Dagsordenens punkt 38-3 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag
den 27.10.1995 kl. 13.14.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Og nu til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Det er landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Daniel Skifte, der forelægger.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Et enigt landsting tilsluttede sig ved 2. behandlingen af forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, at det overgik til 3. behandlingen i den foreliggende form.
På landsstyrets vegne skal jeg derfor indstille forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri til endelig vedtagelse i den foreliggende form.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit har hele vejen under behandlingen af dette forordningsforslag været imod at indføre brugerbetaling for BSU-låntageres optagelse på ventelisterne. Jeg skal kort opsummere argumenterne:
For det første: de allerfleste BSU-låntagere er bosiddende i bygderne, hvis beboere har landets gennemsnitsligt laveste indkomster.
For det andet: man kan ikke umiddelbart sidestille BSU-låntagere og boliglejere, idet BSU-låntagere jo køber et hus, hvorefter de selv har ansvaret for vedligehold og andre økonomiske forpligtelser.
For det tredje: der knytter sig langt mindre service til BSU-huse, end der gør til lejerboliger.
For det fjerde: endeligt vil Inuit Ataqatigiit ikke være med til at indføre flere former for brugerbetalinger.
På baggrund af ovenstående fastholder Inuit Ataqatigiit sit forslag om at fjerne ' 1, stk. 1 fra lovforslaget.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg henviser til mine bemærkninger under 1. behandlingen og 2. behandlingen af forordningsforslaget og fastholder, at jeg er imod betaling for opførelse på venteliste. M.h.t. terminsbetalinger omkring BSU, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er imod disse terminsbetalinger.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg takker for bemærkningerne fra Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet. Jeg bemærker, at de fastholder deres ændringsforslag fra 2. behandlingen, som der blev stemt om. Jeg vil påpege, at der i forbindelse med 2. behandlingen var 30 landstingsmedlemmer, der stemte for, at forslaget gik over til 3. behandlingen i sin foreliggende form.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi bliver sådan lidt forvirret over de forskellige fremgangsmåder i forbindelse med landstingsmøderne. Det, vi stemte for i forbindelse med 1. og 2. behandlingen, var vores ændringsforslag, hvorimod vi stemte imod forslaget i den foreliggende form. Efter afstemningen regnede vi selvfølgelig med, at vores bemærkninger blev medtaget i det videre arbejde til fremlæggelsen til 3. behandlingen. Vi stemte altså for forslaget med troen på, at vores bemærkninger skulle medtages i forbindelse med behandlingen i udvalget mellem 2. og 3. behandlingen.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger:
I henhold til forretningsordenen, så er der absolutte flertal, når 23 stemmer for et forslag. Som jeg nævnte før, stemte 30 for forslaget ved 2. behandlingen. Afstemningsresultatet kan ses i protokollen. Da forslaget fik absolut flertal, gik forslaget videre til 3. behandling i den foreliggende form.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Der har ikke været registreret fejl i forbindelse med afstemningerne. Vi skal nu til afstemning.
De, der stemmer for forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, og at det bliver vedtaget i sin foreliggende form, bedes rejse sig: 24.
De, der stemmer imod, bedes rejse sig: 7.
Dagsordens punktet sluttet.