|
Dagsordenens punkt 24-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv- Trafik og Forsyning:
I forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for 1995 blev der stillet forslag om at etablere et vandkraftanlæg ved Qorlortorsuaq. Rapporten "Bynære vandkraftpotentialer i Grønland" af maj 1994 anviste, at vandkraftanlæg i Qorlortorsuaq til forsyning af Qaqortoq og Narssaq med el, udfra en samfundsøkonomisk betragtning var det mest attraktive af de vurderede mulige vandkraftanlæg.
På dette grundlag tilsluttede Landsstyret sig, at der udarbejdes et egentligt beslutningsgrundlag for etablering af et vandkraftanlæg ved Qorlortorsuaq.
Det er fortsat Landsstyrets langsigtede politik på energiforsyningsområdet at opnå en større uafhængighed af importeret olie, ved i størst mulig udstrækning at udnytte egne vandkraftressourcer, såfremt dette er samfundsøkonomisk forsvarligt.
Der er nu udarbejdet et udførligt beslutningsgrundlag vedrørende etablering af et vandkraftanlæg ved Qorlortorsuaq til forsyning af byerne Qaqortoq og Narssaq.
Allerede i 1992 blev der overfor Landsstinget fremlagt et udførligt materiale vedrørende anlægget ved Sisimiut. Disse beregninger er nu blevet ajourført.
I forbindelse med samfundsøkonomiske beregninger og dermed også beslutningsprocesser vedrørende vandkraftværker, skal der tages hensyn til, at udviklingen ændrer sig løbende på en række områder, såsom oliepriser, energiforbruget, finansieringsomkostninger og muligheder og entreprenørmarkedet.
De samfundsøkonomiske beregninger viser, at der er et negativt samfundsøkonomisk resultat ved etablering på nuværende tidspunkt af såvel anlægget ved Qorlortorsuaq som anlægget ved Sisimiut.
De foreliggende beregninger viser endvidere, at det er en afgørende forudsætning for udbygning af bynære vandkraftanlæg, rent samfundsøkonomisk, at udbygningen finder sted på et tidspunkt, hvor en større nyinvestering i de eksisterende dieselanlæg er aktuel.
Konkret viser beregningerne, at det sandsynligvis vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at etablere et vandkraftanlæg i Qorlortorsuaq i årene 2007 - 2010 og et vandkraftanlæg ved Sisimiut i årene 2011 - 2013.
Den samlede investering i vandkraftanlægget ved Qorlortorsuaq er i 1995 priser opgjort til 194 mio. kr.. Det samfundsmæssige resultat er opgjort til minus 28 mio. kr., når der er taget hensyn til beskæftigelseseffekten i forbindelse med investeringen. Hvis der ikke tages hensyn til beskæftigelseseffekten er resultatet 50 mio. kr..
Tilsvarende kan den interne rente af investeringen opgøres til ca. 5%. Der er foretaget driftsøkonomiske beregninger med henblik på at beregne konsekvenserne for Nukissiorfiit ved gennemførelse af vandkraftanlægget. Hvis der regnes med en kalkulationsrente på 9% medfører investeringen et betydeligt årligt underskud for Nukissiorfiit. Udfra en virksomhedsøkonomisk synsvinkel, er investeringen ikke rentabel.
Den samlede investering i vandkraftanlægget ved Tasersuaq ved Sisimiut er i 1995 priser opgjort til 298 mio. kr.. Det samfundsmæssige resultat er opgjort til minus 80 mio. kr., når der er taget hensyn til beskæftigelseseffekten i forbindelse med investeringen. Hvis der ikke tages hensyn til beskæftigelseseffekten er resultatet minus 108 mio. kr.. Tilsvarende kan den interne rente af investeringen opgøres til godt 4%.
I Nukissiorfiit er der med udgangspunkt i en særlig anlægsbevilling på finansloven sket en løbende udbygning og ajourføring af viden vedrørende det samlede vandkraftpotentialer i Grønland.
Som bekendt er der et stort vandkraftpotentiale i Grønland. På nuværende tidspunkt er der ved naturlige søer på plateauet mellem indlandsisen og kysten, lokaliseret 16 meget store såkaldte industripotentialer og 15 såkaldte bynære potentialer. Industripotentialerne er ca. 100 gange større end det nuværende grønlandske forbrug af el til lys og kraft og de bynære potentialer er ca. dobbelt så store som det aktuelle forbrug.
Der er således dokumenteret vandkraftpotentialer som langt overstiger behovet for elektricitet til dækning af landets nuværende behov. Dokumentationen er naturligvis af varierende standard, men påviser vandkraftmuligheder ved de fleste byer, ligesom der er en god dokumentation for industrielle vandkraftpotentialer i Sydgrønland og ved Nuuk.
