Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 15-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Lørdag den 15. oktober 1994, kl. 15.45

 

Dagsordenens punkt 15.

 

Forslag til landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed.

(Formanden for kommunalreformkommissionen)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Ole Lynge

Og vi går så videre til punkt 15, forslag til lands­tingslov om kommu­nernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed. Det er første behandling og her er det også formanden for Kommu­nal­reformkommissio­nen, der skal forelægge.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for Kommunalreform­kommis­sio­nen:

Kommunalreform Kommissionen fik ved sin nedsættelse bl. a. til opgave at udarbejde et nyt regelsæt for kommunal deltagelse i erhvervsinvesteringer, som skal afløse alle nugældende regler og sikre en fremtidig ensartet forvaltningspraksis på området.

 

Nærværende lovforslag er resultatet af Kommissionens arbejde.

 

Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i Kommissio­nens over­ordnede principper, som landstinget tidligere har godkendt, nemlig at forenkle den offentlige be­slutningsproces og at skabe større lokal kompetence.

 

Lovforslaget har til hensigt - udover at tilvejebringe en ens­artet forvalt­ningspraksis på området - at fast­lægge de formelle rammer for kommunernes investerings­adgang og at foreskrive en hensigtsmæssig beslutnings­procedure for kommunerne.

 

En lov af den foreliggende type er for så vidt en nyskabelse inden for rigs­fællesskabet, men er i høj grad udtryk for Kommis­sionens erkendelse af, at offent­lig medfinansiering fortsat er en nødvendighed for at udvikle erhvervsmulighederne i vort land.

 

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen planøkono­misk sty­ring af det lokale erhvervsliv, hvilket også fremgår af ' 2, stk. 5, hvorefter kommunerne ikke selv må drive erhvervsmæssig virksomhed.

 

Kommissionen har ikke fundet det hensigtsmæssigt at fortsætte den hidtidige tradition med erhvervsstøt­teregler opdelt efter erhvervs- eller projekttyper, fordi det netop med det forelig­gende lovforslag har været formålet at tilvejebringe en generel hjemmel for kommunernes medvirken, som tilgodeser mulighederne for en planmæssig sam­ordning og udvikling af erhvervslivet i kommunerne over en bred front.

 

Jeg finder grund til at fremhæve, at inden for den handlefrihed, som forslaget giver kommunerne, vil det også være muligt at etablere "klippe-kort" ordninger, i forbindelse med opstart af nye erhvervspro­jekter og -virksomheder.

 

Kommissionen forudsætter dog, at der arbejdes videre med henblik på udarbejdelse af detailregler for en hensigtsmæssig gennem­førelse af denne form for iværk­sætterstøtte i praksis.

 

Jeg skal dernæst knytte et par kommentarer til lovfor­slagets forhold til hjem­mestyrets regulering af er­hvervsforholdene:

 

Lovforslaget har ikke til hensigt at "gå på tværs" af Erhvervs­ud­viklingssel­skabet eller at konkurrere med aktiviteter finan­sieret gennem dette, men skal ses som et supplement hertil, således at kommunerne kan gå ind og støtte erhvervsaktivite­ter, hvor Erhvervsudviklings­selskabet enten ikke ønsker at gå ind, eller hvor der er mulighed for at støtte projekter eller virk­somheder i fællesskab med Erhvervsud­viklingsselskabet.

 

Som det fremgår af lovforslagets ' 1, stk. 4, er det endvidere hen­sigten, at beskæftigelsespro­jekter og andet omfattet af ar­bejdsmarkeds­lovgiv­ningen, herunder såvel mandetimeordningen som løntilskudsord­ningen ikke skal kunne finansieres af kommunerne gennem en inve­steringslov som det foreliggende forslag er udtryk for.

Det er dernæst heller ikke hensigten, at kommunale investeringer skal kunne besluttes med et socialt formål, idet der i den soci­ale lovgivning allerede eksisterer muligheder for i begrænset omfang at yde mindre erhvervslån til enkeltmands­virksomheder.

