Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 61-1
1-1. behandling	1-2. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 24. oktober 1994 kl. 14.50.

 

Dagsordenens punkt 61.

 

Betænkning afgivet af socialudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Bendt Frederiksen, formand for socialudvalget:

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut, har til denne samling fremsendt forslag om nedsættelse af en kommis­sion til imødegåelse af selvmord. Endvidere har Lands­tingsmedlem Agnethe Nielsen, Atassut, til denne samling fremsendt forslag om etablering af behandlings­center i Grønland for alkoholmisbrugere.

 

Forslagene er blevet henvist til behandling i Social- og arbejdsmarkeds­ud­valget.

 

Udvalget har, ud over at drøfte det konkrete forslag, fået orientering fra Direktoratet for Sociale Anliggen­der- og Arbejdsmarked om mulige årsager til selvmord, endvidere har udvalget fået konkrete oplysninger om statistisk materiale vedrørende selvmordsantal i Grøn­land, udarbejdet af Direktoratet for Sundhed og Miljø.

 

En af årsagerne til selvmord kan blandt andet være føl­gen af opbrud i traditionelle livsmønstre, f.eks. køns­roller, familie, og arbejdsliv. Den enkelte møder ofte modsatrettede krav fra omgivelserne, og det er ikke længere muligt at handle efter forud fastlagte regler, eller være i overensstemmelse med andre i alle de beslutninger, man må tage. Den enkeltes rolle er ikke længere på forhånd fastlagt, men udvikles og skal udvikles individuelt.

 

Det er i den forbindelse blevet oplyst, at der på landsplan, groft sagt, stadig er tale om "et selvmord om ugen" med hovedvægt på unge grønlandske mænd.

 

Fælles for mange af de unge selvmordere, som indgår i undersøgelserne er, at deres livshistorie ofte er præget af tidlige svigt, mishandlinger og overgreb af for­skellig art, og at deres ensomhedsfølelse er fulgt af en stærk angst, desperation og fortvivlelse.

 

Udvalget er blevet orienteret om de bestræbelser, der pågår med hensyn til forebyggelse af selvmord, som sker med udgangspunkt i det enkelte menneskes liv, og i en erkendelse af, at et godt liv ikke er ensbetydende med et problemløst liv. Netop gennem arbejdet med proble­mer, herunder sorger og modgang, er der muligheder for at styrkes og udvikles. For at kunne det, har man brug for menneskeligt fælles­skab til at lære at føle tillid, at kunne give og modtage kærlighed.

 

På denne baggrund skal udvalget indstille, at der ikke kan anbefales nedsættelse af en kommission.

 

Udvalget indstiller, at styrkelsen af arbejdet kan ske med henvisning til følgende:

1. at støtte de igangværende selvhjælpsgrupper "Ki­si­miinngilatit"   både moralsk og økonomisk.

 

2. at intensivere offentlige debatter ved møder, og igennem medier,   med diskussion af årsagerne til selv­mord, og omkring mulig-­   hederne for at for­hindre selv­mord.

 

3. at støtte nedsættelse af lokale støttegrupper, selv­hjælpsgrupper,   som kan hjælpe den selvmords­tru­ede, og de efterladte efter et   selvmord.

 

4. at inddrage børne- og ungdomssammenslutningen "Sor­laq" med   hensyn til udbyggelse af oplysnings­arbejde, så børn og unge     bliver i stand til at forholde sig til affekthandlinger blandt unge, og dermed kan modstå eventuelt afsmittende virk­ninger et selvmord, begået af ens kammerat, ven, eller familie­medlem kan   have.

 

Udvalget har endvidere drøftet forslaget fra Lands­tings­medlem Agnethe Nielsen om etablering af behand­lings­center i Grønland for alkoholmis­brugere.

 

Udvalget har, ud over at drøfte det konkrete forslag, gennemgået statistisk materiale vedrørende det dalende antal ­klienter, som har været til behandling siden 1987. Dette kan ikke alene tages som udtryk for, at behovet er for nedadgående. Nedgangen kunne ligeledes være udtryk for økonomisk stagnation i kommunerne. Endvidere blev udvalget orienteret om målsætning, målgruppe, be­handlingsmodel, behandlings­behov, plads­nor­mering og beboere, personalebehov, anlæg og drift i forbindelse med overvejelse af etablering af behand­lingscenter i Grønland.

 

Siden 1986 er der løbende gjort overvejelser om, hvor­dan man kan være med til at forbedre mulighederne for tilbud til alkoholmis­brugere med behandlingsbehov.

