|
Dagsordenens punkt 16-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen:
Nu er vi så nået til dagsordenspunkt 16, statusredegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende revision af takstmæssig hjælp og offentlig hjælp. Det er landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked, Benedikte Thorsteinsson, der skal forelægge.
Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Idet sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen vedrørende takstmæssig hjælp er henlagt til mit landsstyreområde, skal jeg hermed forelægge arbejdsgruppens statusredegørelse for landstinget.
Arbejdsgruppen har, som beskrevet i redegørelsen, i sit tidligere arbejde fremlagt forslag til en forenklet model til afløsning for det nuværende tostrengede system, bestående af offentlig og takstmæssig hjælp.
Modellen sikrer en lige behandling af befolkningen, og modellen sikrer en enklere lovgivning, der er lettere for folk at forstå og derigennem at forudsige, hvad de kan forvente sig af det offentlig system i en given trangssituation. Endvidere er modellen enklere at administrere og giver derfor kommunerne et bedre grundlag for servicering af befolkningen.
Imidlertid påpeger arbejdsgruppen behovet for det videre arbejde, herunder bedre ledighedsregistrering og bedre synliggørelse af de økonomiske ressourcer, der i dag anvendes til afhjælpning af trangssituationer opstået som følge af ledighed. Gruppen påpeger ligeledes behovet for oplysninger til afdækning af finansieringsbehov og -muligheder for den foreslåede enstrengede model.
Da landsstyret finder, at gruppens målsætninger for det videre arbejde med belysningen af dels den enstrengede model, dels etablering af A-kasser og sygelønsordninger er fyldestgørende, skal landsstyret opfordre til, at dette arbejde også inddrages i socialreformkommissionens arbejde vedrørende sikringsydelser på det sociale område.
Idet arbejdsgruppen netop er sammensat af repræsentanter fra såvel hjemmestyrets, kommunernes og arbejdsmarkedets parter, og da deltagerne i arbejdsgruppen udtrykker stor interesse for at følge det videre arbejde med udviklingen af denne model, skal jeg derfor anbefale landstingets medlemmer at tilslutte sig, at arbejdsgruppen arbejder videre i henhold til de i 1993 vedtagne målsætninger for området.
Idet jeg iøvrigt henviser til det i redegørelsen fremførte, skal jeg med disse få bemærkninger overlade redegørelsen til landstingets velvillige behandling.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Det er ikke for første eller for sidste gang vi drøfter en statusredegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende revision af takstmæssig og offentlig hjælp her i landstinget.
Vi mener i Siumut, at det er ganske udmærket, at dette vigtige område behandles med den størst mulige omhu. I forbindelse med det stadie, som revisionsarbejdet er i, har vi to ting vi gerne vil påpege.
Under behandlingen af nærværende punkt har vi fra Siumuts side givet accept om, at arbejdsgruppen fik en bemyndigelse til at fortsætte deres arbejde med undersøgelsen af ændring af forordningen vedrørende takstmæssig hjælp, bl.a. til at undersøge mulighederne og derefter komme med klare retningslinier for finansiering og administration af forordningen, som bemyndigelse til at undersøge finansieringsmulighederne for en arbejdsløshedskasse og til løn under sygdom.
Disse undersøgelser er ifølge statusredegørelsen pågået, og vi har forstået, at det talmateriale, der er blevet brugt, har været mangelfuldt, hvorfor det desværre har været nødvendigt at foretage skønsmæssige vurderinger.
I den forbindelse nævnes det i redegørelsen, at såfremt der skulle ske en ligelig behandling af samtlige arbejdstagere, uanset organisationsforhold, vil det offentliges udgifter stige med 57,5 mio. kr. årligt ifølge 1991-prisindexet, og herudover måtte forventes stigninger i andre typer af sociale udgifter, der er omfattet af forordningen.
Herunder er spørgsmålet om fagforeningernes eller arbejdsgivernes medfinansiering af ordningen ikke afklaret.
