Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 58-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 31.10.1994

 

Punkt 58

 

Betænkning afgivet af boligudvalget.

(Udvalgets formand)

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Boligudvalget har efter Nikolaj Heinrichs forslag om lejernes overtagelse af deres udlejningsboliger forslag.

 

Udvalget er enig med Nikolaj Heinrich i, at der sikkert er mange lejere, der gerne vil have mulighed for at blive ejere af deres lejligheder.

 

Sammenligner man imidlertid en udlejningsbolig med et privat boligstøttehus, som ejeren har fået lånefinanseret, så betaler ejeren af et boligstøttehus for det første rente af de lån han har fået. Det betyder, at ejeren udover at betale selve lånebeløbet også skal betale et meget stort rentebeløb i løbet af de 33 år han afdrager på lånet.

 

For det andet betaler ejeren af et boligstøttehus alle driftsomkostninger ved at bo i huset, dvs., varme, elektricitet, vand, forsikringer, renovation, elfrostsikring m.v. Og han betaler alle udgifter ved vedligeholdelse og reparation af huset.

 

Ejeren skal fortsat betale disse omkostninger også efter, at lånet er betalt.

 

I de offentlige udlejningsboliger betaler lejeren ikke nogen rente af den kapital ejeren har investeret i boligen. Desuden anvender hjemmestyret så mange penge til driften af sine udlejningsboliger, f. eks. udgifter til viceværtslønninger, vedligeholdelse, forsikring, renovering m.v. At der igennem mange år totalt set har været underskud på boliger når alle udgifter tages i betragtning.

 

Af ovenstående grunde er det udvalgets opfattelse, at en lejebolig ikke kan sammenlignes med en ejerbolig, da lejeren ikke fuldtud betaler de faktiske udgifter ved driften af udlejningsboliger.

 

Udvalget kan derfor ikke støtte Nikolajs Heinrichs forslag om, at lejere der i mange år har boet i deres lejlighed og betalt deres husleje skal have deres bolig vederlagsfrit overdraget til ejendom.

 

Udvalget vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på at det siden 1992 har været muligt for lejere i hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger at organisere sig i andelsboligforeninger overtage deres boliger som andelsboliger.

 

Indtil dato har ingen lejere i de offentlige udlejningsboliger imidlertidigt udtrykt ønske herom.

 

Når de offentlige udlejningsboliger fra 1. januar 1995 opdeles i boligafdelinger og der etableres beboerdemokrati med beboervalgte afdelingsbetyrelser, så vil lejerne få fuld indsigt i og forståelse for, hvilke udgifter der er indgået i huslejen og hvad det koster at drive de offentlige udlejningsboliger.

 

Det er udvalgets håb, at beboerne gennem beboerdemokratiet får interesse for driften af udlejningsboliger og dermed får et bedre grundlag for at vurdere om de er interesseret i at overtage deres boliger. Det er dog udvalgets opfattelse, at det må være en forudsætning, at det er hele boligblokke, der overdrages eller sælges til lejerne og ikke enkelte boliger beliggende spredt i bebyggelserne.

 

Udvalget finder iøvrigt anledning til at påpege, at hjemmestyrets udlejningsboliger er en del af den aktivmasse, der har været grundlag for, at udenlandske investorer har ydet hjemmestyret lån i 1988 og senere. Alene af den grund kan hjemmestyret ikke overdrage dele af sine aktiver, såsom lejligheder til lejerne, uden at få vederlag herfor.

 

Om Pavia Nielsens forslag skal udvalget udtale følgende: Udvalget har fået beregnet otte forskellige muligheder og kombinationer for så vidt angår en rentesats på henholdsvis 6,5 og 4 % og en tilskudssats på henholdsvis 30, 35 eller 40 %.

 

Pavia Nielsens forslag om at vende tilbage til en rentesats på 4 % og en tilskudssats på 40 % vil betyde en mindre indtægt for landskassen på 19 mil. kr.

 

Såfremt rentesatsen på 6 % bibeholdes og tilskudssatsen hæves fra 30 % til 35 % vil det betyde en mindre indtægt for landskassen på ca. 5 mil. kr.

 

De øvrige kombinationsmuligheder f.s.a. rentesats og tilskudssats betyder formindskede indtægter i størrelsesorden fra 5,5 mil. kr. til 15 mil. kr., idet tre af kombinationsmulighederne hver især betyder mindre indtægt på omkring 10 mil. kr.

 

Udvalget er bekendt med, at en ændring af rentesatsen og tilskudssatsen vil forudsætte ændring af boligstøtteforordningen. Udvalget har desuden drøftet restancer på boligstøttelån, idet udvalget er bekymret for den stadig stigende restancerne på dette område.

 

I den forbindelse har udvalget drøftet om ændring af terminsudskriv­ningen fra halvårlig udskrivning til eksempelvis kvartalsvis udskrivning kan være med til at forebygge restancer. Bl.a. i bygder og yderdistrikter hvor indtjeningsmønstret er meget individuelt kan halvårlige terminsop­krævninger være umulige at betale på én gang, hvorfor strafrenter hurtigt vil begynde at løbe på.

