Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 50-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 28. oktober 1994 kl. 16.40

 

Dagsordenens punkt nr. 50.

 

Forslag til Lands­tingsfor­ordning om ændring af Lands­tingsfor­ordning om radio- og fjernsynsvirksomhed.

(Atassut)

(2. behandling)

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Jonathan Motzfeldt, formand for kultur- og undervis­ningsudvalget:


Udvalget har følgende medlemmer: Jonathan Motzfeldt (formand), Ane-Sofie Hammeken, Agnethe Nielsen, Emilie Lennert og Josef Motzfeldt

 

Udvalget har afholdt møder til drøftelse af Atassuts forslag den 15. og 20. oktober 1994.

 

Indledningsvis skal udvalget konstatere, at Atassut har trukket sit forslag tilbage.

 

På trods af dette har udvalget alligevel drøftet ny­heds­formidlingen i TV set i sammenhæng med de midler, der er bevilget KNR, samt problemstillinger under pkt. 56 rejst af landstingsmedlem Aqqaluk Lynge.

 

Udvalget har set på omkostningerne i forbindelse med de 3 modeller for at gøre nyhedsformidlingen i TV dob­belt­sproget, som det fremgår under Landstingets debat af punktet under den anden forårssamling i år, nemlig 5 minutters resume af Qanorooq, undertekstning af Qanoro­oq til dansk samt under­tekstning af Danmarks Radio's TV-Avis til grønlandsk.

 

Udvalget finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er mulighed for at afsætte ekstra midler til nogen af modeller­ne, da det vil kræve tilførsel af betydelige midler til KNR.

 

Med hensyn til TV- foreningernes bidrag til nyhedsfor­mid­lingen i Qanorooq henstiller udvalget, at der gives bedre betingelser for TV-foreningerne til direkte produktionsind­slag fra kysten, og at bevillingerne til­passes hertil.

 

Samtidig henstiller udvalget, at der skabes en bedre koordi­nering af nyhedsfor­midlingen mellem radioavisen og Qanorooq, således at ressoucerne såvel personale­mæssigt som nyheds­mæssigt udnyttes optimalt.

 

I øvrigt mener udvalget, at samarbejdsmulighederne mellem KNR og videoprodu­centerne her i landet bør forstærkes også med henblik på en eventuel undertekst­ning af Qanorooq.

 

Udvalget er bekendt med KNR's bestræbelser på at under­tekste grønlandsk­sprogede produktioner til dansk. Disse bestræbelser ser udvalget gerne gennemført i stigende grad, især hvad angår udsendelser af generel informativ og samfunds­mæssig karakter.

 

Til slut har udvalget gennemgået bevillingssituationen for 1994, og her har udvalget på nuværende tidspunkt konstateret visse skævheder i disponeringen af bevil­lingerne bl.a. med hensyn til overarbejde m.v., som efter udvalgets mening bør tages op i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger med henblik på til­-pasning af KNR's indsats også set i lyset af institu­tio­nens overtagelse af regnskabsføring, lønbe­regning og lønan­visning.

 

Marianne Jensen, Landstyremedlem for kultur:

I mit svar fra Landsstyret side kan jeg sige, at vi ud fra udvalgets betænkning kan se, at der er sket en grundig drøftelse af Atassut´s forslag, drøftelser der bl.a. også har omfattet KNR´s samlede bevillinger.

 

Landsstyret er enig med udvalget, at det på nogle tidspunkter er svært at finde ud af hvad de betydelige midler, f.eks. en under­tekstning af Qanorooq vil koste, og jeg kan gå ind for udvalgets anbefaling, at KNR i det omfang det er teknisk og økonomisk muligt, i sti­gende grad gennemfører undertekstning af grønlandsk sprogede programmer.

 

Landsstyret er ligeledes enige i, at KNR bør bestræbe sig på at anvende TV foreningernes produktioner i højere grad og også, hvad angår nyhedsformidling.

