Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 17-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 10. oktober 1994 kl. 13.15.

 

Dagsordenens punkt 17.

 

Forslag til Landstingstillægsbevillingslov III, 1994.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Vi går videre i dagsordenen. Det er dagsordenens pkt. 17 : Forslag til landtings­til­lægsbe­villingslov 3 for 1994.

 

Og det er landsstyremedlemmet for økonomiske anliggen­der, der skal forelægge.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

Jeg fremlægger hermed landsstyrets forslag til lands­tingstil­lægsbe­villingslov 3 for 1994.

 

Lovforslaget indebærer, at den stramme økonomiske politik, landsstyret har været garant for, fortsætter.

 

Landsstyret  lægger fortsat stor vægt på, at de samlede udgifter tilpasses de indtægter landskassen har og ventes at få.

 

For­slaget fast­holder DAU-nettotallet for finanslov 1994, incl. TB 1 og  TB 2/1994, på 132.960.000 kr. Jeg skal her bemærke, at forslaget indebærer, at der her­efter vil være afsat ca. 7 mio. kr. på hovedkonto 20.15.23 Driftsreserven.

 

Jeg vil til lovforslaget bemærke, at der udover nye forslag til om­prioriteringer er forslag af teknisk karakter og forslag, som er foreløbig godkendt af Finansud­valget siden vedtagelsen af TB 2 for 4 måneder siden.

 

Der er også en del forslag til ud­mønt­ning af negative bud­getregulerin­ger på anlægskonti, således, at der efter forslaget vil være negative budgetreguleringer på knap 40 mio. kr., som ikke bliver udmøntet nu, men i forbindelse med regnskabs­af­slutningen.

 

Dette anses udfra tidligere års erfaringer for at være et accepta­belt niveau.  

 

I det følgende vil jeg give en oversigt over de væsent­ligste elementer i det foreliggende lovforslag. Jeg vil herudover  henvise til uddybende bemærkninger, der fremgår af lovfor­slagets enkelte budgetbidrag.

 

Inden for mit eget landsstyreområde for økonomiske anliggender, er der forslag om at nedsætte bevillingen til nettorenteud­gifter med knap 22 mio. kr. som følge af, at rentebeta­lingerne på et udlandslån på 385 mio. kr. er swappet fra en fast rente­sats til en flydende og med 24 mio. kr. som følge af om­lægning af diverse lån og renteudviklingen på de finansielle markeder.

 

Der foreslås tillige udmøntning af centrale eller fælles negative budgetregu­leringer på ialt ca. 16 mio. kr.

 

På boligområdet foreslås en del justeringer af anlægs­planerne inden for finans­lovens bevillingsramme, her­under et forslag om at konvertere 60-40 boliger i Ilulissat til personale­boliger i forbindelse med ud­flytninger.

 

På det sociale område er der fremlagt forslag, som forhøjer be­villingerne med i alt ca. 8 mio. kr. til kontiene vedrørende børnetilskud og boligsikring som følge af flere børn og af, at flere modtager boligsi­kring. Herudover er der forslag om efterregulering af det almindelige sociale bloktilskud til kommu­nerne med godt 12 mio. kr. og en justering af tilskuddet til sociale pensioner, som følge af en efterkalkulation af det forventede samlede refusionsbeløb på området.

 

Inden for Landsstyreområdet for kultur, undervisning og for­skning er virkningerne af landsstyrets og Finansud­valgets tidligere beslutninger vedrørende Kunst- og kulturhuset med­taget.

 

Landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug har forslag til mindre udgifter og ekstra indtægter, som  i alt giver en nettoforbe­dring for landskassen på knap 14 mio. kr.

 

Indenfor sundhedsvæsenet søges der i 1994 en ekstra bevilling på knap 11 mio. kr. til dækning af mindre indtægter, mens der på anlægsom­rådet er et mindrefor­brug på ca. 8 mio. kr.

 

Landsstyret foreslår desuden, at der afsættes en eks­trabevil­ling på 5 mio. kr. til tilskud til indhandling af sælskind. Merbevillingsbehovet er en følge af den nye indhandlingsordning med lokal kvalitetsvurdering.

 

Til gennemførelse af Bygdemoder­niseringsprogrammet søges der ekstra godt 21 mio. kr. i år, bl.a. på grund af udligning af en negativ budgetregulering og bygge­taktsfor­skydninger. Der kan til gengæld forventes min­dreudgifter på dette område i 1995 på knap 11 mio. kr.

 

Jeg vil på baggrund af dette forslag til tillægsbe­villingslov fremhæve, at der fortsat er et stigende pres på driftsudgifter­ne, hvilket bl.a. er kommet frem på socialom­rådet og sundheds­området.

 

Jeg skal bemærke, at der er indregnet virkninger heraf i landsstyrets forslag til finanslov for 1995.  Lands­styret har ved forskellige omlægninger på finansområdet muliggjort, at udgifterne her har kunnet nedsættes i år, således, at ekstraud­gifterne på driften og anlæg­sområdet på især bygdemoderni­seringsprogrammet kan finansieres. Landsstyret skal dog  påpege, at der er behov for stor tilba­geholden­hed med bevilling af ud­gifter, således at der ikke sker en yderligere for­øgelse af de passive driftsudgifter på bekostning af fremadrettede tiltag til gavn for indkomst­dannelse og beskæftigelse. 

 

Samlet set kan der således fremlægges et forslag til tillægsbe­villingslov 3 som fastholder hovedlinierne og overskudsmålet i finansloven for 1994.

 

Jeg vil herpå med disse bemærkninger overlade lovfor­slaget til behandling i Landstinget og herefter til velvillig behandling i Finans­udvalget.

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til landstyrets land­tingstil­lægsbe­villingslov 3 for 1994.

 

Landskassens overskudsmål på 150 millioner kr. om året og som landtinget har tilsluttet sig skal fastholdes.

 

Vi har under den anden forårssamling i landstinget dispenseret fra dette over­skudsmål, idet vi er gået med til, at lands­kassens over­skudsmål skal være på ca. 133 millioner kr.

 

Siumut er derfor tilfreds med, at landsstyret ved nærværende forslag til landsting­bevillingslov for 94 fastholder  overskudsmålet på ca. 133 mio. kr.

 

Forsinkelsen i udførelsen af anlægsarbejder, der til­tider fjernes midlertidigt fra anlæsin­vesteringsplaner­ne, medfører gener for ikke mindst kommunerne.

 

Der har i de seneste år været en mærkbar stigende utilfredshed med skolefor­holdene i bygderne og i yder­distikterne, hvilket tyder på, at der bør tages en indsats på området. Vi skal derfor fra Siumuts side kræve, at anlægsarbejdere der p.g.a. forsinkelse ikke bliver igangsat og som derfor bliver udskudt til 1995 medtages i finansloven for 1995 samt, at der i bygder­ne, hvor der findes behov for en modernisering af skolerne foretages en opprioritering og, at landsstyret og finansud­valget baner vejen for, at disse arbejder medtages.

 

Det er et tilfælde, hvor der ikke har kunnet undgås at have et merforbrug i forhold til hvad der var  forudsat i finansloven. Det skal påpeges, at der inden for de sociale områder har været merforbrug på nær ved 13 mil. kr. og vi mener, at dette kunne have været opdaget i lang tid i forvejen.

 

Med hensyn til en merbevilling på 11,5 mil. kr. til sundhedsom­rådet, her vi forstået det sådan, at behovet hovedsageligt er opstået p.g.a. mindre indtægter fra kommunernes takstbetalinger end forudsat.

 

Set med udgangspunkt fra den kommunaløkonomiske vinkel er det ikke godt for kommunerne, men det skal ikke medføre, at pleje­krævene ældre personer ikke får den fagligt korrekte pleje i sygehusene fordi kommunerne har dårlig økonomi og vægrer sig ved at benytte sygehu­se­ne til  plejekrævene ældre personer. Set i lyset af størrelsen af det beløb, der ikke er kommet som ind­tægt, skal vi fra Siumut opfordre landstyremedlemmet for sundhed til at undersøge årsagerne til om kommuner­ne alene p.g.a. takstbetalingerne er tilbageholdende med at benytte muligheden for at bruge sygehusene til plejekrævene ældre personer.

 

Siumut er tilfreds med at lånet fra udlandet er blevet omlagt med det resultat, at rentebyrden er faldet og vi vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke vor tak til Økonomidirek­toratet for deres gode styring af dette område.

 

Der er foreslået en ramreduktion på 4,5 mil. kr. til kommunale beskæftigelsesfor­an­staltninger og til brug for løntilskud. Dels fordi der har været for få an­søgninger fra kommunerne og dels fordi ansøgerne til løntilskud ikke har opfyldt betingel­serne for ydelse af tilskud.

 

I den forbindelse skal vi fra Siumut kræve, at arbejds­markeds­af­delingen som er en del af socialdirektoratet, får en mere klar og tydelig profil og højere priori­tering samt i større grad kommer til at udføre opsøgen­de rådgivningsarbejde ved at komme ud til kommuner­ne.

