|
Dagsordenens punkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag
den 19. oktober 1995.
Mødeleder:
Knud Sørensen:
Vi går over til punkt 7, hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om strafforfølgning ved det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. Landsstyreformand, Lars Emil Johansen, kommer med forelæggelse.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Landsstyret skal herved fremsætte forslag om, at Grønlands Hjemmestyre tiltræder, at lov om strafforfølgning ved det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien sættes i kraft i Grønland ved kongelig anordning.
I FN's resolution 827 fra 1993 er det bestemt, at der med henblik på retsforfølgning af krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien skal oprettes et internationalt tribunal (tribunalet). Alle stater skal samarbejde fuldt ud med tribunalet og tage de nødvendige skridt i henhold til national lovgivning med henblik på at kunne opfylde resolutionens krav.
Hensigten med at sætte loven i kraft for Grønland er at skabe den nødvendige lovhjemmel til opfyldelse af FN's resolution om strafforfølgning ved tribunalet.
Anordningen indebærer, at hvis tribunalet anmoder om udlevering af en person, kan der her i landet foretages f.eks. anholdelse og varetægtsfængsling med henblik på udlevering til tribunalet.
Sager om udlevering til tribunalet skal i videst muligt omfang behandles efter udleveringslovens regler. Det indebærer bl.a., at Justitsministeren i Danmark tillægges kompetencen til at træffe beslutning om udlevering, og at en beslutning om udlevering efter begæring underkastes domstolsprøvelse med opsættende virkning for udleveringen. I princippet vil også danske statsborgere, herunder grønlandske borgere, kunne drages til ansvar ved tribunalet. Når tribunalet har indledt strafforfølgning for en handling, afskæres strafforfølgning ved danske domstole for den samme handling.
Anordningen omfatter ikke lovens ' 4 om, at straf m.v., der er idømt af tribunalet, kan fuldbyrdes her i landet. Dette skyldes, at lov nr. 323 af 4. juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf ikke er sat i kraft for Grønland.
Anordningens ikrafttræden skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre.
Landsstyret anmoder om landstingets tilslutning til, at landsstyret meddeler Justitsministeriet, at landstinget ingen bemærkninger har til at anordningen sættes i kraft for Grønland.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
For mange af os er en hvilken som helst krig i et hvilket som helst land en modbydelig menneskelig tragedie. Nu om stunder, takket være verdensomspændende TV-net, bringes næsten daglig begivenheder omkring borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i særdeleshed Bosnien. Tragiske billeder fortæller kun om de store menneskelige tragedier, der rammer alle mennesker på de pågældende områder.
Vi er bekendt med de internationale bestemmelser omkring krigsfangernes vedtagne rettigheder, men borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien er ingen undtagelse for krigsforbrydelser, der er begået imod den civile befolkning.
Fra Siumuts side skal vi ikke undlade at udtrykke vores magtesløshed blandt mange andre mennesker i verden, som ønsker at være med til en snarlig afslutning af denne modbydelige borgerkrig, og med hensyn til den aktuelle situation, være med til at stille de rette ansvarlige til den internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.
Disse personer skal anholdes og varetægtsfængsles til tribunalet, så snart de nogensinde betræder vort fredselskende land.
Derfor tiltræder vi fra Siumut at anordningen snarest muligt sættes i kraft i Grønland.
Juliane Egede Johansen, ordfører for Atassut:
Vort lands indtræden i det internationale samfund er primært sket efter sidste verdenskrig og er kraftigt udvidet og intensiveret efter indførelse af hjemmestyret.
En sund og ansvarlig udvikling er således sket efter hjemmestyrets indførelse og skal fortsat udvikles.
Aktiv deltagelse i det internationale samfund forpligter på mange områder, sådan som det fremlagte forslag klart viser.
Derfor tiltræder Atassut, at lov om strafforfølgning ved det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien bliver sat i kraft for Grønland, da det er ret og rimeligt, at der er ensartet lovgivning indenfor rigsfællesskabet.
Med disse ord går vi ind for forslaget.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Eftersom det altid har lagt Inuit Ataqatigiit meget på sinde, at vort land ligeledes tiltræder forskellige internationalt vedtagne forpligtelser og ikke mindst de forpligtelser, der følger af en sikring af menneskerettighederne rundt omkring i verden, skal Inuit Ataqatigiit blot udtale, at vi finder det naturligt, at vi vedtager denne anordning om ikrafttræden for Grønland, bortset fra bestemmelsen i lovens ' 4.
Med disse korte bemærkninger godkender vi således det af landsstyreformanden fremlagte, idet vi dog til sidst skal udtale, gid vi dog aldrig nogen sinde skal opleve de grusomheder, der altid har fulgt i kølvandet på aktuelle og kommende krigshandlinger, sådan som vi har set det i det tidligere Jugoslavien samt i andre krigsførende lande.
Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:
I forbindelse med sin fremlæggelse fra Lars Emil Johansens side, går vi fuldt ud ind for.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet har vi god forståelse for det fremlagt, går vi ind for at loven træder i kraft i Grønland.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Således er punkt 7, hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om strafforfølgning ved international tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, færdigbehandlet med tilfredshed.
Punktet slut.