Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 18-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 21. oktober 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 18.

 

Fremlæggelse af landskassens regnskab.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)

 

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Mødet er åbnet.

 

Idag fredag den 21. oktober har landstinget 3 dags­ordenspunkter til behandling: Punkt 18 fremlæggelse af landskassens regnskab for 1993. Dags­ordenspunkt 19:For­slag til landstingslov om Grønlands Hjem­mestyres Regn­skabsvæsen m.v., det er 2. behandlingen, og endelig punkt 28: Forslag til landsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljø'er samt mærkning af tobaks­varer, det er 2. behandling, og endelig fredagsfore­spørgsler: 5 forespørglser, da 3 endnu ikke er besva­ret.

 

Vi går videre til første dagsordenspunkt, som er punkt 18.

 

Ole Lynge, formand for revisionsudvalget:

Da vores formand Ussaraq Ujaqitsoq har været  fraværen­de, har jeg fungeret som for­mand.Udvalget har følgende medlemmer:

 

Ane Sofie Hammeken, Kaj Egede, Otto Steenholdt og Lars Chemnitz, har gennemgået Landskassens Regnskab og revisionsprotokollat for 1993 på møderne den 1.10, 4.10, 7.10, 13.10 og 17.10.1994. På enkelte af møderne har Jakob Sivertsen deltaget som suppleant for Otto Steenholdt. Udvalget har derudover afholdt indledende møder i forbindelse med den anden forårssamling i juni 1994.

 

Med henblik på at kunne ind­st­ille Landskassens Regnska­b til god­ken­delse i Landstinget har udvalget arbej­det ud fra føl­gende retningslin­jer:

 

Udvalget har bedømt, om udgifter og indtægter er dispo­neret i overensstemmelse med givne bevillinger.

 

Udvalget har bedømt, om virkningerne af de givne bevil­linger svarer til, hvad der var forudsat ved bevil­lingernes afgivelse.

 

Udvalget har bedømt, om hjemmestyrets værdier er for­val­tet økono­misk forsvarligt.

 

Udvalget har taget stilling til de fra de statsautori­sere­de revisorer modtagne revisionspro­tokollater og be­ret­ninger samt til admini­strationens redegørelse for heri rejst kritik.

 

Udvalget har vurderet Lands­kas­sens regnskabssystemer og udvalget stiller forslag til forbedringer i det om­fang, udvalget finder det ønskeligt.

 

Udvalget foretager ikke bilagsmæssig revision eller anden personale­mæssig krævende revision, men kan an­be­fale at særlige revisions­mæssige foranstaltninger gen­nemføres.

 

Udvalget skal med baggrund i denne behandling af Lands­kassens Regnskab for 1993 fremkomme med følgende be­mærkninger:

 

Sundhedsområdet

Udvalget har konstateret, at Sundheds- og Miljøområdet i lighed med forrige år har den største nominelle budget-overskridelse.

 

Budgetafvigelserne, der er konstateret indenfor om­råderne Lands­dækkende Sundhedsformål, Sundhedsdistrik­terne og Miljø er vanskelige at gennemskue, idet der i de regnskabsmæssige forklaringer herom savnes klare angivelser af mål for områdets aktiviteter og produk­tion.

 

Udvalget skal derfor henstille overfor det ansvarlige lands­styremedlem, at der ved fremtidige finanslovsbi­drag suppleres med målbare oplysninger om aktiviteten og produktionen - eksempelvis antal operationer, pleje­døgn og lignende.

 

Endvidere skal udvalget indskærpe overfor det ansvarli­ge lands­styremedlem, at den økonomiske opfølgning for området forbedres.

 

Økonomidirektoratet

Udvalget har konstateret, at ­enkelte aftalekonti først er afstemt i forbindelse med regnskabsaf­slutningen. Udvalget finder det vigtigt, at der løbende sker denne afstemning.

 

Udvalget skal henstille overfor det ansvarlige landsstyremedlem, at der fremover skal foretages løben­de afstemning.

 

Udvalget har igen i år konstateret, at nettorenteud­gifter afviger væsentligt fra bevillingen, således at nettorenteudgifterne er reduceret i forhold til det bud­getterede. Udvalget har ikke kunnet vurdere denne afvigelse på grund af et kortfattet budgetbidrag. Udvalget har dog konstateret, at budgetbidraget for 1995 er væsentligt mere omfattende.

