|
Dagsordenens punkt 42-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag
den 17. oktober 1995.
Mødeleder:
Knud Sørensen:
Vi går over til punkt 42, hjemmestyrets udtalelse om lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland. Og det er landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked, Benedikte Thorsteinsson, der fremlægger.
Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Statsministeriet har på den danske regerings vegne anmodet om hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje. Lov om rettens pleje i Grønland og forskellige lovbestemmelser om procesbevillinger, ændringer, som følge af oprettelse af procesbevillingsnævnet.
Procesbevillingsnævnet blev indført i Danmark ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og loven træder i kraft pr. 1. januar 1996.
Ved lovens behandling i folketinget blev det fremhævet i bemærkningerne, at man anså det for mest hensigtsmæssigt at gennemføre en ændring i den grønlandske og færøske retsplejelov, når de grundlæggende spørgsmål vedrørende kompetancen til at meddele procesbevillinger og kriterierne for bevillingerne var afklaret i folketinget.
Regeringen ville efterfølgende forelægge spørgsmålet for det grønlandske og færøske hjemmestyre, hvilket herved nu er sket.
Forslaget til lovændring indebærer, at kompetancen til at meddele tilladelse til at en sag indbringes til højere retsinstans overføres fra justitsministeriet til procesbevillingsnævnet.
Det drejer sig om alle de tilfælde, hvor en sådan særskilt tilladelse kræves. Samtidig ændres betingelserne for at meddele tredje instans bevillinger i civile sager, således at det i alle tilfælde kræves, at sagen er af principiel karakter.
Det foreslås endvidere, at alle tilladelser til appel efter appelfristens udløb, meddeles af den appelinstans, der iøvrigt er kompetent til at behandle selve sagen.
Procesbevillingsnævnet sammensættes således, at nævnet kommer til at bestå af fem medlemmer, en højesteretsdommer, som bliver formand, og desuden en landsretsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for højesteret og en universitetslærer i retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.
Procesbevillingsnævnet starter sin virksomhed den 1. januar 1996.
Spørgsmålet om procesbevillinger har været drøftet i folketinget tre gange i løbet af de sidste seks år. Forslaget om procesbevillingsnævn blev vedtaget med et stort flertal af folketingets medlemmer.
På landsstyrets vegne skal jeg herved indstille, at landstinget meddeler folketinget, at landstinget ingen bemærkninger har til det fremsatte forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov om rettens pleje i Grønland og forskellige andre lovbestemmelser om procesbevillinger, ændringer, der følger af oprettelse af procesbevillingsnævnet.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Siumut har følgende bemærkninger til forslaget til hjemmestyrets udtalelse om lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland.
Som det fremgår af landsstyrets forelæggelse sigter forslaget på at ændre kompetancen til at meddele tilladelse til at en sag indbringes til højere retsinstans, således at kompetancen overføres fra Justitsministeriet til et såkaldt procesbevillingsnævn.
Samtidig foreslås det, at betingelserne for at meddele tredje instans bevillinger i civile sager ændres, således at det i alle tilfælde kræves, at sagen er af principiel karakter.
Det foreslåede procesbevillingsnævn, der starter sin virksomhed den 1. januar 1996, får fem medlemmer, der består af en højesteretsdommer, der tillige er formand, en landsretsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for højesteret og en universitetslærer i retsvidenskab eller en anden jurist med en relevant videnskabelig uddannelse.
Da der her er tale om, at den udøvende magt, det vil sige regeringsmagten, distanceres i sager, der i princippet vedrører sager, der i sidste instans skal behandles af den dømmende magt, finder vi det i Siumut betryggende at forslaget harmonerer med udviklingen af de demokratiske principper vi lever under, hvor den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt er adskilte.
Vi skal derfor fra Siumuts side tilkendegive vores tilslutning til at hjemmestyret udtaler sin støtte til at nærværende forslag om lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland gennemføres som foreslået.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Ændringsforslagene er begrundet i, at den myndighed, der skal vurdere en ansøgning om indbringelse for højesteret, har ændret navn, hvorfor Atassut går ind for ændringsforslagene, men har følgende bemærkninger:
I Atassut har vi den opfattelse, at procesbevillingsnævnet må tilforordnes en advokat, der har kendskab til vore forhold, der som bekendt ofte er anderledes end f.eks. i Danmark. En sådan ordning vil efter vor opfattelse være mere betryggende for klientellet.
Boligretten har eksisteret i Danmark. Det kan også bemærkes i forslaget. Det er en god ordning, der blandt meget andet sikrer brugerne en retfærdig behandling. På boligområdet sker der i disse år omfattende ændringer og det er således Atassuts opfattelse, at det af hensyn til borgerne er vigtigt, at der nu igangsættes vurderinger for etablering af en boligret her i landet.