Med udgangspunkt i det foreliggende beslutningsgrundlag vedrørende et vandkraftanlæg ved Qorlortorssuaq og de supplerende beregninger vedrørende anlægget ved Sisimiut, kan Landsstyret ikke indstille til Landstinget, at der træffes beslutning om etablering af nye vandkraftanlæg på denne samling.
Landsstyret anbefaler, at Nukissiorfiit i et begrænset omfang fortsætter forundersøgelserne for vandkraftanlæg, således at vi opretholder et rimeligt datagrundlag for de kendte vandkraftpotentialer. Endvidere vil der i forbindelse med kommende nødvendige udbygninger af eksisterende dieselanlæg i Nukissiorfiit ske en vurdering af mulighederne for i stedet på samfundsøkonomisk forsvarligt grundlag, at etablere vandkraftanlæg til erstatning for eksisterende dieselanlæg.
På baggrund af et løbende opdateret materiale, vil der ske en vurdering af ændrede forudsætninger for energiforsyning og energiforbrug, således at der er mulighed for at revurdere beslutningerne, når det viser sig hensigtsmæssigt, at udnytte vandkraftværk på Grønlæand.
Med disse ord, vil jeg overlade redegørelsen for status vedrørende vandkraftanlæg til Landstingets velvillige behandling.
Mikael Petersen, ordfører for Siumut:
Vi har følgende bemærkninger til redegørelsen for status vedrørende vandkraftanlæg. Vi er i Siumut glade for, at landsstyret på baggrund af landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag under efterårssamlingen i 1994 forelægger beslutningsgrund for opførelse af vandkraftanlæg i Qorlortorssuaq .
Vi skal i Siumut benytte denne lejlighed til at fremføre en af vore erklærede politiske mål og skal i den anledning citere fra partiprogrammet og jeg citerer : "El- og varmeforsyning gennem import af brændstof bør minimeres. Siumut mener, at dette kan opnås ved, først at der i tilknytning til de større byer etableres og udbygges vandkraftsværker. Og at der i tilknytning til bygderne foretages forsøg og etableres egnede værker. Her tænkes på små vandkraftværker og vindmøller", citat slut.
Vi skal gøre det fuldstændig klart, at vi fuldt ud støtter opførelser af kommende vandkraftværker.
I forbindelse med vandkraftpotentialet i Qorlortorssuaq, er der udført grundige undersøgelser og i landsstyrets redegørelser for status vedrørende vandkraftsanlæg, fremføres det, at der i vurderingen af, hvornår et vandkraftsanlæg skal opføres, så er der i beregningen af driftsøkonomiske og finansieringsmæssige forhold lagt vægt på oliepriser, energiforbruget, finansieringsomkostninger og muligheder samt entreprenørmarkedet.
Der er i vort land 15 meget store vandkraftspotentialer samt 15 bynære vandkraftpotentialer.
Blandt dem, er der vandkraftpotentialet i Tasersuaq ved Sisimiut grundigt undersøgt.
Vi er enige med Landsstyret i det, der fremføres, at anlæggelse af vandkraftanlæg i Qorlortorssuaq og Sisimiut under nugældende præmisser ikke kan svare sig rent samfundsøkonomisk og at en vurdering af beslutning om opførelse af vandkraftanlæg skal tages i forbindelse med udskiftning af nedslidte dieseldrevne el-værker.
På trods af, at vi har forståelse for dette standpunkt og at der i de samfundsøkonomiske beregninger er medtaget, at vores handelsbalanceunderskud vil blive reduceret ved anlæggelse af vandkraftanlæg, skal vi gøre opmærksom på, at der i beregningerne ikke er medtaget, hvilken miljøbelastning de dieseldrevne el-værker har for naturen. En forurenet natur, som vi kommer til at efterlade vore efterkommere, kan det komme til at koste store summer, for det er nu engang sådan, at mennesker, dyr og fisk ikke kan leve i forurenet miljø.
I andre lande betales der såkaldte miljøafgifter, som bidrager til at gøre vedvarende energikilder mere konkurrencedygtige, men dette begreb anvendes ikke hos os, og i og med, at der ikke opkræves miljøafgifter hos os, skal dette betragtes af verdenssamfundet som vores bidrag til nedbringelse af den globale forurening.
I andre veludviklede industrilande, er forurenet miljø blevet til et stort problem, hvor der anvendes enorme beløbssummer til oprensning af forureningen. Under henvisning til disse problemer, skal vi, der bor i verdens reneste miljø udvikle vort land fortsat ved brug af teknologi, som ikke belaster miljøet gennem forurening og når vi skal udnytte vort lands energiressourcer, kan vi derfor ikke komme udenom etablering af vandkraftanlæg.