 

Vi skal fra Siumut give udtryk over vores glæde over, at kommunerne har gjort godt brug af midlerne på 2 mil. kr., der er afsat til be­skæftigelsesformål i bygderne.

 

Siumut støtter, at planlægning for etablering af et uddannel­sescenter i Nordgrøn­land kan igangsættes og vi støtter lige­ledes forslaget om, at der afsættes midler til fuld finan­siering af boliger, der skal opføres af hjemmestyret i Illuli­sat til det kommende personale.

 

Vi tilslutter os fra Siumuts side, at der afsættes yderligere 3,3 mil. kr. til kulturhusbyggeriet og henviser til vort indlæg i forbindelse med behandlingen af finansloven for 1995, hvor vi fremførte, at lands­styret skal arbejde på at bane vejen for, at Groen­landica-samlingen medtages ved en sponsorfinansiering.

 

Siumut giver sin tilslutning til at der afsættes yder­ligere 2,7 mil. kr. til brug for tilskud til indhand­lingspriser på fisk, hvorved et samlede tilskudsbeløb til indhandlingspris kommer til at udgøre i alt 52,2 mil. kr.

 

Bestyrelsen for det særlige hjælpefond, har rettet henvendelse om en tillægsbe­villingsan­søgning på 500.000 kr., og da der foreligger et  veldokumenteret behov, giver Siumut hermed tilslutning til, at der afsættes det ansøgte beløb.

 

Siumut giver sin tilslutning til, at der afsættes yderligere 5 mil. kr. til tilskud til indhandlings­priser på sælskind, idet bevilling af beløb er nødven­dig såfremt indhandling af sælskind ikke skal stoppe.

 

Vi skal fra Siumut fremkomme med krav om, at garveriet ikke udviser tilba­geholdenhed med hensyn til afsætning af skind til udlandet, idet vi har bemærket, at en interesse fra udlandet om aftagning af både skind og sælspæk.

 

Med disse bemærkningerne giver vi vores tilslutning til lands­tingstil­lægsbe­villingslov 3 for 1994 og henstiller at punktet inden 2. be­handling i tinget overgår til behandling i Finansud­valget.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Ved sit fremlagte forslag om TB 3 94 påstår landsstyret at være garant for den stramme økonomiske politik. Men man må sprøge - hvad er konceptet på stram økonomisk politik?

 

Efter Attasuts opfattelse er dette spørgsmål er, at det ved­tagne i finansloven generelt skal fastholdes og, at man bruger tillægsbe­villingslove til justeringer om­kring spørgsmål man ikke kan være forberedt på ved vedtagelsen af finanslove. Og at finansielle forbe­dringer bruges til konsolidering af økonomien og til erhvervs­frem­mende initiativer.

 

Det har altid været svært for Attasut at acceptere, at lands­tyret i for høj grad gør brug af negative bud­getreguleringer i håb om at visse anlægsopgaver ikke bliver eller må udskydes.

 

Landstyret accepterer også udgiftskrævende tiltag i forventning om at det internationale rentemarked for­holder sig i ro eller falder og på den måde bruger landsstyret forventede mindre udgifter.

 

Dette er også tilfældet efter det forelagte forslag. Kort sagt: man kan ikke i en økonomisk medgangsperiode afholde udgifter i forhåbning om, at den inter­nationale rente vil falde. Hvad så hvis dette ikke er sket?

 

Et andet iøjnefaldende, i gåseøjne, forskud er, at landsstyret forventer, at der for resten af året ikke vil ske større skader, der vil belaste selvforsikrings­puljen yderligere og, at man så roligt kan nedbringe puljen med 2 mil. kr. Jamen hvad nu hvis der skete noget alligevel?

 

Forslaget til tillægsbevillingsloven indeholder sager, der tidligere har været forelagt for Finansudvalget og godkendt. Og det står Attasut fast ved. Men at der fortsat er negative budgetreguleringer på knap 40 mil. kr. får Attasut til at kræve, at den stramme økonomiske styring efterleves.

 

TB 3 forslaget fastholder overskudsmålet godt nok nedsat til 132 mil. kr. og at der afsættes 7 mil. kr. på driftsreserven. Et beløb der burde være større, da erfaringen viser os klart, at landsstyret vil udhule den inden året er omme.

 

Landstyret foreslår, at der i bestræbelserne for at hjælpe Illulisat kommune, sker en konvertering af 60-40 byggeriet til personalebo­liger med beløb på 15,8 mil. kr. og dette sker i tilslutning til etablering af et uddannel­sescenter i Illulisat.

 

Attasut kan gå ind for forslaget under forudsætning af, at man i forbindelse med fremtidige udflytninger be­nytter samme metode.

 

Generelt omkring uddannelsescentret som Attasut går ind for, skal Attasut ønske, at der til Finansudvalget forelægges en tilstandsrapport over bygningerne i den gamle GTO-lejr i Illulisat og som lands­styremedlem Jensen har oplyst foreligger.

 

Landsstyret forslår, at der yderligere afsættes 5 mill. kr. til tilskud til indhandling af sælskind. Det går vi ind for, men ønsker at samme punkter i finanslovs­for­slaget 1995 opjusteres, idet vi også skal ønske, at Finans­udvalget tilstilles oplysninger om det forventede forbrug i år.

 

Under kontoen for særlig vedligeholdelse og renovering er der et mindre forbrug på ialt 19,8 mil. kr., idet det bl.a. er oplyst, at projektering af enkelte opgaver har taget længere tid.

 

Det har været iøjnefaldende, at der omkring visse anlægsopgaver har været dårlig planlægning og mangel på styring af plan­lægningerne. Da dette muligt kan hænge sammen med nedlæggelsen af Grønlands byggevæsen, skal Attasut anmode landstyret om en vurdering af hele dette område med henblik på effektivisering af tilsynsvirk­somheden.

 

Disse investeringer har stor betydning for enkelte kommuners økonomi og har central betydning for hvordan kommunerne sammen­sætter deres budgetter for næste år.

 

Med disse bemærkninger skal Attasut gå ind for at forslaget behandles i Finansud­valget inden 2. behand­lingen.

 

Idet jeg her skal citere landstyremedlemmets afslutning på sin forelæggelse. Jeg citerer: "Landstyret skal dog påpege, at der er behov for stor tilbageholdenhed med bevilling af udgifter, således, at der ikke sker en yderligere forøgelse af de passive driftsudgifter på bekostning af fremafrettede tiltag til gavn for ind­komstdannelse og beskæftigelse". Kloge ord - men det er viljen der ofte mangler - hr. lands­styremedlem Emil Abelsen.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Forslag til tillægsbevillingslov 1994 3 fastholder intentioner­ne i finansloven for 1994, som blev vedtaget sidste efterår.

 

Da vi fra IA er enige i finanslovens intentioner til­slutter vi os under et nærværende lovforslag.

 

Den væsentligste årsag til at tillægsbevillingslov 3 1994 kan balancere uden væsentlige forværringer på allerede vedtagne budgetter er, at vores udlandslån har kunnet omlægges, således at renteudgifterne samlet har kunnet reduceres med ca. 46 mill. kr.

 

Vi skal i den forbindelse være opmærksom på, at denne øvelse meget vel kan være en engangsforeteelse, og at det vi har vundet i dag senere kan komme tilbage som en udgift, som er større end 46 mill. kr.

 

IA skal derfor anbefale, at tilbagebetalingen af ud­landslånene sker udfra  et sikkert og stabilt grund­lag således, at vi ikke risikerer ubehagelige over­raskelser for landskassen. Vi må sige, at vi i den hidtidige praksis har været begunstiget af heldige dispositioner.

 

Et af de forhold vi har lagt mærke til i forslaget til TB 3 er udgifterne på det sociale område. Det drejer sig om, at ud­gifterne til børne- og boligtilskud er steget med ca. 8 mill. kr. og, at tilskuddet til ind­handlingen af sælskind skal hæves med 5 mill. kr.

 

Disse forhold er reguleret gennem lovgivning og over­enskomster og er et udslag af et beregnet merbehov.

 

Vi kan uden yderligere diskussion tilslutte os, at disse ansøg­ninger imødekommes.

 

Med hensyn til dagplejemødrenes veder­lag, som gennem flere år desværre er blevet beregnet forkert, er det blevet nødvendigt at rette op på fejlta­gelsen.

IA skal beklage, at fejlen igennem så lang tid ikke er blevet opdaget - det være sig i de kommunale admini­stationer og centralt i hjem­mestyret. Cirkulæret er altså blevet misfor­stået. Kkonsekvensen bliver nu, at det bliver nødvendigt at nedsætte dagålejemødrenes veder­lag, hvilket vil blive varslet 3 måneder før det sættes i kraft.

 

En fortsættelse af hidtidig praksis ville betyde, at lands­kassens udgifter skulle stige med 4 mill. kr. om året. IA mener, at det på lang sigt vil være fornufti­gere at bruge disse midler til at bygge børneinstitu­tioner.

 

Til færdiggørelse af bygdemoderniseringsprogrammet søges om en merbevilling på 21 mil. kr. En merbevilling som bl.a. er nødvendig­gjort af at visse anlægsop­gaver er blevet udført tidligere end op­rindeligt planlagt. Det vil endvidere have som konsekvens, at næsteårs bevilling til formålet vil blive 11 mil. kr. mindre.

