Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 33-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 20. oktober 1995.

 

Dagsordenens punkt 33.

 

Betænkning afgivet af Boligudvalget.

(Udvalgets formand, Ruth Heilmann, Hans Enoksen, Malînánnguaq M. Mølgaard, Anthon Frederiksen, Niels Mattaaq)

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Og vi går over til punkt 33, boligudvalgets betænkning, og efter den beslutning vi har taget, så skal forslagsstillerne komme med deres forslag. Først Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut:

Forslag om 100% hjemmestyrefinansieret byggeri. Ved indførelse af et finansieringssy­stem, hvor hjemmestyret står for 100% af opførelsessummen, kan man opnå et smidigere boligbyggeri uden unødige afbrydelser af byggeri i den ene eller anden kommune.

 

Finansieringsmodellen 80/20, som anvendtes i de senere år, blev betegnet som et skridt i den rigtige retning, men hjemmestyrets tilbagevenden til finansieringsmodellen 60/40 har desværre resulteret i et uregelmæssigt boligbyggeri, hvor man oplever byggestop eller forsinkelser. Denne situa­tion er ingenlunde ideel, idet den tiltagende boligmangel mange gange fører til, at folk vælger at flytte til en anden kommune, som har mindre boligpro­blemer. Når boligbyggeriet stopper, betyder det ikke alene, at private entreprenører og mestre står uden byggeriarbejder, men det betyder samtidig endnu større ledighed.

 

Ved landstingets forårssamling blev der heldigvis åbnet igen for finan­sieringsmodellen 80/20. Denne model må betegnes som en til alle tider åben mulighed i yderdistrikterne, og man har vist nok regnet med, at modellen anvendes flittigt i disse regioner. Men er det nu også rigtigt?

 

Den bebudede yderligere forhøjelse af fragtrater i atlanttrafikken har givet anledning til bekymring, fordi resultatet kan blive højere byggepri­ser. I forståelse for de føromtalte problemer er man ellers godt i gang med at arbejde for løsningsmuligheder i fuld alvor. Derfor er jeg en af perso­nerne indenfor INI A/S, som er bekymret over situationen. Målet er jo reduktion af byggepriser og dermed huslejen.

 

Tanken om at vende tilbage til finansieringsmodellen 80/20 har jeg drøftet med vores chef i INI A/S, og vi er enige om, at det er et skridt i den rigtige retning. I samme anledning drøftede vi også, at det ideelle ville være 100% hjemmestyrefinansiering af boligbyggeriet. Det ville nemlig betyde, at ansvaret er samlet ét sted, i stedet for at blive ved med at være kastebold mellem forskellige politiske instanser, såvel hvad angår nybyggeri som reno­vering og reparationer.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen har to forslag, og de skal fremføres lige efter hin­anden.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut:

Det er et forslag om, at der indføres større selvbyggerhuse i bygderne. Der er i dag to mulige størrelser på selvbyggerhuse i bygderne, og det er størrelserne 43 kvm og 69 kvm.

 

Det sker tit, at der bor en hel familie sammen i bygderne, og hvis familien har adskillige børn, kan husene til tider blive for trange på trods af, at det er til god nytte. Følgerne deraf kan være, at der opstår smitsomme sygdomme, som ellers kunne være undgået, hvis man havde gode boligforhold, og da sundhedsvæsnets arbejde i bygderne ikke altid er det bedste, kan disse sygdomme bryde ud til stor gene for folk. Man bør finde en løsning på dette ved at forbedre og udbygge selvbyggerhuse i  bygderne. Med dette grundlag frem­lægger jeg til drøftelse i landstinget, at der indføres større selvbyggerhuse i bygderne.

 

Det andet forslag er om, at Grønlands Hjemmestyre yder større støtte til kommunernes medfinansiering af boligbyggeri i forbindelse med udviklingen af bygderne. Jeg fremlæg­ger herved forslag til drøftelse om, at hjemmestyret yder større støtte til kommunernes boligbyggeri i forbindelse med bygdeudviklingen.

 

Vi er vel vidende om, at kommunerne i disse år har store økonomiske van­skeligheder. Dette er en af grundene til, at man nedprioriterer byggeriet i bygderne. Bygderne bør udbygges hurtigere ved at øge hjemmestyrets tilskud. Jeg foreslår ellers, at tilskuddet til byggeriet øges til 90-95%.

 

Hvis forslaget skulle blive anerkendt, vil det i forbindelse med den større udvikling af bygderne, være gavnligt for de vanskeligt stillede kommuner, eller kommuner som har mange bygder under sig, og udviklingen vil foregå hurtigere end hidtil til gavn for bygdebe­folkningen.

 

Malînánnguaq M. Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

Mange ældre medborgere, som har brugt megen tid og mange kræfter til gavn for samfun­det, kommer i deres livs aften ofte i til tider alvorlige pro­blemer i dagens Grønland. Eksem­pelvis har de troligt betalt husleje gennem mange år, men deres huse trænger efterhånden til reparation, f.eks. ny isolering.

 

Selvom love og regler giver mulighed for sådanne renoveringer gennem kommunen, så bruges de dertil indrettede midler alene til de mest pres­serende opgaver. Kommunernes økonomiske situation er imidlertid i dag normalt så anstrengt, at det er meget begrænset, hvor meget kommunen kan bidrag til her omtalte problemer. Sikkert er det kun de rigere kommuner, der har råd til den nødvendige bistand til her omtalte formål.

 

Med disse begrundelser stiller jeg herved et forslag om oprettelse af en fond under lands­tinget med det formål at reparere og renovere de ældres og uarbejdsdygtighedsrentemod­tageres huse, således at der kan opnås trygge og kvalitativt ensartede boligforhold for de her omhandlede befolkningsgrup­per, som jo har betalt for og beboet deres huse igennem mange år.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet:

Jeg har fremsat forslag vedrørende forsikring af selvbyggerhuse. Som bekendt kan bygde­beboerne bygge selvbyggerhuse til en pris af 10 - 13 - 14.000 kr., eller når de har betalt 5% af husets værdi. Derudover betaler de regninger til el m.v. Man kan sige, at de får nye huse til en meget lav pris, men en af bygdebeboerne har fortalt mig, at ejerne af disse huse må betale indtil 5.000 kr. pr. halve år i forsikring. Hvis denne oplysning er korrekt, må sådanne forhold blive rettet, fordi bybeboerne betaler ikke et så stort beløb i forsikring til huse.