I Landsstyrets nuværende forelæggelse indstilles det, at Landstinget på denne samling ikke træffer beslutning om opførelse af vandkraftanlæg.
Vi skal fra Siumut meddele, at vi accepterer indstillingen, men skal samtidig kræve, at Landsstyret iværksætter undersøgelser om alternative finansieringsmuligheder, idet vi finder opførelse af vandkraftanlæg er overordentlig vigtig i vort lands videre udvikling.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Atassut har følgende bemærkninger til Landsstyrets redegørelse for status vedrørende vandkraftanlæg. Atassut har fulgt nøje med i og har arbejdet med i opførelsen af Grønlands første vandkraftværk og har derved taget medansvaret for de mange pengemidler, der blev anvendt til etableringen. Vi er i Atassut glade for, at det kostbare anlæg, er etableret med omtanke og med fremtiden for øje, da vi ved, hvor stort et vedligeholdelses- og ikke mindst olieforbrugsbehov, driften af elkraftanlæggene i vort land har, derfor vil vi i Atassut følge med i og arbejde med i en velovervejet planlægning og etablering af vandkraftanlæg på sigt, forskellige steder i landet.
Vi har i Atassut med interesse og som vigtigt drøftet Landsstyrets redegørelse for status vedrørende vandkraftanlæg, da vi er enige i, at man på sigt ikke kan komme udenom, at der bør etableres vandkraftanlæg i de byer, der har mulighed herfor.
Vi ved i Atassut, at vort lands økonomiske situation i dag, ikke tillader, at alle ønsker kan realiseres på en gang, vi er tvunget til at prioritere. Vi ved, at man i dag her i landet er ved at realisere planer om anlæg for mange pengemidler af landingspladser for fastvingende fly. Før disse planer er blevet gennemført, må vi være tilbageholdende med hensyn til andre kostbare planer, da vi ikke har penegmidlerne til alle planerne på en gang.
Til trods herfor, ønsker vi i Atassut, at Landstyret skal være særdeles vågen overfor planerne om anlæg af et vandkraftanlæg ved Qorlortorssuaq, da vi kan se, at såfremt planerne bliver realiseret, vil det med hensyn til samfundsøkonomien betyde en stor besparelse i olieforbruget for landet som helhed. Herved vil byerne Qaqortoq og Narssaq kunne forsynes med el på en gang og det er den væsentligste årsag til, at man skal være særdeles vågen overfor planerne.
På grundlag af 1995-priserne er anlægsudgifterne beregnet til 194 mio. kr. Sammenlignet med det eksisterende kraftværk ved Nuuk og andre planer er der ikke tale om et meget dyrt anlæg, da man for anlæg af et vandkraftværk ved Tasersuaq i Sisimiut-distriktet i 1995-priser har beregnet til at blive 104 mio. kr. billigere.
På grundlag af dette ønsker vi i Atassut, at man genvurderer en mulig fremrykning af planerne, da man ifølge planerne har anbefalet at planen søges realiseret i årene 2007-2010. Når man tænker på de årlige prisstigninger, kan priserne i løbet af 12 år meget vel være steget så meget, at man endda bliver nødt til at udsætte planerne yderligere. Samme holdning har vi iøvrigt med hensyn til planerne om vandkraftanlæg ved Tasersuaq i Sisimiut-distriktet.
Landsstyret har i sine sammenfattende betragtninger ikke villet indstille, at der udover vandkraftanlægsplanerne i Qorlortorsuaq og Tasersuaq i Sisimiut-distriktet, for nuværende ikke træffes andre beslutninger vedrørende nye vandkraftanlæg. Vi er enige med landsstyret i dette ønske under hensyn til vort lands nuværende økonomiske situation.
Dog savner vi i Atassut en opstilling af distrikter med potentielle muligheder for anlæggelse af vandkraftanlæg og en økonomisk vurdering for disse, da det er mærkbart, at landstinget er meget interesseret i at blive orienteret om, i hvilke distrikter og med hvilke udgifter, der på sigt vil kunne anlægges vandkraftanlæg.
På længere sigt må vi stile efter mulighederne for anvendelse af et billigere kraftforbrug i forbindelse med dannelse af arbejdspladser ved etablering af vandkraftanlæg, da vi derved vil være særdeles vågen for muligheden af selvforsyning af egne produkter og dermed ikke alene at være afhængig af forsyning udefra, og derved vil vi i stort omfang gavne beskæftigelsessituationen her i landet.
