|
Dagsordenens punkt 38-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen:
Vi går nu til punkt 38, forslag til landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet. Først er det Anthon Frederiksen som forslagsstiller, der skal fremlægge sit forslag.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg har stillet forslag om, at de private næringsdrivende gives større mulighed for at man kan skaffe vedvarende arbejdspladser.
Vi arbejder alle med det formål at mindske arbejdsløsheden her i landet, men desværre hører man tit om, at etablerede virksomheder må lukkes efter at de har kørt i en kort periode.
Vi ved, at vi må give ofre i en eller anden form, såfremt arbejdsløsheden skal bekæmpes. Man snakker tit om nødvendigheden af at etablere arbejdspladser og nogle har prøvet at etablere virksomheder, men der er alt for mange, som går fallit og må lukke deres virksomheder.
Landstinget må derfor besidde en vilje til at arbejde for at konsolidere eksisterende virksomheder og give private næringsdrivende større muligheder.
Derfor må der skabes mulighed for indførelse af en ordning, hvorefter de private næringsdrivendes driftsudgifter kan blive minimeret mest muligt, og hvorefter også de private næringsdrivende kan få skattelettelser.
Mit andet forslag vedrører etablering af en fond til erhvervsudvikling.
Private næringsdrivende til søs, til lands og øvrige, der ønsker at starte for sig selv, bør have bedre muligheder for at få økonomisk støtte end det er tilfældet i dag. Vi ved jo, at folk, der ønsker at drive privat næringsvirksomhed, ikke har mulighed for at optage lån til lav rente, hvilket er en stor hindring for at der kan etableres nye arbejdspladser.
Det er således nødvendigt, at der etableres en fond, hvor der kan optages lån til lav rente, således at privatiseringen kan blive øget. Som eksempel kan vi nævne fastboende, der ønsker at ernære sig med turisme og så må give op, fordi de ikke har økonomiske muligheder og igen blot ender som tilskuere.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Med fremlæggelsen af dette forslag til landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet, ønsker landsstyret at fastholde udviklingen af den overordnede politiske satsning på en udbygning af turismen, således som landstinget har ønsket i forbindelse med vedtagelsen af turistpolitisk redegørelse under landstingets forårssamling 1996.
Landsstyret satser som bekendt på, at økonomien fremover kommer til at hvile på tre hovedsøjler. For det første en fortsat udvikling og tilpasning af fiskeriet. For det andet en forstærket indsats for udvinding af råstoffer og mineraler samt en fortsat udvikling af mulighederne for turisme.
Landsstyrets økonomiske politik har derfor siden begyndelsen af 1990'erne haft en hovedmålsætning om at forbedre betingelserne for de erhvervssektorer, som Grønland har særlige forudsætninger for at udvikle på såvel kort som langt sigt.
Landsstyrets erhvervspolitiske målsætning har derfor som bekendt været at udvikle turisme og mineraludvikling som de to nye søjler, der skal bære den økonomiske udvikling ved siden af fiskerierhvervet.
På landstingets efterårssamling 1991 blev det besluttet, at der iværksættes et større erhvervsudviklingsprojekt indenfor turisme. Beslutningsgrundlaget var turismeplanen for Grønland fra 1991 til 2005, som er udarbejdet af Hoff & Overgaard.
Rapporten angav en række muligheder for udvikling af Grønlands turisme til et hovederhverv. Turismeplanen dannede grundlag for Hjemmestyrets turistpolitiske initiativer til opfyldelse af målsætningen om, at udvikle turismen til et af landets bærende erhverv. I turismeplanen blev behovet for udbygning af hotelkapaciteten understreget og i den forbindelse blev det konkluderet, at en offentlig støtte var nødvendig for, at initere den ønskede udviklingstakt i turisterhvervet. I turismeplanen blev det også samtidig fremhævet, at en støtteordning burde udformes således, at støtten tilfaldt projekter, der var i overenstemmelse med den overordnede turismeplan.
Turismeplanen foreslog herudover oprettelse af et centralt turismeorgan til, at føre strategien ud i livet.
På baggrund af Turismeplanens anbefalinger vedtog Landstinget oprettelse af Greenland Tourism A/S som Hjemmestyrets væsentligste udviklingsinstrument inden for turismeudviklingen.
I et oplæg til fremtidens turismestrategi gjorde Greenland Turism A/S i 1995 status over den i 1992 indledte målrettede udvikling af turismeerhvervet. Ifølge oplægget var der tale om en vækst i antallet af turister fra 3.500 - 4.000 i 1992 til 14.000 turister i 1995 og en prognose om 16.000 turister i 1996. Samtidig blev det i oplægget påpeget, at Greenland Turism A/S´s analyser indikerede, at et årligt gæsteantal på 16.000 ville være det maksimalt opnåelige med det nuværende kapacitetsaparat og med en overvejende hotelbaseret turisme.
I følge oplægget var en forudsætning for en fastholdelse af udviklingstaksten, at der blev taget tiltag til løsning af dimensioneringsproblemerne på følgende områder:
- overnatningskapaciteter
- flykapacitet såvel til som i Grønland
- kvalificeret hjemmehørende arbejdskraft
- oplevelseselementer
- investeringsparathed.
Landsstyret forelagde som bekendt ”Turistpolitisk Redegørelse” på Landstingets forårssamling 1996. Redegørelse indeholdt følgende indstillinger til Landstinget:
- En valutaindtjening til samfundet på kr. 500 mio.pr. år fra år 2005.
- Opbygning af en turistbranche, som er miljømæssig og kulturel forsvarlig.