 

Niels Mattaaq, forslagsstiller, Siumut:

Jeg har fremsat forslag om aflønning til tilsyn af selvbyggerhuse. Hvert år stiger antallet af selvbyggerhuse, og det kræver altsammen konsulentbistand udefra, men vejledning og konsulentbistand koster naturligvis også penge. Der bevilges kun  betaling for 10 timers opsyn med opførelse af selvbygger­huse, og i timetallet indgår timer, som opsynsmanden  bruger under rejse frem og tilbage. 10 timer er alt for få i Upernavik kommune. Lad mig tage som et eksempel, at en rejse med et fartøj fra Upernavik by til Kullorsuaq varer 12-14 timer. Dette viser tydeligt, at timer til opsyn ikke engang rækker til rejsen. Med disse be­grundelser foreslår jeg herved, at timer til opsyn forhøjes til 30-40 timer.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for Boligudvalget, Siumut:

Boligudvalget har behandlet de fremsatte forslag under ét.

 

Boligudvalget skal udtale følgende om landstingsmedlem Niels Mattaaqs forslag vedrøren­de mere bistand til selvbyggere:

 

Boligudvalget har drøftet instruktørbistanden til selvbyggerne nøje, idet udvalget er be­kendt med, at der er et reelt behov for en sådan bistand i forskellige faser af byggeriet, f.eks. i forbindelse med opførelse af fundament og lukning af huset. Udvalget har i den forbindelse drøftet muligheden for at søge bistand fra Mellemfolkeligt Samvirke, idet man i Sydgrønland har gode erfaringer med bistand til opførelse af fårestalde fra denne organi­sation.

 

Udvalget finder dog samtidig anledning til at påpege, at det hele tiden har været kommu­nerne, der har haft ansvaret for instruktørbistand til selv­byggerne, og at kommunerne har modtaget betaling for at løse denne opgave.

 

Kommunerne har således modtaget 5,5% af selvbyggersættets pris for at varetage instruk­tørbistanden, hvilket i 1994/95 svarer til ca. 14.000 kr. i gennemsnit pr. selvbyggerhus, beregnet på grundlag af byggesættets nuværen­de værdi.

 

Udvalget er bekendt med, at instruktørbistanden fra 1995 er overgået til A/S Boligselska­bet INI, ligesom udvalget er bekendt med, at der i finans­lovsforslag for 1996 er budgetteret med en gennemsnitlig udgift til in­struktørbistand på 20.000 kr. pr. hus, netop med henblik på at styrke instruktørbistanden til den enkelte selvbygger.

 

Udvalget forventer derfor, at der sker en effektivisering af instruktør­bistanden til selvbyg­gerne, således at der ydes den nødvendige instruktør­bistand til selvbyggerne i de faser af byggeriet, der erfaringsmæssigt er de sværeste.

 

Udvalget skal endvidere henstille, at det undersøges, om der er mulighed for at selvbyg­gere kan få bistand fra Mellemfolkeligt Samvirke i lighed med den bistand organisationen har ydet i forbindelse med opførelse af fåre­stalde i Sydgrønland.

 

Boligudvalget skal udtale følgende om landstingsmedlem Niels Mattaaqs forslag om op­førelse af udlejningsboliger i bygder til indkvartering af politikere og håndværkere:

 

Boligudvalget bemærker, at der er tale om en kommunal opgave, som efter udvalgets opfattelse må kunne løses ved at anvende de forhåndenværende faciliteter i bygderne. Der kan f.eks. være tale om Byggevæsnets tidligere indkvarteringsejendomme i bygderne, indkvartering i kommunens filialkontor eller i servicehuse. Udvalget anbefaler, at eventuel­le indkvarteringspro­blemer løses i et samarbejde mellem den pågældende kommune og A/S Boligsel­skabet INI's lokale filialkontor.

 

Boligudvalget skal udtale følgende om landstingsmedlem Anthon Frederiksens forespørg­sel om forsikring af selvbyggerhuse:

 

Boligudvalget er gjort bekendt med de faktiske forhold omkring forsikrings­præmien for enfamiliehuse i de tre forsikringsselskaber Kgl. Brand, Codan og Baltica. Forsikringssel­skabernes oplysninger viser, at forsikrings­præmien for et enfamiliehus vil ligge mellem 1.634 kr. og 1.858 kr. helår­ligt afhængigt af, hvilket forsikringsselskab selvbyggeren væl­ger. Forsik­ringspræmien er ens, uanset om huset ligger i en by eller en bygd. Udvalget må derfor konstatere, at Anthon Frederiksens oplysninger ikke er korrekte.

 

Boligudvalget skal udtale følgende om landstingsmedlem Hans Enoksens forslag om større selvbyggerhuse i bygder:

 

Boligudvalget er bekendt med, at der for tiden er en ny selvbyggertype under udformning i A/S Boligselskabet INI. Den nye type er baseret på en grundtype på 50-55 kvm med to udvidelsesmuligheder på hver 12-15 kvm, således at der i alt bliver tre nye hustyper ba­seret på den samme grund­model. Den nye selvbyggertype bliver projekteret med henblik på at kunne opfylde fremtidige krav til installationer m.v. Efter det oplyste er de nye typer klar til opførelse i 1997, således at der i 1996 kan ansøges til de nye typer.

De eksisterende typer, Illorput 43 og Illorput 69, er efter udvalgets erfaring to gode og populære typer, hvorfor det efter udvalgets opfattelse kan være formålstjenligt fortsat at anvende disse typer i et par år samtidig med, at den nye type introduceres. Det er udval­gets opfattelse, at der bør opsamles erfaring omkring opførelse af den nye type, inden de gamle typer eventuelt helt forlades.