 

Vi er jo bekendt med de store udgifter, der er for­bundet med at nå ud i hele landet og lave TV-produktio­ner, og samtidig kunne et udvidet samarbejde måske virke inspirerende og medfører en øget produktion hos nogle af TV foreningerne.

 

Landsstyret finder udvalgets forslag til, at KNR bør overveje en samarbejds­mulighed med de private videopro­duktioner vedrørende undertekstning af Qanorooq, som interessant.

 

Afslutningsvis vil jeg sige, at Landsstyret finder landets eneste daglige lands­dækkende medie af stor betydning for det grønlandske samfund, ligesom lands­styret har stor forståelse for mange at bestyrelsens visioner for udviklingen af radio og TV.

 

Ikke desto mindre finder vi det vigtigt, at der fortsat sker en offentlig debat af de fremtidige visioner og de eventuel­le udgifter, der måtte være forbundet hermed.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Jeg får faktisk en dårlig smag i munden, at vi i Siumut accepterer udvalgets betænkning, fordi det efter vores opfattelse er den nemmeste og sikkert billigste løsning omkring spørgsmålet om undertekstning af Qanorooq.

 

Men dette kan ikke engang overkommes under de nuværende økonomiske rammer og ressourcer, ja ikke engang 5 minutters dansk resume kan der blive råd til, og derfor kan det ikke realiseres.  

 

Jeg mener stadigvæk, at så vidt det overhovedet er muligt med en undertekstning af Qanorooq på dansk ikke alene vil give dansksprogede lejlighed til at forstå hvad sagerne drejer sig om, men dette vil også skabe en bedre følelse af sammen­hørighed med resten af det grønlandske samfund fra de dansksprogedes side.

 

Vi vil endnu engang opfordre KNR´s bestyrelse til eventuelt igennem sponsorar­rangementet f.eks. fra herboende danske selskaber at prøve at skaffe finan­cieringsmuligheder for undertekstning af Qanorooq eller i det mindste resume af Qanorooq.

 

Vi vil heller ikke undlade at henlede opmærksomheden på mulighederne for at købe produktion fra private sel­skaber, TV foreninger m.m. en praksis, som andre TV kanaler praktiserer i stedet for en evig ekspansion både i de fysiske og persona­lemæssige rammer i KNR.

 

Under disse bemærkninger tager vi bemærkningen til efter­retning og vil ligeledes stemme for forslaget i den fore­liggende form.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Atassut´s forslag er begrundet i, at alle borgere i Grønland har krav på at kunne følge med i deres eget samfund.

 

Derfor er forslaget primært adresseret til Qanorooq, som er ren grønlandsksproget, som kunne tekstes på dansk, så de dansksprogede kunne følge med i, hvad der sker i det grøn­landske samfund, som de jo er medlemmer af.

 

Men forslaget har også videre perspektiver, det er tit dansksprogede, som bliver interviewet, det kunne også tekstes på grønlandsk.

 

Det som de nævnte i betænkningen, om at Atassut har trukket sit forslag tilbage, er en misforståelse. Atassut har ikke trukket sit forslag tilbage.

 

Men det viser sig efter, hvad KNR oplyser, at der er krav om anskaffelse om yderligere materiel, ligesom der er brug for mere personale.

 

Det er mere udgiftskrævende, end vi har forestillet os, og derfor vil Atassut og IP tage udvalgets henstilling til efterretning, og at der på nuværende tidspunkt ikke er muligheder for at afsætte ekstra midler til nogen af model­lerne, som er behandlet i udvalget udover Atas­sut´s forslag.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for udvalgets be­tænkning, vi vil komme tilbage til spørgsmålet, hvis vi skulle få bedre økonomiske tider.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA fastholder sit standpunkt fra forslagets 1. behand­ling den 30. maj i år uden Landstingets 2. forårssam­ling, hvorunder vi bl.a. sagde, at forsyningen af nyheder både for grønlandsk- og dansksprogede er op­timal indenfor vores nuværende mulig­heder.