- Og opbygning af en lokal kompetence, der sikrer den størst mulige beskæftigelseseffekt.
Landstinget tiltrådte énstemigt redegørelsen og godkendte den fremtidige målsætning samt iværksættelse af følgende initiativer:
- Udarbejde forslag til fremtidige investeringsordninger for iværksættere indenfor turistsektoren.
- Udarbejde forslag indenfor uddannelsesområdet i tæt samarbejde med centrale interessenter.
- At udarbejde konkrete finansieringsforslag for turistsektoren i AForslag til Landstingets Finanslov for 1997".
- Udarbejde forslag til finansieringsordning for hotellet m.v.
I forlængelse af Landstingets beslutning nedsatte Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning en arbejdsgruppe til afdækning af behovene for finansieringsordninger indenfor hotelbranchen og den øvrige turistsektor.
På baggrund af landsstyreområdets arbejde med sagen kan uddrages følgende konklusioner:
- Investeringer i hotelbranchen er ikke rentable uden et offentligt tilskud.
- Tilskuddets størrelse skal ud fra en gennemsnitsbetragtning være 40% af anlægsomkostningerne på tilbygninger til eksisterende hoteller.
- Finansieringsstøtten bør ydes som et rente- og afdragsfrit lån, der gradvist nedskrives over en 20-årig periode. Efter periodens udløb bortfalder lånet. Hvis projektet skifter anvendelse eller ejer, forfalder principielt den ikke afskrevne del af lånet til betaling.
- Finansieringsstøtten til overnatningsfaciliteter bør administreres af en selvstændig fond, som stiftes af Grønlands Hjemmestyre. Landstinget beslutter hvert år, hvorvidt fonden skal bevilges midler og i bekræftende fald størrelsen af disse.
- Grønlandske og udenlandske investorer bør ligestilles. Med hensyn til udenlandske investorer skal det derfor alene være et krav, at disse har ret til, at udøve det pågældende erhverv på det tidspunkt, hvor finansieringsstøtten kommer til udbetaling.
- Arbejdsgruppen konkluderer, at låntager ikke skal have mulighed for, at afskrive på den del af anlægsfinansieringen der er finansieret af det offentlige, ligesom den gradvise nedskrivning af lånet fra det offentlige ikke skal beskattes. Lignende forhold gør sig gældende indenfor henholdsvis fiskeri- og fåreholder-erhvervet.
Det er det, der vedrører hoteller og overnatningsfaciliteter.
Iværksætter indenfor turisterhvervet.
Projekter, som forestås af iværksættere indenfor turisterhvervet, har en væsentlig anden karakter end projekter, der etablerer overnatningsfaciliteter for turister. Iværksætternes projekter er normalt af et mindre omfang og kræver normalt en væsentlig mindre finansieringsstøtte. Endvidere er de indbyrdes meget forskelligartede.
Iværksætterprojekterne er afhængige af en enkelt person, der ofte kan have behov for bistand til, at udforme det endelige projekt og opgøre den fornødne finansieringsstøtte.
Finansieringsstøtten hertil bør derfor bevilges af et udvalg, der udpeges af Landsstyret og som kan arbejde på en smidig måde.
Der bør heller ikke være faste regler for finansieringsstøttens størrelse eller art. Den må fastsættes individuelt ud fra det enkelte projekts behov.
Og til slut, ansøgere bør have bopæl i Grønland for at øge sandsynligheden for, at projekterne får en vis levetid.
Forslag indenfor uddannelsesområdet:
Hele beskæftigelses- og uddannelsessiden er ligeledes en vigtig brik indenfor turistområdet. Det er nødvendigt, at der skabes forståelse for, at turisterhvervet i Grønland er tværfagligt og ikke nødvendigvis en uddannelsesaktivitet, der kan indpasses i det etablerede uddannelsessytem.
Derfor har Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning, i forlængelse af Landstingets vedtagelse af ”Den Turistpolitiske Redegørelse” ligeledes nedsat en arbejdsgruppe til udarbejdelse af forslag indenfor uddannelsesområdet i tæt samarbejde med centrale interessenter.
Arbejdsgruppens udredningsarbejde forventes, at pågå hen over efteråret 1996, hvorfor orientering i sagen kan forventes primo 1997.
Tidsplan:
Landsstyret er opmærksom på det forhold, at alle privat invstorer i øjeblikket er afventende og at der højst sandsynlig ikke vil blive foretaget nogen investeringer, før en finansieringsordning for turisterhvervet er vedtaget.
Landsstyret gør derfor høfligst tingets medlemmer opmærksom på, at en udsættelse af vedtagelsen om finansieringsstøtte til turisterhvervet, reelt vil forsinke turismeudviklingen med et helt år.
Landsstyrets indstillinger:
Under henvisning til de under forelæggelsesnotatet fremførte konklusioner har landsstyret udarbejdet vedlagte forslag til Landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet.
På baggrund heraf skal Landsstyret anmode Landstinget om, at ”Forslag til Landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet” går til udvalgsbehandling i Landstingets udvalg vedrørende turisme inden 2. behandlingen, efter at Landstinget har udtalt sig om forslaget.
Medlemsforslag:
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har stillet forslag om etablering af en erhvervsudviklingsfond, hvor iværksættere kan optage lavtforrentede lån.
Der er i dag mulighed for, at opnå iværksætterstøtte hos Erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S, idet Sulisa A/S betjener alle brancher indenfor erhvervslivet og har til formål, at behandle alle indkomne projektforslag, uanset om projektforslagene senere bliver implimenteret.
Sulisa A/S praktiserer således også rådgivning af iværksættere, der har forslag til et projekt.