Med disse bemærkninger tager vi, idet vi anbefaler vore udtalelser, landsstyrets redegørelse for status vedrørende vandkraftanlæg til efterretning.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I et land som Grønland, hvor vandkraftpotentialer er så umiddelbare, er anlæggelse af vandkraftanlæg efter Inuit Ataqatigiits fortsatte opfattelse en økonomisk fornuftig disposition for fremtiden.
Men også med henblik herpå kan vi ikke komme udenom finansieringsdelen af den slags planer. At vi selv har vores egen reserve til den slags opgaver, er det naturligvis langt at foretrække. Men den øjeblikkelige økonomiske situation, hvor en nøje prioritering er af vital betydning taget i betragtning, må vi desværre erkende, at vore muligheder for den slags er stærkt begrænsede. Så længe landskassen ikke tilføres helt nye indtægter, er vi desværre ude af stand til at løfte den slags investeringer. Vi har jo, som det er bekendt, allerede disponeret over mere end hele anlægsreserven et godt stykke ind i det næste årtusinde til anlæggelse af de planlagte landingsbaner til fastvinget fly.
Forøgelse af udlandsgælden er i dag ikke god fornuft, da det også siges i redegørelsen, at de byer, der skulle forsynes fra Qorlortorsuaq, disse anlæg ikke trænger til at blive udskiftet.
En anden mulighed kan naturligvis være, at det selskab, der står for anlæggelsen af et vandkraftanlæg, leaser kraftværket til hjemmestyret eller Nukissiorfiit med senere overtagelse for øje. Hvis denne mulighed endnu ikke er undersøgt, opfordrer Inuit Ataqatigiit landsstyret til, at denne tages med i det fortsatte arbejde til forelæggelse til forårssamlingen 1996. Hvis denne undersøgelse falder heldigt ud, kan vandkraftværket tages i brug i år 2000.
Så selvom de aktuelle muligheder synes at være begrænsede, er det vigtigt, at planerne fortsat bliver ajourført løbende i henhold til udviklingen på området, inklusive mulighederne for alternative finansieringsmuligheder.
Den fortsatte vurdering af mulighederne skal ikke alene baseres på den aktuelle oliepris, ej heller af de aktuelle byers nuværende behov for strømforsyning. Man må samtidig holde øjnene åbne for etablering af strømforbrugende industrier i tilknytning til eventuel udnyttelse af vandkraften. Eksempelvis er det værd at bemærke, at der netop i Narsaq og Qaqortoq distrikter findes mineraler, som kan vise sig at være interessante at udnytte, når der bl.a. skabes mulighed for adgang til billig strøm. Ligeledes findes der i området mulighed for sommerproduktion af grøntsager, hvis der kan skabes adgang til billig strømforsyning.
Med disse bemærkninger skal vi opfordre til at planerne for vandkraftanlæg fortsat holdes klar i nært samarbejde med lande som Island, Norge og Canada, der i forvejen besidder stor erfaring på området.
Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:
I vort lille samfund må vi, i følgeskab med en stigende selvstændighed, til stadighed have som et af de ydre mål at nedsætte importen af forskellige varer, for i stedet i større omfang at drage nytte af landets tilgængelige ressourcer. Kun ved en sådan handling kan vi forbedre landets økonomiske situation, der jo ikke er den allerbedste i dag.
En af vore betydeligste importvarer er olie, og derfor bifalder Akulliit Partiiat de af landsstyret nedsatte forundersøgelser med sigte på etablering af vandkraftanlæg.
En øget etablering af vandkraftanlæg vil uden tvivl være til gavn for en række arbejdspladser, og selvfølgelig også for den menige grønlænder. Men også pengetransaktionerne til udlandet vil i betragtelig grad blive nedsat.
Men undervejs mod ovennævnte mål må vi løbende vurdere rentabiliteten, ligesom vi må være yderst varsomme med ikke at belaste landets økonomi.
På baggrund af de forelagte forundersøgelser har Akulliit Partiiat fuld forståelse for landsstyrets indstilling til landstinget om ikke på nuværende tidspunkt at tage stilling til udbyggelsen af vandkraftanlæg, hvorfor vi støtter udsættelsen.
Akulliit Partiiat er ligeledes enig med landsstyret i, at man til stadighed følger udviklingen indenfor vandkraft og etablering af disse, så man også er orienteret om, hvilke fremtidige vandkraftanlæg, der er de mest rentable.
Med disse få ord tager vi redegørelsen for status vedrørende vandkraftanlæg til orientering.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Vi fra Kandidatforbundets side er meget interesserede i drift gennem vort lands naturlige ressourcer, og dermed finder det vigtigt, at man i fremtiden udnytter vand, sol og vindkraft og andre naturlige kræfter.
