Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 10-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 23. oktober 1995

Dagsordenens punkt nr. 10.

Betænkning afgivet af Revisionsudvalget vedrørende Landskassens regnskab for 1994

 

 

     

Mødeleder:

Vi skal huske på, at vi har godkendt regnskabet i forbindelse med forårssamlingen.

 

Kristine Raahauge,  udvalgsformand:

Revisionsudvalgets medlemmer , formand for udvalget Kristine Raahauge, Jakob Sivert­sen, Ruth Heilmann, Lars Sørensen og Finn Karlsen har gennemgået Landskassens regnskab og revisionsprotokollat for 1994 på møderne den 30/9, 4/10, 5/10, 9/10 og 12/10 1995. Udvalget har herudover afholdt indledende møder i forbindelse med den anden forårssamling  i maj 1995.

 

Med henblik på at vurdere om regnskabet er aflagt i henhold til den gældende lovgivning, har udvalget arbejdet ud fra følgende punkter.

 

Udvalget har bedømt, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de givne bevillinger.

 

Udvalget har bedømt, om virkningerne af de givne bevillinger svarer til det under bevillin­gernes vedtagelse forudsatte. Udvalget har bedømt, om hjemmestyrets værdier  er forvaltet økonomisk forsvarligt.

 

Udvalget har taget stilling til de fra de statsautoriserede revisorer modtagne revisionspro­tokollater og beretninger samt til administrationens redegørelse for heri rejst kritik.

 

Udvalget har vurderet Landskassens regnskabsystemer og udvalget stiller forslag til forbedringer i det omfang, udvalget finder det ønskeligt.

 

Udvalget foretager ikke bilagsmæssig revision eller anden personalemæssig krævende revision, men kan anbefale at særlige revisionsmæssige foranstaltninger gennemføres.

 

Udvalget skal med baggrund i denne behandling af Landskassens regnskab for 1994, fremkomme med følgende bemærkninger.

 

Nyt økonomisystem:

Udvalget har konstateret at, det nye økonomisystem ikke som planlagt er taget i brug i 1994 af alle hjemmestyrets bogførende enheder. Der benyttes således stadig i enkelte institutioner andre hjælpesystemer, der medfører afstemningsmæssige problemer således at den økonomiske styring vanskeliggøres. Udvalget er bekendt med at, der fortsat arbejdes på at få alle de bogførende enheder tilsluttet det nye system og skal indstille, at dette arbejde intensiveres og afsluttes i indeværende år.

 

Forretningsgangsbeskrivelser m.v.:

Udvalget har i lighed med tidligere år konstateret, at der ikke i 1994 systematisk foreligger forretnings- og arbejdsgangsbeskrivelser i hjemmestyrets direktorater og institutioner.

 

Det er derfor tilfredsstillende at konstatere, at der med landsstyrets udsendelse af be­kendtgørelse om regnskabsvæsenet i februar 1995 samt et i efteråret 1995 udsendt  regnskabscirkulære, nu er skabt rammerne for indførelse af betryggende forretningsgan­ge, og udvalget skal henstille, at der fra centralt hold følges op på, at reglerne efterleves.

 

Intern revision:

Udvalget er bekendt med, at hjemmestyrets interne revisionsafdeling i en væsentlig del af året har været underbemandet, hvilket i nogen grad har bevirket, at den løbende opfølg­ning med de bogførende enheders afstemninger og øvrige indrapporteringer ikke er foretaget.

 

Udvalget skal indstille, at besættelse af de ledige stillinger i den interne revisionsafdeling til enhver tid har en højeste prioritet. Det er derfor med tilfredshed at udvalget i 1995 kan konstatere, at de ledige stillinger alle er besat.

 

Nettostyrede virksomheder:

Udvalget har ved sin gennemgang af Landskassens regnskab for 1994 tillige behandlet regnskaberne for de nettostyrede virksomheder og har følgende bemærkninger hertil:

 

Generelt:

 

Til dækning af de nettostyrede virksomheders årlige driftsunderskud bevilges tilskud i henhold til finansloven og eventuelle tillægsbevillingslove. I Landskassens regnskab udgiftsføres det årlige, bevilgede tilskud uanset om de nettostyrede virksomheders regnskabsmæssige resultat for det pågældende år er større eller mindre end bevillingen.