Udover den gældende ordning hos Sulisa A/S glæder det mig, at kunne præsentere en kommende ordning for iværksættere målrettet for turistsektoren. Ordningen kan forventes at ikrafttræde i forlængelse af støtteordningen for turisterhvervet.
Landsstyret kan derfor ikke tiltræde forslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet om etablering af en ny erhvervsudviklingfond, idet det er Landsstyrets vurdering at dels SulisaA/S og den kommende pulje til iværksættere indenfor turisterhvervet på mange områder imødekommer iværksætternes behov i Grønland.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har endvidere fremsat forslag om de private næringsdrivende gives større muligheder for, at man kan skaffe vedvarende arbejdspladser.
Landsstyret arbejder naturligvis på, at skaffe vedvarende arbejdspladser og i den forbindelse er Landsstyret opmærksom på, at nogle typer omkostninger i virksomherne er med til, at vanskeliggøre rentabiliteten i nogle af virksomhederne. Landsstyret har netop derfor gennem en årrække gjort sig bestræbelser på, at imødekomme forbrugernes ønsker. F.eks. har Landsstyrets arbejde med takstnedsættelser på en række ydelser, såsom el, olie og benzin samt telefon allerede haft en positiv effekt på såvel den almindelige forbrugers som virksomhedernes økonomi.
Landsstyret ser således løbende på alle muligheder, der kan iværksættes, netop for at skaffe vedvarende arbejdspladser og arbejder også nu med muligheden for nedsættelse af selskabsskatten.
Landsstyret mener derfor, at de af Hr. Anthon Frederiksen rejste ønsker allerede tilgodeses i forhold til de private næringsdrivende.
Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overlade ”Forslag til Landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet” til Landstingets og udvalgets velvillige behandling.
Og vi går over til partiernes ordførere.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut
Fra Siumut tror vi på og vil altid støtte Landsstyrets satsning på en fortsat udvikling af mulighederne for turisme som det tredje af de tre hovedsøjler i den økonomiske politik.
Vi kan ikke lægge skjul på, at vort land er verdens største ø beliggende i det højarktiske uvejsomme område, ligesom gemt af vejen, som naturens skattekammer. Landet rummer utal af øer, fjelde, fjorde, søer, endeløse strande, elve, storis, indlandsisen, isfjelde, snemasser, stenmasser, sandmasser, stejle klippeformationer, rigt fugleliv, masser af sæler og hvaler, rigdom fiskerigdom, rensdyr, moskusokser, får, masser af forskellige af insekter, småfugle, menneskene i by og bygd ca. 55.000 og det er Grønland.
Den stadigt vekslende natur gennem årstiderne, som man aldrig kan blive træt af, om sommeren når jorden grønnes med duftende blomster, efterårets farvepragt med nordlys dansende på himlen, den snehvide vinter, det dejlige forår, hvor bække og elve klukker og baner sig vejen igennem dejlig fuglsang, i sandhed føler man sig lykkelig over, at have et sådant land. Derfor giver landets storslåede rene, friske og smukke natur gode muligheder for udvikling af turisme og det må vi udnytte dygtigt.
Da Landsstyremedlemmet Peter Grønvold Samuelsen forelagde en grundig turistpolitisk redegørelse under forårssamlingen 1996, fremsatte Landstinget en række ønsker til initiativer. Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret nu forelægger en meget velarbejdet konkretisering af et af de ønsker, som vi fremsatte dengang. Det vil give mulighed for deltagelse fra en bredere vifte af befolkningen i forbindelse med videreudviklingen af turisterhvervet og dette hilser vi fra Siumut velkommen som et skridt, der baner vejen for den videre udvikling.
Greenland Tourism A/S har forelagt en velfunderet turismestrategi for 1992 - 95. Strategien taler om 16.000 turister i 1996, og skal tallet blive større i det kommende år, kommer vi ikke udenom forøgelse af antallet af overnatningsfaciliteter og det må vi have råd til. Når store erhvervsvirksomheder, der skal kunne gøres rentabelt skal opstartes er det altid forbundet med store investeringer, hvis man skal sikre rentabiliteten i den sidste ende. Der har også været foretaget store investeringer indenfor fiskerierhvervet. Skal der ske videre udvikling indenfor turisterhvervet må vi på samme måde indrømme, at der er behov for store investeringer i opstartsperioden. Skal det lykkes, at drive et godt turisterhverv, er vi i Siumut sikrer på, at følgende er nødvendige:
Udbygning af overnatningsfaciliteterne
En velkoordineret trafik system
Anskaffelse af godkendte turisttransportmidler
Gennemførelse af uddannelse af outfitterguides, og anden arbejdskraft, der skal servicere turisterne.
Fra Siumut har vi under forårssamlingen givet udtryk for ønsket om iværksættelse af sådanne initiativer som bistand til iværksættelse af turistområdet. Og vi er glade for, at Landsstyret her ved efterårssamlingen forelægger en helt igennem velarbejdet dokument. Helt i overensstemmelse med, hvad Landsstyret lovede dengang. Her tænker vi på etableringen af et selvstændigt fond, hvorfra man kan søge lån. Derigennem kan man komme over private investorers tilbageholdenhed i dag, ligesom man må regne med, at en sådan fond vil animere flere personer til at drive virksomhed indenfor turisterhvervet.
