Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 12-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 3. oktober 1995 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 12.

 

Forslag til Landstingsfinanslov for 1996.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger).

 

Mødeleder: Knud Sørensen.

 

Mødet er åbnet.

 

Forinden jeg går i gang med dagsordenen for i dag, skal jeg i henvise til Forretningsor­den for Landstinget ' 41, stk. 2, 1. - 3. punktum, der har følgende ordlyd:

 

Astk. 2, på et efterfølgende møde afgør Tinget, hvorvidt forespørgslen må stilles, hvis samtykke gives, hvilket afgøres uden forhandling, meddeles forespøgslen=s ordlyd af Formanden til det, eller de adspurgte Landsstyremedlemmer. Forespørgslen fremsættes og forhandles i et senere møde, tidligst på den 6. mødedag og senest på den 10. mødedag efter, at Tinget har tilsluttet sig dens fremme@.

 

På den baggrund skal jeg forespørge, hvorvidt Landstinget kan give samtykke til, at den omdelte forespørgsel fra Landstingsmedlem Agnethe Davidsen må stilles. Forespørg­slen har til orientering følgende ordlyd:

 

AForespørgsel til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, vedrørende lokalesituation ved Folkeskolen i Nuuk@.

 

Da samtykke er meddelt, foreslår jeg, at forespørgslen optages på dagsordenen til behandling den 17. oktober 1995.

 

I dag, tirsdag den 3. oktober, har vi 2 dagsordenspunkter, nemlig punkt 12, Forslag til Landstingsfinanslov for 1996 og punkt 9, Forslag til Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

 

Jeg skal meddele, at Formandsskabet på et tidligere tidspunkt har godkendt, at forslagsstillere skal læse deres forslag op, men jeg vil gerne bede forslagsstillerne, så vidt muligt om blot kort at resumere, hvilket indhold deres forslag har fra talerstolen, fordi samtlige forslag bliver omdelt skriftligt.

 

Med hensyn til de medlemmer, der har fremsat forslag, fremsættes disse forslag i rækkefølge. Først Anders Andreassen=s forslag vil blive læst op af hans suppleant, værsågod Justus Ignatiussen.

 

Justus Ignatiussen, Suppleant for Anders Andreassen, Siumut:

Først er det vores forslag om udvidelse af skolen i Tasiilaq, vi har fremsat som vigtigt, fordi vi her har et meget stort lokaleproblem. Som det også er bekendt, så kan undervisningen have nogle skævheder i Tasiilaq kommune. Som Formanden har sagt, så har jeg hermed kort resumeret vort forslag.

 

Til sidst skal også lige nævnes, at jeg hermed skal foreslå, at udvidelse af skolen i Tasiilaq, besluttes og opprioriteres til gennemførelse i 1996 og1997, at den praktiske gennemførelse eller nyopførelse koordineres med henblik på også at dække Sundhedsvæsenets behov. Vi skal også lige nævne, at tandklinikken er sammenhæn­gede med skolen, og her er der et ret stort lokale, som kan tilbydes til de skoleelever, som har lokaleproblemer.

 

Hans Enoksen, Siumut:

Jeg har fremsat forslag om etablering af skindbehandlingsanlæg i Midtgrønland.

 

Som bekendt bliver der fanget en hel masse sæler på Østkysten, og man smider blot skindene ud, fordi man mangler indhandlingssted. Dette indebærer, at der sker en ret omfattende forurening både i havnen og de omkring liggende arealer. For at afhjælpe forureningen samt hjælpe fiskerne og fangerne, hvor der også er et stort behov i den periode, hvor der er mangel på fisk, så foreslår jeg, at der oprettes et skindbehandlings­anlæg i Midtgrønland.

 

Det er så mit korte resume af forslaget.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Jeg har fremsat et Landstingsforslag om afsættelse af midler i forbindelse med Finanslovsforslag for 1996 som Hjemmestyret=s økonomiske bidrag til opførelse af en forbrændingsanstalt i Ilulissat.

 

Jeg har fremsat forslaget på følgende baggrund:

 

ASom bekendt er Ilulissat den 3. største by i Grønland, og en af følgerne heraf er et stadigt større af­falds­problem, ikke mindst i den omkring liggende natur.@

 

Det er vigtigt for os alle, at naturen holdes ren. Samtidig må man også tænke på, at varmen fra forbrændingsantalten eller afbrændingsanstalten også kan udnyttes positivt. Når man ser på forholdene på den eksisterende dump i Ilulissat, vil placeringen i fremtiden kunne give problemer for lufttraffiken, idet  dumpen som bekendt er beliggende i nærheden af lufthavnen, og afbrænding af affald udløser gerne tykker røgsøjler.

 

Det er mine korte bevæggrunde for mit forslag. Jeg skal også lige erindre om, at jeg ellers har fremsat et forslag om inddragelse i Finansloven af forsøgsfiskeri i Diskobug­ten  samt opsamlig og oprensning i fiskeområderne, foruden forbedring af indhandlings­stederne både i Ilimanaq og Qeqertaq. Tak.

 

Ruth Heilmann, Siumut:

Jeg har 2 forslag. For det første, forslag om opførelse af en minihal i Atammik. Det er et gammelt forslag, som er blevet stillet flere gange, og som man indtil nu ikke har kunnet afse midler til på Finansloven. Baggrunden for dette skyldes, at man har været tilbageholdene overfor hvordan minihallen skal udformes Om den skal se ud som en børneinstitution eller lignende. Jeg mener, at man ikke længere kan udskyde sagen, så den endelig beslutning må tages og inddrages i Finansloven.

 

Vi ved, at den lokale befolkning er meget positiv, og opsat på at opføre minihallen. De har eksempelvis allerede indsamlet 230.000 kr. og vi ved, at bygden er beboet af aktive og fremadstræbende folk, som bør støttes fra Landstinget.

 

For det andet har jeg fremsat forslag om opførelse af et nyt alderdomshjem i Qaanaaq snarest muligt. Under vores rundtur i Qaanaaq kommune har vi bl.a. besøgt byens alderdomshjem. Jeg må sige, at det var temmelig chokerende at se, at hjemmet er blevet ganske uegnet til sit formål. Man forfærdes over beboernes boligforhold. De er som regel 2 om at bebo et lille værelse, og deres tålmodighed skal nærmest være grænseløs. Vi ønsker, at man snarest muligt opretter et alderdomshjem.

 

Vi ved, at sygehuset er ved at blive udvidet. På forårssamlingen drøftede man ideen om byggeri med dobbelt nyttevirkning, og denne tankegang er i god harmoni med opførelsen af et alderdomshjem i forlængelse af sygehusbyggeriet. Vi fremsatte ideen overfor kommunalbestyrelsen, og det var tydeligt at kommunalbestyrelsen var meget interesseret i ideen.

 

Maliinannguaq M. Markussen, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har også 2 forslag. For det første udvidelse af skolen i Qeqertarsuaq. Skolen er blevet alt for lille, og der er kun 6 klasselokaler. Skolens ledelse har ansøgt om den nødvendige udvidelse siden 1990, men hidtil uden resultat. Det er heller ikke medtaget i Finansloven, og det er endda udsat til 1999.

 

Forholdene er meget anstrengte og det er ganske uegnede lokaler, som anvendes som undervisningslokaler og dette er ganske uacceptabelt og usundt for såvel elever. Ligeledes er toiletforholdene ganske utilstrækkelige. De må gå ud i den stærke kulde om vinteren for at klare toiletbesøg. Lærerværelset og det ...... arbejdsværelse er alt for trange, 30 personer er nød til at deles om dette.

Ved forårssamlingen i år besluttede vi, et enigt Landsting, at man skal hen imod forbedring af skoleforholdene på kysten. Hvis vi skal kræve, at elever og lærere opfylder undervisningens formål, må vi også ofre midler til de nødvendige fysiske rammer og undervisningsmaterialer.

 

Derudover har jeg fremsat forslag om etablering af et fryselager i Kangerluk, idet den nye Royal Greenland fabrik bør have et frysehus, såfremt den skal kunne udnyttes fuldt ud. Man har også fisket krabber i Kangerluk og man har kunnet se, at grundet manglende frysekapacitet må det transporteres med snescootere til Qeqertarsuaq. Vi ved, at krabber skal behandles yderst forsigtigt, og når vejret forhindrer videre transport, kan den manglende frysekapacitet være en stor forhindring.

 

Endvidere kan man benytte fryselageret til sommerindhandlingen og efterårsproduktion af forskellige tørrede produkter ud over krabber og sæl. Her har man også fremsendt KAAP=s, det vil sige, Kangerluk fisker- og fangerforeningen=s støtteskrivelse. Jeg håber, den bliver positivt modtaget.

 

Kristine Raahauge, Siumut:

Jeg har også fremsendt 2 forslag. Først forslag om fremskyndelse af udbygning af havnen i Alluitsup Paa. For efter mange års ønske, om udbygning af havnen i Alluitsup Paa, er udbygningen blevet stoppet ved slutningen af 80'erne og man har først i 1997 afsat midler til projekteringen. På baggrund af forholdene i Alluitsup Paa foreslår jeg at fremskynde byggeriet.

 

Vi ved, at vi som er folkevalgte til Landstinget, ikke bare kan se på den fare, som befolkningen i Alluitsup Paa samt andre til- og frarejsende udsættes for i forbindelse med kystpassagerskibenes ankomster. Folk bliver faktisk i alt slags vejr  videretranspor­teret til og fra land med en redningsbåd. Således har vi et meget stort ansvar, som der skal rettes op på.

 

I den forbindelse har formanden for bygderådet og KNI-ledelsen samt Royal Greenland fabrikkens leder, skrevet en skrivelse som støtter forslaget. Den henviser jeg til.

For det andet har jeg fremsat forslag om snarlig opstart af skoleudvidelsen og ombygningen af etape 2 i Nanortalik by. Denne har ellers været igangsat, men er blevet stoppet. Selvfølgelig har vi forespurgt Direktøren i Direktoratet for Kultur, uddannelses og Kirke. Men de har ikke klart kunne siges, hvornår den kan genoptages. Da der ikke har været afsat midler.

 

På baggrund af de sidst nævnte oplysninger, modtaget fra skolen, kan man se hvor vigtigt det er, at man går i gang med skolen. Allerede i skoleåret i år vil man bruge en hel del andre lokaler til undervisningslokaler, og situationen er meget anstrengt. Jeg håber, at man vil høre på mit forslag og støtte det.

 

Knud Sørensen, Mødeleder:

Det var så de medlemmer, som har fremsat forslag. Nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, der fremsætter forslaget til Finanslov for 1996.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg fremlægger herved på vegne af den nye Landsstyrekoalision mellem Siumut og Atassut vores første forslag til Finanslov.

 

Vores politiske hovedmålsætning er, at bringe samfundet i en situation med langsigtet økonomisk vækst. I Landsstyrekoalisionen har der derfor været fuld enighed omkring indarbejdelse af tiltag, som har afgørende betydning for Grønlands fremtidige udvikling. Vores politiske udgangspunkt til Finanslovsforslaget for 1996 har været:

 

- at Finanslovene for hvert år skal udvise et sådant overskud, at udlandsgælden kan

  afvikles planmæssigt,

- at Finanslovsforslaget vil indebære uændret skatte-  og afgiftsbyrde for borgerne,

- at der indarbejdes omkostnings- og prisreduktioner til gavn for både bogere og virksomheder og

- at beskæftigelsen opprioriteres i forslaget til Finanslov.

I forslaget til Finanslov for 1996 fremlægger det nye Landsstyresamarbejde mellem Siumut og Atassut således rammerne for de vigtigste vækst- og velfærdspolitiske prioriteringer i de kommende år.

 

Prioriteringen afspejler en velfærdspolitisk solidaritet og ansvarlighed i forhold til de dårligst stillede befolkningsgrupper, og herunder også de nødvendige lokaliseringspoli­tiske hensyn.

 

Landsstyret finder det også vigtigt, at grundlaget for øget velfærd i fremtiden bliver sikret gennem en målrettet og offensiv indsats for øget økonomisk vækst. Derfor må der skabes gode udviklingsbetingelser for erhvervslivet, og dermed også beskæftigelsen. Det er Landsstyret=s mål at halvere ledigheden til 3% i løbet af de næste 10 år.

 

Vedrørende den tekniske opbygning af Finanslovsforslaget vil jeg nævne, at selve lovforslaget indeholder 3 ''', der henviser til 3 bilag, som indeholder følgende:

 

-             forslag til bevilling af indtægter og udgifter,

-             forslag til tekstanmærkninger samt

-             forslag til normering af tjenestemandsstillinger.

 

Herefter følger Landsstyrets generelle bemærkninger til Finanslovsforslaget, en oversigt over anlægsinvesteringer i kommunen samt endelig budgetbidrag vedrørende de enkelte hovedkonti.

 

Forudsætninger og hovedlinier i Finanslovsforslaget.

Under udarbejdelsen af forslaget til Finanslov for 1996 har vi konstateret et stigende udgiftspres på centrale driftsområder. Landsstyret har derfor, under hensyntagen til målsætningen i den økonomiske politik, foreslået en generel 5%-besparelse på en række driftsområder svarende til ca. 80 mio. kr. På trods af en række skærpende omstædigheder er forslaget til Finanslov for 1996 udarbejdet i overenstemmelse med Landsstyrets politik, som blev fastsat ved dannelsen af koalitionen efter Landstingsval­get i marts måned i år.

Landsstyret har lagt vægt på at prioritere de aktivitetsfremmende udgifter for, at styrke den generelle samfundsøkonomiske udvikling.

 

I den samlede prioritering er bloktilskud til kommunerne, lovbundne udgifter, sociale overførsler, herunder pensioner og boligsikring, samt drift af bygdeanlæg, blevet friholdt for besparelser.

 

Bloktilskuddet fra den danske stat på 2 milliard 441 millioner kroner, udgør over 60% af de forventede indtægter. Beløbet blev fastsat i den aftale der blev indgået med Finansministeren i april måned i år. I forslaget er der taget højde for den nødvendige rekonstruktion af kapitalgrundlaget i KNI selskaberne. Som led i forårets forhandlinger, om overenskomstperioden april 1995 til marts 1997, indgik Landsstyret en hensigtser­klæring med SIK om tilrettelæggelse af den økonomiske politik, med det sigte at skabe grundlag for en reel forbedring af reallønnen. Med dette formål fastholder Landsstyret således et uændret skatte- og afgifttryk i de kommende år.  Der er i forhold til de offentlige forsyningsvirksomheder taget initiativ til mærkbare takstreduktioner. Landsstyret ønsker samtidig at styrke lønmodtagernes indkomstgrundlag under et, gennem den beskæftigelsesfremmende indsats. For at indfri det politiske hovedmål, og samtidig fastholde en gældsafvikling på 140 mill.kr. årligt, har det som nævnt været nødvendigt at foretage en stram budgetstyring af driften på Hjemmestyrets aktiviteter og tilpasse byggetaksten  på en række anlægsarbejder. Det har medført en forskynding af anlægstaksten svarende til 50 mill. Kr. Dog således at igangsatte anlægsprojekter og landingsbane projektet friholdes. Til trods for disse forskyndinger vil anlægsudgifter­ne i 1996 alligevel være lidt højere end investeringsniveauet i 1994.

 

Hovedpunkter i finanslovsforslaget. I forlængelse af de nævnte forudsætninger og hovedlinier vil jeg i det følgende nævne hovedpunkter i Landsstyrets forslag til Finanslov. Jeg vil starte med at give en oversigt over de omkostningsreducerende og beskæftiggelsesfremmende tiltag.

 

Olieprisfald. I forslag til Finanslov for 1996 er der indarbejdet et fald i priserne på olieprodukter svarende til 20 mill. Kr. Det vil medføre at priserne i højere grad kommer til at afspejle omkostningerne, og dermed sænke såvel forbrugerpriserne som erhvervslivets omkostninger.

 

Renteomkostninger.

I de sidste 2 år har der været et fald i det internationale renteniveau, hvilket har reduceret hjemmestyrets renteudgifter. Landsstyret har derfor foreslået en generel rentenedsættelse fra 10-20% til 9% på rentesatserne til udlån til virksomheder og selskaber. For Nukissiorfiit vil rentebesparelsen og olieprisnedsættelsen medføre en samlet nedsættelse af eltaksten med 9 øre/kWh fra 2,24 kr. til 2,15 kr.

 

Takstreduktionerne vil stimulere den økonomiske aktivitet gennem forbedrede betingelser for erhvervslivet, og reducerede leveomkostninger for borgerne. Forslaget skal også ses på baggrund af, at lønstigningen er holdt nede på 2% i de nye overenskomster. Jeg skal i denne forbindelse henvise til den hensigtserklæring landsstyret indgik ved overenskomstforhandlingerne med SIK.

 

Beskæftigelsesfremme.

Der er afsat 47 mio.kr. til beskæftigelsesfremme, heraf forventes omkring 27 mio. kr. at blive anvendt til Projekt Råvarekøb. Den endelige fordeling af de afsatte midler på enkeltprojekter vil ske under Lanstingets behandling af forslaget, idet Landsstyret vil fremsætte ændringsforslag herom.

 

Renovering.

Som et yderligere aktivitetsskabende element foreslår Landsstyret, i overensstemmelse med henstillinger fra  Finansudvalget, at der afsættes 5 mio. kr. i 1996 til renovering af tekniske installationer, skoler, alderdomshjem, institutioner mv. I 1997 er der afsat 30 mio. kr. til allerede nævnte formål. Ud over den beskæftigelses- og indkomstmæssige effekt, vil dette forslag også afhjælpe det store renoveringsbehov, der er i bygningsmas­sen fra 1960´erne.

 

Amutsiviit.

Har konstateret et mærkbart aktivitetsfald. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes i alt 14 mio. kr. for at sikre beskæftigelsen indenfor værftindustrien.