 

Udvalget er orienteret om, at der fra 1. januar 1995 vil blive indført et nyt EDB-system på boligstøtteområdet, der muliggør opkrævning af terminsydelser kvartalsvist eller månedsvist.

 

Endelig har udvalget drøftet boligsikringsordningen og evt. at hæve indtægtsgrænsen, der siden 1989 har ligget på 128.000 kr.

 

 

Udvalget er imidlertid opmærksom på, at øgede udgifter på boligsikring især vil betyde øgede udgifter for kommunerne med den nuværende financieringsfordeling mellem kommunerne og Hjemmestyret.

 

Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at kommunalreformkommisio­nen finder det ønskeligt, at man vurdere boligsikringsordningen yderligere. Kommissionen har således anbefalet, at der under hensyntagen til kommissionens overordnede principper om kompetence og økonomisk ansvar, sker en ændret byrdefordeling på dette område. Udvalget skal sammenfattende om Pavia Nielsens forslag anbefale følgende:

 

For det første

- restancer på boligstøtteområdet analyseres så man får overblik over, hvor gamle restancerne er og hvor de stammer fra. Så en gældser­næringsordning i lighed med erhvervsstøtte området kan overvejes.

 

For det andet

- terminsudskrivning ændres fra halvårlige udskrivninger til henholdsvis kvartalsvise eller månedsvise udskrivninger tilpasset de enkelte kommuners individuelle behov, afhængigt af kommunens indtjenings­mønster.

 

Regler om afkrævning af strafrenter ændres således, at der ikke afkræves strafrenter såfremt der er indgået aftale om afdragsvis betaling af terminsydelsen. Og boligsikringsordningen vurderes i overensstemmelse med kommunalreform-kommisionens anbefalinger samt en evt. ændring af boligstøtteforordningen overvejes, hvad angår rentesats og tilskudssats afhængig af en evt. forbedring af boligsikringsordningen.

 

Boligudvalget skal afsluttende udtale, at udvalget forventer, at der tages initiativ til at ændre gældende regler i det omfang udvalgets anbe­falinger følges.

 

Udvalgsmedlemmerne er følgende:

Emilie Lennert

Jacob Sivertsen, fra Atasut

Ole Lynge fra IA

Ane Sofie Hammeken

undertegnede (Jonathan Motzfeldt), Siumut

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlemmet for boliger

Det er et medlemsforslg fra Nikolaj Heinric om lejeres overtagelse af deres udlejningsboliger og fra Pavia Nielsen er der et forslag om rentenedsættelse på boligstøtteområdet.

 

Landsstyret har noteret sig, at boligudvalget i sin betænkning fremlægger en række vurderinger og anbefalinger. Landsstyret er enig med boligudvalget i dets konklusion om Nikolaj Heinrichs forslag.

 

Gennem de sidste 35 år, er der bygget udlejningsboliger for adskillige milliarder kroner. Det offentlige har altid ydet så store tilskud til huslejerne, at disse aldrig har dækket forrentning og afskrivning af den investerede kapital og de faktiske udgifter til driften og vedligeholdelsen af boligerne.

 

Landsstyret er enig med udvalget i, at etablering af beboerdemokrati i udlejnings­boligerne vil give lejerne indsigt i og forståelse for, hvad det i virkeligheden koster, at drive de offentlige udlejningsboliger.

 

Landsstyret vil ligesom boligudvalget håbe, at etableringen af beboervalgte afdelingsbestyrelser vil forstærke borgernes interesse for, at gå aktivt ind i driften af deres boliger.

I den forbindelse finder jeg anledning til at bemærke, at landsstyret er glade for, at der her i landstinget er enighed om at støtte lejernes landsorganisation med de 309,000 kr, der i finanslovsforslaget er foreslået afsat i 1995 og 1996.

 

Landsstyret glæder sig til at følge den videre udvikling omkring beboerdemokrati i udlejningboligerne. I forbindelse med udvalgets drøftelse af Pavia Nielsens forslag, herunder restance stigning på boligstøtteområdet, så deler landsstyret udvalgets bekymring.

 

Jeg kan oplyse, at der i mit landsstyreområde, nemlig skattedirektoratet generelt arbejdes med problemet omkring restance niveauet.

 

Vi er så langt, at vi står umiddelbart overfor at igangsætte et lovforberedende arbejde omkring nedbringelse af restancerne, herunder også restancer på boligområdet.

 

De tiltag udvalget anbefaler omkring ændrede terminsopkrævninger ligger fuldstændig i forlængelse af de overvejelser og anbefalinger, der arbejdes med i administrationen. Landsstyret kan således tilslutte sig udvalgets anbefaling herom. Landsstyret vil også i den forbindelse vurdere reglerne omkring opkrævning af strafferenter.

 

Boligudvalget anbefaler, at boligsikringsordningen vurderes i overensstemmelse med kommunalreformkommisionens anbefalinger.