 

Økonomidirektoratets Boligafdeling

Udvalget har konstateret, at der ikke sker den fornødne kontrol i forbindelse med attestation og godkendelse af regninger og skal overfor det ansvarlige lands­styremed­lem indskærpe, at der sker en opstramning heraf.

 

Direktoratet for Offentlige arbejder og Trafik (Nettostyrede virksom­heder)

Udvalget har konstateret, at der er taget forbehold i Amutsiviit's revisionspåtegning vedrørende værdien af debitorerne.

 

Udvalget er bekendt med, at der efterfølgende er foretaget en vurdering af denne debitormas­se, og søgt om dækning herfor over egenkapitalen. Udvalget skal påtale, at der ikke tidligere har været foretaget vurdering af debitormassen, hvilket har medført, at regn­skaberne for tidligere år ikke har udvist et kor­rekt billede af virksom­hedens økonomiske situation.

 

 

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Udvalget er bekendt med, at det er vanskeligt at bud­gettere udlån, da den faktiske udvikling ikke alene afhænger af direk­toraternes egne dispositioner, men tillige af den generelle konjunktur i samfundet.

 

På trods af dette har udvalget med tilfredshed konsta­teret, at der er foretaget en effektiv styring på ESU-området, der har bevirket, at der er en positiv af­vigelse i forhold til bevillingen.

 

Regnskabs- og budgetvejledning

Udvalget er blevet orienteret om arbejdet med henholds­vis regnskabs- og budgetvejledning og den nye regnskabslovgivning og skal derfor overfor landsstyret anbefale, at arbejdet med dette prioriteres højt.

 

Forretningsgange

Udvalget har i lighed med tidligere år konstateret, at der heller ikke i 1993 systematisk foreligger forret­ningsgangsbeskrivelser ved hjemmestyret.

 

Udvalget er bekendt med, at sagsgange ændres ved ind­førelse af nyt økonomisy­stem og skal overfor lands­styret henstille, at der i for­bindelse med indførelse af det nye økonomisystem og regnskabslov­givning med virkning for regnskabsåret 1995 indarbejdes regler om beskrivelse af forretningsgange.

 

Regnskabsmæssige forklaringer

De regnskabsmæssige forklaringer skal danne grundlag for den administrative opfølgning og for udvalgets vurdering af om hjem­mestyrets udgifter, indtægter og udlån er disponeret i henhold til givne bevillinger m.v..

 

Udvalget har imidlertid igen i 1993 konstateret, at der er stor uensartethed i afgivelsen af de regnskabsmæssi­ge forklaringer, hvilket udvalget må henføre til, at de bevillingsmæssige forudsætninger i finansloven ikke alle er målbare.

 

Udvalget skal overfor landsstyret henstille, at finans­lovsbidrag i højere grad suppleres med målbare oplys­ninger, hvorefter de regn­skabs­mæssige forklaringer vil kunne afgives i forhold til disse data. Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at der i forslaget til finanslov for 1995 er sket en mærkbar forøgelse af målbare oplysninger.

 

Udvalget skal aflutningsvis med tilfredshed konstatere, at der ikke i protokollatet er væsentlige bemærkninger fra hjemmestyrets eksterne revision, og skal på bag­grund af sin gennemgang indstille, under henvisning til ovenstående bemærkninger, at Landstinget godkender Landskassens Regnskab for 1993.

 

Udvalgets medlemmer er altså Ole Lynge, IA, som for­mand, Kaj Egede og Ane Sofie Hammeken, Siumut, og Otto Steenhold og Lars Chemnitz fra Atassut.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der:

Allerede på forårssamlingen i juni måned, fremlagde jeg på lands­styrets vegne landskassens regnskab for 1993.

 

Drifts-, anlægs- og udlånsresultatet blev et overskud på 193,3 mio. kr. En forbedring på 52,8 mio kr. i forhold til finansloven, hvilket er særdeles tilfreds­stillende.

 

Den eksterne revision havde ved fremlæggelsen af regn­skabet i foråret, givet regnskabet et blankt rekvisi­tionspåtegning, hvilket betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler, og at regnskabet derfor anses for retvisende.

 

Revisionsudvalget har nu behandlet regnskabet og har udarbejdet en betænkning med de bemærkninger som regn­skabet med tilhørende revisionsprotokolat har givet anledning til.

 

Der er ikke i udvalgets betænkning og eksterne revi­sions protokolat, væsentlige kritikpunkter om regn­skabsføreingen  i Hjemmestyret.