 

Boligudvalget skal udtale følgende om landstingsmedlem Hans Enoksens forslag om, at hjemmestyret yder større støtte til kommunernes boligbyggeri i bygder:

 

Boligudvalget bemærker, at der i dag opføres forskellige boligtyper i bygderne, nemlig bygdeboliger, selvbyggerhuse, kommunale byggesæt og boligstøttehuse, hvor finansierin­gen veksler mellem en hjemmestyreandel på 80, 95 og 100%.

 

Samtidig skal udvalget henlede opmærksomheden på, at der for tiden foregår en regi­strering af boligstandarden i bygderne. Denne registrering vil være afsluttet i løbet af forsommeren 1996, hvorefter der vil være et samlet overblik over samtlige boliger i byg­derne.

 

Hensigten med registreringen er at få fastlagt, hvilke boliger der er tjenlige til udskiftning, hvilke boliger der bør renoveres og hvilke boliger der kan bevares, såfremt der foretages almindelig vedligeholdelse fremover.

 

Det er Boligudvalgets opfattelse, at resultatet af registreringen må afventes, inden der tages stilling til, hvordan boligforsyningen i bygderne fremover skal være, og hvordan boligerne skal finansieres. Indtil da må boligforsyningen i bygderne finansieres efter de i dag kendte ordninger.

 

 

Boligudvalget skal udtale følgende om landstingsmedlem Malînánnguaq M. Mølgaards forslag om oprettelse af en fond med det formål at reparere rentemodtageres boliger gennem boligstøttemidler:

 

Boligudvalget bemærker, at der til pensionister kan ydes personligt tillæg som engangs­hjælp efter det sociale regelsæt til nødvendig reparation af bolig, ligesom pensionister også kan søge om lån til reparation og forbed­ring af boligstøttehuse efter boligstøtte­forordningen.

Boligudvalget er bekendt med, at A/S Boligselskabet INI for tiden er ved at skaffe sig overblik over vedligeholdelsesstandarden i de ældre boligstøtte­huse. Udvalget er endvi­dere bekendt med, at bl.a. ældre medborgeres forhold indgår i Socialreformkommissio­nens arbejde.

 

Det er derfor udvalgets opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke tages stilling til Malînánnguaq M. Mølgaards forslag, men at man afventer de igangværende analyser, for at få et samlet overblik over, hvor stort behovet er. I den forbindelse skal også tages i betragtning, at der som tidligere nævnt foregår en fuldstændig registrering af boligforhol­dene i bygderne, som også bør indgå i vurderingen af det samlede behov.

 

Boligudvalget skal udtale følgende om landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om 100% hjemmestyrefinansieret boligbyggeri:

­

Boligudvalget er enig med Landstingsmedlem Ruth Heilmann i vigtigheden af at få gennem­ført planlagt boligbyggeri uden unødige afbrydelser og forsinkelser på grund af problemer med den delte finansiering mellem Hjemmestyret og kommunerne.

 

Udvalget er fuldstændig enig i, at det for kommunerne er af største vigtighed, at boligbyg­geri gennemføres i regelmæssige og planlagt byggetakt både af hensyn til lokal beskæfti­gelse og af hensyn til at afvikle boligmanglen i den enkelte kommune, således at fraflytnin­gen fra enkelte kommuner af den grund kan undgås.

 

Boligudvalget er orienteret om de forhandlinger, der har været ført på administrativ plan mellem Hjemmestyret og KANUKOKA, og Udvalget må tage til efterretning, at der ikke har kunnet opnåes et forhandlingsresultat omkring en omlægning af finansieringen af bolig­byggeri på nuværende tidspunkt.

 

Udvalget er bekendt med, at Landsstyret agter at genoptage forhandlingerne med KANU­KOKA. Udvalget skal af hensyn til vigtigheden af en optimal anvendelse af afsatte bevillin­ger  til boligbyggeri opfordre Landsstyret til at intensivere forhandlingerne med KANUKO­KA.

 

Udvalget lægger stor vægt på, at boligbyggeriet fremover bliver planlagt og gennemført på den mest optimale facon, hvilket efter udvalgets opfattelse nødvendiggør, at spørgsmålet omkring bevillinger og den fremtidige finansiering af boligbyggeriet løses.

Udvalget er også bekendt med, at Landsstyret satser på at få et forhandlingsresultat med KANUKOKA afsluttet inden 1. februar 1996, hvorfor udvalget forventer at blive orienteret herom på den 1. forårssamling i 1996.

 

Boligudvalget skal afsluttende udtale, at udvalget nøje vil følge resultatet af boligbygdere­gistreringen og de analyser af boligforholdene, der iøvrigt foregår i såvel A/S Boligselska­bet INI, som i Socialreformkommissionen. Udvalget lægger afgørende vægt på, at der opnåes et overblik over det samlede behov på boligområdet, herunder såvel nybyggeri som renoveringer af eksisterende boliger og såvel i byer som i bygder.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

Ruth Heilmann, Siumut,  Sivert K. Heilmann, Jakob Sivertsen begge fra Atassut,  Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit og undertegnede.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Landsstyret har bemærket sig, at Boligudvalget i sin betænkning berører en lang række spørgsmål om boligforhold.

 

Landsstyret hilser med tilfredshed, at Boligudvalget grundigt har undersøgt de forskellige medlemsforslag, således at udvalget har kunnet redegøre for de faktiske forhold omkring en del af forslagene.

Landsstyret har endvidere bemærket sig, at Boligudvalget er fuldt ud informeret om de analyser og undersøgelser, der for tiden foretages henholdsvis i A/S Boligselskabet INI=s regi og i Socialreformkommissionen. Der tænkes her bl.a. på registreringen af bygdeboli­gerne og på de ældre medborgeres forhold. Landsstyret lægger ligesom Boligudvalget vægt på, at disse undersøgelser skal gennemføres, så vi kan danne os et overblik over, hvilke tiltag, der skal igangsættes såvel på boligområdet som på andre områder, der har betydning for såvel yngres som ældres boligforhold.

