Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 36-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 14. oktober 1994 kl. 15.45.

 

Dagsordenens punkt 36.

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsforordning om orlov og dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Ar­bejds­marked)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Det er 1. behandling, og det er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, der fremlægger. Værsgo.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

 

Landsstyret skal hermed forelægge forslag til lands­tingsforordning om ændring af landstings­forordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

 

Fremsættelsen af forslaget er primært begrundet i en kendelse, som Det Sociale Ankenævn for nyligt har afsagt. Det Sociale Ankenævn fastslog i sin kendelse, at klageren var berettiget til orlov og dagpenge efter forordningen, idet den pågældende som arbejdsløs havde været tilmeldt arbejds­markedskontoret som ledig i de sidste 13 uger forud for barslen. Ankenævnet har såle­des ikke tillagt det nogen betydning, om den arbejds­løse har været beskæftiget i et minimumsomfang under beregnings­perio­den. Dette er imidlertid en afgørende ændring af den for­tolkning, der er anlagt af Direktora­tet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Såfremt Ankenævnets fortolkning skal være gældende fremover, vil det få store økonomiske konsekvenser for Landskassen og kommunerne, idet den berettigede per­sonk­reds i så fald vil blive væsentligt forøget, hvor­ved udgifterne til barselsdag­penge vil stige drastisk. 

Når Direktoratet og Det Sociale Ankenævn kan nå frem til to forskellige fortolkninger af den samme bestem­melse i forordningen, skyldes det, at forord­ningens ordlyd ikke har været klar nok, og at det ikke til­strækkeligt klart fremgår af forordningens forarbejder, hvilke forud­sætninger Landstinget vedtog det oprindeli­ge forordnings­forslag på.

 

Landsstyret er imidlertid af den opfattelse, at dag­pengeberettigelsen efter den gældende forordning er knyttet til forudsætningen om i det mindste en minimal arbejdsmarkeds­tilknytning, hvilket for så vidt angår de arbejdsløse netop vil være opfyldt, såfremt den ar­bejds­løse indenfor beregningsperioden på 13 uger forud for barslen har været beskæftiget i et minimumsomfang, og således ikke har været arbejdsløs i hele perioden.

 

Efter Landsstyrets opfattelse er der tale om noget selvmodsigende, såfremt en arbejdsløs, der overhovedet ikke har været beskæftiget i beregningsperioden, skal være berettiget til barselsdagpenge, idet barselsdag­pengenes formål netop er at yde den barslende dækning for et indtægtstab, der indtræder som følge af, at den pågældende må opgive sit arbejde under barselsorloven.

 

Landsstyret er således af den opfattelse, at ankenæv­nets kendelse ikke er overensstemmende med de forud­sætninger som den oprindelige forordning blev vedtaget på under landstings­samlingen i 1990, og som følge heraf frem­sættes forslaget for at fastholde de oprindelige intentioner med barselsforordningen gennem en tydelig­gørelse af kravet om beskæfti­gelse og dermed en vis arbejds­markedstil­knytning forud for barselstidspunktet.

 

Landsstyret er imidlertid opmærksom på, at arbejdsløse mødre har lige så stort behov for barselshvile som alle andre mødre, og derfor har Landsstyret under nærværende samling samtidig foreslået landstings­forordningen om hjælp fra det offentlige præciseret, således at det tydeligt fremgår, at arbejds­løse mødre, der er be­retti­get til hjælp fra det offentlige, i en periode, der svarer til barselsorlov­sperioden, vil være fritaget for pligten til at påtage sig anvist arbejde. Det er såle­des alene spørgsmålet om, hvilken form for hjælp denne gruppe skal være berettiget til under barselsorlovs­perioden, der skal vurderes af Landstinget.

 

Landsstyret vil i denne forbindelse også gøre opmærksom på, at der fortsat arbejdes på en forlængelse af bar­sels­orlovsperioden for den berettigede personkreds og evt. en forældreorlov­sordning i forlængelse heraf, men dette forudsætter blandt andet, at der ikke i mellemti­den sker en udvidelse af personkredsen.

 

Landsstyret vil endvidere påpege, at der generelt arbejdes på en forbedring af vilkårene for alle børne­fa­milier, herunder naturligvis også familier, hvor en eller begge forældre er arbejdsløse. Det er efter Landsstyrets opfattelse imidlertid ikke gennem ændrin­ger af barsels­forordningen, at de arbejdsløse skal sikres bedre økonomiske vilkår.

