Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 25-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 7. oktober 1994 kl. 13.40.

 

Dagsordenens punkt 25.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om statistisk virksomhed i Grønland

(Landsstyremedlemmet for økonomi)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

Den nugældende statistiklov trådte i kraft 1. juli 1989 og har således eksisteret uændret i 5 år.

 

I 1989 var udgangspunktet for at forelægge og vedtage en statistiklov, der indebar etablering af en central statistikmyndighed, erkendelsen af  behovet  for et stærkere statistisk beredskab. I takt med hjem­mestyrets overtagelse af stadig flere an­svars­områder og den grøn­landske samfundsøkonomis stedse mere selvstændige karakter, øgedes også landstingets og lands­styrets muligheder for at føre en egentlig økonomisk politik. Hermed steg behovet for et kvalificeret datagrund­lag  som forudsætning for at kunne vurdere konsekvenserne af den førte politik.

 

På denne baggrund blev der formuleret følgende mål for den statisti­ske virksom­hed:

 

- at imødekomme behovet for en samordnende myndighed i forbindelse med ud­arbejdelsen af offentlig sta­tistik.

 

- at skabe lovhjemmel til sikring af, at det sta­tisti­ske kontor kan indhente alle nød­vendi­ge oplysninger hos såvel offentlige myndigheder som hos private erhvervs­driven­de og enkeltpersoner.

 

- at sikre, at offentlige myndigheders admi­nistra­tive registre indrettes og udnyttes såle­des, at oplysninger­ne og­så kan anvendes i statistisk øjemed.

 

Et enigt landsting vedtog i 1989 loven efter en debat, der éntydigt havde betonet behovet for statistiske oplysninger for at kun­ne følge udviklingen og have et redskab i de administrative og politiske beslutnings­processer.

 

Den oprindelige hensigt med etablering af en central statistikfunktion og de mål, der blev fremlagt i 1989 er i rimelig grad nået. Således er alle statistikop­gaver, der tidligere blev varetaget i Ministeriet for Grønland/­Stats­ministeriets Grønlandsaf­deling hjemtaget. Erhvervs­uddannelsesstatistikken flyttes dog først fysisk fra Hjemmestyrets Danmarkskontor til GSK 1. januar 1995.  Det samme gælder for den statistikpro­duktion Danmarks Statistik varetog, og som  er over­taget af Grønlands Statisktiske Kontor.

 

Centraliseringen af statistikproduktionen i Grønland er kun delvis gennemført, idet ansvaret for social- og sundhedsstatistikken samt statistikindsamling og -produktion på folkeskoleom­rådet og  offentligt ansatte månedslønnede stadig er placeret i de respektive direk­torater. Endelig er boligområdet kun nødtørftigt dæk­ket, hvad grundlæggende data angår.

 

Hvad målsætningen om etablering af datagrundlag for den admini­strative og politiske beslutningsproces angår, har den successive opbygning af  stadig flere områder med generelt mere tidstro data bidraget hertil. Men der er stadig huller at udfylde og problemer med aktualite­ten på nogle områder. For at imødekomme behovet for  konjunkturbelysende statistik har GSK de seneste år i serien "Kon­junktur" samlet og offentliggjort aktuelle data  på fiskeri, udenrigs­handel, ledighed og prisud­viklingen, ligesom en egentlig konkurssta­tistik er etableret. 

 

Samtidig er store bestræbelser udfoldet for at etablere og opbygge en grønlandsk databank dækkende alle væsent­lige sider af det grønlands­ke samfundsliv. Et stort skridt er taget, og resultatet indeholdes på en dis­kette "Statistik uden grænser", som er produceret af de nordiske statistikbureauer. De første resultater fra GSK's levevilkårsundersøgel­se er blevet offentliggjort i september i år. Med henblik på en løbende vurdering af udviklingen i befolkningens levevilkår har lands­styret besluttet, at en sådan undersøgelse gennemføres med 3 til 5 års mellemrum.