 

Jeg er nu nået til Øvrige prioriteringer i Finanslovsforslagt.

 

Landingsbaner.

På baggrund af landingsbanernes driftøkonomiske fordele, fastholder Landsstyret den hidtidige plan om anlæggelse af landingsbaner i Finanslovsforslaget for 1996. Det betyder, at de første 4 regionale landigsbaner i Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Uummannaq anlægges frem til 1999. Det er Lansstyrets mål at skabe en forbedret økonomi i det interne trafiksystem, og det er vores overbevisning, at et enstrenget trafiksystem vil resultere i samfundsøkonomiske gevinster

 

KNI-selskaberne.

Den økonomiske situation i KNI-selskaberne har nødvendiggjort en finansiel rekonstruktion, og en forhøjelse af tilskuddet til KNI Pilersuisoq A/S for de samfundspå­lagte opgaver. I de senere år har de faktiske omkostninger for serviceaftalerne været mærkbart større end de hidtidige afsatte bevillinger på Finansloven. Dette har medvirket til økonomiske problemer i KNI Pilersuisoq A/S. Som forslag til at løse situationen har Landsstyret afsat en forøgelse af denne betaling til 110 mio.kr.

 

Det øgede tilskud er ét af de elementer Landsstyret foreslår i den finansielle rekonstruktion af KNI-selskaberne. Desuden foreslår Landsstyret, at en del af selskabernes gældsposter til Landskassen, svarende til 185 mio.kr., konverteres til aktiekapital. Samtidig er der indarbejdet et forslag om, at KNI Pisiffik A/S´s restgæld holdes afdragsfri, og rentebetalingerne udskydes indtil 1. januar 1997.

 

Sundhedsvæsenet.

Landsstyret ønsker at bibeholde et velfungerende sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt at bringe overensstemmelse mellem aktivitetsniveuaet og bevillingerne på sundhedsområdet. På denne baggrund er der foreslået en øget bevilling i niveuaet 20 mio.kr. Landsstyret ønsker efterfølgende at inddrage Landstingets Sundhedsudvalg i en dialog om de fremtidige prioriteringer og styringsmuligheder i udviklingen inden for sundhedsvæsenet. Landsstyret finder det nødvendigt, at der sker en bedre styring samt en opbremsning i det udgiftspres, der har været indenfor sundhedsvæsenet i de senere år.

 

Bygdeinvesteringer.

I de kommende fire år er der foreslået investeringer i bygderne på niveauet 165 - 170 mio.kr. årligt. Der henvises iøvrigt til side 15 i Landsstyrets generelle bemærkninger til finanslovsforslaget, hvor der er vist en fordeling af disse midler på aktiviteter. Landsstyret lægger stor vægt på at der afsættes tilstrækkelige midler til at bygderne i højere grad kan inddrages i udviklingen i de kommende år.

 

Råstofområdet.

Landsstyret prioriterer indsatsen på råstofområdet meget højt. I Finanslovsforslaget er der afsat knap 20 mio.kr. til råstofaktiviteter i såvel 1996 som i hvert af budgetoverslag­sårene. Herudover er der afsat 10 mio.kr i hvert af årenen 1996 - 1999 som aktieind­skud i Nuna Oil A/S.

 

Kommunerne.

I de senere år er der sket en mærkbar forbedring af den økonomiske situation i kommunerne, og der forventes en fortsat afvikling af gælden til såvel pengeinstitutterne som Hjemmestyret. Tilskuddet til kommunerne fra Hjemmestyret udgør ifølge finanslovsforslaget 643 mio.kr., heraf er dog 15 mio.kr. afsat som en særlig reserve, m.h.p. at tilgodese særlige aktiviteter eller nye aktiviteter i kommunerne.

 

Boligområdet.

Landsstyret foreslår at der i 1996 afsættes ca. 220 mio.kr. til boligbyggeri og renovering m.v. Landsstyret vil i de kommende år bestræbe sig på i højere grad at gennemføre planlagte boligbyggerier. Der er fortsat mange områder af landet, hvor boligmanglen er uacceptabel stor.

 

Afsluttende bemærkninger.

Landsstyrets Finanslovsforslag for 1996 og overslagsårene er et samlet udtryk for Landsstyrets mål, om så vidt muligt at bibeholde det hidtidige offentlige serviceniveau, at reducere befolkningens leveomkostninger, og at søge at forbedre erhvervslivets betingelser.

 

Landsstyret har, som jeg tidligere har redegjort for, ved udarbejdelsen af Finanslovsfor­slaget fundet det nødvendigt at foretage en stram udgiftsstyring, for på længere sigt at fastholde de økonomiske frihedsgrader.  I Finanslovsforslaget er der i årenen 1996 - 99 regnet med et årlige overskud på 140 mio.kr. m.h.p. en fortsat afvikling af udlandsgælden.

 

Jeg vil til sidst konstatere, at der er fremsendt 10 forslag fra landstingsmedlemmer til behandling sammen med Finanslovsforslaget. Der er tale om forslag fra Anders Andreassen, Hans Enoksen, Anthon Frederiksen, Ruth Heilmann, Maliinannguaq M. Mølgaard og Kristine Råhauge. Før jeg talte blev disse fremlagt, men der manglede et forslag fra Anders Andreassen, som Justus Ignatiussen ikke nævnte, om opførelse af en ny dagintitution i Tasiilaq. Den skal heller ikke glemmes. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere disse medlemsforslag, men blot konstatere, at forslagene bliver videresendt til Finansudvalget, med henblik på vurdering og medtagelse i Finansudval­get betænkning til 2. behandlingen af Finanslovsforslaget. Landsstyret vil fremsende sine bemærkninger til medlemsforslagene til Finansudvalget, således at Finansudvalget kan medtage disse i sin vurdering af medlemsforslagene.

 

Med disse bemærkninger overdrager jeg hermed Finanslovsforslaget til behandling i Landstinget, og herefter i Finansudvalget med henblik på 2. behandling af lovforslaget i Landstinget den 24.oktober.

 

Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:

I forbindelse med Landsstyrets i dag forelagte Finanslovsforslag skal Siumut, sin sædvane tro, tilsige sin positive medvirken til behandlingen af forslaget med sigte på en stabil økonomisk udvikling, og fortsat større økonomisk selvstændighed, således at der kan opnås stadig bedre levevilkår for landets befolkning.

 

Med denne hovedmålsætning skal vi fra Siumut´s side invitere alle partierne i denne sal til et positivt samarbejde omkring finanslovsbehandlingen, med henblik på resultater til bedst mulig gavn for befolkningen. Alt imens skal vi erklære os enige i nødvendigheden af en stram økonomisk politik, som både det tidligere Landsstyre og nuværende Landsstyre har lagt op til i deres Finanslovsforslag. Fra Siumuts side har vi i Finanslovsforslaget for 1996 hovedsageligt bidt mærke i, at der lægges op til følgende økonomiske lempelser. Nemlig at Hjemmestyrets udlånsrente nedbringets til 9%, elpriserne nedsættes med 4%, oliepriserne nedsættes totalt set med 20 mio.kr., lufthavnsbyggerierne igangsættes, en videreudvikling af turismen og dertil hørende uddannelser fortsættes, lidt boligbyggeri og renovering af eksisterende boligmasser fortsætter, og til sidst at initiativerne omkring mulighederne for mineral- og olieudvinding skal fremmes.

 

Udviklingen indenfor Landskassens økonomi har været stabil, med stigende tendens i de senere år. Landsstyrets intentioner om nedbringelse af driftsudgifterne med 5% i 1996 støtter vi fuldt ud fra Siumuts side. Samtidig hermed konstaterer vi, at der ikke er sket nedskæringer på nedenfor nævnte områder: Socialområdet, ældreforsorgen, børneskolen, initiativer vedrørende mineral og olieefterforskning samt udvinding, initiativer vedrørende videreudvikling indenfor turisme, samt at der ikke sker reduktion i bygdeinvesteringerne. Vi har også lagt mærke til at der lægges op til større bevillinger indenfor sundhedsområdet. Det er med glæde vi konstaterer, at Landsstyret ikke har planer om stigninger vedrørende skatte og afgifter. Vi mener også det er positivt, at Landsstyret ved forårets overenskomstforhandlinger med SIK, vedrørende lønninger i perioden 1995 til 1997, har været med til at underskrive hensigtserklæringer, som har til formål at nedbringe leveomkostningerne mærkbart i de kommende år.

 

Forud for 1993 indtraf en mærkbar forværring af vores økonomiske situation. Dette skyldes hovedsagligt torskens forsvinden,  nedadgående eksportpriser på fiskeproduk­terne samt mangelende indtægter på råstofområdet. Denne situation har nødvendiggjort en stram økonomisk politik fra slutningen af 1980'erne, som havde til følge, at der skete nedskæringer på bolig- og anlægsbyggeri som sådan.

 

Den økonomiske stagnation stoppede i 1993, og der fulgte en opgang i landets økonomi. I kølvandet fulgte en formindeskelse af antallet af virksomheder, der gik konkurs, og beskæftigelsen blev øget.

 

Som følge af den økonomiske styring begyndte kommunernes offentlige udgifter og indtægter at blive mere afbalancerede i forhold til hinanden. Samtidig kunne Hjemmestyret notere sig et regnskabsmæssigt overskud, som blandt andet bliver brugt til dækning af udlandsgælden. Alt imens alle de nævnte ting foregik, var Siumut med til at tage forskellige politiske initiativer, såsom:

 

-             tilpasning af den havgående fiskerflåde og produktionsfaciliteterne

-             igennem bedre eksportpriser blev fiskernes indtjening forbedret

-             der gennemførtes store omkostningsreduktioner i samfundet

-             arbejdet med fjernelse af den centralstyrede økonomi, henimod markedsorien­teret økonomi, blev indledt ved dannelse af forretningsmæssigt orienterede selskaber.

 

Blandt andet som følge af alle disse ting, er det blevet mere gennemskueligt, hvordan de enkelte sektorer køres økonomisk. Her tænker vi på, hvilke ting der kan drives på en kommerciel basis, og hvilke opgaver, der skal pålægges koncernerne og financieres som samfundspålagte opgaver.

 

Det mest glædelige for Siumut er, at den langvarrige proces under et har medført, at inflationen har været faldende og at levevilkårene er blevet bedre.

 

Siumut støtter, at man fortsætter denne udvikling, som på trods af den stramme økonomiske styring har sit blancepunkt i, at denne politik har medført bedre levevilkår. Siumut kan forsvare, at denne politik bliver videreført.

 

Med hensyn til Finanslovforslaget for 1996 er vi enige i Landskassen overskudsmål på 140 mio.kr., for der igennem vil udlandslånet blive afdraget på en normal vis.

 

Vi er bekendt med, at det ikke kun er Landskassen, der optager lån i udlandet, men at også de store selskaber, som ejes helt eller delvist af Hjemmestyret, gør det. Disse selskaber optager lån i udlandet, når det betragtes som økonomisk forsvarligt. Lån som skal finansiere nye tiltag, der skaber merværdi i samfundet.

 

Vi fra Siumut betragter dette som naturligt, men ønsker at Landsstyret kommer med en redegørelse om, hvilke krav der stilles til de store selskaber, som skal optage lån i udlandet.

 

Når man gennemgår Finanslovsforslaget for 1996, konto for konto og sammenligner de enkelte tal med tidligere års tal, kan man fristes til at spørge, hvorfor man vil skærer ned på bevillingerne til beskæftigelsesfremme? Vi fra Siumut vurderer dog, at dette ikke er tilfældet, men tværdimod er landsstyrets planer vedrørende beskæftigelse mere omfattende end tidligere.

 

Vi giver vores fulde tilslutning til, at Landsstyret vil ændre praksis med hensyn til beskræftigelsesfremmende foranstaltninger. Nemlig at man efterhånden skal væk fra opretholdelse af arbejdspladser gennem "kunstigt åndedræt", hvor arbejdspladser opretholdes alene gennem tilskud.

 

Kommunernes beskæftigelsesprojekter, ekstraordinære beskæftigelsesindsats (hovedsaglig Projekt Råvarekøb), renoveringsopgaver samt de førnævnte tiltag til omkostningsreduktioner som Landsstyret har foreslået, vil medføre flere arbejdspladser.

 

Som resultat af alle disse faktorer har Landsstyret efter vores mening et godt udgangspunkt med henblik på at øge beskæftigelsen.

 

Efter disse generelle bemærkninger til Landsstyrets Finanslovsforslag for 1996, skal vi komme med bemærkninger til de forskellige punkter:

 

Råstofudvinding.

Vi støtter ligeledes Landsstyrets bestræbelser indenfor råstofudvinding, samt  udvinding af olie og gas. Herved baner man ikke kun vejen for en langt mere bæredygtig økonomi. Ligeledes åbnes muligheden for, at basere landets økonomien på basis af andre erhverv end fiskeriet, i fremtiden.

 

Vi prioritere altid højt brug af den hjemmehørende arbejdskraft indenfor råstofudvindin­gen og bestræbelserne for olieudvinding. Derfor vil vi kraftigt opfordre til, at man bearbejder sprogkurserne nøjere. I den forbindelse vil vi forespørge Landsstyret om, hvilke planer de har for undervisning i udenlandske sprog, og hvordan dette skal finansieres,  da vi ved, at næsten samtlige oliselskaber, der vil udvinde råstoffer og olie, vil komme fra udlandet, bortset fra Nuna Oil A/S.

 

Kommunerne.

I de foregående år har flere kommuner haft økonomiske problemer, men man kan sige, at problemet er blevet delvist forbedret eller løst. Kommunernes økonomi kører balanceret, og samlet set har kommunerne haft overskud i deres regnskaber i de seneste år. Vi støtter denne udvikling i Siumut, og støtter helt og fuldt bevillingerne til kommunerne.

 

Boligforhold.

Hvad angår boliger, støtter vi en fortsættelse af Boligslskabet INI A/S's arbejde for større beboermedindflydelse, i samarbejde med lejerne. Vi går ind for bevillingsforsla­gene til nybyggeri af huse og boliger samt renovering. I den forbindelse ønsker vi, at der banes vej for den nye byggeteknik, der er under udvikling i Narsaq i Sydgrønland. Såfremt dette er afprøvet med gode resultatet, kan man regne med ændring af byggeteknikken her i landet.

 

Renoveringer.

Der er mange tekniske facilitetet, skoler, alderdomshjem og sociale institutioner, der trænger til at blive renoveret. Renoveringer er meget arbejdskraftintensive, og skaber mange arbejdspladser. Således støtter vi Landsstyrets forslag uden yderligere bemærkninger.

 

Bygge- og anlægsstyrelsen.

Vi i Siumut, har tidligere udtalt vores støtte om flytningen af Bygge-og anlægsstyrelsens administration fra Nuuk til Nanortalik. Landsstyrets formål med flytning af forskellige administrative funktioner er, at man ikke samler alt i Nuuk, men at disse flyttes til kysten.

 

I den forbindelse vil vi i Siumut gerne vide, hvilke planer Landsstyret har omkring flytning af forvaltninger. Hvornår det skal ske og hvad man har besluttet, for det er nødvendigt, at informere den planlagte flytteby i god tid. Det er ligeledes nødvendigt at tage en grundig vurdering, før beslutningen tages.

 

Social- og arbejdsmarkedsområdet.

I henhold til den gældende lovgivning er der i dag flere og flere personer i samfundet, der er berettiget til overførselsindkomster, og deres antal forventes at stige i fremtiden. Samtidig bliver antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, der er i stand til at bidrage til samfundsøkonomien, mindre og mindre.

 

Denne udvikling vil få den konsekvens, at det offentliges udgifter på socialområdet totalt set vil stige. Så når der ikke ændres på serviceniveauet og regelsættene, vil udgifterne på socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet være stigende.

 

Siumut går ind for Landsstyrets forslag omkring dette punkt i finanslovsforslaget for 1996. Det skal fremhæves, at det igen kommer frem, hvor vigtigt det er, at Socialreform­kommisionen fremkommer med et velgennemtænkt resultat.

 

 

Uddannelsesområdet.

Under Landstingets drøftelse i denne sal under samlingen i juni 1995, vedrørende redegørelsen om uddannelser, blev det klart at det er nødvendigt, at finde frem til en anden fordelingsnøgle for bevillingerne til de videregående uddannelser, som påbegyndes efter en afsluttet skolegang i folkeskolen. Dette er begrundet i samfund­sudviklingen samt at virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft har ændret sig.

 

Idet Siumut skal tilsige sin støtte til Landsstyrets målsætninger på området, skal vi fremkomme med en anmodning om, at det bliver forelagt en redegørelse for de påtænkte tiltag.

 

Fangst, fiskeri og landbrug.

Vi noterer med glæde, at stigningen i verdensmarkedspriserne på fisk siden 1994 har haft den konsekvens, at der i dag ikke ydes indhandlingstilskud til rejer.

 

Den biologiske rådgivning advarer gang på gang om, at rejebestanden er for nedadgående og at rejeressourcen er i fare.

 

I forbindelse med udnyttelse af levende ressourcer er Siumut's udgangspunkt hele tiden, at der sker en bæredygtig udnyttelse af ressourscerne. Med baggrund heri, tog Siumut et medansvar i forbindelse med kondemneringen indenfor det havgående fiskeri. Ligeledes støtter vi i princippet intentionerne om en kapacitetstilpasning af det kystnære fiskeri.

 

Med henblik på igangsætningen af en nyordning til dette formål, vil Siumut være med til at stemme for bevillinger til brug for Landsstyret, og i den forbindelse vil vi med spænding afvente redegørelsen om det kystnære rejsfiskeri fra Landsstyremedlemmet for Fangst og Fiskeri.