 

Landsstyret ser frem til, at registreringen af boligstandarden i bygderne bliver færdig i løbet af foråret 1996, så vi kan komme i gang med at drøfte konkrete tiltag til forbedring af bygdernes boligstandard på et gennemarbejdet grundlag.

 

Ligeledes ser Landsstyret frem til afrapporteringer fra Socialreformkommissionen omkring såvel de ældre medborgeres forhold som omkring sikringsydelsernes anvendelse, herun­der anvendelsen af boligsikringsordningen. Uden at komme ind på Boligudvalgets udtalel­ser om de enkelte medlemsforslag eller forespørgsler, skal jeg på Landsstyrets vegne udtale, at vi tilslutter os de synspunkter Boligudvalget gør gældende i sin betænkning.

 

M.h.t. til Landstingsmedlem fru Ruth Heilmanns forslag om 100% Hjemmestyrefinansieret boligbyggeri, finder Landsstyret dog anledning til specielt at udtale, at vi har taget Boligud­valgets opfordring til efterretning, og at vi vil intensivere forhandlingerne med KANUKOKA. Bl.a. vil jeg benytte lejligheden til at drøfte dette spørgsmål med borgmestrene på deres forestående møde i december måned.

 

Landsstyret vil lægge stor vægt på, at opnå en forhandlingsløsning med kommunerne om dette spørgsmål, således at vi på den 1. forårssamling i 1996 kan orientere Landstinget om resultatet af forhandlingerne.

 

Med disse bemærkninger, vil jeg på Landsstyrets vegne takke Boligudvalget for dens betænkning og love, at vi vil arbejde videre med de problemstillinger, der er behandlet i betænkningen.

 

 

Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:

Vi er i Siumut glade for og tilfredse med, at det i den forelagte betænkning afgivet af Boli­gudvalget fremkommer, at udvalget har foretaget en seriøs vurdering af de forskellige forslag.

 

Vi skal først give udtryk for vores tilfredshed med det forslag, som landstingsmedlem Niels Mattaaq har stillet om finansieringen af konstruktørbistand i forbindelse med opførelse af selvbyggerhuse. Vi er tilfredse med, at beløbrammen vil blive sat op fra 14.000,- kr. til 20.000,- kr. i forbindelse med finansloven.

 

I den forbindelse skal vi fra Siumut gøre det klart, at INI A/S fra 1. januar 1995 selv kom­mer til at forestå byggesagsstyring, tilsyn m.m. for fremtidigt byggeri.

 

Vi er alle vidende om, at hensigten er, at der i forbindelse med opførelse af selvbyggerhu­se tilstræbes at finde frem til en ensartet indsats, for så vidt angår instruktørbistanden.  Vi skal med tilfredshed give udtryk for vores glæde over, at INI A/S har igangsat en undersø­gelse af boligerne i bygderne med henblik på at foretage en omfattende modernisering af boligerne.

M.h.t. at undersøge muligheden for at modtage en hjælpende hånd fra Mellemfolkeligt  Samvirke, ønsker vi, at denne mulighed undersøges samtidigt med, at det undersøges at inddrage de arbejdsløse i dette projekt.

 

M.h.t. landstingsmedlem Niels Mattaaqs forslag vedrørende muligheden for at kunne bygge indkvarteringsboliger i Upernaviks bygder for at løse det problem, folkevalgte og embedmænd har m.h.t. indkvartering i bygderne, når de er på tjenesterejse. Fra Siumut støtter vi Boligudvalgets indstilling, da vi mener, at dette problem først bør prøves at blive løst i samarbejde med mellem kommunen og Boligselskabet INI A/S=s lokale afdeling.

 

M.h.t. landstingsmedlem Anthon Frederiksens spørgsmål vedrørende forsikring af huse, er vi tilfredse med de oplysninger, vi har fået fra udvalget. I Siumut lægger vi vægt på at gøre det klart, at vi anser det for at være væsentligt, at enhver som helst familie bør have en bolig- og ejendomsforsikring.

 

M.h.t. landstingsmedlem Hans Enoksens forslag vedrørende muligheden for at udbygge selvbyggerhusene i bygderne, forstår vi godt dette forslag, og det er med glæde, at vi konstaterer, at Boligselskabet INI A/S planlægger nye muligheder vedrørende selvbygger­huse, som i  fremtiden vil være muligt at udbygge i takt med familieforøgelse. Siumut mener også, at muligheden for at udbygge de eksisterende selvbyggerhuse bør undersø­ges i sammenhæng med den undersøgelse, som skal foretages vedrørende boligforhold i bygderne.

 

Landstingsmedlem Hans Enoksen foreslår, at økonomisk dårligt stillede kommuner med mange bygder skal have muligheden for at få op til 90 - 95% støtte med hensyn til alle anlægsprojekter. I Siumut er vi tilfredse med Boligudvalgets klare svar.

 

Landstingsmedlem Malînánnguaq M. Mølgaard foreslår bl.a., at folk på pension og førtids­pension, som har boligstøtte- eller privathuse, skal have et fond, hvorfra de kan få tilskud til renovering m.m. I Siumut forstår vi udmærket dette forslag. Det er et generelt problem at få støtte til renovering m.m. Malînánnguaq M. Mølgaard har ret i, at folk, som ansøger om støtte til renovering ikke altid kan hjælpes fra kommunal side og hvis de har bolig via boligstøtteordningen og kun skylder meget lidt, så får de altid afslag på deres ansøgninger om lån til renovering.