Hvis det regnskabsmæssige resultat er større end forudsat ved bevillingen hensættes overskuddet til imødegåelse af eventuelle fremtidige tab. Hvis det regnskabsmæssige resultat er mindre end forudsat ved bevillingen, henlægges underskuddet og det vurderes i det efterfølgende år, om virksomheden ved den fremtidige indtjening kan

genoprette underskuddet eller om der skal søges bevilling til dækning heraf.

 

I Landskassens regnskab for 1994 er udgiftsført 155 mill. kr. til dækning af de forventede driftsunderskud i 1994 for de seks nettostyrede virksomheder, hvilket i henhold til de førnævnte principper svarer til de givne bevillinger. Det regnskabsmæssige resultat i de nettostyrede virksomheder blev, at 4 virksomheder tilsammen havde et mindre resultat på ca. 11 mill. kr. og 2 virksomheder et større resultat på ca. 5. mill. kr. Tilsammen er der i henhold til de anførte principper henlagt et underskud på ca. 6 mill. til genopretning i 1995 eller senere år.

 

Udvalget finder, at der ved anvendelse af de ovenfor skitserede regnskabsprincipper, er risiko for, at underskuddet i de nettostyrede virksomheder unddrages rettidig politisk opmærksomhed.

 

Samtidig er udvalget opmærksom på, at principperne om henlæggelse tilgodeser de nettostyrede virksomheders ønske om at planlægge mere langsigtet end for et år ad gangen.

 

Udvalget skal derfor henstille til Landsstyret, at der ved behandlingen af tillægsbevillings­lovene redegøres for eventuelle forventelige afvigelser i de nettostyrede virksomheders resultat for året, også selvom de forventelige afgivelser vil blive henlagt til senere år.

 

Nukissiorfiit:

Udvalget skal udtrykke utilfredshed med, at revisionen i sin påtegning af årsregnskabet har måttet tage forbehold for regnskabets rigtighed.

 

Det er overfor udvalget oplyst, at de problemer der i 1994 er konstateret i forbindelse med overgang til nyt økonomisystem nu er løst ved bl.a. personaleudskiftninger.

 

Amutsiviit:

Udvalget finder det beklageligt, at revisionen har fundet anledning til i påtegningen af regnskabet i 1994 at tage forbehold for værdiansættelsen af debitorer og lagerbe-holdnin­gen. Udvalget er opmærksom på, at der i 1995 er taget skridt til fremover, at imødegå kritikken.

 

Udvalget finder det beklageligt, at værftet i 1994 har måttet søge tillægsbevilling på 8,2 mill. kr. til dækning af merunderskud for 1993. Beløbet burde allerede være søgt på tillægsbevilling i 1993.

 

Landstingets bureau:

Udvalget har konstateret, at der ikke som foreskrevet sker rettidig afregning af landstings­medlemmernes rejseforskud, ligesom der ikke er foretaget nødvendige løbende afstemnin­ger af bankkontoen.

 

Udvalget skal henstille til bureauet, at der strammes op således at de gældende retningsli­nier overholdes.

 

Økonomidirektoratet, Økonomisk Planlægning:

Revisionsudvalget har bemærket, at der ikke løbende er foretaget bogføring og afstem­ning af direktoratets likvide konti. Endvidere har udvalget bemærket, at der for så vidt angår den regnskabsmæssige behandling af kursregulering af realkreditlån igennem de senere år er anvendt svingende regnskabsprincipper.

 

Udvalget er bekendt med, at der i forbindelse med udarbejdelsen af de nye regnskabscir­kulære, er indført nye forretningsgange og skal henstille, at disse fremover følges. Ligele­des er udvalget bekendt med, at realkreditlånene i 1995 indfries, men skal henstille, at der ved fremtidig behandling af kursreguleringer anvendes ensartede principper år for år.

 

Økonomidirektoratet, Boligafdelingen:

Udvalget finder det uacceptabelt, at der ikke foreligger afstemning af så vitale poster som BSU udlån, bankkonti og mellemregninger.

 

Udvalget skal derfor indskærpe overfor det ansvarlige landsstyremedlem, at de nævnte afstemninger, som udvalget er bekendt med er iværksat, opprioriteres og afsluttes snarest.

