Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenes punkt 46-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 18. oktober 1993 kl. 13.00.

 

Dagsordenes punkt 46.

 

 

Redegørelse om KNI-omdannelsen.

(Landsstyreformanden, Kaj Egede og Josef Motzfeldt)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

I dag, mandag den 18. oktober 1993, har Landstinget 7 dags­ordenspunkter på sin dagsordensliste, men jeg kan sige overfor Landstinget, at Landsstyret i dag har meddelt, at dagsordenspunkt 29, forslag til landstings­forordning om havmiljø, og punkt 30, Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikraftsættelse af havmil­jøloven, skal udsættes til forårssamlingen 1994, idet forslagene stadig er til udtalelse i Justitsministeri­et.

 

Det vil sige det bliver forslået, at punkt 29 og punkt 30 bliver udsat til forårssamlingen 1994, som ellers i dag skulle behand­les. I kan også lægge mærke til, at det ikke er blevet uddelt, og det er altså blevet godkendt.

 

Men forinden vi går over til dags­ordenen, så har jeg en anden meddelelse. Landsstyremedlem Hans Iversen har anmodet For­mandskabet om fritagelse fra landstings­arbejdet fra den 16. oktober 1993 til efterårssamlin­gens slutning på grund af sygdom.

 

På den baggrund har Formandskabet indkaldt Hans Iver­sens 1. suppleant Hans Møller. Jeg kan oplyse, at Hans Møller opfylder valg­barhedsbetingelsen i ' 6 i lands­tingslov nr. 11 af 1988 om Landstinget og Lands­styret og skal derfor overfor Landstinget indstille, at Hans Møller indtræder under Hans Iversens fravær. Kan dette godkendes ? Ja.

 

Da dette er godkendt skal jeg hermed byde Hans Møller velkommen og anmode ham om at indtage sin plads her i salen.

 

Vi går over til første dagsordenspunkt, punkt 46, redegørelse om KNI-omdannelsen. Forslagsstillerne er Kaj Egede og Josef Motzfeldt og de forelægger deres forslag i henhold til rækkeføl­gen. Først Kaj Egede, Siumut.

 

Kaj Egede, Siumut:

Til Landstingets efterårssamling i år har jeg ønsket at Lands­styret udarbejdede en samlet redegørelse om for­løbet af om­dan-nelsen af de hjemmestyrejede virksom­heder, bl.a. på baggrund af følgende:

 

Forslaget fremsættes for at Landstinget og befolkningen kan få et samlet overblik over forløbet af omdannelsen af virksomheder og anlæg fra hjemmestyreselskaber til nettostyrede selskaber og aktieselskaber.

 

Det er vigtigt, at Landstinget og befolkningen får en grundig redegørelse, idet der løbende fremkommer util­fredshed med overgangsforløbet. Der skal specielt henvises til følgende forhold, der har været i offent­lighedens søgelys, uden at klart svar er givet:

 

For det første forringelse af vareforsyning i bygderne. Der udtrykkes løbende utilfredshed fra bygdernes side, inklusive fra KNI-personalet, om forringelse af for­syningssituationen. Klagerne gælder både regulariteten i bygdeforsyningen og vareudbuddet.

 

For det andet forringelse i pakkepostfragtmulighederne. Efter opsplitning af KNI til tre selskaber er mulig­heden for at sende pakkepost langs kysten blevet for­ringet, bl.a. fordi kyst­passagerskibene ikke længere medtager pakkepost. Samtidig er kystfragtskibs­regulari­teten ikke blevet forbedret, trods klare til­sagn herom.

 

For det tredje manglende offentlighed omkring salget af sten­bruddene. Fremgangsmåden i forbindelse med salget af stenbruddene uden offentlighed synes klart at stride imod den almindelige forvaltningspraksis omkring salg af offentlig ejendom.

 

Ovennævnte forhold er blot eksempler, hvorfor rede­gørelsen anmodes om at omfatte alle hjemmestyrevirksom­heder og -anlæg.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har til denne samling fremsat forslag om, at Lands­styret ud fra hidtidige erfaringer fremkommer med en redegørelse omkring forsyningen af bygderne samt an­vendelsen af postordreforretninger i forbindelse med omstruktureringen af KNI.

 

Da vi drøftede omstruktureringen af KNI under Lands­tingets efterårssamling i 1992, nedsatte vi et mid­lertidigt udvalg, der skulle vurdere stiftelsen af selskaberne.

 

Det midlertidige udvalg påpegede bl.a. i sin betænkning som vigtigt, at forsyningen af bygderne ikke blev forringet. Det lovede Landsstyret da også, idet der blev sagt, at det vigtigste mål med omstruktureringen var, at serviceringen af bygderne skulle blive endnu bedre end før.

 

Der blev bl.a. nævnt stiftelse af et selskab, der skal tage sig af at dække befolkningens behov i servicerin­gen, decentraliserin­gen af KNIs ledelse, forbedringer af befragtning og postordrefor­ret­ninger til bygderne.

 

Da jeg i sommer foretog en gennemrejse langs kysten, bemærkede jeg, ikke mindst ud fra bygdebe­folkningens udsagn, at forsyningen af bygderne ikke vurderedes som forbedres, ligesom det blev nævnt, at man nogle gange skal vente helt op til to måneder på postordrebestil­linger uden, at der sker noget.

 

Derfor er det ønsket at høre Landsstyrets vurdering af for­nyelsen af vareforsyningen af bygderne samt anven­delsen af postordrefor­retningerne ud fra hidtidige erfaringer.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

I forbindelse med de 2 landstingsmedlemmers forslag er der omdelt en redegørelse, hvortil jeg vil henvise alle landstingsmed­lemmer. Jeg vil ikke her læse hele rede­gørelsen. Med landstingsformandens accept vil jeg blot berøre de vigtigste punkter i redegørelsen.

 

For det første. Redegørelsen viser, at om­dannelsen er på sikker grund og at de første kritiske faser er overstået. Sidste års forståelige usikkerhed blandt medarbejderne er væk. Den indre organisa­tionsom­lægning er nu på plads og kræfterne vil blive yderligere kon­centreret om indsatsen overfor erhvervsliv og forbru­gere.

 

For det andet. I dag kan vi konstatere pris- og om­kostnings­lettelser på 75 mio. kr. foruden større pro­venu til Landskassen. Prisfaldet i KNI-butikkerne har været på 22 mio. kr. Fragtratere­duktion til andre end KNI med 40 mio. kr. Og der er sket et prisfald på olie på 13 mio. kr. Alt i alt 75 mio. kr. til omkostnings­lettelser.

 

For det tredje. Forbrugerne har allerede oplevet et prisfald i KNI-butikkerne på over 2 % gennemsnitligt og der er mere på vej. Op til niveauet 8 % er nu en rea­listisk forventning. Jeg skal her præcisere, at det forventes, at priserne vil være nedsat med 8 % når hele om­struk­tureringen er tilendebragt.

 

Kun forhold som virksomhederne ikke selv kan kontrol­lere kan lægge hindringer i vejen for det forventede prisfald.

 

Prisfaldet er sket, fordi for det første KNI er gået fra flere hundrede enkeltleverandører til få store leverandører og det betyder billigere indkøbspri­ser.

 

For det andet: KNIs egen indkøbsorganisation i Danmark har stort set kunnet nedlægges, det vil sige med store omkostningsbe­sparelser til følge.

 

For det tredje: Fragtraterne er faldet og falder yder­ligere.

 

For det fjerde: Forbedringerne i den primære fragtbe­sejling gør også bygdernes transportforbindelser kor­tere og hyppigere.

 

For det femte: Der er opnået en større ligestilling mellem bygder og byer, idet en bedre besejlings- og forsy­ningsservice er på vej, ikke mindst ved de to følgende initiati­ver:

 

For det første: Gratis videretransport fra bygd til by af forarbejdede fiskeprodukter til byen med henblik på videretrans­port og endelig for det andet rabatten på fragt fra bygd til distriktsby udvides til at omfatte hele regionen, hvor man hører til.

 

For det sjette: Billigere olie og benzin slår relativt stærkt igennem i bygderne.

 

For det syvende: Nye tankanlæg giver større forsynings­sikkerhed og bedre service.

 

For det ottende: En bedre bankbetjening kommer også til bygderne.

 

Det næste jeg vil komme ind på er den bedre bankbe­tjening, som også kommer til bygderne. Der oprettes pengeautomater i de byer, hvor der ikke i dag er bank­filialer. Der er opnået mulighed for hurtigere hævemu­lig­hed i bygderne, ligesom der kan ske en hurtigere udbe­taling af indhandlingsgodtgørelser i bygderne, ligesom det vil blive lettere at overføre beløb til rentebærende konti.

 

Det næste jeg vil komme ind på, det er den nye for­synings- og besejlingsstruktur, som betyder friskere varer, mere moderne varer, arktiske varer og lavpris­varer.

 

Vedrørende beskæftigelsesgarantien, så er beskæftigel­sesgarantien blevet mere end overholdt. Virksomhederne har vist at kommerciel forretningsdrift også kan for­enes med samfundsøkonomisk an­svarlighed. Der er ikke sket nogle afskedigelser. Nye aktiviteter vil give nye jobs, ligesom personaleuddannelsen målrettes mod de berørte medarbejdere.

 

Ligeledes betyder hurtigere hjemtagning af opgaver fra Danmark nye uddannelsesmuligheder og kompetancegivende stillinger i Grønland. Det forventes at der vil være 250 stillinger færre i administrationen i Danmark til næste år. Heraf er 200 allerede nedlagt.