Vi håber, at anlæggene vil være til god støtte for bygdernes økonomi og bane vejen for større aktivitet i bygderne.

 

Et af de større emner vi skal tage stilling til i forbindelse med tillægsbe­villings­loven er forslaget om at bevillige 1 mill. kr. til detailplanlægning af ud­dannelses­centret i Illulisat samt 15,8 mil. kr. til byggeri af personaleboliger.

 

Før vi kommenterer de to forhold skal vi fra IA ud­trykke følgende: IAs samlede landstings­gruppe kræver, at beslutningen om at udskille pædagoguddannelsen fra de sociale uddannelser udskydes til lands­tingets næste forårssamling og tages i forbindelse med landsstyrets samlede uddannelsesredegørelse.

 

Som bekendt er uddannelsesområdet særdeles vigtigt for IA og det er således også vigtigt for os at afgørende beslutninger på uddannelses­området sker ud fra grundig planlægning og et solidt grundlag.

 

Vi er selvfølgeligt ærgelige over i IA, at princip­debatten om ud­dannelsesområdet blev udskudt til næste år. Vi mener, at omtalte debat burde have været grund­laget for de store be­slutninger, der nu skal tages. Vi prøver for tiden at diskutere uddannelserne isoleret hver for sig uden egentlig at vide, hvilke generelle mål  Landstinget vil kunne diskutere sig frem til.

 

Det fremgår tydeligt af den debat der hidtil er blevet ført, f.eks. omkring Illisimatusarkfik, Illin­niarfissu­aq og Skippersko­len.

 

Landsstyret ansøger som sagt en million kroner til detailplan­lægning af ud­dannelsescentret i Illulisat.

IA støtter forslaget, idet vi ikke hermed har taget stilling til hvilke uddannelser der ellers skal foregå på centret, men fordi det er nødvendigt at bevillge pengene med henblik på opstart af centret 1. august næste år.

 

I  tilknytning til ovenstående går vi i IA også ind for en kon­vertering af 15,8 mil. kr. til personaleboliger i Illulisat. Idet kommunen ikke kan magte at finansiere sine procentsandel. Vi regner med at personalebo­ligerne er beregnet til at skulle beboes af personale til uddannelses­centret. Det vil efter­følgende være en opgave for landstinget at tage stilling til hvad man gør med andre kommuner, der ikke er i stand til at deltage i boligbyggeri efter 60-40 fordelingen.

 

Vi skal henstille, at Finansudvalget drøfter dette spørgsmål i for­bindelse med finanslovsfor­slaget for 1995.

 

Med disse ord går vi ind for, at tillægsbevillingslov-3-for­slaget drøftes i Finansudvalget før 2. behand­lingen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Man bliver næsten helt nervøs når man præsenteres for et så monu­mentalt værk som tillægbevillingslov 3, for 1994. Det er en meget fyldig sag og lad mig med det samme sige, at vi ikke er enige i alle de omdisponerin­ger, der lægges op til på kontoniveauet, men vores kritik er dog også begrænset.

 

Vi anser det som vi vigtigt, at vi har driftsreserver. Derfor er vi tilfredse med at, der på denne konto er afsat ca. 7. millioner kroner.

 

For såvidt angår rentebetalingen på udlandslån, ser det ud til at være en fornuftig disposition, der er sket med det i lovforslaget omtalte "swap" fra fast til fly­dende rentesats. Jeg vil i denne sammenhæng imidlertid gerne høre landsstyrets mening om, hvor stor risikoen er, for at vi, også kan forvente på et tidspunkt at op­leve det modsatte.

 

Vi har tidligere været kritiske overfor merbevillinger til skindind­handlingen. Nu ønskes der yderligere 5 millioner kroner afsat til dette formål. Det er util­freds­stillende at, det stadig ikke er lykkedes at få styr på dette problem­, som ikke kun kan forklares ved indhand­ling af flere skind. Vi håber meget på, at at det nye indhandlingssystem vil vise sig at kunne højne kvalite­ten af de indhandlede skind, og det er på denne bag­grund vi med nogen betænkelighed tilslutter os den ønskede merbevilling.

 

Jeg vil godt ofre lidt tid på yderligere en konkret sag, nemlig, forslaget om et spare 3,3 millioner kroner på kondemneringsstøttekon­toen 50.51.13. Der er tale om et projekt, hvor de to involverede rederier, en fersk­rejetrawler og en søkogende trawler, begge i det om­fang, det i det hele taget har været muligt, har op­fyldt de betingelser der blev dem pålagt ved den oprin­delige bevilling af kondemnerings­støtten. Fersk­reje­trawleren skulle tages ud af det TAC-regulerede fiskeri ved Vestgrønland og indsættes på den kystnære pointre­gulering. I takt med at dette skete, skulle søkogeren, der oprindeligt var sat i drift kun med kvote i Øst­grønland, erhverve ferskrejetrawlerens kvoterettigheder i Vestgrønland.

 

Alt dette er sket i det omfang det overhovedet har været muligt at opdrive point til ferskrejetrawleren. Denne trawlers ejere har købt samtlige de point, de er blevet tilbudt via erhvervsstøtten, og ejerne har endog selv været ude på markedet og blandt andet erhvervet point fra konkursboer.

 

Der er ingen af de to involverede rederier, der bærer nogen som helst skyld i at, betingelserne for ud­beta­ling af hele det bevilgede kondem­neringsbeløb ikke har kunnet opfyldes. Dette skyldes derimod helt og holdent en manglende politisk vilje til at gennemføre den kondem­nering inden for den kystnære flåde, som blev besluttet sideløbende med kondem­neringen i det hav­gående rejefiskeri.

 

Havde situationen været den at, de to involverede rederier havde "sovet i timen", havde vi måttet affinde os med at, bevillingen blev suspenderet. Som det er nu, må vi fastholde at, kondemneringsstøtten idag er ligeså påkrævet som da den blev bevilget. Bevillingen bør derfor opretholdes og pengene bør udbetales som hidtil i den takt rederierne formår at opfylde betingelserne.

 

Slutteligt ønsker jeg at knytte nogle bemærkninger til konto 50.51.61. om joint ventures i fiskerisektoren. Jeg har ingen bemærkninger til salget af lodder til Færøerne, da de ikke har nogen effekt på de grønlandske fiskeres aktiviteter. Jeg vil derimod godt appellere til landsstyret om, at man nu nøjere overvejer om, ikke aftalen med Japan Deep Sea Trawlers Association har overlevet sig selv. Det vil sige, om det ikke er på tide at annullere aftalen.

 

Der er ingen tvivl om, at arrangementet oprindeligt var nyttigt i henseende til blandt andet en kortlægning af hellefiskebestanden i Davidsstædet. På den anden side er vi nu så vidt at, vi selv vil være i stand til at foretage denne videre kortlægning på egne præmisser og ud fra et kommercielt, grønlandsk lang­linefiskeri. Derfor bør vi i mine øjne spare de ressourcer, der medgår til samarbejdet med Japanerne og reservere disse til vort eget fiskeri.

 

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale lovforslagets overgang til behandling i landsstingets finansudvalg med henblik på forelæggelse i tinget til anden behand­ling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Når der lægges budget for de kommende år, ved man ikke om alle planerne for det kommende år kommer til at stemme og selv om man udfører budgetlægningen så grun­digt som muligt, kan det være helt umuligt af forudse alt. Derfor er det vigtigt at, man til hver en tid er forberedt på eventualiteter.

 

Af det tredje tillægsbevillingslovforslag kan man se at der også i år er sket uforudseelige forhold på visse områder, især indenfor byggeriet, indenfor børneområdet boligområdet og at de normalt udbetalte tilskudsstør­relser har måttet sættes op.

 

Når man debatterer de forskellige udgifter er det blevet en tilba­gevendende vending at, vore børn og ældre bliver flere. Jeg mener, at vi anvender vendinger for frasebetonet, mens vi ikke altid kommer ind på de økonomiske følger af disse forhold.

 

Vi ved alle, at alle udgifter og tilskud til vore børn samt uddannelses­institutio­ner til dem, samt alle for­sorgsudgifter ti vore ældre skal afholdes af det of­fentlige. Derfor mener jeg, at vi i stedet for bare at tale om at de bliver flere, nu må planlægge bedre omkring disse. At planerne ikke har været helt igennem nøje overvejede viser sig ved, at der ved næsten alle økonomiske planer vedrørende disse dukker behov op for reguleringer.

 

Selvom de forskellige landsstyreområders økonomiske forbrug ikke altid viser sig fra deres bedste side, viser det sig ved nærværende forelæggelse, at landssty­reområdet for fiskeri, fangst og landbrug har vist vejen, således, at landsstyreom­rådet er blevet i stand til føleligt at være med i afhjælpningen af områder, der har større behov for en økonomisk bistand.