 

Skattedirektoratet:

Revisionsudvalget har konstateret, at skattedirektoratets styring og løbende registrering af arbejdsgivernes indbetaling af bidrag til erhvervsuddannelserne, ikke er integreret i hjemmestyrets økonomisystem, men føres på et hjælpesystem.

 

Udvalget skal henstille, at registreringen fremover sker i økonomisystemet.

 

Personaledirektoratet:

Udvalget har konstateret en række af problemer i personaledirektoratets lønadministra­tion. Årsagerne hertil er mange. Overordnet vurderes samspillet og kommunikationen mellem de enkelte afdelinger i direktoratet at fungere utilfredsstillende. Lønkontorets opgaver har været undervurderet i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem. Således er der ikke i årets løb foretaget de nødvendige afstemninger af bankkonti og mellemregninger, konti for løntilbageholdelser og lignende, hvilket har ført til for sene afregninger af tilbageholdte beløb overfor lønkontorets brugere, der udover hjemmestyret også omfatter kommuner, nettostyrede virksomheder og hjemmestyre ejede aktieselska­ber. Endelig har dokumentationen overfor de lønudbetalende enheder været af så ringe kvalitet, at det har været særdeles vanskeligt og tidskrævende for enhederne at kontrol­lere de samlede lønudbetalinger. Som følge af den usikkerhed de manglende afstemnin­ger har givet, har det været nødvendigt skønsmæssigt at hensætte 5 mill. kr. til imødegå­else af eventuel manglende lønudgiftsførsel.

 

I betragtning af, at lønkontoret administrerer lønudbetalinger for mere end 1 milliard kr. årligt, alene for hjemmestyret er der udbetalt løn for 772 mill. kr. i 1994, finder udvalget det særdeles kritisabelt at måtte konstatere de ovenfor skitserede problemer, og skal derfor overfor det ansvarlige landsstyremedlem indskærpe, at det igangværende opklaringsarbej­de for 1994 opprioriteres og afsluttes inden udgangen af 1995 samt at der indføres nye forretningsgange og personaletilpasninger, som sikrer korrekt lønafregning og dokumenta­tion overfor de lønudbetalende enheder.

 

Sundhedsområdet:

Udvalget har atter i år måttet konstatere budgetoverskridelser på områdets driftsudgifter. I finansloven for 1994 var oprindeligt bevilget 554 mill. kr. og ved tillægsbevillinger blev driftsbudgettet forhøjet til i alt 584 mill. kr. Det faktiske forbrug blev på 600 mill. kr.

Denne fortsatte budgetoverskridelse dækker over manglende overblik og styring. Der er i forbindelse med den eksterne revision i årets løb udarbejdet rapporter, som påpeger fejl og mangler i den centrale administration. Endvidere fremgår af det regnskabsmæssige forklaringer fra sundhedsdistrikterne, at der generelt sker voldsomme budgetoverskridel­ser på kontoen for patientrejser.

 

Udvalget skal indskærpe overfor det ansvarlige landsstyremedlem, at den økonomiske opfølgning forbedres samt henstille, at der iværksættes undersøgelser og aktiviteter, som kan nedbringe rejsebehovet i sundhedsdistrikterne til gavn for distrikternes patienter og til økonomisk fordel for Landskassen.

 

Direktoratet for Handel og Industri:

Udvalget har konstateret, at der i 1994 er tilskrevet KNI-selskaberne renter for i alt 3,5 mill. kr., hvilket KNI har protesteret imod, idet rentenotaen først blev præsenteret ultimo året.

 

Udvalget er opmærksom på, at landsstyret på nærværende samling har anmodet om en tillægsbevilling for den nævnte renteudgift, som en del af den samlede plan for restruk­turering af selskabernes kapitalgrundlag. Imidlertid henstilles til det pågældende lands­styremedlem, at virksomhedernes udnyttelse af trækningsrettigheder på Lands-kassen løbende tilskrives renter.

 

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, KIIP:

Udvalget har ved sin gennemgang konstateret, at enkelte områder under direktoratet ikke administrativt fungerer tilfredsstillende. Der er således fortsat afstemningsmæssige problemer i forvaltningen af uddannelseslån, ligesom der i direktoratets administration af fonde er konstateret bogføringsfejl.

