Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 34-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag 28. oktober 1996.

 

Dagsordenspunkt 34.

 

Redegørelse om intern trafikstruktur.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning og Landstingsmedlemmerne Fr. Kristine Raahauge, Hr. Lars Karl Jensen, Hr. Hans Enoksen, Hr. Mikael Petersen)

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand:

 

Vi går videre til punkt 34, redegørelse om intern trafikstruktur, hvor fire landstingsmedlemmer har stillet forslag. Først Kristine Raahauge.

 

 

Kristine Raahauge, Siumut:

 

Forslag om, at alle studerende får mulighed for at få studierabat i forbindelse med transport med fly.

 

Grønlandsfly har i år nedsat flypriser langs kysten til fordel for mange rejsende. Desværre er der flere andre områder, som må betale prisen for nedsættelsen. Derfor stiller jeg forslag om, at alle studerende får mulighed for at få studierabat i forbindelse med transport med fly.

 

Vi ved, at alle studerende ikke har mulighed for at oppebære større indtægter, hvis de ikke arbejder ved siden af deres studier. Arbejde ved siden af koster ofte længere studietid, eller at de opgiver studiet.

 

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Jeg har, efter kritik af vareforsyning i bygderne, stillet forslag om, at man bør være kritisk overfor vareforsyning i bygderne Arsuk og Qeqertarsuatsiat og også Ivittut, der forsynes fra Qaqortoq, og endelig Qeqertarsuatsiat, som forsynes fra Maniitsoq.

 

Jeg stiller forslag om en mere central placering af lager, nemlig fra Paamiut, med den begrun­delse, at KNI Pilersuisoqs lagre ikke fuldt ud bliver benyttet. Således at den vil kunne bruges som lager i forbindelse med forsyning de pågældende bygder. En af årsagerne til mit forslag er ikke mindst, at der kommer kritik af forsyning af Qeqertarsuatsiat i perioder med is.

Med hensyn til forsyningen af Arsuk om vinteren og om sommeren med storis, så er der også kritik, og jeg håber, at mit forslag bliver modtaget positivt. En ændring i forsyningen vil nemlig forbedre forsyningen af disse bygder, og vil også medføre bedre udnyttelse af lagerka­paciteten.

 

 

Hans Enoksen, Siumut:

 

Jeg siger tak. Jeg har også stillet forslag, der vedrører trafik, og det er forslag om forbedring af  passagertrafikken om vinteren i Sisimiut, Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq bygder, som om vinteren giver anledning til problemer, idet der er nogen bygder, som er lukket af overfor omverdenen i op til tre til seks måneder.

 

Jeg mener ikke, at det længere er forsvarligt. Eksempelvis når storisen kommer i Sydgrønland og der kommer kritik, så løser man de opståede akutte problemer meget hurtigt. Men længere nordpå er forholdene helt anderledes. Man kan sige, at "man bliver lukket af for omverdenen", når der er mindre is, og det er meget hårdt for brugerne. Eksempelvis i Kangerluup, den eneste bygd i Qeqertarsuaq kommune, er der kun hundeslæder at ty til, og når der ikke kan køres med hundeslæde længere, så opstår der problemer. Det er en forkortelse af det, jeg har stillet forslag om.

 

 

Mikael Petersen, Siumut:

 

Jeg har også fremsendt et forslag til dette møde, og det vedrører anlæg af egnede bygninger til helistoppene i bygderne.

 

Så godt som alle bygder har helistops, men uden bygningsmæssige faciliteter. Det er ikke altid lige rart at skulle vente på en helikopter i bygdernes helistops, især når der er ca. 30 graders kulde om vinteren, og når det blæser op. Her tænkes der ikke kun på passagererne, men også på personalets forhold. Derfor foreslår jeg, at man ved brug af mandetimerne bygger bygnings­faciliteter med venteværelser til bygdernes helistops, også til gavn for beskæftigelsen i bygder­ne. De sidste typer selvbyggerhuse kan udmærket godt tilpasses til dette formål, og byggeriet kan så udføres af bygdebefolkningen selv. Jeg tænker på de sidste selvbyggerhuse Illorput.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:

 

Jeg skal på vegne af landsstyret fremkomme med redegørelse om intern trafikstruktur.

Landsstyret har til denne samling fremlagt flere redegørelser, der omhandler delelementer i vor  interne og eksterne trafikstruktur.

 

Det afgørende for landsstyret er, at vore borgere og vores erhvervsliv sikres så gode og så stabile trafik- og transportforbindelser som muligt.

 

Denne redegørelse gennemgår forhold på to afgørende trafikområder, nemlig passagertransport og godstransport. Vi opretholder to parallelle trafiksystemer, der begge er præget af overskud­skapacitet samtidig med, at den service disse systemer giver os, ikke fuldt ud svarer til det behov, der er for fleksibel transport af såvel passagerer som gods. Specielt bygder og yderdi­strikter oplever problemerne med vore transportsystemer i deres dagligdag.

 

Hvad angår flytransportsystemet peger redegørelsen på to væsentlige problemer. Det ene er en høj overskudskapacitet og dermed høje omkostningsniveauer i systemet. Det andet er en kompleks tilskudsstruktur, der, sammenholdt med vore geografiske og klimatiske krav til det materiel, der skal anvendes i beflyvningen, vanskeliggør muligheden for et konkurrenceelement i vores trafikstruktur.

 

Disse forhold har i realiteten medført, at der har været en uoverstigelig barriere for eventuelle selskaber der måtte ønske at etablere sig i vort land. Det har også medført, at der ikke er et reelt konkurrenceelement på pris og service i dag.

 

Landsstyret har igennem etablering af det regionale landingsbaner ønsket at sikre muligheden for brug af mere standardiseret materiel med større kapacitet. Herved ønsker Landsstyret at sikre formindskelse af omkostningerne i flysystemet og dermed muligheden for et mere mar­kedsmæssigt indrettet trafiksystem, hvor konkurrenceønskerne til priser og frekvenser bedre kan imødekommes, end tilfældet er i dag. Derved får befolkningen en større mulighed for at udnytte vor flysystem, og de får adgang til hurtigere og mere integreret transporttilbud, end mange har i dag.

 

Landsstyret har allerede iværksat initiativer, der skal forbedre vort flysystem. Disse følges nu op af en udtømmende planlægning for optimal udnyttelse af de kommende regionale landings­baner. Der er påbegyndt et opgraderingsprogram for de eksisterende helikopterlandingspladser, således at der kan gennemføres ruteflyvning på alle nuværende destinationer i løbet af de næste tre til fire år.