 

Det har også hjulpet, at renterne af vor udlandsgæld ved en aftale er blevet bragt lidt ned. Men lad os af den grund ikke forvente at vi altid i de kommende år vil kunne for­vente at blive afhjulpet. Det er helt usandsynligt, men derimod risikerer vi på et eller andet tidspunkt at kunne mærke, at strømmen er vendt, og derfor skal vi heller ikke glemme at være forberedt på dette til enhver tid, da det er et stort spørgsmål om, vi har kræfter til at kunne stå en uheldig situa­tion igennem i vores nuværende økonomiske situation.

 

Vi plejer at sige, at vi for tiden har en stram økono­misk styring, og dette  forsøger vi også at få realise­ret på forskellige måder. Men det synes at nu da valget begynder at nærme sig, at den stramme økonomiske sty­ring er begyndt at blive noget frasepræget, da vor landssty­re for at kunne sikre sig deres vælgere nu vil lokke borgerne ved at tilbyde vore samfundsinstitu­tioner, og lad mig her som eksempel tage landsstyrets beslutning om udflytning af SPS til Ilulissat og ud­flyt­ning af Skipperskolen til Paamiut. I den forbindel­se vil jeg lige nævne, at jeg er enig i jeres krav om udsættelse af debatten vedrørende dette.

 

Flytningerne vil komme til at koste ikke så få økonomi­ske midler, og for at sige det rent, har vi i dag endnu ikke råd til disse flytninger, og endvidere vil flyt­ningen betyde, at disse uddannelsesinstitutioners drift slet ikke bliver lettere, snarere derimod. Men det synes at ville blive sådan, da de magthavende allerede har sagt, at det skal blive sådan, og så lad de andre sige hvad de vil, de tier nok alligevel. På et senere tidspunkt kommer de økonomiske og de andre følger så til at bæres af samfundet ligesom de andre problemer.

 

Sundhedsvæsenet er en af de vigtigste institutioner i samfundet og er en institution, som vi i det daglige liv slet ikke kan undvære, og derfor må det fra poli­tisk side ikke vurderes som smerteligt, at der til dette område altid er poster i tillægsbe­villingerne, men disse må vi støtte som udgifter, vi ikke kan komme udenom.

 

Det er også vigtigt med fangernes vilkår, og derfor må de afsatte tilskud til disse også tiltrædes. Men lad mig med hensyn til disse anføre, at det nu for alvor må tilstræbes, at Great Greenland's muligheder for at være med til at lette vilkårene for fangerfamilierne søges opnået. I disse år er virksomhedens arbejde blevet så dyrt for fangerfamilierne, at man endda må sætte         s­pørgs­målstegn ved, om erhvervet vil kunne overleve i frem­tiden. Vi må nu se planer der tager sigte på si­kring af fangererhvervets fortsatte beståen. Det er ofte besk­æmmende at høre, at nu kan det være at, skin­dindhand­lingen må ophøre ved udgangen af den og den måned. At dette er en risiko ved vi, da de saltede skind begyndte at afhjælpe fangernes forhold, blev indhandlingen af disse stoppet uden videre. Derfor er der god grund til at have bange anelser i forbindelse med Great Green­land's overgang til et aktieselskab. Aktiesel­skaberne tilstræber jo kun drift af områder, de kan få til at betale sig selv, og derfor er der slet ikke tvivl om, at vor skindproduktionm, der hidtil ikke har kunnet bære sig selv, ved overgangen til et aktie­selskab vil med­føre endnu tungere vilkår for fangerfa­milierne. Ligesom det har været meget dyrt for fisker­ne, da vores fis­keriproduktion blev omdannet til at skulle drives under ak­tieselskabsformen.

 

Må jeg med disse bemærkninger til slut understrege, at ordet stram økonomisk styring må anvendes fast og med realiteter bag, men hvis de gentagne gange svækkede holdninger fortsat skal praktiseres, vil vore vanske­ligheder ikke blive mindre.

 

Med disse bemærkninger ønsker jeg Finansudvalget godt arbejde.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anlig­gender:

Den landstingstillægsbevillingslov, der diskuteres her i landstingssalen har ikke forandringer i løbet af årene. Indenfor bevillingsåret er der forskydninger og andre rokeringer, der plejer at have det indhold og vil være sådan, at der er bevillinger til at kunne fast­holde de vigtigste politi­ske mål man plejer at priori­tere. Her er der tale om, de verdens­markedspriser som vi herfra ikke har mulighed for at øve indflydelse på, som man også må sige at der også med hensyn til disse priser, har været nogle magre år. Det er derfor ikke forundre­nde at man også på det punkt må bestræbe sig på at tilpasse sig til de vikår der er på verdensmarkedet.

 

Med hensyn til det sidste punkt i forslaget om tillægs­bevillingsloven, der diskuteres her, er det også i det senere år blevet mere synlig selvom man har tilstræbt at landskassen skal have overskud som man stadig har.

 

Her kan man pege på nogle ting, der er risikobetonede som også blev nævnt og som jeg iøvrigt har fuld forstå­else for. At man såvidt muligt godkender eks­trabevil­linger uden for mange driftsmidler vil på senere tids­punkt føre til at der bliver brugt flere millioner til yderligere driftsbevillinger. Det er disse man kritise­rer og jeg citerer:" ..............................."

....Følge vor økonomiske politik, jeg ved at det er Inuit Ataqatigiit's ordfører der har sagt det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne uddybe det fordi, det økonomi­ske område med hensyn til udlandsgælden må jeg sige, at det bliver godt styret og at man via kredit­institutioner er sikret tiltag imod uforudsete situati­oner. Jeg skal også sige, at vi ikke allesammen er profes­sorer og at man på hvilken som helst økono­misk..­.....at vi har et samarbejde med nogle der kan sikre at man har denne form for styring som konsoliderer således at vi fra dag til dag kan foretage nogle tiltag der sikrer risikoerne. Således at man derigennem også får hjælp af den konsoliderende styring. Men det korrekte er, at uanset hvordan vi går til driftsmidler og til..­......Vi skal sætte spørgsmålstegn ved om man nu bruger pengene korrekt således at man ligesom kan få udsultet samfundets pengemidler.

......................................................

......................................................

 

Landstingsmedlemmer som har været medlemmer gennem flere år og som har arbejdet med disse forhold vil nok være enige i at jeg siger, at hvis man skal vurdere TBIII i forhold til tidligere år, så kan det vurderes, at den ikke indeholder noget der kan give nogle byrder, men at den også vil indeholde nogle lettelser i form af, at der sker bedre styring af økonomien. Dette siger jeg, fordi jeg ved at disse bliver behandlet i Finans­udval­get, hvorved vi sikrer fastholdelsen af den stram­me økonomi­ske styring og det er denne styring vi har fra lands­styrets side. Som sagt så har vi nogle eks­perter på området, som rådgiver os i sådanne tilfælde.

 

Landsstyret vil med hensyn til forskellige opgaver fremlægge deres egne opgaver i forbindelse med TBIII. Defor vil jeg sige, at vores stramme økonomiske politik er i orden. Og det er ikke blot sådan at det er lands­styret der herved høster æren af, men det er heldigvis sådan at det er samtlige partier der går ind for at vi har en konsoli­derende økonomisk styring.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug vil komme med en tilføjelse til svaret.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Først vil jeg komme ind på konto 50.51.13, kondem­ne­ringsstøtte, så vil jeg lige knytte nogle bemærk­ninger til at der vil blive sparet 3 mio. kr.

 

Jeg vil indledningsvis nævne, at såfremt vi skal drøfte enkelte punkter, der arbejdes ud fra landsstyret vil være mærkeligt. Selvfølgelig vil landsstyret kunne ønske om nærmere redegørelser om de konkrete punkter. Det drejer sig om to trawlere. Den ene er en ferskre­jetrawler og sagen har pågået i længere tid. Som Akul­liit Partiiat nævnte, så skyldes det, at tilbagekøb af point har pågået egentlig langsommere end man havde regnet med. Vi har måttet revurdere at den søgående trawler, der kun har fangst i Østgrønland, nu har den fået forhøjet 1100 tons i Vestkysten, således at man kan sige, at der i løbet af foråret 1994, der har den kunnet sælge noget af sin kvote og vi må så sige, at traw­leren har opfyldt sine forpligtelser.

 

Det er rigtigt, at man har været langsommere med hensyn til kvoterne og som nævnt før, så vil det kunne tages op, såfremt landstingsmed­lemmerne ønsker mere konkret redegørelse omkring det.

 

Akulliit Partiiat kom også ind på et andet aftaleom­råde. Det er omkring joint ventures, at man tager det op til vurdering igen. Jeg mener, at i forbindelse med tillægsbevillingslov III, er der ikke nogen grund til at den bliver taget med op igen, men herefter vil den kunne tages op i Fiskeriudvalget. Det er blot nogle understregninger.

 

Der går lang tid imellem at vi får roser, og jeg tager imod Issittup Partiia's ord med glæde. Han sagde, at Fiskeridirek­toratet har banet vejen ved at følge de enkelte konti nøje, og at man har fundet de besparel­ser. Det ville også være mærkeligt, hvis sådanne posi­tive ting bliver kritiseret her fra talersto­len.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og landsstyremed­lemmet for fiskeri, så vil jeg til deres besvarelse komme med to ting, som jeg vil præcisere som en tilføjelse.