Det er glædeligt, at stadig flere kommuner forstærker deres indsats for at fremme turismen. Fra Siumut, betragter vi det ikke mindst som noget smukt og støtteværdigt, at der etableres flere og flere selskaber, som kan drives med deltagelse af private organisationer. Skal turismens videreudvikling sikres, er det nødvendigt, at det offentlige træder hjælpende til. Vi lægger megen vægt på skabelse af flest mulige varige arbejdspladser.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landsstyrets planer om etableringen af en fond. Vi forstår, at der er lagt op til udarbejdelse af lovgrundlag således, at der kan ydes et rente- og afdragsfrit lån, der gradvist nedskrives over en 20 årig periode.
Det er også ønskeligt, at der er mulighed for hurtigere afvikling af lånet i tilfælde af uventede god omsætning.
Vi er enige i forslaget om, at fonden stiftes af Hjemmestyret, med midler fra Landskassen og at fondens midler placeres således, at der kan opnås bedst mulig afkast.
Vi er også enig i, at Landsstyret holder kontrol med fonden og at der nedsættes et udvalg, der skal bedømme låneansøgningerne. Med disse bemærkninger støtter vi det forelagte, som er meget velgennemarbejdet.
Vi er enig med Landsstyret i, at det forelagte behandles i det nye Turistudvalg.
Vi skal benytte denne lejlighed til at takke alle, der har medvirket ved udarbejdelsen for et godt og grundigt arbejde.
Vi ønsker et fortsat godt resultat indenfor det nye spændende erhverv, turisterhvervet.
Skal det sikres, at turisterne kommer igen og igen, må vi alle være med til at udvise en kundevenlig holdning.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Turisterhvervet er et af de største erhverv globalt og udviklingen af dette erhverv er startet i Grønland med henblik på at udvikle det til at være et af hovederhvervene, med forhåbning om en omfattende økonomisk gevinst.
Grønland kan give verdenen noget ekstraordinært ved sit spændende og smukke natur, og landet er så stort, at det kan give gode kreative oplevelser samt en natur, der i dag er en sjældenhed, hvad angår renhed.
Vi har allerede erfaring med, at velorganiserede turisme kan give eksistensgrundlag og beskæftigelse til mange. Det indebærer også, at flere kulturer kan mødes i turismesammenhæng og vor egen særegne kultur kan være et af de gode redskaber i denne forbindelse.
Turimeerhvervet er et erhverv, som er meget forskellig fra andet erhverv. Her drejer det sig om mennesker, som ved at møde andre, i andre lande kan få en oplevelse, som er berigende for mennesket.
Vi vil henstille, at vi fortsætter vor egen særegenhed fra gammel tid med at være imødekommende overfor andre mennesker og fortsætter med vores gæstfrihed i særdeleshed og for de kommende turister.
Derfor er det vigtigt med en koordinering, gældende generelt for hele landet, idet nogle kommuner end ikke har turistinformationsmedarbejdere i dag.
Vi mener i Atassut, at alle kommuner bør have turistkonsulenter, da det er nødvendigt med en bred turistkampagne.
Vi har tidligere her i salen truffet beslutning om, at grundlaget for turisme skal være i orden, hvad en god betjening af turister og gode overnatningsfaciliteter angår. Der har været truffet beslutning om, at der skal arbejdes for at opnå turisthovedkontor med fire regioner nemlig, syd, midt, Disko-bugten, nord- og østregionen. Om denne model havde været ført i livet, ville vi i Atassut gerne vide.
Vi mener i Atassut, at det er nødvendigt med en afdeling i Østgrønlands største by nemlig i Tasiilaq, ikke alene af hensyn til de stigende antal turister i byen, men idet Tasiilaq kan yde stor støtte til at fremme turismen til Ittoqqortoormiit og Qaanaaq.
Som mange er bekendt er Tasiilaq en foregangsby, hvad turismearbejdet angår, ikke mindst på grund af det store arbejde, som en privat erhvervsmand har ydet.
Vi mener i Atassut, at man ved at drage nytte af de gode erfaringer, man har høstet, kan man nå gode resultater i Ittoqqortoormiit og Qaanaaq.
Hvis man skal kunne drage nytte af turister i indtjeningen, må man have et organiseret udbud af turistvarer og skal man opnå kvalitetsvarer, må den side også være i orden.
I dag har vi ingen koordinerede kunsthåndværkerorganisation.
Atassut mener, at vi har behov for en kunstkonsulent for hele landet, som kan være med til at udvikle kvalitetsvarer til turister ved udnyttelse af vore egne råvarer.
For at kunne sikre gode faciliteter, som gode overnatningsfaciliteter, hilser vi Landsstyrets planer med hensyn til at åbne muligheden for tilskud til igangsættere velkommen og anser det for et godt initiativ, som vil medvirke til at opnå bedre resultater i betjeningen af turister.
Landsstyrets udpegning af en bestyrelse for at sikre fondens formål, går Atassut ind for, idet man derigennem vil sikre repræsentation fra hotel- og restaurationsvirksomhed i Grønland, idet Atassut er sikker på, at iværksætterne derigennem vil kunne drage fordel af hotelejernes erfaringer.
I bestræbelserne for at opnå varige arbejdspladser i Grønland, kan vi ikke komme udenom en velorganiseret finansieringsfond, som giver tilskud til iværksætterne.
Erhvervsvirksomhederne i Grønland bør klart kunne se, hvilke muligheder, der findes for at iværksætte en virksomhed.
I dag bør vi forlade mange ressourcekrævende små enheder, som hver især arbejder med at fremme erhvervsmuligheder og nye arbejdspladser, og som medfører ressourcespild, idet vi ved, at samarbejdet gøres stærkt.
Vi anser det for vigtigt i Atassut, at hoteller, som drives af private erhvervsfolk, ikke konkurreres ud af for eksempel højskoler, som oppebærer tilskud fra Hjemmestyret.