Det er nævnt i redegørelsen, at der ikke er benyttet sikre tal i beregningerne, og vi skal derfor fra Siumut kræve, at der med henblik på at benytte korrekte tal i fremtidige konsekvensberegninger, indledes et samarbejde med Grønlands Statistiske Kontor og etablere en mere specificeret måde at lave opgørelser på arbejdsløshedssituationen m.m.
Når en fisker eller en fanger bliver afskåret fra at udøve sit erhverv på grund af sygdom, bliver familiens økonomi hårdt ramt. Udover at miste det daglige økonomiske udkomme, bliver familien også afskåret fra at få friske forsyninger af den daglige mad, og set i lyset af, at fangerne i forvejen oppebærer en meget begrænset indkomst i forhold til andre erhvervsgrupper, hvilket er påvist i levevilkårsundersøgelsen, mener vi i Siumut, at de økonomiske konsekvenser, som gennemførelsen af forslaget om tildeling af sygedagpenge til fiskere og fangere vil indebære, skal afdækkes.
I forbindelse med konsekvensberegningen af den af arbejdsgruppen foreslåede sikringsydelsesmodel, bedes det samtidig beregnet de to forhold, som vi har påpeget fra Siumuts side samtidig med at arbejdsgruppens arbejde fortsætter og indgår som et led i socialreformkommissionens samlede arbejde.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi går ind for statusredegørelsen fra arbejdsgruppen vedrørende revision af takstmæssig og offentlig hjælp og det videre udredningsarbejde, der er lagt op til i redegørelsen, og ønsker til slut, at KNAPK inddrages i arbejdsgruppens arbejde.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Statusredegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende revision af takstmæssig og offentlig hjælp. Vi har følgende bemærkninger til den fra Atassut:
Fra denne talerstol har vi fra Atassut ved flere lejligheder fremsat et krav om, at hjælp fra det offentlige bliver ydet mere ligeligt til alle borgerne i samfundet, da man ikke kan undgå, at man yder offentlig hjælp mere ligeligt og mindre kompliceret, uanset hvem borgeren er og uden spørgsmålet om, hvilke forhold de lever under.
Enhver borger i vort land har ret til at få hjælp fra det offentlige, når borgeren ikke længere er i stand til at forsørge sig selv og uanset om borgerne er arbejdere, fiskere eller fangere har vi alle skatteydere frihed og ret til en ligelig behandling fra det offentlige.
Vi er i Atassut tilfreds med, at offentlig hjælp, der anvendes på to forskellige måder overfor borgerne og som borgerne er meget utilfredse med, i arbejdsgruppen søges at blive rettet op på, da man gerne vil søge at sikre, at borgerne kan sikres en hjælp fra det offentlige på grundlag af hvor stor en hjælp de har behov for. Dette er et skridt videre frem, da den vil have til følge, at der ikke alene bruges mindre administrativt arbejde, men også sikre en mere tilfredsstillende hjælp.
Vi er i Atassut tilfreds med arbejdsgruppens medlemssammensætning, der udover medlemmer udpeget af det offentlige, har medlemmer fra arbejderorganisationen SIK og Grønlands Arbejdsgiverforening, da det er nødvendigt med en repræsentation fra disse i behandlingen af spørgsmål om takstmæssig hjælp, da denne hjælp nært vedrører de vedkommende organisationer.
Landstinget gav under forårssamlingen i 1993 mandat til, at arbejdsgruppen arbejder videre med sine opgaver for at komme med en hurtig afklaring af flere spørgsmål, f.eks. en bedre registrering af de arbejdsløse og endelig en bedre overskuelighed af, hvordan pengene til arbejdsløshedsforanstaltninger bliver anvendt. Når antallet af de arbejdsløse på land er så stort i dag, mener vi i Atassut, at en nyordning er ganske nødvendig og ikke længere kan udsættes. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender udtaler i sin forelæggelse, at arbejdsgruppen i sin redegørelse foreslår et enklere enstrenget hjælpesystem, at der oprettes en arbejdsløshedskasse samt at der etableres et dagpengesystem i forbindelse med sygdom og konstaterer, at arbejdsgruppens målsætninger i det videre arbejde er klare, og at hun så anbefaler at disse inddrages i socialreformkommissionens arbejde.