 

Landsstyret vil i forbindelse med fremlæggelse af samfundsøkonomiske analyser overvejer etablering af helikopterlandingspladser i de fem store bygder, der i dag totalt er afhængige af skibssystemet.

 

Landsstyret ønsker på sigt at tilvejebringe et sammenhængende stabilt og fuldtudbygget flytransport­system, der giver den mest optimale muligheder for fleksibel intern flytransport­struktur. Sådanne tiltag vil også løse de problemer, som Hr. Hans Enoksen og Hr. Mikael Petersen påpeger i deres mellemforslag omkring specielt bygdebeflyvningen. Når det er sagt, skal Landsstyret dog påpege, at Landsstyrets prioritet i denne sammehæng er lagt på tilveje­bringelsen af gode transportfaciliter og ikke på etablering af ventesale. På nuværende tidspunkt har vi ikke ressourcer til at gennemføre en tilstrækkelig service for vore 56 bygder på transpor­tområdet i vinterperioden.

 

Det er afgørende for Landsstyret, at disse problemer løses først. Når helikopterne i fremtiden lander i alle bygder, så kan vi begynde at bekymre os om, hvordan vi så skal indrette os, mens vi venter på det.

 

Tilskudsstrukturen i flysystemet er nøje gennemgået i redegørelsen. Vores omkostninger betales i det økonomiske tilfælde via 1/3 af krydssubsidiering, 1/3 brugerbetaling og 1/3 landskassetilskud.

 

Fru Landstingsmeldem Kristine Raahauge foreslår i sit mellemforslag, at uddannelsessøgende får særlige rabatter på de opkrævede billetpriser i flysystemet. Landstingsmedlem Fru Kristine Raahauge anførte deres begrænsede indtægtsgrundlag og begrænsede muligheder for suppleren­de lønarbejde i forbindelse med studieaktivetet som hovedårsag.

 

Landsstyret er enig i behovet for satsning på vore unge, men finder ikke, at der skal gennem­føres nye selektive subsidier via prisstrukturen i flysystemet. De uddannelsessøgende har i lighed med resten af befolkningen mulighed for at anvende rabatterede billetter, der er udbudt i form af maximum 2.940.-kr. og harpunprisbilletter.

 

Satsningen går som før nævnt på at opnå  omkostningsreduktioner i systemet og der igennem billiggørelse af forbrugerpriserne generelt. Det er den udvikling Landsstyret ønsker at tilveje­bringe, og den vil også komme de uddannelsesøgende tilgode.

 

Redegørelsens andet hovedemne er godstransportområdet:

 

Godstransporten til og fra bygderne er essentiel for vareforsyningen, samtidig løser distrikttra­fikken en stor del af passager- og fisketransportbehovet til og fra bygderne. Det er Landsstyrets klare holdning, at dette områdes problemer skal løses. Det afgørende er, at borgere i bygder og yderdistrikter kan blive forsynet med tilstrækkelige mængder af varer således, at der kan tilvejbringes tilfredstillende levevilkår.

Landstingsmedlem Hr. Lars Karl Jensen anfører i sit medlemforslag til denne samling, at Arsuk, Ivittuut og Qeqertarsuatsiaat fremover bør forsynes med varer fra Paamiut, hvor der er ledig lagerkapacitet til rådighed, og hvor han vurderer, at forsyningsstrukturen vil kunne forbedres. I den anledning skal Landsstyret oplyse, at hele strukturen i KNI selskaberne aktuelt forhandles, og at det derfor ikke på nuværende tidspunkt er hensigtmæssigt, at ændre på rammerne for forsyningen i sydgrønland. En af forudsætningerne for omstruktureringen af KNI var, at man mere effektivt skulle kunne udnytte containeriseringen, og dermed opnå relativ store godsmængder pr. leverance.

 

Regionlageropbygningen øger volumen pr. leverance og dermed leveringssikkerheden, idet lageret kan supplere med eventuelle manglende varer samtidig med, at omsætningshastigheden øges. Behovet for kassationer og nedskrivninger nedbringes, og det bliver muligt at anvende en bedre teknologi på såvel håndtering som transportformen af vore varer. Dette medfører for forsyning af bygderne, at transporten og dermed forsyningen af varer til bygderne bliver billigere, idet kapaciteten udnyttes bedre.

 

Den her fremlagte redegørelse påpeger netop, at et af problemerne omkring godstransporten har været kapacitetsudnyttelsen, nemlig det faktum at det i højere grad har været passagertrans­porten, der har været dimensionerede for forsyningsskibenes anløb til bygderne end transport­behovet for gods.

 

Landsstyret arbejder hen imod, at vareforsyningsvirksomheder i fællesskab finder en service og driftseffektiv model for distrikttrafikken. Landsstyrets krav til denne model er, at den skal finde løsninger på godsområdet, som på fornuftig vis kombinerer vores atlantgodstrafik med vores interne godstrafik, idet godsforsyningen efter Landsstyrets opfattelse er det essentielle grundlag for distriktsejladsen.

 

Prioriteringen af løsningerne på godstrafikken skal ligeledes være med til at fastsætte behovet for investeringer i ny og mere tidssvarende tonnage, således at de nuværende gamle drifttunge træfartøjer kan blive udfaset, og der igennem kan nedbringe driftsomkostningerne på forsy­ningsområdet.

 

Landsstyrets perspektiv er, at distriktsejladsen fremover skal indrettes efter transportbehovet for varer til og fra bygderne, og at bygdernes behov for persontransport fremover skal priori­teres i flysystemet.

 

Landstyret vil derudover tage initiativet til gennemførelse af pilotprojekter indenfor såvel skib som flytransportsystemet, som sigter på inddragelse af private i løsningen af disse transportbe­hov.

Inden for skibspassager- og godstransport finder Landsstyret det åbenbart, at der skal afprøves muligheder for at inddrage privat tonnage i opgaveløsningen. Dette vil være til gavn for den nuværende operatør på området nemlig KNI, som øjeblikkeligt og uden væsentlige nyinve­steringer kan inddrage mere tidssvarende tonnage  i forsyningsopgaven.

 

Det vil være til gavn for de privateoperatører i lokalområderne, der opnår muligheder for en forbedret og varig  indtjening.