 

Udvalget skal derfor henstille, at der på det nævnte område sker en forbedring i henhold til de gældende regler herfor.

 

Udvalget har endvidere konstateret, at uddannelsesinstitutionerne, Jern- & Metalskolen, GU Qaqortoq og GU Nuuk har udgiftsført anskaffelser i 1994 som rettelig vedrører 1995.

 

Udvalget skal overfor det ansvarlige landsstyremedlem indskærpe, at de gældende periodiseringsregler overholdes.

 

Socialdirektoratet:

Revisionsudvalget har konstateret, at direktoratet har opført tilgodehavender på ca. 2 mill. kr., der hidhører fra udlagte skadeserstatninger, som angiveligt skal inkasseres hos forsikringsselskaber.

 

Yderligere er opført et tilgodehavende hos kommunerne på ca. 1,6 mill. kr., der hidhører for udlagte forsikringspræmier til den kollektive skadesforsikring.

 

Udvalget er bekendt med, at afstemning og inkassering af beløbene er påbegyndt, og skal overfor det ansvarlige landsstyremedlem påtale, at den igennem flere år forsømte opfølg­ning, kan betyde væsentlige tab for Landskassen.

 

Anlægsudgifter:

Revisionsudvalget har konstateret at samtlige direktorater har et markant mindre forbrug i forhold til anlægsbevillingerne.

 

Udvalget skal derfor på det kraftigste henstille til de ansvarlige landsstyremedlemmer, at der sker en tættere opfølgning, så de aktiviteter landstinget beslutter at iværksætte også gennemføres.

 

100 procent ejede aktieselskaber:

Udvalget har ikke kunnet undgå at diskutere udviklingen i hjemmestyrets aktieselskaber. På grund af aktieselskabslovgivningens bestemmelser er udvalgets adgang begrænset til de offentligt tilgængelige regnskaber.

 

Udvalget skal derfor opfordre landsstyret til på fremtidige landstingssamlinger løbende at orientere landstinget om den aktuelle udvikling og situation i selskaberne.

 

Sluttelig konstaterer revisionsudvalget med tilfredshed, at der ikke i den eksterne revisions påtegning af Landskassens regnskab er anmærkninger, hvorfor udvalget med de ovenfor anførte bemærkninger har taget det aflagte regnskab for 1994 til efterretning. Endelig skal udvalget udtrykke tilfredshed med de tiltag, der i 1995 er iværksat på det regnskabsmæs­sige område ved vedtagelse af den nye regnskabslov, udarbejdelse af bekendtgørelse og cirkulære.

 

Udvalgets medlemmer Jakob Sivertsen, Atassut, Lars Sørensen, IA, Ruth Heilmann, Siumut, Finn Karlsen, Atassut og undertegnede Kristine Raahauge, Siumut.

 

Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

På forårssamlingen i maj måned fremlagde jeg på landsstyrets vegne Lands­kassens regnskab for 1994.

 

Drifts-, anlægs- og udlånsresultatet udviste et overskud på 319 mio. kr., eller 186 mio. kr. mere end det, der var forudsat i finansloven for 1994 og tre senere tillægsbevillinger.

 

Den eksterne revision havde ved fremlæggelsen af regnskabet i foråret givet regnskabet en blank revisionspåtegning, hvilket betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl eller mangler i regnskabet, der derfor anses som retvisende.

 

Revisionsudvalget har nu udarbejdet en betænkning med de bemærkninger, som gennem­gangen af regnskabet med tilhørende revisionsprotokollater har givet anledning til.

 

Revisionsudvalget har i sin betænkning ikke væsentlige bemærkninger til det aflagte regnskab. Derimod rejses en generel kritik af manglende beskrivel­ser af forretnings- og arbejdsgange samt i mange enheder en utilstrækkelig løbende opfølgning.

 

I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at der fra landsstyrets side er sket op­stramning, idet der som konsekvens af den nye regnskabslov, der blev vedtaget på efterårssamlingen i 1994, er udsendt en bekendtgørelse om hjemmestyrets regnskabsvæ­sen. Desuden er der i Økonomidirektoratet netop udarbejdet et regnskabscirkulære, der pålægger de bogførende enheder at lade udarbejde de nævnte forretnings- og arbejds­gangsbeskrivelser.