 

I Siumut mener vi, at de ældgamle boligstøtteregler bør fornyes, fordi de resulterer i, at man er tilbageholdende overfor ansøgninger fra folk, som har boligstøttehuse, der er over 15 år gamle, hvilket resulterer i, at de ender med at vente i flere år. Dette er højst utilfreds­stillende, da dette i flere tilfælde er endt med, at folk er blevet nødt til at flytte fra deres bolig. Dette er vi ikke tilfredse med i Siumut. Ældre og familier har ret til en god bolig, og vi mener, det er vigtigt at tilstræbe, at de boliger, vi har i dag, skal tilpasses nutidens realitet. Vi har brug for boliger, som er velisolerede, og som er behagelige at bo i. Vi lever trods alt på verdens top, hvor der er ret koldt. Vi mener, at det er vigtigt, at der ikke sker forskelsbehandling. Boligselskabet INI A/S=s omfattende undersøgelse af boligstøttehuse­ne vil give os et overblik over de problemer, som eksisterer og skal resultere i, at der bliver lavet ordninger, som vil passe bedre til de fleste. En sådan målsætning støtter vi fuldt ud fra Siumuts side, og vi ønsker alle, at dette bliver færdiggjort snarest muligt.

 

Vedrørende landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag vedrørende opførelse af boliger, som finansieres 100% af Hjemmestyret, er vi i Siumut glade for det fyldestgørende svar fra Boligudvalget. I Siumut forstår vi godt, at den konstante ændring af finansieringsregler for opførelse af boliger, faktisk har en negativ indflydelse på planlægningen og implemen­teringen af boliger og andre anlægsopgaver. En anden grund til udsættelser, er også visse kommuners dårlige økonomi.

 

Desværre medfører udsættelser af anlægopgaver problemer både for de private, de ar­bejdsløse og kommunen. Vi vil dog fra Siumuts side gerne have gjort det klart, hvad det er , der specifikt resulterer i udsættelser af anlægsopgaver. Vi mener, at der bør dannes et overblik på dette område, og det fremføres, at det er de store udgifter på det sociale områ­de, der resulterer i, at der ikke er flere penge til anlægsområdet. Det er meget negativt, at få dette at vide, hvis dette virkelig er den faktiske situation. Fra Siumuts side vil vi gerne have en klar redegørelse om dette.

 

Men alle disse områder vil blive taget op til december, hvor borgmestrene, KANUKOKA, Landsstyremedlemmet for Boligområdet og Boligselskabet INI A/S på et seminar, hvor boligområdet og anlægsområdet vil være på dagsordenen. Det er vi glade for, og mener et sådant seminar er yderst nødvendigt.

 

Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut side fuldt ud Boligudvalgets betænkning.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Vi har følgende bemærkninger til betænkningen afgivet af Boligudvalget: Når debatten drejer sig om boligforholdene, har Atassut altid deltaget med engagement, og vi har hver gang arbejdet aktivt med til, at behandlingen af forslagene fra landstingsmedlemmerne munder ud i tilfredsstillende resultater.

 

Landstingsmedlem Niels Mattaaq har stillet forslag om, at der til opførelse af selvbygger­huse, gives et større tilskud til instruktører. I den i dag gældende selvbyggerhusordning, er der allerede mulighed for konsulentbistand, hvor man efter 1994/95 priserne kan få 14.000,- kr. til opførelse af et hus, hvilket beløb allerede er blevet sat op til 20.000,- kr., som man har taget med i den kommende finanslov for 1996.

 

 

Derudover er det kommunernes opgave at give støtte til opførelsen af selvbyggerhuse, f.eks. ved lån til selvbyggerne og her tænkes på, at husene bliver færdiggjort velbygget.

 

Landstingsmedlem Niels Mattaaq har stillet forslag om opførelse af huse til turister i byg­derne i Upernavik Kommune, hvilket udvalget støtter på den måde, at vedkommende kommune og Boligselskabet imellem træffes en ordning om. I dag har boligsituationsvan­skelighederne i Upernavik Kommune den karakter, at det er vigtigere at sikre borgerne boliger fremfor udefrakommende gæster.

 

Vi er enig i udvalgets besvarelse af landstingsmedlem Anton Frederiksens forespørgsel om forsikringer vedrørende selvbyggerhuse, og vi skal her udtale, at forsikringer vedrøren­de boligen er meget vigtig. Hvis huset brænder eller uforskydt bliver skadet i større om­fang, vil istandsættelsen eller erstatningen blive dækket af forsikringen i fuldt omfang, ligesom forsikring af private værdigenstande må tegnes på samme måde. Vi mener i Atassut, at her i landet værende forsik-ringsselskaber bør igangsætte et langt større oplysningsarbejde omkring vigtigheden af forsikringer, da vi ved, at de nævnte forsikrings­selskaber årligt har mange pengeindtægter her i landet.

 

Landstingsmedlem Hans Enoksen har stillet et forslag om, at der for selvbyggerhuse i bygderne bliver mulighed for opførelse af større huse. Til forslaget har INI A/S oplyst, at et selvbyggerhus, større end de huse, der bliver opført i dag, og forberedt til udvidelse allerede er blevet forberedt, og at man påregner, at opførelsen af huset vil kunne påbe­gyndes i 1997, og ansøgninger herom vil kunne indgives allerede til næste år i 1996. Da forslaget allerede er blevet opfyldt, vil vi ikke komme med yderligere bemærkninger herom.

 

Vi skal fra Atassut kort komme med yderligere oplysninger om de nu eksisterende selvbyg­gerhuse. Af de to selvbyggerhuse, hvoraf det ene er Illorput 43, som er meget efterspurgt af de unge, ikke alene fordi det er nemt at bygge og opvarme, hvorfor vi fra Atassut stærkt ønsker, at huset fremover vil kunne anskaffes, da det er velegnet til unge, som endnu ikke har stiftet familie.

 

Landstingsmedlem Hans Enoksen har stillet forslag om, at Hjemmestyret yder større tilskud til opførelse af selvbyggerhuse i bygderne. Fra Atassut har vi ingen tilføjelse til udvalgets oplysninger om finansieringen af selvbyggerhuse i bygderne, da vi ved, at man i dag er i gang med grundig registrering af boligforholdene i bygderne, og at registreringen vil blive færdigudarbejdet i foråret 1996. I vort politiske arbejde finder vi i Atassut det meget vigtigt, at man træffer bestemmelser på grundlag af klare oplysninger. Derfor vil vi afvente færdiggørelsen af registreringsarbejdet, da vi finder det meget vigtigt, at de fremti­dige beslutninger og regelsætning om boliger træffes på så klart grundlag som muligt.