 

På flytransportområdet er det Landsstyrets opfattelse, at der kan opnås en skarpere prissætning på de samfundspålagte opgaver, hvilket på sigt kan nedbringe tilskudsbehovet til disse. Og der vil kunne opnås en større fleksibilitet i udbudet af ydelser, såfremt andre operatører mere permanent ville etablere sig i den interne flytrafik.

 

Landsstyret vil således fremover dels i forbindelse med de årlige forhandlinger om service kontrakter, dels i forbindelse med iværksættelse af udtømmende analyser på specielt gods- og bygdetrafikområdet arbejde hen i mod et bedre udnyttet transportsystem, hvor fordelene ved hurtig og fleksibel beflyvning udnyttes til passagerertransport, mens den tunge og omfangsrige godstransport primært foretages i skibssystemet.

 

Landsstyret indstiller til Landstinget, at det  videre arbejde tager udgangpunkt i følgende tiltag.

 

 - At der iværksættes en udtømmende analyse af det samlede drift og samfundsøkonomiske omkostninger og konsekvenser på tværs af alle sektorer og erhverv ved alternative trafiksy­stemmodeller.

 

 - At analysen udføres i samarbejde med de berørte selskaber og baseres på den registrerede udvikling i disse samt under hensyn til estimater og på en fremtidige trafikstruktur efter ibrug­tagning af de første 4 regionale landingsbaner.

 

 - At trafiksystemerne tilrettelægges og udnyttes optimalt, således at der opnås en formindsket  tilskudsbehov.

 

 - At en mere differentieret markedsstruktur søges etableret gennem pilotprojekter med forsøg af udliceteringer af afgrænsede opgaver, således at andre operatører får muligheder for, at etablere sig på  transportmarkedet, og således at der sikres en højere grad af markedsmekanis­me i prisfastsættelsen på transportprodukter.

 

Med disse ord vil jeg overlade redegøreslen til Landstingets velvillig behandling.

 

 

Mødeleder:    

 

Vi går over til partiernes ordførere. Først Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut

 

Vi står  i det kommende år overfor en række betydelige politiske udfordringer i tilrettelæggel­sen af vores interne trafiksystem. Det gælder navnligt spørgsmålet om den fremtidige opgave­fordeling i den interne passagerertrafik mellem skibs- og flysystemet. Og det gælder moderni­seringen af fragt og passagerertransporten til bygderne.

 

Ligeledes er det påtrængende at overveje en række forudsætninger for den fremtidige markeds­struktur, præget af et større antal private operatører, og fremkomsten af et stærkere konkurren­cemiljø i transportsektoren.

 

Landsstyret præsenterer en række af disse problemstillinger i den foreliggende redegørelse, der meget tydeligt illustrerer behovet for, at der snarest træffes trafikpolitiske beslutninger, der gør det muligt for landets trafikselskaber at planlægge og disponere på længere sigt.

 

For så vidt angår passagerertrafikken fastslår redegørelsen, at det nuværende flysystem efter ibrugtagning af de fire nye regionale landingsbaner til fastvingede fly i 1998, og etableringen af en række helikopterlandingspladser vil kunne absorbere samtlige skibspassagerer i det nuværende produktionsapparat. Om end der endnu ikke forligger udtømmende samfundsøkono­miske beregninger indikerer redegørelsen dog, at der ved uændret brugerbetaling for de nu­værende skibspassagerer ville kunne opnås en reduktion i de offentlige tilskud på godt 50 mio.kr. ved en overflytning af passagerer fra kystskibene til flysystemet.

 

Siumut kan fuldt ud tilslutte sig Landsstyrets ønske om at etablere landingsfaciliteter for helikoptere i Kangaatsiaq, Kangaamiut, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk og Alluitsup Paa, således at der sikres direkte adgang til flysystemet for de ca. 2200 indbyggere i disse byer, der i dag udelukkende er henvist til skibstransport.

 

Med skibssystemets operative begrænsninger i vinterhalvåret, er der for Siumut ingen tvivl om, at alene flysystemet kan sikre en stabil og tilfredsstillende trafikbetjening af samtlige landets borgere på helårsbasis, og at det derfor ikke på sigt er hensigtmæssigt fortsat at binde meget betydelige offentlige tilskud til et konkurrerende skibssystem.

 

Siumut finder det væsentligt, at der frem til ibrugtagning af de nye regionale landingsbaner gradvis og kontrolleret gennemføres en omlægning af fartpalner, tilskud og brugerbetaling i skibssytemet tilpasset den forudsætning, at der efter 1996 alene ydes prisdæmpende tilskud til flysystmet, og at skibspassagertrafikken herefter alene indgår som et fuldt brugerbetalt supple­ment til flysystemet.

 

En sådan gradvis omlægning på imidlertid forudsætte en samlet prisreform for den interne trafik, hvor flysystemets interne krydssubsidiering fra fastvingederuterne til helikopterruterne erstattes af de mere omkostningstro priser suppleret med egentlige servicekontrakter, der sikrer brugerne i helikoptersystemet transportydelelser til rimelige priser.

 

For så vidt angår skibstrafikken med fragt og passagerer til bygderne, beskriver Landsstyrets redegørelse et ganske væsentligt omkostningsproblem i det nuværende drifttilrettelæggelse af besejlingen. Skibene er overvejende indrettet og bemandet med henblik på godstransport. Men disponeres fartplanmæssigt på grundlag af behov for transport af passagerer og post. Systemet kan i økonomisk henseende sammenlignes med et taxaselskab, der søger at gennemføre person­transport med lastbiler. Det indebærer en uhensigtmæssig høj omkostningsstruktur, og et servicemæssigt utilfredsstillende produkt.

 

Det er naturligvis beklageligt, at der efter omstruktureringen af KNI selskaberne endnu ikke har været den tilstrækkelige focus på rationaliseringspotentialet i bygdebesejlingen.

 

Siumut kan fuldt ud tilslutte sig en modernisering af bygdebesejlingen, der i højere grad indebærer en adskillelse af fragt og passagerer og finder, at den foreståede delvise udlicitering af besejlingsopgaver og øgede anvendelse af helikoptere i passagerertransporten vil kunne bidrage med en væsentlig fornyelse.

 

Når vi drøfter den interne trafikstruktur, bliver det stadig mere påtrængende også at overveje den fremtidige markedsstruktur, herunder i balancen mellem offentlig og privatdeltagelse i produktionen af serviceydelser.

 

Trafikmarkedet er i dag domineret af to store offentligt ejede trafikselskaber, der oppebærer betydelige offentlige subsidier for at kunne udbyde en betydelig transportkapacitet under markedspris. En sådan struktur er naturligvis stærkt hæmmende for udfoldelsen af privat initiativ.