 

Revisionsudvalget har rejst en særlig skrap kritik af lønadministrationen under Personale­direktoratet samt administrationen på boligområdet.

 

Lands­styret er opmærksom på de rejste kritikpunkter og har i 1995 måttet ind­sætte ekstraordinære ressourcer på de to områder, for dels at få bund i de manglende afstem­ninger og dels sikre en bedre løbende opfølgning af admini­strationen på regnskabsområ­det. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, men skal være tilendebragt inden dette års udgang.

 

Generelt vil jeg sige, at de indstillinger og henstillinger, som revisions­udvalget i øvrigt har fremsat i betænkningen, vil blive fulgt af lands­styreområderne.

Afslutningsvis skal jeg takke Revisionsudvalget for dets arbejde og over­give sagen til landstingets velvillige behandling.

 

Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:

Fra Siumut er vi tilfredse med fremlæggelsen af Revisionsudvalgets betænk­ning, som tydeligvis er velgennemarbejdet.

 

Det fremgår klart, at Landskassens regnskab for 1994 er fremlagt tydeligt og forståeligt. Det er vi i Siumut glade for, da vi finder det vigtigt, at samfundets penge bliver forvaltet på bedste vis. At revisionsudvalget har foretaget en grundig undersøgelse af Landskassens regnskab for 1994 fremgår tydeligt, og dette er vi tilfredse med.

 

Fra Siumut finder vi det vigtigt at skulle opfordre til, at finansloven bliver fulgt nøje og at man budgetterer i forhold til denne. Det er vig­tigt, at vi fortsat sørger for at forbruget sker i henhold til de bevil­linger, som bliver tildelt. I dag har den offentlige administration bedre vilkår end tidligere for man er i besiddelse af mere moderne udstyr end tidlige­re. Derfor finder vi det naturligt og kræver, at regnskaberne bliver forbedret i takt med den moderni­sering, som den nye teknologi medfører.

 

Uden at komme med yderligere bemærkninger med hensyn til regnskabet, er vi i Siumut tilfredse med det svar, som landsstyret har givet til revisionsud­valget vedrørende de initiativer, som de relevante landsstyreområder har igangsat for at løse de forhold, som udvalget har påpeget.

 

Med disse korte bemærkninger godkender vi fra Siumuts side Landskassens regnskab for 1994 og takker revisorerne og Revisionsudvalget for deres gode arbejde.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Da udvalget i forbindelse med revision af Landskassens regnskab for 1994 har afdækket de enkelte hjemmestyreejede virksomheder, skal vi ikke komme med detaljerede bemærk­ninger til de enkelte områder.

 

Vi vil fra Atassuts side kræve af landsstyret, at Landskassens midler styres ansvarligt og at dette fortsættes fremover. Vi fattes penge i Grønland. Derfor skal vi spare på Landskas­sens midler, for vi ved, at vi ikke kan få alt det vi ønsker os. Derfor skal vi på enhver måde undgå at tallene bliver skæve på grund af fejlagtige regnskabsføringer.

Af Landskassens regnskabsresultater kan vi se, at der er en forbedring på 186 mio. kr. i 1994, således at overskuddet bliver på 319 mio. kr. Dette resultat er vi tilfredse med i Atassut.

 

Landskassens overskud i 1994 på 319 mio. kr. Der må vi lægge mærke til, at det kun er 15 mio. kr. der er regnskabsmæssige forbedringer, og resten på 171 mio. kr. stammer fra mindre forbrug. Derfor skal den stramme økonomiske styring af Landskassens midler fortsætte af følgende grunde:

 

For det første: Landskassens omsætning i 1994 er 4 mia. 16 mio. kr. Deraf 2 mia. 375 mio. kr., det vil sige over halvdelen af årsomsætningen er blok­tilskud fra den danske stat.

 

For det andet: Landskassen har indtægter fra skatter og afgifter på 1 mia 91 mio. kr. Omsat til procenter 27,2% af Landskassens omsætning, det vil sige under en tredjedel deraf. Resten på 550 mio. kr. stammer fra EU's fi­skerirettigheder i vores farvande samt renteindtægter. Derfor er der grund til, at man fortsætter den stramme økonomiske styring.