 

Som det første resultat af overvejelserne om andre tilbudsmuligheder, engagerede Alkoholrådet sig i for­året 1987 i en forsøgsordning med behandling af alko­holmis­brugere i Island og senere i Danmark, i samarbej­de med en række kommuner. Landskassen yder 50 % af udgiften, mens den pågældende klients hjemkommune yder de re­sterende 50 % såfremt de opstillede kriterier er opfyldt. Kriterierne er følgende:

 

1. Man skal være dobbeltsproget (grønlandsk/dansk), idet behandlingen foregår på skandi­navisk/dansk.

 

2. Man skal være motiveret for behandlingen, idet be­handlingen   bygger på frivillighed.

 

3. Familiær opbakning er en nødvendighed, idet vedkom­mende for   brug for familiens støtte, når han/hun vender tilbage.

 

4. Fast tilknytning til kommunen er sat som betin­gel­se, således at   der i kommunen kan oprettes en gruppe for hjemvendte klienter.

 

Udvalget bemærkede, at eftersom behandlingen foregår på skandinavisk, kan tilbuddet ikke ydes til enkelt­spro­gede grønlændere, som givetvis har lige så stor behov for behandling.

 

Udvalget blev endvidere orienteret om, at et alkoho­list­behandlingscenter påtænkes drevet i socialt regi, efter Lands­tingsforordning nr. 6 af 28. april 1988 om institu­tioner med særligt formål til voksne, der giver hjemmel til oprettelse og drift af et behandlingshjem, som det fore­slåede.

 

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked skønner, at der er behov for et behandlingshjem med plads til maksimalt 10 personer, herunder eventuelt 1 familie. Pladsnormeringen skal tages som udtryk for en insti­tutions­størrelse, der er overskuelig og funktio­nel.

 

En institution af denne art vil kræve fysiske rammer i en størrelsesorden på cirka 350 kvm.

 

Den samlede anlægsbevilling til etablering af alkoho­listbehandlings­center er på 7,0 mio. kr., med udgangs­punkt for påbegyndelse af anlægsarbejdet i 1998.

 

Dette fremgår af finanslovsforlag 1995, og der er således sket en forskydning i forhold til finanslov 1994. Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked har, i forbindelse med planlægningen af finans­lovsforslag 1995, forsøgt at fremrykke projektet til 1995, men underlagt de nuværende rammer for overslags­årene frem til 1998, har det ikke været muligt at afsætte en bevilling  i denne størrelsesorden før i 1998.

 

Udvalget blev orienteret om, at i forbindelse med tilrettelæggelse af finanslov 1995, fik etableringen af autistinstitutionen meget høj prioritet, hvilket umid­delbart fik den konsekvens, at etablering af alkoho­listbe­handlingscenter blev udskudt til 1998. En bibe­holdelse af alkoholistbe­handlingscenteret i 1996, ville have krævet en fremrykning af bevillingen i 1998, til eksempelvis årene 1996 og 1997.

 

Udvalget anbefaler, at det igangværende tiltag omkring hjemtagelse af handicappede og arbejdet med autistiske børn ikke forringes.

 

Det er flertallets opfattelse, at Landstingets hidtidi­ge ordning om tilbudsmulighederne for behandling skal styrkes, herunder ikke mindst, at tilbuddet skal kunne tilbydes til enkeltsprogede grønlændere samt at de øvrige forebyggelsestiltag skal være i overensstemmelse med den overordnede alkoholpolitik, der er lagt op til med "Inuuneq Nakuuneq".

 

Udvalget ind­stiller, at anlægsbevillingen som er an­slået til at være på ialt kr. 7,0 mio. kr. i 1998, skal frem­rykkes, til årene 1996 - 1997 uden at dette går ud over det igangværende arbejde med hjemtagelse af handi­cappede og etablering af en autistin­stitution.

 

Med disse bemærkninger overlades sagen til Landstingets drøftelse.

 

Da jeg allerede har nævnt socialudvalgsmedlemmer i min første forelæggelse, vil jeg ikke nævne dem her.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:

Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg har ved denne samling, behandlet forslag stillet af Lands­tings­medlem Jacob Sivertsen om nedsættelse af en kommi­ssion til imødegåelse af selvmord, samt forslag stillet af Landstingsmedlem Agnete Nielsen om etablering af be­handlings­center i Grønland for alkoholmisbrugere.

Og jeg skal besvare betænkningen.