 

Først med hensyn til det som Atassut afsluttede med i deres indlæg, at det er kloge ord, men det er viljen, der ofte mangler. Dette vil jeg venligst returnere. Det er ikke således, at det jeg vil .... at de ting man har opnået, men det er nogle ting, som det sid­dende lands­styre har opnået. Man har ikke manglet viljen. Når finanslovsfor­slaget fremvises, så plejer man at bud­gettere land­skassens resultater. Landsstyret startede 2. april 1991 og i 1991 har regnskabet udvist, at finansloven har haft 0,3 mio. kr. bedre og i 1992 nævnte, at finans­loven har haft 90,9 mio. kr. udover det budgetterede, og 1993 regnskabet viste, at regn­skabet har haft 52,9 mio. kr. Derfor har jeg vanskeligt ved at forstå vil­jen. Det er således, at man har endda overvundet det man har ønsket og det, at man har haft flere penge end man har ..., det har været til glæde for andre og at man har haft flere forøgede indtægter end regnskabet i 1992, så har aldersrentemodtagere kunnet modtage noget som julegratiale, uden at det har kostet noget, og at overskuddet i 1993 har været oppe på ca. 53 mio. kr., så har vi i vores finanslovs­forslag til i år kunnet have landskassens krav være 17 mio. kr. mindre. Således selvom vi ellers har krævet 150 mio. kr. i over­skud, og nu ... på 132 mio. kr. og derfor med hensyn til det, at landsstyret har haft den vilje at over­skudsmålet ikke skal være mindre og nogen gange har den været større, og jeg håber, at vi ikke skal komme i tvistig­hed omkring, og jeg har følt at jeg må komme med nogen ...., således at der ikke opstår misforståelser og det blev bl.a. af Peter Ostermann påpeget, at lands­styret i forventning til det internationale marked forholder sig i ro, at landsstyret bruger forventede mindre udgifter og det sagde næsten tilsvarende Aqqa­luk Lynge, at man med held har kunnet nå dette.

 

Som en tilføjelse til præcisering af landsstyremed­lemmet kan jeg sige, at den ikke siger så meget som på den danske, fordi det lyder lidt anderledes på den danske. Det er, at man ikke har held. Det er god busi­ness, nemlig at de penge man har, den værdi man har af udlands­gælden, så har man i forbindelse med flytning og ved konvertering af lånet til andre billigere ting, så har vi kunnet opnå overskud ved sådan en af vores dygtige personales konvertering af lånene. Det er ikke således at det er lands­styret der fysisk gjorde det, men det er at de ved at have meget nøje tilsyn med værdien af den japanske yen og D-mark, er at man på baggrund af forskydninger, så har man kunnet konvertere lånet og dermed kunnet indhøste noget overskud til Grønland. Sidste år har vi kunnet få 38 mio. kr., som kunne indskydes til erhvervs­udviklingsselskabet og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke landskassen ..... tjener de mange penge ind.

 

Aqqaluk Lynge kom også i sit indlæg ind på tanker omkring ud­flytning af ud­dannelsesom­råderne og i den forbindelse sagde Issittup Partiia's ordfører, Hr. Nikolaj Heinrich, og det vil jeg gerne kommentere samlet. Nikolaj Heinrich kom bl.a. andet ind på, at det er på baggrund af, at der snart er valg, at man ligesom for at tækkes vælgerne, vil have samfundsejede som mad­ding, hvor det f.eks. er overflytning af .... til Ilulissat og samling af søfartsuddannelserne til Paa­miut, at han vurderer dem sådan. Det er ikke tilfældet. Det hænger overhovedet ikke sammen med valg. Siden landsstyret blev valgt i 1991 har man haft de­centrali­sering som hensigt. Man har decentraliseret KNI's ad­ministration og man har på baggrund deraf flyttet INI A/S's admini­stration til kysten, og på baggrund deraf arbejder man for at en del af uddannelsesområdet også udflyttes. Det er ikke på baggrund af valget, at man vil haste sagerne igennem. Det er blot en videreførelse af vores gamle hensigter. Derfor skal jeg præcisere og understrege, at vi er af Landstinget blevet god­kendt, at vi i forbindelse med vores frem­læggelse af udflyt­ningsplaner fra landsstyret, og med hensyn til uddan­nelsescen­ter, når vi nu ansøger om, at man kan få nogle midler til ud­flytning og af boliger, det er på baggrund af en godkendt poli­tik her i Landstinget, at lands­styret ud fra deres mandat har gjort dette og ud fra det jeg kan se, så har flertallet her støttet den og vi har ikke nogen diskussioner internt i lands­styret og jeg kan også forstå, at både Siumut og Atassut uden kritikpunkter støtter det. Derfor finder jeg det van­skeligt at indstille, at disse bliver udskudt. Derfor mener jeg også, at man ved udskydelse også kan komme udenom det vel planlagte ar­bejde. Det er blot en præci­sering med hensyn til de faldne bemærk­ninger, der er blevet sagt her.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 3 er man enige om stør­stedelen af forslagene. En af de ting som jeg ellers havde villet besvare landsstyreformanden, som jo også er formand for Siumut. Vi skal fra Siumut understrege, at vi ikke er kommet til denne efterårs­samling fordi der snart er valg.

 

Siumuts politik er udbygning af bygderne og yderdi­strikterne, den har altid været der og vi har aldrig sat spørgsmålstegn ved det, når de andre partier frem­fører deres mærkesager.

 

Udbygning af indhandlingsstederne i bygderne, det er der ikke noget mærkeligt i, og udbygning af skolerne i bygderne og yder­distrikterne er ikke noget, der er sat på programmet bare fordi der skal være valg.

 

Som landsstyreformanden sagde er det ikke sådan, at vi kun vil have flyttet arbejdspladserne ud fordi der snart er valg. Vi havde også lavet en omstrukturering gennem tiderne og der har været pågået et stort arbejde og ejerne dengang havde ikke noget imod sådanne ud­flytninger. Jeg mener, at der er kommet flere spørgsmål frem. Hvad er den stramme økonomiske politik, bliver der spurgt fra flere forskellige partiers ordførere? Jeg mener, at vi fastholder den ved at over­skudsmålet er fastholdt, både her og i 1995 vil vi også fastholde det med flertal her i lands­tinget, men vi skal passe på ikke at have en så stram økono­misk politik, at vi også kommer til at ofre kommunerne. Flere kommuner har økonomiske van­skeligheder og vi har også taget udflyt­ning af arbejdspladserne, fordi vi netop tænker på disse kommuner. Der er også nogle kommuner, der har en gæld til hjem­mestyret og man har besluttet, at de skal kunne tilbagebetale deres gæld i forhold til den økono­miske bæreevne.

 

I Finansudvalget har vi fremsat ønske overfor lands­styret, at de sørger for at lave sådanne ordninger, og det har landsstyret også gjort. De planer der har været støtter vi fra Siumut og jeg mener det er nødvendige tiltag og at man skal udføre disse pla­ner.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

For et par dage siden førstebehandlede vi finanslovs­forslaget for 1995 og vi har dertil klart sagt, og vi har rost landsstyret og de enkelte landsstyreområder, fordi de kan sige at man har haft, vi kan kun sige hvor vanskeligt det ville have været med prioritering af økonomien og det samme er tilfældet med det forelagte forslag.

 

Størstedelen er henlæggelser til konti, som man nu giver nogen bevillinger. Det vil sige noget man ikke kan gøre noget ved. Allerede nogen af dem er færdigbe­handlet og nogen  kører og derfor er der ikke nogen mulighed for at vi kan fremsætte nogen ændringsforslag. Det er derfor vi nævnte dette som en afslutning og citerede lands­styremedlemmets udsagn, idet vi ellers er meget enige i, at vi skal være tilbageholdende med bevillinger og udgifter, således at dette ikke sker på bekostning af fremadret­tede tiltag til gavn for ind­komst­dannelser og beskæftigelse. Det er sådan at man i løbet af året kan se, at dette skal vente, dette er ikke med i finanslovsforslaget, det må vente til næste år, det har vi følt flere gange i løbet af vores med­lemsskab i Finansudvalget. Hvis der blot havde været større tilba­geholden­hed i året, så kunne det forbedrede overskud have været bedre, således at økonomiplanlæg­ning og udbygning af erhvervet, at man vil have forbe­drede muligheder til at gøre dette, og det er netop dette vi havde i tankerne, da vi sagde disse bemærk­ninger. Selvfølgelig er det korrekt og det har vi aldrig sagt nej til ved at der i løbet af året kommer noget, som på nogen punkter er helt nye, men at man ud fra grundlagene må sige at det er noget, der skal igangsættes her og nu ud fra de faktiske forhold.

