skabsfolk i dag, f.eks. kan ameri­kanske viden­skabsfolk lande på månen, men deres ek­sakte viden om for­holdene her i landet er så lille, at der er taget be­slutning om, uden et videnskabeligt grund­lag, at man kan ikke indføre sælskind i USA.

 

Da det er et civili­seret folk kan man måske eventu­elt få dem til at erkende, at de ikke kender til for­holdene i Grøn­land, selvom de lever i et teknisk veludviklet samfund.

 

Det er sådan nogle ting, vi må arbejde på i fremtiden, at be­slutninger rundt om i verden tages på et viden­skabeligt grund­lag, således at man kan undgå problemer i fangerer­hvervet, som man kender i dag.

 

Med disse korte bemærkninger kom jeg med en til­føjelse.

Tak.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

I vores indledning kom vi ind på, at en dygtig fanger frabad sig råd om fangst af nogen udefra kommen­de, men det er ikke det, vi vil fremføre her.

 

Med hensyn til op­bygning af viden i instituttet har vi tillid til, at man også ­medtager den information, der findes både hos fangerne og fiskerne i Grøn­land.

 

Uanset hvilket universitet i verdenen, der inviterer vores egne forskere på ud­veksling, bør naturinstituttet være inter­esseret i dette.

 

Det kan være formålstjenligt at udveks­le forskere med andre universi­teter i perioder på flere år, herved kan vore forskere udvikle deres viden.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til Siumuts ordfører i dette spørgsmål, Ussarqak Qujaukitsoq, vil jeg med hensyn til placering sige, det kan være at han næsten for sjov, eller måske for at

 

præcisere, at det centrale ikke skal være lokal- politiske hensyn der bestemmer placeringen.

 

Det var derfor vi nævnte, at man kan placere det i Igaliko, men at det naturligvis vil under­vur­dere Na­turinstituttets behov for nogle helt andre kriterier. De andre det er under­søgelser i marken, men undersøgel­se og videnskabelige under­søgelser i Naturin­stituttet, det er noget helt andet.

 

Med hensyn til at vi har meget sund mad, fra f.eks. sæl og kød, hvorfor er der så store påvirkninger af tungmetal­ler? Jeg mener, at det er den første opgave, som Na­turinstituttet bør udføre.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Her skal jeg lige orientere om, at med hensyn til tungmetaller i havpattedyr og deres påvirkning på mennesket. Det er noget, som undersøges på Aarhus universitet i samarbejde med os, og at vi sammen med Danmark iblandt de arktiske lande, er dem der har førertrøjen i disse undersøgelser. Den viden­skabelige under­søgelse som Josef Motzfeldt kom ind på pågår. Selv­følgelig er der behov for, at man følger dette tæt i fremtiden. Jeg mener ikke, at Naturinsti­tuttet til at være den, der følger med i dette arbejde.

 

Afslutningsvis vil jeg ikke blot sige, at det der blev fremlagt og foreslået fra Inuit Ataqatigiits side med hensyn til for­målet, at man med­tager det i forord- ningsforslaget, men også blot gentage, at vi vender tilbage til punktet til forårs­samlingen 1994.

 

Punktet sluttet.