dagsordenens punkt 42-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 17. oktober 1994 kl. 13.40.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Johan Lund Olsen, formand for Teknisk Udvalg:
Teknisk Udvalg har holdt møde den 8. oktober
1994, vedrørende
1. Forslag til Landstingsforordning om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.
Med de i Landstinget faldne bemærkninger under
den første behandling af forordningsforslaget har udvalget kunnet konstatere,
at der generelt er enighed omkring forordningen.
Forordningen har til opgave at placere ansvaret
eentydigt, således at elsikkerheden er i orden. Forordningen præciserer
opgaverne for elmyndigheden.
Hidtil har der været noget tvivl om, hvem der
varetog elmyndigheden for bygderne, men i praksis og i de daglige situationer
har hjemmestyret bedt Nukissiorfiit om at klare opgaverne. Nu bliver det
imidlertid fastlagt i denne forordning, hvordan man skal forholde sig.
Ved Landstingets første behandling af forslaget
blev der spurgt, om forordningen ville få økonomiske konsekvenser for
privatejede anlæg og for anlæggene i bygderne.
Udvalget skal udtale, at såfremt nogen
konstaterer, at der idag, inden forordningen er trådt i kraft, forefindes
elanlæg eller elektrisk materiel, som kan være til fare for elsikkerheden, så
er der pligt til at anmelde sådanne forhold, således at installationerne kan
blive bragt i orden. Det er ikke elmyndigheden, der skal betale for at få stærkstrømsanlæggene
bragt i orden. De ansvarlige for elsikkerheden er de institutioner, privatpersoner
eller virksomheder, som har anlæggene eller ejer bygningerne.
Der blev også ved første behandlingen refereret
til et læserbrev om en konkret sag i Maniitsoq. Udvalget har modtaget
orientering om sagen, som vedrører en installation, der ikke har været i
orden. Der er nu taget skridt til, at få undersøgt elinstallationen i hele
bygningen, således at bygningens ejer kan få etableret sikkerhedsmæssigt
rigtige forhold, såfremt det konstateres, at der er forhold, der bør udbedres.
Læserskribenten har modtaget undskyldning for en behandling, der ikke var
korrekt.
Forordningsforslaget har endvidere afsnit, der
omhandler kontrol af elmateriel, der importeres til landet, herunder også
import fra Canada. Forordningen bestemmer, at der kun må importeres
elmateriel, der opfylder vore sikkerhedsnormer.
Udvalget er endvidere bekendt med
kommunalreformkommissionens arbejde. Kommissionen anbefaler, at el- og
vandforsyning i bygder omlægges fra at være et kommunalt ansvar til at være
et ansvarsområde for Nukissiorfiit, således at el- og vandforsyningen bliver
varetaget af een landsdækkende organisation for både bygder og byer. Reformkommissionen
anbefaler, at elværkerne i bygderne bliver undersøgt med henblik på, at de har
den nødvendige standard før en overdragelse til Nukissiorfiit.
Udvalget drøftede specielt ' 4 stk. 2 foranlediget af en henvendelse fra Grønlands
Arbejdsgiverforening. Udvalget finder, at Arbejdsgiverforeningens synspunkter
er blevet tilgodeset med den foreliggende formulering. Imidlertid kan det
forventes, at omlægningen af elforsyningen i bygder medfører, at Det
rådgivende Udvalg, Kalleq, afskaffes. Udvalget ønsker forbrugernes interesser
mere tilgodeset, og foreslår, at repræsentanten for Kalleq udgår, og at der i
stedet udpeges en repræsentant for Lejernes Landsorganisation.
Udvalget har endvidere ønsket, at der til
bemærkningerne tilføjes, at Landsstyret i en klagesag over elmyndigheden
ikke vil finde det relevant at udpege en klageudvalgsformand, som er part i
sagen. Derfor vil en formand blive fundet udenfor Nukissiorfiit.
Udvalget foreslår følgende formulering af ' 4 stk. 2. sidste punktum:
"Udvalget sammensættes med et medlem udpeget
af Grønlands Arbejdsgiverforening, et medlem udpeget af elinstallatørernes
Landsforenings afdeling i Grønland, et medlem af Foreningen af Tekniske
Rådgivere, et medlem udpeget af Lejernes Landsorganisation, og en formand
udpeget af Landsstyret."
Med dette ændringsforslag anbefaler udvalget, at
forordningsforslag om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel
bliver behandlet anden gang i Landstinget.