Hertil kan jeg blot henvise til, at landsstyreformanden i forbindelse af landstingets drøftelse af kommunalreformkommisionens betænkning udtrykkeligt lovede, at landsstyret vil følge op på de anbefalinger kommissionen fremsatte i sin betænkning.

 

Landsstyret er enig med udvalget i, at en evt. ændring af rentesatsen og tilskudssatsen på boligstøtteloven må ses i sammenhæng med, hvad der kommer til at ske på boligsikringsordningen.

 

Landsstyret kan således sammenfattende erklære sig enig i boligudval­gets anbefalinger og landsstyret vil tage initiativ til, at reglerne på området bringes i overensstemmelse hermed.

 

Mødeleder:

Partiordførerne, Ane Sofie Hammeken fra Siumut

 

Ane-Sofie Hammeken, Siumut

Vi går i Siumut i princippet ind for betænkningen afgivet af boligudval­get. Vi er enig i udvalget med hensyn til dets standpunkt som udvalget har indtaget vedr. Nikolaj Heinrichs forslag idet forskellen mellem huslejeberegningen for beboere, der bor i udlejningsejendomme, samt i BSU´s huse, klart viser, hvorfor beboere i udlejningsejendomme, uden videre ikke kan overtage deres lejlighed. Og vi skal i den forbindelse fremføre, at udlejningsejendommen udgør et materiel aktiv med økonomisk værdi for Grønlands Hjemmestyre, og som derfor ikke kan overdrages til lejerne uden betaling.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Pavia Nielsens forslag, er vi i Siumut enige i udvalgets henstilling.

 

Boliger på BSU-vilkår opføres i bygder og yderdistrikter under behørig hensyntagen til de muligheder som erhvervsstrukturen i det pågældende lokaliteter giver, og huslejen betales efter den økonomiske formåen. Restancerne inden for BSU-området er steget betydeligt siden 1990 som følge af, at renten er blevet forhøjet med to procent, samtidig med at tilskuddet er blevet reduceret med 10 procent.

 

Derved opnåede man, at forværre restancesituationen, både for Hjemmestyret og for husejerne. Fangeren og fiskeren, der før kunne leve op til sine huslejeforpligtigel­ser kunne ikke længere klare disse forhold og blev straffet med strafrenter, som blot blev lagt ovenpå den akkumuleret restance til trods for deres anstrengelser om, at komme i restance med huslejen.

 

Dette giver ekstra hårde byrder for fangere, der udelukkende lever af fangst, idet fangerne i 3 måneder fra maj til juli måned ikke har indtjeningsmuligheder, som følger af, at der er sælskinds-indhandlings­stop i denne periode. Umiddelbart efter denne periode, akkurat den første august tilskrives strafrenterne uden hensyntagen til årsagen til restancens opståen. Vi er derfor i Siumut  enige i udvalgets omfattende konklusioner vedr. Pavia Nielsens forslag som er på 6 punkter og skal henstille, at udvalgets henstilling bliver fulgt med hensyn til sagens videre gang.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for betænkningen afgivet af boligudvalget.

 

Jacob Sivertsen, Atasut

Når der er debatteres boligproblemer her i salen, plejer vi fra Atasut at deltage i debatten med stor interesse og udtrykker vores synspunkter klart og tydeligt. Ikke mindst på baggrund af, at boligrestancerne stiger og stiger.

 

Boligproblemerne taget under et har Atasut regnet med, at der under denne efterårssamling fremkom forslag til general løsning.

 

For det under forårssamlingen måtte man udsætte behandlingen af afbetalingen af boligleje, idet der manglede relevante oplysninger til brug for samlet vurdering af sagen. Ikke mindst fordi resultater af undersøgelserne for familiernes vilkår i Grønland ikke var afsluttet. Dette forlangte samlede landsting at sige før endelig stillingtagen.

 

Fra Atasut skal vi beklage, at der til trods for at boligrestancerne og andre restancer, ikke mindst i yderdistrikterne stiger og stiger og borgerne ønsker meget stærkt, at der bliver bragt på plads. Og så bliver sagen jo yderligere nedgang forhalet.

 

Vi finder fra Atasut, at det skaber utryghed i det med et flertal af borgerne i vort land er umuligt, at afbetale de store restancer.

 

Under denne samling foreslå Nikolaj Heinrich, at lejerne og overtager deres udlejningsboliger. Ligesom Pavia Nielsen foreslog rente-nedsættelse på boligstøttelån, må disse to forslag have været behandlet i boligudvalget.

 

Hvad Nikolaj Heinrichs forslag angår, mener Atasut, at man ikke kan gå uden om udvalgets indstilling yderligere af den årsag, at landsstyret brugte boligmassen som sikkerhed, da de stiftede yderligere lån i 1988 fra udlandet. Alligevel er vi enige i, at udvalget indstiller, at lejlig­hederne blokvis overtages af lejerne eller sælges.