 

200 nye stillinger fra Danmark betyder nye ud­dannelses­krav og muligheder. Potentialet i det kom­mende år for beskæftigelse er på næsten 500 inklusive skibene. Der sker en generel kompetan­ceop­bygning i Grønland, hvilket også er til fordel for andre er­hvervsvirksomheders persona­lerekruttering.

 

KNI-omdannelsen har sat fart i udflytningen fra Nuuk og dette styrker decentraliseringen generelt. Nye KNI-arbejdspladser i andre byer på kysten er motiverende for at andre følger efter. Decentraliseringen i de ny virksomheder giver større ansvar og beslutningsdelta­gelse hos medarbejderne.

 

De nye selskaber præsterer selv­stændig udviklingsind­sats, ligesom der til stadighed igangsættes nye aktivi­teter, bl.a. ny hjem­memarkedsproduktion, nye service­ydelser som spedition, bedre bankbetjening, billetser­vice m.m.

 

Det er lige så tydelig, at der opnås markante samfunds­mæssige gevinster efterhånden som omdannelsen skrider frem. Containeri­seringen giver nye, billigere og hurti­gere forbindelser til omverdenen til støtte for bedre import- og eksportmuligheder, nye muligheder for gros­sist­virksomhed og samhandel internt i Grønland, nye olie­forsyningsstrukturer giver omkostningsbe­sparelser, ligesom KNI-omdannelsen og andre strukturpolitiske initiativer gensidigt forstærker den samfundsøkonomiske effekt.

 

Med disse bemærkninger og med henvisning til mine bemærkninger i begyndelsen, hvor jeg henviser til den skriftlige redegørelse, skal jeg indstille, at Lands­tinget drøfter redegørelsen levende.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumuts side give udtryk for vores til­fredshed med den klare redegørelse til Landstinget, som blev fremsat af Landsstyret vedrørende omdannelsen af KNI.

 

Først skal vi indledningsvis takke for at redegørelsen vedrørende KNIs omdannelse indeholder en klar status over, hvor langt man er nået med omdannelsen, og at redegørelsen i sit indhold er struktureret således, at den medvirker til at politikerne og befolkningen får et klart indblik og overblik over KNIs om­dannelse.

 

Omdannelsen af KNI er endnu ikke gennemført, men er i fuld gang, og vi har fra Siumut bemærket, at omdannel­sen sker på grundlag af de af Landstinget opstillede målsætninger.

 

Landstingets målsætninger i forbindelse med omdannelsen af KNI er

 

      -       at fragtbesejlingen vil blive billigere, mere effektiv og frekvensen forbedret.

 

      -       at fragtbesejlingen blev mærkbart billigere, således at om­kostningsreduktionen kommer befolk­ningen og er­hvervs­livet til gode.

 

Under Landstingets forårssamling d. 27. marts 1992, hvor vi havde principdebat omkring omstrukturering af KNI og herefter på Landstingets møde den 14. oktober 1992, hvor landstingsfor­ordningen om omdannelsen af KNI blev drøftet, fremførte vi fra Siumut, at følgende krav og målsætninger blev sikret:

 

For det første: Ens priser for bygder, yderdistrikter og andre byer.

 

For det andet: Sikring af bygdernes og yderdistrikter­nes forsyning.

 

For det tredje: Konkurrence på lige vilkår i konkurren­cebyerne.

 

For det fjerde: Forsikring om, at den foreslåede om­strukturering ikke medfører afskedigelser af det i Grønland ansatte personale.

 

For det femte: Højnelse af serviceniveaut såvel i bygder som i byer.

 

For det sjette: Lavere forbrugerpriser for alle.

 

For det syvende: Bedre fragtbesejling af vore eksport­erhverv.

 

For det ottende: Sikring af det private erhvervslivs muligheder for fremtidig ekspansion.

 

 

 

For det niende: Lavere og ens fragtpriser.

 

Vi skal fra Siumut gøre det klart, at vi fastholder disse målsætninger.

 

Når der sker en større omdannelse af et selskab på størrelse med KNI, som er spredt langs hele kysten, kan der uværgerligt ske, ikke mindst i en overgangsperiode, tiltag, der kan skabe utilfredshed, men vi vurderer i Siumut, bl.a. ud fra Landsstyret redegørelse, at der ude langs kysten generelt sker en omdannelse efter planer­ne, og at der under omdannelsen sker løbende tilpas­ning, som forholdene tilsiger det, og jeg ci­terer: "Siden årsskiftet er KNI-omlægningen gået som planlagt, og trods de vidtgående forandringer er det Landsstyrets opfattelse, at der kun har været få pro­blemer indtil nu, og at disse problemer er blevet løst fornuftigt, når de opstod." Citat slut.

 

Vi er i Siumut meget tilfredse med, at Landsstyret fortsat i sin redegørelse fastholder målene om ned­bringelse af fødevarerpriser­ne samt fragtraterne.

Mens vi er ved dette emne med hensyn til lavere føde­varerpriser, vil vi også give udtryk for vores til­fredshed med, at der i redegørelsen bliver nævnt, at der er planer om at transportere fiskeprodukter fra bygderne fragtfrit til byerne med KNI-fartøjer samt at der i samme forbindelse arbejdes på at gøre forsendel­ser af varer fra regionale pakhuse til bygderne fragt­frie, men at der, uanset dette, vil blive beregnet fragt ved forsendelser med hundeslæde i islægsområder­ne.

 

I redegørelsen nævnes det, at der arbejdes på en effek­tivisering af olieforsyningssystemet, med henblik på en samfundsmæssig reduktion af omkostningerne. Vi støtter dette på det kraftigste fra Siumuts side, idet tiltaget harmonerer med det overordnede mål for omdannelsen af KNI.

 

Vi har i Siumut med tilfredshed konstateret, at KNI-service stiller sig positivt overfor en ændring af den nuværende refusions­ordning for rabatbe­rettigede kunder. Den nuværende ordning har afstedkommet problemer og vi er meget tilfredse med, at der nu planlægges indført en ordning, der opfylder kundernes krav.

 

I Siumut er vi glade for, at landstingsmedlemmerne Kaj Egede og Josef Motzfeldt aktivt følger med i at om­dannelsen af KNI ikke får negative følger for bygder og yderdistrikter samt at de opstillede overordnede mål og krav til omdannelsen af KNI opfyldes.

 

Vi skal i den forbindelse fra Siumut opfordre KNIs ledelse til at etablere regionsråd med delta­gelse af KNI, private handlende, forbrugerne, også fra bygder og yderdistrikter, med henblik på, under over­gangsperio­den, at drøfte problemer, der kan opstå, således at disse ikke medfører serviceforringelser.

 

Vi er i Siumut klar over at omdannelsen ikke man ske fra dag til dag, ligesom vi er klar over at Rom ikke blev bygget på een dag.

 

Vi er glade for at omdannelsen sker efter de planer der er lagt og at tidsplanen for omdannelsen overholdes.

 

Vi lægger i Siumut vægt på, at der ikke udvises tilba­geholdenhed i tilfælde af, at der konstateres kritiske forhold. Men vi må samtidig være klar over, at der kan herske forhold som KNI ikke har en direkte indflydelse på, og at disse forhold kan have en direkte eller en indirekte indvirkning på KNIs omdannelse.

 

Vi skal i den sammenhæng fra Siumut give udtryk for vores tilfredshed med, at der i forbindelse med be­talings­formidling og KNI-kontoen, for såvidt angår bygderne og yderdistrikterne, planlægges en forbedret ordning og at udbygningen af denne ordning igangsættes i 1994 og at denne udvikling forventes gennemført, hvor strøm­forsyning og TELE-udbygning gør det muligt, i løbet af 1995.

 

I forbindelse med forbedringerne i bygdernes og yder­disktrikter­nes pengeformidling er det glædeligt at konstatere, at vitale samfundsejede virksomheder koor­di­nerer deres planlægning.

 

Da vi i Landstinget besluttede, at KNI skulle omstruk­tureres, krævede vi at vitale samfundsmæssige inter­esser sikredes og at der ikke må ske afskedigelser af herboende personale.

 

Vi skal fra Siumut fremhæve, selv om vi siden KNIs omdannelse startede ikke syntes at have indhøstet tilstrækkeligt erfarings­materiale med hensyn til fragt­besejling i bygder og yderdistrik­ter til at kunne foretage en fyldestgørende vurdering, kan vi med sik­kerhed konstatere, at priser på blandt andet fangstud­styr også er faldet.

 

Udover disse fakta, er faktum dette, at priserne på dag­ligvarer er faldet og det forventes at priserne falder yderligere i løbet af næste år.

 

 

Når vi fremhæver disse konstateringer vil vi ikke und­lade at fremhæve fragtbesejlingen som udføres af Royal Arctic Line A/S.

 

Fragtbetjeningen af eksportprodukter er blevet væsent­ligt forbedret i forhold til tidligere, fragten er blevet billigere og eksportvarerne når hurtigere frem til aftagerne, idet der ved brug af frysecontainere er skabt direkte forbindelser med vore handelspartnere.

 

Indtil i dag er der ikke sket afskedigelser af her­boende personale på grund af omdannelsen. Vi har i den forbindelse med glæde konstateret, at KNI har med­virket til at etablere nye virksomheder og at KNI finder det naturligt at afsætte ressourcer til forbe­redelsen og igangsætningen af nye arbejdspladser med sin deltagelse i arbejdet i erhvervsudviklingsselskabet der agtes stiftet.