 

Det fremgår af betænkningens konklusion omkring ned­sættel­se af en kommission, at udvalget kan tilslutte sig de tiltag, der allerede pågår omkring forebyggelse af selvmord og oplysninger om årsagerne til selvmords­problemet. Endvidere tilslutter udvalget sig de tiltag, der er foreslået med henblik på at styrke forbyggelses­indsatsen, og finder på denne baggrund, at arbejdet ikke skal flyttes til en kommission, men skal fortsætte i de berørte direktorater og organisationer.

 

Landsstyret er ligeledes af den opfattelse, at hoved­virkemidlerne mod dette ulykkelige problem, er den forbyggende og oplysende indsats, og takker hermed for udvalgets opbarkning til den iværksatte indsats.

 

Udvalget ønsker, at fremrykke anlægsbevillingen for et alkoholcenter frem til årene 1996 og 1997. Samtidig ønsker udvalget fastholdt døgninsti­tutionstiltag iværk­sat på handicapområdet.

 

Landsstyret er enige med udvalget i behovet for en alkoholbehandlings­institution, men kan ikke tilslutte sig en fremrykning af bevillingerne på nuværende tids­punkt.

 

Der er ikke indenfor de bevillingsmæssige rammer i Finansloven 1995 og overslagsårene realistiske mulig­heder for en fremrykning af projektet. Dette gælder såvel driftsdelen som projektets anlægsudgifter.

En fremrykning af dette anlæg ville skulle ske på bekostning af kommunale byggeprojekter på børne- og ældreområdet.

 

Imidlertid vil Landsstyret i perioden op til etable­ring af alkoholbe­handlings­hjemmet foretage målrettede ud­dannelsestiltag således, at et grønlandsk sproget og kvalificeret personale er til rådighed ved institutio­nens start.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til betænkningen fra landstingets social- og arbejdsmar­kedsudvalg.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat forslag om nedsættelse af et kommission vedrørende selvmordspro­blematik­ken og Landstings­medlem Agnethe Nielsen har fremsat forslag om etablering af en institution, der kan af­hjælpe folk med alkoholproblemer.

 

I Siumut har vi drøftet disse forslag seriøst, og skal fremkomme med følgende kommentarer.

 

Når man begynder at diskutere et problem, hvad det så end kan være, har man tendens til alene at fokusere på dette emne. Når man således begynder at fokusere på det specielle emne, har man tilbøjelighed til at glemme omgivelserne, idet man glemmer følgende:

 

- hvad er årsagen til problemet?

- hvordan kan man løse problemet?

- hvilke tilstødende problemer skal man tage med?

- hvad er nødvendigt til problemets løsning?

 

Årsagerne til de fleste selvmord bliver aldrig opkla­ret, mens andre tilfælde ender med, at man gætter sig frem til evtentuelle årsager. Kendsgerningen er jo, at disse stakkels skæbner normalt er fysisk stærke og sunde, men har et psykisk problem, som medborgerne ikke er op­mærksomme på, fordi de på forhånd lukker sig inde for at skjule deres problemer og så at sige aflåser deres inderste døre og er parat til også at aflåse de ydre døre.

 

Hver dag får vi tilmålt nok een dag at leve i. Og vore muligheder for at leve livet lykkeligt er i sin grund­substans mange, vel at mærke, hvis man ikke alene fokuserer på sin egen situation, men også ser sig om og mærker, at man er med i en større sammenhæng.

 

Imidlertidig er vi havnet i en situation, hvor det er pengene der dirigerer livet. Det er ligesom om man har skubbet menneskelige problemer fra sig, eftersom man alene koncentrerer sig om pengene. Alle menneskelige problemer menes at udspringe fra de for håndenværende pengemidler.

 

Penge er blevet gjort til det vigtigste i vort daglige liv, idet man alene fokuserer på dette synspunkt såle­des, at vi er nødt til at spørge os selv: -- Har man omsat kærlighedens værdi til pengeværdi?

- Er kærlighed efter­hånden kun et tomt ord vi bruger?

 

I det daglige liv tænker man ikke meget på børnenes følelser. Når vi får problemer i dagliglivet træder de materielle problemer i forgrunden og på den måde glem­mes at også børnene har krav på samme respekt som voksne. Det kan jo tænkes, at vi gennem mere fleksibel holdning til problemerne kan gøre de daglige materielle pro­blemer mindre ondartede.

 

Det er alarmerende at erfare, at der gennemsnitligt sker et tilfælde af selvmord hver uge, når man tager Grønland under ét.

 

Den omstændighed, at så mange af vore medborgere vælger at tage sit eget liv er meget alar­merende og kan ikke forbigåes i tavshed.

 

Imidlertidig mener vi fra Siumut, at der ikke bør nedsættes en kommission vedrørende selvmordsproblema­tikken, alene af den simple grund, at man ikke kan løse livets problemer gennem en kommission.

