Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 06-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 25. oktober 1994 kl. 15.35.

 

Dagsordenens punkt 6.

 

Forslag til landstingslov om udvalg til sikring af lige mulig­heder for mænd og kvinder i det grønlandske sam­fund.

(Formandskabet)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

Og det er landstingsformand der skal fremlægge. Det er betænkning fra forfatnings­udvalget.

 

Bendt Frederiksen, formand for forfatningsudvalget:

Forfatningsudvalget har følgende medlemmer:

 

Johan Lund Olsen fra IA, Lars Chemnitz og Otto Steen­holdt fra Atassut, Jonathan Motzfeldt, Siumut, og mig selv fra Siumut.

 

Forslag til landstingslov om udvalg til sikring af lige mulig­heder for mænd og kvinder i det grønlandske sam­fund blev 1. behandlet i landstinget den 10. oktober i år.

 

Under 1. behandlingen af forslaget indstillede et enigt landsting, at forslaget skulle gennemgå  behandling i Forfatningsudvalget, særligt med henblik på en vur­dering af den ændrede formålsparagraf, inden 2. be­handlingen i tinget.

 

Forfatningsudvalget har på møde den 17. oktober 1994 behandlet ovennævnte forslag.

 

Et enigt udvalg finder ikke, at formålet i den gældende landstingslov om at "fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i det grønlandske samfund" bør ændres. Udvalget mener, at det grønlandske samfund fortsat har de samme muligheder og behov for en ligestilling mellem kønnene som vestlige samfund.

 

Da lovforslaget, efter udvalgets mening, således kun bør indeholde en justering af antallet af udvalgsmed­lemmer og disses udpegning samt en ændret placering af udvalgets sekre­tariatsbi­stand, skal udvalget indstille, at Landstinget alene vedtager det ændrin­gsforslag til landstings­loven om Grønlands Ligestillingsud­valg, som fremgår af bilag 1.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Et enigt Forfatningsudvalg er i sin betænkning fremkommet med forslag om, at formålet i den gældende Ligestil­lingslov om at "fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i det grønlandske samfund" bevares.

 

Udvalget mener, at det grønlandske samfund fortsat har de samme muligheder og behov for en ligestilling mellem kønnene som andre vestlige samfund.

 

Landsstyret skal tilslutte sig udvalgets indstilling om, at Landstinget alene vedtager et ændrin­gsforslag til den oprindelige landstingslov om Grønlands Lige­stillingsud­valg.

 

Som jeg nævnte under 1. behandlingen tager landsstyret til efterretning, at udvalgets  sekretariatsbistand overføres til landsstyret. Landsstyret er tilfreds med den præcisering, der er sket i bemærkningerne til lovforslaget om, at det er landsstyret som er ansvarlig for forvaltningen af hjemmestyrets anliggender, og at sagerne fordeles mellem lands­styremed­lemmerne efter landsstyreformandens bestemmelse.

 

Med disse bemærkninger skal landsstyret tilslutte, at lovforslaget overgår til 3. behandling i den form, som er foreslået af Forfatningsudvalget.

 

Mødeleder:

Jeg påminder landstingsmedlemmerne, at vi skal stemme efterfølgende og det er partiernes ordførere.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumut tilkendegive vor tilslutning til betænkningen afgivet af forfatningsud­valget.

 

Ændringerne i betemmelserne i forslaget til landstings­lov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske samfund er følgende:

 

For det første forøges antallet af udvalgets medlemmer fra 7 til 9 medlemmer og for det andet, er tekstan­mærkningerne vedr. administrativt tilhørsforhold.

 

Med dette korte bemærkning skal vi fra Siumut anbefale, at lovforslaget overgår til 3. behandling.

 

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:

Med henvisning til vores udtalelser under 1. behandling af forslag vedr. udvalgets sekratariats placering støtter Atassut og IP forfatningsud­valgets indstilling og går ind for, at forslaget går videre til 3. behand­ling.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA er tilfreds med det af forfatningsudvalget fremkomne vurdering til 2. behandling til dagsordenen efter behandling af betænkningen, da IA under 1. behandlingen var skeptiske over, at ligestillingsspørgsmålet vil være svagere end den nuværende formulering.

 

Formålet på det forelagte er stadig gældende, hvor der sker en justering af antallet af udvalgsmed­lemmer. Det er foreslået, at udvalget skal henlægge under lands­styret for at styrke udvalgets arbejde fremover.

 

IA skal herved meddele, at vi godkender indstillingen.

 

Med disse ord skal vi meddele, at IA godkender at forslaget uden ændringer går videre til 3. be­handling.

 

Mødeleder:

Og således blev dagsordenspunkt 6: Forslag til lands­tingslov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske samfund færdig­behandlet, og skal således gå videre til 3. behandling i den forelagte form, og hvem der stemmer for står op. Det er - 24. Alle tilstedeværende stemte for.

 

Punktet sluttet.