 

Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse, der præciserer de uddannelses­søgendes adgang til barsels­orlov og barselsdagpenge efter forordningen, såfremt de ikke modtager uddannelses­støtte, praktikstøtte eller prakti­kløn under orloven. Der er her alene tale om en lov­fæstelse af en administrativ praksis, der har været støttet på de henstillinger, der blev afgivet herom under Landstingets behandling af forordnings­forslaget i 1990. Med indarbejdelsen af bestemmelsen i selve for­ordningen opnåes der en tiltrængt afklaring af de uddanelses­søgendes retsstilling på området.

 

Forordningsforslaget foreslås ikraftsat allerede den 1. november for derved hurtigst muligt at skabe hjemmel til en videreførelse af den hidtidige praksis for så vidt angår spørgsmålet om de arbejdsløses ret til barselsdag­penge.

 

Forslaget har været forelagt KANUKOKA og de faglige organisationer til høring. KANUKO­KA har tilsluttet sig forslaget som helhed, men hverken Grønlands Arbejdsgi­verforening eller SIK har kunnet tilslutte sig for­slaget, for så vidt angår kravet om mindst 1 times beskæftigelse indenfor beregnings­perioden.

 

Landsstyret foreslår, at forslaget behandles i Lands­tingets Social- og Arbejds­markedsudvalg inden det går til 2. behandling i Landstinget, herunder at udvalget tager særskilt stilling til, i hvilket omfang der skal have været beskæftigelse i beregningsperioden som forudsætning for retten til barselsdagpenge.

 

Idet der iøvrigt henvises til forordningsforslaget med tilhørende bemærkninger, skal Landsstyret hermed over­lade forslaget til Landstingets velvillige be­handling.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumut tilkendegive, at vi er enige i det forelagte ændrings­forslag.

 

Det forelagte forslag klargør de eksisterende regler, således at man er på det rene med, at en arbejdsløs person har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

De uddannelsessøgende, som hidtil ikke har modtaget uddannelses­støtte, får mulighed for at få støtte ifølge det forelagte forslag, idet de nu kan få uddannelses­støtte tillagt børnetilskud.

 

Derfor mener vi fra Siumut, at forslaget åbner op for gode muligheder til alle.

 

Vi er enige i Landsstyrets indstilling om, at spørgs­målet om retten til dagpenge må afhænge af, hvorlænge man har været til­knyttet arbejdsmarkedet, skal under­kastes udvalgsbe­handling.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget overgives til behandling i Social- og Arbejdsmarkedsud­valget, forinden 2. be­handling finder sted.

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:

Under forståelse af begrundelsen og mulige følger, hvis vi ikke ændrer for­ordningen, støtter Atassut og Issit­tup Partiia ændringsforslaget.

 

Vi har bemærket, at der i loven om offentlig hjælp er taget højde for, at arbejdsløse mødre har behov for barselshvile ligesom alle andre mødre.

 

Endvidere er vi tilfreds med en forlængelse af barsels­orloven for dem, der har ret til det, og at man vil arbejde videre med muligheden for indførelse af en forældreorlov. Derved vil vi opnå at forbedre forhol­dende for familier med børn.

 

Vi er glade for, at der er taget hensyn til socialud­val­gets indstilling under behandlingen af forordnings­for­slaget i 1990, hvad angår uddannelsessøgendes ret til orlov, og at disse sidestilles med arbejds­løse, er tilføjet forordningsforslaget, således at der ikke behøver at herske tvivl længere.

 

Vi er enige i, at den ændrede forordning træder i kraft 1. november 1994.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget bliver behandlet i Socialudvalget inden 2. behandling.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA er i det store og hele enige i det ændringsforslag, som Landsstyret her er fremkommet med i forhold til den nugældende forordning på området, idet der tydeligvis er behov for en tydeliggørelse og præcisering i for­ordningen fra 1990 omkring kravet om beskæftigelse forud for barselstidspunktet for derved også at fast­holde de op­rindelige intentioner med barselsfor­ord­ningen fra 1990 og de forudsætninger, der var årsagen til ordningens vedtagelse i sin tid.

 

Med denne præcisering vil direktoratet således få en bemyndigelse til klarere regler, som hidtil har skabt tvivl.

 

Eftersom IA ligeledes er opmærksom på, at arbejdsløse mødre, som alle andre mødre, har et lige så stort behov for barselshvile, er det derfor med tilfredshed, at vi kan konstatere, at Landsstyret også vil gøre noget ved dette, ved at forordningen om hjælp fra det offentlige ligeledes præciseres.