 

Med hensyn til udlandsgælden, ligesom man har brugt her i den danske, at man har .... fra fast til flydende rentesats, det sætter vi ikke spørgsmålstegn ved. Det er meget tilfredsstillen­de metode og det går vi fuldt ud ind for, og vi siger tak til at det har kunnet lykkes, men det farefulde er, at hvis tiltaget ikke har kunnet lykkes, så vil de ting have nogen bevillinger idag og som er blevet hensat på et tidligere tidspunkt, det ville have været meget sværere. Så ville vi have været nødsaget til at kigge på anlægsplanerne og det er det vi siger, at man skal være mere påpasselig, for ligesom sidste år, hvor national­banken har mere over­skud end forventet og at der så kommer nogle smuler til os, det har vi haft gavn af, at man kører sådan ved at henholde sig til sådan nogle ting. Det skal man være påpas­selig med.

 

Med hensyn til udflytning af uddannelsesinstitutioner fra Nuuk til kysten, selvfølgelig skal vi være klar over at der vil være nogle problemer. Det vil være vanskeligt hvis det skete helt uden problemer, men det man snakker om her, det er udflytning til Ilulissat og Paamiut. Det vi henholder os til i vores ... til­slut­ning, det er først som Peter Grønvold Samuelsen nævnte, at Ilulissat kommunes meget store økonomiske vanskelig­heder. Hvis man siger nej til udflytning, så må man også på den anden side påpege, hvordan man kan klare Ilu­lissat kommunes økonomiske proble­mer og vi henholder os ikke kun til udflytning af SPS­, det er på baggrund af, at man allerede har nogen ...., som kan formindske driftsudgifterne og udflytning til Paamiut, det finder vi som en klog disposition, således at man kan få samlet samtlige søfolks uddannelser, således at der kan ske nogen ra­tionali­seringer og effektiviserin­ger på driften, og vi ændrer ikke ved vores mening, men vi sagde, at de boliger, det man vil gerne ønske, at man får udarbejdet en tilstandsrapport af de bygninger. Det er vist det hele vi gerne vil sige.

 

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Som jeg regnede med, så har Inuit Ataqatigiits bemærk­ninger dan­net grundlag for en debat og det er helt nødvendigt.

 

Omkring udflytning af uddannelsesstederne og inden jeg kommer ind på det, vil jeg lige nævne, at hvis man nærlæser vores be­mærkninger omkring det, så vil det være sådan, at renterne til udlandsgælden, der mener jeg, at samtlige partier har den vur­dering, at såfremt der sker nogen uforudsete ting, der vil man kunne miste 46 mio. kr. i stedet for som nu som vi havde sparet. Hvordan ville vi så havde reddet den situation i og med at vi har brugt pengene? Det er det vi mener at der er sket et held i den manøvre. Jeg regner med, at Økonomi­direktoratet udfører sit arbejde godt og det har jo altid været tilfældet, men det halv­årlige swap, det vil sige, at man skifter afdrag og renter, det kan blive til en regning, det kan nemlig også blive til en ge­vinst oven i det. Og hvem havde regnet med at vi kan få netop 46 mio. kr.? Vi har brugt netop 46 mio. kr. Vi har med hensyn til behandlingen af TB 3 været heldige, er blevet reddet af tilfæl­digheder.

 

Jeg skal være meget påpasselig med hvad jeg siger, fordi der sker for mange misforståelser og når visse politikere absolut vil misforstå, så prøver de at udlægge andre partiers meninger, således at den bliver tilpasset til deres egen mening.

 

Lad os drøfte udflytning af uddannelsesstederne til Ilulissat i for­ståelse. I mit indlæg på den første side kan man helt klart og tydeligt se, at landsstyret har søgt om 1 mio. kr. og 15 mio. kr., således at der bevilges ca. 17 mio. kr. alt i alt til etab­lering af et uddannelsescenter i Ilulissat, som samtlige partier har tilsluttet sig.

 

Det eneste, vi sagde var, at vi ikke har taget egentlig stilling til selve indholdet af ud­dannelsen, det tager vi med i forbindelse med debat omkring uddannelsens indhold.

 

Uddannelsen kan påregnes at starte den 1. august 1995, og jeg skal måske endnu engang 3., 4. gang nævne, at pædagoguddannelsen skal først startes i 1996, så lad os tage det med i principdebatterne omkring uddannelserne. Og det er derfor vi har bedt om, at man udsætter selve afgørelsen, det er det eneste, der ligger i det. Det kan være, at selvom det bliver udsat, at det sker, det ved vi ikke, men vi har ikke taget principbeslutninger her i salen, fordi det bliver udskudt flere gange.

 

Inuit Ataqatigiit er ikke imod udflytninger af sådanne arbejdspladser, vi går faktisk ind for, at nogle ar­bejdspladser udflyttes. Det skal understreges, at en ting er uddannelsespolitik og en anden er økonomisk politik, og  løsning omkring de kommunale økonomiske vanskeligheders udredning.

 

Jeg mener, ...at men forstår de understregninger i vores indlæg, vi skal vel heller ikke gentage os selv for meget, når I beslutter så store tiltag, så skal vi tage de beslutninger udfra klare oplysninger, så derfor er Inuit Ataqatigiit også med i den tillægsbevilling, men i 1996, der vil vi gerne have udsat, at man drøf­ter, hvilket indhold uddannelsen skal have, og at man overvejer det nøje, før vi tager en beslutning, og jeg vil endnu engang understrege, at vi støtter planen bliver realiseret og skolen starter 1. august 1995. Jeg ved ikke, om det bliver tydeligere i og med, jeg siger det 6. gang. Jeg mener, at hvis man lytter nøje, hvad det er, vi prøver at fortælle.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Med kommentarer til indtil nu faldende bemærkninger, mener jeg, at Aqqaluk Lynge, der nu gentager det  for 6. gang, går han  ind for brug af de 17 mill. kr., hvad de skal bruges til. Til brancheskolerne, STI-uddannel­serne, det er ikke beregnet alene til disse, men til SPS-uddannelsen og brancheskolen og STI er kurser i STI, hvis de samles under ét i Ilulissat, så kan Ilu­lissat såkaldte. GTO-lejr bruges samlet og her i Nuuk m.h.t. lokale problemer af de uddannelses­søgende, vil det også lette og det på baggrund af, at man kan lave nogle plan­lægninger og derfor siger jeg klart, at man så vidt muligt ikke skal gøre det, så man misforstår det, eller man skal måske sige det, at man så vidt muligt ikke siger som .. i starten, men siger for eller imod, at man helt klart siger, hvis der er nogle helt klare begrænsninger at færdiggøre, men hensigten man går ind for, at man fastholder hensigten indenfor noget så vigtigt, således at der ikke nogen, at man er tilba­geholdende om med de kommende studerende omkring hvor uddannelsen skal være, derfor mener jeg det er vigtigt, at man tager en helt nøje klar stilling til dette punkt, således at det på baggrund der er af landsstyret ansøger om, at der er afgives bevillinger til området og selvfølgelig er det også vigtigt, at diskutere uddannelses­politikken og vi har også den hensigt, at  man har en nøje diskussion om uddannelses­politikken.

 

Men jeg mener ikke, at udflytning af skolerne ændrer uddannelses­politikken, fordi vi må gennemføre en ud­dannelse generelt i Grønland, ikke udefra, hvordan den burde kunne gennemføres her i Nuuk. Jeg mener ikke, at uddannelses­politik, som ikke begrænser uddannelserne, således at søfartsuddannelserne samles i Paamiut, således at pædago­guddan­nelserne, socialpædagogisk uddannelser samles i Ilulissat og måske kan man på et senere tidspunkt m.h.t. håndværkeruddannelserne lave planlægninger, så de kan samles og det er det skridt, man i forbindelse med udflytning til kysten, vi arbej­der alvorligt med, at man så vidt muligt også klart tager en stillingtagen og det er det, vi har ønsket.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannel­se og forskning:

Ikke for at gentage nogle ting igen, men Peter Oster­mann kom 2. gang eller spurgte en gang til og efter­lyste redegørelsen vedr. det gamle Nuna-Tek. Det er rigtigt, at man har sat en undersøgelse igang for se, om disse bygninger er egnet til uddannelsesformål, der er lavet nogle skitser og man har beregnet de økonomi­ske konsekvenser heraf, og vi er parat til at udlevere disse oplysninger til Finansudvalget.

 

Og jeg vil også nævne de mindre uddannelser, der har få elever og få lærere, som har behov for særskilte under­visningsmaterialer, der er forholdsvis dyrt for sam­fundet, har  vi også materiale, der belyser den side af sagen. At samle beslægtede uddannelser, vil man kunne spare både ressourcer og midler, og vi anser det, som velegnet til at de kan flyttes ud til kysten.