 

Vedrørende spørgsmålet om et bæredygtigt fiskeri, er det formålet, at kun personer med licens, vil kunne fiske hellefisk i fremtiden. Vi ønsker at stille et spørgsmål til Landsstyret om, hvorvidt det er planen, at licenserne til hellefiskefiskeri skal være omsættelige i fremtiden, ligesom det er tilfældet med licenserne til rejefiskeriet, idet en sådan licens vil være af stor økonomisk betydning for licensindehaveren.

 

Under åbningsdebatten blev der fremsat forskellige tilkendegivelser vedrørende Royal Greenland A/S's drift af indhandlings- og produktionsanlæg i bygderne. Samtidig var man inde på spørgsmålet om en anden form for administration. Vi hilser med tilfredshed, at Landsstyret har planer om, at igangsætte initiativer på området, uden at øge bevillingerne.

 

Sundhedsvæsenet.

Det er vigtigt, at der er tillid til sundhedsvæsenet. Fra Siumuts side mener vi, at trygheden indenfor et samfund tildels stammer herfra. Derfor mener vi, at den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet er meget vigtig, og støtter derfor Landsstyrets forslag fuldt ud, hvor det forslåes at bevillingen til sundhedsvæsenet forhøjes.

 

Men derudover vil vi med hensyn til sundhedsvæsenet gerne spørge angående de lægemidler og medicin - som hverken fysisk eller psykisk forbedrer vores helbred - hvor langt skal den for forbrugeren omkostningsfrie uddeling række?

 

Erhverv, trafik og transport.

Såvel åbningstalen, og ikke mindst åbningsdebatten i Landstinget, har berørt KNI's økonomiske aktuelle situation. Landsstyret og andre partier har i det mindste kunnet blive enige om én ting, og det er at det ikke går så godt med økonomien. Fra Siumuts side har vi vedkendt os vort ansvar, vi vil leve op til vore økonomiske forpligtelser, som enhver ejer i et selskab er forpligtiget til at gøre.

 

Vi har noteret os, at såvel den nye bestyelse som den nye ledelse, på trods af den korte tid, har afdækket problemstillingerne omkring økonomien og finansieringen af KNI- datterselskaberne på en sådan måde, at hvad der bliver nødvendigt af yderligere økonomiske forpligtelser, udover finansloven, vil selskabet selv skaffe igennem lånemarkedet. Det betragter vi som en god forretningsmæssig disposition, og vi henstiller til Landsstyret om, at være opmærksomme på at dette bliver gennemført.

 

Det skal ikke opfattes som en politisk indblanding, når vi fra Siumuts side bliver ved med at gøre opmærksom på, at butikkerne på visse steder, og ikke mindst i bygderne, har manglet varer. Vi finder det som noget af det væsentligste, at den nye bestyelse udtaler sig om, at der i den kommende tids arrangementer omkring KNI's dispositioner, skal medarbejderne inddrages meget mere end før.

 

Det er en klog politik. Manden på gulvet, som man siger, kan fortælle rette vedkommen­de, under hvilke måde tingene kan gøres bedre og billigere. Det er vi enige i.

 

Vi vil blot erindere den nye koncernledelse i KNI om, at forsyningen af varer til de enkelte området skal revurderes og forbedres til kundernes bedste. Samtidig vil vi gøre Landsstyret og Landstinget opmærksom på, at formodede ulemper i vor egen lovgivning omkring levnedsmidlers transport, lagring samt videresalg gåes godt efter i sømmene, med henblik på stop for al unødvendig, og alt for iøjefaldende varekassationer rundt omkring.

 

Med disse bemærkninger, går vi fra Siumut ind for ændringsforslagene vedrørende KNI.

 

Med hensyn til trafik, går vi ind for forslaget med hensyn til den to-strengede trafik. Vi vil gerne indstille, at der kommer en dyberegående redegørelse under forårssamlingen, således at vi ved at både KNI og Grønlandsfly er parate til at være med i det.

 

De grønlandske Værfter.

Med hensyn til Landsstyrets forslag vedrørende de grønlandske værfter, så støtter vi fra Siumuts side fuldt ud dette, og forstår forhøjelsen af bevillingen.

 

Fra Siumut's side ønsker vi klart, at de grønlandske værfters position, med hensyn til den fremtidige råstof- og olieudvinding, bliver undersøgt, da vi er klar over, at der mange meget dygtige medarbejdere hos de grønlandske værfter.

 

Endvidere er vi glade for, at de grønlandske værfter indenfor de regioner hvor fiskeriet er ved at blive udviklet, som for eksempel i Uummannaq, følger godt med i udviklingen.

 

Bevillinger til bygderne.

Med hensyn til bevillingen vedrørende anlæg i bygderne, som fra Landsstyrets side er blevet foreslået gennemsnitligt at være på 165 til 170 millioner om året de næste fire år, godkender vi fra Siumut dette beløb. Vi er glade for, at der ikke er foreslået nogen nedgang indenfor disse bevillinger, fordi vi herved kan sikre bygdernes fortsatte medløb med hensyn til udviklingen.

 

Det er også den klare besked, som kom fra bygdekonferencen, som blev holdt i august i år. Det respekterer vi fra Siumut's side, og vil fortsætte vort samarbejde i denne retning. Med hensyn til dette, så støtter vi også helt klart Landsstyrets planer om, at lave et bygdeudviklingsselskab.

 

Med disse ord har vi fra Siumuts side fremlagt vore synspunkter vedrørende forslaget til  Finanslov for 1996, og ifølge sædvane, uden at komme ind på alle  enkelt områder. Fra Siumuts side vil vi deltage i Finansudvalgets arbejde og i forhandlingerne partierne imellem, med det formål at få en Finanslov, som kan godkendes af alle.

 

Som en del nok vil have bemærket, så har vi fra Siumut's side ikke kommenteret de enkelte forslag, som er blevet fremlagt af: Anders Andreassen, Hans Enoksen, Anthon Frederiksen, Ruth Heilmann, Maliinannguaq M. Mølgaard og Kristine Raahauge. Men vi gør klart, at vi selvfølgelig vil samarbejde i Finansudvalget omkring vurdering og prioritering, hvis muligt, mellem disse medlemmers forslag.

 

Med disse ord støtter vi fuldt ud 1. behandlingen af Landsstyrets forslag til Finanslov for 1996, og vil foreslå at man før 2. behandlingen gennemarbejder den i Finansudval­get.

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut.

Landsstyrets fremlagte Finanslovsforslag for 1996 afspejler tydeligt vor økonomiske situation. Der er ikke råd til alle ønsker, der må prioriteres, og lad mig her i begyndelsen tilkendegive, at Atassut er fuldt ud tilfreds med den ansvarlige prioritering Landsstyret har lagt i sit forslag.

 

Atassut er helt klar over, at det kommer til at gøre ondt flere steder, men må samtidig understrege, at Finanslovsforslaget fastholder overskuddet årene fremover til planmæssig afvikling af udlandsgælden, projekt råvarekøb, til sikring af beskæftigelsen mange steder, fortsat høj aktivitet indenfor råstofområdet samt fortsat udvikling indenfor turisterhvervet. Allervigtigst indeholder forslaget rente- og olieprisnedsættelser, der ikke blot vil gavne erhvervslivet, men også den enkelte borgers omkostningsniveau i positiv retning.

 

Atassut betragter dette som det første og vigtige skridt i den rigtige retning, nemlig nedbringelse af omkostningsniveauet i samfundet, til gavn for den fortsatte udvikling, ikke mindst for erhvervslivet.

 

Når vi siger, at Atassut betragter dette som det første skridt i den rigtige retning, er det ud fra den betragtning, at der er behov for at se på den faktiske boligudgift, der som bekendt af alle er meget høj, og ofte sætter den enkelte og familier i svære problemer. Den faktiske boligudgift står for manges vedkommende ikke i forhold til betalingsevnen.

 

Atassut anbefaler, at landsstyret arbejder videre med denne sag.

 

For at skabe grundlag for større beskæftigelse, og dermed også større indtjening, er der gennem årene foretaget omfattende forsøgsfiskerier forskellige steder. I det igang­værende forsøgsfiskeri på østkysten har Landsstyret benyttet en metode, som må betegnes at værende fantastisk god, idet man benytter kuttere, der ved torskens forsvinden ellers har ligget ubenyttede hen. Der er disponeret godt i denne forbindelse, og det er Atassuts håb, at dette forsøgsfiskeri fortsætter. Specielt med hensyn til Sydgrønland, og ikke mindst i Nanortalik kommune, hvor der er påvist andre interessante fiskearter end torsk. Det er ligeledes bekendt, at der findes en uudnyttet krabbeforekomst.

 

Atassut skal anmode Landsstyret om, at fremkomme med forslag om et intensiveret forsøgsfiskeri i Kap Farvel-området, suppleret med fornyelse af kutterflåden, eller en anden ordning, der kan sikre rimelige landinger.

 

I den forbindelse skal Atassut anmode landsstyret om at genvurdere planerne for udflytning af centraladministrationen, og om muligt at sætte dem i bero og udnytte de midler, der ellers skulle have været brugt til udflytning, til konkrete erhvervstiltag, f.eks. i Nanortalik Kommune.

 

Et omfattende forsøgsfiskeri må også efterfølges af konkrete tiltag for produktion af fundne forekomster, der med held kan udnyttes. Der er forevist gode forekomster af hellefisk i Qaanaaq Kommune, specielt ved Savissivik. Atassut efterlyser i den forbindelse hvilke planer Landsstyret har for igangsætning på dette område.

 

Et vigtigt element i dette forhold er konsulentformidlingen. Med den rette vejledning motiveres fiskerne, så et vellykket forsøgsfiskeri får de ønskede gode følger.

 

Finansudvalget tilgodeser endvidere at det omfattende behov for renovering af tekniske installationer, skoler, alderdomshjem m.v. igangsættes målrettet. Det vil ikke blot give større beskæftigelse, men vil også være med til at forbedre rammerne omkring disse institutioner.

 

Et andet vigtigt område er sundhedsvæsenet, som ikke blot er blevet friholdt for besparelser, men som også har fået tilført nye midler. Dette tiltag får Atassuts fulde tilslutning, og vi skal i den forbindelse sige, at det specielt er tiltagene omkring nedbringelse af ventelisterne, som har medført langt bedre forhold for denne gruppe patienter.

 

Det er i denne forbindelse vigtigt for Atassut at påpege, at der i dag er et stort behov for særlige tiltag vedrørende kræftpatienter. Vi ved, at der her i landet er mangel på kapacitet til at kunne opdage sygdomme i tide, og dermed igangsætte behandling, der kan forhindre sygdommen i at brede sig, og dermed også redde menneskeliv.

 

Det er dybt utilfredsstillende at man alt for ofte hører, at patienter er kommet for sent til Rigshospitalet, og således ikke længere kan reddes. Atassut ønsker, at Landsstyret foretager en nærmere undersøgelser omkring dette forhold. Om det enten skal ske ved etablering af en afdeling på landshospitalet, eller om det skal klares ved periodevise regionale placeringer af speciallæger indenfor kræftsygdomme.

Landsstyrets Finanslovsforslag fastholder generelt set bygdeinvesteringerne, og det er Atassut tilfreds med. Men hvad med bygdernes livsnerver - produktionsanlæggene? Alt for mange produktionsanlæg i bygderne ligger stille i dag, eller benyttes kun som indhandlingssteder. Denne tilstand er meget farlig. Vi har i Atassut den holdning, at mange bygdeanlæg er velegnede til hjemmemarkedsproduktion indenfor mange områder. Forholdene i Alluitsup Paa viser klart, at man i en bygd sagtens kan producere til eksport, så hvorfor så ikke også til hjemmemarkedet? Det kræver blot at flere kræfter samarbejder.

 

Atassut skal anmode Landsstyret om alvorligt at overveje dette forhold, og komme med et udspil.

 

En udbygget infrastruktur er et vigtigt element i et samfunds udvikling, derfor har planerne omkring etablering af landingsbaner en helt central placering i Landsstyrets intensioner, om fortsat vækst i samfundet. Derfor er Atassut også tilfreds med, at landingsbanerne har fået en central placering i Finanslovsforslaget.

 

I de seneste år har KNI-selskabernes økonomi af flere årsager været ude i meget store problemer, hvilket har betydet betragtelige forpligtelser for Landskassen. Det er helt klart for alle, at KNI som sådan har central betydning for samfundet. Atassut har fuld tiltro til Landsstyrets reetableringsforslag for KNI-selskaberne, men må udtale, at Landskassens håndsrækning ikke alene er nok til at få løst problemerne og forventer derfor, at selskaberne lever op til deres ansvar hvad angår driftsforbedringer.

 

Selskabernes arbejdsvilkår er generelt set bragt på et niveau, der er lig med konkurrenternes, og derfor har Atassut tiltro til, at de nye arbejdsvilkår vil få en gavnlig virkning.

 

Men det skal ikke skjules, at der fortsat er problemer specielt omkring vareforsyningen, hvorfor kravet må være, at dette problem afklares.

 

I forslaget til Finansloven er der lagt op til en kraftig forhøjelse af tilskuddet til Amutsiviit/Grønlands Værfter. Tilskuddet foreslås hævet fra 2,3 mill. kr. til 14,1 mill. kr. Dette begrundes med et mærkbart aktivitetsfald. Atassut kan ikke uden videre støtte dette forslag. Vi må fastholde at de nettostyrede virksomheder skal drives på vilkår, der svarer til dem, der gælder for det private erhvervsliv. Hvis der er et mærkbart fald i aktiviteterne, så skal problemet løses ved produktionsforbedringer, omlægninger og rationaliseringer, og hvis det ikke kan undgås, ved indskrænkninger og opsigelser. Vi kan ikke - bare fordi Amutsiviit/Grønlands Værfter er en Hjemmestyreejet virksomhed, løse problemer ved kritikløst at poste penge i hullet. Det er klart, at Hjemmestyret har en pligt til at drive værftsvirksomhed, men Atassut forstår, at det største underskud kommer fra værftet i Nuuk, hvor der arbejdes i konkurrence med det private erhvervsliv.

 

Atassut kan støtte forslaget om forhøjet tilskud til Amutsiviit på den betingelse, at der umiddelbart igangsættes en grundig analyse af værfternes problemer - specielt værftet i Nuuk. Analysegruppen skal sammensættes i samarbejde med værftets kundekreds.

 

I bestræbelserne for at skabe beskæftigelse, og begrænse uhæmmet import af færdigfabrikerede varer, er der i de seneste år igangsat flere tiltag indenfor dette område. Der er således skabt gode muligheder indenfor byggebranchen og andre områder, såsom sæbefabrikation, isfabrikation, tøjfremstilling m.v., således at der er skabt arbejdspladser.

 

Der er udtrykt mange ønsker om etablering af den slags arbejdspladser, men hvorfor har de fleste problemer med at afsætte deres produkter, hvis kvalitet og pris er fuld konkurrencedygtig med de importerede? Det er ikke nok at Hjemmestyret træder hjælpende til, når der skal etableres den slags arbejdspladser, det er lige så vigtigt, at vi alle, den enkelte, hjemmet og ikke mindst Hjemmestyrevirksomhederne bakker disse arbejdpladser op ved i vid udstrækning ved,  at benytte deres produkter.

 

Hjemtagning af flere opgaver fra Danmark er et godt initiativ, hvilket også er tilfældet m.h.t. psykisk hæmmede medborgere. Men hvad hjælper det, når den slags institutioner må slås med store personalemæssige problemer? Hvad agter Landsstyret bl.a. at gøre ved dette problem?

Landsstyret er i gang med en interessant forhandling med KANUKOKA om den fremtidig financiering af boligbyggeriet. Boligområdet har en central betydning i samfundet. Derfor er det beklageligt for Atassut, at dette vigtige spørgsmål endnu ikke er afklaret. Atassut skal anmode Landsstyret om at forstærke forhandlingerne, således at man fra finansåret 1997 får løst financieringsproblemet. Det skylder vi de mange boligsøgende og beskæftigelsen.

 

Atassut er helt enig i Landsstyreformandens bemærkning i åbningstalen om, at de kommende års økonomi vil komme til at hvile på tre søjler, nemlig:

 

Fiskeri

Turisme og

Råstofudvinding.

 

Det er en meget vigtig og klar melding til os selv, men også til omverdenen, idet en sådan melding vil fremme investering indenfor de 3 nævnte hovedsøjler. Specielt i en tid, hvor Landsstyret er i gang med nedbringelse af omkostningsniveauet.

 

Med disse generelle betragtninger som udgangspunkt, vil Atassut arbejde positivt i Finansudvalget og gå ind for, at forslaget overgår til 2. behandling efter det er  behandlet i Finansudvalget.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi først sige, at det store forslag til Finanslov, har været vanskeligt at kigge nærmere igennem, i løbet af så kort tid. Vi fik papirerne på omkring  i alt 1000 sider fredag aften, og vi skal behandle dem første gang i dag.

 

Det må siges, at Finanslovsforslaget er noget som har indvirkning for hele samfundet som sådan. Derfor skal vi fra IA's side mest stille spørgsmålet til Landsstyret, som også ville indebære nogle henstillinger til Finansudvalget. Men før vi kommer hertil, så har vi nogle bemærkninger vedrørende den position, Grønland er nået frem til i økonomisk henseende.

Landsstyrmedlemmet siger, at af indtægterne til Grønlands Landskasse, udgør  bloktilskuddet mere end 60%, og at vi også selv må gøre noget for, at skaffe indtægter til Landstinget. Vi skal hele tiden lede efter nye indtægtsmuligheder, og selv bestræbe os på at øge de indtægter vi allerede har. Med henblik på at øge indtægterne, så har vi et par ting, som vi gerne vil påpege fra IA's side.