2. Orientering om resultatet af undersøgelserne
om udbygning af vandkraftkapaciteten i Buksefjorden.
Udvalget modtog orientering om de udførte
undersøgelser, som har ført til konstatering af, at vandkraftkapaciteten i
Buksefjorden kan forøges væsentligt. Undersøgelserne har dermed været et
vigtigt bidrag til, at der fremdeles kan foretages vurderinger af mulighederne
for at etablere stærkt elforbrugende industri.
3. Udbudsbekendtgørelsen, som har hjemmel i
licitationsloven har til hensigt at sikre en tilrettelæggelse af bygge- og
anlægsarbejder, så det undgås, at der sker en overophedning på grund af alt
for hektiske byggesæsoner. På længere sigt er det også målet at gøre den
lokale arbejdskraft mere konkurrencedygtig.
Udvalget gjorde opmærksom på vigtigheden af, at
der er bestemmelser om, hvorledes mangler ved arbejdet gennemføres i
afhjælpningsperioden. Bestemmelserne er indeholdt i "Fællesbetingelser
for Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed i Grønland", som
er blevet obligatorisk samtidigt med vedtagelsen af bekendtgørelsen.
Medlemmer i Teknisk Udvalg er følgende: Nikolaj
Heinrich, Issittup Partiia, Jakob Sivertsen, Atassut, og Jonathan Motzfeldt,
Siumut, og jeg undertegnede Johan Lund Olsen fra IA som formand. Kaj Egede har
været fraværende i det sidste møde.
Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:
Jeg takker for udvalgets behandling og
indstillinger til sagen.
Med hensyn til ændringsforslaget til ' 4, stk. 2, om sammensætning af et klageudvalg
finder landsstyret, at ændringsforslaget er godt.
Nu da vi har behandlet
kommunalreformkommissionens betænkning og kan se i øjnene, at der vil ske en omlægning
af ansvaret for el-og vandforsyninger i bygderne, har landsstyret ingen
indvendinger imod, at forbrugere af el og elektrisk materiel får lejlighed til
at udpege et medlem af klageudvalget.
Vedr. de specielle sager som har været drøftet i
udvalget, finder jeg anledning til generelt at nævne, at der nok er en og
anden der har fusket med elinstallationer selv.
Landsstyret forestiller sig ikke, at
elmyndigheden farer frem med bål og brand. Elforhold som kan være til fare for
den almindelige borgers sikkerhed vil i hvert enkelt tilfælde få en passende
frist til at blive udbedret og elmyndigheden kan netop hjælpe med til, at der
træffes forholdsregler, så der ikke opstår farer.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Siumut konstaterer, at de punkter som vi bad om
at få nærmere belyst under 1. behandlingen af forordningsforslaget er blevet
grundigt undersøgt af udvalget, og vi tager betænkningen til efterretning.
Betænkningen oplyser, at ejerne af privatejede
stærkstrømsanlæg, f. eks. på fåreholderstederne, er ansvarlige for at få
stærkstrømsanlæggene bragt i orden såfremt disse ikke opfylder kravene i den
nye forordning.
Som vi også bemærkede under 1. behandlingen
opfylder mange stærkstrømsanlæg og installationer på fåreholderstederne ikke
de krav som stilles i forordningsforslaget, bl.a. p.g.a. fåreholderstedernes
isolerede beliggenhed. En tilpasning til kravene kan komme til at koste mange
penge for de enkelte fåreholdere, idet fåreholderne jo også skal betale for
installatørernes rejseudgifter m.v. I den forbindelse så skal jeg lige
tilføje privat, at jeg i 1993 med hensyn til undersøgelse af fåreholdernes
boliger blev bekendt med, at 27 % af boligerne er med installationer som er
godkendt og i 57 % af stederne er elinstallationerne foretaget af uautoriserede
installatører og den resterende del har ikke nogen elinstallationer.
På denne baggrund skal vi fra Siumut anmode om,
at der indenfor bevillinger til ESU afsættes midler til de nødvendige
udbed-ringsarbejde som skal foretages på fåreholderstederne.
Med disse bemærkninger skal vi tilslutte os, at
forordningsforslaget om stærkstrømsanlæg m.v. overgår til 3. behandling.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Under 1. behandlingen af forslag til forordning
om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel foreslog landsstyret, at der
bør udarbejdes en klar forordning, hvilket Atassut var meget enig i.