 

Der bør gives mulighed herfor, idet vi mener at det bør undersøges og i forbindelse med stiftelsen af det nye boligselskab fra 1. januar 1995, idet vi er bekendt med, at mangeårige lejere af lejligheder er interesseret i at omdanne deres lejlighed til ejerlejlighed. Med hensyn til Pavia Nielsens forslag vil Atasut bemærke, at hvis forslaget bliver accepteret, vil det kun gavne lejere af DSU-huse. Og vi synes, at det ville være ærgerligt, af hensyn til yderdistrikterne, hvis forslaget ikke bliver godkendt.

 

Men mener, at det vil være bedst med en ordning, der gælder for alle borgerne i Grønland. Der foreligger jo i forvejen klare argumenter til denne ordning.

 

Der findes allerede oplysninger om økonomiske koncekvencer idet borgerne har behov for blot minimale forbedringer. Ikke mindst af hensyn til undersøgelserne om de grønlandske familiers vilkår, hvor fremgår at de meget vanskelig økonomiske vilkår har til følge, at boligrestancer samt andre restancer steg meget voldsomt i de senere år og som følger heraf det også strafrenter meget voldsomt. Fra Atasut mener vi, at man ikke længere kan lade det problem overhøre.

 

I udvalgsbetænkningen bemærkes det, at der på grund af de meget varierende indtjeningsmuligheden, er det meget tungt med de halv-årlige afbetalinger og at samme grund, kan strafrenterne stige meget hurtigt.

 

Denne ordning skaber dobbelte byrder, der ikke kan accepteres. Borgere, der ikke har råd til at betale de skyldige giver man meget større byrder i form af strafrenter.

 

For at bøde på det foreslås ændring i boligsikringen ved at forhøje det maximale grænse på 128.000 kroner.

 

Det har vi flere gange foreslået forhøjet, fra denne talerstol.

 

Det ville have gjort byrderne letter for de ....samfundet. Ikke mindst for borgere, der udelukkende har fangst som erhverv. Der ud over har vi foreslået, at det kommunale tilskud på 60 % nedsætte til 40 % for at lette kommunernes forpligtigelser.

 

Men hidtil har andre partier været helt passive for det ellers helt klare lettelser.

 

Udvalgets konklusion og indstilling, e's. med hensyn til BSU´s ydelser, at man undersøger, hvor gamle restancerne er og i lighed med erhvervsstøtte ordningen overvejer afskrivning. Dertil ønsker vi fra Atasuts side at restancer, der er 4-5 år gamle eftergives.

 

Det indstilles at de halvårlige opkrævninger reduceres til tre-måneders opkrævninger.

 

Udvalget indstiller dog månedlige opkrævninger og da de vil lette restancerne byrder, er Atasut indstillet på, at gå med til at det overlades til kommunerne, indføre en ordning efter kommunernes behov.

 

Udvalget mener, at den ordning med strafrenter, der bliver lagt ovenpå restancerne bør ændres.

 

Det ønskes at strafrenterne afskaffes i tilfælde af at der er truffet en aftale om afdrag af restancerne.

 

Vi er fra Atasut enige i dette forslag, men vil foreslå at folk uden fast indtjening frigøres fra strafrenter, idet man ikke kan straffe borgere, der ellers gør hvad de kan for at betale deres restancer.

 

Kommunalreformkommisionen foreslå, at kommunernes boligtilskud ændres og vi skal hermed indstille, at landsstyret snarest kontakter KANUKOA for at drøfte nedsættelse af den nuværende 50 procent, således at det nedsættes til 40 procent, så den nye ordning henføres snarest mulig.

 

De fattige kommuner bør ikke gives yderligere økonomiske byrder.

 

Fra Atasut skal vi til slut bemærke, at restancerne i dag er blevet så store, at det ikke længere kan inddrives fuldt ud. Derfor indstiller vi fra Atasut, at landsstyret arbejder på afskaffelse af strafferenter snares mulig og at bolighusleje til boligstøtten og restancer til ESU, ændres således, at med hensyntagen til det årlige indkomst, fastsættes bestemt procent som afdrag om året. Ligesom der indføres tilskud fra myndighederne for restancerne idet man på den måde vil opnå, at restancerne ikke længere stiger.

 

Med disse ord går vi ind for boligudvalgets indstilling.

 

Ole Lynge, IA

IA tager boligudvalgets betænkning vedr. landstingsmedlemmerne Nikolaj Heinrich´s og Pavia Nielsens forslag til efterretning.

 

Vi har positive forventninger til den nye ordning med opdeling i boligafdelinger og udbredt beboerdemokrati, som træder i kraft per 1.1. 1995 og håber, at lejerne vil gøre brug af de nye muligheder. Nikolaj Heinrichs forslag vil således delvis blive realiseret.

 

Der er derudover i dag allerede muligheder for, hvis en be­boergruppe ønsker det, at omdanne eksisterende udlejnings­boliger til andels-boliger, således at man kan komme til at eje en udlejningsejendom, godt nok ikke på individuel basis, men i samarbejde med andre lejere.