 

Jeg skal herefter kort nævne forslagets hovedprincip­per, nemlig:

 

Kommunerne kan investere i virksomheder eller projekter af en hver art, dog undtaget sådanne som ejes eller styres af inter­essegrupper.

 

Kommunernes investering skal være klart økonomisk og risikomæs­sigt afgrænset.

 

Kommunerne skal drifts- eller anlægsbevilge investerin­gen, hvil­ket indebærer, at investerings­mulighederne hænger sammen med kommu­nens egen økonomiske situation.

 

Kommunerne kan yde tilskud til eller deltage i lokale eller regionale erhvervsråd ­eller tilsvarende, som har til opgave at fremme erhvervs­ud­viklingen generelt og

 

kommunerne kan deltage i regionale erhvervsprojekter.

 

Og endelig, kommunernes investeringer må ikke virke konkurren­ceforvridende.

 

Kommunerne må - bortset fra deltagelse i erhvervsråd og lignende - ikke selv deltage i driften af en virksom­hed, hvori der in­vesteres.

 

Landsstyret kan fastsætte regler om den nærmere regu­lering af kommunernes investeringer herunder, at in­vesteringer over en vis størrelse vil skulle godkendes af tilsynsmyndigheden.

 

En kommune må ikke uden tilsynsmyndighedens forudgående god­ken­delse investere i form af akkordering af offent­lig eller privat gæld.

 

Jeg kan endelig oplyse, at forslaget har været til udtalelse i Direktora­tet for Handel og Industri og i KANUKOKA, hvis bemærk­ninger, der er søgt taget højde for ved forslagets endelige formulering.

 

Jeg skal med disse bemærkninger indstille, at lovfor­slaget over­går til anden behandling. Jeg skal endvidere indstille, at for­sla­get inden anden behandling fore­lægges forfatningsudvalget.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Kommunalreform Kommissionen skal have landsstyrets uforbeholdne opbakning til sit forslag, som vi se som et nyttigt supplement til landsstyrets erhvervspolitik.

 

Landsstyret finder således, at muligheden for at stille kommunal kapital til rådighed både som iværksætterstøt­te og til andre lettelser af de omkostninger, som i vort land er forbundet med at drive erhvervsvirksomhed, skaber et godt udgangspunkt for i højere grad at ind­drage privat kapital, også i erhvervslivet i lokalsam­fundene.

 

Muligheden for at flere kommuner i fællesskab kan investere åbner endvidere for helt nye muligheder i regional sammenhæng.

 

Landsstyret har med tilfredshed noteret sig, at lovfor­slaget tydeligt angiver en afgrænsning til arbejds­markedslovgivningen, og at det ikke er tanken, at kommunernes investeringer skal kunne skabe konkurren­ceforvridninger.

 

Landsstyret finder det også interessant, at der åbnes for, at kommuner­ne får mulighed for at indgå i fælles projekter med Erhvervsud­viklingsselskabet Sulisa.

 

Landsstyret kan endelig erklære sig enig i, at et så vigtigt område, som omhandles i lovforslaget, bør hvile på et klart og sikkert retsgrundlag, ikke mindst af hensyn til at der ikke bør kunne opstå tvivl om kommu­nernes troværdighed som samarbejds­partnere i erhvervs­livet.

 

Landsstyret skal med disse få bemærkninger anbefale, at forslaget i den fore­liggende form, udvalgsbehandles i forfatningsudvalget, og at det herefter overgår til anden behandling i landstinget.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Kommunalreform Kommissionens formand fremførte under forelæggel­sen af nærværende forslag til landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed, at der er tale om en nyskabelse, hvis lige ikke er set før i rigsfællesskabet.

 

Vi mener i Siumut, at dette lovgivningsinitiativ er et led i en naturlig udvikling, idet det offentlige enga­gement i erhvervs­mæssige virksom­heder er stor i vort land, og dette engagement er en vigtig del af erhvervs­livet, uagtet det har en faldende ten­dens.