 

Foruden at gå ind med økonomiske bidrag vil KNI virk­somhederne fremover kunne tilbyde generel markedsfaglig kompetence som kan udnyttes i projekter, der har be­røring til detailhandelbranchen, f.eks. pro­duktion, distribution samt markedsføring og salg.

 

I forbindelse med KNIs omdannelse bruger vi følgende kodeks:

 

              * forbedring

              * rationalisering

              * modernisering

 

Vi fastholder fortsat i Siumut at omdannelse af KNI fortsætter i 1994 på grundlag af dette kodeks.

 

Med disse bemærkninger tager vi i Siumut med tilfreds­hed redegørelsen vedrørende omdannelsen af KNI til efterretning.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Det er en meget interessant redegørelse med stort indhold som beskriver den hidtidige udvikling og videre udviklingsplan inden for det omstrukturerede KNI.

 

De økonomiske konsekvenser og organisatoriske følger af nyord­ningen som er beskrevet i redegørelsen vil vi tage til efter­retning.

 

Administratorer og organisatorer med erfaringer inden for økonomiske transaktioner og kon­kurrencevilkår har mere forstand på det område, så vi vil ikke komme med ændringsforslag men blot udtrykke glæde over de forbe­dringer som er nået i dag og forventningerne om yderli­gere rationaliseringsgevinst.

 

Vore bemærkninger skal angå mere de samfundsmæssige følger af omstruktureringen.

 

Der har foreløbig ikke været mangel på kritiske toner og klager i for­bindelse med omstruktureringens følger. Imidlertid har mange kritikpunkter været ba­seret på misforståelser eller begrundet i for stor utålmodighed.

 

Vi læser i redegørelsen, at omdannelsesprocessen for­ventes gennemført ved årsskiftet 1994/95, og at den således kun er halvvejs i dag.

 

Vi bemærker, at omdannelsesresultaterne indtil idag følger tidsplanen. Derfor må vi vogte os for ikke at være urimelig kritiske over for udviklingen allerede på nuværende tidspunkt, men i stedet udtrykke tilfredshed med rationaliseringens og effektiviseringens hidtidige følger og vi vil have forventninger om endnu bedre følger, når alle omstruktureringens formål er blevet effektueret.

 

Vi accepterer, at KNI Service A/S får dækket drift­underskuddet og skal samtidig udtrykke håb om, at underskuddet med tiden vil blive elimineret således som der er målet. Dette gælder også hvad anlægsområdet angår.

 

I forlængelse heraf skal vi nævne, at der i finansfor­slaget allerede er anført at aktionærudbytte fra 1995 på 25 millioner kroner. Vi sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette er rea­listisk. Vi vil gerne have en nøje vurdering af balancen mellem virkningen for de for­ventede prisnedsættelser og på den anden side og at det ikke skaber konkurrenceforvridning.

 

Som en positiv ting skal vi nævne hjemtagning af ar­bejdspladser som har givet beskæftigelse her i landet og har haft betydning i retning af, at afskedigelser som følge af rationaliseringen kunne undgås.

 

Herfra skal vi gå over til KNIs uddannelsesinitiati­ver. Der bliver i redegørelsen redegjort for uddannel­serne og kursusvirk­somheden. Vi mener, at der grund til at give KNI ros for de bestræbelser, ikke alene ud fra redegørelsen, men også fordi vi ved vore forskellige rejser ved selvsyn har fået bekræftet, hvor meget der bliver gjort på det område. Det er en arv fra gamle KGHs tid som er blevet intensiveret i forbindelse med omstruk­tureringen.

 

I den forbindelse vil vi henvende os til vore landsmænd med opfordring om med flid at udnytte disse muligheder, for derved at kunne realisere ønsket om større brug af lokal arbejdskraft, så visionerne i forbindelse med omstruktureringen kan blive udmøntet derved.

 

Vi er glade for at erfare, at Disko bliver omregi­streret til Grønland, for det åbner mulighed for at benytte grønlandsk besætning i højere grad.

 

Mens vi er ved passagertrafikområdet skal vi bemærke, at den meget lyse omtale ikke synes at harmonere med de bange anelser fra rejsebureauet om kaotiske forhold til næste sommer.

 

Her skal vi også påpege det forhold, at i tilfælde af at de tre små kystskibe skal overnatte i en by, er passagererne blevet sat i land selv om de skulle fort­sætte den næste dag og nogle uden overnatningsmulig­heder i land. Vi vil gerne have det problem løst.

 

I forbindelse med butiksvirksomheden er Atassut ked af, at for mange mindre handlende har måttet lukke. Vi ved godt, at det for de flestes vedkommende skyldes den økonomiske afmatning generelt i samfundet. Alligevel må vi opfor­dre KNI til ikke at skabe urimelig stor konkur­rence overfor private handlende.

 

Herefter skal vi udtrykke glæde over KNIs initiativer i retning af samarbejde med det private erhvervsliv. Vi håber at vi derved kan vi opnå en større privati­sering. Men her må vi også udtrykke ønsket om, at det private erhvervsliv ikke blot bliver opslugt i sam­arbejdet, fordi man derigennem mister muligheden for en sund konkurrence til fordel for forbrugerne.

 

Vi har med glæde konstateret KNIs bestræbelser for at effektivi­sere samhandelen internt i Grønland, da det er en af vore kongstanker med hensyn til at skabe ind­tjeningsmuligheder for bygder, yderdistrikter og jolle­fiskere.

 

Her skal vi også tænke på den landbaserede produktion. For eksempel er der mange bygder som allerede idag har produktionen af husflid, skind og andre arbejder som mangler afsætnings­muligheder.

 

Vi mener, at KNI må være det rette forum til at fremme nulig­hederne på området. Sådanne virksomheder skal have kvalificerede ledere som har forstand på kvalitet og markedsføring. Og det er nok et emne som er værd at tage op for KNIs kursus og uddannel­sesinitiativer.

 

Vi er enige i den kommende lagerstrategi med hensyn til oliefor­syningen. Men vi er usikre overfor, hvorvidt det er nok med ekstra lagre for henholdsvis 60 dage for Diskoområdet og 90 dage  for resten af islægsområdet. Vi vil gerne spørge om, der i tilstrækkelig grad er taget højde for strenge og langvarige isvintre.

 

I forlængelse af det skal vi minde om, at der i til­fælde af ønsker om isbrydning, ikke har været nogen der ville tage ansvaret. Vi ønsker, at ansvaret bliver placeret, idet vi skal bemærke, at det gamle KNI i sin tid var ansvarlig herfor.

 

Vi har oprettet KNI-Holding som et koordinerende organ for de andre to KNI selskaber. Vi skal spørge om sel­skabet har prakti­seret sin til­synspligt. Her vil vi nævne et eksempel. I for­bindelse med overdragelse af tømmerhandelen, har der været problemer med forsyningen af visse byer og bygderne. Burde KNI-Holding ikke have søgt at løse problemet?

 

Selv om vi har sagt, at vi vil springe lidt hen over det økonomiske aspekter, skal vi dog bemærke til KNIs indskud af aktiekapital i erhvervsudviklingselskabet samtidig med at vi stadigvæk skyder kapital ind i KNI.

 

Bliver det ikke således, at det reelt er Landstinget, der indskyder kapitalen og ikke KNI?

 

Med disse bemærkninger tiltræder vi hvad vi ved starten af omstruktureringen har tiltrådt. KNI skal fast­holde de overordnede planer så det kan være til gavn for det grønlandske samfund.

 

Vi skal til allersidst understrege, at vore bemærk­ninger er baseret på KNIs egen redegørelse og vi vil gerne efterlyse en redegørelse fra forbrugernes side, måske Forbrugerrådet. Vi synes det ville være inter­essant.

 

Vi har ikke specielt kommenteret de to medlemsforslag fordi vi mente, at vi ved vores fremlæggelse har be­svaret deres spørgsmål og fordi vi er tilfreds med den fremlagte redegørelse.

 

OLe Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Som alle ved har KNIs omstrukturering været meget vigtigt for Inuit Ataqatigiit og indenfor partiet har KNI været diskuteret heftigt og seriøst. Ligeledes har det for Inuit Ataqatigiit været vigtigt, at man ved omstruktureringen sikrede medborgernes interesser og medbestemmelse.

 

Derfor er Inuit Ataqatigiit glad for at den første redegørelse vedrørende omstruktureringen finder sted i dag i Landstinget.

 

For det første skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi tager redegørelsen vedrørende KNI- omstruktureringen til efterretning.

 

Fra begyndelsen af januar i det indeværende år, blev KNI opsplittet i tre selvstændige selskaber og det er nu ti måneder siden at denne reorganisering af KNI blev iværksat. Reorgani­seringen forventes at skulle tage tre år i henhold til Lands­tingets beslutning.

 

Det er ikke så mærkeligt, at denne omstrukturering følges med stor interesse fra forskellige interesse­grupper og det er naturligt og må forventes at fortsæt­te. Det kræver en vis balancegang i den daglige drift, når man bliver fulgt så tæt, især når man tænker på de store krav der stilles fra Landstinget og især fra befolkningen.

 

Den første fase af omstruktureringen viser, at de målsætninger der blev opstillet har haft baggrund i reelle beslutninger. Disse målsætninger som umiddelbart kunne forekomme uopnåelige at føre ud i livet er gen­nemført p.g.a. vilje og god styring.

 

Det skal her også understreges, hvor vigtigt det er at have et godt politisk lederskab som det også er nævnt i rede­gørelsen. Selv om der arbejdes ud fra forretnings­mæssige principper er det stadig muligt at tage højde for samfundets inter­esser. 