 

Imidlertid påpeges det i betænkningen, at der fortsat er behov for forbedringer. Det er f.eks. tilfældet f.v.a. beskrivelse af forretnings­gange.

 

I den forbindelse, skal jeg gøre opmærksom på, at der samtidig med den foreslåede regnskabslov, der er til behandling i landstinget på denne samling, vil ske en opstramning af regelsættet, idet der i forbindelse med lovens ikrafttrædelse, vil blive udarbejdet en bekendt­gørelse, som bl.a. angiver de overordnede regler for hjemmestyrets økonomiske forvaltning.

 

Udvalget har også anført, at mange regnskabsmæssige forklaringer, er mangelfulde. På det punkt vil lands­styret fortsat arbejde på, at der ved udarbejdelse ved finanslovsbidragene angives målbare og kontrollerbare oplysninger, så de regnskabsmæssige forklaringer kan relateres hertil.

 

Allerede i forslaget til finanslov for 1995 er der taget væsentlige skridt i den retning, og det arbejde skal udbygges i de kommende år.

 

Generelt vil jeg sige, at de indstillinger og hen­stil­linger som revisions­udvalget iøvrigt har fremsat, vil blive fulgt i landsstyreområderne.

 

Afslutningsvis, skal jeg takke revisionsudvalgets for dets arbejde, og overgive sagen til landstingets vel­villige behandling.

 

Qaerngaaq Nielsen, ordfører for Siumut:

Siumut skal indledningsvis udtrykke tilfredshed med, at landskassens regnskab for 1993, allerede blev fremlagt for landstinget på for­årssamlingen.

 

Revisionsudvalget har nu behandlet regnskabet og frem­lagt sin betænkning, og Siumut har følgende kommentarer hertil:

 

I Siumut finder vi det vigtigt, at der i forbindelse med finanslovsud­arbejdelsen medtages målbare oplys­ninger, der gør det muligt for revisionsudvalget og landstinget efterfølgende at følge op på, om aktivite­ten har levet op til be­villingernes forudsætninger.

 

Siumut har med glæde noteret sig, at der er sket en forbedring for 1995 på dette område.

 

Siumut har ikke flere bemærkninger til regnskabet, og skal derfor udtrykke tilfredshed med, at revisionsud­valget ikke har fundet anledning til at fremføre væ­sentlige kritikpunkter af hjemmestyrets regnskabs­fø­ring.

 

Afslutningsvis skal Siumut udtrykke tilfredshed med, at det endnu engang ved landsstyrets styring af økonomien, er lykkedes at forbedre landskassens resultat i forhold til det, der var forudsat ved bud­getteringen.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for, at lands­kasseregnskabet for 1993 godkendes.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Vores bemærkninger er ordførerindlæg både fra Atassut og Issittut Partiia.

 

Da landskassens regnskaber for 1993 blev forelagt under sidste forårssamling i år, har Atassut allerede haft korte bemærkninger.

 

Vi må nok konstatere, at det er det bedste regnskab vi har fået præsenteret hidtil.

 

Efter rosende ord om det opnåede resultat og regnskabs­føring, havde vi sat et spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi ikke havde ofret kommunerne for at kunne fremvise så fint et resultat.

 

Vores glæde over resultatet blev, og er stadigvæk beskæmmet af mange kommuners meget anstrengte, og for visse kommuners ved­kommende, håbløse økonomi.

 

Vi må huske på, at landskassens økonomi alene, ikke giver det rette billede af hele landets økonomi. Kommu­nernes økonomi er en vital bestandel i vores økonomi. Går det godt for kommunerne, vil det også gå godt for hjemmestyret, og omvendt.

 

Men vi sætter vores lid til, at visse skævheder kan rettes op, når kommunal­reformens virkninger begynder at gøre sig gældende.

 

Under forårssamling 2, har vi også påpeget, at der er brugt over 47 mio. kr., over 10% af landskassens skat­teindtægter, er blevet brugt til anskaffelser. Vi ved, at det er nødvendigt under modernisering med stadige anskaffelser, men vi mener, at vi flotter os for meget her.

 

Den eksterne revision har haft en del ting at påpege. De fleste kunne forklares tilfredsstillende fra lands­styreområdernes side. Og selv om vi siger tilfredsstil­lende, mener vi, at kunne genkende en del af undskyld­ningerne fra sidste år, som er adresseret til videre udvikling og omlægning inden for regnskabsvæsenet.