 

For det første skal vi øge det økonomiske samarbejde med andre lande, og vi har fra IA's side prøvet på at finde muligheder for det. Men vi mener stadigvæk det har for lille betydning. Når vi ser på verdensøkonomien, er det er helt klart, at vi bør finde samarbejdspartnere rundt omkring i verden, som vi kan styrke vort forhold til. Vi har også i forbindelse med fiskerieksporten givet udtryk for, at vi bør samarbejde med vore nærmeste naboer, således at vi også kan få en større indflydelse på prissætninger af fiskeprodukterne. Her tænker vi især på Island, Norge og Færøerne, idet det jo er disse lande, som har noget at skulle have sagt i de arktiske have. Og på den måde, er det også er de lande som eksporterer fiskeprodukter og skaldyr fra de arktiske have.

 

Hvis disse lande kunne have et ansigt udadtil, kunne man også få en større indflydelse på den prissætning der sker på verdensmarkedet.

 

Vi er helt overbevist om, at det er noget der kan realiseres, idet Vestnorden allerede på forskellige måder har et samarbejde. Vi mener det er på tide noget  gøres, og man  baner vej for et større samarbejde, hvad angår økonomien.

 

Med hensyn til Thule-sagen så er det sådan, at Thule med hensyn til forsyning og anlægsopgaver, at efter aftalen mellem Danmark og USA, er US Air Force forpligtet til at handle i Danmark.  Som vi ved er Grønland en del af Danmark, og derfor kan det også være lige meget hvorfra i Danmark Pituffik skal forsynes. Vi må bestræbe os på, at forsyningen af Pituffik sker fra Grønland, hvad angår både varer og anlægsopgaver, og det bør man have med i de videre forhandlinger, med hensyn til aftalen med Thule.

 

Med hensyn til økonomien mellem kommunerne og hjemmestyret, så er der i de senere år sket en mærkbar forbedering for kommunernes økonomi. Jeg vil gerne spørge om, hvilke kommuner og hvor mange, der er lagt til grund for en sådan påstand. Vi ved at det i de senere år er rigtigt at kommunernes gæld er blevet mindre. Men faktum er, at det beløb som kommunerne bruger til servicering af borgerne ikke er blevet større. Den måde hvorpå kommunerne skal afvikle deres gæld til hjemmestyret på, giver også store byrder til kommunerne. Det er også helt på sin plads, at der hvor problemerne opstår, der skal de løses, i stedet for at man prøver på løse dem fra centralt hold. Derfor er det også helt rigtigt, at med hensyn til tildeling af mandtimerne, mener jeg ikke at man fortsat kan bruge den fordelingsnøgle, man hele tiden har gjort. Kommunerne har ligesom ikke  noget at skulle have sagt, når mandtimerne skal fordeles, og det er ikke på sin plads, at man kan gøre det på den måde.

 

Fordelingen af mandtimerne, og de krav man stiller krav ved fordeling af disse,  indstiller vi fra IA's side at man revurderer fordelingsnøglen til.

 

Med hensyn til landsskatten, og den måde størrelsen fastsættes på, mener vi fra IA's side, at det også bør vurderes igen idet landsskatten bør forhøjes fra 3 til 5%. Den ene procent udgør mellem 35-36 mill. kr., og såfremt vort forslag går igennem, vil det betyde en større indtjening for kommunerne fra 105 til 170 mill. kr. på årsbasis. Såfremt man går ind for det, bør man gå ind for vort forslag, og det bør så tages med i Kommunalre­formkommissionens arbejde.

 

En ny fordeling af både ressourcer, opgaver og byrdefordelingen vil så også betyde en større mulighed for kommunerne til selv at starte noget op.  Det er også helt nødvendigt at kommunerne støttes, og have mulighed for selv at starte noget op. Ligesom vi under åbningsdebatten i går var inde på, bør Sulisa A/S også støtte kommunernes arbejdsmarkedspolitik, idet de skal danne den grundlæggende politik.

 

I foråret fik kommunerne en aftale med Landsstyret, således at priserne ikke stiger og købekraften ikke udhules. Selvfølgelig skal sådanne aftaler respekteres, idet det er formålet at der for SIK-medlemmerne skabes flere arbejdspladser, og at befolkningen får en større købekraft.

 

Derfor er det også vigtigt, at vi i forbindelse med Finanslovsforslaget ikke pålægger befolkningen større byrder. Der er lagt op til større, eller nogen, prisstigning, på f.eks. passagertrafikken. Det harmonerer ikke rigtig med den politik man fører, da man på andre måder har givet udtryk for at priserne falder. Hvad man giver væk med den ene hånd, tager man med den anden hånd. Det er ikke helt på sin plads.

 

De grundlæggende besparelser bør ikke tages over en kam. Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger sagde i den redegørelse han kom med, at man vil nedsætte driftsudgifterne med 5%, og det svarer til 80 mill. kroner.

 

Inuit Ataqatigiit vil gerne være med til disse 80 mill. kr., men en del af det skal findes på andre måder. Vi vil ikke være med til at sætte beløbet ned til uddannelse. Vi mener at vi må være meget forsigtige med at finde besparelser her. Det mål vi har nået med hensyn til uddannelses, er vi bange for at tabe på gulvet, hvis vi sparer for meget.

 

Vi indstiller overfor Finansudvalget, at de besparelser findes på andre måder, således at udgifterne til kultur og uddannelse ikke formindskes på nogen måde.

 

Inuit Ataqatigiit er helt enig i den måde KNI's økonomi skal rettes op på. Inuit Ataqatigiit vil gerne anmode Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger om, at redegøre for hvordan reomstruktureringen af KNI, samt forhøjelsen af tilskud, hænger sammen, for at se hvor stort et indhug dette ville give i Landskassen de kommende år.

 

Royal Arctic Line er, uden det har været hensigten, blevet 100 procent ejet af Hjemmestyret. Men at dette er sket har Landsstyrets og Landstingets intentioner om nedsættelse af fragtpriserne ikke blevet så fremtrædende som foreslået.  Inuit Ataqatigiit vil gerne vide hvorvidt man er nået med sagen, med hensyn til etableringen af en samarbejdsaftale med Canarctic, således man fra KNI og Royal Arctic Line kan indgå et samarbejde.

 

Med hensyn til arbejdsløshedsproblematikken er det  Inuit Ataqatigiit's grundlæggende holdning, at der er brug for alle i samfundet, og at dette må søges realiseret med alle midler. Det forholder sig sådan at samfundet mister de værdier, som alle der bliver holdt væk fra arbejdsmarkedet, potentielt er i stand til at bidrage med. Det gør os økonomisk, socialt og åndeligt fattigere, at en så stor del af befolkningen er arbejdsløse.

 

Vi ved allesammen at der er mange børn og ældre som har et stort behov for social service. Herudover ligger der ikke uvæsentlige mængder arbejde i at holde miljøet. I stedet for at holde folk fra at arbejde, bør kommunernes beskæftigelsesplaner aktivere de sociale udgifter, og udnytte arbejdskraften fuldt ud.

 

Vi skal derfor foreslå, at inventarforsyningen af skoler, administrationsbygninger, uddannelses- og børneinstitutioner, alderdomshjem og andre driftomkostningskrævende institutioner nu udnyttes bedre i arbejdsløshedsbekæmpelsen. NIS i Nuuk og optræningskolerne i Paamiut og Aasiaat har allerede erfaringer i sådanne initiativer. På baggrund af disse gode resultater foreslår man at lave en ny ordning med henblik på møbelproduktion. Det gør ikke noget at man starter med samlesæt, men formålet skal jo gerne være at man i fremtiden får produceret alle slags møbler her i landet.

 

Med hensyn til skindsystuer, kan man på denne måde få rettet op på deres konkurren­ceevne i og med at man får nedsat deres takster til el og andre driftsudgifter.

 

Hvad angår en bedre udnyttelse af tran fra havpattedyr, da dette er nærliggende at bruge til noget, vil vi fra Inuit Ataqatigiit endnu en gang foreslå at man får udnyttet spækket på en anden måde i produktionen. Istedet for at være i en afventende position  til at spæk kan udnyttes kommercielt, bør der åbnes for indhandling, især i bygderne, således at det ikke længere kan betale sig at smide det væk. Det vil både give fangerne en tiltrængt ekstraindtægt, og samtidig forhindre den forurening der sker af omgivelser­ne.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiits side lagt mærke til at anlægsinvesteringerne i kommunerne svinger, f.eks. hvis man ser Qeqertarsuup kommunia, så er det den kommune der for 1996 får de mindste anlægsopgaver. Vi vil i denne forbindelse gerne have oplyst baggrunden for disse store forskelle i anlægsplanerne,  og spørge om der ikke er mulighed for et mere ensartet byggeri.

 

Vi har også lagt mærke til at Landsstyret i lovforslaget foreslår, at der ikke skal være sociale anlægsinvesteringer i bygderne i 1996. Også her skal vi anmode Landsstyre­medllemmet om et svar på, hvad baggrunden for dette er.

 

Efter Finansudvalgets indstilling foreslår Landsstyret at der til næste år afsættes  5 mio.kr. til renovering af tekniske installationer, alderdomshjem, børneinstitutioner samt andre renoveringsopgaver. Vi er i Inuit Ataqatigiit selvfølgelig glade for, at der i det mindste bliver bevilget et beløb til formålet, men ser man på hvor dårlig stand mange af folkeskolerne er i, må man spørge hvor langt bevillingerne vil række. Vi skal i denne forbindelse spørge om, hvor langt tilstandsregistreringen af folkeskolerne er kommet, og hvor stort bevillingsbehovet vil være hvis alle nødvendige renoveringer gennem­føres.

 

På trafikområdet melder Landsstyret nu klart ud om, at der satses på et en-strenget trafiksystem, hvor al passagertransport foregår pr.fly. Inuit Ataqatigiit skal her henvise til landstingets beslutning sidste år om samordning af to selskaber. Vi fastholder at de rejsende skal kunne vælge at sejle, ikke bare for turisternes skyld, men også almindelige mennesker, som bor Grønland skal have mulighed for at vælge en lidt billigere måde at rejse på.

 

Det foreslås at bevillingerne til sundhedsvæsenet forhøjes med 20 mio.kr. Det er værd at bemærke, at selv med en forhøjelse på 20 mio.kr. vil bevillingen stadig være lavere end det faktiske forbrug i 1994. Uden at dvæle længere ved beløbsstørrelserne, skal vi her påpege det meget påtrængende behov for en prioriteringsdiskussion. Inuit Ataqatigiit har foreslået, at der oprettes et etisk råd, som skal medvirke til en sådan prioriterings diskussion. Et forum som efter vores mening ikke vil kunne undværes i fremtiden indenfor sundhedsvæsenet.

 

Inuit Ataqatigiit vil, i forbindelse med anlægsinvesteringerne i bygderne, henstille til at der bliver lagt særlig fokus på boligsituationen i bygderne. Landstinget har tidligere vedtaget, at der skulle iværksættes et omfattende erstatningsbyggeri og renovering i bygderne. Denne vedtagelse bør realiseres snarest muligt.

 

Mens vi er ved bygdeinvesteringerne, synes vi fra Inuit Ataqatigiit, at det er oplagt at få undersøgt, hvor stor en del af bevillingerne til bygderne, der reelt også når helt ud til bygderne. Man får ind imellem en mistanke om, at dem lange vej som bevillingerne må vandre, gennem centrale myndigheder og andre, har tendens til at udhule midlerne, således at den dirkte effekt i bygderne bliver minimal. Vi skal derfor foreslå Landsstyret at få iværksat en undersøgelse af, hvor stor en %-del af bevillingerne, der rent faktisk bliver brugt i bygderne.

 

Vi tilslutter og at de enkelte medlemsforslag først behandles i Finansudvalget, men vi har bemærket at der er flere af forslagene, der har med skolerne at gøre.

 

Med disse bemærkninger vil vi gerne opfordre til at vore forslag og henstillinger bliver behandlet.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiaat:

I sin tid da Landstinget vedtog Landstingsfinansloven for 1995 forventede man, at 1996 vil have driftsudgifter på 3.274.500.000 kr. og anlægsudgifter på 673.800.000 kr. Indtægter på 4.017.700.000 kr samt et nettoudlån på - 80.600.000 kr. i alt givende en DAU-saldo på -150.000.000 kr. Efter landstingets vedtagelse af Landstingstillægsbevil­lingslov nr. I og II for 1995 forventes det at landskassen vil have driftsudgifter på 3.284.800.000 kr., anlægsudgifter på 660.100.000 kr. indtægter på 4.013.700.000 kr., samt nettoudlån på - 81.200.000 kr. i alt. Sådan.

 

I det fremlagte forslag til Landstingsfinanslov for 1996 ser tingene imidlertid noget anderledes ud. Der foreslås driftsudgifter på 3.306.539.000 kr., anlægsudgifter på 583.556.000 kr., indtægter på 3.987.034.000 kr., samt nettoudlån på -43.061.000 kr., i alt givende en DAU-saldo på -140.000.000 kr.

 

Man må hertil nok sige at tendensen er ganske klar som sædvanlig. Midlertidige anlægskroner bliver enten sparet væk eller konverteret til permanente driftskroner.

 

Dette er en meget farlig tendens, som vi skal være meget opmærksom på. Rent konkret er det et meget omfattende arbejde, at gå ind på de enkelte anlægskonti for at identificere hvilke anlægsprojekter, der er blevet sparet væk, eller ikke bliver til noget af andre årsager.

 

Jeg må indrømme at, det meste af den kostbare tid, der er gået med at udfinde forklaring af den art, har været forgæves.

 

Vi vil derfor fra Akulliit Partiiat anmode om, at Landsstyremedlemmet for Økonomi og boliger, før 2. behandlingen af denne sag, får udarbejdet en liste på projektniveau over udviklingen for budgetoverslagsåret 1996 til Finanslovsforslaget for 1996. Her tænker vi på en liste over hvilke besparelser man har lavet, og en liste over hvilke andre der ikke blevet udnyttet på baggrund af andre årsager, samt hvorfor.

 

En anden væsentlig ting i Finanslovsforslaget er udviklingen i KNI-Pisiffik A/S og KNI-Pilersuisoq A/S. Igen er det meget svært at gennemskue hvad der sker for at løse disse selskabers økonomiske problemer. Men en ting er sikkert, der sker ikke det som vi her i Landstinget vedtog i forbindelse med KNI omstruktureringen, idet vi godkendte, at de private og KNI selskaberne skulle konkurrere på lige vilkår. Det der nu sker er en skævvridning i konkurrenceforholdet, fordi KNI-Pilersuisoq ikke længere skal tilbagebetale det lånte beløb, og KNI-Pisiffik kun skal tilbagebetale en del af lånene og at tilbagebetalingen sker med en rente, der ligger langt under den rente som andre erhvervsvirksomheder kan låne til. "Giv de private en chance." har det lydt den ene gang efter den anden, både fra Siumut og Atassut. Men når det kommer til stykket, så ønsker man alligevel ikke dette. Hvis man ønsker at KNI selskaberne skal overleve for enhver pris, så er det det man skal fortælle, og ikke snakke om lige konkurrencevilkår.

 

Til hovedmålsætningerne har vi følgende bemærkninger. Akullit Partiiat går ind for det nævnte udgangspunkt til Finanslovsforslaget for 1996. Nemlig for det første, at Finanslovene for hvert år skal udvise et sådan overskud at udlandsgælden kan afvikles planmæssigt. For det andet, at Finanslovforslaget vil indebære uændret skatte- og afgiftsbyrde for borgerne. For det tredje, at der indarbejdes omkostnings-og prisreduk­tioner til gavn for både borgere og virksomheder. For det fjerde, at beskæftigelsen opprioriteres i forslaget til Finanslov.

 

Akulliit Partiiat støtter iøvrigt omkostningsreducerende og beskæftigelsesfremmende tiltag. Nemlig for det første, olieprisfald svarende til 20 mio.kr., og for det andet rentenedsættelser. Her tænker man på renteudgifter til 9% fra 10 til 12%, samt el-takssten ned med 9 ører fra 2,24 kr. pr. kw. til 2,15 kr. For det tredje, beskæftigelses­fremme råvarekøb, her tænker man på at bruge 47 mio.kr. til det formål. For det fjerde, renovering som aktivitetskabende tiltag. Her er det 5 mio.kr. ud af de nævnte 30 mio.kr.

 

Akulliit Partiiat går også ind for de følgende andre tiltag. Halvering af ledigheden til 3% i løbet af de næste 10 år. Og for det andet, en generel 5% besparelse på en række driftsområder, svarende til ca. 80 mio.kr. For det tredje, opprioritering af aktivitetsfrem­mende udgifter. For det fjerde, at der skabes grundlag for en reel forbedring af reallønnen. Her skal det ske ved fastholdelse af uændret skatte- og afgiftstryk.

 

Udover de omdelte ord vil jeg lige medtage, som vi plejer at sige, at man må være to skridt foran hele tiden, især med hensyn til økonomien. Derfor vil jeg ikke springe afsnittet vedrørende KNI debatten over.  Jeg har selv nævnt de konsekvenser det kan indebære ved bortfald af ensartede vilkår, og at man får det undersøgt. Jeg mener dette må genoptages til debat.

 

Med disse korte, men med en grundlæggende prioritering samt påpegninger af forskellige ting, indstiller Akulliit Partiiat at Finanslovsforslaget bliver godkendt i sin foreliggende form, og at den forinden 2. behandlingen behandles i Finansudvalget.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

I forbindelse med fremlæggelse af forslag til Finanslov for 1996 til 1. behandling, vil jeg  på Landstingets efterårssamling foreslå at følgende punkter indarbejdes i Finanslovsfor­slaget:

 

1. At der afsættes midler til forsøgsfiskeri i Diskobugten i 1996,

2. At midler til havbundsrensning i fiskesteder indarbejdes i finansloven,

3. At midler til forbedring af produktionsanlæggene i bygderne Saq­qaq Qeqertaq,    

    Oqaatsut og Ilimanaq indarbejdes i finansloven.