 

Endelig er det vort håb, at de usikkerheder som har været udtrykt igennem den bredde debat omkring omstruk­tureringen af KNI, kan vendes til optimisme og vi må alle samarbejde for at gennemføre de resterende målsæt­ninger.

 

Ingen har jo bebudet at det hele skulle være nemt og problemfrit og vi er overbevist om at andre problemer vil dukke op undervejs, men ved samarbejde kan vi løse dem.

 

Redegørelsen indeholder mange vidtgående spørgsmål, som har baggrund i mange forskellige interesser og derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre de for­skellige interessegrupper til at henvende sig til de rette instanser vedrørende deres ønsker og behov.

 

Vi vil ikke på nuværende tidspunkt gå nærmere ind på de for­skellige målsætninger, som Landstinget har sat om­kring KNIs forskellige selskaber, som danner grundlaget for hele omstruk­tureringen og som endvidere har været behandlet nøje i denne redgørelse. Vi skal blot nævne, at vi finder der glædeligt, at medarbejderne med iver er gået ind i nye selskabsdannelser for at gennemføre de forskellige målsætninger. Vi takker alle medarbej­dere for de opnåede resultater indtil videre.

 

Det vigtigste for Inuit Ataqatigiit i denne diskussion er, at man sikrer, at de allerede vedtagne beslutninger og målsætninger føres ud i livet.

 

Vi mener, at vi i den næste periode skal koncentrere indsatsen omkring tre emner, nemlig, etab­le­ring af nye arbejds­pladser, en tilfredstillende for­syning af byg­derne og en sikring af for­brugerprisernes faldende tendens.

 

Vi er glade for, at KNI er i stand til ikke kun at opfylde Landstingets beskæftigelsesgaranti, men også er i stand til at oprette flere arbejdspladser end de der bliver nedlagt i takt med rationaliseringen. Det man skal lægge mærke til er, blandt andet, at der i nogle byer nedlægges flere jobs end der kan oprettes og i andre byer oprettes flere jobs end der nedlægges. Dette vil selvfølgelig skabe andre problemer som vi må være parat til at løse.

 

Hjemmestyret planlægger i disse måneder at flytte nogle af sine arbejdspladser ud på kysten. Inuit Ataqa­tigiit mener, at KNIs bestræbelser for at oprette nye arbejds­pladser og Hjemmestyrets udflytningsplaner må koordi­neres således, at Hjemmestyret udflytter arbejds­pladser der, hvor KNI nedlægger flere jobs end der oprettes.

 

Det er vigtigt, at de nye arbejdspladser oprettes som pro­duktionsorienterede arbejdspladser som skal pro­ducere importbe­grænsende produkter. På denne måde kan man sikre at arbejds­pladserne kan blive varige og have mulighed for at blive forøget.

 

Sådan forstår vi også for­målene med at oprette for eksempel et storbageri, udskæring og pakning af kødpro­dukter samt den nye isfabrik.

 

Tanken om at indrette en eller nogle af værfterne til repara­tionsværksteder for containere er meget inter­essant og vi skal opfordre til, at der arbejdes intenst på at realisere denne ide i samarbejde med Royal Arctic Line.

 

I følge redegørelsen er det et mål i omstrukturerings­processen at forbedre forsyningen og servicen over for bygderne. Som det for eksempel i redegørel­sen blev nævnt, vil en ændring af transportstrukturen medføre anløb af bygderne, end det er tilfældet i dag, og der vil blive indført gratis transport af fiskeprodukter til forarbejdning i byerne.

 

Udover disse tiltag vil brændstof til brug i bygderne blive billigere, end det er tilfældet i dag og forsy­ningen vil blive mere stabil ved, at der bliver etable­r­et brændstofstanke.

 

Med disse bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit med tak den grun­dige redegørelse til efterretning. Til sidst med hensyn til landstingsmedlemmerne Josef Motzfeldt og Kaj Ege­des forslag så mener vi, at vi har medtaget det i vores redegørelse.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I Akulliit Partiiat mener vi, at der er grund til at lykønske samfundet med det stade KNI-omstruktureringen har nået i dag, ikke alene fordi omstrukturerin­gen er sket, men også fordi der på så kort tid efter om­struk­tureringen er opnået det, som samfundet har fået løfte om.

 

Vi har allerede ved tilblivelsen af Akulliit Partiiat haft en klar stillingtagen omkring dette område. Under orienteringsrejse vedrørende KNI-omstrukturerin­gen har jeg oplyst, hvorfor vi som parti støtter KNI-omstruk­tureringen.

 

Ved partidannelsen havde vi økonomien som absolut første prioritet. Vi sagde helt klart, at nytænkning er nød­vendig, da vi jo i dag ikke har råd til at holde tradi­tioner for traditio­nens skyld, vi kun har råd til gode traditioner.

 

For at forbedre økonomien har vi allerede fra starten nævnt flere løsningsmuligheder. Derfor har den såkaldte KNI-rapport i sin tid, da den udkom, været budt meget velkommen fra partiets side.

 

Der stod jo pludselig sort på hvidt, hvad det var nød­vendigt at gøre for at drive samfundet på en billigere måde, noget vi har råbt op om før og efter partidannel­sen. Specielt er det nødven­digt med sådan en nytænk­ning, når vi konstaterer følgende fakta:

 

      1.     De forventede indtægter blev forringet med 700 mill. kr., fordi torsken pludselig forsvandt.

 

      2.     De internationale valutabevægelser er afgørende for, hvordan det går med økonomien. Vi ved blandt andet, at Royal Greenland i løbet af en nat mis­tede 50 mill. kr. på grund af valutaspekulation.

 

      3.     Vi har konstateret, at vi hverken har ressourcer i under­grunden eller olie, som vi uden videre kan hæve op og sælge.

 

Derfor støttede vi planerne om videreførelse af KNI-omstruk­tureringen pr. 1.1.93.

 

På et vist tidspunkt, da visse politikere på grund af en meget følelsesmæssig offentlig debat blev skeptiske og fulgte med i den første og bedste strømning, gjorde Akulliit Partiiat ret skarpt via pressemeddelelse opmærksom på, at Akulliit Partiiat er et parti, der mener, at politikerne må træffe beslutning her og nu om fortsættelse af bestræbelserne på den bedste løsning for samfundet. Dette også udfra den betragtning, at vi lever under et repræsentativt demokrati, hvor folke­valgte på vegne af deres vælgere træffer beslutninger, også i svære spørgsmål som KNI-omstruktureringen.

 

I Akulliit Partiiat krævede vi, at KNI fra at være en virksomhed, der kvæler de private virksomheder, bliver konkurrent på lige fod med andre virksomheder.

 

KNI er nu på vej ind til at være en konkurrent på lige vilkår og dermed ikke længere vil have samfundets penge i baglommen og konkurrere med de private virksomheder på ulige vilkår.

 

Vi mener, at en del af formuleringen af besvarelsen til Josef Tuusi Motzfeldt og Kaj Egede beviser dette.

 

Ved efterårssamlingen 1992 besluttedes det hidtil største enkeltprojekt for at skabe ny økonomisk vækst og lavere om­kostninger i samfundet. Beslutningen om KNI-omdannelsen blev straks fulgt op med den formelle stiftelse af de nye aktiesel­skaber.

 

Den bredt sammen­satte bestyrelse i KNI Holding A/S og den mere er­hvervsorienterede bestyrelsessammensætning i KNI Detail A/S har vist sig at være en vellykket kombi­nation af både forretningsmæssig orientering og ind­dragelse af politiske repræsentanter, Hjemmestyret og de relevante organisationer. Den seneste supplering i form af de nyvalgte medarbejderrepræsen­tanter har ikke gjort det ringere.

 

KNI-omlægningen er gået som planlagt, og vi mener, at vi kan være stolte af det.

 

Vi citerer under overskriften: Udmøntning af de politi­ske målsætninger:

"Landsstyrets økonomiske politik bygger på en tæt sammenkobling mellem en stram offentlig udgiftsstyring og en langsigtet, vækstorienteret struktur- og er­hvervspolitik."

 

Vi vil gerne her bemærke, at en stram økonomisk politik i det her tilfælde må være en tvungen stramning, der ikke alene skyldes økonomisk afmatning, men også følger af problemer med økonomisk styring.

 

Det økonomiske resultat i det første halve år viser direkte pris- og omkostningslettelser på omkring 75 mio. kr. som følge af de nye tiltag. Gevinsten svarer til skattelettelse på 2-3 %. Det er kommet samfundet til gode i form af lavere fragtrater, nedsatte olieom­kostninger og fald i dagligvarepriser.

 

Prisfaldet i butikkerne i løbet af det første halve år svarer til 2 % og herunder med 3,5 % på fødevarerne alene, og det er endvidere planen, at disse skal ned­sættes med yderligere 5 %, vel og mærke hvis der ikke kommer prisstigninger udefra.

 

Nu til servicen i bygder og yderdistrikter. Et af formålene med KNI-omstruktureringen, er at konkurrencen i handelen i de større byer vil med­føre prisfald og dermed direkte få indvirkning i byg­derne.

 

I dag kan vi ifølge forelæggelsesnotatet se, at løfter­ne også er ført ud i livet, nemlig at ensfragt- og ens­prissystemet er blevet fastholdt. Endda er frag­traterne reduceret med 25 %.

 

Vi er enige i de i forelæggelsesnotatet nævnte initia­tiver vedrørende distrikstbesejlingen i 1994. Blandt andet fordi der er fragtfriholdelse af fiskeprodukter fra bygdean­læggene til byerne, og fordi der er fragtfri forsendelse af gods fra lagre i byerne, således at der fragtfrit kan indkøbes varer i byerne, som findes på godkendte lagre.