 

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at det offentlige bør være forpligtet til at opretholde en vis mængde udlejnings­boliger, som kan lejes til rimelig husleje.

 

Henset den store flytteaktivitet, der er imellem byerne og imellem bygderne og byerne, vil en total privatisering af boligområdet skabe andre uoverskuelige problemer, især når vi tænker på den stadig meget høje boligmangel der er i dag.

 

Med hensyn til Pavia Nielsens forslag går vi ind for boligud­valgets fem henstillinger. Derudover skal vi henvise det arbejde der er for tiden i skatteudvalgets regi, er igang omkring eventuel gældssanerings­ordninger.

 

Vi er desuden enig i Pavia Nielsens formål om at der findes frem til ordninger, som kan lette den økonomiske byrde til boligstøttehusejere og at den foreslåede undersøgelse gennem­føres med henblik på udmøntning af konkrete forslag.

 

Boligud­valget har desuden drøftet boligsikringsordningen. Vi skal i den forbindelse blot gentage det forslag Inuit Ataqati­giit efterhånden gentagne gange har fremsat, nemlig at til­skudsordningerne på boligområdet, boligbørnetilskuddet og boligsikringen bliver lagt sammen og at der indføres en øvre indtægtsgrænse på tildeling af boligtilskud på f.eks. 400.000 kr. En sådan omlægning kan gennemføres uden at påføre det offentlige flere udgifter, men til gavn for dem, der har det største behov.

 

Inuit Ataqatigiit tager med disse ord boligudvalgets betænkning til orientering.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Indledningsvis vil jeg give udtryk for vores enighed i boligud­valgets vurdering af forslaget fra Hr. Nikolaj Heinrich om vederlagsfri overdragelse af boliger til lejerne som ejendom.

 

Vi er ligeledes enig i, at nyordningen fra nytår vil give lejerne langt bedre muligheder for indsigt i de økonomiske forhold omkring de boliger de bor i, således at de efter dette tidspunkt vil få bedre mulighed for at dømme hvad det angår, indtil eventuel overtagelse af andelsbolig­vilkår.

 

I forbindelse med forslaget fra Hr. Pavia Nielsen om vilkårene for boligstøtte, kan vi ligeledes støtte udvalgets indstilling og især tilslutte os den analyse, der lægges op til af restan­cesituationen. Vi går ind for at terminsydelserne kan opkræves med kortere intervaller, eksempelvis kvartalsvise opkrævninger. Vi vil også anbefale, at administrationen af betalingerne skal strammes, således at restancesituationen kan gøres bedre.

 

Med disse ord skal vi anbefale at landstinget tager boligudval­gets betænkning til efterretning.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Før jeg kommer med vores indlæg, vil jeg beklage, at mit forslag desværre ikke kunne godtages, for der er virkelig folk, der har haft behov for dette.

 

Til nærværende efterårssamling har to landstingsmedlemmer fremsat forslag vedrørende boligområdet i Grønland og disse medlemmers forslag er blevet behandlet i boligudvalget.

 

Først vil jeg vedrørende forslag fremsat af Nikolaj Heinrich udtale, at jeg vil tage udvalgets stillingtagen til forslaget efter sin undersøgelse af sagen til efterretning. Dog vil jeg ikke undlade at komme med et par bemærkninger, da mit forslag ellers er velbegrundet.

 

Før i tiden blev alle mand, der har noget myndigheds.... givet mulighed for at kunne opføre deres eget hus. I begyndelsen af 50'erne påbegyndte man så etagebyggeriet og denne ordning medførte, at midler til lån til opførelse af egen bolig blev stærkt reduceret.

 

Midlerne blev endda så stærkt reduceret, at det næsten ikke mere var muligt at få lån til opførelse af eget hus i byerne. De eneste muligheder af betydning blev herefter at søge om lån dertil hos bankerne eller lignende pengeinsti­tutter. Det jeg har anført i mit forslag, at der ikke er tvivl om, at mange familier, der i mange år har været trofaste lejere i lejligheder, endda op til flere gange har betalt værdien af deres lejlighed, har boligudvalget forbavsende hurtigt søgt om at forbigå dette faktum med et anstrøg af foragt.

 

Til den hurtige forbigåelse er anført forskellige grunde, såsom at man ikke betaler renter, at man ikke betaler til forsikring, at man ikke betaler til vedligeholdelse og til andre udgifter, hvad disse end er. Endda har man anført, at ejere af egen bolig selv betaler udgifter til varme og el.

 

Disse argumenter ligesom antyder at lejerne af lejligheder ikke betaler til varme og el. Endvidere er der nævnt en lang række andre eksempler på van­skeligheder samtidig med at man oplyser, at det offentlige har et stort underskud i forbindelse med udlejning af beboelses­ejendomme. Efter min mening er udvalgets argumenter om van­skelighederne alt for overdrevne, da lejerne helt særskilt også betaler udgifter til varme og el.