 

Efter at have anmodet om indarbejdelse af disse forslag i Finansloven, finder jeg det beklageligt, at disse ikke er indarbejdet til Finanslovsforslagets 1. behandling, men jeg har dog bemærket at, disse er indarbejdet i de respektive udvalgsbetænkninger og behandlinger.

 

Vi bør nok klappe Landsstyret på skuldrene, når der er grund til det. For eksempel foreslog Landsstyret et fald i priserne i olieprodukterne svarende til 20 mio. kr. Det er vist ikke så mærkeligt at spørge om, når vi skeler til indgåelse af aftale med SIK om, tilrettelæggelse af den økonomiske politik, hvor mange gange forbrugerpriserne er steget uden at det er reelt mærkbart. Man regner med en indtægtsforhøjelse i Nukissiorfiit på ca. 97 mio.kr. Men når man ser generelt på aktieselskabernes regnskaber er disse ikke værd at råbe hurra for. Vi er vidende om KNI's økonomiske situation er i dag, og derfor mener jeg, at de foreslåede 14,3 mio.kr. til anlæg i KNI-Pilersuisoq bør anvendes til dækning af gæld.

 

I forbindelse med landskassens overskud på 320 mio.kr. i 1994, er det vist ikke en fornuftig gestus, at man budgetterer med et overskud på kun 2 mio.kr. i 1995, samt at den tidligere beslutning om at have et overskud på 150 mio.kr. nedsættes med 10 mio.kr.

 

Derudover findes der ikke reserver til bygge- og anlægssektoren i 1996, og der er heller ikke hensat noget til drift samt til erhvervsskolerne, herunder uddannelse samt nedskæring af anlægsudgifter til disse, stemmer ikke overens med til snakken om at blive dygtigere.

 

Med hensyn til udbygning af bygderne og til beskæftigelsesfremme bør de afsatte midler være større. På trods af at de afsatte midler til lægedistrikternes klinikker er blevet større, konstaterer jeg at midler til hele sundhedsområdet generelt set er blevet reduceret med 15 millioner kroner i forhold til 1994, og det bør betegnes som helt uacceptabelt. Som bekendt har Landstinget under forårssamlingen afsat midler til køb af en ejendom i Danmark på 159.000 kr. gennem TB II, og jeg står uforstående  overfor at, udgifter til kontorhold, d.v.s. leje, er forøget med ca. 2 mio.kr. i 1996. Man skulle jo næsten tro at, lejeudgifterne ville falde efter købet af en ejendom. Mon det ikke er på tide til at vurdere antallet af direktører og kontorchefer indenfor Grønlands Hjem­mestyres administration generelt. Og mon der ikke findes mange forskellige tillæg udover den høje løn?

 

Landsstyret vil gennem dette Finanslovsforslag bemyndiget KNI-Pilersuisoq A/S til at trække 160 mio.kr. på Landskassen til likviditetsbeholdninger. Landsstyret  bemyndiges til at stille garanti  for lån til KNI-Pilersuisoq på 65 mio.kr. Great Greenland bemyndiges til at trække 2 mio.kr., og Kalallit Nunaata Amerivia, der i citationstegn er AGreat Greenland@, på 12,5 mio.kr. fra Landskassen. Derudover bemyndiges Landsstyret til at trække 510 mio.kr., såfremt Royal Arctic Line A/S går konkurs. Blot ved at kigge på disse finder jeg det ikke korekt, at Landsstinget bemyndiger Landsstyret til at tage disse skridt udenom Landsitngets Finansudvalg, når vi tænker på Grønlands økonomiske situation. Man bør derfor kræve som minimum, at Finansudvalget løbende holdes  orienteret om sådanne tiltag.

 

Jeg må derefter spørge om Landsstyret undlader at betale afgifter i forbindelse med Landstingets forordninger og bekendtgørelser om stempelafgift. Man må erkende, at omstruktureringen af den 250 år gamle KGH ikke er sket med succes, idet man regnede med at udgifterne ville blive reduceret efter omstruktureringen, hvilket ikke er tilfældet. Det er menneskeligt at fejle og derfor er det nødvendigt at erkende, at der er sket fejl. Men vi skal ikke stoppe her, og vi må hjælpe hinanden for at forbedre vort lands økonomi, uden at tage hensyn til hvilket parti man tilhører, ej heller må vi lade et bestemt parti holder styr på pengene.

 

Vi må ikke stoppe fiskeriet her i Grønland, fordi fisken er forsvundet, men vi må åbne muligheder for at grønlandske fiskere kan fiske i andre landes farvande. Man må åbne muligheden udadtil for større fiskefartøjer. Royal Greenland ejer store trawlere der sagtens kan tage på lange fiskeritogter. Man må undersøge disse muligheder. Andre lande har udnyttet vore fisk i vore fisketerritorier, ja de har overfisket vore fiskeressour­cer. Det er på tide at vi skeler til sådanne muligheder. Vi må efterlyse hvordan vi kan tjene penge, og hvordan vi kan udnytte fisk i andre landes fiskeriterritorier. Det er heller ikke betryggende, at der i  åbningstalen antydes overfor befolkningen i Qasigiannguit, at Royal Greenland kunne lukke fiskefabrikken i Qasigiannguit. Hvis dette sker vil 12 kuttere stoppe deres fiskeri, hvor der beskæftiges ca. 50 besætningsmedlemmer som ville blive arbejdsløse. Hvis fabrikken lukker vil 150-200 arbejdere blive arbejdsløse. Vinterisfiskerne vil miste indhandlingsmulighederne. Man kan ikke acceptere sådanne forhold, og derfor bør vi efterlyse andre større muligheder.

 

Endelig må man glæde sig over at Niaqornaarsuk vil få sin egen kirke.

 

Med disse ord vil jeg indstille, at Finanslovsforslaget genbehandles i Finansudvalget inden det tages til 2. behandling i Landstinget.

 

 

Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger:

Jeg siger tak for partiernes ordførerindlæg. Inden jeg kommer med enkeltvise bemærkninger, skal jeg komme med en generel bemærkning. Jeg har lagt mærke til, at der er mange ønsker, og det er heller ikke så mærkeligt, da vi i Landsstyret også har mange ønsker. Men jeg har også lagt mærke til, at ingen ønsker forhøjelse af skatter  og afgifter. Derfor, med hensyn til hvordan disse ønsker kan finansieres, vil jeg sige at, man næsten ikke har forhøjet skatter og afgifter. Dette vender jeg dog tilbage til, når jeg kommer frem til bemærkningerne til de enkelte partiers indlæg.

 

Jeg vil endnu engang sige, at det fremgår at samtlige partier ønsker at sagen videreføres til Finansudvalget,  og det er jeg glad for. Vi vil selvfølgelig sørge for at dette sker.

Med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, så er der flere forskellige opfordringer. Man opforderede blandt andet til et godt samarbejde uanset partitilhørsforhold, til færdiggørelse af Finanslovsbehandlingen.  Denne opfordring vil vi fra landsstyret også støtte os til.

 

Uden at komme ind på enkeltheder vil jeg lige nævne boligbyggeriet, og jeg har lagt mærke til at, man har ønsket et anderledes boligbyggeri.  Jeg har også bemærket, at man ikke har noget imod at Landskassens overskud er på 140 mio.kr., og ingen af  partierne ønsker at dette krav bliver ændret. Med hensyn til andre bemærkninger vil disse blive besvaret af andre Landsstyremedlemmer.

 

Og nu vil jeg prøve på at besvare en del af forespørgslerne fra Siumut. Eksempelvis ønskede man at få at vide, hvilke tiltag Landsstyret har omkring industrien og økomien. Her tænker man vist på, at man skal stiller nogle krav f.eks. til de hjemmestyreejede virksomheder. Kravet kunne være en god likviditet efter udgiftsbetaling, og at man har et vist minimum. Hvis ikke kan man let opnå en skævhed. Kravet om, at dette bliver undersøgt, vil vi forsøge at realisere. Dette er altså et ønske fra Siumut. Vi går ud fra, at Siumut støtter forslaget fuldt ud.

 

Til Atassut=s forslag vil jeg kommentere, at det er korrekt, at der må ske en prioritering selvom det måske kan gøre ondt for enkelte. Det må vi tage til efterretning i Lands­styret, og i de enkelte partier. Der blev nævnt mange forskellige ting, der kræver at blive undersøgt, og her blandt andet på videreførelsen af udflytningen af administrationen eller ej. Jeg kan selvfølgelig ikke besvare disse spørgsmål her og nu, da vi er igang med forhandlingerne med KANUKOKA og Landsstyret, omkring videreførelse af boligbyggeriet. Jeg kan også bemærke, at det  er et spørsgmålet om, hvilken stilling Finansudvalget tager.

 

Med hensyn til de ting der blev nævnt af Inuit Ataqatigiit, er der mange ting der skal analyseres eller undersøges nærmere. Som jeg tidligere nævnte blev der fremsat en del ønsker, hvor man ikke har nogen klar udmelding om, hvorledes disse ønske skal finansieres. Uanset dette ser jeg det som en god ide, angående indgåelse af samarbejdsaftale med CanArctic, og forslaget omkring undersøgelse af et canadiske rederi og et større samarbejde mellem dem og KNI og Roayl Arctic Line.

 

Ligeledes var der andre spørgsmål der skal undersøges, såsom hvorfor Qeqertarsuaq kommune har fået så få anlægsmidler i år.  Vedrørende denne prioriteringen bliver det spændende, at hører udmeldingen fra Finansudvalget. Men uanset det, så vil vi, som jeg allerede har nævnt, fortsætte med internt at foretage en prioritering.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiats indlæg skal jeg udtale, at det ønske der blev fremsat om at der laves en liste over udviklingen på projektniveau, for udviklingen for budgetover­slagsåret 1996 til Finanslovsforslaget for 1996, bliver indenfor mit direktorat.  Jeg kan ikke her fra talerstolen komme med en redegørelse, men love at der bliver igangsat en undersøgelse. Når vi så har indhøstet forskellige nødvendige oplysninger kan vi besvare dette mere indgående. Men både Finanslovsforslaget for 1995 og Finanslovs­forslaget for 1996, ved vi er opbygget ens, hvis man ser bort fra tallene. Finanslovsfor­slaget til 1995 blev vedtaget af Landstinget sidste år, og tilsvarende er Finanslovsforsla­get for 1996 udformet, men med helt anderledes tal.

 

Med hensyn til KNI, og de dertil hørende bemærkninger, mener jeg de er fremkommet på baggrund i en misforståelse. KNI er samfundsejet. Derfor er det nødvendigt med at finde en omgående løsning vedrørende KNI. Landsstyret har vægtet, at man må få løst problemet. Man kan evt. spørge hvordan man kan privatisere en samfundsejet virksomhed, og byrden tildeles de private som sådan? Derfor mener jeg at dette udspringer af en misforståelse.

 

Med hensyn til Kandidatforbundets bemærkninger vil jeg kommentere, at grunden til at man ikke har medtaget forslagene skyldes prioriteringen. Flere partier har nævnt, at der må og skal ske en prioritering. Resultatet af denne prioritering kan jeg på nuværende tidspunkt ikke se. Men jeg har også bemærket den ros vi fik med på vejen. Det er lige som om man roser samtidig med at man ærgrer sig, men tak alligevel for denne ros.

 

I forbindelse med de ting du nævnte med hensyn til forbrugerpriserne vil jeg hermed ikke kommentere disse, idet der blev nævnt at priserne er steget flere gange. Også med hensyn til lytternes orientering skal jeg sige, at når der har været prisforhøjelser så drejer det sig om flere former for prisforhøjelser. Den ene af formerne går på de forhold som Landsstyret har indflydelse på. Her kan Landsstyret enten forhøje eller nedsætte priserne, ligesom vi vil gøre med oliepriserne. Men når der sker prisforhøjelser på baggrund af udenlandske forhold, i forhold som Landsstyret ikke har indflydelse på, så kan Landsstyret ikke gøre noget ved det.  Jeg mener også, at det er en misforståelse, at Landsstyret har foretaget sig noget uden om Finansudvalget. Landsstyret kan ikke foretage noget uden om Finanslovene, og de rammer der sættes indenfor disse. Når Landsstyret skal foretage noget, sker det altid via Finansudvalget. Derfor håber jeg, at de problemer som Kandidatforbundet fremkom med må bero på en misforståelse.

 

Med disse ord har jeg foreløbigt besvaret partiernes indlæg. Tak.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning.

Indledningsvis vil jeg gerne takke Siumut ordføreren, Agnethe Davidsen, for at hun fuldt ud støttede at tilskuddene til Amutsiviit bliver forhøjet ifølge Landsstyrets forslag. Da andre talere ikke har kommenteret dette, så forstår jeg det således at, de andre partier ligeledes støtter dette forslag. Dog  bortset fra, at Atassut=s ordfører ikke uden videre ville acceptere dette. Men jeg forstår, at man i princippet går ind for forslaget om forhøjelsen af tilskud til Amutsiviit, og det er der heller ikke noget til hinder for. I  forbindelse med værftet Amutsiviit, tager jeg til efterretning,at der skal laves undersø­gelser. Her skal jeg lige erindre om, at vi i oktober 1994, i det tidligere lands­styreområ­de, fik lavet en uddybende redegørelse omkring værftsforhold. Denne har også været diskuteret i Landstinget. Da vi i maj måned havde en stor diskussion omkring Amutsiviit, henviste jeg ligeledes til denne redegørelse.

 

Værftsredegørelsen har medført, at ledelsen i Amutsiviit, sammen med med­arbejderne, fra 1995 til 1999 har fået lavet udbygningsplaner samt handlings­planer, som dernæst blev forelagt Landsstyret. Denne udvikling følges så nu.

 

Med hensyn til, at de grønlandske værfter har meget stor betydning for be­skæftigelsen, idet mange uddannede hjemmehørende er ansat dér, vil besparelser kunne medføre, at man lukkede for enkelte værfter på kysten. Det har vi i Landsstyeret vurderet som uhensigtsmæssig, og ud fra behov i 1996 og i overslagsårene, har vi stillet forslag om forhøjelse af tilskud til værfterne.

 

En konsekvens af værftsredegørelsen har været, at man har skabt et grundlag for, at en del af værfterne kan komme til at køre rentabelt, og at en del af værfterne på de enkelte lokaliteter køres urentabelt, og at deres drift sikres ved offentlige tilskud. Man har her tydeliggjort hvilke ting der kan betale sig, og hvilke ting der ikke kan betale sig. Jeg vil gerne ønske, også med hensyn til de andre hjemmestyreejede virksomheder, at man fra talerstolen ikke skal prøve på at styre det, men at det er deres daglige ledelse eller forretningsudvalget, med hensyn til deres udbygningsplaner, at de følger dem og at de har mulighed for at gøre det.

 

Jeg kan tilbyde, hvis det er ønskeligt, at jeg kommer til samråd med Finansudvalget omkring værftsforhold, og konkrete planer for værfterne med hensyn til debat. I stedet for at tage en beslutning om, at der skal laves en undersøgelse her og nu. Det vil være det samme som at KNI-detail overgives til under­søgelse hos FANG, hvis man skulle gøre det som Atassut  foreslår. Jeg kan tilbyder, at jeg bliver indkaldt af Finansudvalget, og der komme med en klar redegørelse vedrørende værfterne.

 

Siumut og IA kom ind på passagertrafik. Jeg er enig med Siumuts ordfører i, at KNI og Grønlandsfly er parate til, i samar­bejde med Landsstyret, at revurderere hvordan man kan få lavet en ny trafikstruktur. Jeg har personligt planer om, at jeg snarest muligt kontak­ter både KNI og Grønlandsfly, for at igangsætte arbejdet. Jeg har også planer om, at jeg i starten af 1996 i januar vil holde et seminar sammen med rejsebureauerne, for at finde ud af hvilken hensigt, der er den bedste. Fordi det især er dem, der har med økonomi at gøre, jeg har været sammen med. Dette arbejde skal have til mål, ligesom det blev nævnt i forbindelse med åbningsdebatten i går, at det offentliges store tilskud til passagertrafikken bliver formindsket.

 

Jeg mener, at der er forskellige ting man skal være påpasselig med i denne debat og det må vurderes. Jeg tror, uanset om den bliver indskrænket eller ej, at man på enkelte ruter i de kommende år vil kunne se private res­sour­cer, på baggrund af økonomien og på baggrund af en ny struktur i trafikken. Således vil man med hensyn til turismen og den almindelige skibspassgertrafik stadigvæk have mulighed for, at kunne sejle. Men det er ikke sådan at alt og alle skal drives uanset om det giver underskud eller ej. Jeg kan forestille mig, at man på enkelte ruter kan få dannet private rederier til at sørge for skibspassagertrafikken.

 

Med hensyn til Danmark nævnte man Royal Arctic Line. Royal Arctic Line må have fred og ro til at lave intern omstrukturering, efter den ballade der har været her i sommer, og man må også vænne sig til at gøre brug af containeriseringen, således at atlantgodstra­fikken også kan tilpasses, så den harmonerer med Royal Arctic Lines omkostninger. Dette vil selvfølgelig også have til formål, at man ikke blot til Danmark, men også med hensyn til andre ruter, og på baggrund af containeriseringen, får placeret godstrafik­ken. Det er også sådan, at når Royal Arctic Line har et samarbejde med os, er Mærsk Line og Eimskip de ruter, som er nærliggende for en hvilken som helst virksomhed og denne indtjening må nøje vurderes, også med hensyn til Royal Arctic Line.

 

Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Med hensyn til Landstingsfinanslov er forslagsstillerne Hans Enoksen og Maliinannguaq Mølgaard og andre landstingsmedlemmer, fremkommet med noget, som skal behandles i Finansudvalget. Derfor vil jeg ikke kommentere disse medlemmers forslag mere indgående.

 

Men med hensyn til de enkelte partiers bemærkninger omkring fiskeri og fangst, vil jeg prøve at kommentere dem.