 

Vi har hørt partiernes klare indstillinger til dette forslag og såfremt man mener, at der er nogle ting, der forhindrer dette, vil vi gerne høre det, men vi har i Landstinget fastholdt denne indstilling, og det har vi ikke ændret på endnu.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

M.h.t. mit indlæg og besvarelsen fra landsstyremed­lemmet for Fiskeri, m.h.t. de to spørgsmål, som han behandlede, vil jeg lige vende tilbage til. Først fremkom jeg i forbindelse med kombineringsordningen, at man ikke har brugt omkring 3,3 mill. kr., og den be­slutning, at vi fra Akulliit Partiiat indstiller, at disse bruges til formålet, baggrunden hertil er, at de nævnte trawlere, ikke selv er skyld i det...,

 

Det er korrekt, som landstyremedlemmet for Fiskeri sagde, at m.h.t. helt fastelagte planlægninger, at det hænger sammen med det, kan det være lidt vanskeligt at diskutere dette, men vi snakker om tillægsbe­villings­loven, og denne sag er med i forslaget. Derfor mener jeg også, det er hensigtsmæssigt, at den fremfører, som landsstyremedlemmet for Fiskeri har sagt, hvis man i udvalget ønsker dette,  er det også ønskeligt, at det så også bliver fremsat i udvalget, således at Finans­ud­valget også m.h.t. denne sag, får noget indsigt og  kan tage en klar stillingtagen dertil.

 

Jeg mener, det er en alvorlig sag i forbindelse med de kommende diskussioner om fiskeri, vil det have ind­flydelse  m.h.t. det havgående og det kystnære fiskeri og hvilke fartøjer, der skal kunne fiske hvor. Det er af afgørende betydning, derfor m.h.t. tidligere be­villing bliver udmøntet, ønsker jeg, at den bliver gjort til genstand for behandling i Finansudvalget.

 

I mit andet indlæg, kom jeg ind på, at man i samarbejde med japanerne omkring kortlægning af hellefiskebestan­den, der ønsker jeg, at der sker en nyvurdering om samarbejdet skal videreføres, eller som jeg har sagt, om den ikke har overlevet sig selv og få den stoppet og opfordre dertil.

 

Nu og helt sikkert til næste år og uden man har taget noget ...., så er det m.h.t. hellefisk der kan fanges til havs, så vil antallet blive ca. halveret, man regner med til næste år, at man kan fange 5.500 ton hellefisk kvotetal havgående fiskeri.

 

Udfra de udenlandsaftaler, vi har indgået, har vi til Norge og Rusland afgivet 2.150 ton, til EU har vi aftaget 1.500 ton og 800 ton til japanerne og til et enkelt langlinefiskeri i Grønland 1.000 ton, når vi lægger disse tal sammen, vil der til rest kun være 50 ton, af samtlige hellefiskekvoter.

 

For et par dage siden, da vi behandlede finansloven, behandlede vi også  råvarerindkøb, det vil så sige, at samtlige kvoter i Grønland er brugt op. Vi kan så kun bruge 50 ton, hvis man skal have 5.500 ton til projekt råvarekøb, det er baggrund heraf, at man gerne vil udnytte 800 ton, der er givet til japanerne, vi ønsker, at man får nyvurderet denne aftale, således at vi der igennem også får åbnet mulighed for at være med i kortlægningen af hellefiskebestanden.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri sagde ellers, at den ikke vil have nogen indflydelse på tillægsbevillings­loven, men når man ser på det, der står skrevet på kontiene, kan vi se, på baggrund af landskassens ind­tægter vil falde i år, så ønsker man fra landsstyret, at budgetterne ned ... , derfor kan man ikke sige, at det ikke har nogen indflydelse, fordi det har også indflydelse her i forslaget på baggrund af ind­tægterne falder.

 

Nikolaj Heinrich, Issitup Partia:

Det kan være, at nogle af punkterne kan være kedelige at høre, men jeg vil komme tilbage til flytningen af de forskellige uddannelser.

 

Lad mig nævne, at der såfremt har været mulighed for at gennemføre ud­dannelserne ved aftaler, men flytning til Ilulissat og Paamiut af uddannelserne. De ting, som har ligget til grund for, at jeg har været imod er, at  erfarne lærere, som har kommenteret flytningen, vil være således at og der har været elever, der med god begrundelse kom med indvendinger og de nuværende ele­vers velbegrundede modstand imod flytningen. Det er jo netop en af de ting, jeg har kendskab til og det er helt korrekt, at såfremt skolen bliver flyttet, så vil det ikke have nogen gavnlig virkning for samfundet. Ud­dannelseskvaliteten vil falde, det vil være den helt klare konsekvens, ja, vi har flyttet andre ting KNI, omkring omstruktueringen af KNI, har vi flyttet for­skellige funktioner ud til kysten, i en god politisk intention, som vi mener, er det bedste. Men det har ikke kun været til gavn for samfundet. Det er ikke kun positive virkninger, den har haft.

 

Det forhold, der er omkring service, det er blevet forringet i forhold til KNIs og KGHs service dengang.

 

Vi flyttede INI A/S til Sisimiut og den har indtil nu ikke haft nogle synlige virkning, så vi kan ikke sige, hvilke virkninger den har fået, eller vil få.

 

Vi ved og siger, at nogle kommuner har problemer og må hjælpes på forskellige områder, men vi skal være på­passelige med, at vi ikke forringer gode uddannelser, dem må vi ikke ofre for at redde kommunernes økonomi. De, der er for, at beslægtede uddannelser skal placeres under ét, hvorfor har man ikke i forbindelse med ud­flytningen af SPS tænkt på SPS-elevernes og lærernes mening omkring at ud­dannelserne bliver udslidt, vil have en negativ virkning for uddannel­sen og Søfartssko­len i Paamiut og Skipperskolen i Nuuk, der jo er to vidt forskellige uddannelsesgrene, og har deres egen helt specielle formål, derfor kan vi vel ikke sige, at det er sådan rigtigt beslægtede uddannelser, også udfra mine egne erfaringer.

 

Jeg vil endnu engang gentage, at man ikke må flytte uddannelserne, bare fordi kommunerne  har økonomiske pro­blemer og derved måske forringe uddannelsernes kvali­tet.

 

Mødeleder:

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, for en kort bemærk­ning, da det er 3. gang:

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til det kommende uddannelsescenter i Ilulissat er det resterende beløb dertil, at det som vedrører udflyt­ningen af uddannelserne, har vi i forbindelse med behandlingen af finansloven, så skal man tage ekstraor­dinær stilling til de 10 mill. kr., og jeg skal endnu engang sige de ting, vi allerede har taget beslutning om, det er færdiggørelse af projekt til 1 mill. kr. og noget der vedrører boligbyggeri og hvis jeg skal vur­dere det under ét, så vil man ikke fra lands­styrets side høre vores anmodning fra Inuit Ataqatigiit, nemlig at udflytningen af SPS udsættes til foråret. At man også får det nyvurderet.

 

Landstingsmedlemmerne har nok læst om Kirsten Mogensen, én, der har været med i udbygningen af denne uddannelse i Sermitsiaq og hvorfor uddannelse og deres grundlag dertil m.h.t. udflytningen af pædagoguddannelsen. Det ophæver samtlige baggrunde, grunde dertil og skriver, at hensigten med at forbedre pædagoguddannel­sen kan slås i stykker ved udflytningen, det er det udgangs­punkt jeg har, og jeg mener også, hvis historien skal siges kort, så er det således, at pædagoguddannel­sen ellers er startet i Aasiaat i 1979, men den blev så flyttet hertil i 1980-1982. På baggrund af problemer i uddannelsen og nu med at oprette uddannelsescenter og i iver for at finde noget indhold i denne, så er det kun, at man blot har peget på SPS-ud­dannelsen, der kan jeg påpege, at det vil skabe nogle store problemer i ud­dannelsespolitikken, fordi lærerne på SPS-uddannelsen er fastboende i Grønland, de vil ikke være med til udflytningen, hvis uddannelsen flyttes  til Ilulissat.

 

Hvis den flyttes, vil den have tilkaldte lærere og pædagogerne skal uden tvivl have praktik her i Nuuk og derfor vil de også være nødsaget til at rejse hertil fra Ilulissat og indkvarteringspro­blemerne skal også løses.

 

Vi skal have nogle afstemninger i forbindelse med 2. behandlingen, derfor mener jeg at vi fra Inuit Ataqati­giit klart har sagt, at vi ... kommer frem i forbindel­se med afstemningen og derfor vil have en stillingtagen her fra denne sal, men jeg håber, at man i den nøje vurderingen i udvalget vil have forståelse for Inuit Ataqatigiits melding, hvor det hører hen til.

 

Mødeleder:

Ja, man skal så vidt muligt i 3. runde have korte bemærkninger og forinden, så har landsstyremedlemmet for Fiskeri- og Fangst bedt om ordet, så er det også landsstyreformanden efter Siumuts politiske ordførers indlæg.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fang­st og landbrug:

M.h.t. Akulliit Partiiats andet indlæg, så er det helt korrekt, at vi så vidt muligt skal være påpasselig med at diskutere om konkrete selskabssager her og det er på denne baggrund, jeg har sagt, at forinden 2. behand­ling, så kan denne sag og omkring oplysninger af sel­skabet, hvis Landstinget ønsker, at vi fremkommer med nogle oplysninger i Finansudvalget. M.h.t. udlandsaf­taler har jeg tidligere sagt, at den ikke hører meget med under vores dags­ordenspunkt, nemlig tillægsbevil­lingslov 3.