 

Bestræbelserne må have deres udspring i selve livet og meningen med livet. Vi må være bedre til at samarbejde med hinanden gennem større åbenhed og gensidig tillid.

 

I den anledning skal vi fra Siumut erklære os enige i indstillingerne fra udvalget om styrkelse af igang­værende arbejder og kommende initiativer, som er føl­gende:

 

- at styrke samarbejdet gennem samarbejdsorganet "Kisi­miingila­tit" (du   er ikke alene) og gennem Fællesrådet for børn og unge "Sorlak" samt   gennem oplysnings­arbejde, debatter og forebyggende initiativer.

 

Fra Siumut kræver vi, at alle de nævnte initiativkilder styrkes således, at de kan være med i kampen imod selvmordsprocenterne.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Agnethe Nielsens forslag om etablering af alkoholafvænningsinstition, skal vi fra Siumut blot nævne, at vi går 100 % ind for forslaget.

 

Når vi tager Grønland under et, kan vi ikke benægte, at der findes spiritusmisbrug sted og, at nogle har spiri­tusproblemer.

 

Som følge af spiritusmisbrug ender mange børn i en ensomhedssituation, som følge af spiritusmisbrug er husspetakler mange, som følge spiritusmis­brug behandles mange ubehagelige drabssager, som følge af spiritusfor­bruget sker selvmord blandt unge, ja selv blandt børn.

 

Disse ting som sker på grund af alkohol overser vi ofte. Som om vi ikke helst ville kigge den anden vej. Vi overser ligesom et barns bedende, et barn som føler sig ensomt og håber at blive forstået og hjulpet på en eller anden måde.

 

Et menneske som har et alkoholproblem og som håber på at blive hjulpet må vi naturligvis hjælpe.

 

På baggrund af de forannævnte skal vi fra Siumut kræve, at der iværksættes arbejde med henblik på afhjælpning af personer med alkoholproblemer så tidligt som muligt, således at man ibrugtager dertil egnede allerede ek­sisterende bygninger og skal samtidigt foreslå igangs­ætning af uddannelse af kvalificeret personale, ligesom vi skal foreslå videreuddannelse og efteruddannelse af de allerede eksisterende kræfter på området.

 

Med disse bemærkninger tager vi betænkningen fra Lands­tingets sociale- og arbejdsmarkedsudvalg til efter­retning.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Om Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg ved­rørende forslaget fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen om ned­sættelse af en kommission til imødegåelse af selvmord og forslaget fra landstingsmedlem Agnethe Nielsen om etablering af behandlingscentre i Grønland for alkohol­misbrugere vil vi udtale følgende.

 

For det første, har Direktoratet for Sociale- og Ar­bejdsmarked og Direktoratet for Sundhed- og Miljø givet udvalget orientering om mulige årsager til selv­mord og om konkrete oplysninger om statistisk materiale ved­rørende selvmordsantallet i Grønland.

 

Udfra disse oplysninger og udfra oplysninger fra for­slagstilleren Landstingsmedlem Jakob Sivertsen er det alarmerende at konstatere forholdene og udfra hensyn til befolkningsantallet i Grønland taget i betragtning. Derfor må vi give forslagsstilleren ret i, at det er nød­vendigt og, at der skal tages initiativ til foran­stalt­ninger føromtalte.

 

Dette blev iøvrigt bekræftet af landslægens udtalelse i radioen igår, hvor nødvendigt det er at iværksætte foranstaltning til imødegåelse af forholdene. Vi kan jo konstatere, at de selvmord der er begået, er sket er flertallet unge, som samfundet har brug for.

 

Selvmordet i Grønland taget i helhed støtter vi ud­valgets indstilling om, at der ikke nedsættes kommis­sion, men istedet kom man med fire forslag til fore­byggelse. Disse forslag betragter vi ikke som den endelige løsning af forslaget, men anbefaler at disse bliver taget som igangsætning, idet vi mener, at pro­blemet er akut og alvorligt.

 

Vi finder det også nødvendigt for at initiativet kunne få en positiv resultat, så kan man ikke komme uden om den økonomiske støtte.

 

For at kunne gennemføre projektet er det nødvendigt at uddanne medarbejdere og kvalificerede instruktører til brug i forebyggelses­arbejdet.

 

Vi har jo erfaringer udfra de tragiske hændelser der er sket, og man har erkendt, at det er nødvendigt med disse ekstraordinære foran­staltninger.