Som bekendt har man før den alvorlige snak om etablering af vandkraft i Grønland kom i folkemunde, haft store planer for etablering af vandkraft i Paakitsoq ved Ilulissat i slutningen af 1970'erne, og man tilkendegav, at selve planlægningen var fuldført. Selv nogle af licitationsdeltagerne nåede frem til Ilulissat. Dette hørte jeg af daværende landstingsmedlem.
Jeg kan også godt selv huske den igangværende efterforskning i Paakitsoq og har også fulgt med. Da man for nogle år siden ville etablere vandkraft i Nuuk, havde landstinget bl.a. besluttet, at det næste vandkraftprojekt skulle være ved Ilulissat, og derfor er det meget beklageligt, at man ikke engang nævnte Ilulissat i de nuværende projekter.
På baggrund af hidtidige vurderinger og for rentabilitetens skyld, er jeg enig i forslaget om udsættelse af etablering af vandkraftanlæg i Qorlortorsuaq.
Når vi nu snakker om kraftværker, er det ønskeligt, at man gør noget mere ved den energi, der bliver spildt ved affaldsforbrænding og udnytte den til opvarmning. Det er nogle overvejelser der skal tages med hensyn til fremtiden.
Med disse ord går jeg ind for landsstyrets henstilling og jeg vil anmode om at genoverveje den beslutning, der blev taget af et forhenværende landsting.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for erhverv, trafik og forsyning:
På landsstyrets vegne skal jeg takke for, at den indstilling, som blev fremført af landsstyret, af samtlige landstingspartiers ordførere, at man går ind for det og tager det til efterretning.
Man må også præcisere, at selvom alle talerne er vidende om, så er vurderingen ikke taget ud fra landets økonomi eller at det er landet, der ikke har råd til det. Man har fået udarbejdet et beslutningsgrundlag og på baggrund deraf kan vi ikke indstille, at man ved Qorlortorsuaq og ved Sisimiut opfører vandkraftværker.
Rent samfundsøkonomisk viser vurderingerne, at de nævnte ting, og på baggrund af redegørelsen, så er det ikke rentabelt på nuværende tidspunkt.
Til Jakob Sivertsen fra Atassut og til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet skal jeg udtale, at det ikke har været formålet, at få redegjort for samtlige vandkraftpotentialer i Grønland, fordi det kun er formålet, det som landstinget har ønsket sidste efterår, at man får undersøgt beslutningsgrundlaget vedrørende vandkraftanlæg ved Qorlortorsuaq og de supplerende beregninger vedrørende anlægget ved Sisimiut og efter sidste valg og på baggrund af den undersøgelse, der er sket, så er det først nu den kan blive debatteret.
Uanset dette kan jeg sige til de to, der har ytret ønske om, at man har lavet en redegørelse og undersøgelse af, hvornår de dieseldrevne værker vil komme til at trænge til erstatning og at man har lavet nogen .... vandkraftværker og industrielle vandkraftværker, og den undersøgelse, der er sket. Jeg kan love, at denne redegørelse og liste over vandkraftværker vil blive uddelt til landstingsmedlemmerne.
Med hensyn til at redegørelsen blev taget til efterretning, det vil jeg gå ind for. Og de bemærkninger, der faldt fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, nemlig at man kan få bygget ved brug af alternative finansieringsmuligheder, hvor det offentlige direkte ikke er inddraget.
Med hensyn til anlægsopgaverne blev det anmodet til landsstyret, disse bliver undersøgt og den undersøgelse skal vi få gennemført, men jeg kan ikke sådan uden videre sige, om vi kan komme med en redegørelse til forårssamlingen, fordi vi skal også have undersøgt forskellige finansieringsmuligheder og få det sammenlignet med vores erhvervsudviklingsplaner.
I forbindelse med undersøgelse af finansieringsmulighederne for etablering af vandkraftværker. Landsstyret er vidende om, at der på enkelte steder og måske ikke så store byer, så er der store potentialer for at få oprettet vandkraftværker. Og tiden vil vise, om man .... rent mineraludvindingsmæssigt eller på anden stor strømforsyninger, oprettelse af industrier, kan få inddraget disse muligheder, fordi vi er også vidende om, at der findes disse muligheder.
Med disse bemærkninger vil jeg endnu engang takke for at samtlige landstingspartier går ind for forslaget og tog den indstilling, der blev fremført fra landsstyret.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg vil komme med min støtte til ordførerne fra Siumut og Inuit Ataqatigiit. Vi i Sydgrønland har, især dem der bor i Narsaq, Qaqortoq og omegn, har med stor spænding fulgt med i bestræbelserne på etablering af et vandkraftværk i Qorlortorsuaq.