 

Endvidere dækker huslejen også udgifter til renovation, viceværternes løn samt vedlige­holdelse. Når udlejningslejlighederne er færdigopført beregnes lejernes månedlige huslejer på grundlag af, at lejlighedernes opførelsesudgifter skulle være færdigbetalt efter forløbet af 33 år. Heri fradrager man ikke det tilskud man normalt får ved opnåelse af lån til egen bolig. Og da huslejen bliver sat op mange gange gennem årene, må åremålet til fuld betaling til opførelsen af boligerne blive meget kortere.

 

Derfor kan talen om at lejlighederne alene giver underskud ikke være helt rigtig. Der er umuligt, at der må være mennesker, der har beboet deres lejlighed fra de var ganske unge af til deres alderdom, skal fortsætte med at betale stadig stigende husle­jer. Sådanne forhold er vi også måske de eneste i verden der må leve med. Disse forhold kan ikke fortsætte og såfremt der ikke kan findes frem til en ordning efter mit forslag, må man snarest stoppe opførelsen af etagehusene.

 

I stedet bør man overføre midlerne til BSU-ordningen, således at flere personer, der ønsker at have eget hus, kan får mulighed herfor, og samtidig med at denne udvikling er kommet i gang, kan folk, der ønsker at flytte ind i udlejnings­ejendommene, begynde at flytte ind i de forladte lejligheder. Det er jo heller ikke betryggen­de at må meddele, at vi ikke længere kan betale af på vor udlandsgæld samtidig med at vi får at vide, at vi snart kan blive udsat af vore boliger.

 

Jeg har udmærket landstingsmedlem Pavia Nielsens forslag. Efter hvad vi ved har vi også forstået, at rentestigningen fra 4-6% også er blevet et af vanskelighederne.

 

Et af landsstyrets slogans i dag er blevet, at boligudgifterne ikke skal stige. Samtidig med at man hører denne dejlige og positive stemme stiger udgifterne til lejligheder og boliger opført for BSU-midler fortsat. Og som årsag angives rentestigningen og man kan forstå, at man ikke længere kan nøjes med at konstatere dette forhold.......

 

Derfor må det også være nødvendigt med en eller anden ordning på dette område.

 

I betænkningen er det anført, at gennem nedsættelse af renten til 4% vil betyde et tab på landskassen på 19 mio. kr. Det skal man veje for og imod, bliver så om man skal lade restancestig­ninger for mange familiers vedkommende fortsætte for at kunne bibeholde et indtægts-potentiale til landskassen på 19 mio. kr., eller om vi kan komme ud over problemet gennem anden ordning.

 

Derfor er jeg fuldt ud enig i udvalgets forslag til løsning af dette problem i håb om, at disse tiltag vil kunne vise, hvilke initiativer der vil kunne hjælpe os ud af dette problem.

 

Med disse bemærkninger til jeg tage betænkningen til efter­retning og til sidst vil jeg blot udtale, at jeg senere vil følge mit forslag op igen, da det er af meget vigtig betydning.

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen:

Forinden landsstyremedlemmet for boliger kommer med en be­svarelse, så er at sidste ordførers kritik af, at man ikke kan fremsætte forslag på hvilken som helst, så skal jeg fra for­mandskabet udtale, at vi følger denne forretningsorden og når udvalget først kommer med sin stillingtagen efter at man har hørt forslaget, det er det man har fulgt, det er en præci­sering. Og så er det landsstyremedlemmet.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomi og boliger:

I denne debat kan jeg forstå, at samtlige partier, selvfølgelig med forskellige baggrunde, men med hensyn til udvalgsarbejdet og de indstillinger, der bliver foreslået fra udvalget, at alle støtter dem og i den forbindelse, det der blev sagt i betænk­ningen, at man går ind for dem fuldt ud, men det er helt klart, at det der blev nævnt i betænkningen og som også blev godkendt og har forstået at man er gået ind for betænkningen, så skal jeg udtale, at med hensyn til betalinger på boliger til ren­overing og lignende, hvis som man hele tiden ser, at det ikke er betryggende, så skal vi fra landsstyret side udtale, at vi til stadighed får dem vurderet hele tiden.

 

Et af ordførerindlæggende kom ind på hvornår vil man tage en beslutning. Der er flere ting, der trænger til at blive under­søgt med hensyn til boligbyggeri og finansiering af bolig­byggeri og her, med hensyn til levevilkårsundersøgelserne af den grønlandske familie, at man har ventet på den, det er baggrunden for det er, at vi endnu ikke har fået mere udtømmen­de grundlag til at kunne opnå tiltag for at lette renoverings­opgaverne.

 

Det vi har gjort her er, at anlægspriserne er stillet med hensyn til kvadratmeterprisen. Selvfølgelig har det jo en meget stor konsekvens, der er tale om flere millioner kroner og selvfølgelig vil det også medvirke til, at restan­cerne på boligområdet ikke stiger.

 

Boligudvalgets forslag, den forstår jeg at samtlige går ind for, og jeg vil også takke for og så vil vi udtale, at man i de tidligere debatter med hensyn til boligspørgsmål, at når man tør diskutere dem, så bliver der også fremført forskellige løsningsmodeller og bliver vurderet.