 

Med udformning af et system af servicekontrakter baseret på omkostningsanalyser af besejlin­gen af de enkelte bygder har vi imidlertid forbedret det første skridt mod en øget privat delta­gelse baseret på en systematisk udlicitering af opgaver.

Siumut er ikke tvivl om, at vi som søfartsnation netop har store muligheder for service- og omkostningsmæssigt at drage nytte af en privatforetagsomhed ikke mindst indenfor bygdebesej­lingen.

 

 

Skabelsen af en øget markedsmæssig dynamik i trafiksektoren må imidlertid forudsætte, at vi mere grundlæggende må overveje, hvordan pris og tilskudssystemer kan omlægges uden de solidariske hensyn opgives.

 

Det nuværende ensprissystem i flytrafikken udgør således en barriere for skabelsen af et stærkere konkurrencemiljø. Det er eksempelvis velkendt, at der internt i flysystemet overføres et betydeligt overskud fra fastvingede flyvninger til helikpoterruterne, hvilket naturligvis gør fastvingeruterne mere konkurrencemæssigt sårbare. En effektiv priskonkurrence med flere operatører på fastvingeruterne vil med andre ord øge behovet for prisdæmpende tilskud til helikoptersystemet.

 

Med disse bemærkninger har vi fremsat vore kommentarer til Landsstyrets redegørelse om den interne trafikstruktur, og ønsker, at vore overvejelser indgår i arbejdets videreførelse. Vi mener, at der er positive perspektiver vedrørende trafikstrukturens fremtid, og vi ønsker, at der opnås tilfredsstillende resultater til gavn for os alle, ikke mindst for bygdebefolkningen.

 

Med disse bemærkninger er vi også enige i Landsstyrets besvarelse til forslagsstillerne.

 

 

Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut 

 

Vi er i Atassut generelt enige med redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning, og støtter den.

 

Vi, der bor på den største Ø i verden, og hvor der er lange afstande bebyggelserne imellem, som det kan være trafikkalt vanskeligt at komme til, kan ikke komme uden om udbygningen af lufttrafikken. Vi har altid ment i Atassut, at to-strenget system er nødvendigt, og det er et trafiksystem til søs og i luften. For at opnå billigere takster må man erstatte helikoptere med anlæggelse af lufthavne til fastvingede fly.

 

Vi støtter de private i deres bestræbelser for at gøre sig gældende i lufttrafikken. Vi mener i Atassut, at en billiggørelse kan opnås ved ligestillet konkurrence. Vi finder det derfor vigtigt, at driften af heliporte er i overensstemmelse med gældende krav, og at beflyvningen af bygder­ne med helikoptere fortsætter.

 

Herudover vil vi fra Atassut henstille til Landsstyret om at intensivere planlægningen af søtrans­port i Sydgrønland, idet der stadig er lange udsigter til færdiggørelserne af lufthavnene.

 

Med disse korte bemærkninger tager vi redegørelsen fra Landsstyret for Erhverv, Trafik og Forsyning til efterretning i Atassut uden større bemærkninger.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit

 

Under efterårssamlingen i 1995, da punktet vedr. infrastrukturredegørelsen var til behandling her i salen, anmodede vi, Inuit Ataqatigiit, Landsstyret om blandt andet særskilt at fremlægge velunderbyggede strategier for løsning af problematikken omkring den ikke-tilfredsstillende organisering af transportmulighederne til og fra bygderne.

 

Herværende redegørelse er at betragte som en delvis opfyldelse af denne anmodning. I et land af vort lands størrelse, og med et så spredt bosætningsmønster er det klart, at også trafikstruk­turen har afgørende indflydelse på vores hverdag.

 

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at det er det offentliges pligt at skabe lige adgang til alle i landet, hvor end de måtte bo, til blandt andet transportmulighederne. Dette mener vi bør fastholdes i vores videre arbejde på området. Samtidig med at vi erkender, at vort lands egen­art, hvad geofrafi, klima og bosætningsmønster angår, bør vi ikke forsøge pænt at efterligne andre, normalt meget mindre og dog befolkningsrigere landes principper, eksempelvis på infrastruktur, transportforsyning og prisfastsættelsesmønstre m.m. 

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi gentage, at vi fastholder princippet om solidaritet ved fastsættelser­ne af offentlige ydelser, hvor end man befinder sig i landet. Vi er overbeviste om, at der vil være uoverskuelige konsekvenser, hvis vi går væk fra enshedsprincippet. Som eksempel kan vi blot nævne decentraliseringsbetræbelserne. I disse år, hvor der gennemføres store og vigtige omlægninger indenfor infrastrukturområdet, skal vi sætte blikket i bakspejlet. Som medansvar­lig for denne politik, hvor vi konstaterer, at der trods ikke alle de erklærede måls opfyldelse,og det dermed forbundne økonomiske udviklingsstade in mente, er grund til at være tilbageholden­de med store og nye projekter, og koncentrere sig om færdiggørelsen af de igangværende betydelige år omkostningstunge projekter.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit først understrege, at vi er godt tilfredse med princippet om, at uanset hvor man bor i landet, har mindst én ugentlig mulighed for at rejse. Vi mener, at dette princip bør fastholdes i planlægningen af den fremtidige trafikstruktur.

For ikke så mange dage siden var Landsstyrets tanke om anlæggelse af atlantlufthavn her i Nuuk til debat her i salen. Under denne debat blev Landsstyrets tanke om fremmed financiering af projektet, som herefter skal tilbagebetales ved atlantbilletafgift for rejsende til og fra Nuuk i de næste 20 års periode, forkastet af samtlige partier. Så nu står spørgsmålet om, hvordan eventuelt anlæggelse af et atlantlufthavn  i Nuuk så skal financieres, tilbage. Det eneste mulige svar er - landskassen. Landskassen har i en lang årrække ikke reserve til financiering af et projekt for ca. 2 milliard. Eller skal vi mon tage sætningen i herværende redegørelsens på side 23 om en forvarsel om, at de resterende lufthavne i 2. etape får være tvivlsomme. Her står nemlig følgende at læse, og jeg citerer: ” efter anlæggelsen af første  4 baner og eventuelt senere 2.etape” citat slut.