 

Da vi forstår, at Atassut, som forslagsstiller nu deler denne opfattelse, er vi kun tilfreds med, IA er ikke blinde for, at der i Landstinget fortsat der nogle, der tolke de manglende muligheder for kun dansksprogede til at kunne forstå Qanoro­oq, som en tilsidesættelse af en minoritets­gruppe med noget der ligner kultur og ud­rensning.

 

Men skal vi virkelig tale om en minoritetsgruppe i forhold til nyhedsforsyningen ud fra virkelighedens og retfærdig­hedens synsvinkel, er det kun den grønlandsk­sprogede, som må siges at være denne minoritetsgruppe.

 

Vi er udmærket godt klar over, at fortalerne for Qa­norooq´s under­tekstning på dansk eller lignende bruger argumentet om, at alle skal have lige adgang til at følge med i, hvad der rører sig i samfundet.

 

Hvorfor så ikke vende billedet og argumentere for at den danske stats TV-avis bliver undertekstet på grøn­landsk da sågar at bringe Danmarks radio´s nyheder på grønlandsk hver time, for der står bl.a. i Hjemmesty­rets bekendt­gørelse og vedtægter for KNR af 24. januar 1991 paragraf 2.

 

Citat:" KNR er forpligtiget til at udsende radiofoni og fjernsynsprogram­mer omfattende nyhedsformidling, op­lysning, undervisning og kunst." Citat slut.

 

Så hvis man indenfor begrebet rigsfællesskab taler om lige adgang til nyhedsfor­syningen, betyder denne para­graf, at både den danske TV avis og DR´s nyheder hver time også skal udsendes, så disse også kan forstås på grønlandsk.

 

Men som vi allerede sagde under punktets 1. behandling i foråret, er tiden ikke til et sådant skridt, og vi er glade for, at udvalget nu støtter dette synspunkt i sin betænkning.

 

Vi må jo bl.a. erkende at grundet forskellige forhold, at der fortsat ingen mulighed er for Qanorooq at bringe direkte indslag fra en stor del af vort land, ligesom vort land set under et ingen lig adgang har til rimelig modtagning af såvel radio- og TV-signalet, så udvalgets henstilling om at tilpasse bevillingerne hertil er absolut på sin plads.

 

Udvalgets henstilling til at der skabes en bedre koor­dinering af nyhedsformidlingen mellem radioavisen og Qanorooq i stedet for enten at undertekste Qanorooq på dansk eller bringe et resume på dansk hører nok mere naturligt hjemme i en tekstan­mærkning til finansloven.

 

At KNR er en selvstændig offentlig institution med sin egen bestyrelse, er netop nøje præciseret i Landstin­gets be­stemmel­ser om udvalg og repræsentationer, som sådan er KNR´s bestyrelsen suveræn ansvarlig for, at gældende regler over­holdes i henhold til såvel for­ordningen om radio- og fjern­synsvirksomhed som bekendt­gørelse om vedtægt om KNR.

 

Her er det på sin plads, at erindre både Landstinget og Landsstyret om formulering af såvel paragraf 8 i den omtalte forordning, som paragraf 2 stk. 2 i den omtalte bekendt­gørelse, som bl.a. indeholder følgende formu­leringer:

 

Citat:"Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden". Citat slut.

 

Denne formulering driver en ubetinget respekt og be­høver vil ingen præcisering overfor et Landsting, som ønsker at vedkende sig de demokratiske principper.

 

Men da princippet om at nyhedsinstitioner bringer nyheder fra andre nyheds­bureauer og institutioner, behøver denne hen­stilling fra udvalget ikke at blive opfattet, som en utidig politisk indblanding eller forsøg herpå.

 

Men det er fuldstændig på sin plads, at Landstinget for KNR´s selvstændige ledelse har skabt vide rammer, inden for hvilken KNR selv kan disponere, eksempelvis ved fastlæggelse af programpolitik, ansættelses- og perso­naleforhold, og i den daglige ledelse i øvrigt.

 

Det kan således ikke antages, at KNR på disse område er underlagt Landsstyret således, at Landsstyret kan afgive tjenestebefallinger til KNR´s bestyrelse eller direktion.