 

Landstingsmedlem Malînánnguaq M. Mølgaard har stillet forslag om oprettelse af et fond til renovering af boligstøttehuse til alderspensionister eller førtidspensionister.

 

Da leveforholdene i dag for alders- og førtidspensionister især omkring boligforholdene er så vanskelige, skal vi fra Atassut med sympati for forslaget fremhæve, at alderdom ufor­skyldt medfører større svagelighed. Vi må vedkende os, at der i dag lever mange ældre mennesker, der som følge af, at de i deres unge dage har brugt alle deres kræfter til erhvervsudøvelsen, ikke længere kan fortsætte erhvervet, hvor gerne de end vil fortsætte. Når de kommer i denne situation, kan de ikke længere komme udenom, at måtte ønske hjælp fra det offentlige, og ønsket kan slet ikke beskrives som et mærkeligt fænomen.

 

Vi skal her fra Atassut understrege, at man ifølge forordning om hjælp til alderspensioni­ster og førtidspensionister kan bevilges hjælp til bolig eller andre nødvendige behov i form af personlige tillæg eller eengangshjælp. Såfremt der gennem socialudvalgene i kommu­nerne ikke er blevet ydet den rette hjælp ved anvendelse af disse muligheder, må kommu­nerne have tilsidesat deres pligter og muligheder.

 

Da de omhandlede forslag er af stor vigtighed, og da vi fra Atassut er rede til at samarbej­de til sikring af de nødvendige pengemidler til de hermed nødvendige tiltag, i lighed med at vi dengang støttede bevillingen af eengangshjælpen til alders- og førtidspensionisterne, vil vi fra Atassut medvirke til, at de økonomiske midler sikres, når boligregistreringen er blevet færdiggjort.

 

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har stillet forslag om, at anlæg af boliger bliver finansi­eret 100% af Grønlands Hjemmestyre. Om forslaget skal vi fra Atassut udtale, at vi ikke kan belaste samfundet og finansiere alle udgifter vedrørende borgerne. Især da boligsitua­tionen her i landet i dag er så stort, så må kommunerne også vedkende sig deres pligt til at bære udgifterne heri.

 

 

Vi skal fra Atassut udtale, at vi glæder os til at medvirke i genvurderingerne, når boligregi­streringsarbejdet er blevet færdiggjort.

 

Med disse bemærkninger, tiltræder vi alle henstillingerne fra Boligudvalget.

 

Evald Brønlund, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit har med interesse drøftet Boligudvalgets betænkning vedrørende 7 forslag fra 5 Landstingsmedlemmer.

 

Uden først at kommentere de enkelte forslag konstaterer Inuit Ataqatigiit, at kommunerne får tildelt 5,5% af selvbyggerhusenes pris som honorar til instruktører. Dette svarer efter dagens pris til ca. 14.000,- kr. pr. selvbyggerhus.

 

Med det sigte at give en bedre instruktion er det her værd at bemærke, at instruktionsho­noraret ved finanslovsforslaget for 1996 er foreslået forhøjet til 20.000,- kr. pr. hus. Dette er vi tilfredse med.

 

Efter en rundspørge til forsikringsselskaberne: Kgl. Brand, Codan og Baltica er det oplyst, at den årlige forsikringspræmie for et selvbyggerhus ligger imellem 1.634,- og 1.858,- kr., afhængig af det valgte forsikringsselskab. Forsikringspræmiens størrelse er ens imellem bygd og by, hvilket er meddelt fra forsikringsselskaberne.

 

Der findes i dag to forskellige typer selvbyggerhuse, Illorput 43 og Illorput 69. Inuit Ataqati­giit har med tilfredshed konstateret, at INI A/S er i gang med projektering af et helt ny type selvbyggerhus. Den type er på 50 - 55 m2 med mulighed for udvidelse med 12 - 15 m2, skal efter det oplyste være klar til 1997.

 

Landstingsmedlem Malînnnguaq Mølgaard har til den igangværende samling fremsat forslag til oprettelse af en fond, hvis midler specielt skal bruges til vedligeholdelse af pensionisters og erhvervsudygtighedsrentemodtageres boliger. Den nævnte befolknings­gruppe, har allerede mulighed herfor via ansøgning til deres respektive kommuner, men desværre er det en kendsgerning, at flere kommuner qua deres økonomiske ringe situa­tion normalt ingen midler har til denne forpligtelse. Derfor er det os en glæde, at forslaget fortsat forsøges løst og ikke stopper med denne konstatering. Det er for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at vore ældre efter et langt virksomt liv har mulighed for at nyde deres alderdom i betryggende vilkår.

 

Taget de mange boligsøgende samt behovet for udvidelse af mange alderdomshjem i betragtning, vil en løsning af det i forslaget rejste spørgsmål være en god hjælp på situa­tionen. Vi skal derfor venligst henstille, at arbejdet med at få afdækket problemet fortsæt­tes. Ligeledes konstaterer vi INI A/S=s igangsatte tilstandsregistrering af de ældre bolig­støttehuse med tilfredshed.

 

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har foreslået, at boligbyggeriet fremover bliver finansi­eret 100% af Hjemmestyre. Da forslaget vil skabe kontinuitet i boligbyggeriet, støtter Inuit Ataqatigiit forslaget. Alle her i salen er jo vidende om, at mange boligprogrammer kuldsej­ler, grundet kommunernes manglende økonomiske evne.

 

Med disse bemærkninger, tager Inuit Ataqatigiit Boligudvalgets betænkning til efterretning.

 

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:

På baggrund af enigheden fra flere medlemsforslag omkring boliger, tager vi Boligudval­gets betænkning til efterretning.

 

Landstingets medlemsforslag viser nødvendigheden af en revurdering af forhold omkring boliger, især m.h.t. bygderne.

 

Uden at komme nærmere ind på de forskellige forslag, vil vi udtrykke vor glæde over, at Boligselskabet INI A/S er opmærksom på de af forslagsgiverne fremførte problematikker, som har givet anledning til en nærmere analyse og undersøgelse, der påtænkes afsluttet i foråret 1996.