 

Den store boligmangel i Grønland har vi drøftet her i salen flere gange. Fra Atassut beklager vi, at Landskassens deraf afsatte midler til anlægsområdet ikke er forbrugt 100 mio. kr., og det er ikke første gang det sker. Hermed skal vi fra Atassuts side kræve af landsstyret, at de midler, der er afsat til boligområdet, som kommunerne skal være medfinansierende af, sikres at de også bliver brugt.

 

Den store arbejdsløshed er et alvorligt problem i Grønland og Atassut beklager, at Lands­kassens midler, der er afsat til beskæftigelsesområdet, ikke er forbrugt 100%. Vi skal hermed anmode landsstyret om, at de midler, der er afsat til beskæftigelsesområdet, også bliver brugt 100% i samarbejde med kommunerne.

 

Til slut skal vi fra Atassuts side understrege, at mens vi taler om det gode resultat af Landskassens regnskaber, så kan vi ikke komme udenom kommunerne og de private næringsdrivende. Kommunerne og de private nærings­drivende har bidraget med store midler til Landskassens midler. Jeg skal understrege, at Landskassen ikke alene udgør en udmåling. Kommunerne, private næringsdrivende og ikke mindst 100% ejede virksomhe­der, hænger uløseligt sammen.

 

Såfremt KNI, kommunerne og de private næringsdrivende har god økonomi, så vil landets økonomi også være stabil. Kommunerne har store økonomiske problemer i dag. Derfor skal vi fra Atassut henstille til landsstyret, at udligningsordningen omkring de kommunale tilskud, som er indstillet fra Kommunalreformkommissionen, bliver bragt i orden i samarbej­de med KANUKOKA.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os de gode regnskabsresultater for Landskassen i 1994 og revisionsudvalgets grundige arbejde i forbindelse med afgivelse af bemærknin­gen.

 

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Når man sammenligner Landskassens regnskab for 1994 med tidligere år, kan man ikke undgå at bemærke, at der er sket væsentlige forbedringer i hjem­mestyrets budgetter. Dette skyldes, at man er begyndt på det nye økonomisy­stem. Men det er ærgerligt, at de enkelte bogføringsenheder i 1994 ikke har fulgt det nye økonomisystem. Inuit Ataqatigiit vil derfor opfordre til, at alle bogføringsenheder begynder at benytte det nye økonomisy­stem dette år.

 

Fra Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at man skal følge regnskabscirku­lærerne, idet det er vigtigt, at man bruger de budgetterede midler fra Landskassen til det, de oprindeligt er budgetteret til.

 

Fra Inuit Ataqatigiit kan vi ikke undgå at bemærke, at der i nogle enkelte direktorater har været væsentlige udskiftninger af medarbejdere, hvorfor der ikke har været optimale opfølgninger. Vi skal derfor opfordre lands­styret til, at medarbejdere kontinuerligt uddan­nes i forbindelse med kurser og samarbejde.

 

Fra Inuit Ataqatigiit har vi endvidere bemærket, at man i samtlige direk­torater ikke løbende har foretaget bogføring og afstemninger af direktora­ternes likvide konti. Disse problemer bør der rettes op på, især i følgen­de direktorater: Landstingets Bureau, Økonomidirektora­tet, Boligdirektora­tet og ikke mindst i Personaledirektoratet.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi endvidere opfordre til, at der i Personale­direktoratets lønadmini­stration sker en grundig undersøgelse af forholdene mellem personale og samarbejde. Det er jo lønadministrationen, som for­valter mere end 1 mia. kr. årligt og som udvalget nævner, er dette "særdeles kritisabelt".

 

Vi vil også opfordre til, at der på sundhedsområdet sker en undersøgelse, idet der udover de godkendte bevillinger i 1994 er bevilget en tillægsbe­villing på 16 mio. kr. Udvalget skønner, at den fortsatte budgetoverskri­delse skyldes manglende overblik og manglende styring. Man kan igen i år se, at der ikke er sket væsentlige forbedringer, da det igen er nødvendigt med ekstraordinære tillægsbevillinger.

 

Inuit Ataqatigiit har siden foråret bemærket, at samtlige direktorater har mindre forbrug på godkendte anlægsbudgetter. Vi skal derfor igen opfordre til, at såfremt dette skyldes kommunernes økonomi, at dette snarest bliver løst i samarbejde med KANUKOKA. Landstingets beslutninger skal jo følges op og færdiggøres.