 

Nu er landingsbaneprojektet i Qaqortoq fjernet. Midlerne hertil skal i stedet bruges blandt andet til antlantskibshavn i Qaqortoq, eller i Sydgrønland til flytning af den nuværende heliport i Qaqortoq, der kommer til at koste omkring 40 mio.kr. Heliporten eksisterer i dag alene på lufthavnsmyndighedens goodwill, fordi anlæggelse af lufthavn var stillet i udsigt. Omkostnin­gerne hertil er foreløbigt ansat til omkring 40 mio.kr. Endvidere skal vi have råd til etablering af vandkraftværk i Qorlortorsuaq.

 

Inuit Ataqatigiit vil derfor fastholde, at man, fremfor udbygning af Nuuk lufthavn til Nuuk Atlant Airport, sikrer gennemførelsen af de regionale landingsbaner, forinden man påbegynder andre projekter. Hvis lufthavnsbyggeriet bliver stoppet efter etableringen af de 4 første baner, vil det nemlig betyde, at der vil opstå skævvridning af udvikling i vort land, og det vil medføre betydelige større koncentration i de større byer. Dette kan Inuit Ataqatigiit ikke være med til.

 

Behandlingen af infrastrukturredegørelsen sidste efterår havde blandt andet følgende ordlyd, jeg citerer ”det må på baggrund af det foreløbige resultater anbefales, at der ikke på nuværende tidspunkt, tages ydeligere skridt i den operative planlægning af en baneudvidelse til 1799 m i Nuuk, før der er gennemført en nærmere vurdering af dette og andre alternativer. For en forbedring af den samlede service på atlanttrafikken.” citat slut.Så vidt vi ved, er der ikke sket nogen nærmere vurdering, og ej heller undersøgt andre alternativer.

 

Redegørelsen, der er grundlaget for vort debat, betegner det meget skiftende sæsonpræget behov korrekt. Vi kan ikke basere udvidelse af kapaciteten af lufttrafikken og den maritime passagertrafik ud fra det store antal passagerer om sommeren. Dette vil ikke være velovervejet. Derfor kan salg af statens aktiekapital i Grønlandsfly på 25 mio.kr. til andre samarbejdspart­nere være en god investering. Der kan eksempelvis være tale om First Air, som Grønlandsfly allerede samarbejder med. Dette selskab har egnede fly til landingsbanebyggeriet i Grønland, og kan tænkes at blive chartret i kortere perioder til transport under spidsbelastninger om sommeren.

For at borgerne altid skal have valgmulighed indenfor kystpassagerertrafikken, vil man ud over de i dag benyttede skibe til passagerer,  Sarpik Ittuk, Sarfaq Ittuk og Saqqik Ittuk, påtænke primært af hensyn til turisterne at indsætte transport med Disko og Ioffa Academic m.m. om sommeren. Disse krydstogtskibe bør også kunne udnyttes i passagerertransporten iøvrigt i højsæsonen.

 

Det er absolut nødvendigt at inddrage myndighederne i bygderne i løsningen af de meget utilfredsstillende forhold i passager- og godstrafikken til og fra bygderne. Blandt andet ud fra henstillingerne fra bygdekonferencerne. Det er i orden, at hyppigheden af skonnertanløb i bygderne fastsættes ud fra behovet for godstransport. Disse fartøjer vil jo altid have et begræn­set kapacitet for passagertransport.

 

Inuit Ataqatigiit mener dog, at dette under alle omstændigheder bør suppleres med helikopter­transport for endnu flere bygders vedkommende. Vi er imidlertid enige med Landsstyret i, at der bør iværksættes en udtømmende analyse af prisstrukturen. Vi skal dog gøre opmærksom på, at en eventuel udlicitering af godstransporten til og fra bygderne er en afgrænset opgave, som ikke bør medføre forringelse af forholdene i dag, og vi erindrer om, at bygdebefolkningen får medindflydelse i en sådan ordning.

 

Men forinden vi afslutter vort indlæg, vil vi spørge Landsstyremedlemmet om, hvorfor forsla­gene fra Landstingsmedlemmer ikke er blevet overgivet til behandling blandt andet i trafikud­valget. Denne praksis bruges jo på andre områder.

 

Idet vi går ind for Landsstyrets 4 indstillinger ønsker vi, at der som 5. Punkt tilføjes følgende:

"At ledetråden i realiseringen af de ovennævnte mål, skal være sikrere og bedre og billigere service for borgerne."

 

Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen om intern trafikstruktur ad notam.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat 

 

Akullit Partiiat har med interesse studeret forslaget og konstateret, at den gennemgår to af­gørende trafikområder nemlig:

 

1.  Passagertransport.

2.  Godstransport.

 

Hvad angår flytransportsystemet peger redegørelsen på to væsentlige problemer nemlig, overskudskapacitet, og dermed høje omkostningsniveauer i systemet, og for det andet en kompleks tilskudsstruktur, der sammenholdt med vore geografiske og klimatiske krav til materiel, der skal anvendes i beflyvningen, vanskeligør muligheden for et konkurrenceelement i vores trafikstruktur.

 

Vi har i Akulliit Partiiat gang på gang peget på den uoverstigelige barriere for eventuelle selskaber, der måtte ønske etablere sig i vort land. Så det er ikke noget nyt for os, og vi kan kun give redegørelsen ret på dette område.

 

Vi har påpeget muligheden for at sætte flypriserne ned for at animere folk til at benytte flytra­fikken, idet det set i samfundøkonomisk helhed er billigere at drive flypassagertransport end den dyre skibspassagertransport, der belaster samfundsøkonomien enormt meget.

 

Akulliit Partiiat glæder sig over Landsstyrets intentioner om, i forbindelse med fremlæggelse  af de samfundsøkonomiske analyser, at overveje etablering af helikopterlandingspladser i de 5 store bygder, der i dag er totalt afhængige af skibssystemet.

 

Akulliit Partiiat mener, at en sådan transaktion/hensigterklæring på længere sigt ville slutte cirklen i infrastrukturplanerne. Akulliit Partiiat giver Landsstyret ret i behovet for satsningen på uddannelse af vore unge, men at der ikke skal gennemføres selektive subsidier via prisstruk­turen i flysystemet.

 

Akulliit Partiiat mener, at et ideen med vores forslag i sin tid omkring, at folk animeres til at benytte flytrafikken, idet det set i helhed rent samfundsøkonomisk er billigere, ville falde bort og dermed vil grundfundamentet i det påtænkte system på den måde krakelere. Hermed mister vi jo hovedformålet ved at undtage en samfundsgruppe. Det kan vi derimod redde ved at gennemføre ideen til fordel for i sidste ende også de unge.