 

Akulliit Partiiat er enig med udvalget i, at en endelig vurdering bør vente til der foreligger mere klare data. Akulliit Partiiat ser med forventning frem til, at samarbejde omkring løs­ning af de boligmæssige problemer i bygderne.

 

 

For at sikre de private kontinuitet indenfor byggeri og muligheden for planlægning på længere sigt, har Akulliit Partiiat altid fundet det vigtigt, at de fremlagte anlægsplaner bliver ført ud i livet uden bygningsstop.

 

Vi er derfor enig i udvalgets anmodning til Landsstyret om, at intensivere sine forhandlin­ger med KANUKOKA af hensyn til en mere optimal anvendelse af de afsatte bevillinger til boligbyggeri.

 

Med disse bemærkninger, tager vi Boligudvalgets betænkning til efterretning.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

Jeg er fra Kandidatforbundet glad for, at Boligudvalget nøje har behandlet selvbyggerhu­sene og de erfaringer, man har fra Sydgrønland m.h.t. den hjælp man får fra Mellemfolke­ligt Samvirke.  Det synes jeg er støtteværdigt, og derfor vil jeg overfor Boligudvalget ind­stille, at den hjælp, man får der, kan udvides til at omfatte hele kysten.

 

Uden at kommentere de andre landstingsmedlemmers forslag, skal jeg m.h.t. mit forslag om forsikring af selvbyggerhuse blot henvise til den bygd, hvor selve selvbyggerhuset er bygget. Det hjertesuk er blevet givet til mig fra en bygdebeboer, som også har vist mig kvitteringen, som vedkommende havde, og kvitteringen beviser, at beløbet ikke er mindre end det nævnte beløb. Så  jeg vil overfor Boligudvalget indstille, at man er vågen overfor forsikringsspørgsmålet.

 

Vi sidder jo her i salen for at arbejde for samfundsborgerne, og når vi bliver pålagt arbejds­opgaver fra medborgerne, så skal vi jo arbejde for dem og udføre det arbejde. Derfor er det også en god ting, at man overfor bygdebeboerne har oplyst, hvor meget forsikringsbe­løbene er på. Men den omtalte kvittering, kan jeg godt fremskaffe, og jeg vil indstille til, at forsikringspræmien også kommer til at gælde for bygdebeboerne, som for os, og at man bruger de priser, som gælder for alle andre.

 

Med disse bemærkninger, tager jeg betænkningen til efterretning.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg siger tak til partiordførerne. Jeg mener, at budskabet fra de forskellige partier er et meget enigt budskab, der kommer fra partierne, og derfor behøver jeg ikke komme med lange bemærkninger.

 

Jeg har lagt mærke til Atassuts og Inuit Ataqatigiits bemærkningerne omkring vore ældre, det er lige som om, det også indeholder Siumuts bemærkninger omkring, at det er på tide, at vi får fornyet de ældgamle regler. Det synes at være tilfældet, og derfor kan jeg sige, at INI A/S startede sit arbejde 1. januar 1995, og har fået den opgave, at man registrerer boliger både i bygderne og byerne, hvilket har en stor betydning for Landstingets videre arbejde. Når dette arbejde er færdiggjort, må vi i gang med at få lavet om på de ældgamle regler. Landsstyret vil deltage i dette arbejde.

 

M.h.t. de enkelte bemærkninger, lægger Landsstyret vægt på, at der er sat spørgsmåls­tegn ved instruktørbistand i forbindelse med opførelse af selvbyggerhuse, og man er enig i, at det beløb, der afsættes til dette formål, bliver bakket op.

 

Omkring forsikringsspørgsmålene, der er det sådan, at uanset om man bor i by eller bygd, er der ingen forskel på forsikringspræmier.

 

Med disse bemærkninger takker jeg for Boligudvalgets arbejde og takker for partiernes bemærkninger.

 

Jonathan Motzfeldt, udvalgsformand, Siumut:

Jeg takker for Landsstyrets velvillighed til udvalgets betænkning og fordi de hilser uUdval­gets forslag og indstillinger, og vil arbejde videre for det. Det er også en positiv ting, at forhandlingerne med KANUKOKA, som skal færdiggøres til 1. februar, hvilket vi ser frem til, idet det også har en stor indflydelse på boligerne. Vi håber, at vi til forårsmødet også får nogle resultater at høre, idet det også vil sætte nogen rammer omkring vores samarbej­de med kommunerne.

 

Siumuts ordfører og andre påpeger også flere punkter her i betænkningen. Og de forskelli­ge indstillinger her, som skal videre til Socialreformkommissionen, der håber vi, at det ikke forsinker arbejdet, idet Socialreformkommissionen har forskellige underudvalg, og jeg ved, de indstillinger vil blive varetaget af de forskellige relevante instanser, og så håber jeg, at arbejdet pågår hurtigt.

Forsikring kan ikke undgåes for samtlige huse og det gælder også boligstøttehuse og andre udlejningsejendomme. Det er også et krav, at der skal være en forsikring, hvilket gælder samtlige huse, der bliver bygget i Grønland.

 

Niels Mattaaq, forslagsstiller, Siumut:

Som forslagsstiller omkring instruktørbistand i forbindelse med selvbyggerhuse, er jeg tilfreds med den besvarelse, der er kommet fra Udvalget.

 

Som det andet forslag, har jeg fremsat omkring indkvarteringsforholdene for tjenesterejser ude i bygderne. Der har jeg lagt vægt på, at der skal være boliger til borgerne udover disse muligheder. Det lader til, at det ikke bliver realiseret lige her og nu, men  vi lægger vægt på, at der i fremtiden etableres indkvarteringsmuligheder i bygderne. Det berører jo også spørgsmålet omkring de bemærkninger, der er fremkommet i forbindelse med turis­meseminar, at der i bygderne skal forefindes nogle indkvarteringsmuligheder, der kan bruges til turisterne, derfor beklager jeg, at det ikke blev hilst velkommen og blot skal henstille, at man undersøger sagen nøjere fremover.