 

Med hensyn til Landstingsmedlem Agnethe Nielsens for­slag om oprettelse af behandlingscentre for alkoholi­kere, skal vi udtale, at vi er vidende om, at forslaget ikke er nyt og vi skal kraftigt beklage, at Landsstyret ikke har gjort noget ved problemet på et tidligere tidspunkt. Vi er vidende om, at flere kommuner har taget initiativ med tilbud, men i følge finansloven er der planer om at afsætte midler til formålet først i 1998.

 

Vi ved, at dobbeltsprogede i dag har mulighed for at få behandling uden problemer, men udfra oplysninger fra direktoratet er disse tal dalende. Årsagen til dette kan formodes at være kommunernes manglende økonomiske formåen. Dette er selvfølgeligt beklageligt at ude­lukkende grønlandsksprogede stadigvæk endnu ikke har mulighed for at blive lægeligt behandlet uden en sprog­lig barriere.

 

Man må jo konstatere, at den største årsag til fora­nomtalte med hensyn til selvmord er spiritusmisbruget, og dette rammer familien hårdt og kan for en del fami­lier med­føre en ellers ikke ønskelig familieadskillel­se.

 

Atassut og Issittup partiia beklager dybt, at Lands­styret udskyder løsning af problemet, når det erkendes, at selvmord og spiritusmisbrug er et alvorligt sam­funds­problem.

 

Vi ønsker derfor på det kraftigste, at finansieringen af behandlings­centret fremrykkes.

 

Med disse ord går vi ind for betænkningen.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit har med stor forståelse set på det ulykkelige pro­blem, som en del af vores medborgere er et offer for, især for de yngre mænds vedkommende, hvor selvmord desværre er en sidste udvej, hvor forslags­stilleren peger på i sit på et tiltagende problem for Grønland, som vi også bør tage op i landstinget.

 

Som det også fremgår af betænkningen er dette ulykkeli­ge problem nu så omfattende, at vi på landsbasis groft sagt må sige, at der er tale om "et selvmord om ugen", med hovedvægt på unge grønlandske mænd.

 

Inuit Ataqatigiit skal ikke her komme nærmere ind på de eventuelle årsager til dette problem, eftersom socia­ludvalget i sin be­tænkning allerede har peget på mulige årsager, og vi skal således blot her udtale, at vi stort finder disse vigtige og væsentlige.

 

En uomgåelig faktor er jo stadig, at samfundsudvik­lingen her i Grønland i efterkrigstiden er gået kolo­sal hurtigt, og hvor der er sket et opbrud i de tradi­tio­nelle livsmønstre, hvor den traditionelle familie­sam­menhold også har gennemgået grundlæggende ændringer, der sågar også har medført, at flere og flere føler sig agterudsejlet i udviklingen uden reelle muligheder for at følge med.

 

I tiden der står foran os, er kravet således til os alle, at vi mere ihærdigt end tidligere fokuserer på menneskets selvværd som individer, med særlig fokus på større omsorg for vore medborgere, der har hjælp behov, større fokus på en retfærdig behandling, fokus på medmenneske­lig kærlighed samt åndelig styrke. Netop derfor er det desto mere vigtigt end tidligere, at vi fremfor en fremvisning af en materiel lykke på over­fladen også ser på vores indre liv, der i sammenholdets ånd samt i fordragelighed med hverandre gerne skal styrke os selv som et folk, for derved også at komme ud over de pro­blemer der tynger os i vort indre og i samfundet.

 

Selvom Inuit Ataqatigiit kan have forståelse for for­slagsstillerens hensigt med at oprette en kommission, der skal se på tiltag der kan forebygge selvmord, mener vi, at dette ikke kan være vejen frem. Vi mener derfor istedet, at vi bør styrke det forebyggende tiltag der allerede er iværksat samtidig med, at vi øger infor­mationen omkring mulige årsager til selvmord og i lighed hermed fortsat tilstræber en opprioritering af disse med udgangspunkt i de berørte direktorater og med udgangspunkt i de stedlige organisationer rundt omkring på kysten, og som har pro­blemerne tæt inde på livet.

 

Inuit Ataqatigiit mener ligesom Landstingsmedlem Agnet­he Nielsen, at der er et stort behov for et alkoholaf­vænningsinstitu­tion her i landet, da en institution af den art jo netop også har en berøringsflade til de ulykkelige problem vi netop også har omtalt i det foregående.

 

Vores økonomiske formåen har imidlertidig af sig selv i disse år sat sine begrænsninger for vores handlefrihed, hvorfor vi ligeledes skal være opmærksomme på hvad vi derved kommer til at skubbe til side ved en fremrykning af de afsatte midler til oprettelse af en alkoholaf­vænnings­institution.