 

Siumut fremførte klart i starten af denne samling, at der skal banes vej for, at private kan blive medejere af hjemmestyreejede virksomheder. Vi mener, at det forelagte lovforslag harmonerer med dette formål, idet formålet med loven sigter på, at kommu­nerne i større grad skal fungere som fødselshjælpere ved opstar­ten af nye privatejede virksom­heder, ved at kommunernes mulig­heder for at være medejere bliver større. Derfor få kommunerne også mulighed for at være med til at bane vejen for bl.a. en forbindelse med overgangen af hjem­mestyreeje­de virksomheder til privat ejer­skab.

 

Efter at have sagt dette, skal vi understrege og gøre det klart, at vi lægger stor vægt på, at kommunerne ikke bliver ansvarlige for den daglige drift af virk­som­hederne. Denne bestemmelse er overordentlig vigtig og sikrer, at der ikke bliver drevet en ulige konkur­rence mod de lokale privatejede virksomheder. Det er jo formålet med nærværende lovgivnings­initiativ, at kommu­nerne skal fungere som fødselshjælpere ved etablering af nye virksom­heder, og det er således slet ikke hen­sigten, at kommunerne skal til at optræde som konkur­renter til eksisterende virksomheder. Vi er derfor tilfreds med, at der i lovens bestemmelser er sær­skilte regler om ydelse af støtte til de enkelte iværksættere.

 

Vi er i Siumut ligeledes tilfredse med, at der i lovens bestem­melser er klare regler for deltagelse i erhvervs­råd i de enkelte kommuner samt i de regionsvise er­hvervsråd, som allerede er etablerede. Det er vigtigt med deltagelse i kommunale regions­vise erhvervsråd, ikke kun for at undgå at konkurrere og forsøge at over­gå hinan­den med at tiltrække attraktive virksomheder, men for at samle styrke til at udvikle regionerne erhversmæs­sigt.

 

Og jeg skal som en tilføjelse udtale, at Siumut er tilfreds med at f.eks. nabokom­muner kan samarbejde om fælles projekter.

 

Med disse bemærkninger meddeler Siumut, at vi tilslut­ter os nær­værende lovforslag og at vi tilslutter os, at forslaget be­handles i forfatningsudvalget inden anden behandling.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Vi skal fra Atassut og Issittup Partiia anføre, at vi støtter forslaget om at skabe grundlag for kommunernes mulighed for at investere i erhvervsmæssig virksomhed fuldt ud.

 

Som bekendt har kommunerne i de senere år ved mange lejligheder udtrykt ønske om at være med til at in­vestere i skabelse af erhvervs­virksomheder, men der har været vanskeligheder i spørgs­målet på visse punkter, og opstarten har heller ikke vist nogen større positive resultater.

 

Fra Atassut og Issittup Partiia anser vi forslaget indenfor kommissio­nens store arbejde som et godt for­slag. Det har sammen­ført den spredte lovgivning, og dels har det indhold af nytænk­ning. Det må også siges, at det ved forenkling har forbedret den direkte medind­flydelse og gør klart, på hvilken måde og hvor kommu­nerne har adgang til at være med til at investere. Det åbner også døren for, at kommunerne får et bedre grund­lag for at kunne være til at opfylde deres økonomiske ønsker i samfundet end det er muligt idag.

 

Lovforslaget indeholder til dels muligheder, der er eftersøgt af kommunalbe­styrelserne fra førhen af, og det er ønsker, der vil have været med til at skabe arbejdspladser, dengang kommunerne havde bedre økonomi­ske muligheder. Før i tiden har der hersket tvivl om kommuner­nes adgang til at kunne yde tilskud til politi­ske orga­nisationer, fisker- og fangerorganisationerne og andre inter­esseorgani­sationer. Det er på sin plads, at der er taget højde for dette i lovforslaget.