 

M.h.t. instruktørbistanden til selvbyggerhusene, er jeg glad for, at det beløb, der er afsat er forhøjet til dette formål.

 

Malînánnguaq Markussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

Tak. Kommunernes socialforvaltninger bliver påpeget som en mulighed, ligesom det også er nævnt, at denne mulighed ikke bliver brugt i særlig høj grad på grund af den stramme økonomi, så er vi tilbage igen til det sted, hvor Landstinget lovgiver, men kommunerne har ikke midlerne.

De gamle har mulighed for at søge gennem boligstøtten, ligesom arbejdsudygtighedsren­temodtagerne også har mulighed for det. Men muligheden for det, så tages der også højde for, hvor gammelt huset er, tilbagebetalingsevnen bliver der også set på. Alle ved jo, at ældre og erhvervsudygtighedrentemodtagerene slet ikke har anden indtægt end den pension, de får. De bruger deres indtægt til kun de allernødvendigste ting, og det er knap nok til både el, vand, tøj og alt muligt. Vi ved godt, at kommunerne også yder et tilskud til disse udgifter, men på grund af disse ting, så er en stor del af de ældre og til trods for, at de også har betalt til deres boliger igennem et langt liv, så har de ikke yderligere mulighed for at afholde flere udgifter. Når husene skal isoleres og manglende mulighed for at gøre det, så resulterer det i, at mange af de ældre på grund af deres utætte huse bliver forflyttet til de allerede fyldte alderdomshjem eller til etagebyggeri. Det letter jo ikke den stramme boligsituation, vi har i Grønland. Men mon ikke det vil være billigere for samfundet, hvis man afsætter midler til at renovere ældre huse.

 

Jeg ser det som en mulighed, at man opretter et fond, som kan give tilskud, som ikke skal tilbagebetales,ligesom vi også har et fond for dem, der har svært ved udøvelsen af deres erhverv. Ved sådan en ordning, der mener jeg, at selvom vi giver et tilskud til samfundet , så vil det komme tilbage til os i form af, at man ikke kommer til at mangle så mange pladser i alderdomshjemmene og det vil dermed også være en nemmere løsning for sam­fundet.

 

Jeg er også glad for, at forslaget ikke bliver stoppet, men tværtimod bliver støttet og jeg håber, at man arbejder nøje med det og bliver undersøgt i INI A/S og at Socialreformkom­missionen undersøger det nærmere og arbejder videre med det, idet man også indstiller til det. Jeg indstiller, at man samarbejder med ældreforeningen, her i Grønland.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet:

Lad ingen tro, at jeg er imod forsikring, det er ingenlunde tilfældet. Det jeg har prøvet at illustrere er, at en bygdebeboer har rettet en henvendelse til mig om, at han betaler op til 5.000 kr. i forsikringspræmie for 2 år. Hvis forholdet er sådan, så må der være noget helt ravende galt. Men heldigvis afdækkede Boligudvalget nu, at der fra forsikringsselskaberne er sagt, at der er mellem 1.634 og lidt over 1.800 kr. i præmier for en helårlig forsikring. Jeg er glad for, at udvalget fremkom med disse tal,og jeg er glad for, at man her fra taler­stolen orienterer bygdebeboerne herom. Men der blev også sagt, at  forsikringspræmien er ens, uanset om man bor i en by eller bygd. Jeg bor selv i en by, og jeg har selv bygget et hus på ca. 90 m2, og min forsikringspræmie er på under 800 kr. om året, så jeg synes, at forholdene skal undersøges nøje især, hvad bygdebeboerne angår. Jeg takker for det gode arbejde i Boligudvalget.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut:

Jeg er også glad for, at mit forslag er blevet behandlet i udvalget, idet INI A/S nu har planlagt at gøre selvbyggerhusene i bygderne større, og at der bliver flere valgmuligheder. Måske bliver de bedre, og måske er de nemmere at bygge, og det har jeg store forhåbnin­ger om, idet det for bygdebeboere, som ønsker at bygge et selvbyggerhus, kan være sværere at bygge, især hvis man ikke har god hjælp. Jeg er også glad for, at udgifterne til instruktørhjælpen bliver højere. Man kan godt fristes til, at tro, at hvis man kan bruge noget af midlerne til selvbyggeren, så kan man udnytte beløbet på en bedre måde, idet selvbyg­gerne også nogen gange kan få svært ved at få hjælp. Så er der en del huse som ikke bliver bygget færdig, og derfor også har en indflydelse på samfundet på en dyr måde. Jeg er også glad for at, man for første gang behandler bygdeboligforholdene så indgående.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Det Malînánnguaq M. Mølgård var inde på, vil jeg gerne komme med et svar på, idet nogle af husene der skal renoveres trænger til det. I 50'erne og i 60'erne blev der bygget boliger, og selv om nogle af husene, både i byerne og i bygderne, er blevet renoveret, så trænger de til yderligere renovering med tagpap og meget mere. Som regel er det sådan, at det er dem, der er lidt oppe i årene, som bor i disse huse, og derfor  var jeg lige før inde på den hjælp de skal have, idet vi havde forsøgt at ordne det på den måde, og jeg skal redegøre lidt nærmere for det.

 

Omkring Siumuts opfordring til, at vi skal tage fat på de ældgamle regler, er det rigtigt nok, idet de skal tilpasses vore dage. Dette arbejde er jeg sikker på, at landsstyret påtager sig i de kommende år, når registreringsarbejdet er færdiggjort som forventet i sommeren 1996. Dertil skal jeg nævne at, landsstyret med interesse følger det pågående arbejde med registreringen.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut:

Først vil jeg som ordfører for Siumut udtrykke min glæde over, at Siumuts bemærkninger bliver bakket op fra samtlige partier. Med hensyn til 100% finansiering fra hjemmestyret, er jeg tilfreds med at man vil kigge nærmere på sagen.

 

Mødeleder:

Således er behandlingen af punkt 33 færdig, og vi går over til punkt 31.