 

Vi er dog glade for at konstatere, at videre udvikling og forbedring er synlig, og at det bliver lovet, at modernisering af regnskabssystemet vil være på plads med forelæggelsen af 1994-regnskabet. Og vi er glade for, at moderniseringen og vejledning af forskellige regnskabs­enheder foregår i samarbejde med den eksterne revision.

 

I håb om, at de endnu manglende er sat på plads til næste år, vil vi godkende landskassens regnskab for 1993.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Når man sammenligner landskassens regnskab for 1993 i forhold til tidligere år, kan man ikke undgå at be­mærke, at omkostningerne i helhed for Grønlands Hjem­mestyre er blevet forbedret på mange områder.

 

Dette er Inuit Ataqatigiit tilfreds med.

 

Regnskaber for Grønlands Hjemmestyrets virksomheder viser, at der er markante forbedringer for budgetterede udgifter og indtægter.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Økonomidirek­toratet påpeger endvidere, at der løbende er sket forbedringer, indenfor aktiviteten omkring forretningsgange og revisionen på forskellige områder.

 

I svarnotatet påpeger landsstyremedlemmet for Økonomi­ske An­liggender, at der til forslag til finanslov 1995 er foretaget væsentlige skridt i den retning, og at arbejdet skal udbygges i de kommende år, hvilket Inuit Ataqatigiit er tilfreds med.

 

Fra Inuit Ataqartigiits side lægger vi vægt på den foreslåede nye regnskabslov, at der sker en opstramning af regelsættet, da det er vigtigt, at bevillingerne bliver benyttet til de formål, de er bevilget til, og især er det påkrævet, at der gennem­skuelighed  i virk­somhederne, der modtager hel eller delvis økonomisk støtte fra landskassen, og at disse virksomheder ind­frier de forudsætninger, som støtten er betinget af. Her tænkes der på aktieselskaber og andre virksomheder.

 

Uden at vi skal komme med yderligere bemærkninger, skal vi meddele, at Inuit Ataqatigiit støtter Revisionsud­valgets betænkning og støtter indstillingerne, og er tilfreds med svarnotatet fra landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender.

 

Med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi godkender fremlæggelsen af landskassens regnskab for 1993.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Det er ikke første gang vi her i salen præsenteres for landskassens regnskab for 1993. Det blev fremlagt allerede på 2. forårssamling i år i hovedtal og dengang var det forsynet med en blank revisionspå­tegning fra de eksterne revisorer.

 

Nu oplever vi regnskabet sammen med beretning fra den interne revision landstingets revisionsudvalg, som har fundet anledning til en hel del bemærk­ninger.

 

Blandt andet tales der om budgetmæssige overskridelser på i alt cirka 15 millioner kr. indenfor sundhedssek­toren og dette gøres til genstand for kritik i den interne revisionsbe­retning.

 

Fra Akulliit Partiiat ønsker vi at se lidt mere nuan­ceret på denne sag. Det er klart, at ingen kan være tilfredse med en budgetoverskridelse i denne størrel­sesordning, men det er også klart, at budgetoverskri­delsen sandsyn­ligvis har været begrundet i bl.a. kravet om en bedre sundhedsmæssig betjening på vort lands sygehuse.

 

Derfor mener vi, at kritikken først og fremmest må dreje sig om sundhedsvæsenets åbenbare manglende over­blik over det behov der skal leves op til og de bud­getmæssige konsekvenser, som dette ville få.

 

Vi vil derfor ikke kritisere den faktiske budgetmæssige overskridelse, men den mangel på overblik.

 

Med disse kommentarer tilslutter vi os såvel de interne som eksterne revisorers anbefaling af, at landskassens regnskab for 1993 godkendes.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri og fangst og landbrug:

Det fine landskasseregnskab, som fik tilslutning fra samtlige partier, vil jeg ikke kommenterer yderligere, men jeg vil gerne kommenterer det, som Sermitsiaq har skrevet i sin udgave i dag. Hertil vil jeg oplyse, at det ikke er helt korrekt, det der skrives, at hele 2

direktorater, har overskredet deres repræsentations­konti.­­­­­

 

I Sermitsiaq står der, at mit direktorat, dvs. fiskeri­direktoratets repræsentations­konto er blevet overskre­det med 30.000 kr. i 1993.

 

Jeg vil gerne præcisere, at der her er tale om to adskilte konti. Der er direktoratets egen konto, som vedrører direktoratets rejser, kost og logi  for ek­sempel ifm forhandlinger.