 

Som en nyordning, og klart, er det i lovforslaget medtaget, at kommunerne får adgang til at kunne yde erhvervsfremmende tilskud til organisationer, der arbejder med regionernes erhvervsfremme. I Atassut og Issittup Partiia mener vi, at en sådan mulighed skaber et nærmere forhold mellem kommunalbestyrelserne og orga­nisationer, der arbejder med erhvervsfremme imel­lem, og derved vil gøre samarbejdet mere tillokkende.

 

Selvom det er fristende at udtale sig om de enkelte områder mener vi i Atassut og Issittup Partiia, at kommissionsformandens klare redegørelse i sig selv bevirker, at disse ikke kræver supplerende bemærknin­ger.

 

På denne baggrund tiltræder vi, at lovforslaget inden anden be­handlingen overlades til forfatningsudvalgets behandling og udtalelse.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Dette lovgivningsinitiativ er klart og præcist i sit budskab og giver således kommunerne større frihedsgrad med hensyn til ­adgangen til at foretage investe­ringer i erhvervsmæssig virk­somhed, hvilket er en imødekommelse af flere og flere kommuners ønsker om en mere aktiv erhvervspolitik i disse for kommunerne magre tider hvad økonomien angår. Inuit Ataqatigiit finder der­for, at dette initiativ er støtteværdigt og bør fremmes.

 

Inuit Ataqatigiit skal derfor uden yderligere bemærk­ninger til selve lovforslaget blot meddele, at vi tilslutter os lovforsla­get i sin nuværen­de form, idet vi dog ikke vil stille os på bagbenene over, såfremt det også skulle findes ønskeligt, at forslaget forinden anden behandlingen forelægges for forfat­ningsudvalget.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiaat hilser Kommunalreformkommissionens forslag til landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervs­mæssig virksomhed vel­komment. Vi betragter lovforslaget som en stadfæstelse af kommuner­nes adgang til at medvirke til udbygningen af erhvervs­livet.

 

Kommmunernes muligheder for investeringer er meget forskellige, ganske få har meget gode muligheder og andre har meget begrænse­de muligheder.

 

Imellem kommunerne oplever vi i dag en meget stor kon­kurrence i kapløbet om investering i virksomheder, i ledighedsproblematik­ken, boligsituationen, i spørgs­målet om at være en "flink kommune" og om hvem der er bedst til at løse en samfundspålagt opgave, uanset hvor meget man skylder til det offentlige eller får ydet tilskud.

 

Akulliit Partiiat går ind for kommissionens grundlæg­gende hold­ninger omkring lovforslaget. Et af punkterne som kommissionen påpeger synes vi bør klart fremhæves som noget, der absolut må passes på. Kommunernes in­vesteringer må ikke virke konkurren­ceforvridende.

 

Entreprenørvirksomheder, jordarbejder, vejarbejder, snerydning, nat- og dagrenova­tion og meget andet, er efterhånden blevet noget, som kommunerne selv udfører. Som om det skal være sådan. Vi mener at sådanne opgaver bør udliciteres, selvfølgelig når mulighederne er tilstede, eller udføres i samarbejde med andre selv­stændige erhvervs­drivende, uden alt for store risici for kommunerne. Vi vil benytte lejligheden her til at opfordre kom­munerne til at overveje muligheden nøje.

 

Som vi har udtalt går vi ind for lovforslaget. Vi betragter forslaget som seriøst og velfor­muleret. Vi mener, at en tilsyn­sordning i forbindelse med lovens ikrafttræden er nødvendig i overgangsperioden, således at vi kan sikre, at der ikke opstår nogen form for konkurren­ceforvridning imellem de private og offentlige instanser.