Hvis vi skal give de private en chance, vil vi her ønske, at man først udnytter alternative muligheder, efter at hotellerne har været fuld besatte.
Ved et samarbejde med hoteller og højskoler, kan vi opnå ordninger, uden tvisteligheder.
I takt med udviklingen af turismen i Grønland, kan vi ikke undgå uddannelse af turistmedarbejdere.
Vi er her glade for, at Landsstyret allerede er i gang med uddannelsesprogrammer.
Vi håber, at mange unge med interesse vil deltage i denne uddannelse.
Med hensyn til, at forslag fra Landstingsmedlemmet Anton Frederiksen allerede er besvaret
af Landsstyremedlemmet, tager vi besvarelsen til efterretning uden yderligere kommentarer.
Med disse bemærkninger, går vi ind for, det af Landsstyret fremlagte initiativer, samt finansieringsstøtte til turisterhvervet. Og vi skal takke Landsstyret for, at de har været positivt lydhøre, i forhold til vores forslag.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi er alle enige om, at målet med turimeudviklingen er, at det skal komme hele landet til gode og ligeledes er vi enige om, at vi vil være med til at støtte op omkring de turismerelaterede initiativer, som tages af folk her i Grønland.
Det er også vigtigt og udtalt mål, at så mange mennesker som muligt bør inddrages i turismearbejdet.
Uanset hvor i verden, man er turist og besøger et fremmed land, glæder man sig til at møde landets befolkning, til at lære menneskene at kende, måske endda til at etablere venskaber, forstå kulturen, smage på maden, kort sagt, er man spændt på de ting, som er forskellig fra det, som man selv kommer fra, og det er de ting, som man glæder sig til at stifte bekendtskab med og rejser ud for. Sådan forholder det sig også med de turister, der rejser til Grønland.
En generel bemærkning fra Inuit Ataqatigiit er derfor, at det er ovenstående områder, vi skal tage udgangspunkt i, med hensyn til videreudvikling af turismen.
Vi har tidligere drøftet de store dyre tiltag, som for eksempel Apussuit og passagerbåden Disko, nu er turen kommet til de initiativer, som er mindre omfangsrige og mindre kapitalkrævende.
Vi forstår formålet med lovforslaget er, at der skal åbnes op for støtteadgang for sådanne mindre initiativer og at der ikke kun sigtes til forøgelse af hotelkapaciteten, altså overnatningsfaciliteter som hytter, teltcamps, og lignende omfattet af lovforslaget.
Vi tror, at en fornuftig forvaltning og styring, som følge af denne ny lov, ville kunne give de mange afventede iværksættere et tiltrængt skub.
Vi skal opfordre til de nye muligheder, når loven er vedtaget, offentliggøres i hele landet, sådan at alle interesserede iværksættere kan få at vide, hvilke nye muligheder, de har fået. Det bør også her understreges, at iværksættere indenfor turismen har stort behov for rådgivning og ikke mindst er der behov for koordinering af tiltagene på landsplan således, at vi får etableret det nødvendige samarbejde og et varieret udbud af produkter. Disse arbejdsopgaver falder alle naturligt indenfor Greenland Tourism A/S´s opgaver.
Vi ønsker Landsstyremedlemmets redegørelse for, hvor mange penge, man har tænkt sig at foreslå afsat til det formål lovens bestemmelser omfatter, idet alle pengebeløb i redegørelsen er markeret med to krydser. Vi mener, at der er behov for på allerede nuværende tidspunkt at melde ud, hvor meget, der vil blive brugt på ordningen.
Med hensyn til en opgørelse af det nøjagtige antal af turister i Grønland sammenholdt med målene, forstår vi, at der er problemer med opgørelsesmetoderne og at der iøvrigt er uenighed om antallet.
Vi skal opfordre Landsstyret om, i samarbejde med de berørte selskaber at sørge for, at et så vigtigt planlægningsredskab, som en opgørelse af antallet af turister er, udføres på en betryggende måde.
Vi har nogle enkelte spørgsmål til de konkrete lovforslag.
1. Tre af medlemmerne i den foreslåede bestyrelse for den foreslåede fond er navngivet. Vi vil gerne spørge om, hvorledes de resterende to medlemmer ønskes udpeget.
2. Ifølge § 10 stk. 5, kan Landsstyret fastsætte regler for udvalgets virksomhed. Det drejer sig her om et udvalg, der skal administrere finansieringsstøtten til iværksættere.
Vi skal spørge, om Landsstyret har planer om, at fastsætte sådanne regler. Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt, især når det drejer sig om pengesager, at udarbejde regler, så man kommer eventuelle problemer i forkøbet.
3. Med hensyn til § 12, skal vi spørge, hvor stærkt Landsstyret har tænkt sig at håndhæve bestemmelsen om kravet om gældfrihed.
Vi skal til sidst meddele, at vi tilslutter os indstillingen om, at lovforslaget overgår til udvalgsbehandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat konstaterer, som vi tidligere her i Landstinget har taget principbeslutning om, at økonomien kommer til at hvile på tre søjler, for det første; en fortsat udvikling og tilpasning af fiskeriet.
For det andet; en forstærket indsats for udvinding af råstoffer og mineraler.
Og for det tredje; en fortsat udvikling af mulighederne for turisme.