 

Stadig nye områder er blevet inddraget i statistikpro­duktionen siden lovens ikrafttræden i 1989, ligesom metoderne til at indsamle og bearbejde data er blevet udviklet. Den teknologiske udvikling, herunder den stigende anvendelse af edb, har muliggjort behandling af stadig større datamængder på kortere tid. Dette har så igen betydning for forventningerne til statistikpro­duktionens bredde og aktualitet. For at få en forbedret statistikproduktion er det imidlertid nødvendigt at de tekniske muligheder udnyttes, både i forbindelse med indberetning og behandling af data. Det  kan derfor  være nødvendigt at stille krav til de myndigheder og virksomheder, der indberetter data, om hvilke data og i hvilken form data skal indberettes. Det vil f.eks. være væsentligt for aktualiteten i statistikken ved­rørende offentlige finanser, at kommunale data, der foreligger i elektronisk form også indberettes elektro­nisk.

 

For ikke unødigt at detaljere statistikloven ønskes en bemyndigelse til landsstyret til at fastsætte regler om indberetning af data - både for så vidt angår omfang og form.

 

Et ønske om at placere kompetencen til at fastlægge den årlige arbejdsplan i Det rådgivende Statistikudvalg imødekommes ved de fremlagte ændringsforslag.

 

Endelig ønskes Hjemmestyrets statistikvirksomheds navn forenklet til Grønlands Statistik.

 

Med disse bemærkninger skal jeg herved på landsstyrets vegne forelægge lovforslaget til landstinget velvilge be­handling og foreslå, at fore­slaget går videre til anden behandling i uændret form. Dog således, at der mellem første og anden behandling vil blive fortaget enkelte lovtekniske tilretninger af forslaget.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Den lange men konkret indlæg vil vi ses følgende for­slag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om sta­tistisk virksomhed i Grønland har følgende indhold:

 

-  Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler med hen­syn til krav om i hvilke form og om­fang data skal indberettes.

- Kompetencen til at fastlægge den årlige ar­bejdsplan placeres hos Det rådgivende Sta­tistikud­valg.

- Sta­tistikvirksom­hedens navn forenkles til Grøn­lands Sta­tistik.

 

Siumut tilslutter sig alle tre forslag til landstings­lov om ændring af landstings­lov om statistisk virksom­hed i Grønland og indstiller, at punktet overgår til anden behandling i den foreliggende form.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia skal bemærke, at vi i 1989 har været med til at vedtage loven om statistisk virk­som­hed. Vi fastholder, at der er brug for virksomheden til stadighed, og den skal bestå med data, for vi har brug for dem til vores politiske vurderinger om sam­fundsfor­holdene samt til vore politiske beslut­ninger og til oplysninger for borgerne.

 

Atassut og Issittup Partiia vil uden bemærkninger godkende ændrin­gen/be­nævnelsen af virksomheden, som er begrundet i praktiske årsager og dermed følgende lov­tekniske ændringer. Det er der ingen politik i, men vi sætter spørgsmålstegn ved tilføjelserne i ' 8, sådan som det er sat op, virker det som om, det kun er lands­styrets statistiske virksomhed.

 

Det i '' 2 og 5, omtalte rådgivende udvalg er udpeget af landsstyret blandt dets embedsmænd plus representant fra KANUKOKA. Atassut og Issittup Partiia har aldrig været tilhængere af for meget be­myndigelse til lands­styret. Derfor tager vi ikke for gode varer, at forslag for bemyndigelse til landsstyret er begrundet i unødigt at detaljere sta­tistikloven.