 

En af kommissionens store opgaver er her fremsat til første behandling i landstinget, og vi vil fra Akulliit Partiiat ønske alle deltagere i kommissions­arbejdet tillykke med resultatet, og således vil vi også følge indstillingen om at lovforslaget fore­lægges landstin­gets for­fatningsud­valg inden overgangen til anden behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for Kommunalreform­kommis­sio­nen:

Tak også for en velvillig og positiv modtagelse. Det er som sagt en nyskabelse, som man bør se på med friske øjne fra den danske re­gering, også fordi man her har overvejelser igang omkring emnet, herunder hvor stort engage­ment det offentlige må have med de private.

 

Det er korrekt som Siumut og andre partier påpeger, at man kan oprette kommunale eller regionsvise råd.

 

"Kklippe-kort" ordningen vil komme med i udvalgsbe­handlingen, og jeg kan herved nævne, at enkelt­personer i Danmark har mulighed for fra det offent­lige at få 30.000 kr. i tilskud til igangsættel­se og sådanne ting vil blive vurderet omkring lovens udmøntning i praksis.

Klippe-kort ordningen har man gode erfaringer med fra Danmark, og den vil blive ­drøftet i udvalget, men det vigtig­ste ved lovforslaget er, at kommunerne kan blive medejere og at de kan være med til igangsættel­se.

 

Vi har fra denne talerstol nævnte Marmorilik som et eksempel, hvor kommunerne ikke havde nogen mulighed for at være medejer, og ­denne sag er jo kommet over i Grønlands historie. Det kunne ellers have været mere givtig for kommunen, hvis den nu fremlagte lov havde væretgældende dengang. ­­­

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg vil ikke kommentere ordførerindlæggene, men jeg kan  oplyse, at ifølge de informationer ­jeg har, så har Kommunalreformkommissio­nen også hørt Grønlands Arbejds­giverforening og man har deres be­mærkninger indarbejdet i dette lovforslag.

 

Og da denne debat omkring emnet er færdig, så er det på sin plads at udtrykke en meget stor tak og udtale, at en meget omfattende og stor opgave, er blevet løst godt, og arbejdet har været velplanlagt både Kommunal­reformkommissionens betænkning og de lovfor­slag, der blev fremlagt, og det bekræftes af, at Landstinget kun har brugt et par timer til dette meget omfattende arbejde.

 

Således vil der også ske en meget stor lettelse for landsstyrets videre arbejde og de ord, som jeg gerne vil sige er, at det næsten ikke er til at tro, at man i forslaget til løsning af de tunge samfundmæssige problemer, har kunnet samle kommunerne, KANU­KOKA, landstinget, landsstyret, partierne og en hel masse perso­ner og en hel masse kontorer og en hel masse organisationer, således, at man i enighed har kunnet fremlægge noget. Det er noget, som der skal udtrykkes en meget stor tak for.

 

Man kunne måske eventuelt have ønsket større ændrin­ger, men demokratiet begrænser jo, hvor store skridt man kan tage. Derfor ­­vil jeg prøve på at sige tak på vegne af hele Grønland og sige tak på mange forskellige dialek­ter. Tak.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Det er landsstyreformanden, der ellers har sagt tak, men i sit indlæg kom han bl.a. ind på, at Siumut har spurgt om man har spurgt arbejdsgiverforeningen. Dertil vil jeg sige, at  vi har forstå­et, at man har hørt samtlige, man gerne vil høre. Derfor trækker vi dette spørgsmål tilbage.

 

Men tilsidst vil vi også fra Siumut-gruppen med hensyn til færdiggørel­se af den store opgave, som Kommunal­reformkommissionen har udført sige til ­lykke, og så håber vi, at vi kan være med til at kunne realisere de lovforslag, der vil komme med udspring i kommissionens arbejde.

 

Mødeleder:

Ja, og således er forslaget til landstingslov om kommu­nernes adgang til at investere i er­hvervsmæssig virk­somhed første behandlet, og vil så blive viderebe­hand­let i forfatningsud­valget.

 

Og vi er nu igennem vores dagsorden for idag.

 

Punktet sluttet.