 

Men der er til gengæld intet til hinder for, at enkelte partier der er repræsenteret i KNR´s bestyrelse til enhver tid via deres repræsentanter, kan påtale alt muligt ved­rørende ledelsens dispositioner, det er så op til bestyrel­sen, at vurdere om disse indsigelser har karakter af utidig ind­blanding.

 

For så vidt angår financieringssiden af KNR, så har Lands­styret således kun mulighed for direkte indflydel­se og kompetence i forbindelse med budgettering for institutioner.

 

Proceduren for institutionens budgetlægning er således, at budgetbi­dragets omfang og udformning lever op til specifika­tionerne i vedtægtens paragraf 17 og hjem­mestyrets bud­getvejledning, således har Landsstyret ingen ret til at blande sig ved eksempelvis at ønske en ændring i KNR´s forslag til disponering af midlerne.

 

Denne mulighed har Landstinget derimod, idet lands­tinget dels ved bevilling af tilskud kan opstille bestemte forudsætninger for dette og dels ved, at Landstinget direkte ved tekstan­mærkninger kan øremærke en del af tilskuddet til særlige aktiviteter i KNR.

 

Ligesom Landstinget til enhver tid har kompetence til at ændre Landstingsfor­ordninger, og derved udvide og begrænse KNR´s frihedsgrader, udvalgets ønske om en samarbejdsmulighed mellem KNR og de private videoprodu­center blev forstærket ved al mulig støtte.

 

Men da forudsætningerne herfor er af be­villingsmæssig art, kan dette ønske først blive til en realitet ved forhøjelse af bevillingen via finansloven, det er for KNR væsentlig at understrege, at udvalgets ønske om undertekstning af grøn­landsk­sprogede programmer i KNR TV til dansk bliver udvidet og ikke kommer på bekost­ning af den stærkt tiltrængte undertekstning til grøn­landsk, men at denne prioritering ligger hos KNR´s ledelse.

 

Med henvisning til de forannævnte forhold er det ikke .... i politisk indblanding i KNR´s ledelse, og det er os magtpå­liggende ikke yderligere at kommentere ud­valgets påtale om visse skævheder i disponering af bevillingerne for 1994. Ifølge gældende praksis ligger dette arbejde hos Landstingets revisionsudvalg.

 

Vi beklager, at vi har set det som nødvendigt at dis­sekere betænkningen, som vi selv er medunderskrivere af, men pro­blemet ligger snarere i, den ikke altid tilfredsstillende rådgivning, udvalgsarbejdet foregår under.

 

Men denne frustrerende situation embedsværket til daglig befinder sig i, hvor de nærmest er henvist til at tjene 2 herre på en gang, har allerede været påtalt adskillige gange her i Landstinget, så nødvendig­heden af, at dette bliver rettet op, syntes efterhånden at være præcerende.

 

Med disse ord ønsker vi at rette en tak til KNR´s ledelse og med­arbejdere for deres indsats, og ønsker dem held og lykke i deres fortsatte bestræbelser på at gøre det endnu bedre i fremtiden.

 

Mødeleder Bendt Frederiksen, Siumut:

Således, dagsordenens punkt nr. 50: Forslag til Lands­tingsforordning om ændring af Land­tingsfor­ordning om radio- og fjernsynsvirksomhed.

 

2. behandlet i en betænkning der blev fremsat ved 2. be­handling med tilslutning fra alle med tilføjelser og godkendt af alle, og derfor skal vi have en afstemning om, at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Dem, der er for, at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form, bedes rejse sig - 23. stk.

 

Ja, således er 2. behandling af dagsordenens punkt nr. 50 færdig.

 

Således er vi blevet enig med Landsstyremedlemmet, at vi udsætter behandlingen af punkt 41, da det er meget vigtigt, at dette udsættes, også fordi samfundet har behov for at kunne følge med i debatten, og samtlige partier går ind for det.

 

Punktet sluttet.