 

Inuit Ataqatigiit fastholder således, at det først er muligt at af­sætte midler hertil i 1998, hvorfor en eventuel fremrykning af anlægsplanerne til 1996 og 1997 ikke har vores tilslut­ning.

 

Med disse bemærkninger tager vi således denne betænk­ning fra social- og arbejdsmarkedsudvalget til efter­retning.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat konstaterer vedrørende Landstingsmed­lem Jakob Sivertsens, forslag om nedsættelse af en kommission til imødegåelse af selvmord er behandlet af social-og arbejdsmarkedsudvalget, der fremkom med en betænk­ning.

 

Direktoratet for Sociale anliggender og arbejdsmarked har til udvalget ridset følgende punkter, som nogle af årsagerne til selvmord:

 

Følger af opbrud i traditionelle livsmønstre, for eksempel: kønsroller, arbejdsliv og familie.

 

Fælles for mange af de unge selvmordere er ifølge undersøgelserne følgende:

 

Livshistorie er ofte præget af tidligere svigt, mis­handlingerne og overgreb af forskellig art og deres ensomhedsfølelse er fulgt af en stærk angst, despera­tion og fortvivlelse.

 

Akullit Partiiat forstår og er enig i udvalgets ind­stilling om, at der ikke kan nedsættes en kommission til imødegåelse af selvmord og støtter udvalgets ind­stillinger om, hvordan arbejdet kan styrkes.

 

Udover de nævnte indstiller Akulliit Partiiat, at følgende foranstaltninger også bliver medtaget:

 

For det første, at selvmord ikke længere bliver et tabu blandt unge og voksne og at man må drøfte dem åbent.

 

For det andet, samfundet, det vil sige politikerne, bliver mere forståelige om fritidssektorens vigtighed og behovet for større investering i den retning, for at give unge i deres opvækst en mere meningsfyldt til­værelse i fritiden, og derved mulighed for at besidde sikkerhed og balance, der igen vil være et godt alter­na­tiv til hash- og spiritusmisbrug, og forsyner en med de menneskelige egenskaber, der er nødvendige ved højere uddannelser. Det er noget vi har sagt masser af gange fra Akulliit Partiiat, men det bliver det ikke mindre aktuelt af, at man gentager dem.

 

Akulliit Partiiat mener, at det er vigtigt, at en præventiv foran­staltning for unge der kan være af forskellig art styres og føres af en person, der kan være "dus" med de unge og dermed giver mulighed for, at de unge åbner sig til en, som de stoler på. For på den måde kan det undgås, at et "lille" problem bliver til et stort problem bag kulisserne fordi det bliver for­tiet og til sidst sprænger som en ballon med selvmord til følge.

 

Vedrørende forslag fra Agnethe Nielsen, om alkoholbe­hand­lingshjem med plads til 10 personer til 7 mio. kr. med påbegyndelse af anlægsar­bejdet i 1996-1997 frem­rykket uden, at det går udover overprioriteringen af autistin­stitutionen tager vi til orientering, og er enig i, med økonomien i betragtning.

 

Men i den forbindelse vil vi ikke undlade at bemærke, at der selvfølgelig er der behov for tiltag af den art som vi vil kalde lapperi i gåseøjne, men den fornemste opgave vi har må være at støtte præventivt arbejde for at undgå flere placeringer af personer eller flere institutioner af den art.

 

Med disse får ord tager vi betænkning til orientering.

 

Jakob Sivertsen, Atassut

Som forslagsstiller føler jeg mig beroliget, at man endelig drøfter selvmord blandt det helt unge her i salen.

 

Vi politikere siger jo, at børn og unge er vores frem­tid og det er jo en korrekt påstand, men vi ser på for­holdene idag så er børn så unges fremtid meget sort.

 

Vi må desværre erkende, at der hvert eneste år begår helt unge mennesker selvmord, som vi betegner som vores fremtid her i Grønland.

 

Disse begivenheder berører os alle hårdt her i Grøn­land. Problemerne bliver større hos de helt unge. Vi kan ikke længere sidde og høre at det helt unge har brug for hjælp. Alle samfundets borgere må gøre noget, for at finde ud af, hvad grundene er til selvmord og hvilket ting der ligger bag handlingerne, hvis vi kan får oplyst årsagene, så har vi større kræfter til at tackle disse problemer.

 

Når vi tænker på, at den emne vi taler om her er et af stort problem, så kan jeg ikke betegne udvalgets be­tænkning som tilstrækkeligt løsning, fordi der kun er nævnt små tiltag som løsnings­mulig­heder.