 

Vi har i Akulliit Partiiat erfaret, at der er sket forbedring i administrationen, hvorved fejl med videre direkte i dag rettes. Men vareforsyningen og forsyning af reservedele er blevet for­ringet. For eksempel er forsyningen af reser­vedele til på­hængsmotorer blevet meget for­ringet.

 

Med hensyn til priserne i bygderne, er det oplyst, at der endnu ikke er sket mærkbare ændringer. I Akulliit Partiiat betragter vi dette som et overgangsproblem og vil anmode KNI om seriøst at følge med i tingenes udvikling. Vi konstaterer jo den kends­gerning, at der i Kapisillit siden august måned har været mangel på rødkål, og for Qeqertarsuatsiaats vedkommende har der været mangel på rødkål siden september måned. Eks­emplerne kan måske siges at være småtterier, men det viser, at forsyningen er blevet forringet.

 

Vi vil gerne nævne et par områder, der også idag be­tragtes som værende dunkle områder indenfor KNI-om­struktureringen, nemlig monopolrettigheder og forrin­gelse af fragtforsendelser af varer.

 

Vedrørende monopolrettighederne vil vi bemærke, at det i de overordnede politiske målsætninger er sig­tet, at afskaffelsen af de tidligere monopolrettigheder og fastlæggelsen af entydige kapitalforhold, skal sikre en reel ligestilling i forhold til de dele af det private erhvervsliv, som indgår i direkte konkurrence med de offentlige ejede virksomheder.

 

Vedrørende forringelse af fragtforsendelser vil vi bemærke, at forbedringer i besejlingsmønsteret hænger nært sammen med containeriseringen, som først vil være gennemført i 1994 og 1995.

 

Vedrørende samspillet mellem de private virksomheder og KNI vil vi fra Akulliit Partiiat indtrængende indstille til et bedre samspil mellem KNI og de private. En styrkelse af dette samspil vil dels bero på en ny og tættere dialog med det private erhvervsliv, herunder dels om erhvervslivets krav til og behov for en løbende tilpasning af serviceydelserne fra de offentlige virk­somheder og sidst men ikke mindst, at arbejdsfor­de­lingen mellem de offentlige og private virksomheder forbedres.

 

Afslutningsvis vil jeg gerne citere følgende fra fore­læggelses­notatet:

"at de hidtidige resultater bør have fjernet resterne af den tidligere skepsis om de reelle og langsigtede fordele ved KNI-omdannelsen."

 

Det er vi fuldt ud enige i fra Akulliit Partiiat, men resultater­ne indtil nu gør os ikke blinde for eventuel­le skævheder i systemet, og vi vil seriøst følge med i KNI-omstruktureringens konsekvenser fremover af hensyn til, hvad vi mener er bedst for samfundet.

 

Til sidst ønsker vi KNI Holding A/S, KNI Service A/S og KNI Detail A/S god vind i sejlene og takker hjerteligt de herrer, der har lavet et kolossalt stort arbejde under og efter forberedelses­arbejdet for at sætte den konstruktion i rammer, vi rent politisk har ønsket om KNI.

 

Til sidst men ikke mindst vil vi takke medarbejdere i KNI, som tålmodigt og med ængstelse under forberedel­sen af omstrukturerin­gen har måttet vente på at høre, om de nu også kunne beholde deres arbejde. Vi ønsker dem god arbejdslyst i fremtiden.

 

 

 

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Issittup Partiia kan tage den meget vigtige redegørelse om KNI-omdannelsen og gennem­førelse til efterretning i sin helhed.

 

Jeg vil først og fremmest komme med nogle bemærkninger til de mangler og fejl vi mener bør rettes op.

 

Lad mig indledningsvis bemærke, at man i opstarten af store projekter kan fejlbedømme visse situationer.

 

Man må på forhånd regne med at komme ud for sådanne situationer, når man ændre bestående forhold i størrer eller mindre omfang. Man kan ikke forvente, at alting forløber gnidningsløst fra begyndelsen af.

 

Omdannelse af tilstande, der har eksi­steret i mange år er i fuld gang. Det anføres i redegørelsen, at det i løbet af det første halve år i sin helhed kan ses, at omdannel­serne pågår fuldt til­fredsstillende, ikke mindst fordi em­bedsmændene udfører deres arbejde godt. Jeg er af den mening, at vi bør vise disse embedsmænd en dybfølt taknemmelighed for det arbejde, de har udført for at få realiseret de politi­ske intentioner for at kunne give samfundsborgerne bedre daglige leve­vilkår. Disse har jo arbejdet under vilkår, der har sigte på, at deres egen arbejds­plads kan blive over­flødig.

 

Jeg må give udtryk for rigtigheden af institutioners og sammen­slutningers medvirken i opsplitningen af KNI i forskellige særskilte selskabsvirksomheder, og jeg er af den mening, at en sådan ordning i betydelig grad har været medvirkende til, at vi har kunnet opnå ordninger hidtil, som vi kan være tilfredse med.

 

Det anføres, at det godt planlagte arbejde i løbet af det første halve år har medført pris- og omkostnings­lettelser endda på ca. 75 mio. kr. til samfundet, og jeg er af den mening, at sådanne følelige lettelser har kunnet opnås ved samarbejde mellem forskellige be­styrelser og et godt arbejdende team af embedsmænd. Der må til stadighed banes vej for et sådant samarbejdes muligheder, da det er meget vigtigt at få realiseret de politiske løfter.

 

I forbindelse med planerne om KNI-omdannelsen blev vi lovet, at priserne i de følgende år ville blive mind­sket, ligesom vi selv var med til at fremsætte løfter herom. Selvom priserne på nogle områder er gået den modsatte vej, siger de gennem­snitlige tal os, at pri­serne i løbet af det først halve år er faldet med 2,5 %. Dette er tilfredsstil­lende.

 

Vi hører ind imellem, at omdannelserne ikke altid giver forbed­ringer. Som jeg i indledningen af mine bemærk­ninger gav udtryk for kan følgerne af om­dannelsen ikke alene medføre forbedringer­.

 

Indholdet af det man er­farer kan ind imellem være så negativt, at man ikke kan undlade at kræve, at sådanne forhold straks bliver rettet op. Hvem vil kunne accep­tere, at en forsen­delse fra Ilulissat først når frem til Qeqertarsuaq efter en måneds forløb, fordi den har været en tur i Nuuk.

 

Tidsfor­bruget her minder om varig­heden af søvejen fra Nuuk til Japan. Som jeg allerede har sagt, må sådanne forhold søges rettet op snarest muligt, og derfor må vedkommende transportorga­nisationsbestyrelse, såfremt den ikke allerede har taget sagen op, snarest søge problemet løst.

 

Vi kan ikke leve med at skulle betale de følgelige nedsættelser i fragtpri­serne i vort land med forlæn­gelse af fragttiden.

 

I forbindelse med igangsætningen af KNI-omdannelsen har vi måttet høre meget for løfterne om, at ar­bejds­plads­erne ikke skulle blive ringere stillet.

 

Det blev jo luftet, at det kan blive nødvendigt med fyringer af medarbejderne flere af stederne, men det er betryggende med oplysningen om, at dette endnu ikke foreløbigt har været nødvendigt i det første halve år, men at løfterne til gengæld har kunnet holdes.

 

Endvidere er det glædeligt med oplysningen om, at selv om præmisserne kræver drift på forretningsmæssige vilkår, så har virksomhederne selv taget højde for omverdenens påvirkninger i samfundet.

 

Det er ligeledes anført, at det helt nødvendige sam­arbejde med Royal Greenland vil blive søgt optimeret, for at kunne forbedre transportforholdene mellem byerne og bygderne.

 

I denne forbindelse, vil det også være rart at høre noget om, hvor langt man er kommet med løftet om give bedre og billigere muligheder for eksporten af fiske­produkter til udlandet.

 

Dette er et meget vigtigt område, ikke mindst, da det kan få en vis indflydelse på de priser vore fiskere kan opnå for deres fisk.

 

Et af vore løfter i forbindelse med KNI-omdannelsen er løftet om forbedringer i passagertransporten mellem byerne samt til og fra disses bygder. Desværre mener jeg, at vi må erkende, at det har været vanske­ligt at føre dette ud i livet, og her må begrundelsen først og fremmest være, at det ikke har kunnet undgås at afhænde 2 af de nye passagerskibe.

 

På et tidligere tidspunkt er vi blevet infor­meret om, at man indenfor søpassagertransporten kun får udnyttet 40-50 % af kapaciteten. Dette er for dyrt for et sam­fund med økonomisk begrænsede midler, og derfor har man ikke kunnet undgå at måtte reducere passager­transport kapaciteten.

 

Uanset dette må man alligevel på enhver måde søge at opnå at passager transportforholdene ikke bliver rin­gere stillet, end det er tilfældet i dag, og dette vil tildels kunne realiseres ved en bedre udnyttelse af den til rådighed stående kapacitet, og vi ved at planerne herom allerede eksisterer.

 

Nu har vi, efter foreløbig det første halve år, erfaret at planerne med hensyn til løfterne pågår for det meste samstemmende med intentionerne, det er vi glade for, derfor ønsker vi også, at vi i den kommende tid og årene fremover bliver løbende orienteret, således at vi på den måde kan samarbejde videre som fælles ansvarli­ge.