Vi mener i Atassut, at de af landstinget til arbejdsgruppen givne opgaver færdiggøres af arbejdsgruppen og ikke inddrages i socialreformkommissionens arbejde, da disse vil blive vurderet i landstinget, når arbejdsgruppen har færdigbehandlet de forskellige givne opgaver. Vi er klar over, at socialreformkommissionens arbejde først vil kunne færdiggøres om to eller tre år og deres resultater da vil blive vedtaget og ikraftsat først da. Fra Atassut skal vi understrege, at offentlig hjælp er hjælp til selvhjælp. Menneskets mulighed for ernæring ved egen hjælp vil altid være det vigtigste og det sundeste.
Med disse bemærkninger tiltræder vi arbejdsgruppens statusredegørelse vedrørende revision af takstmæssig hjælp og offentlig hjælp.
Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit deler landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarkeds vurdering af arbejdsgruppens arbejde og finder flere af emnerne yderst interessante.
Som bekendt består den offentlige understøttelse af to dele, nemlig offentlig hjælp og takstmæssig hjælp. Arbejdsgruppen foreslår, at disse to former bliver smeltet sammen til én, hvilket vil medføre, at der bliver indført en mindstegrænse for den offentlige hjælp. Arbejdsgruppens forslag stemmer med Inuit Ataqatigiits indstillinger.
Det er værd at bemærke, at den meget store forskel der er fra kommune til kommune i beløbsstørrelserne i den offentlige hjælp, vil blive udjævnet ved at sammensmelte støtteformerne. Der findes ikke i dag en forordningsbestemt nedre grænse for den offentlige hjælp og hjælpen bliver udmålt ud fra individuelle vurderinger af de enkelte trængende.
I forbindelse med arbejdsgruppens omfattende arbejde henstillede vi i foråret, at KNAPK bliver inddraget, således at alle brugergrupperne kunne blive repræsenteret. Dette er ikke sket, hvorfor vi her gentager opfordringen.
Til sidst skal vi fra Inuit Ataqatigiit henstille, at den del af arbejdsgruppens arbejde, der angår offentlig og takstmæssig hjælp, færdiggøres så hurtigt som muligt. Vi mener, at det vil være for lang tid at vente på socialreformkommissionens betænkning, som planlægges fremlagt i foråret 1997. Denne del af arbejdet er så fremskreden, at man kun mangler at beregne de detaljerede økonomiske konsekvenser.
Vi vil henstille, at socialreformkommissionen bliver orienteret om stadiet af arbejdsgruppens arbejde. En vigtig del af kommissionens arbejde er jo at vurdere hele området omkring offentlig hjælp.
Med disse bemærkninger skal vi erklære os enig i, at arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat mener, at det er interessant del af redegørelsen fra arbejdsgruppen påpegede, nemlig muligheden for en forenklet model for det nuværende system. Modellen sikrer således for det første ligebehandling af befolkningen, for det andet modellen er enklere at administrere og giver kommunerne et bedre grundlag for servicering af befolkningen.
Endvidere påpeger arbejdsgruppen følgende behov, og dem støtter vi: for det første bedre ledighedsregistrering, for det andet bedre synliggørelse af de økonomiske ressourcer og for det tredje afdækning af finansieringsbehovet.
Af ovennævnte grunde støtter Akulliit Partiiat at dette arbejde også inddraget i socialreformkommissionens arbejde og at arbejdsgruppen fortsætter i henhold til de vedtagne målsætninger for området.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg er fra Kandidatforbundets side glad for, at der i redegørelsen blev nævnt, at man vil sikre ligebehandling af befolkningen i forbindelse med takstmæssig og offentlig hjælp og enklere lovgivning, og at dette medfører bedre grundlag for servicering af befolkningen.