 

Vi må iværksætte større tiltag, med henvisning til midler der kan bruges i opstart fasen. Når vi mister et ungt menneske, kan det ikke gøres op i penge.

 

For at opnå afdækning af dette problem mærkbart har jeg ellers foreslået, at der nedsættes en kommission, men jeg kan forstå, at socialudvalget ikke går ind for mit forslag.

 

I stedet for, mener jeg, at det man bør satse på et seminar, hvor forskellige berørte instanser deltager f.eks. læger, politi, socialmed­arbejder i Socialvæse­net, kommunerne o.lign.

 

Derved kan vi danne bedre grundlag for, den fore­byggen­de arbejder her i Grønland. Jeg mener, at der blandt unge her i Grønland, er problemet meget omfat­tende, således har vi ikke længere har råd til, at udsætte det tiltag der skal til.

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut

Først skal jeg udtale, at jeg i mit forslag ikke har brugt ordet misbrug men har brugt ordet problem, da den harmonerer med den grønlandske ordsporg, og derfor har jeg benævnt den således: personer som har problemer med spiritus.

 

Med hensyn til mit forslag om etablering af be­hand­lingscenter i Grønland og svarnotatet fra lands­styre­med­lemmet, er jeg meget skuffet over resultatet, idet jeg ikke kan acceptere, at man først efter år 2000, kan yde de­n mulighed til dem, der har behov for at få afhjælpet deres problem.

 

Jeg må udtale, at jeg ved mit forslag har fået bekræf­tet et del af mine udsagn, nemlig at man har diskuteret disse problemer i mange år og blot skubbet pro­blemet foran sig hele tiden.

 

Det er dejligt, at man i erkendelse af tobakkens skade­lige virkning, nu tager lovgivningsinitiativ for om­rådet. Alkohol har på samme måde skadelig virkning på sundheden. Vi er også viden om, hvor stor skader alko­hol problemet medfører både fysisk og psykisk hos familierne.

 

På baggrund af den allerede vidne og andre forhold mener jeg, at man snarest muligt skal gribe ind, uden blot at skubbe til problemet.

 

Jeg er glad over, at udvalget i sin betænkning foreslår fremrykkelse af anlægsbe­villingen endvidere er jeg meget glad over Siumut's tilslutning og håber, at indstillinger tages med i overvejelsen til den videre arbejdet.

 

Jeg må indstille på det kraftigste, at man til det kommende år arbejder alvorligt for oprettelsen af dette hjem, både i Lands­styret og i Landstinget.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:

Det er alvorlig problemer som Socialudvalget har be­handlet og partiernes ordførene fremkom med deres syn med dybe ord. En af problemerne omkring selvmord er, at vi ikke har grundig kendskab til årsagerne til selv­mord. Hvis et ungt menneske begår selvmord kan det måske sommetider forstås, fordi vi har en vis kendskab til vedkommendes forhold, men vi er også viden om, at unge også begår selvmord selvom det ikke har synlige problemer. Disse har ikke materiale problemer, det har ikke været udsat for misbrug, det kan måske endda betegnes som at have det haft lykkeligt barndom. Så jeg mener, at det kan være meget vanskeligt at forske i årsagene til selvmord.

 

Man har tidligere drøftet denne problematik,  f.eks. under forskernes seminar i Ilulissat omkring familien og sundhed, samt under Aasivik stævnen, endvidere var der oplæg og debat om dette under "Nuna-med" her for­nyelig i Nuuk. Sundhedsmed­arbejdere har også haft drøftelser  omkring disse problemer.

 

Selvmord er også, en opfattende problem i lande som vi sidestille os med f.eks. at i Australien, Canada og Amerika, altså, at der blandt det oprindelig folk er det en meget stort problem. Vi kan ikke blot sidde og se tingene sket, vi bliver nødt til at gøre noget, hvor jeg henviser til tiltagene som udvalgets indstiller og som Lands­styret også  går ind for. Det at man ikke kan løses sådanne problemer ved at etablere eller nedsætte en kommission.

 

Som flere af partiernes ordfører nævner, så berører dette i stort omfang den menneskelige værdig. Det berører også vores tilværelse med hensyn til tryghed og som samfund, man skal forebygge at folk ikke bliver ensomme, og dette er en opgave for hele samfundet.

 

I februar, er der planer om, at Foreningen Grønlandske børn og Red Barnet, laver et seminar i Ammassalik og jeg er ikke tvivl om, at man kommer til at drøfte dette problematik og indgående, mit direktorat sender osse en repræsentant og udfra det planer jeg kan se, at der er mange kompetente personer/repæsentanter udefra.