 

Landsstyreformanden:

Jeg takker for partiordførernes indlæg, som udviser interesse. For 51 uger siden tog vi en beslut­ning her i salen. Forud var gået en omfattende debat, ligesom vi den 28. oktober 1991 debat­terede sagen grundigt.

 

Forinden havde man i byerne og langs hele kysten af­holdt møder med samfundsborgerne, og man havde også under bygdekonferen­cen debatteret KNI - daværende KGH, der blev oprettet i 1794, og hvordan den nye omstruk­turering vil forløbe. Derfor er det ikke mærkeligt, at samfundet har fulgt omstruk­tureringen på tæt hold. Der har været ros og ris fra medborgerne, da man ville ændre ved den vante forretningsgang, der er pågået i 218 år.

 

Disse forbehold og andre til tider kritiske rygter er over­stået.

 

Jeg er også glad for at vores debat om planerne og forudsæt­ningerne for de fremtidige muligheder, nu efter 9 måneder ikke længere er planer og debat, men er realiteter.

 

For at starte på besvarelserne til partierne, vil jeg på vegne af Landstinget undtrykke min dybtfølte taknem­melighed til bestyrelsen i KNI Holding, KNI Detail A/S, og Royal Arctic Line og ikke mindst de mange med med­borgere, som har kunnet løfte vore politiske holdninger og tilsagn med dygtighed og flid.

 

Siumuts ordfører Pavia Nielsen præciserede 9 krav og målsæt­ninger, som Siumut har besluttet, at udviklingen fremover skal foregå i henhold til. Jeg kan også se, at omstruktureringen foregår ifølge Landstingets krav og ønsker ligesom tids­planen holdes.

 

Pavia Nielsen fremsatte ønske om prisnedsættelserne på brændstof bliver kanaliseret over til fangere og fi­skerne. Pavia Nielsen nævnte, at der har været pro­blemer med refu­sionsordnigen.

 

KNI-Service A/S arbejder på en bedre ordning således, at der ikke længere sker en refusion men, at pris­nedsættelserne udmøntes som direkte nedsættelser.

 

Vi på­regner fra Landsstyret, at man kan få dette pro­blem løst omkring års­skiftet.

 

Siumuts landstingsordfører kom også ind på, at med hensyn til omstrukturering af olierne, at man kan have mening om, at oliepriserne kan falde, fordi der i redegørelsen blev nævnt, at benzinpriserne ikke mindst til jollefiskerne, idet næsten samtlige jollefiskere har benzin som brændstof, og ikke mindst med hensyn til bygderne og med hensyn til alle, som har benzin­forbrug i deres erhvervsliv, at de ønsker, at der gives mulig­hed for at benzinpriserne kan falde, men man kan jo først komme med en klar redegørelse, når dette er blevet kendt.

 

Siumuts ordfører fremsatte også ønske om etablering af regionsråd til drøftelse af de problemer der opstår i overgangsperioden.

 

Vi skal fra Landsstyret lade dette ønske gå videre til KNIs aktieselskaber. Samrådene kunne sammensættes af forbrugerrådene og SIK og andre evt. på en helt anden måde. Samrådene bør sammensættes således, at man sna­rest muligt kan løse de pro­blemer, der kan opstå i overgangsperioden.

 

Med hensyn til forbedring af KNI-kontoen i bygderne kom Pavia Nielsen ind på, at man i forbindelse indførelsen af EDB i bygderne, kan indføre forbedrede bankforsen­delser. Som det er   nævnt i redegørelsen, er det formålet med indførelse af EDB.

 

EDB-systemet skal afprøves i 3 bygder før det indføres fuldtud i 1995. Der er endnu ikke truffet beslutning om de 3 bygder der. Hvis det bliver en succes ønsker man, at samtlige bygder får etableret EDB-systemet.

 

Det er meget glædeligt, at der er nogen, der er til­fredse, idet man under opfølgelsen af dette arbejde også har hørt kritiske røster. Det er også glædeligt at både bygder og yderdi­striktbe­boerne er tilfredse med, at solar- og benzinpriserne er faldende, og fangstred­skaberne er også faldet.

 

Denne tak retter vi til medarbejderne i KNI-Holding, KNI-Service, KNI-Detail og Royal Arctic Line.

 

Med hensyn til Royal Arctic Lines vil jeg fremhæve det meget omfattende arbejde, der er blevet udført med oprettelsen af Royal Arctic Line. Der er etableret et helt nyt fragtsystem, en helt ny samarbejdsmåde og vi bruger helt nye skibstyper. Dette betyder, at fragtbe­tjeningen er blevet væsentlig forbedret og billigere, og det når hurtigere frem til aftagerne.

 

Landsstyret har vi ikke noget imod at KNIs og Royal Arctic Lines personale deltager i det kommende arbejde, vi vil blot præcisere, at disse samfundse­jede virksom­heder skal væk fra de samfundspå­lagte opgaver.

 

Det skal ikke være sådan, at KNI-selskaberne og Royal Greenland ikke selv skal udbygge noget, når der bliver oprettet sådan en erhvervsud­viklingsselskab. Vi har etableret dette erhvervsud­viklingssel­skab som et sup­ple­ment til KNIs og Royal Greenlands udbygningsplaner,

 

Lars Chemnitz, Atassuts ordfører kom også ind på, at man fra Atassut finder den igangværende om­strukturering god og de økonomiske konsekvenser til­fredsstillende, og at man tager den omstruk­tureringen, der er sket indtil videre til efter­retning.

 

De spørgsmål han stillede, som kan have betydning for samfundet, dem vil jeg prøve på at besvare, men jeg er også glad for, at Lars Chemnitz på vegne af Atassut kom ind på, at der ikke har været mangel på kritiske toner og klager i forbindelse med omstruktureringens følger.

 

Imidlertid har mange kritikpunkter været baseret på misfor­ståelser begrundet i for stor utålmodighed, men det kan også være, at Forbrugerrådet har været medvir­kende til misforståelser­ne, men alt dette er ikke til hinder for det videre arbejde. Jeg mener også der vil opstå en mere klar forståelse at dette omfattende arbejde i og med det bliver mere udbygget.

 

Lars Chemnitz kom i sit indlæg ind på, at i 1995 er der anført et aktionærudbytte på 25 mio. kr. Lars Chemnitz spørger om det er realistisk, og om det ikke vil ind­virke på den for­ventede prisnedsættelse, og om det ikke skaber konkurrenceforvridning?

 

Det skal siges, at udbyttet fra selska­berne på 25 mio. kr. er planlagt at skulle ske i 1995, når ekstra afdrag på lån nedsætter betalingerne fra Landskassen, og alle de mange service forbedrin­ger og investeringer er blevet gennemført.

 

Det ser efter det nuværende forløb ud til at være muligt, at opnå et overskud i den størrelsesorden, der fremgår af redegørelsen, idet man ud fra budgetoversla­gene må regne med, at dette vil blive en realitet. Men hvor store tal der så bliver tale om, det kan man først tage en beslutning om, når regnskaberne for 1993 og budgetterne for 1994 foreligger.

 

I den forbindelse må der også indgå overvejelser om en fornuftig og normal konsolidering af egenkapitalen i Detailselskabet, samt hvad man generelt kan forvente af udbytte fra Detailselskabet.

 

I andre lande regner man med et forventet udbytte fra sådanne selskaber på 6 % svarende til 12 mio. kr., at vi her nok kan regne med, at det er det højeste, der er konstateret, og at vi nok ikke skal regne med, at vi kan gøre det afgørende bedre end i de andre lande, selv om omdannelsen indtil nu har været succesfuld.

 

Vi skal også være opmærksom på det forhold, at de rationali­seringsgevinster, det der blev stillet i udsigt ved vedtagelsen for 51 uger siden kun kan bruges een gang.

 

Hvis vi beslutter at tage flere penge ud af KNI end forudset, hvis man kræver det, så vil det nødvendigvis medføre, at det politiske mål ikke kan opfyldes, her­under bl.a. prisfaldet og serviceforbedringer o.s.v.. Det vil sige, hvis man fastholder, at der sker et større overskud end de nævnte 25. mio. kr..

 

Med andre ord, kan vi ikke få de samme penge i Lands­kassen, som samtidig skal bruges til prisfald, og derfor skal det gøres.

 

Derfor skal det præciseres, at fastsættelsen af et eventuelt udbytte, skal ske indenfor aktieselskabs­lovens rammer, og herunder bestemmelserne om etablerin­gen af den lovpligtige reservefond.

 

Lars Chemnitz og andre partiers ordførere kom ind på, de problmer der er indenfor skibs­passagertrafikken.

 

Har man lagt mærke til at der er sket en forringelse for rejsende til og fra Qeqertarsuaq, Narsaq og Nanor­talik?

 

Derfor skal jeg fremkomme med følgende fartplaner i denne forbindelse.

 

De regionale fartplaner til den kystlange trafik.

Med hensyn til Qeqertarsuaq, der skal jeg udtale, at i Dis­kobugten er sejladsen under nærmere overvejelse, specielt m.h.p., om det er mest hensigtsmæssigt, at der anløbes Qeqertarsuaq i stedet for Qasigiannguit, men uanset resultaterne af over­vejelserne indsættes endnu et distriktspassagerskib i selskabet som noget nyt i regionssejladsen, og det vil så være en for­nyelse.

 

Vedrørende Narsaq og Nanortalik der skal det udtales, at Narsaq indgår i sommerfartplanen og Nanortalik i vinterfartplanen.

 

I sydregionen skal det også udtales, at man indsætter Tateraq med betydelig kapacitet i regionssejladsen i Sydgrønland.