Siden starten af undersøgelserne omkring dette spørgsmål i 1978 og siden da afventede vi løbende en af de mest spændende nyheder, nemlig resultaterne af undersøgelserne.
Baggrunden for undersøgelserne er den politiske beslutning om, at alle potentielle steder i landet underkastes undersøgelser for etablering af vandkraftværker, således at man ikke længere skal være afhængig af påvirkning af .... brændsler udefra, de store prissvingninger, den besværlige transport, den fortløbende udskiftning af forældede elværker osv., og på denne måde kommer over disse økonomiske byrder i fremtiden.
Der blev ikke mindst fokuseret på etablering af bynære vandkraftværker, der ved etablering vil gavne de omkringliggende beboede steder.
Den fremlagte redegørelse om Qorlortorsuaq får os til at blive betænkelige. Som en ivrig deltager i debatten, ansvarlig for iværksættelsen af en konkret undersøgelse og at have fået et løfte fra landsstyret om redegørelse for finansiering af etablering af et vandkraftværk i Qorlortorsuaq i forbindelse med en forespørgsel i efteråret, står jeg med en følelse af, at mine forventninger ikke er blevet indfriet fra landsstyret, og det er meget skuffende.
Det er ønskeligt, at landsstyret fortsætter deres bestræbelser i stedet for at stoppe her. Ved en vurdering af finansiering for etablering af vandkraftværker, blev Qorlortorsuaq betegnet som den mest økonomiske attraktive blandt muligheder efter Nuuk og Sisimiut. Og det er der blevet tilkendegivet før.
Nu er vurderingen af rentabiliteten eller urentabiliteten for etablering nok baseret for meget ud fra en for god forventning til olieprisernes udvikling.
Vores omverden er ikke evig fredelig og mellemøsten er ikke blevet fredeligere og landets behov for selvforsyning af vandkraft er ikke blevet mindre.
Jeg vil gøre det klart, at der imellem valgte landstingsmedlemmer i Sydgrønland har været diskussion om, også i forbindelse med tovtrækkeriet omkring lokalisering af landingsbaner, der skal anlægges, og ved vurdering af rentabiliteten af disse, om der ikke bør gives højere prioritering af etablering af et vandkraftværk i Qorlortorsuaq i stedet for anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq.
I den forbindelse er et af argumenterne, at der kan etableres nye arbejdspladser i forbindelse med vandkraftbyggerierne. Vi ønsker en billigere og sikrere elforsyning, der ikke er afhængig af oliekrige. Dette behov er ikke blevet mindsket ved fremlæggelsen af redegørelsen.
Selvom Nanortalik ikke er medtaget i planlægningen af Qorlortorsuaq-værket, har man alligevel peget på, at bebyggelserne og omkringliggende fåreholdersteder kan tilsluttes kraftværket. Det er et af lyspunkterne i planen.
Det er ligeledes uundgåeligt at bemærke, at anlæggelsen af Qorlortorsuaq kan bygges af de hjemmehørende entreprenører og den hjemmehørende arbejdskraft. Det er den største forudsætning for anlæggelsen af lufthavnene. Dette har altid været Siumuts politik.
Derfor vil jeg anmode landsstyret om at udarbejde et forslag om alternative finansieringsmuligheder for anlæggelse af Qorlortorsuaq, og i den forbindelse undersøge en alternativ finansieringsmulighed. Her vil jeg opfordre til, at de interesserede selskaber, der har mulighed for at udføre anlægsopgaven, og som vil finansiere anlægget, medtaget i undersøgelsesarbejdet, hvor vi i den forbindelse forsikrer selskabet et køb af elektricitet på de pågældende byer og bebyggelser. Jeg mener ligeledes, at man på nuværende tidspunkt ikke bør sætte et tidsmæssigt stop for anlæggelse af vandkraftværket.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
I mit andet indlæg vil jeg tage udgangspunkt i forbindelse med den redegørelse og den beslutning og de bilag, der blev uddelt, vandkraftværk Qorlortorsuaq beslutningsgrundlag. Og på side 19 i beslutningsgrundlaget i andet afsnit står der, at vandkraftværket kan sættes i drift medio 2000, under forudsætning af Landstingets senest på forårssamlingen 1996 beslutter at gennemfører projektet" .