 

Med hensyn til det andet spørgsmål om etablering af alkoholbe­handlings­center, hvor anlægsbevillingen bliver udskudt til 1998, kan høre, at Landstinget ytre deres ønske om, at dette bliver fremrykket, men problemet ligger i, at vi selvfølge­lig kan få etablere dette, men så skal vi også have midler til driften og det har vi ikke og såfremt dette kan blive til realitet vil det have en afsmittende virkning på det øvrige socialom­råder, som eksempel driften af børneinstitutioner og ældre institutioner.

 

Og for at undgår disse konsekvenser har vi været nødsa­get til at udsætte dette, således at der findes midler både til anlæg og drift af institutionen. Fra Lands­styrets side har vi allerede viljen nu, til at der afsættes ekstra ordinære midler til uddannelse af perso­nalet på området.

 

Udfra det indtil idag vellykkede afvænningstiltag, har jeg forstået, at etablering af institutionen ikke er bygning af et kæmpe stor hus, ligesom det vi har i tankerne. Det er indholdet der er det vigtigste, den institution vi påtænker at opføre i 1998 vil være godt, men at man allerede på nuværende tidspunkt må vi igang­sætte en uddannelse, af det personale der skal arbejde på det institution.

 

Bendt Frederiksen, formand for socialudvalget:

Jeg vil kommentere et enkelt punkt, nemlig med hensyn til Jakob Sivertsens,  forslag om nedsættelse af kom­mission til imødegåelse af selvmord, Jakob Sivertsen sagde i sit indlæg, at udvalget ikke fremkom med konk­ret afhjælpnings­initia­tiver til forslaget.

 

Jeg mener, at udvalgets har haft nogle helt konkrete og dybde gående  samtaler for at imødegår problemet. Udvalget er fuldstændigt enig med Jakob Sivertsens, forslag i princippet, men udvalget har prioritere det således, at man ikke ved oprettelse af en kommission kan løse problemmet, hvorfor udvalget har indstillet det 4 punkter, som man kan styrke de igangværende tiltag og den videre arbejde.

 

Unge har ikke alene skabt problemet, det kan være samfund­sordning som den er idag som jo er meget ander­ledes end det vi har oplevet, som da vi var børn i 30'erne. mødrene var som regel var hjem­megående som vi altid kunne rette hen­vende til, når vi havde nogle problemer, men som  samfund­sordninger er idag, har det fleste forældrene arbejde hvorfor man ikke altid har mulighed for at henvende sig når pro­blemerne opstår.

Teenagerårene er jo sårbare hvor man ikke alene kan tackle det opstående problemer.

 

Dette kan man ellers rette op ved, med samtaler med den nærmeste familie, idag er det som regel sådan, at forældrene ikke har tid til sådan nogen diskussioner eller samtaler og derigennem bliver mange unge tabere.

 

Derfor har udvalgets påpeget, at man især skal ind­drager børne- og ungdomssammen­slutning Sorlak, således at der kan drøftes børn og unges problematik. Det har udvalget ikke blot nævnt for sjov skyld. Vi mener fra udvalget, at teenager også fremover skal være med til at overvinde  problemet ved at drøfte dette også in­ternt, idet vi som medborgere ikke er opmærksom på, fordi de på forhånd lukker sig inde for at skjule deres problemer, og aflåser deres inderste døre og er måske parate til at aflåse de ydre døre, derfor håber jeg på, at Jakob Sivertsen også har for­ståelse for os.

 

Også fordi vi ligesom forslagstilleren har fundet dette opgave som noget alvorligt og har fremførte flere løsningsmodeller.

 

Og med hensyn til oprettelse af alkoholbehandlings­center, så kan jeg udtale, at man i Landstingets Socia­l- og arbejdsmarkedsud­valg, også altid vægter på hele den socialområde både fra børne og unge, hvor løsnings­til­tagen medfører behov for midler, men på den anden side så plejer vi at tage disse med i den anden hånd, når vi har nogle prioriteringer. Idet når vi som Lands­tingsmedlemmer fremkommer med forslag ønsker vi at disse bliver løst i snarest muligt og i nærmeste frem­tid, derfor må jeg sige, at det også er essensen i vores arbejde i udval­get, lige­som for­slagstilleren også arbejder med disse opgaver nøje og alvorlig og jeg håber at man kan går ind for sådant et arbejdsform.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere der har ønsket ordet, og vi går videre til næste dagsordenspunkt.

 

Punktet sluttet.