 

De forskellige, med hensyn til rejsende, tal og for de nævnte byer vil i lighed med andre få gavn af den hurtige rejsetid i kysttrafikken, selv om de vil få et skibsskifte.

 

Atassuts ordfører Lars Chemnitz kom også ind på, jeg ved ikke om det kan udtales således, om KNI-selskaberne har en så god drift, at det vil medfører alt for stor konkurrence over for de private hand­lende.

 

 

 

I den forbindelse skal jeg udtale, at vi i Lands­styret er helt klar vidende om, at konkurrencen vil blive skærpet, men at det netop var een af målsæt­nin­gerne bag omdannelsen, at konkur­rencen udover at foregå på lige vilkår tillige skulle føre til billi­gere priser og en forbedret service over for borgerne.

 

De første tegn på en skærpet konkurrence er synlige i markeds­føringen, f.eks. med hensyn til markedsføring og med hensyn til ændrede åbningstider i butikkerne, der kan man allerede mærke, at der er sket en skærpet konkurrence. Hvis en skærpet konkurren­ce skulle føre til butikslukninger, er det ikke nødvendigvis udtryk for en forkert udvikling.

 

Det typiske konkurrencemiljø er jo kendetegnet ved en vis til- og afgang af butik­ker, og man må ikke under­kende betydningen af, at en skrap konkurrence er en forudsætning for en natur­lig omkostningsstruktur. Krav om effektivitet, krav om god service og krav om billi­gere priser.

 

Hvis udviklingen skulle indebære, at KNI i kraft af sin størrelse udvikler sig til at kunne udkonkurrere de fleste private, kan det i sidste ende overvejes, at man overfor KNI-selskaberne kan komme med krav om, at de skal afhænde et større overskud til Lands­kassen, fordi man herved også kan bremse KNI-butikkernes øgede kon­kurrence overfor de private.

 

Her er der tale om balancering, med bedre service og billige priser i butikkerne, der i sidste ende er et politisk spørgsmål.

 

 

 

Hvor langt man i værste fald kan gå i denne retning vil være en samfundsøkonomisk afvejning, hvor balancen på den ene side er, det minimunskrav der skal gælde i konkurrencemiljøet for optimering af omkostningseffek­tiviteten og på den anden side hensynet til en dif­ferencieret butiksstruktur og også det konkurren­ceele­ment der ligger heri og den samfundsøkonomiske effekt af flere private arbejdspladser.

 

Men de private næringsdrivende fik i 1992 før man igangsætte den nye omstruktu­ering af KNI andel i KNIs engrosa­vance på monopol­varer i størrelsesordenen 30-40 mio. kr.

 

Ved at ændre finanseringsstruktur og afskaffelse af monopoler blev der skabt en lige konkurrence situation mellem KNI og de privathandlende.

 

Efter at have kommenteret dette kom Lars Chemnitz også ind på, at FANG er blevet medlem af KNI-Detail og de bemærkninger støtter vi ind i Lands­styret. Jeg håber ikke at KNI har fået FANG til at være medlem, men at det er FANG der er blevet medlem af KNI og jeg håber heller ikke at FANG er blevet medlem af KNI-Service, men at det er KNI der er blevet medlem af Arbejds­giver­nes Forening.

 

De andre store spørgsmål som Lars Chemnitz kom ind på, er omstruktureringen af brand­stofdepoterne, og hvis det ønskes kan jeg komme med en skriftlig redegørelse overfor partierne.

 

Med hensyn til islægsområdet foreslår man ikke at der sker en nedsættelse, men at man med mindre lagre, så vidt muligt kan billiggøre brand­stof.

 

Og hvad angår bygderne, at man der ved udbygning af KNI, sikrer en bedre brand­stofforsy­ning.

 

Med hensyn til isbrydere og andre, skal jeg udtale at kontakter mellem den danske regering og det grønlandske Landsstyre allerede er etableret, da vi jo ikke har nogen deciderede isbry­dere, selvom vi får meget is. Den danske stat har en meget stor isbryder der hører under For­svarsmini­steriet, og hvis man kan indgå en samar­bejdsaftale mellem den danske regering og det grøn­landske Landsstyre, så kan det blive realiseret.

 

Såfremt KNI-Holding kører godt og at man kan se de fejl man har begået i opstartsfasen kom Atassut ind på. Vi skal hertil udtale, at vi fuldtud stoler på ledelsen i KNI-Holding, at vi har fuld tillid til den kommen­de ledelse i det nye selskab, og at vi stoler så meget på KNI Holdings ledelse, at den fortsæt­ter 1994, og indtil omstruktureringen er til ende­bragt, d.v.s. ultimo 1995. Det er de planer vi har fra Lands­styret.

 

Man ikke undgå fejl i overgangsfasen, men det vigtigste det er at man såvidt muligt er opmærksom på at rette op på de problemer der kan opstå.

 

Lars Chemnitz satte også spørgsmåltegn ved KNIs ind­skud af aktiekapital i Erhvervsudviklingsselskabet, samtidig med at vi stadig skyder kapital ind i KNI. Dette er ikke helt korrekt, vi har ingen udgifter til Royal Arctic Line, vi har ingen udgifter til KNI-De­tail, vi har godt nok en lille smule udgifter til KNI-Holding. Vores udgifter til KNI-Service er be­taling for de samfundspålagte opgaver, der skal drives af denne service.

 

 

Samtlige KNI-selskabers indskud af aktiekapital til Erhvervs­udviklingsselskabet, det hamo­nerer ikke, de må deltage ligesom Royal Greenland, og vi håber også at Royal Arctic Line kan være med i Erhvervsudviklingssel­skabet.

 

Inuit Ataqatigiit ordførers gode og rosende omtale vedrørende KNI, vil vi viderebringe til KNI sel­skaber­ne, idet de har opnået resultater ud over det man har forventet eller krævet, derfor vil det være mærke­ligt, hvis vi ikke takker dem.

 

Med hensyn til realisering af ideen om at man kan bruge en del eller nogle af værfterne som reparations­værk­steder for containere, er det hensigten at man i sam­arbejde med Royal Arctic Line får undersøgt om i værf­tet i Paamiut kan få oprettet en repara­tionsværk­sted.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiats ordførerindlæg, har jeg ikke nogen større kommentarer, men vil blot nævne at det er korrekt a­t A­kulliit Partiaat har været imod udsættelsen af omstruk­turerin­gen, og vi er glade og taknemmelige for denne støtte.

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at Landstinget mente at omstruk­tureringen var så nød­vendig og at den ville have så store fordele, og vi har aldrig haft til hensigt at udskyde beslut­ningen.

 

Med hensyn til, at Kapisillit- og Qeqertarsuatsiaat­borgerne mangler rødkål håber jeg, at KNI-Services ledelse snarest muligt sørger for at disse bliver rea­liseret, det er jo ikke godt man mangler rødkål til maden.

 

Med hensyn til Nikolaj Heinrichs udtalelse på vegne af Issittup Partiia om, at det tager en hel måned at sende noget fra Ilulissat til Qeqertarsuaq, svarende til sejltiden fra Nuuk til Japan. Det er helt korrekt at sådanne ting desværre kan ske under en omstruk­turering, men det blevet forbedret selvom det endnu ikke er helt tilfredstillende.

 

Hvis man vil sende noget til eller fra Ilulissat til Qeqer­tarsu­aq, kan man bruge Pajuttaat da den sejler i Diskobugten, men transporten kan også foregå via Aasi­aat, men hensigten er, at man får forbe­dret disse trans­portmuligheder.

 

Til sidst skal jeg udtale at jeg er meget glad for at beslutning om omstrukturering blev truf­fet. De 51 uger har været meget spændende, også for os, og når man så har arbejdet hårdt og nået hertil, at et enigt Lands­ting tog en beslutning og at man har kunnet fuldføre vores planer fuldtud, og det mål man har nået i løbet af de 51 uger, får os atter til at tro, at de for­vent­ninger og planer man har vil blive reali­seret.

 

Til merarbejderne, bestyrelsen og ledelsen vil jeg udtrykke Landsstyrets og Landstingets tak i den for­bindelse. Der er udført et godt stykke arbejde, hvor de opstillede mål er nået. Jeg skal udtrykke håb om et fortsat godt arbejde.

 

Kaj Egede, Siumut:

Først vil jeg takke Landsstyret for, at man har imøde­kommet kravet om at der gives en redegørelse til Lands­tinget, og jeg er også tilfreds med redegørelsen, da den er meget omfattende og giver meget gode oplysninger til samfundsborgerne.

 

Jeg mener det er vigtigt, at vi landstingsmedlemmer, i og med at vi har taget en beslutning her i salen, får dem realiseret på vegne af samfundsbogerne, og lige­ledes er med i opfølg­ningen og kontrol­len af arbejdet.

 

Ud fra den redegørelse der blev fremsat så er vores krav fra Landstinget blevet op­fyldt tilfredsstillende, selvom redegørelsen har været ud­arbejdet af KNI selv, og selvom brugerne i f.eks. bygderne og andre ikke har fået mulighed for at komme med deres meninger.

 

I redegørelsen står der, at der i en overgangsperiode har været forskellige problemer, men heldigvis har man prøvet at løse dem når de er opstået.

 

Men der findes jo stadigvæk problemer i forbindelse med over­gangs­perio­den, eksempelvis fremkom der klager omkring vareudbuddet i Alluitsup Paa og der er også pro­blemer langs kysten som endnu ikke er blevet rettet op.