 

Hvad angår det andet hovedemne i redegørelsen nemlig godstransport, kan vi kun bemærke kort og godt, at det vi og Landsstyret lige fra KNI omstruktureringsplanlægningsfasen hele tiden har snakket om, nemlig containiseringen,  vil medføre, at vi får relativ store godsmæng­der pr. leverance, åbenbart ikke er overstået endnu.

 

Når dette er på plads, nærmer vi os målet. Dette medfører, som også nævnt i redegørelsen, at transporten og dermed forsyningen af varer til bygderne bliver billigere, idet kapaciteten udnyttes bedre.

 

Idet vi anbefaler Landsstyrets indstillinger sidst i forelæggelses - og svarnotatet, godkender vi redegørelsen, og tager den til efterretning.

 

Anthon Fredriksen, Kandidatforbundet

 

Vedrørende de ærede Landstingsmedlemmers; Kristine Raahauges, Lars Karl Jensens, Hans Enoksens og Mikael Petersens forslag, er jeg blevet meget skuffet over, at disse ikke er blevet behandlet i Trafikudvalget. Derfor skal jeg fra Kandidatforbundet henstille, at de pågældende forslag først bliver behandlet i Landstingets Trafikudvalg, da det ikke vil være rimeligt, hvis Landsstyremedlemmet fremover alene, vil påtage sig alle sager vedrørende trafikken.

 

Redegørelsen om den interne trafik her i landet, har selvfølgelig nogle relationer til landstings­lov om anlæggelse af landingsbaner for fastvingede fly. Endvidere er det anført i redegørelsen, at Landsstyret finder det meget vigtigt, at der forinden, der træffes for landet meget vigtige endelige beslutninger, skal beslutningsgrundlaget være et geografisk og solidarisk hensyn, og dette er helt rigtigt. Derfor er det helt nødvendigt, at Landstingets Trafikudvalg deltager i arbejdet på nærmeste hold.

 

I redegørelsen er et af målene, at størstedelen af passagertrafikken ad søvejen fremover kom­mer til at ske ad luftvejen, og at tilskudene til passagertrafikken skal nedtrappes efterhånden.

 

Målet er selvfølgelig billiggørelse af trafikken i landet. Endvidere var det fra planernes igangs­ættelse vedrørende fastvingede fly målet at nedtrappe anvendelse af S-61 helikopetere i trafik­ken, og at der fremover anvendes Bell 212 eller en fransk helikopetertype, beregnet for 18 passagere i trafikken. Men når man allerede har anført, at S-61 helikopeterne er meget dyre i drift, hvorfor nævner man så stadigvæk, at det er muligt, at de bliver anvendt på andre ruter, når landingsbanerne for de fastvingede fly er taget i brug.

 

Under debatten om landingsbanerne for de fastvingede fly i foråret 1995, blev det blandt andet anført, at man påregner, at internationale luftfartsregler bliver gældende inden udgangen af 1995, og her blev det blandt andet varslet, at den fastsatte højestegrænse for S-61'ernes lasteka­pacitet efterhånden nedsættes. Derfor vil jeg gerne gentage et spørgsmål, jeg har stillet før, uden at få besvarelse; er de internationale luftfartsregler trådt i kraft her i landet?

 

Jeg er noget utryg ved, at der ved nedsættelsen af tilskuddene til passagertrafikken, sættes store begrænsninger for den hjemmehørende befolknings, SIK-medlemmernes, pensionisternes, de handicappedes og de andre grupper med de mindste indkomstmuligheder, for rejser ad luftve­jen.

 

Fra Kandidatforbundet vil jeg i endnu højere grad efterlyse bemærkninger vedrørende udtalelse i pressen for nylig fra direktøren for Grønlandsfly om, at der bør afdækkes endnu mere omfat­tende forskelligt informationsmateriale om trafikken, selvom Landsstyremedlemmet for Trafik ikke finder dette fornødent. Til trods herfor mener jeg, at dette er nødvendigt, når en, der har så stort et ansvar i den daglige trafik, mener, at det er nødvendigt med en bedre afdækning af problemerne. Det er selvfølgeligt glædeligt at erfare, at en af tankerne er at få aftale med privatdrevne flyselskaber med hensyn til at få varetaget en del af lufttrafikken, og det må jo være sådan.

 

Med disse korte bemærkninger ønsker jeg, at Landstingets Trafikudvalg behandler forslagene fra Landstingsmedlemmerne, ligesom de også behandler redegørelsen.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Trafik, Erhverv og Forsyning:

 

Jeg siger tak.

 

Vi anser trafikken for stadigvæk at have mange interessante løsningsmuligheder. Det var Jonathan Motzfeldt også inde på, og jeg er fuldstændig enig med ham i det.

Det forrige Landsstyre og det forrige Landsting påbegyndte arbejdet, nemlig en omstruk­turering af både trafik og godssystemet, og arbejdet pågår stadigvæk. Det er altid et interessant emne, især når man tænker på strukturen af vort land, og befolkningens isolerede levesteder.

 

Men for Landstyret er det altid vigtigt, fordi vi hvert eneste år gennem finansloven bruger 260 mio. kr. til den eksisterende trafikstruktur, som en støtteordning og til nedsættelse af billetpri­ser.

 

Derfor er både vores forsøg på at omstrukturere både passager- og godstransporten fremlagt i forskellige redegørelser fra Landsstyrets side til Landstinget, og det er lige som om billedet er ved at blive dannet nu. I den forbindelse vil jeg også takke både Siumuts, Inuit Ataqatigiits, Atassuts og Akulliit Partiiats ordførere, fordi de støtter redegørelsen, og dermed også den forbindelse den primære målsætning i det hele taget, idet jeg kan mærke, at man samles om­kring dette.

 

Vi har jo taget en principbeslutning, og vi er i færd med at etablere fire landingsbaner. For få dage siden blev vi enige om at igangsætte anden etape, samt at vi skal undersøge muligheden

for en etablering af en landingsbane i Qaanaaq, ligesom vi også havde en debat omkring en forlængelse af landingsbane her i Nuuk.

 

Efter at have sagt det, så skal jeg lige kommentere et par ting. Først til Inuit Ataqatigiit. Der skal jeg blot sige, at i Landsstyret har vi allerede erfaret, at Inuit Ataqatigiit er imod en forlæn­gelse af landingsbanen her i Nuuk, og taget det til efterretning. Vi har ligeledes vænnet os til, at man fra forskellige vinkler ønsker at skabe usikkerhed om projektet, og hvorvidt det skal droppes eller ej. Det har vi vænnet os til.