Vi husker overskriften, turismeplanen for Grønland 1991 til år 2005, som var beslutningsgrundlag for udvikling af Grønlands turisme til et hovederhverv. Som et resultat af debatten blev senere født Greenland Tourism A/S som hjemmestyrets væsentligste udviklingsinstrument indenfor turismen. Et sådan tiltag førte til et oplæg til løsning af dimensionsproblemerne på følgende områder: Overnatningsfaciliter, flykapacitet såvel til som i Grønland, kvalificeret hjemmehørende arbejdskraft, oplevelseselementer og investeringsparathed.
Akulliit Partiaat gik med til indholdet af fremtidens målsætning for turisterhvervet nemlig en valutaindtjening til samfundet på omkring 500 millioner kr. om året fra år 2005. Udbygning af en turistbranche som miljømæssigt og kulturelt er forsvarligt, og opbygningen af en lokal kompetence der sikre den størst mulige beskæftigelseseffekt.
Som bekendt tiltrådte Landstinget redegørelsen enstemigt og godkendte den fremtidige målsætning og iværksatte en række initiativer. Blandt andet følgende ting: Udarbejdelse af konkrete finansieringsforslag for turistsektoren i forslaget til finansloven for 1997 o.s.v.
Akulliit Partiaat støtte enhver form for lettelser for private virksomheder, og er helt enig i konklusionerne blandt andet, at investeringer i hotelbranchen ikke er rentable uden offentlig tilskud, hvorfor blandt andet følgende tiltag må foretages:
Tilskudsstørrelse skal ud fra gennemsnitsbetragtning være på 40%. Finansieringsstøtten ydes som et rente- og afdragsfrit lån, der gradvis nedskrives over en 20 årige periode. En selvstændig fond skal administrere Finansieringsstøtten, og endelige ligestillelse af grønlandske og udenlandske investorer.
Vi støtter også iværksættere indenfor turisterhvervet samt forslag indenfor uddannelsesområdet.
Trods hjemmestyrets garantier for at turisterhvervet skal være en af grundpillerne i erhvervspolitikken, konstatere Akulliit Partiaat, at erhvervslivet stadigvæk er afventende, hvad der sandsynligvis skyldes alt den snak om, at give de private en chance. Vi går ud fra, at det i de mulige private investorers øjne i tidens løb har vist sig alt for få tiltag, der er ført ud i livet i forhold til forventningerne. Hvorfor Akulliit Partiaat anbefaler en finansieringsordning for turisterhvervet i højest mulig omfang, og som hurtigst muligt bliver vedtaget og træder i kraft. Kun på den måde kan vi så tillid mellem erhvervslivet og de politiske ansvarlige, som siden har vist kan være tunge at danse med.
Akulliit Partiaat mener stadigvæk, som da vi kommenterede turistpolitisk redegørelse, forårssamlingen 1996 punkt 19, at de overordnede målsætninger ved turismen skal være følgende: at skaffe valuta til Grønland, turisme er et eksporterhverv, vi eksportere oplevelser, og at skabe beskæftigelse i Grønland.
Vi mener stadigvæk, at en satsning på turismen ikke måske på bekostning af en opslidning af miljøet eller en nedgørelse af vores kultur. Det skal være en forudsætning for fortsat udvikling af turismen i Grønland.
Under selv samme omtalte debat gav vi udtryk for vores bekymring over om de i redegørelse i forbindelse med forårssamlingen 1996 omtalte gevinster er reelle, og mente at dette er vigtigt at få afklaret, før man kan beslutte hvilke investeringer som vil være rimelige for at nå de opstillede mål.
Akulliit Partiaat mener, at der i dag i forslaget om finansieringsstøtte er imødekommet en del af vores ønsker: Med disse bemærkninger går vi ind for forslaget, og skal indstille at de går over til behandling i de relevante udvalg.
Anton
Frederiksen, Kattusseqatigiit
Fra Kandidatforbundet finder jeg det meget vigtigt, at private næringsdrivende gives endnu større muligheder. Derfor er det ikke for mig eller Kandidatforbundet et spørgsmål om, hvorfra eller fra hvem forslagene kommer. Det vigtigste er, at private næringsdrivende eller de der vil nedsætte sig som private får bedre muligheder, og derfor er det meget glædeligt, at Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning endelig er kommet med et forslag om der giver de private muligheder indenfor dette erhverv.
Fra Kandidatforbundet støtter jeg lovforslaget fuldt ud, og vil henstille, at der forinden lovforslagets andenbehandling giver mulighed for drøftelse i Landstingets turismeudvalg om mulighederne for, at støtten også vil kunne anvendes ikke alene til opgørelse af hoteller eller andre turistovernatningsfacilliteter, da der derved ikke mindst skabes mulighed for at yde rentefrit støtte.
Der er jo mange muligheder indenfor turismeerhvervet, og da alle ansøgerne om støtte til erhvervet næppe alle vil søge støtten til opførelse af hoteller eller bygning af andre turistovernatningsfaciliteter.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at lovforslaget inden anden behandlingen går til indgående drøftelse i Landstingets turismeudvalg.
Peter
Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.
På Landsstyrets vegne takker jeg for de indlæg, der har været fra samtlige ordfører, og den fulde støtte de giver vores forslag om finansieringsstøtte til turisterhvervet. Alle de smukke ord der er blevet sagt, blandt andet fra Siumut, hvor man takker alle der har været med i det forberedende arbejde. Denne tak vil vi viderebringe.
Lovforslaget vil blive behandlet i Landstingets nye turismeudvalg.
Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit var inde på, at der var et eller andet udvalg, men det er altså turismeudvalget der er tale om.
Jeg skal komme med nogle korte kommentarer, til de forskellige indlæg og spørgsmål der har været.