Det vil sige, at denne mulighed finder vi er stadigvæk er åbnet fra Inuit Ataqatigiit, fordi vi ikke regner med, at det der er blevet fremført fra Landsstyret side, det er noget der sker for sjovt, derfor vil vi i forbindelse med forårssamligen havde en undersøgelse af et alternative finanseringsmuligheder, den vil vi gerne have afsluttet til forårssamlingen. Idet beslutningsgrundlag, der også blev fremført fra Siumut´s ordførers side også nævnte i sin fremlæggelse, så skal der også medtage andre forhold, der skal vi blot gentage, at udnyttelse af mineraler og nogen andre alternative forbrug det er vist ikke blive medtaget i undersøgelse.
Siumut´s ordfører kom også ind på, at oliedrivende og diseldrivende kraftværker, at man ved udskiftning af disse nævnte, kom man ikke ind på, at man ikke har sådanne energiafgifter, det vil jeg gerne have redegjort.
Med hensyn til Atassut´s ordfører, omkring med hensyn tilhørerne, vil jeg gerne have en en korrekt gengivelse eller om min forståelse er sådan, fordi Atassut ordfører Jakob Sivertsen kom ind på, at man har beregnet opførelse af vandkraftværk i Tasersuaq ved Sisimiut, den må være 1,4 mill. billigere, og jeg vil også nævne, at Landsstyret har fremført en total liste over potentielle vandkraftværker i 1992 og man har fået undersøgt samtlige forhold og finansiering spørgsmålene.
Mikael Petersen, ordfører for Siumut:
Først skal jeg nævne, at jeg er meget glad for, at også andre partier ligesom Siumut har taget stilling til sagen på en meget ens måde, og når vi ser på grønlandsk nuværende situation så er det jo en meget stor opgave og samtlige partier kan følge med i, at man i forbindelse med udvikling af Grønland, både har erhvervsudvikling og tekniskudvikling samtidige med at man beskytter miljøet. Med hensyn til IA´s spørgsmål, hvor vi også var inde på en miljøafgift i vores indlæg, det skal jo forstås direkte som et miljøafgift, og i den forbindelse så kan vi nævne,at vi ikke har miljøafgift.
Så skyldes det, at vi ikke har en større forurening af miljøet endnu også i vores erhvervsudvikling og i vores erhverv ikke har nogen større forurening af både i vores hav eller vand og skal vi forsætte vores miljøvenlighed, så skal vi også lægge stor vægt på det indenfor den tekniske udvikling. Derfor skal dette her ses som en opfordring til, at vi stadigvæk beholder den ånd, der siger, at vi værne os om vores miljøet også i forbindelse med den forsatte tekniske udvikling, således at samfundet ikke overbelastes i økonomiske henseende og det skal forstås at hvis og såfremt der har været forurening, derfor bør vi se det som en gave at vi bruger vandkraftsanlægget.
I dag ved vi, at der findes mange finanseringsmuligheder rundt omkring verden og derfor er det også helt på sin plads, at Inuit Ataqatigiit også går indenfor det, idet man skal se på en finanseringsform som kan betale sig også udenom Landskassen således, at man kan etablere et vandkraftsanlæg og hvis det kan lade sig gøre. Som kun kan skabe tilfredshed blandt os. Derfor er jeg også glad for, at Landsstyremedlemmet siger, at den mulighed skal undersøges og hvis man kan nå det inden 1996 så skal det fremlægges for Landstinget og til den tid må vi så kunne tage en princip beslutning om det.
Atassut ordfører var inde på, at man fremskynder det tidsfrister der er blevet fremsat i selve redegørelsen eller i beslutningsgrundlaget, men alt i alt så kan jeg forstå, at vi står meget tæt på vore meninger her i salen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Landsstyret sagde i sit svar, det spørgsmål jeg fremdrog i forbindelse med mit indlæg omkring vandkraftværket ved Paakitsoq i Ilulissat, hvis der kunne redegøres mere indgående for dette vil det være taknemligt , idet da man skulle tage en beslutning om vandkraftværket ved Nuuk. Så har man haft nogle planer der var tidligere med hensyn til oprettelse af vandkraftværket ved Ilulissat. Det er mine medborgere i Ilulissat der spørger om, hvorlangt man er noget med den undersøgelse og den stadige undersøgelse der er igang, derfor vil jeg meget gerne have et svar på mit spørgsmål og hvis det er rigtig på baggrund af det jeg har fået orientering om, at den daværende Landstingsmedlem at Landstinget her i salen har godkendt at næsten vandkraftværk skal placeres ved Paakitoq, derfor vil det være meget interessant for mig at for klarhed om disse udsagn har været korrekte.
Derudover mener jeg , at Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit og Jonathan Motzfeldt fra Siumut i deres indlæg omkring finanseringsmuligheder, anser jeg det for meget interessant, idet vi i vort land med hensyn økonomisk afmatning, behøver vi ikke altid at ty os til Landskassen.