Med disse bemærkninger går vi ind for de fremlagte ændringsforslag.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit vil følge forslaget og vi mener, at forslaget kan være gavnligt. Derfor vil vi følge landsstyremedlemmets indstilling og ikke komme med nogen forslag til udtalelse vedrørende forslaget om lov om ændrings af lov om rettens pleje i Grønland.
Til sidst skal jeg lige spørge om det er en korrekt betegnelse vi har sat til procesbevillingsnævnet på grønlandsk?
Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:
Fra Akulliit Partiiat kan vi kun støtte det fremlagte forslag til hjemmestyrets udtalelse om lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland.
Med disse korte bemærkninger og uden at gentage det, som landsstyremedlemmet har fremsat i sin forelæggelse, giver vi vores tilslutning.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Uden yderligere bemærkninger vil jeg fra Kandidatforbundet regne med, at der gennem en ændring af rettens pleje i Grønland og gennem oprettelse af procesbevillingsnævnet, at sager vil kunne indbringes til Østre Landsret eller Højesteret og således forenkle proceduren.
Med disse korte ord vil jeg gå ind for ændring af loven om rettens pleje i Grønland.
Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Jeg siger tak for de faldende bemærkninger. Jeg skal lige præcisere til Atassut, idet det her blev sagt, at ændringen er en ændring af navnet. Ændringen skal forstås sådan, at Justitsministeriet har haft denne kompetance og at procesbevillingsnævnet, der ikke er blevet oversat nu har kompetencen.
De andre vigtige interessante ord, der blev fremført fra Atassut, kan medtages i de bemærkninger, og videregives sammen med hjemmestyrets udtalelse. Jeg skal også oplyse, at dette område også vil medgå i Retsvæsenskommissionens reformarbejde, og det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis vi i dag kunne behandle deres bemærkninger.
Det er lidt beklageligt, at vi sådan uden videre får overtaget visse fremmedord. Vi kunne have benævnt procesbevillingsnævnet med et grønlandsk navn, og kunne have indført det navn her i landet.
Peter Ostermann, Atassut:
Det er vist en ting, som man ikke behøver at debattere eller diskutere, fordi det kun er betegnelsen, der blev ændret. Justitsministeriet har haft kompetancen, men nu er der så nogle andre, som får overdraget sagen.
F.eks. er det sådan, at når der er kriminalsager behandles i kredsretten, så er justitsministeren allerede med i sagens behandling og i og med at justitsministeren allerede er med i sagen, tager ministeriet stilling til anken. Men nu skal justitsministeren ikke længere være med til at behandle anmodningen om anke, og det er det, der er essensen i forslaget.
At vi skal have en jurist eller advokat, der har kendskab til vore forhold, det vil være bedst, fordi i og med at det er en kredsretssag, der færdigbehandles i landsretten og det har jo betydning, for de har kendskab til de grønlandske forhold. Grønlandske forhold kan jo være meget anderledes og kan være meget bestemmende, f.eks. i en konkret sag, der videresendes til behandling i Højesteret.
Vi kom lidt ind på boligretten, der har eksisteret i Danmark. Det er en ændring man vil foreslå. Det er noget som vi fremfører til overvejelse, også fordi vi mener, at behandlingen af boligsager, først i boligudvalget og så i kommunalbestyrelsen, hvorefter man ikke kan anke anke sagen yderligere. Det vil ellers være bedst, at de der har berøring med sagerne i det daglige ikke er dem, der er besluttende i ankesagerne. Det burde være nogle helt andre, der kan have helt andre meninger, der afgør ankerne, således at borgerne kan blive beskyttet i deres daglige forhold. det er hvad vi har fremført.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til det, der blev fremført fra Atassuts ordfører, støtter vi det meget fra Inuit Ataqatigiits side. Men med hensyn til det punkt, vi diskuterer nu, har vi forstået, at det er på baggrund af en ændring af folketingets lovgivning, at man også skal have ændret både lovene her i Grønland og Færøerne. Men de bevæggrunde, som blev fremført fra Atassut, bl.a. omkring ordbrugen i kredsretten og fordi man har problemer med sproget her, om at man også kan få forbedret ankeinstanserne, det har jo stor betydning. Men jeg mener, at det burde indgå i Retsvæsenskommissionen for Grønlands arbejde. Det vil være mere hensigtsmæssigt. Men jeg vil gerne udtale, at de bevæggrunde du fremførte og din hensigt med sådan et formål, det støtter vi fuldt ud fra vores side.
Mødeleder:
Knud Sørensen:
Ja, og således er dagsordenspunkt 42, hjemmestyrets udtalelse om lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland, færdig.