Først spørgsmål fra Jakob Sivertsen om hvor mange turismeafdelinger der er blevet etableret langs kysten. Der findes et aktieselskab i Sydgrønland hvor folk og selskaber er medejere. Det samme er tilfældet i Sisimiut, Kangerlussuaq og som bekendt også i Tasiilaq, hvor blandt andet kommunen er med. Der er et samarbejdsorgan i Diskobugten, hvor de indvolverede parter mødes tre gange om året. Der findes turistkontorer de enkelte steder. Det vil sige, generelt set skal det siges at det ikke er noget Landsstyret har etableret, men det er folk og virksomheder selv der har etableret dem.
Med hensyn til Jakob Sivertsens indlæg omkring husflid er jeg fuldstændig enig med. Jeg skal også fra Landsstyrets side udtale, at jeg har planer i mit Landsstyreområde, omkring hvilke initiativer der kan udføres på dette område. Der har været forskellige initiativer i de senere år. Nogle gange lykkes det andre gange stopper de. Men en ting har jeg bemærket, at der findes folk her i Grønland langs kysten som går meget op i dette arbejde, som ikke blot venter på at man gør et eller andet fra centralt hold, men at man på eget initiativ arbejder på at forbedre Grønlands husflid, salgsmuligheder og markedsmuligheder. Jeg mener, at det er vigtigt, at alt dette bliver formaliseres, men uden at det skal gå ud over dem der i forvejen arbejder med disse ting.
I disse dage er der kursus i Illorqortoormiut finansieret af Socialdirektoratet med deltagelse fra en hel del.
Og så omkring Jakob Sivertsens indlæg omkring højskoler som ikke bør kunne konkurrere med hotellerne. Det er på sin plads, at udtale sig på den måde, men min holdning og Landsstyrets holdning er, at de initiativer som man selv har iværksat ikke bør styres ovenfra. Jeg ved hvad man tænker på her, men jeg ved, at man i de senere år i Sulisatut højskolia har haft og har turismeaktiviter.
Kuupik Kleists indlæg om hvilke ting turisterne gerne vil se. Udtagelsen er jeg enige i. Jeg mener, at vi også bør være aktive omkring disse forhold, således at turistarrangørene også er opmærksomme på dem. I forbindelse med turistmessen i Island for nylig, mødtes jeg med over 30 turismearrangører, og der kunne jeg fornemme og høre, at det har været et stort fremskridt for dem der arbejder med turismen og har arbejdet med det i løbet at en kort årrække, hvor de er blevet dygtigere og de har udviklet sig. De vil gennemføre det, vi gerne vil opnå.
Lovforslaget omfatter spørgsmålet om finansiering, Overnatningsfaciliter og omkring iværksættere og uddannelse. Da efterlyser man kampagner. Det er jeg enig i.
Med hensyn til beløbsstørrelse, erhvervsudviklingsmidler da har man sagt 20 millioner kr. Man har i den senere tid drøftet beløbene, og Landsstyrets mål i den forbindelse er, at der afsættes 15 millioner kroner til hotelaktiviteter og til iværksættere 3 millioner kroner. Det vil sige i alt 18 millioner kroner. Med hensyn til næste år og budgetoverslagsårene har vi afsat 40 millioner i 1998 og 60 millioner i 1999. Alle beløbene skal ikke tilfalde turistsektoren særskilt, men hvis man godkender lovforslaget så er det hensigten, at der skal afsættes midler til disse formål.
Kuupik Kleist var også inde på spørgsmålet om, at de udarbejdede rapporter om retninger. Omkring registrering har vi overført 300.000,-kr. til Grønlands Statistik med henblik på registrering af turister i Grønland således, at vi får et større overblik over hvor mange turister der kommer til Grønland.
Omkring spørgsmål om bestyrelsessammensætning, er det muligt at der skal være 5 bestyrelsesmedlemmer, og der skal jeg henvise til bestemmelserne desangående 3 personer skal udpeges af interesseorganisationerne og 2 af Landsstyret, i alt 5.
Så var der spørgsmål om bestyrelsen ligesom regelfastsættelsen, der vil Landsstyret udarbejde forslag herom. Med hensyn til spørgsmålet omkring gældfrihed som står i § 12, skal det forstås således, at personer som har gæld til det offentlige, eller som er kommet i restance, så er det dem man tænker på i denne sammenhæng. Men med hensyn til virksomhedsejere som har forskellige gæld, betaler de af på gælden i henhold til praksis, så er det ikke dem man vil ramme, men det er dem der selvforskyldt er kommet i restance.
For at gøre det kort, skal jeg til slut sige til ordføreren for Akulliit Partiiat Bjarne Kreutzmann, at jeg takker ham for hans støtte, men jeg vil gerne kommentere hans udtalelser om tilbageholdenhed fra dem der gerne vil bygge hoteller hvor man siger, at man måske ikke har den fornødne støtte fra Landsstyret. Det mener jeg ikke er tilfældet. Jeg ved selv at der er flere der er parat til at bygge hoteller. Jeg kan godt forstå at de venter på de her bestemmelser bliver vedtaget. Selvfølgelig, de har indtil flere gange sagt, at det er svært med at danse med Landsstyret. Måske er det set ud fra et synspunkt, men vi har en enorm god kontakt med selvstændige erhvervsdrivende. Vi har et godt forhold til dem.
Jeg takker ligeledes for Kattusseqatigiit´s støtte. Generelt set så takker jeg meget for, at man støtter lovforslaget.
Mødeleder:
Udover ordførerne er det Ander Andreassen.