 

Det skal bemærkes, at overskridelserne skyldes, at man i forbindelse med fiskeriforhandlinger har sørget for kost og logi på direktoratets reg­ning. Det har også bevirket, at vi i forbindelse med Skt.Peters­borgafta­len i Rusland, har haft udgifter til de organisationer, som

rejste med KNAPK. Her skal det bemærkes, at også KNAPK har betalt en del af deres egne udgifter. Men jeg vil altså gerne fremhæve, at det ikke er min egen repræsen­tationskonto, som landsstyremedlem, der her er tale om.­­­­

 

­­Jeg håber ikke, at jeg har været for uvenlig, men jeg vil gerne fremhæve, at der på min repræsentationskonto var et ubrugt beløb på kr.  73.350.- Det vil sige, ubrugte repræsentations­midler og på den måde vil jeg dokumentere, at det der omtales i Sermitsiaq´s

artikel, ikke vedrører min personlige repræsentations­konto.

 

Man skal også lægge mærke til, at de rejser, som direk­toratet har betalt, har været til stor gavn ifm forbe­dringer for fiskeri i andre landes havområder.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Jeg skal ikke snakke om repræsentation men blot kommen­tere det der blev sagt omkring sundhedsvæsenet.

 

Selvfølgelig er det ikke godt, at der er overskridel­ser, men på den anden side, hvis overskridelserne skyldes ekstraudgifter­, så må man accep­tere disse. Hvis der ingen overskridelser havde været, eller hvis der havde været underforbrug, så ville det være blevet be-

mærket, at jeg ingen problemer har. Derfor vil jeg betegne det andet års styring, som godt

nok, men vil samtidig betegne det som noget, der kan være lidt mere tilfredsstil­lende.

 

Og med hensyn til overskridelser, så er det sket i de enkelte sundheds­distrikter, på områder, hvor vi ikke har nogen indflydelse. Det er pleje af gamle og handi­cappede, der har været flere patienter end beregnet og også fordi vi ikke bruger det med først at spørge, om

der er råd til at opererer.

 

Hvis der er problemer med hensyn til, at der savnes klare oplysninger om, hvor mange dage der bruges til behandling, så er perioden fra 1987 til og med 1993 blevet registreret  og derfor kan vi nu se, hvorledes udviklingen har været og vi har selvfølgelig oplyst

disse tal for udvalget.­

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske an­liggen­der:

Det  ser ud til, at landskassens regnskaber er udført kor­rekt og at man er tilfreds med det.

 

Atassut sætter spørgsmålstegn ved, om vi ikke har ofret kommunerne for at opnå et fint regsnabsresultat.

Dertil vil jeg tilføje, med hensyn til landskassens regnskaber, at selvfølgelig kunne landskassen havde gjort noget mere, men vi har aldrig været tilbagehol­dende med hensyn til bevillinger, når det er påkrævet.­

 

Jeg mener, at vi allesammen her i landstingssalen ved, at der er nogle ting der halter lidt, som også Atassut bemærker.­

 

Jeg har forståelse for det, som Atassut fremfører i sit indlæg, men jeg vil lige holde tingene adskilt, og i forbindelse med vores debat omkring regnskaberne, så gør man opmærksom på kommunernes situation og at sam­arbejde mellem landsting og kommunerne skal forbedres. Det hjælper ikke på situationen, at der på grund af manglende samarbejde mellem Hjemmestyret og kommunerne på visse områder er afsatte midler til forskellige for-

mål, der ikke bliver brugt.

 

Som sagt er jeg glad for, at man er tilfreds med regn­skaberne.

 

Ole Lynge, formand for revisionsudvalget:

På grundlag af det, som landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst fremførte, har man ikke fundet grund til, at kommentere yderligere.

 

Med hensyn til det der blev fremført i Sermitsiaq, at der har været overskridelser i to direktorater, er det bemærket, at der har været over­skridelser, men ikke så væsentlige, at udvalget har fundet det nødvendigt, at forfølge dette.­­­­.

 

Og jeg vil også som formand takke, at partierne i enighed går ind for de indstillinger der er foreslået.

 

Mødeleder:

Således er fremlæggelsen af landskassens regnskab for 1993 godkendt af samtlige landstings­medlemmer, og vi er således også færdige med behandlingen af punkt 18, og vi går over til næste punkt på dags­ordenen. Og det er punkt 19: Ændrings­forslag til forslag til lands­tingslov om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. 2. be­handling.

 

Punktet sluttet.