 

Derved vil arbejdsløse mødre også være sikret hjælp fra det offentlige i den periode, der svarer til den nugæl­dende barselsorlovsperiode.

 

Derudover er IA også ganske tilfreds med, at der nu direkte igennem forordningen bliver en klar hjemmel til, at også uddannelsessøgende får adgang til barsels­orlov samt barselsdagpenge, eftersom dette var en af de ting, som vi netop efterlyste fra IA´s side ved ved­tagelsen af denne forordning i 1990.

 

Eftersom det samfund, som vi gerne vil være med til at skabe i allerhøjeste grad forudsætter, at vi også sørger godt for børnenes opværkstvilkår fra forældrenes side, og ligeledes forudsætter, at man tager sig god til til børnene, og interesserer sig helhjertet for dem, giver dem kærlighed samt vejledning og trygge kår, mener vi fra IA, at barselsorlov er af væsentlig be­tydning til en sikring af disse hensyn.

 

Vi har aldrig fra IA´s side lagt skjul på vigtigheden af netop disse forhod, hvorfor vi ved denne lejlighed endnu engang vil påpege, at vi stadig finder, at vi fortsat bør bestræbe os på en forlængelse af barsels­orlovsperioden og dagpengeperioden.

 

Med henblik herpå skal vi således ved forslagets videre behandling i Social- og Arbejds­markedsudvalget anmode om, at man også ser på, om der er realistiske mulig­heder for en evt. forlængelse af perioden.

 

Med disse foreløbige bemærkninger skal IA således meddele, at vi er parat til i udvalget at arbejde videre med de forskellige spørgsmål, som Landsstyret også ved forelæggelsen har påpeget.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi forstår, at fremsættelsen af forslaget primært er begrundet i en kendelse, som Det Sociale Snkenævn fornylig har afsagt, og at det, såfremt denne for­tolk­ning skal være gældende fremover, vil få store økonomi­ske konsekvenser for Landskassen, idet behovet for barsels­dag­penge vil stige drastisk.

 

Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse, der præciserer de uddannelses­søgende adgang til barsels­orlov og barselsdagpenge efter forordningen, såfremt de ikke modtager uddannelses­støtte, praktikstøtte eller prakti­kløn under orloven.

 

Akulliit Partiiat/Centerpariet mener, at forordnings­ord­lyden ikke har været klar nok, hvorfor vi støtter æn­dringsforslaget.

 

Med hensyn til den foreslåede ikrafttrædelsesdato for loven er vi også enig deri.

 

Med de få ord indstiller vi, at forslaget går til Social- og Arbejds­markedsudvalget inden 2. behandling i Lands­tinget.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

 

Endnu engang siger jeg tak for partiernes bemærkninger, idet jeg kan se, at de hilser ændringsforslagene vel­komne, og jeg mener, at landsstingsmedlemmerne og alle partierne finder det vigtigt at støtte forslaget om at undersøge muligheden for at forlænge barsels­orlov­speri­oden.

 

Jeg mener, at det er meget vigtigt, at Landstinget er enig om disse ting, især med hensyn til de konsekven­ser, som det vil få for finans­lovsforslaget.

 

Jeg mener, at en forlængelse af barselsorlovsperioden på grund af nødvendig barselshvile og barnets tryghed vil danne et godt grundlag for det videre arbejde.

 

Men det er ikke det, vi skal tage stilling til nu. Det er andre ændrin­ger, som vi taler om, og jeg skal ikke gentage det, som jeg har sagt, men derfor blot under­strege vedrørende de uddannelssøgende, at der står i stk 2, at uddannelsessøgende der holder barselsorlov under ud­dannelsen, og som følge af orloven ikke modta­ger ud­dannelsesstøtte, praktikstøtte, eller praktikløn, efter forordningen vil være berettiget til barselsdag­penge svarende til uddannelses­støtten med tillæg af et børne­tillæg for et hvert nyfødt barn under hele bar­selsperio­den.

 

Her er det ikke spørgsmålet, om man genoptager uddan­nel­sen efter barselsorloven, men afgørende at uddannel­sen er stoppet på grund af barselsorlov. Det vil jeg lade gå videre uden yderligere bemærkninger, fordi udvalget eventuelt vil behandle spørgsmålet vedrørende de og de ting.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og ud fra de faldende bemærkninger vil den gå over til behandling i Socialudvalget, hvorefter den bliver 2. behandlet.

 

Punktet sluttet.