 

Landstinget er lovgivende forsamling. Hvorfor skal vi så ikke lovgive fuldtud, istedet for at overlade videre udfyldning af lovgivningen til landsstyret. På den måde kan bekendtgørelser, som skal udstedes med hjemmel i lovgivningen komme på siden af loven, og det kan ikke være rigtigt. Atassut og Issittup partiia ønsker ikke, at vi ved at overlade for meget regelfastsættelse til lands­styret kan nå dertil, at statistiskvirk­somheden kan komme ind under politisk styring, og at virksom­heden i vær­ste fald kommer kun til udelukkende at udføre bestillings­arbejde. Vi ønsker, at statistisk virksomhed ud over udfærdiggørelse af materialet til myndig­hederne skal have frie hænder til selvstændig for­skning uden politisk afhængighed.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Fra Inuit Ataqatigiit glæder vi os over det Grønlands statistik har opnået siden statistikloven trådte i kraft i 1989.

 

Forslag til ændring af landstingslov samt dertil høren­de bemærkninger er statistisk virksomhed's mål, at Grønlands Landsstyre har et kvalificeret datagrundlag for at kunne føre nogle konkrete tal videre til befolk­ningen.

 

I henhold til anvisning af arbejdsopgaver ser Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at Det Rådgivende Statistikud­valgs rettigheder til at få oplysninger fra det offent­lige samt af det private, bliver udstrakt.

 

Dertil er det naturligt at støtte, at ansvaret for Social og sund­heds­statistikken samt statistikind­samling og produktion på folkeskoleom­rådet og offentlige an­satte månedslønnet flyttes fra de respektive direktora­ter til Grønlands Statistik. De første resultater af levevilkårs­undersøgel­sen er først i år blevet offent­liggjort og på baggrund af dette har landsstyret endvi­dere besluttet at en sådan under­søgelse gennemføres med 3 - 5 år mellemrum, dette hilser Inuit Ataqatigiit velkommen.

 

IA godkender at landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om indberetning af data, samt fastlægge den årlige arbejds­plan for det rådgivende statistikudvalg. Med disse ord godkender vi fra IA, at ændringsforslaget til Landstingslov  går videre til anden behandling.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiia:

Uden at bruge en masse ord går vi ind for forslaget om landstingslov om ændring af landstingslov om statistisk virksomhed i Grønland og skal anbefale dets overgang til anden behandling i den foreliggende form.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

I et hvilket som helst ikke statisk samfund er det meget vigtigt at registrere de eksisterende forhold for at kunne følge med de ændrin­ger, der sker. Også for at kunne efterlyse andre muligheder og for at give et grund­lag, og på baggrund deraf bruge disse oplysninger som vægtgrunglag i det videre arbejde. Derfor - med hensyn til Atassuts ordfører - finder jeg det lidt for meget, når han siger, at det lugter lidt af, at vi vil have noget bestillings­arbejde. Vi har mulighed for politisk og økonomisk styring, så at man i sundheds­væsnet og på andre områder kan indhente oplysninger, så landstinget på et hvilket som helst tidspunkt - også når andre partier ønsker det - kan få mulighed for at undersøge det og det spørgsmål. Hvor stort omfang sagen er, og hvor nødvendigt det er at få afklaret disse. Jeg mener, at vi må takke for udtalelserne, og jeg vil gerne gentage, at næsten samtlige i god for­ståelse fremkommer med deres udtalelser. Jeg må så i gåseøjne sige at mistænkliggørel­se, det finder jeg vanskeligt at modtage.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Landstyret vil ikke tage imod vendingerne omkring mistænkeliggørelse. Det forstår jeg fuldt ud og jeg må også udtale, at vi i henhold til ' 8 har sagt: vi sætter spørgsmålstegn ved det og det er ikke mistanken, men et spørgsmål; med lands­styremedlemmets udsagn forstår vi, at det blev lovet, at man ikke vil have en politisk styring. På baggrund deraf, vil vi gå ind for ændringsforslaget til loven.

 

Mødeleder:

Og således er dagsordens punkt 25, forslag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om statistisk virksomhed i Grønland klar til anden behandling i sin foreliggende form.

 

Vi går videre til dagsordens punkt 30, forslag til landstingslov om tilskud til afvikling af uddannelses­gæld, her er det landsstyremed­lemmet for Kultur, Ud­dannelse og Forskning, der skal forelægge.

 

Punktet sluttet.