Arbejdet har været stort og krævende og vil have konsekvenser for de enkelte, der trænger til hjælp, også selvom man sikrer ligebehandling. Man må tænke på, at folk, der trænger til hjælp, har forskellige sociale vilkår, især aldersrentemodtagere, handicappede og arbejdsledige. Derfor vil jeg støtte landsstyrets opfordring om, at dette arbejde inddraget i socialreformkommissionens arbejde, idet jeg fuldt ud regner med, at vilkårene for de førnævnte modtagere af takstmæssig hjælp og offentlig hjælp vil blive gennemgået nøje og føre til en ordning.
Jeg vil erindre om mit fremsatte forslag til dagsorden i landstingets forårssamling om debat omkring akut opståede trangssituationer hos fiskere og fangere på grund af sygdom. Jeg skal også erindre om mit forslag til forårssamlingen omkring pensionsordningen, fordi visse personer føler at de bliver straffet ved at blive pensionister. Jeg vil erindre om mit fremsatte forslag til dagsorden i landstingets forårssamling om debat omkring akut opståede trangssituationer hos fiskere og fangere på grund af sygdom og dermed arbejdsudygtighed, som også blev berørt af Mikael Petersens forslag. I forbindelse med inddragelse af dette i socialreformkommissionens arbejde må man kræve, at KNAPK inddrages i arbejdsgruppen, som repræsenteres af Grønlands Hjemmestyre, kommunerne, arbejdsgiverne og fagorganisationerne. Det fremgår jo under præsentation af arbejdsgruppen følgende ordlyd, citat starter: "Arbejdsgruppens sammensætning skulle sikre en bred repræsentation af de forskellige interesser, der er knyttet til landstingsforordningen om takstmæssig hjælp." Citat slut. På baggrund af landstingsmedlem Mikael Petersens og mit forslag under forårssamlingen, bør KNAPK inddrages i arbejdsgruppen.
Jeg er enig i det meste af arbejdsgruppens indholdsrige indstillinger, idet man i denne sammenhæng bl.a. vil sikre et eksistensminimum og afværge en eventuel restanceophobning.
Med ønske om et godt arbejde i socialreformkommissionen vil jeg tage redegørelsen til efterretning.
Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Jeg siger tak for bemærkningerne og jeg kan bemærke, at der er stor interesse omkring sagen. Jeg kan godt forstå de ændringsforslag der er fremkommet.
Arbejdsgruppen blev etableret i 1993 og der blev også etableret socialreformkommissionen fra landsstyrets side. Den eksisterende arbejdsgruppe har ønsket at arbejde videre med sagen, hvorfor der også blev nævnt, at KNAPK ønskes inddrages i arbejdsgruppen og jeg vil også love, at det sker. Det vil sige at KNAPK inddrages i arbejdsgruppen, hvilket også har været vores formål i forbindelse med etablering af socialreformkommissionen.
Det kunne se ud som om at arbejdet er ved at være færdigt, men der blev også nævnt, at der er store områder, hvor der skal afdækkes f.eks. spørgsmålet om etablering af A-kasser, ligesom lighed med andre lande, men der er mange ting, der skal afklares, før man kan gøre det. For selvom A-kasserne fungerer sådan og sådan i andre lande, så har det dog alligevel store fordele, men så sandelig også store ulemper.
Der blev også nævnt, at man skal have en bedre ledighedsregistrering. Det vil sige, at man skal indføre en bedre og mere effektiv ledighedsregistrering og det vil vi også arbejde på at gøre.
Der er en bred enighed fra alle talere, hvorfor jeg vil love, at sagen går videre både til arbejdsgruppen og til socialreformkommissionen.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Og således er dagsordenspunkt 16, statusredegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende revision af takstmæssig og offentlig hjælp, færdigbehandlet. Fra landsstyremedlemmets side blev det lovet, at KNAPK inddrages i arbejdsgruppen og det blev ligeledes lovet, at de faldne bemærkninger fra partierne vil blive medtaget i det videre arbejde i arbejdsgruppen.
Punktet slut.