 

Men hvad angår en eventuel forlængelse af landingsbanen i Nuuk, så har man allerede taget en principbeslutning herom. Der er et flertal, selvom Inuit Ataqatigiit var imod det. Nu an­strenger de sig, og støtter en eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Nordlandet, selvom der er mange andre ting, vi skal have afdækket i forbindelse med en eventuel forlængelse af Nuuk Atlantlufthavn. Som en af dem, der har taget beslutningen her i salen, også hvad angår de næste regionale baner i Paamiut og i Upernavik, så står vi fast ved dem.

 

Hvad angår den formulering på side 23, som Inuit Ataqatigiit var inde på, så er der, når man læser hele sætningen og analyserer den, ikke noget, der siger, at man tager dem af planen. I forbindelse med anden etape er der stadigvæk nogen ting, som skal undersøges, og det er det, der menes i den sætning.

 

Så er der stillet et spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit om, hvorfor medlemsforslag ikke bliver behandlet i relevante udvalg, og det var Kandidatforbundet også inde på. Dertil skal jeg sige, at når man sætter medlemsforslagene på de forskellige dagsordenspunkter, så er det Landstin­gets Formandsskab, der har ansvaret herfor. Det er så her i Landstinget, vi som helhed god­kender dagsordenen, og også i den forbindelse de forskellige medlemsforslag,  der er blevet sat ind til besvarelse under redegørelse om den interne trafikstruktur. Det har vi allesammen været med til at godkende,  og derfor skal jeg blot sige til Anton, at jeg selvfølgelig ikke står alene for den interne trafikstruktur, og ikke skal bestemme over det hele som Landsstyremed­lem. Det er jo en påstand fuldstændig taget i luften, derfor har  jeg ikke lyst til at tage det mere alvorligt, end jeg gør nu.

 

Anton var på vegne af Kandidatforbundet inde på, hvad Grønlandsflys direktør var inde på fornylig, og slutter i den forbindelse, at det åbenbart ikke anses for nødvendigt fra Landsstyre­medlemmets side at besvare dette. Men jeg skal lige understrege her, at det punkt, vi er i gang med at debattere her, nemlig mit svarnotat, det har fire henstillinger, hvorfor jeg ønsker, at debatten skal være lidt mere sammenhængende, udfra de ting vi drøfter her i stedet for at inddrage en masse andre eksterne ting, som blot forvirrer.

 

Til allersidst, med hensyn til det Inuit Ataqatigiit fremførte, hvor de siger, at man skal tage et femte punkt, der lyder; "ledetråden i realiseringen af de ovennævnte mål skal være en sikrere, bedre og billigere service for borgerne." Den ønsker de at tage med i Landsstyrets indstillin­ger, og det synes jeg ikke, der er noget til hinder for, at vi tager det med.

 

Afslutningsvis vil jeg jeg takke for de bemærkninger, der er faldet fra de forskellige partiord­førere, og jeg erfarer, at det er et absolut flertal, der støtter redegørelsen.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut, forslagsstiller:

 

Jeg siger tak. I Landsstyrets svarnotat, hvor man oplyser, at man for tiden er i færd med at forhandle KNI om forsyningsstrukturen, det ved vi allesammen. Men i forbindelse med mit forslag, der håber jeg, at man i forbindelse med de nye forhandlinger medtager mit forslag. I svarnotatet fremgår det nemlig heller ikke, hvornår disse forhandlinger vil være færdiggjorte. Jeg mener også, at jeg som folkevalgt ikke blot skal se på tingenes tilstand, når bygderne klager over deres forsyningen,  også  blot skal acceptere det som tingenes tilstand. Det er mit absolutte ønske, at man i selve forhandlingerne også medtager det i betragtningerne.

 

 

Kristine Raahauge, Siumut, forslagsstiller:

 

Med hensyn til svaret vedrørende beskæftigelsesmuligheder, så er det netop derfor jeg har stillet mit forslag. De er nået til det resultat, som jeg allerede tidligere har nævnt, at man har måttet bruge ekstra meget til udgifter, og at det er andre områder, der har måttet betale prisen. Det er ikke kun dem, der har uddannelsessteder. Der er uddannelsessteder i Nordgrønland og andre steder, og deres rejser er steget fra 120,- kr. til 200,- kr., derfor har jeg stillet forslaget, idet jeg mener, at der er forskelsbehandling, for der er nogen, der bliver forfordelt fremfor andre.

 

Med hensyn til Bjarnes indlæg har jeg svært ved at forstå, hvad han mener med hensyn til rabatter til for eksempel ældre. Heldigvis er der andre rejsende.

 

Med hensyn til indholdet af redegørelsen eller betænkningen så forstår jeg, at man er i opstarts­fasen, så jeg håber, at de forslag, der er stillet, vil indgå i det videre arbejde.

 

 

Hans Enoksen, Siumut, forslagstiller:

 

Selvom jeg er lidt skuffet over, at man ikke har drøftet det mere indgående i udvalget, så er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet i sit svar tager højde for det. Det er mit håb, at de pågældende områder vil få løst deres problemer i de kommende år.

Med disse ord, siger jeg tak for indlæggene.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Med hensyn til redegørelsen, så har man været meget inde på skibstrafikken, hvor man blandt andet kom ind på eventuel samarbejde med private. I den grønlandske version siges det, at KNI benytter 18 fartøjer til bygdeforsyningen på skibstrafikken, og disse kan højest have 12 passa­gerer hver for sig, og for resten er det 2, 7, 5 o.s.v.

 

Altså de her passagerer kan begynde at blive transporteret af luftvejen, så kan man være tilbøjelig til at støtte dem. Så vil godstransporten så klares af de private gennem konkurrence, så vi må sørge for, at disse forhold også bliver undersøgt.

 

Inuit Ataqatigiit ordfører var inde på, at en lidt for koncentreret trafik især om sommeren kunne løses ved, at der måske kunne indgås samarbejde, eller gives medejerskab i Grønlands­fly. Med hensyn til det servicering af fly, så bliver det kun benyttet af 50 % af kapaciteten.

 

Med hensyn til helikoptertrafikken er der 53 % udnyttelse af kapaciteten. Hvis det skal udnyt­tes bedre, hvis man skal opnå søndagsflyvninger og aftensflyvninger, så ved man at Grønlands­flys luftfartøjers kapacitet kan benyttes bedre. Så der er stadig muligheder indenfor det eksi­sterende materiel.