 

Jeg regner ikke med, at indtægterne vil blive berørt og uanset om den Japanerafta­le vi har lavet, har den godt nok medført mindre indtægter, men jeg mener også, at vi har kunnet have 517 forbedrede indtægter indtil dato, således mener jeg stadig, at den ikke har nogen på­virkning af TB III, men det der blev skrevet fra Akul­liit Partiiat og som vedrører dette, at den bliver nøje vurderet. Den vil på et senere tidspunkt blive behand­let i Fiskerirådet og det vil jeg sørge for.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Det skal understreges kort, at man regner med, at det Landsstyret har fremsat her, med hensyn til udflytning af uddannelsessteder, at det er noget, som et enigt Landsstyre har taget beslutning om. Således kan plan­lægningen går videre, fordi Landsstyret i enighed har besluttet dette. Det er en sådan fremgangsmåde, vi skal bruge her i salen. Hvis Landsstyret har været uenig, så  må det først rettes op i Landsstyret, men vi har fået det, at det er et enigt Landsstyreforslag. Samtlige Landsstyremedlemmer bakker op omkring forslaget, og vi skal ikke vende tilbage til begrundelserne, fordi vi har talt om dem tidligere.

 

Ilinniarfissuaq skal være et uddannelsessted med rum, således at det kan tilgodese de uddannelseskrav og således at det kan optage det nødvendige elevgrundlag og at lærerne kan gennemføre deres årskursus her i Iliniarfissuaq. Vi regner også med, at der indenfor de eksisterede rammer også må kunne optages flere GU-elever. Alle disse ting har vi drøftet her i salen og  alle partierne har været med i forbindelse med udvalgs­behandlingen og vi ved, at samtlige partier er repræ­senteret i udvalget bakker op omkring det. Derfor mener jeg, at vi ikke kan fortsætte med hensyn til drøftelsen omkring udflytning.

 

De ting der skal tages beslutning om, er besluttet og hvordan man fordeler uddannelserne og hvor stort et elevgrundlag der skal være og at lærerne fortsat skal tilpasses, det må vi også have plads til og også have forbedret pladserne til GU-eleverne.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Ja, det er korrekt Jonathan Motzfeldt, at det som blev fremlagt af Landsstyret, det er et enigt Landsstyre, der har gjort det og med hensyn til finansloven, det er også det samme. Med hensyn til det vi behandler her, TB III for 1994, det er det samme. Det er det samlede Lands­styre, der fremlægger.

 

Forskellen ligger i, at det der blev fremført af Aqqa­luk Lynge og udfra de, jeg ved ikke hvor mange gange, forklaringer, at man ligesom vil have os til at sige, at vi kan anmode om 17 mio. kr. og først senere kan sige, hvad vi skal bruge. Vi kan ikke.... Vi anmoder om 1 mio. kr. til planlægning af udflytning af uddannel­ser, men vi ved ikke, hvilke uddannelser vi gerne vil planlægge at flytte. Med hensyn til 15, et eller andet, ansøgninger, at vi har ikke kunnet gøre det samme, fordi vi vil gerne bruge det til personaleboliger, men uden at se helt klart, om de studerende vil have mulig­heder for boliger. Det er delvist eller helt oplys­ninger, vi fremdrog.

 

Her er det klart, at vide hvortil vi ansøger om så store beløb, til hvilke uddannelser og derfor finder jeg det meget vigtigt, som landsstyrefor­mand, at vi undgår misforståelser og man skal heller ikke sige, at med hensyn til uddannelser, at det ikke skal være helt udueligt. Det har helt gode og erfarne lærere og med hensyn til, at man ikke skal kunne opnå det antal elever, det er jeg ikke enig i. Skipper­skolen har den, udover sin forstander og områdelærer, 3 lærere, der er en grønlænder og 2 danskere. SPS-uddannelsen, så har den 9 lærere og jeg ved, at det er almindeligt uddanne­de lærere. Derfor med hensyn til placering af den til andre byer, at det er muligt uden at kvaliteten af ud­dannelsen bliver ringere. Jeg mener, at det er alt for hårdt sagt. Ikke mindst at forbedring af vilkårene for de studerende, fordi de har lokalemangel. De har klassemangel, således man inddrager bran­cheskolen i 5 forskellige byer. Man vil gerne have det samlet, så man også her med hensyn til pædagoguddannelsen i Ilinniar­fissuaq også kan give forbedrede muligheder til Ilinni­arfissuaq. Så et Grønland som udbygger sig samlet, et samlet samfund, at med hensyn til udflytninger og placering af uddannelsesinstitutioner, der mener jeg, at det ikke burde give anledning til tvistigheder.

 

Til slut skal jeg udtale, med hensyn til Atassut's 1. indlæg, omkring Hjemmestyret foreslår 2 mio. kr. At puljen til selvforsikringspuljen. Han spørger så, jamen hvad nu, hvis der skete noget alligevel, hvis man får behov for de midler. Selvfølgelig er det meget svært at spå om fremtiden for alle, også for Landsstyret også til Peter, men vi har så vidt muligt fået vurderet, at der  nu kun er 22 måned af året og til selvforsikrings­puljen har man til de 13,4 mio. kr., så vil man gerne have, at man får afsat 2 mio. kr. af disse midler.

 

Det er helt korrekt, at vi ikke kan sikre os for, hvad der vil ske i det resterende af året, men vi har kunnet vurdere det, fordi der snart kun er lidt over 2 måne­der, at vi kan få afsat en del af de midler til andet. Vi mener også, at der ikke er farefuldt og jeg håber også, at der ikke sker noget alligevel. Men omkring debatten om hvad der ellers ville være sket, det vil jeg ikke kunne besvare. Jeg mener også, at med hensyn til det der blev sagt fra Peter Ostermann til Aqqaluk Lynge. Jeg ved ikke, hvad der ville have været sket, hvis vi ikke havde haft nogle indtægter, så ville vi have nogle besparelser, hvis vi ikke gerne ville have forøget vores udgifter, men udfra realistiske forhold så er vores forslag anderledes end forestillingen om, hvad der ellers ville kunne ske. Det helt faktiske er, at vi har  haft 1,46 mio. kr. i indtægter og det er på baggrund deraf, at vi har kunnet foreslå helt konkrete ting i TB III omkring fremrykkelse af bygdeprogrammet, men hvis der havde været noget på baggrund af dette, burde vi kunne have lavet noget og så burde vi ellers have lavet det helt anderledes....

 

Mødeleder:

Nikolaj Heinrich for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Uenigheden omkring skolen mener jeg ikke, at Siumut's formand kan stoppe her. Det er rigtigt, at det er et enigt landstyreforslag, der er fremlagt her, men vi må ikke tage fremlæggelsen for et færdigt produkt, der er fremlagt her, uanset om landsstyret måske havde ment det.

 

Fremlæggelsen af landsstyrets forslag bærer for meget præg af det diktat, der bliver fremlagt. Og når lands­tingsmedlemmerne begynder at drøfte det spørgsmål, kan man ikke sige, at der er taget beslutning herom, så må vi stoppe debatten. Det er ikke demokrati. Ja, lad landsstyret komme frem med det forslag, så må andre politikere og samfundet drøfte det, se det er det rigtige demokrati. Så kan man ud fra de ting, der er fremsat i debatten tage beslutning om, hvordan man skal gøre det. Der er ikke plads nok endnu, men det er skolen, der har pladsmangel. Hvorfor har landsstyremed­lemmet for uddannelse ikke fremsat forslag om udvidelse af skolen.

 

Mødeleder:

Inden vi går over til næste taler, så vil der i for­bindelse med 1. behandlingen, så skal man tale om generelle drøftelser. I forbindelse med 2. behandlingen vil man kunne fremsætte ændringsforslag. Jeg synes, at man i forbindelse med af­stemningen viser, at man er for og i mod.

 

Næste er Peter Ostermann, og da det er for 3. gang, må det være en kort bemærkning. Ganske kort ja.

 

Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:

Hvad nu hvis der sker noget alligevel. Det vi har sagt, at vi ikke har råd til alle de ting, vi har på ønskeli­sten og vi har så mange ønsker, at vi må nedskære i bevillingerne. Vi skal være påpasselige med, det i aften om lidt, der kan ske hvad som helst lige om lidt? Så derfor må vi være forsigtige og det behøver man ikke engang at sætte en finger på.

 

Omkring SPS-flytningen der mener jeg, at hvis jeg skal sige min helt ærlige mening, at landsstyret bare har grebet i luften. Jeg mener ikke det er tilfældet og det håber jeg ikke. Der må være nogen vurdering af hvilke uddannelsesom­råder, det vil være bedst at flytte, så det vil være gavnligt for flest mulige og det vi har kunne se, at det vil lette på pladsforholdene i Ilinni­arfissuaq, så det kan ikke være taget ud af den blå luft.

 

Mødeleder:

Således er punkt 17, forslag til Landstingstillægsbe­villingslov III, 1994 færdig med hensyn til 1. behand­ling. Forslaget vil blive behandlet i Finansudvalget udfra de faldne bemærkninger i salen, hvorefter det går til 2. behandling.

 

Vi går over til næste punkt.

 

Punktet sluttet.