 

I princippet blev der foreslået en bæredygtig udnyttelse. Det blev endnu engang fastslået, hvilket Landsstyret også har som det grundlæggende princip, med hensyn til de levende ressourcer. Jeg har også lagt mærke til at man ønsker at tilpasse rejekvoterne i forhold til ressourcerne, og at man fra 1997 får afsat nogle midler. Der blev fra Siumut forespurgt om kvoterne til helle­fisk, om man kan handle internt mellem fiskerne, og hvordan mulighederne er i forhold til rejefiskeriet. Først skal jeg udtale, at det ikke er inten­tionen med forslaget. Intentionerne i forslaget er, at dem der har licens til at fiske - erhvervsfiskere -  især skal beskyttes, men også at formindske de problemer, der er med for mange fisk, og at man især i Nordgrønland, har overfyldte fiskefabrikker.

 

Man kan eventuelt komme tilbage til, at man skal kunne sælge kvoterne. Men når man har licens, så går det ud på, at kun licenshavere skal kunne indhandle. Det er det primære område. Jeg har også lagt mærke til, at Siumutpartiet ønsker en anderledes ordning af bygdeanlæggene, og at de er fuldstændig enig med Landsstyreformandens bemærkninger i sin åbningstale. Det vil vi også tage som en opgave.

 

I Siumut mener man, med hensyn til indhandling af både sæler og skind i både Tasiilaq og Illoqqortoormiut, at det ikke kun er sælskind som skal udnyttes, men også kød og spæk kan udnyttes bedre, og at det også kan spredes til kysten. Det vil vi selvfølgelig også arbejde for.

 

Med hensyn til Peter Ostermanns indlæg fra Atassut vil jeg gerne kommen­tere forsøgsfiskeriet. Jeg har forståelse for, at han er tilfreds med dette, og jeg har også forstået, at denne sag behandles i samarbejde med organisa­tionerne KNAPK og Royal Greenland, hvor man indenfor de afsatte midler har klaret projektering med hensyn til forsøgsfiskeri. Det er noget der sker på baggrund af disse faktorer. Og indtil nu, som Peter Ostermann har udtalt, så er der glædelige ting i vente.

 

Med hensyn til Avanersuaq, som Peter Ostermann forespurgte om, så har man gennemført isfiskeriforsøg, og det er gennemført med held. Men man har endnu ikke fået spredt isforsøgsfiskeriet, og fået undersøgt hvor store ressourcer der er. Det skyldes at man skal videreføre isforsøgsfiskeriet i flere år, fordi dybdeforholdene ikke har været fast, er det noget der skal ske i forbindelse med sommeren. På baggrund af dette, skal man have planlagt, hvordan forsøget skal kunne gå videre i Avanersuaq, og om man kan få igangsat hellefiskefiskeriet deroppe.

Med hensyn til forsøgsfiskeri i Kap Farvel området og hvordan grundlagene er, skal jeg fortælle, at der et en samarbejdsgruppe, med folk fra fiskeri­direktoratet, KNAPK, Royal Greenland og fiskeribiologerne. Denne arbejdsgruppe vil fortsætte arbejdet. Udover denne arbejds­gruppe, skal man sammen med Royal Greenlands regionschef i Sydgrønland have noget forsøgsfiskeri med krabber og andre fiskearter. Det er plan­lagt, at man vil udføre dem fra i år til sent på efteråret, og den vil blive udbygget i fremtiden. Det er vigtigt, at især Sydgrønland, men også her i Midtgrønland, i en tid, hvor torsken er borte, kan få udnyttet andre fiskearter og dermed have nogen indtjening, fordi det er helt nødven­digt.

 

Med hensyn til afdragsbetaling af deres fartøjer. Det er jo ikke gamle fartøjer allesammen. Vi skal have noget grundlag for at kunne videreføre disse.

 

Jeg er glad for at man forespurgte om KIS. Jeg mener det var under anden forårssam­ling jeg nævnte, at jeg har nogle planer om at få revurderet ordningen af KIS. En anderledes ordning skal laves i Landsstyret, og der arbejdes stadigvæk på sagen i direktoratet. Man har planer om at man skal have et tæt samarbejde med KIS her i Midtgrøn­land, og både i Sisimiut og Qaqortoq har man et samarbejde med konsulen­terne  indenfor de rammer, der er afsat, og dermed får man en større udnyttelse med hensyn til konsulentvirksom­hed, og får den på fode igen. Hvikle opgaver KIS har får vi undersøgt, og på baggrund af de forskellige placeringsmuligheder, skal vi have den placeret.

 

Forbrugerne har været forundret over, at KIS er lagt mere sammen i Ilulissat. Jeg vil selv komme med en løsning, og jeg forventer at landsstyret vil komme med en løsning inden nytår.

 

Med hensyn til IA's ordfører Josef Motzfeldt skal jeg udtale, at jeg er fuldstændig enig i udsagnet om, at det ikke længere skal kunne betale sig blot at smide spæk ud. Det er noget som alle og enhver kan gå ind for. Derfor vil vi også sørge for at, det ikke længere skal kunne betale sig at smide spæk ud i naturen og at dette mål bliver realiseret.

 

Med hensyn til Kandidatforbundet, Anthon Frederiksens bemærkninger, at der afsættes midler til forsøgsfiskeri i Diskobugten, skal jeg sige, at organi­sationen KNAPK, biologerne, Royal Greenland og vores Fiskeridirektora­tet laver i fællesskab planlægnin­ger, og inden for de økonomiske rammer prioriterer man hvilke opgaver man vil igangsætte. Man fremsætter så ønsker dertil fra kysten, og det er så dem der sørger for videreudførelse. Vi har ikke nogen direkte indflydelse på det fra Landsstyrets side, men selv­følgelig ønsker vi også at de får et godt resultat ud af deres arbejde.

 

Med hensyn til fiskefabrikken i Qasigiannguit kom han ind på de mange eventuelle dårligdomme, der kan opstå i forbindelse med at man lukker rejefabrikken i Qasigiann­guit. Konrad Steenholdt nævnte dem i debatten i går, og jeg vil blot gentage, at man har haft en dialog med Royal Greenland og direktoratet, og sammen med andre direktorater har vi fundet et foreløbigt ideoplæg. Vi ved at der er fire rejefabrikker i Diskobugten, og det er for mange i forhold til rejeressour­cen, der findes deroppe. Med hensyn til den ældste rejefabrik i Qasigiannguit får man undersøgt, hvordan den kan udformes til at have en anderledes produktion.  Det er blot et ideoplæg, som man er i gang med at lave, og man regner med at man i 1997 kan få det realiseret og udformet. Vi har også forstået, at denne plan vil blive forelagt til Royal Greenlands ledelse i marts måned, og jeg er også vidende om, at repræsentantskabet, også andre partier har repræsen­tanter i repræsentantskabet, vil få orientering om sagen. Med hensyn til at rejekuttere vil stoppe fiskeri, og at besætningsmedlemmer samt andre arbejdere vil blive arbejdsløse, er alt for svært at udtale sig om på nuværende tidspunkt. Man er ved at finde nogle andre muligheder til dem. Blandt andet en overgangsordning. Med hensyn til overgang fra rejefiskeri til andet, der vil jeg blot udtale, at planlægningen vil fortsætte, og det er så Fiskeri­direktoratet og fiskernes organisation samt kommunen vil blive inddraget i planerne.

 

Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for Sociale anliggender og Arbejdsmar­ked.

Inuit Ataqatigiit berørte i deres indlæg mandti­mer. Jeg er glad for at Josef Motzfeldt nævnte det, idet det er tanken omkring mandtimerne, at de kan gives ud til kommunerne som et bloktilskud. Det er ikke en ny tanke. Lige netop den tanke har været fremlagt af undertegnede under bygdekonferencen, og det er et ønske, som før har været fremlagt fra kommunernes side. Men når man snakker om det, er det mest på sin plads, at det går videre til Socialudvalget, før det går videre til Finansudvalget. Jeg mener også det er vigtigt, at man bør have et nært samarbejde med KANUKOKA. Det er helt rigtigt, at man bør revurdere mandtimerne, idet vi fra centralt hold skal koordinere. Hans Enoksen har også foreslået, at man laver et garveri, og jeg tror at han tænker på, at det kan etableres ved brug af mandtimer. Jeg mener også, at det er mest på sin plads, at de omtalte kommuner skal komme med en ansøgning, og så kan man der ud fra komme med en vurdering.

 

Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.

Under debatten i går var vi inde på vigtigheden af uddannelse, og det er jeg glad for. Uanset hvad vi kommer med, så kræver vi altid at man skal dygtiggøre sig.

 

Især er det dejligt, at erfare, at man rundt omkring på kysten, også blandt de folkevalgte, har en stor interesse i etablering af en sprogskole.

 

Som Siumuts ordfører var inde på, så er det også af stor vigtighed, at man i forbindelse med arbejdet indenfor råstof­området, udbygger sprogene, indenfor fremmede sprog. Jeg kan nævne, at vi arbejder på etablering af en sprogskole, som vi også har været inde på under valgkampen.

 

Vi arbejder på den måde, at vi under denne samling fremlægger nogle af de første skridt til etablering af sprogskolen, og hvordan den skal finansieres.

 

Jeg vil også gerne komme ind på, at vi i midten af september i Sisimiut havde en konference om uddannelse, hvor undervisningsministrene i Norden var med. Her kom det også frem, at vi har noget at være stolte over, idet vi lever i et samfund, som har to sprog, og uden at vi inde i samfundet skændes om det. Nogle deltagere fra Canada bemærkede kort, at i Quebec skændes man om man skal bruge det franske sprog eller det engelske sprog, men det de har bemærket derovre fra er, at vi tager vores to sprogs stilling som en stolthed her i vores samfund, og det er jeg også glad for at de har be­mærket.

 

Jeg er også glad for at der ikke er nogen imod tanken omkring etablering af en sprogskole,  det ligefrem animerer os til, at skynde os med at få etableret den skole. Det er vi glade for.

 

Siumuts ordfører spurgte i juni måned om den uddannelsespolitiske redegørelse, og hvor langt vi er kommet i forbindelse med de beslutninger, der blev taget der. Men der er ikke gået så forfærde­lig lang tid siden redegørelsen, og arbejdet pågår stadigvæk. F.eks. kan jeg nævne, at vi er meget kede af det med hensyn til STI-uddannelsen. Der er mange, der søger om optagelse på STI, men der er mangel på praktikpladser, og desforuden lærermanglen. Der er stadigvæk alt for mange, der stopper deres ud­dannelse, og når holdene bliver for små, så sker det, at man må stoppe uddannelsen. Derfor arbejder man på en regionalisering af selve STI-ud­dannelsen. Derudover er der erhvervsuddannelsesmulighederne, og med hensyn til de højere uddannelser, f.eks. i Nuuk, og tanken omkring campus-ordningen, så undersøger vi også de forskellige muligheder indenfor det.

 

Med hensyn til brancheskolerne, vurderer vi også hvorvidt det er retfærdigt, at der er nogen, der efter et ophold i brancheskolerne, bare går ud af systemet, fordi de ikke har arbejde.

 

Men selve resultatet af arbejdet som helhed, det skal vi få fremlagt her i Landstinget, når grundlaget foreligger.

 

Det er også glædeligt at bemærke, at der er flere, der er fremkommet med et forslag om ønske om en udvidelse af skolerne. Under forårsmødet meddelte vi allerede, at vi er glade for, at få undersøgt skolerne og undervisnings­lokalerne. Vi arbejde stadig med at få det registreret. Arbejde er pågået her i foråret, men på et senere tidspunkt vil vi komme med en helhedsvurdering af det, således at man registrerer hvorvidt undervisnings­lokalerne er tidsvarende og passer til den undervisning, der skal gives. Det er på sin plads at skolerne skal tilpasses forholdene i dag, og vi skal ud fra en helhed vurdere, hvorvidt der er behov for en udvidelse af skolerne. Som før sagt pågår arbejdet stadigvæk, men jeg kan nævne, at de skoler, der er bygget i slutning af 50'erne og 60'erne, og såfremt det hele skal renoveres, så koster det mange penge og derfor, da vi ikke kan gøre det hele på én gang, så må vi prioritere,  og der skal så fra år til år arbejdes med renoveringen af det.

 

IA's ordfører påpegede også, at vi skal passe på med at komme med besparelser indenfor uddannelsessektoren, så vi ikke taber hele systemet, såfremt vi kommer med alt for store besparelser.

 

Jeg sagde også i går under min fremførelse, at vi prøver på, at de kommende lærere og andre, der ønsker at få en videreuddannelse kan få det. Derfor skal vi ikke have et loft over de finanser der behøves til det, fordi vi hele tiden har behov for videreuddan­nelse og efteruddannelse, og her er jeg også glad for at man er opmærksom på denne problematik. Da IA også har et medlem i Finansudvalget kan jeg kun opfordre til, at man er opmærksom på denne problematik, idet der er en masse arbejde, der skal varetages der.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

Nogen af talerne, der i blandt fra landsstyrekoaliationen  Atassut og Siumut, har været inde på en decentralisering af resortområderne. Atassut opfor­drer, at man revurderer og at man eventuelt berostiller arbejder. Siumut siger, at vi skal vurdere, hvilke arbejdspladser, der skal flyttes til kysten, således at man på forhånd kan meddele de kommuner, som man anser for at være egnede til en udflytning.

 

Under ét kan jeg kun sige, at jeg som person nogen gange undrer mig over den nogen gange manglende vilje til at flytte arbejdspladser fra Nuuk til kysten. Ja, disse arbejdspladser kan jo være hvor som helst i Grønland, fordi de arbejder for samfundet som helhed. Den ordning har vi jo allere­de oplevet før, og det har jo været lykkedes, men desværre har der også været nogle tilfælde, hvor det har været mislykket.

 

Før har vi jo haft en centraliseringspolitik, men en decentraliserings­politik har vi haft problemer med. Men arbejdet skal jo foregå, uanset om man er glad for det eller ej. Jeg vil gerne arbejde for at centraladmini­strationen, kommunerne, Landstingets Finansud­valg og andre interesse­grupper, tager dette punkt op igen og får diskuteret, hvorvidt arbejdet skal fortsætte eller om der er nogle andre politiske målsætninger, der ønskes før man fortsætter med decentraliseringen.

 

Men jeg skal understrege, at vi i Landsstyret fastholder, at de beslut­ninger vi har taget, virkelig realiseres. Nanortaliks kommunalbestyrelse har vi haft en aftale med om, at man i forbindelse med en etablering af et nyt sygehus i Nanortalik, kan udflytte Bygge- og Anlægsstyrelsen til Nanortalik.

 

Men der er stadigvæk nogle ting vi skal være lidt forsigtige med, og så mener jeg, at vi bør tage debatten op igen i samarbejde med KANUKOKA, hvor Landsstyret også er med i debatten.

 

Der er et par spørgsmål, som vedrører Royal Greenland og omlægning af produktions­anlæggene rundt omkring på kysten, og det svar har Lands­styremed­lemmet for fiskeri har været inde på. I forbindelse med Royal Greenlands drift, og så med henvisning til debatten i går, har vi været inde på tanken om en omlægning af Royal Green­lands drift. Der må vi bruge den førstkommende mulige lejlighed til, at snakke med Royal Greenlands Direktion. Så snart Direktionen får mulighed for det, skal vi i Landsstyret prøve på at få det etableret inden denne uge er gået, således at der ikke opstår yderligere misforståelser, og således at vi hele tiden er klar over hvor langt vi er kommet.

 

Fra Landsstyrets side ønsker vi at meddele, at vi gerne vil høre både Royal Greenland og KNAPK.

 

I løbet af de sidste par måneder har der været en del modvind i KNAPK's og Royal Greenlands samarbejde. Idet fiskeriet jo er Grønlands vigtigste erhverv, kan det også få en negativ indflydelse på os allesammen, såfremt Royal Greenland og KNAPK ikke kan føre en dialog med hinanden. Derfor skal vi i den nærmeste fremtid have afklaret, hvor langt man er nået med hensyn til dialogen disse to imellem.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Med hensyn til de sidste bemærkninger omkring decentralisering, er det meget nærliggende at få kommentere disse. Det er meget godt at høre, at man har  overvejert at få dette gendrøftet, især i samarbejde med KANUKOKA.

 

Omkring decentralisering har vi sagt i første valgperiode, at forinden der sker en decentralisering, så skal der ske en nøje overvejelse og planlægning, og at der så først derefter tages beslutning. Her tænker man på forskellige personaleproblematikker, der kan opstå. Vi har bl.a. i denne forbindelse nævnt flytning af værfterne. Det er heldigt at høre det sidstnævnte.

 

I 1991 og 1992 omkring trafikken, som ikke er blevet kommenteret, men som nu bliver forelagt, skal realiseres og den bliver støttet. Det er meget taknemmeligt, at det fra Siumuts ordfører blev nævnt, men også fra andre partier, at med hensyn til passagertra­fik, har man planer om enstrenget flytrafik.  Det bliver støttet og bakket op, det er meget taknemmeligt.

 

Med hensyn til besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggen­der og Bolig, takker vi for den. Men vil også lige kommentere, at Landsstyremed­lemmet for økonomiske anliggender sagde, at vi i Akulliit Partiiat har misforstået noget. Vi har overhovedet ikke misforstået, at KNI er samfunds­ejet. Her er det blot en overskrift, der angår økonomien , og den økonomi, der er forbundet der med er samfundsejet, herunder KNI. Hvordan dette skal udnyttes og hvilke oplysninger, der skal fremføres til befolk­ningen omkring udnyttelsen, efterlyste vi i vores anmodning. Det er heldigvis godt den bliver fulgt nu, fordi det blev nævnt, at der vil komme en redegørelse på et senere tidspunkt.