 

Selvfølgelig med hensyn til de kritikpunkter, der bliver påpeget her og som trænger til at blive løst, så vil det også ud fra vores økonomiske formåen opnå at disse bliver løst og jeg må også udtale, at de ting man diskuterer her og det, der blev fremført fra forskellige partier, de er forståelige og viser, at forholdene indenfor boligsituatio­nen og med hensyn til husleje, at der er grund til at undersøge det og hvis det er nødvendigt og hvis der er grundlag for det, for ligesom jeg har sagt, så viser jo levevilkårsundersøgelsen nogen resulta­ter, så skal vi igang med vores forberedelser og derfor i denne debat og de indstillinger, der blev godkendt fra boligudvalget, også fordi at boligudvalget og man sammen med andre, hvilke muligheder de kan få og hvilke finansierings­muligheder der er, hvis det skal blive realiseret.

 

Det er altså de ting man i de måneder vil have undersøgt, men jeg har ikke fundet det nødven­digt at påpege på enkelte forhold her, fordi man klart fra partiernes side omkring de kritikpunkter og de ting, man er tilfredse med, det finder jeg som grundlag for nogen der peger på hvilke tiltag vi skal tage i fremtiden.

 

Jeg har ikke sagt blot for at forhale løsningerne, men ikke blot taget bemærkningerne til efterretning, det vil blive vurderet. Og med hensyn til forbedringsmuligheder indenfor boligområdet, det vil vi selvfølgelig i fremtiden bearbejde og det første, der skal være med i den forbindelse, det er lands­styrets tiltag på det område. Ikke blot boligområdet, men også ud fra familiernes økonomiske formåen.

 

Derfor med hensyn til helt enkelte, som helt klart må rettes og uden at pege på dem, så med hensyn til udvalgets vurdering og ordførerind­læggenes kritikpunkter og løsningsmodeller, disse skal blive vurderet og derefter kan vores tiltag blive realiseret.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg har til efterårssamlingen 1993 foreslået det forslag, som nu bliver debatteret, altså det blev ikke debatteret sidste efterår, men blev udsat til landstingets forårssamling 1994.

 

Det blev udsat igen i forårssamlingen til efterårssamlingen med baggrund i at man vil afvente resultaterne fra levevilkårs­undersøgelsen og at der vil blive udarbejdet en redegørelse og man har så afventet det og nu har man undersøgt levevilkårene og vi har set redegørelsen eller rapporten og hvor man bl.a. ser, hvordan familiernes økonomi er, og derfor har jeg ellers håbet på, at mit forslag kan blive løst til en imødekommelse af mit forslag.

 

Jeg vil blot ellers lige gentage, jeg har ellers foreslået, at man den beslutning, der blev gældende fra 1990, nemlig at boligstøttelån til huse, at 4% renten bliver forhøjet til 6%, og at det generelle tilskud blev nedsat fra 40% til 30%, altså det skal nok siges mere forståeligt, at de fremtidige restancer bliver forhøjet med 12% ved at man gør sådan og at sådan en ordning, den er meget alvorlig med økonomien under ét, og vi skal heller ikke glemme, at man ved at gøre sådan med en sådan stramning, ikke har været til gavn for inddrivelse af restan­cer.

 

Grunden til at jeg siger det er, at da vi overtog boligom­rådet fra staten, så overtog vi også 53 mio. kr. uinddrevet gæld og at disse gældsposter blot er fortsat og været stigende og til denne finanslov kan vi se, at den uerholdte gæld er på 72 mio. kr. og til næste år, så har man vurderet at den ikke-betalte gæld vil komme op på 85,9 mio. kr., og derfor med hensyn til at hvis vi skal have en gæld-inddrivningspolitik, så trænger det til at blive rettet op på det område. Hvis vi skal have et trygt samfund, som kan .... sig selv, det plejer vi at sige også fra vores partis side, et sundt og trygt og glad samfund.

 

Hvis vi skal opnå dette, så burde vi fremføre noget gæld, som de kan magte at betale og derfor trænger der ikke længere at blive strammet så meget og jeg vil ellers håbe, at der kommer en mere rimelig ordning til samfundet. Derfor med hensyn til det man samles om nu, at der er forskellige ting, der skal vægtes, det har jeg forståelse for og jeg håber, at man i det videre arbejde kan tage en løsning, som kan bedres af samfundet, fordi i dag med hensyn til gæld, som er SIK-med­lemmer og som er ansat og som ikke er fangere og fiskere, det er også til stor byrde, men det er også en stor byrde for fangererhvervet, men man har ikke råd til at kunne betale den gæld og nu, hvor man skal have nogen betalinger afdraget månedsvis ved at man fratrækker dem i løn, men som sagt håber jeg at dette bliver løst tilfredsstillende.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Selvfølgelig så skal jeg som forslagsstiller, at den ikke bliver vel modtaget fra partierne, det skuffer mig fordi jeg som allerede har sagt, så har udvalget sagt, at men jeg har lagt mærke til, at IA, at denne løsning i fremtiden kan blive taget op i gang. Det er vist det de har sagt.