Endvidere mangler jeg det jeg nævnte i mit indlæg med hensyn til, at man ikke forurener miljøet og det eneste der kan formindske forureningen, det er at man bedre kan udnytte energi der spilles ved affaldsforbrændningsanlæggende, idet man der igennem også kan nedsætte olieforbruget.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Til Josef Motzfeldt´s spørgsmål. Selvom han ved, at jeg meget klart har sagt i mit forelæggelse for Atassut, hvis man bygger man en vandkraft anlæg i Sisimiut, så koster det 250 mill. kr., og såfremt det skal bygges i Qorlortorsuaq så vil være meget højere og forskellen er så 104 mill. kr., det er et lille teknisk spørgsmål idet jeg jo her ikke forelægger på mit egen dialekt derfor er det meget muligt, at man teknisk kommer til at sige noget forkert på grønlandsk, når man har de to forskellige dialekter.
Det er rigtig, at det kun er Landskassens penge vi skal ty os til, men vi skal også se på andre finanseringsmuligheder hvorfor vi meget kraftig støtter forslaget , det er jo også en kendsgerning at vi har en meget stor olie import. Det interessante ved Qorlortorsuaq er, at der er to byer der kan forsynes udover er der en masse fåreholder steder som også kan forsynes af vandkraftværket, hvorfor forslaget et mere interessant end det andre forslag.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, trafik og forsyning:
Det er en konkret opgave, hvor Landsstyret fremkom med en indstilling og den blev taget til efterretning fra samtlige partier og kandidatforbundet, derfor skal det ikke forstås sådan, at andre ting der ikke har så stor sammenhæng. Men det vi drøfter nu, er noget der er forespurgt om, jeg lovede i mit indlæg med hensyn til hvornår el-drivende værker skal udskiftes og den liste der er udarbejdet og den potentielle der findes med hensyn til den vandkraftværkanlæg og hvornår det kan bygges, vil denne liste blive uddelt til Landstingsmedlemmerne.
Med hensyn til vandkraftværk anlægget i Paakitsoq ved Ilulissat er denne også med i redegørelse, derfor skal jeg ikke kommenterer daværende landstingsmedlems udsagn om dette til Anthon Frederiksen, den kender jeg ikke konkret til.
Fra Siumut og IA blev det fremfør som en ønske om, at for undersøgt alternative finanseringsmuligheder det vil sige ud over det offentlige finansiering, dette skal vi nok gøre i Landsstyret, det jeg ikke kan love er, om den kan være afklaret om 5 eller 6 måneder og kan blive fremført her. Jeg kan ikke love noget jeg ikke ved og det vil jeg undskylde. Men jeg må præsiserer, at den tidsfrist som Josef Motzfeldt nævnte i redegørelse, at det såfremt hvisLandstingetet tager en beslutter sig til forårsamlingen 1996 om gennemførelse så kan man få færdiggjort vandkraftværker om 4 år. Det er når der er taget beslutning om gennemførelsen og hvornår den eventuelt kan blive færdig, det er blot det der blevet nedfældet på side 19.
Til slut skal jeg nævne, at finanseringsmuligheder kan jo ikke ændre den økonomiske vurdering der er sket i den redegørelse, selvfølgelig må jeg også være påpasselig med hvormeget en kilowatt el vil koste, fordi vi jo har den formål, at det er nogen billig strøm vi gerne vil have, men hvemsom helst der fofinansieretet eller bygget så er det jo olieprisen og anlægsprisen som er uforandrede den beslutning og det er grundlag der danner for indtjening og det er det man skal huske.
Jeg er glad for, at jeg kan endnu engang kan sige til Landstinget, at Landsstyrets indstilling er taget til efterretning om man står indfor den og jeg skal endnu engang sige omkring min lovning om uddeling af materialer til medlemmer den vil blive færdiggjort.
Med hensyn til undersøgelse af udenlandske finanseringsmuligheder vil dette blive gennemført og såfremt der enogeter der skal redegøres, så skal vi nok sørge for ,at dette vil bliver gjort overfor Landstinget.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Så er dagsordenens punkt 24. Redegørelse for status vedrørende vandkraft anlæg færdig behandlet og kommenteret og taget til efterretning og det er således også den sidste emne og imorgen fredag de n 13.oktober har vi to dagsordenspunkter; punkt 11, Forslag til Landstingets tillægsbevillingslov III 1995 og endelig punkt 28, Betænkningng afgivet af trafikudvalget og endelig fredagsforespørgsler og den forbindelse skal jeg endnu erindre, selvom man ikke har glemt det, at forespørgerne har 2 minutter til at fremføre og besvarende har 3 minutter, så I skal være parate.
Tak for i dag.