 

Med disse bemærkninger tager vi fra Inuit Ataqatigiit Landskassens regnskab for 1994 til efterretning.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

De ting der er nævnt i denne sag, det vil sige de i svarnotatet nævnte manglende beskri­velser af forretnings- og arbejdsgange samt kritik af, at der i mange enheder er utilstræk­kelig løbende opfølgning, er noget, der bør gøres noget ved snarest. Og det vil Akulliit Partiiat indstille til.

 

De tiltag i positiv retning og den opstramning, der er sket, tager vi til efterretning.

 

Med disse korte bemærkninger tager vi revisionsudvalgets betænkning til efterretning.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

Kandidatforbundet har med henvisning til mine indlæg i 1. behandling af Landskassens regnskab for 1994, så har jeg med interesse undersøgt Revi­sionsudvalgets betænkning.

 

Jeg tilslutter mig til, at udvalget har til de enkelte enheder og direk­torater påpeget, at man bør rette op på økonomisk styring. Jeg vil dog påpege følgende:

 

Direktoratet for Sundhed har indsat ca. 2 mio. kr. i regnskabet, der er udbetalt i forbindelse med arbejdsskadeerstatning, som ellers skal inddrives af forsikringsselskaberne. Hvis det er tilfældet, så kræver jeg, at man snarligt undersøger sagen med henblik på at få dem betalt af forsik­ringsselskaberne.

 

Et af udvalgets kritikpunkter er, med hensyn til at Personaledirektoratet bør indføre en ny administrativ styring, der er tilpasset personalet. Lønudbetalingerne i forskellige enheder bør reguleres, således at man udbetaler lønningerne korrekt. Og jeg tilslutter mig til udvalgets krav om, at man fremover skal kunne dokumentere korrekte lønudbetalinger.

 

Økonomidirektoratets boligafdelings udlån af BSU, der midlertidigt betales af bankkonti, kan ikke accepteres, da man ikke har regnskabsreguleret det, og jeg kræver, at der snarest muligt skal rettes op på det. Jeg tilslutter mig udvalgets opfordring til det ansvarli­ge landsstyremedlem.

 

Og efter at have sagt dette vil jeg kræve, at udvalgets påpegning af de omtalte direktorater snarest rettes op.

 

Med disse bemærkninger tager jeg revisionsudvalgets betænkning til efter­retning.

 

Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg takker partiernes ordførere. Revisionsudvalgets henstillinger, som partierne har forstået i den rigtige retning og som også har påpeget, dem vil vi arbejde videre med, men det er ligesom at samtlige partier er enige i, at de reviderede regnskaber er i orden og må godkendes.

 

Med hensyn til de ting, der skal rettes op på, vil jeg komme med nogle bemærk­ninger.

 

Siumut kom ind på at man skal arbejde for at få rettet op på de ting, men på den anden side siges, at Siumut er glad for at regnskabet nu bliver godkendt i den foreliggende form, ligesom man i forbindelse med fremlæggel­sen af disse regnskaber i forbindelse med forårssamlingen har været til­freds med det.

 

Med hensyn til Atassut vil jeg sige, at Atassut kom ind på at Landskassens omsætning på 4 mia. kr., at Atassuts ordfører kom til at sige 3 mia. kr. Det er ikke korrekt. Bloktilskuddet er på 2 mia. 375 mio. kr. Det er ikke noget problem, det er blot en læsefejl, fordi det står korrekt i det skrevne papir.

 

De forskellige positive ting har jeg lagt mærke til, og de ting, som skal rettes op på, det vil vi være med til at få rettet op.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordfører, at deres budskab også er positivt, det går ud på, at man henstiller, at der skal ske en kontinuerlig uddannelse af medarbejderne, ligesom der blev sagt, at det også er vores opgave til at være med til det. Og det tager jeg til efterretning.

 

De kom også ind på, at der er forskellige ting, der er påpeget indenfor Personaledirektora­tet. Det samme gør sig gældende fra Akulliit Partiiat, som også har det samme budskab, at de kritikpunkter, der er fremført, skal snart rettes op på. Dertil skal jeg sige, at I har ret. Vi er også i gang med denne opgave og jeg mener at kunne sige herfra, at inden udgan­gen af denne måned, så vil disse ting være rettet op. Da det vedrører 1994,  skal det selvfølgelig rettes op snarest muligt.