 

Vi sagde heller ikke, at man skal overdrage KNI til de private. Vi sagde, at blot en del af KNI kan overdrages til de private, eller overgives. I den forbindelse sagde vi også, med hensyn til konkurrencen, at hvis man ønsker at KNI-selskaberne skal overleve for enhver pris, så er det man bør for­tælle, og ikke snakke om lige konkurrencevilkår, fordi det er vist sådan det skal se ud.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Først vil jeg takke for  landsstyremedlemmernes besvarelser.  Landsstyremedlemmet for økonomi nævnte, at samtidig med min ros til Landsstyret ærgrer jeg mig over det. Jeg sagde det overhovedet ikke sådan. Jeg ærgrer mig ikke over at jeg er usikker, men Jeres tiltag må roses med hensyn til de 20 mio. kr.

 

Med hensyn til at Peter Grønvold Samuelsen kom ind på, at vi ikke skal styre de nettostyrede virksomheder. Selvfølgelig er det rigtigt, men disse virksomheder har en meget stor indvirkning på samfundet, og hvis de gør noget, så vil vi som medejere komme ind, fordi vi kan ikke blot kan se sådanne dårlige forhold. Man må blande sig i driften. For hvis vi ser på KNI i dag, så kender vi hvilke forhold den lever under. Jeg mener også, at man her i debatten mangler, med hensyn til KNI, at efter indførelsen af containeri­seringen og de ting, der er sket og de ting, der sker omkring forhold i hovedlagrene, fordi vi er vidende om, at en tredjedel af hovedlagrenes kapacitet er blevet tom. Disse ting står tomme, men kører blot. Det må være meget dyrt for samfundet, så hvis vi skal have en god debat, så må vi have alt dette med.

 

Jeg savner også, med hensyn til KNI, en overvejelse af at få for­mindsket en del af KNI-selskabernes drift. F.eks. videoudlejning og andre kendte ting, som allerede drives af de private, og som også drives i byerne. Hvorfor skal KNI så prøve på at overtage de privates drift? Vi er videner om, at der er nogle kritikpunkter omkring KNI-butikkernes åbningstider og møbelbutikker. Det er sådan nogen ting, som samfundet allerede har klaget over. Hvorfor skal vi sidde dette overhørig? Blot for at vi skal være de største, så kan vi jo ikke drive samtlige.

 

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for fiskeri's bemærkninger om, at jeg ligesom siger noget om, at man skal være bange for forholdene i Qasigiann­guit. Jeg truer ikke, men siger bare at forholdene er sådan. Hvis fabrikken skal lukkes, og jeg selv kommer til Qasigiannguit, og snakker med dem, så vil Royal Greenland i forhold til indtjeningen i dag, have produktion med krabber, og det er så det man skal ty til. Men jeg har lavet nogle undersøgelser af Royal Greenlands nord­grønlandske afdeling, hvor man har fået undersøgt krabbeforekomsten ved Qasigiannguit, og hvor stort et fiskeritryk der kan være. Royal Greenlands afdeling i Nordgrønland sagde, at vi ikke ved det. Sådanne forhold er uaccep­table. Man nævnte også en anderledes produktion af ammassat. Man sagde også samtidig, at vi fra Qasigiannguit ikke kan ty til ammassat i disse år, i større omfang. Man har vist ikke så stort kendskab til forholdene i Qasigiannguit og Ilulissat, så skal jeg fortælle, at beboerne fra Qasigiannguit også fisker ved Ilulissat isfjord, og disse fiskere vil ikke have nogen muligheder for indhandling, når og hvis fabrikken bliver lukket. Derfor må det ærede Landsting have indflydelse, for ikke at få forværret forholdene deroppe.

 

Landsstyremedlemmet for fiskeri kom ikke med en besvarelse på mit indlæg, hvor jeg  nævnte ,om man ikke kan åbne mulig­heder udadtil for større fiskefartøjer, så store trawlere kan tage på fisketogter i andre landes havområder. Jeg ønsker dette punkt bliver besvaret.

 

Landsstyremedlemmet for uddannelse sagde, at STI-eleverne blot stopper deres uddannelse, lige så snart de er gået i gang. Hvis man har haft snakket med STI-eleverne, kan man også få at vide, hvilke problemer de har. Man skal huske på, at et af de største problemer er, at voksne STI-elever, som er gift og som har børn, har omkring 4.000 kr. i indtægt om måneden. Det er sådan nogle forhold der gør, at man har sådan uacceptable problemer i STI-uddannelsen. Hvis man ser på forskellige uddannelser, kan vi også se, hvor store skævheder der er. Det er også sådan nogle forhold man skal have i overvejelserne.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Jeg vil gerne først udtrykke min glæde over, og sige tak for, bemærkning­erne omkring KNI, idet man er enig i salen. Vi har jo ikke kunnet forudse de ting omkring, at man eventuelt skulle stoppe forsyningen af bygderne. Selvfølgelig skal forsyningen fortsætte, således at vareforsyningen i bygderne er noget, som er betalt af samfundet, og det er en ting vi her i salen skal blive enige om. Vi kommer jo til tillægsbevillingerne på et senere tidspunkt, og her skal vi  også have afdækket, hvorfor KNI er kommet i den situation i denne her forbindelse. Vi vil få det yderligere afklaret under behandlingen af tillægsbevillingsloven, så derfor skal vi have alle de svar, der er tilgængelige her og nu. Men arbejdet skal stadigvæk gøres, og såfremt Finansudvalget kommer med en henvendelse, så kan de også få de svar de ønsker på et senere tidspunkt.

 

Hvis vi kan sige, at KNI er blevet "stukket" i løbet af de senere år m.h.t. de penge, der skal bruges til driften, har fuglen  fået vanskeligheder med at flyve -  fordi som før sagt er blevet stukket. Men arbejdet kan jo rettes op, og jeg håber, som før nævnt så skal dette arbejde bliver i samarbejde med KNIs medarbejdere, og ikke mindst med den nye direktion for KNI.

 

Man var også inde på kommunalreformkommissionens arbejde, bl.a. med bemærknin­ger fra Inuit Ataqatigiit og fra Siumuts ordfører Agnethe Davidsen. Vi har jo også en uddannelsesordning i samarbejde med kommunerne, derfor skal vi også have de ændringer, der er på STI-uddannelsen, med i Kommunalreformkommissionen.

 

Vi har også nogle andre punkter til arbejdet der, blandt andet indenfor socialvæsenet m.m. M.h.t. børnetilskuddet og boligtilskuddet har vi ikke fået rette op på den problematik. Der er sikkert en stor sum, det drejer sig om. Lige netop det punkt har vi været inde på allerede for flere år siden, og såfremt man bebor en hjemmestyreejet virksomhed, så har det ikke været et spørgsmål om indtjeningen, idet man altid har haft mulighed for at få børnetilskud. Grundlæggende kan man også være enig med Tuusis synspunkter i selve forbruget af pengene, og når boligsikringen også skal tages med i kommunalreformkommissionen, så kan man sikkert komme med nogle yderligere punkter, som vil betyde en økonomisk lettelse for kommunerne indenfor uddannelsen, socialvæsnet, og m.h.t. boligerne. Så er der sikkert en masse ting, som vi yderligere kan komme ind på, og jeg mener, at man ud fra de bemærkninger, der er kommet fra Inuit Ataqatigiit, at vi sikkert kan mødes der.

 

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg selvfølgelig er taknemmelig for, at folk i Niaqornaarsuk får en ny kirke. Men m.h.t. menighederne, så er der et  udvalg, som er på rejse i Grønland og ser på kirkerne, og vurderer hvilke der bør renoveres. De vil så komme med en redegørelse, og denne redegørelse vil så blive forelagt Landsstyret, og os der arbejder med menighederne i Grønland.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Før jeg starter på mit indlæg, skal jeg først udtale vores beklagelse over, at vores indlæg ikke har kunnet oversættes korrekt til dansk, fordi vi ikke har fået nået at få det oversat på maskine, men det vil blive uddelt på et senere tidspunkt.

 

M.h.t. de enkelte partiers ordførerindlæg, har vi nogle bemærkninger til Siumut. Vedrørende de Hjemmestyreejede virksomheder, bør man have større indflydelse, og  i forbindelse med KNI, er det nok  nødvendigt, at Landsstyret baner vejen. Vi har allerede opfordret til dette, og i den forbindelse opfordret til, at man får debatten drejet derhen, hvor selskabernes ledelsesformand kan udtale sig fra talerstolen.  Når man tænker på samfundet, brugerne og andre der er berørte af virksomheden, er det vigtigt, at man har en repræsentation. Ejerne vil altid kunne blande sig i generalforsamlingerne, m.h.t. Royal Greenland og KNI og andre virksomheder, hvis debatterne ikke skal lugte for meget. Man kender allerede, at i de Hjemmestyreejede virksomheder, hvor man gerne vil have en sund drift, har man en repræsentation. F.eks. Royal Greenlands direktion, hvor de enkelte partiers repræsentanter er. Også Kommunernes Landsfor­ening og en hel masse andre organisationer er repræsenteret der.

 

M.h.t. Sikublok produktionen der har været planlagt i Narssaq, og som allerede har været fremført til Landsstyret siger man blot, at vi skal have disse. Nu er det handling, der gælder og ikke blot ord og det vil vi stærkt opfordre til.

 

Vi plejer selvfølgelig at udtrykke vores glæde, når det er noget glædeligt, man fremsætter. M.h.t. Atassuts ordfører, så nævnte han de 4 første glædelige ting. Jeg ved ikke hvad nyt der er i,  at vi fremover kan afvikle planmæssigt, udlægning af projekter, sikring af beskæftigelse,og fortsat høj aktivitet og  udvikling - hvilke andre muligheder har vi ? Hvad skal vi ellers udbygge ? M.h.t fortsat udvikling indenfor turismeerhvervet, hvilke andre veje har vi ? Det er sådanne ting, som allerede er blevet fastsat her i Landstinget. Men m.h.t. Siumuts ordførerindlæg, f.eks. at man kan bruge sælspæk i forbindelse med hundefoder, er det allerede blevet igangsat både i Tasiilaq og i Illoqqortoormiut. Det har Inuit Ataqatigiit, bl.a. i forbindelse med vores forslag om regionale udviklingsfonde i Østgrønland, været med til at realisere, og er vi glade for, at det kan blive udbygget sammen med en hel masse andet.

 

M.h.t. Akulliit Partiiats ordførers indlæg, støtter vi gerne, at fremlæggelse af Finanslovs­forslaget er meget vanskelig at forstå, selv for Landstingsmedlemmerne, og at kunne forholde sig til andre Landstingsfinanslove, der har været gældende, dette hjertesuk støtter vi fuldt ud. Med tak til andre Landsstyremedlemmers bemærkninger, så har vi også lagt mærke til, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse kun besvarede 2 af vores spørgsmål, men at Landsstyremedlemmet for Trafik kom ind på vores forslag, om at man kan have et samarbejde med et canadisk rederi, er vi meget glade for. Men man har jo allerede givet Landsstyret et mandat til, at man kan sælge op til en tredjedel af Royal Artic Lines aktiekapital, og det er så den del vi er interesseret i, at få mere at vide om. M.h.t. samarbejde med andre lande, og den opfordring vi kom med,  regner vi med, at da den ikke blev besvaret, vil den blive fulgt.

 

M.h.t. Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, så skal vi udtale, at vi ikke har fremsat nogen ikke skrevne forslag. Vi har blot sagt, at man har lavet en prioritering i forbindelse med Finanslovsudarbejdelsen, at der skal ske en retfærdig fordeling, og at vi selvfølgelig er meget interesseret m.h.t. forsyning af Pituffik, at man i Finansudval­get har fremsat nogle meninger, fordi Landsstyret ikke tog stilling til dette.

 

M.h.t. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender omkring samarbejdet vedrørende fordeling af mandtimer, samt opfordring til samarbejdet takker vi for.

 

M.h.t. den ny omstrukturering af KNI, og de midler man har medtaget i den kommende tillægsbevillingslovgivning, har vi spurgt Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, men det blev desværre ikke besvaret.

 

M.h.t. at midler til Sundhedvæsnet er færre end de midler man har afsat i 1994, så har vi også lagt mærke til, ligesom Landsstyremedlemmet for Sundhed nævnte, at man indenfor de bevillinger der er givet, er der behov for en politisk prioritering. Men det er kun de folkevalgte, der skal udføre disse opgaver. I den prioritering kan man ikke lade være med at komme ind på, hvilken lægebetjening man kan have. Lægerne vil kunne komme med råd og vejledning.

 

M.h.t. hvor stor en procent af  bygdemidlerne, og hvor mange af disse der reelt kommer  bygderne til gode, så regner vi med, at man på et senere tidspunkt vil komme ind på det i forbindelse med debatten om finanslovsforslaget.

 

Vi vil gerne takke Landsstyremedlemmet for Uddannelse, fordi vedkommende opfordrer  samtlige partier til, at der ikke sker besparelser i uddannelsessystemet, og at man arbejder for det. Jeg siger stor tak til, at man vil give børn og unge denne mulighed, og at den støttes fra Landsstyret.

 

Fra Inuit Ataqatigiit har vi selvfølgelig fremsat vores meninger omkring decentralisering af de offentlige virksomheder. Noget som vi ikke kun debatterer her og nu, men som vi også har debatteret på et tidligere tidspunkt. F.eks, så har Bygge- og Anlægsstyrelsen oplyst, at hvis den skal flyttes til Nanortalik, så vil det koste 15 mill. kr.. For Inuit Ataqatigiit er det ikke en hellig ko at få ditte debatteret, om man skal bruge 15 mill. kr. til udflytning og nye kontorer, og ikke for at oprette nye arbejdspladser. Så må man være opmærksom på ny vurdering. Det er sådanne ting, der må og kan og skal kunne debatteres, fordi 15 mill. kr. bør kunne udnyttes bedre og mere gavnligt for lokalbefolk­ningen, det må vi også tage hensyn til. Vi mener ikke blot, at sagen blot skal stoppe der.

 

Og endelig Siumuts politiske ordførerindlæg omkring de forskellige tilskud, der ydes til boliger, f.eks. boligsikringer, boligbørnetilskud og andre ting, som ellers har været debatteret dengang vi havde koalitionsamarbejde med Siumut, men det er vi er selvfølgelig glade for. Inuit Ataqatigiit mener, at der er behov for en mere retfærdig byrdefordeling og fordelingsnøgle, og hvis der skal ske en mere retfærdig fordeling, så må vi kunne vurdere boligsikring og boligbørnetilskud under et.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut.

Først vil jeg gerne på en bedre måde sige, at vi fra Atassuts side er glade for, at flertallet her i salen går ind for de grundlæggende ideer omkring Finanslovsforslaget, og ikke har i sinde at lave ændringer i det.

 

Den sidste taler, Josef Tuusi Motzfeldt, skal jeg lige kommentere først. I starten har vi understreget, at vi er glade for, at vi på forskelllige måder har taget nogle beslutninger om f.eks., tilbagebetalingen af udlandsgælden der ikke skal røres ved, at vi skal forhøje aktiviteterne omkring råstofområdet, og at vi skal fortsætte udviklingen indenfor turismeerhvervet. Vi ved godt, at det ikke er nogen nyheder, men vi vil gerne understrege, at vi i det nuværende Finanslovsforslag har nogen besparelser, som kan gøre ondt, men til trods for det, så står vi fast på de principbeslutninger omkring vores økonomi fortsat skal gå fremad, og at man står fast ved det, er vi glade for.

 

Så vil jeg gerne lige understrege, at der ikke skal være nogen misforståelser m.h.t. tankerne omkring decentralisering. Vi står stadigvæk fast ved tanken, og er ikke imod det. Når vi har nævnt det, så er det fordi Landsstyreformanden under sin åbningstale sagde, at vi i fremtiden, og i forbindelse med den økonomiske udvikling i Grønland og den fortsatte konsolidering, er det de 3 ting, vi skal varetage og fortsat arbejde for. Det er råstoffer, turisme og fiskeri. Men der er jo mange ting, som vi stadigvæk ønsker, og såfremt vi skal have midler til det, så er det nødvendigt, fortsat at finde nogle andre indtægtsmuligheder, også fortsat udvikle de indtægtsmuligheder, vi allerede har.

 

M.h.t. forsøgsfiskeriet i Østgrønland, ved Kap Farvel og ved Thule området, vil vi gerne have uddybet, hvor stor en vigtighed de har, og om de kan få indflydelse på den økonomiske udvikling i Grønland. Det er derfor vi har anmodet Landsstyret om, at man i forbindelse med decentraliseringen skal vurdere, hvilket stade vi er nået frem til.

 

Lad os se hvor mange penge der har været brugt til decentraliseringen, og hvorvidt det beløb måske kunne være blevet givet bedre ud, såfremt det bruges til det nævnte formål, vi siger ikke, at man skal stoppe decentraliseringen, men at vi gerne vil vurdere, om vi kan give pengene ud på en bedre måde. Men såfremt vi skal have flere midler til den fortsatte udvikling, så skal vi finde midlerne på en anden måde.

 

Der er også skabt røre m.h.t. vores bemærkninger omkring værfterne. Der er jo flere værfter, det går godt for. Men vi har desværre bemærket på baggrund af redegørelsen fra sidste år, at det store værft her i Nuuk, som er det der burde køre som central værft i Grønland, og det se, at der er nogle ting, man skal rette op på. Men KNI, Royal Greenland og fiskerne, som er brugerne af værfterne, skal vi også inddrage i vurderingen, og se på hvilke ting de indstiller til forbedring. Idet vi op til flere gange har debatteret, at det er alt for mange fartøjer, der tager på værftophold i Danmark. Og såfremt disse fartøjer skal kunne repareres heroppe i Grønland, så må vi få afklaret, hvordan det kan gøres. Jeg håber på at der vendes tilbage til emnet, når punktet har været behandlet i Finansudvalget.