 

Med hensyn til lufttrafikken, så har man en plan om, at man fra i år benytter lufttrafikken i højere grad til yderdistrikter og bygder, og når finansieringen er kommet på plads, så må man påregne, at det bliver opfyldt med hensyn til bygder og yderdistrikter.

 

Kort sagt har Landsstyremedlemmet ret i, at der blandt andet er mange forhold, der skal undersøges for at danne sig et billede af situationen. Hvordan er situationen med hensyn til priserne både for i år og næste år ?. Så når flylandingsbanerne er færdigbygget i 1998, så vil man først til den tid kunne se, hvordan prisstrukturen vil være.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg siger først tak til sidste taler.

 

I redegørelsen i punkt 4.2 , så er vi ikke enig i den.Der er fire muligheder; forlænget flyvnin­ger om dagen, en øget flyvetid morgen- og aftenflyvninger, og søndagsflyvninger og det er de tre ting, som er billigere. Det har vi erfaret, men man kan sige, at piloterne i Grønland har den allerbedste overenskomst i hele verden. Såfremt man ikke opnå yderligere forbedrede forhand­lingsresultater, så kan man udmærket godt tænke sig, at man ser sig om efter andre flyselska­ber, således at pengene på en bedre måde kan arbejde, hvorfor vi også har påpeget et eventuelt andet samarbejde med et andet selskab.

 

Siumuts ordfører var inde på noget,som kunne forstås sådan, at fra 1999 så vil man fjerne støtten til skibstrafikken i 1999. Såfremt det bliver tilfældet, så vil det blive meget besværligt for skibenes økonomi at kunne løbe rundt.

 

Hvad Siumuts ordfører også var inde på, var,  at man eventuelt kan gå væk fra ensprissyste­met, således at man kan  udlicitere arbejdsopgaver. Såfremt det bliver tilfældet, således at man blot for at give de private en chance, risikerer, at forsyningen af bygderne bliver dyrere, end det hidtil er, så er det ikke på sin plads.

 

Som tidligere bestyrelse af KNI, og at det ikke har kunne billiggøre forsyningen, det er vi også kede af, fordi man ikke har løst problemet den dag i dag. Jeg siger tak til Landsstyremedlem­met for Trafik ved hans besvarelse, idet han hilser vores forslag velkommen, og gerne vil medtage vores femte punkt.

 

Hvad angår landingsbanerne i Paamiut og Upernavik, så skal vi først behandle det i forårssam­lingen i 1997, og en eventuel anlæggelse af forlængelse af landingsbanen i Nuuk og et eventuel byggeprogram, det vil først blive behandlet her i salen i efteråret 1997, hvorfor man ikke kan sige noget om, at man allerede har taget en beslutning herom. Det er ligesom den urigtige udtalelse om, at vi fuldt ud støtter en  atlantlufthavn i Nordgrønland,  det er det modsatte vi her taler om. Da vi sidste år talte om forskellige anlægsopgaver, så var vi også inde på i forbindelse med TV2 her, og det er også det, der igen er gentaget her i år, hvorfor der ikke skal overhovedet være nogen misforståelse omkring hvad angår en eventuel anlæggelse af Atlantlufthavn ved Nuuk. Såfremt man kommer frem til en anlæggelse af en lufthavn her i Nuuk, som kan betale sig, så skal vi nok støtte det til den tid, også når vi har fået alle de svar,vi har efterlyst, besvaret. Men vi har også forstået, at man forsøger at finde mulighed for at bibeholde skibstrafikken. Det er kun godt for borgerne, men vi vil gøre os selv fattigere, såfremt vi går over til et enstrenget trafiksystem. Men det der var bedst, såfremt der var skibe, man kan bruge både til trafik og forsyning, fremfor man anskaffer sig et stort nyt skib. Jeg mener, at det bedste for samfundet ville være, såfremt vi benytter os af de eksisterende mulig­heder på en forbedret måde.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Ved enhver samling godkender vi dagsordenen, og ved hver eneste godkendelse, kan vi jo ikke ud fra dagsordenen se, hvilke ting der har været behandlet ved givet udvalg. Det er det man godt kan savne, idet vi flere gange under samlingen har set at, at Landsstyrets besvarelser betænkning eller et udvalgsbetænkning først bliver omdelt et par dage før, punktet bliver behandlet.

 

Selvfølgelig er vi alle sammen medansvarlig i godkendelsen af dagsordenen, men det er jo svært ud fra det at se hvilke forslag der har været behandlet i udvalget.

 

Men der er jo mange ting vi gerne vil realisere her i Grønland, men derfor skal vi også gøre det med omtanke. Vi skal jo også skele til, hvor mange penge vi har. Selvfølgelig når vi har råd til det, kan vi få en masse ting, vi ønsker os.

 

Men i forbindelse med selve afdækningen af problemstillingerne, så vil jeg gerne, at man sikrer sig, at man også i den forbindelse giver alle de oplysninger, der er behov for. I svarnotatet står der også, at man skal gøre det. Men jeg mener blot, at også under en offentlig debat i radioen og tv´et i oktober måned var Landsstyremedlemmet for Trafik inde på at godtage Grønlandsflys direktørs udtalelser.  Det var det jeg blot ville understrege.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem.

 

Meget kort. Så nu er vi pludselig omkring en offentlig radiodebat. Dengang var vi inde på, de udtalelser, som Grønlandsflys direktør var inde på, da vi tog landingsbanen i Qaqortoq af anlægsplanerne. Her er det den interne trafikstruktur vi er inde på. Til allersidst til det Anthon efterlyser her, så er det ikke min opgave at redegøre for det, men jeg vil blot lige understrege, at når Landstinget skal til at holde møder eller have en samling, så stiller medlemmerne for­slag. Længe før samlingens start, så får vi en tilbagemelding om, hvor de forskellige medlems­forslag bliver behandlet, og under hvilket udvalgsregi, de også vil blive behandlet. Vi ved jo udmærket godt, hvor de forskellige punkter er blevet behandlet. Der er jo også mulighed for, at man yderligere tager punkterne op igen, og eventuel får dem flyttet til et andet dagsordens­punkt, hvis det er medlemmernes ønske.

 

 

Mødeleder:

 

Og dermed er punkt 34: Redegørelse om intern trafikstruktur færdigbehandlet, og vi er dermed også færdige med dagens dagsordenspunkt.

 

Og vi går nu til videre til det vi skulle have haft i fredags nemlig fredagsforespørgslerne, og først er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.