 

Landsstyremedlemmets besvarelse af betænkning afgivet fra boligudval­get omkring renter og renoveringsudgifter, at disse ikke kan dække de udgifter, der er forbundet med lejen, at det så er underskudsgivende. I den forbindelse skal jeg sige, at man ved brug af det offentlige midler ikke ved lån, at det så bliver bygget.

 

Jeg kan ikke rigtig forstå på hvilken område, der skal være nogen renteud­gifter, og det bliver og sagt, at i og med at disse boliger bliver jo mindre værd og deres værdi falder, mens huslejen stiger og selvfølgelig i en tid, hvor det næsten trænger til at blive afskrevet, at huslejen er steget helt op til det 5-dobbelte.

 

Selvfølgelig m.h.t. renovering det kan man diskutere, men lad mig fremføre omkring, at det er urentable fordi jeg i mit forslag har foreslået, at det man har bygget de ti blokke i Narssasuaq nu, at da de byggede 50, så havde det 5 mil. og da det er tid, så er det jo 50 mil. kr. og i dag er den gennemsnitlige huslejebetaling på 4.000 og vi kan også se, at man får betalt 180.000 kr. om måneden også med tid 1,8 mil. kr., og da der tale om 12, så har man betalt ca. 25 mil. kr. og næsten halvdelen af den værdi det har kostet at bygge og derfor kan man se, at selvom det måske eventuelle i regnskaberne er helt uden værdi og derfor m.h.t. det der blev fremsat fra Siumut, at det ikke kan overdrages vederlagsfrit til lejerne. Det er kun lejerne alene, der har betalt det. Det offentlige har ikke betalt. Gad vide hvor mange gange lejerne har betalt?

Det er noget som bliver overdraget gratis fra staten uden, at det er lejerne der har betalt overdragelsen.

 

Derfor mener jeg, at man uden at forstå i hensyn af mit forslag, at man har taget nogen stillingtagen til den.

 

De ting der blev fremført forskellige problemer fra udvalget. Vi kan ikke regne med, at der vil komme nogen helt klare færdige løsningsmodeller fra himmelen. Det er sådan nogle problemer som vi ikke kan løse og det er noget som vi skal prøve på at løse. Det er noget som vi selv arbejder med, så må vi også blot udtale, at det er sket udfra samfundets behov.

 

Ane Sofie Hammeken.

Det er m.h.t. Nikolaj Heinrichs udvalg om, at udvalget m.h.t. Nikolaj Hein­richs forslag, så har den, at den ikke er blevet undersøgt noget, der vil jeg lige komme med en rettelse.

 

Udvalget har også noget nøje behandlet Nikolaj Heinrichs forslag, og på baggrund af de forskellige undersøgelser, så har udvalget være nødsaget til at tage den beslutning. Det er ikke sådan, at man har gjort overfladisk og arbejde.

 

Det som det som Nikolaj Heinrich prøver på at fremføre, at man selvfølgelig har man i fuld forståelse til forslagets essens, det har vi også diskuteret og behandlet i udvalget. Derfor m.h.t. at han siger sådan nogle nedladende, det er ikke korrekt.

 

Landsstyremedlem for boliger.

Jeg håber ikke, at jeg har misforstået Nikolajs udtalelse. De blokke han taler om storsletten 10 blokke der var tale om, hvormeget anlægsudgiften var, og er forbavset over, at vi skal betale så meget i dag for at bo der.

 

Det koster naturligvis og anlægge boliger, og skal vi have midler dertil, og så skal vi samtidig tænke på hvormeget priserne stiger. Det kan være overdrevet at sige, at priserne stiger fra 5 til 50 millioner, det kan måske være over­drevet, men vi er nødt til at holde os ajour med vore udgifter m.h.t. ren­overing og lignende.

 

Vi kan ovre i blokkene nævne, at der de sidste par år har været omfattende renoveringer og disse renoveringer har naturligvis også kostet penge. Det var ikke alene renoveringen. Samtidig skal vi tænke på vedligeholdelse og drift og så skal jeg samtidig erinde om, om det er korrekt, at det er klart det kniver med at betale en husleje på 80.000, når indtægten er faldet, men som bekendt er der forskellige muligheder for at give tilskud til de faktiske boligudgifter. Huslejerne er frosset ned i øjeblikket, vi stiger ikke. Og regninger de bliver sendt til beboerne og af hensyn til de fremtidigt udgifter, og jeg er glad for at kunne redegøre for det der er blevet forelagt.

 

Skal der udnyttes godt af udgifterne, så skal der politik til.

 

Mødeleder.

Og dermed er punkt 58 færdig. Betænkningen fra boligudvalget.

Og jeg vil foreslå for landstinget, at vi fortsætter resten af dagspunkt fra kl. 14.00 og holder middagspause fra nu af.

 

Punktet sluttet

 

 

 

Mødet fortsætter.