 

I vores bemærkninger var vi også inde på KIS, ligesom vi gjorde det her i foråret. M.h.t. forsøgsfiskeriet og såfremt det skal have en positiv virkning, så kan vi ikke komme udenom KIS. Derfor er vi også glade for, at man fortsat vurderer resultaterne, og vi vil fortsat følge med i udviklingen med interesse.

 

M.h.t. anlægsopgaver, så er der flere ting, man kan have nytte af. Narsaq er nok den eneste, der har været nævnt, men der er andre muligheder, som evt. kan realiseres. Der er flere betonarbejdere og der er samlebånd som vi importerer udefra. Det er sådan nogle ting, vi også skal have i baghovedet i det videre arbejde.

 

Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut.

Beskæftigelsesarbejdere i kommunerne, d.v.s. de såkaldte mandtimeordninger, der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits side, skal vi sige, at vi fra Siumut er enige i, at disse mandtimer gives som bloktilskud, istedet for detaljerede tilskud. Dette vil være gavnligt for de kommunale beskæftigelsesarbejder, fordi kommunerne selv udmærket er klar over til hvilket formål, de kan bruge mandtimerne. Derfor m.h.t. at kommunerne selv styrer mandtimerne, den tanke støtter vi fuldt ud. Det er ved deres egen styring af f.eks. vejforberedning i bygderne og andre beskæftigelsesarbejder, at de kan bruges til sådanne formål.

M.h.t. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, og hendes bemærkninger, kan jeg blot støtte, at mandtimeordningen får sådan en udformning, og det er vigtigt  - og er vist også hensigtsmæssigt -  at dette først bliver revurderet i Socialudvalget, forinden det bliver behandlet i Finansudvalget.

 

M.h.t. de forskellige forespørgsler vi er kommet med fra Siumut, og besvarelserne fra Landsstyremedlemmerne, takker jeg for dem. Størstedelen af besvarelserne, vil jeg gerne tage til efterretning. Fra Siumut side er vi også glade for, at partiordførerne med hensyn til Landstingsfinanslovsforslaget, har vist at de har lysten til et godt samarbejde og et godt resultat.  Det er vigtigt, at Landsstyrets forudsætninger bliver støttet af flertallet, således at vort lands økonomi kan køre stabilt i de kommende år. Med disse bemærkninger, skal vi inden 2. behandlingen udtale, at vi ser frem til at være med til revurderingen i Finansudvalget.

 

Paviaaraq Heilmann, Siumut.

Med hensyn til Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet, og de ting som han efterlyste, vil jeg undskylde, hvis jeg har sprunget dem over. Jeg skal blot gøre opmærksom på, at med hensyn til de store trawlere, kan vi have mulighed for at kunne fiske i andre landes havområde. Vi arbejder stadigvæk på dette, og jeg skal som et eksempel nævne, at vi har en aftale med Rusland, om at man kan fange 3600 tons i et havområde, som de selv råder over. 950 tons kuller kan vi også fange ved indgåelse af aftale. Ligeledes gælder det for bifangster fra ørhbundfisk, og derudover kan vi også fange 1500 tons rejer. Det har vi indgået aftale om med  russerne. Vi har ikke kun aftaler med russerne, men også med nordmændene. Her har vi har vi en aftale på 3000 tons torsk, som vi kan fange i det norske havområde. I det sydlige Norge kan vi også fange 1000 tons af andre torsklignende fisk. Det vil sige, at arbejdet med at finde muligheder, med hensyn til de store trawlere, fortsætter. 

 

Derudover er der andre fiskearter som vi stadigvæk ikke fisker i vore havområder, som f.eks. dybhavsfisk i Østgrønland. Men man fortsætter med, at baner mulighederne. Som et eksempel, har man fra Landsstyrets side godkendt, at Royal Greenland får købt, og erstattet en trawler, med en med større kapacitet. Dermed kan man gå i gang med, at fiske andre fiskearter i vore havområder, som vi ikke plejer at fiske. Der er også nogle tiltag med muligheder i de internationale havområder. I naboregi fortsætter man stadigvæk med, at arbejde med mulighedernei,  f.eks. de berømte rejer i Flemish Cap, samt andre fisk. Derudover har den canadiske fiskeriminister samt den islandske minister for fiskeri og jeg allerede indgået aftale om vores havområder. Vi har jo fælles havområder, og  har fælles interesser, og kan således være sammen om at forsvare vores fiskeområder, og bedre udnytte dem. Det drejer sig blandt andet om aftale om, at der ikke bliver overfisket af f.eks. andre nationers fisker.

 

Med hensyn til Qasigiannguit, så skal jeg lige vende tilbage til sagen, fordi jeg har nogle meldinger fra Royal Greenlands direktion. De 3 landsstyremedlemmers orientering, d.v.s. Landsstyremedlemmet for Industri, Trafik og Forsyning, og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke samt undertegnede, har haft et samarbejde med vicedirektøren i Royal Greenland omkring Qasigiannguit. Vedkommende orienterede om de ting jeg her nævnte, og jeg stoler selvfølgelig på hans orientering. Til Anthon Frederiksen skal jeg sige, at fordi vi har haft en samtale med en ansat, der er højere oppe i hierarkiet, tror vi mere på ham end den medarbejder du har talt med. Med hensyn til krabberne kan en forekomst være ressourcer, men ammassat kan også være en ressource. Derudover så har man også nævnt produktion af hellefisk, d.v.s. jeg skal lige gentage, at den stadigvæk står som et ideoplæg, og den skal udformes, og den vil blive udformet til marts måned 1996, således at man fra 1997 kan få gjort de tiltag der skal tages, med hensyn til Qasigiannguit og rejefabrikken der.

 

Jeg skal også gøre opmærksom på med hensyn til rejekvoterne, at man vil åbne vejen for at de stadigvæk kan omsættes, og det vil få stor indflydelse for både  fiskerne og byens borgere. Derfor følger vi nøje med i de ting der sker, og vil arbejde på at fiskerne ikke får lukket af for deres indhandlingsmuligheder fra dag til dag, og at man med hensyn til Qasigiannguit fortsat kan videreføre som en produktion er vigtig, og noget som vi har i overvejelserne.

 

Først, skal I så vidt muligt ikke gentage jer, fordi det udsætter behandlingen, men også fordi samtlige opgaver vil blive behandlet i Udvalget, vil jeg gerne at man ikke gentager hinanden.

 

Samtlige der har bedt om ordet  er skrevet på listen, I skal nok komme med i rækkefølge, men vi plejer at give Landsstyremedlemmerne fortrinsret, fordi de har talertid på hvilket som helst tidspunkt.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Jeg vil ikke kommentere de mange spørgsmål, der ikke blev besvaret. F. eks. Siumuts forespørgsel omkring medicin, som ikke er sundhedshelsende, eller det som blev nævnt af  Atassut, at man skal have det  undersøgt, for at få oplyst hvordan dette kan løses. Derudover har IA's Josef Motzfeldt forespurgt omkring syv spørgsmål. På baggrund deraf skal jeg sige, at IA så vidt muligt skal få besvaret de forskellige spørgsmål hurtigst muligt,  men der er mange af spørgsmålene, som vi ikke her og nu kan få besvaret.

 

Fra IA er der ikke nogle direkte spørgsmål til undertegnede. Der er færre spørgsmål direkte til mig; men der er også nogen spørgsmål, som må og skal besvares snarest muligt.

 

I den forbindelse f. eks. om bygdemidlerne. Det kan ikke besvares, hvor mange procent, der direkte når ud til bygderne. I en generel besvarelse vil en del af opgaverne blive besvaret på et senere tidspunkt, ligesom jeg har sagt med hensyn til spørgsmål til landsstyremedlemmet, som har med dette emne.  Der er også nogen spørgsmål, som i de kommende dage, når vi skal behandle TB 3, vil blive besvaret. Men der er et hjertesuk, som jeg mener det vil være på sin plads, hvis jeg skal sige det. De enkelte partiers indlæg blev først uddelt til de enkelte Landsstyremedlemmer, efter at mødet er startet. Hvis man gør det, og hvis der er 50 spørgsmål, hvor nogle skal nøjere undersøges før en besvarelse, så må man være nødsaget til at springe disse over.

 

Jeg håber, at mit hjertesuk vil blive modtaget, således at man i henhold til forretningsor­denen for Grønlands Landsting, ønsker at de enkelte landstingsmedlemmer overfor Landsstyret, gøre sådan. Vi skal måske også fra Landstyrets side gøre det samme til Landstingsmedlemmerne, og modtage disse ordførerindlæg på et lidt tidligere tidspunkt, således at vi kan få besvaret spørgsmålene lidt hurtigere. Det var så nogle overvejelser, man kan have i forbindelse med en reform af forretningsordenen. Med baggrund i, at det er vanskeligt at få besvaret spørgsmål, samtidig med at man kritiserer. Det harmonerer ikke rigtig med, at man skal opfylde hensigterne.

 

Mikael Petersen, Siumut.

Først skal jeg nævne på vegne af Finansudvalget, er vi glade for at få arbejdet overdraget. Det er et stort arbejde, som samtlige partier har indgivet ændringsforslag til. I Finansudvalget skal vi nøje vurdere, hvordan vi bedst muligt kan få dem indarbejdet i henhold til de midler, der foreligger. Vi skal nok udføre vort arbejde på grundigste måde.

 

De enkelte partiers mange fremlæggelser vil jeg ikke kommentere enkeltvis, men jeg vil komme med nogen generelle bemærkninger.

 

Først vedrørende Kandidatforbundet. Her fremkom Anthon Frederiksen med, at Landsstyret er bemyndiget til at køre udenom Finansudvalget. Men jeg er glad for, at vi ud fra finanslovsforslaget har kunnet fremlægge de foreliggende papirer vi har. Jeg skal derfor indstille overfor Landstinget, at vi bør huske, at vi i den daglige drift bør have den smidigste måde at styre landet på, men også stabilt. Den stabile måde, skal vi  sikre stadigvæk eksisterer.

 

Når vi bemyndiger og pålægger gennem finanslovsforslaget, må vi ikke glemme, at vi skal have en smidig, stabil og fornuftig forretningsmåde at køre det hele på. Der har været mange ændringsforslag,men jeg må også minde om, at der fra Finansudvalget side, ikke er nye ting som kan øge vores indtjening til Landskassen. Derfor må jeg også minde om, at såfremt man skal ændre noget med udgifterne, så må vi også huske på, at det er Jer, der har fremlagt ændringer også må komme med den nødvendige finansiering, således at der er dækning for de ændringsforslag man kommer med. Jeg skal også henstille, at det planlagte overskud på 140 mio. kr. står vi fast ved, ligesom partierne også ønsker det. Det skal vi have som udgangspunkt i vort nye arbejde.

 

Til sidst skal jeg understrege, at jeg som Finansudvalgsformand er enig i Landsstyrefor­mandens forslag om, at Landsstyret, Finansudvalget og KANUKOKA bør indlede en dialog vedrørende udflytninger. Det skal vi nok sørge for bliver gennemført fra Finansudvalgets side.

 

I de kommende dage skal vi arbejde i Finansudvalget, og vi vil indbyde de forskellige Landsstyremedlemmer ligesom et af Landstyremedllemmerne har udtrykt ønske om det. Vi skal færdiggøre vort arbejde, og gerne til alles tilfredshed. Efter behov vil de forskellige Landstyremedlemmer blive indkaldt til samråd med Finansudvalget.

 

Som før nævnt er det et spændende arbejde, men også et hårdt arbejde vi skal udføre, men jeg håber, at vi vil gøre det i en god stemning.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, IA.

Først skal jeg nævne, at jeg er glad for, at Siumuts ordfører og Landsstyremedlemmet for Økonomi har understreget, at uanset partifarve, så skal vi behandle finanslovsforsla­get for næste år.

 

Hvad angår Qeqertarsuaq kommune, så vil jeg gerne lige uddybe spørgsmålet. Selvfølgelig er vi glade for, at Kangaatsiaq får 17 mio. kr., Qasigiannguit 26,9 mio. kr. og f.eks. Nuuk 57 mill. kr., til anlægsopgaver; men jeg er overbevist om, at der er nogen skævheder i det, når man ser på Qeqertarsuaq. Så har man kun planlagt at give 3,2 mill. kroner til vejarbejder, og derudover 900.000 kr. til øvrige anlægsopgaver.

 

Hvis vi skal fordele retfærdigt, ligesom Landsstyreformanden var inde på, og hvis vi skal have balance i de ting vi kører, så mener jeg også at de forskellige kommuner, som vi giver tilskud til, skal der også være balance mellem. Det er ikke fordi jeg kommer fra Qeqertarsuaq, at jeg siger disse ting, men som Landstingsmedlem, og såfremt jeg skal arbejde for landets helhed, så har man ikke haft Qeqertarsuaq i bagtankerne i det forskellige decentraliseringsarbejder, der har været med hensyn til containeriseringen, udbygningen af udddannelsesinstitutioner m.m. Derudover så flytter man arbejdspladser fra Qeqertarsuaq. Det er Royal Greenlands kontor, der er blevet flyttet til Ilulissat, med større arbejdsløshed i Qeqertarsuaq til følge.

 

Derfor håber jeg, at man har disse ting med i baghovedet i det videre arbejde. Det er ikke fordi at Diskoøen ligger udenfor det grønlandske fastland, at man skal se specielt på Diskoøen som helhed. Men borgerne på Diskoøen betaler også deres landsskat. Det er ikke fordi, at vi er et oppositionsparti, og dermed ikke er med i koalitionen. Men jeg håber, at de bemærkninger jeg før kom med, vil være med i den samlede vurdering i det videre arbejde med Finanslovsforslaget.

 

Karl Lyberth, Akulliit Partiiat.

Det vi diskuterer er finansering, som er af meget stor vigtighed for samfundet.

 

Jeg er fuldstændig enig med Inuit Ataqatigiit, når de siger, at hverken folkeskolen og undervisningen skal rammes af besparelser. Med hensyn til vore børn og unge, så kræver vi, at de skal have en god uddannelse. Fordi det jo er dem, der i fremtiden skal erstatte den tilkaldte arbejdskraft, der findes her. Derfor skal hverken uddannelsen eller folkeskolen rammes af besparelser; det er jeg fuldstændig enig med IA i.

 

Vi har haft meget kort tid for at få undersøgt forelæggelsesnotatet. Jeg har da også mange ting man kan lægge mærke til, men jeg personlig, har med glæde lagt mærke til to forhold, som jeg ikke vil undlade at nævne.

 

Til Landstingsfinanslov for næste år , og i behandling samt diskussion af dette, er jeg glad for, at man ikke stiler imod at få mindsket skatten i bygderne. Det jeg er glad for.

 

Jeg er også glad for, at jollefiskerne på et tidligere tidspunkt ......og blot ikke vil have førtidspension i stedet for, at de skal afvente deres 60 års fødselsdag.

 

I skal nok huske, at da landsstyrekoalitionen i februar måned har råbt meget højt op om, at man skal have sænket skatten i byderne. Heldigvis blev det ikke realiseret. Og de samme folk fra Atassut råbte også meget højt om, at jollefiskerne skal have mulighed for at modtage alderspension på et tidligere tidspunkt. Også det har jeg også lagt mærke til ikke bliver realiseret til næste år. Kort sagt; min vurdering har været korrekt, at da de begyndte at råbe op i februar/marts måned. Det er politiske floskler og valgkampsudtalelser, og jeg er glad for, at de råb de kom med, ikke vil blive realiseret til næste år.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Først til Akulliit Partiiats ordfører Bjarne Kreutzmann, vil jeg lige komme med en besvarelse omkring vores gensidige misforståelse. Det har jeg selvfølgelig udtalt, men det kan også være sådan, at det nok er bedre, at jeg besvarer dig vedrørende KNI, og håber så på, at du ikke misforstår m­ig.

 

Det I har efterlyst vedrørende KNI, det blev klart fremsat her i finansloven, men at det vil blive endnu klarere fremsat i forbindelse med behandlingen af TB 3, dermed håber jeg på, at spørgsmålet blive besvaret tilfredsstillende.

 

Til slut skal jeg generelt udtale mig til partiernes ordfører. Jeg er dem en stor tak skyldig, og jeg håber der er dannet et godt grundlag for det videre arbejde. Ikke blot i Landsstyret, men også med hensyn til de enkelte partier og internt til Finansudvalget kan jeg love, at vi fra Landsstyrets side aktivt vil gennemfører prioriteringen. I mine bemærkninger gav jeg tilsagn om, at vi vil fremkomme med noget. Jeg vil håbe på, at Finansudvalget vil få et godt arbejde og vil endnu engang gentage, at det glæder mig, at enkelte Landstingsmedlemmer er opfordret til at rette henvendelse, såfremt man har nogle konkrete spørgsmål, til det enkelte Landsstyreområde. Ligesom Josef Motzfeldt har sagt, omkring bedre udnyttelse af udvalgene.

 

Jeg takker hermed partierne for deres støtte til vort videre arbejde, og held og lykke med arbejdet i Finansudvalget.

 

Tak.

 

Mødeleder, Knud Sørensen

Peter Ostermann, får hermed den sidste korte bemærkning.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Det er et svar til Karl Lyberth, Akulliit Partiaat. Det Akulliit Partiaat har råbt om i valgkampen, må man forstå er noget man først kan realisere, når der kan opnås flertal. Han er sur over at finansloven er fremsat på så sent tidspunkt til første behandling, men anden behandlingen sker først den 24. oktober således har Karl Lyberth god mulighed for at kunne gennemgå de 3 små tykke bind af finanslovsbøger.

 

Mødeleder, Knud Sørensen

Således er dagsordenens punkt 12 Forslag til landstingetsfinanslov for 1996 første behandling færdig. Og forinden anden behandlingen vil det, som kutymen er, blive viderebehandlet i Finansudvalget.