Anders Andreassen, Siumut:
I redegørelsens side 4, står der nogle konklusioner hvor der først står, at investering i hotelbranchen ikke er rentabelt uden et offentlig tilskud. Det kan der være noget rigtigt i fordi, i en opstartsfase kan man stille spørgsmålstegn ved en eventuel rentabilitet, men i dag er der hoteller som drives med overskud. I den forbindelse vil nænve to hoteller nemlig, Hotel Ammassalik som er i Østgrønlands største by Tasiilaq, den har igennem flere år ikke fået offentlig tilskud, men ejerne og medarbejderne har godt tag på driften af hotellet således, at de driver den på en forsvarlig måde og ovenikøbet med overskud. Og som det andet vil jeg nævne Hotel Arctic i Ilulissat hvor de stabile og dygtige medarbejdere og ved at direktøren er en god forretningsmand således, at han har vendt den underskudsgivende forrretning til en overskudsgivende forretning. Disse personer må vi takke for deres ihærdige arbejde. Hvis man i disse dage skal have et hotel må man være stædig og have arbejdsiver sålænge konkurrencen bliver større bliver opgaven også sværere at løse for de potentielle mennesker som kunne tænke sig at starte et hotel.
Jeg er glad for at det er blevet fremlagt på denne måde således, at vi kan støtte disse mennesker som gerne vil starte et hotel op.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit:
Jeg skal takke landsstyremedlemmet for hans svar til mit indlæg. Jeg skal undskylde, at jeg har overset at vi har nedsat et turismeudvalg.
Jeg vil gerne uddybe det jeg har sagt på vegne af partiet fordi det fremgår lidt uklart.
Når man træffer turister, så er det de efterlyser og som vi kan være lidt flove over at turister møder en masse ikke-grønlændere som yder service overfor dem, måske især i Nuuk hvor de spiser ikke grønlandske delikatesser. Når man er turist, så vil man gerne opleve det pågældende lands skikke, så vi bør opfordre dem til at ansætte grønlandske medarbejdere og at de skal sørge for at turisterne også smager de grønlandske delikatesser.
Med hensyn til serviceorganer her i Nuuk er de fleste desværre ikke grønlændere. Der er enkelte unge som har dygtiggjort sig men er måske overflødige. Men vi skal også lige kommentere Atassut´s indlæg omkring udtalelsen om at Højskoler ikke bør konkurrere med hotellerne. Jeg er enig med landsstyremedlemmet at når han siger, at vi bør konkurrere fordi der kommer bedre tilbud på denne måde. Det vil da styrke konkurrerencen. Jeg ved også at højskolerne på denne måde også sparer tilskud fra det offentlige, altså turisterne vil jo ikke allesammen bo på hotel, nogen af dem er tilfredse med et lille værelse hvor de kan sove.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Det er glædeligt, at landstingsmedlemmerne har vilje til med henblik på at støtte de private erhvervsdrivende og igangsætterne støtter forslaget her således, at de også viser en god samarbejdsvilje i landstinget og de private erhvervsdrivende.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Jeg takker først for landsstyremedlemmets bemærkninger til mit ordførerindlæg og jeg vil også tilføje, at jeg er glad for at man laver et selskab som støtter de områder som altid har støttet. Det Kuupik Kleist også var inde på er de i A mindre bemidlede A turister, dem vi kalder for rygsækturisterne, og det er som regel de unge mennesker. Det bliver jo netop denne gruppe som når de har fået deres uddannelse og efter de har stiftet familie og såfremt de har haft gode oplevelser så vil de komme igen med deres familier.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Jeg kan godt forstå, at mine bemærkninger omkring højskolerne ikke skal konkurrere med hotellerne. Jeg kan godt forstå, at i år 1997 skal tilgå et tilskud på 10,3 mio.kr. til højskoler, derfor synes vi at det ikke er på sin plads at en offentlig tilskudsgivet forretning har bedre muligheder for at etablere sig. I den sammenhæng skal jeg understrege at vi skal give tilskud til hoteller, og skal den ordning lykkes, vil det også influere i at højskolerne også ser mulighederne hvor vi så får indført en ordning vi kan administrere ordentligt. Det er derfor vi har fremlagt denne anmodning. I Atassut lægger vi vægt på, at turisterne i Grønland skal nyde godt af den vi selv kan yde her fra landet. Inuili ejes af hjemmestyret og den producerer meget gode fødevarer, og jeg synes at man kan samarbejde med Inuili i denne sammenhæng.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning, Siumut:
Det er korrekt at Inuili har arbejdet godt i den tid den har eksisteret og den vil fortsat også gøre det godt fremover, og i forbindelse med behandlingen af finansloven har vi forslag om at man fremmer yderligere tilskud til Inuili.
Jeg synes ikke, at der er det helt store uoverenstemmelser mellem vores snak om de to højskoler. De to højskoler der i Grønland i dag får tilskud fra det offentlige ud fra det synspunkt, at de skal drive oplysning og undervisning. Og det sker hovedsagelig i vinterperioden hvor der ikke sker en så stor en turisme. Højskolerne har så i sommerperioden mulighed for at arrangere konferencer og andre arrangementer, også i turistmæssig sammenhæng, men ligesom Kuupik sagde, at de skal også få mulighed for at få indtægter ved siden af. Jeg synes ikke at der er nogen store uoverensstemmelser med de ting. Alle skal være med til at løfte et godt formål og jeg håber at, alle vil give plads til flere pladser i og med at der kommer flere turister.
Mødeleder:
Således er punkt 38, forslag til landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet, 1. behandling færdig nu. Og inden det går videre til 2. behandlingen vil det gå til behandlingen i turistudvalget. Og vi går videre til punkt nr. 55.