 

Til eksempel er der kun en kutter til transport fra Arsuk og syd­over til forsyning af bygderne, og man har således forringet for­syningen af fåreav­lerne. Dette er også blevet bevist, da 2 selv­byggerhuse som ellers skulle bygges i maj måned har stået på havnen i Narsaq og ultimo september måned endnu ikke var nået frem til afta­geren. Det kan ske, at der har været islag før de ankommer. Selvom de ankommer, kan man ikke nå at fær­diggøre dem. Jeg mener, at sådanne problemer er større end dem man har med hensyn til rødkålforsyningen.

 

Jeg ville i den forbindelse være kommet ind på de uafklarede problemer, men efter at have set redegørel­sen fra KNI kan jeg konstatere, at der er vilje og evne til at løse problemerne. Jeg er, ligesom Siumuts ord­fører, glad for at man så vidt muligt inddrager de privathandlende og at der skabes en samråd. Jeg håber at samrådet kan blive realiseret inden problemerne opstår.

 

Jeg mener også at den redegørelse som er uddelt til lands­tingsmedlemmerne, kan danne grundlag for vælgermø­derne.

 

Med disse bemærkninger takker jeg for den omfattende redegørelse med ønsket om at omstruktureringen fortsæt­ter.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Som forslagsstiller til dette dagsordenspunkt skal jeg selv­følgelig ikke undlade at takke for den omfat­ten­de redegørelse, og for opfordringen fra partierne til at videre arbejde.

 

I forbindelse med efterårssamlingen 1992 vedtog vi i Landstinget opstarten af den omfattende omstruk­turering af KNI, som influerer på samtlige forbru­gere i sam­fundet. Jeg mener, at når vi har været med­virkende til en så stor beslutning i Landstinget er der behov for en klar og retfærdig opfølgning.

 

Da omstruk­turerings­debatten var på sit højeste mente jeg på linie med mange andre, at alt disse tiltag omkring omstruktureringen kunne træde i kraft fra dag til dag. Jeg tænker her på debatten i for­bindelse med op­rettelsen af KNI-Service, hvor bl.a. prisfald, fragt­skibenes ugentlige anløb af kystbyerne, tilsagn om aktiv service af bygder og yderdisk­trikter blev debat­teret.

 

Jeg mener, at det her i denne redegørelse bliver præci­seret, at der er behov for nødvendige tidsfrister i for­bindelse med overgang til nye forhold. Der også en vilje til at lave forbed­ringer og dette kan vi lands­tings­medlemmer bruge som udgangspunkt i vores vælgermø­der med borgerne.

 

Dette kan modvirke bil­liggørelsen af fragtrater, men vi finder det vigtigt at man ikke ofre forsy­ningen af bygderne og yderdi­strikterne gennem eksempelvis for­højede varepriser.

 

Med disse korte bemærkninger godkender jeg redegørel­sen som et middel vi kan bruge i den kommende tid.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

I redegørelsen fra KNI-Service blev det nævnt, at der kan ske en direkte nedsættelse af solar- og benzinpri­serne som afløsning af den gældende refusionsordning. Jeg støtter dette meget.

 

Siden denne sag star­tede, har jeg ønsket lige netop sådan et forslag der ikke ville være vanskelig at ikraftsætte. Det har været muligt hvad angår benzin. Derimod har man ikke kunnet lave en ensartet ordning overfor for­brugerne af solar, idet for­brugerne er forskellige. Vi har jo håbet på at der ville ske let­telser på dette område, så det er glædeligt at høre forslaget.

 

Men med hensyn til benzinprisen, så udtalte landsstyre­formanden, at der er et meget stort forbrug af benzin i bygderne og yderdistrikterne. Forskellen i prisfaldet i procent er meget stor idet solarprisen faldet med omkring 20 % og ben­zinprisen med 8 % for er­hvervs­ud­øvere.

 

På baggrund af prisforskellene har jeg lavet en under­søgelse af de private oliehandlende, om hvor­dan man tilnærmelsesvis får ensartede priser, jeg kan også udtale at man ved at forhøje solarpriserne med 5 øre pr. liter kan influere at benzinprisen falder med 1 kr. pr. liter.

 

Alle disse forhold vil jeg gerne have i erindringen i frem­tiden, selvom jeg ikke bruger en dråbe benzin så er der mange andre brugere og deres vilkår er meget van­skelige.

 

Med hensyn til isbrydere skal jeg udtale, at det førhen var en forpligtelse for KGH. I forbindelse med omstruk­tureringen kan man ikke længere finde ud af, hvem der har ansvaret for dette, og ud fra de ting jeg ved, må jeg også udtale, at en del kommuner har haft temmelig store om­kostninger forbundet med at rydde havnen for is. Der er en del kommuner som får en op­gave, som KGH tid­ligere havde, og jeg kan ikke gå ind for, er at for­brugerne selv skal sørge for isbrydningen, og forbru­gerne er jo fiskerne og KNI-Service, derfor mener jeg at der er behov for at få denne forpligtelse tilba­ge til KNI, og jeg vil gerne have at dette medtages i overvejelserne.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Da der er stor enighed om redegørelsen, skal jeg fatte mig i korthed.

 

Akulliit Partiiats ordfører nævnte at visse politikere i forbindelse med beslutningen i 1992 havde været en del af den mængde, der havde forbehold overfor omstruk­tureringen. Ord­føreren mente Akulliit Partiiat havde rettet op på dette forhold.

 

 

Vi har ikke forstået dette, da halvdelen af Akul­liit Partiiat dengang havde forbehold. De ville ikke sige ja, de ville først have oplysninger og de sagde først ja derefter.

 

Med hensyn til landsstyreformandens svarnotat og den redegørelse takker vi for de korrekte oplysninger.

 

Med hensyn til vores udtalelser ved­røren­de 25 mill. kr. vil jeg blot præcicere, at man såvidt muligt skal tage hensyn til, at de ikke skal betale et så stort indskud at det kan være en be­grænsende faktor i for­bindelse med nedsættelsen af varepriserne og endeligt, hvis de ikke længere betaler skat, at det kan skabe ulige konkuren­cevilkår, det er blot det, som jeg vil udtale. Noget af det vigtigste jeg har lagde mærke til, er at han kom­men­terede, at det snarest muligt skal rettes.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg vil også takke for, at Landstinget kan have så stor enighed og forståelse omkring KNI-redegørelsen og at Landsstyret tog så godt imod Siumuts indlæg.

 

Det er korrekt at benzinpriser­ne er faldet og i og med at ben­zinprisen falder, så mærker man det meget både fra fangerne og jollefiskerne. I redegørelsens side 49 står der klart, at man fra KNI-ledelsen endnu under­søger, hvor­vidt benzinprisen kan falde og uden at komme ind på tal, så vil jeg blot indstille, at selvom det allerede er godkendt, at man såvidt muligt nøje under­søger dette, fordi hvis man på det område uanset om vi er valgt i fangerdistrikterne, at vi så bliver vur­deret, at vi ikke vil arbejde for fangererhvervet, at vi på den måde i forbindelse med KNIs omstrukturering

 

og faldende priser, at dette er til at støtte med og det vil lette fangernes erhverv og det er ønske­ligt, at der sker en nøje undersøgelse.

 

Lars Chemnitz udtalte på vegne af Atassut, der må jeg sige ud fra det jeg kan huske, at Lars Chemnitz kom ind på, at vi såvidt muligt ikke skal komme med alvorlig kritik og det er jeg meget tilfreds med også fordi samtlige har jo et behov for ikke så stærk kritik.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg vil blot kommentere, at man har fulgt med strømmene og Akulliit Partiiat blev nævnt.

 

Når vi har ønsket, at der skal ske en afklaring, så siger vi det klart og det har vi også gjort og det som jeg kom ind på i ind-lægget er, at en del af politiker­ne har udtalt sig om at det var ligesom, om at de vil gå ind for udsættelsen og vi så har begrænset dem og heldigvis har Lars Chem­nitz støttet os dengang.

 

Landsstyreformanden:

Nikolaj Heinrichs og Pavia Nielsens indlæg kom ind på mulig­hederne for yderligere nedsættelse af benzinpri­ser, hvor stor gavn det vil have overfor fangerne, jollefiskerne og byg­debeboerne udfra det vi har fået orientering om, at dem der har benzindrevne motorer.

 

Med hensyn til de store problemer med deres daglige erhvervsud­øvelse, at i og med at de kan få lempet benzinpriserne det finder vi også fra Landsstyrets side er vigtigt.

 

Dengang blev der udarbejdet forskellige meninger og nogen af dem som i starten ikke var med og at det så kom med på at senere tidspunkt - dette er ikke dårligt i politiske arbejde, hvis man er enige om, men så på et senere tidspunkt blev uenig, er heller ikke forbrydel­se og uanset om det har været Akulliit Partiiat eller ej, så vil spørgsmålet ikke været behandlet ander­ledes end det har været tilfældet.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Da jeg blev så forbavset kommer jeg på talerstolen, idet jeg blev nævnt som en af dem der har ønsket ud­sættelse.

 

Dengang da vi lavede et udvalg, som vi ikke mente var nødvendig så har jeg været et af dem, der har arbejdede ihærdigt for at der ikke skete en udsættelse.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Selvom jeg ikke vil gentage, så vil jeg rette op på misfor­ståelsen, idet jeg udtalte, at heldigvis har Lars Chemnitz tiltrådt, at vi sagde fra over for dem der ønske­de udsættelse og at de så vidt muligt skulle lade være og derfor er der også behov for, at takke Lars Chem­nitz.

 

Punktet sluttet.