Under behandlingen af forslag til
landstingsforordning har vi citeret A/G nr. 75, og har fået bevist, at der foreligger
misforståelser. Fra Atassut er vi tilfredse med, at der er sket korrektion i
henhold til vore bemærkninger.
Med hensyn til medlemsforslag for behandling af
klager tilslutter Atassut sig Teknisk Udvalgs ændringsforslag.
Med disse korte bemærkninger går vi ind for, at forslaget
går til 3. behandling og at vi stemmer for.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat henviser til bemærkningerne i
1. behandling og udtaler blot, at forordningsforslaget har til opgave at
placere ansvaret eentydigt således, at elsikkerheden er i orden.
Vi mener, at det nu er afklaret, hvem der
varetager elmyndigheden. Kommunalreformkommissionen anbefaler, at el- og
vandforsyning i bygderne omlægges fra at være et kommunalt ansvar til at være
et ansvarsområde under Nukissiorfiit, sådan at det bliver et landsdækkende
foretagende.
AP erfarer, at arbejdsgiverforeningens
synspunkter vedr. ' 4, stk. 2,
er blevet tilgodeset med den foreliggende formulering og støtter udvalgets
forslag desangående.
Med de få bemærkninger indstiller AP, at
forslaget med det foreliggende grundlag overgår til 3. behandling.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Ved 1. behandlingen af nærværende
forordningsforslag om stærkstrømsanlæg støttede jeg forslaget i princippet
mere uden omfattende bemærkninger. Men da forslaget var til behandling i
Teknisk Udvalg fandt udvalget, at der på et par mindre områder er tiltrængt en
vis regulering og tilpasning.
Det man fandt bør reguleres og tilpasses, var kun
på mindre områder, og jeg er ganske enig i teknisk udvalgs forslag vedr.
tilpasning af disse forslag. Jeg skal derfor uden yderligere bemærkningerne
blot foreslå, at forordningsforslaget med det af udvalget foreslåede
småændringer går videre til 3. behandlingen i sin nu foreliggende form.
Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:
Jeg takker for partiordførernes indlæg og vil
blot kommentere et enkelt, nemlig det, der blev fremsat af Siumuts ordfører,
vedr. en tilpasning af kravene til de enkelte fåreholdere og de eventuelle
udgifter forbundet dermed.
Først skal jeg lige præcisere, at det er ejerne
der har ansvaret. det er jo ikke noget nyt. Det har dog været sådan, at man
tidligere ikke har haft en sådan tilsynslovgivning. Jeg er enig i, at man
indenfor bevillingerne til ESU kan foretage undersøgelser om at finde de
nødvendige midler. Og jeg mener også, at i henhold til ESU-ordningen, så er der
allerede mulighed for at gøre det.
Og til slut kan jeg sige, at med hensyn til
forsikringsselskaberne så må man regne med, at forsikringsselskaberne vil
kræve mindst forhold, i henhold til lovgivningen og således er det også
vigtigt, at forbrugerne også overholder alle sikkerhedsbestemmelserne.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Det er helt korrekt det som landsstyremedlemmet
sagde, at der allerede findes muligheder indenfor ESU-området til sådan nogle
formål, men det jeg gerne vil sige her er, at med hensyn til det krav og
opfyldelsen af det krav, hvis det snarest muligt skal færdiggøres, så vil man
bruge en meget stor del af ESU-midler til netop disse opgaver og hvis
forsikringsselskabernes krav også kommer med noget, så vil der komme flere udgifter.
Og derfor med hensyn til ikrafttrædelsen af
forordningsforslaget vil det nok også være på sin plads, at man undersøger
hvor stort omfanget er, således, at man kan være parat.
Mødeleder:
Ja, og således er der ikke flere der har bedt om
ordet, og vi forstår så, at med hensyn til '4, stk. 2s ordlyd, at man går ind for ændringsforslaget og derfor
beder jeg dem, der er for, at den overgår til 3. behandlingen i sin
foreliggende form om at rejse sig - 27, samtlige landstingsmedlemmer har
godkendt, at den overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form.
Og således er vi igennem vor dagsorden for i dag.
I morgen tirsdag så har vi fire dagsordenspunkter
til behandling. Det er punkt 11. Råstofredegørelse. Der forelægges af landsstyreformanden.
Punkt 17: Forslag til
landstingstillægsbevillingslov 3 1994. Det er 2. behandling.
Punkt 43: Værftsredegørelse. og punkt 55:
Betænkning afgivet af fredningsudvalget.
Ja, og således er mødet slut for i dag.
Punktet sluttet.