 

Til Kandidatforbundet vil jeg også tage de forskellige budskaber til efterretning og få rettet op på de ting, der bliver påpeget. Og vi er jo mens tid er allerede gået i gang med disse initiativer. For ordens skyld skal jeg nævne, at der fra Kandidatforbundets side blev nævnt, at man skal kunne dokumentere, at der sker en korrekt lønudbetaling. Dertil skal det siges, at lønudbetalingen er foregået korrekt, men indenfor dette område er der nøje undersøgel­ser af indtægter og udgifter. Det er disse ting, der kræver det største arbejde, og jeg skal understrege, at der sker lønudbe­taling til alle og i henhold til de gældende aftaler.

 

Jeg takker til partiernes ordførere.

 

Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:

Revisionsudvalgets betænkning for Landskassens regnskab for 1994 og et punkt, som de har påpeget, vil jeg lige præcisere her. Der er tale om, at der har været afstemningsmæs­sige problemer i forvaltning af uddannelses­lån, og det er helt korrekt. For som man nok kan huske, det er lige netop det man har taget beslutning om, at den kan eventuelt overflyttes til Ilulissat. På baggrund af forskellige problemer, så bruger man flere forskelli­ge ressourcer for at rette op på det. Og jeg skal ikke skjule her, at der er ret omfattende problemer her. Jeg vil blot udtale således, at vi nok ikke vil være glade for, og kommuner­ne, f.eks. Ilulissat kommune, vil heller ikke være glade for, at denne opgave, som er placeret sådan, bliver overgivet til dem.

 

Jeg vil blot præcisere, at vi er alvorligt i gang med at løse op for problemerne og vi håber på, at vi primo næste år, at der er forbedringer på det område, kan have denne konse­kvens, at man kan komme til at følge den beslutning der er taget med hensyn til udflytning.

 

Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Jeg skal lige kommentere de kritikpunkter til Socialdirektoratet. Disse punkter bliver taget til efterretning. Det drejer sig om, at det siden 1992 er gået helt skævt i direktoratet og at man først i år er gået i gang med at rette op på dette skæve forhold, og først nu kan man sige, at man først kan se resultaterne af dette arbejde til foråret, såfremt man kan komme med en løsning på problemet.

 

Det har undret os lidt, at revisionsudvalget ikke har påpeget dette forhold tidligere og først da det er blevet så få millioner, så kommer man med dette kritikpunkt.

 

De ca. 2 mio. kr. er noget vi skal have refunderet fra forsikringssel­skaberne, men der er nogle ting, som er uopklaret. Nogle af sagerne kører fra 1992 og nogle af sagerne kan vi heller ikke få afklaret, om det skete mens hjemmestyret var selvforsikrende.

 

Men det arbejde der udføres i dag, udføres uden at påføre flere medarbej­derressourcer, men såfremt det kræves, at der gøres nærmere redegørelse for det, så vil man i forbindel­se med forårssamlingen eventuelt komme med en redegørelse.

 

Jeg skal også i den forbindelse understrege, at de mennesker det drejer sig om her - brugere - er det ikke gået ud over, men det er den administrative side, der har haltet og vi satser på, at den nu kører i den rigtige retning.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Således er punkt 10, betænkning afgivet af Revisionsudvalget vedrørende Landskassens regnskab for 1994, blev tilsluttet fra samtlige partier, også fra Kandidatforbundet. Og således er behandlingen nu færdig.

 

Og vi er også således færdige med vores dagsorden i dag.

 

I morgen tirsdag den 24. oktober har vi følgende punkter på dagsordenen:

 

Punkt 12, forslag til landstingsfinanslov for 1996.

 

Punkt 17, forslag til landstingsforordning om journalistuddannelsen.

 

Punkt 39, hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland.

 

Punkt 15, forslag til landstingsforordning om sygeplejerskers autorisation og virke.

 

Punkt 40, forslag om at landstinget godkender resolutionerne fra ICC-konferencen 1995.

 

For så vidt angår udvalgsmøder henvises til opslagstavlen i Landstingets Bureau.

 

Og således er mødet færdig for i dag.