|
Dagsordenens punkt 39-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke:
På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om uddannelse af socialrådgivere. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af direktoratet for Kultur , Uddannelse og Kirke i juni 1995 som bl.a. havde til opgave at udarbejde et forslag om en revideret socialrådgiveruddannelse.
Arbejdsgruppen er sammensat af representanter fra socialrådgiveruddannlesen, personaledirektorat Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked , Nuuk Kommune , KANUKOKA, socialrådgivernes fagforening, de socialrådgiverstuderende og Direktoratet for Kultur , Uddannelse og Kirke.
Arbejdsgruppens forslag er sendt til høring i relevante institutioner og organisationer for eksempel Socialrådgiveruddannelsen, Ilinniarfissuaq, Lærerforbundet i Grønland, Grønlands Lærerforening, Undervisningsministeriet, KANUKOKA, Socialrådgivernes fagforening, Socialpædagoguddannelsen og Tjenestemands- og overenskomstansattes centralorganisation i Grønland.
Kommissoriet for arbejdsgruppen foreskriver, at arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i en målsætning om, at uddannelserne (i Grønland generelt) skal have en kvalitet og et niveau, der giver erhvervs- og studiekompetence i Grønland og i Skandinaviske lande. Kommissoriet forudsætter endvidere, at forslaget omhandler en ændring af reglerne vedrørende socialrådgiveruddannelsens formål, optagelseskrav, uddannelsens indhold og omfang, prøver samt efteruddannelse. Endvidere blev det påpeget, at formålet med en revision af nugældende landstingsforordning er at styrke elevforudsætningerne, sikre sammenhænge i uddannelsessystemet og sikre uddannelsen en bedre kvalitet.
Den nuværende landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser er fra 1989. Ved denne forordning samledes uddannelsen af lærere, socialrådgivere og socialpædagoger under Ilinniarfissuaq i et administrativt fællesskab. Hensigten var at smidiggøre de almindelige arbejdsgange, samt sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer omkring administrationen, lærere og lokaler.
Landsstyret foreslår på baggrund af en redegørelse fra 1992 udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, og Forskning, samt et udtalt ønske fra Socialrådgiveruddannelsen, at uddannelsen løsrives fra det administrative fællesskab under Ilinniarfissuaq. Blandt andet som følge at den administrative løsrivelse er det endvidere fundet hensigtsmæssigt, at landstingsforordning om uddannelse af socialrådgivere skal herefter ske ved Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfianni (ISI), og ISI skal have en selvstændig styrelse, ledelse og administration.
Endvidere foreslår Landsstyret den nugældende landstingsforordning ændret på en række punkter, hvoraf jeg vil nævne de væsentligste ændringer her.
- Landsstyret foreslår, at de nedsættes et uddannelsesråd for socialrådgiveruddannelsen. Uddannelsesrådet skal være rådgivende vedrørende socialrådgiveruddannelsen, og skal kunne afgive indstillinger til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Endvidere skal uddannelsesrådet være klageinstans for beslutninger truffet af rektor om bortvisning af studerende. Herudover skal uddannelsesrådet træffe beslutning om dispensationer i personssager vedrørende studerende, træffe beslutning om godkendelse af praktikpladser og godkende ansøgere til uddannelsen, som ikke har en gymnasial uddannelse.
- Landsstyret foreslår, at uddannelsen forlænges med 2 år således, at dens samlede varighed når op på 32 år, Dette hovedsageligt foreslået for at give uddannelsen en bedre kvalitet. Den øgede studietid påtænkes anvendt på den måde, at de samlede timeantal bibeholdes, men udstrækkes over 32 år. Hermed sikres, at de studerende får mere tid til forberedelse, hvilket forventes at øge afgangsniveauet fra uddannelsen.
- Forslaget indeholder desuden en skærpelse af adgangskravene. Landsstyret foreslår, bestemmelsen, idet det er fundet hensigtsmæssigt, at optagelsesbetingelserne på socialrådgiveruddannelsen ligger på linie med andre videregående uddannelser. Endvidere forventes de skærpede optagelseskrav at medføre et øget afgangsniveau fra uddannelsen.
- Landsstyret får bemyndigelsen til at fastsætte regler for afholdelse af interne prøver på ISI. Bemyndigelsen til Landsstyret har til hensigt at give Landsstyret mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af én intern prøve på 2. semester, Prøven skal fungere som en stopprøve, hvilket betyder, at den skal være bestået før oprykning til 3. semester kan ske. Formålet med bestemmelsen er at øge afgangsniveauet fra uddannelsen.
- Forslaget indeholder endvidere pligt for ISI til at udarbejde en studieordning, og endvidere en bemyndigelse til Landsstyret, hvorefter det kan fastsætte regler for indholdet af studieordningen. Formålet med bestemmelsen er, at sikre en vis ensartethed og kontinuitet i uddannelsen fra år til år, på trods af læreudskiftninger mv, samt give de studerende et overblik over, hvordan uddannelsen er sammensat og hvad de enkelte semestre indebærer.
- Indholdet af uddannelsen vil ikke blive væsentligt ændret. Den fælles basisperiode falder bort, og der udbydes et nyt fag: ”kultur og identitet”.
Landstingsforordningen foreslås ikraftsat for studieåret 1997/98.
Idet der iøvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger overlades forslaget hermed til landstingets velvillige behandling. Samtidig indstilles, at forslaget behandles i Landstingets udvalg for Kultur og Uddannelse inden 2. behandlingen.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
Fra Siumut giver vi vores principielle støtte til det forelagte forslag til landstingsforordning om uddannelse af socialrådgivere, og skal knytte følgende bemærkninger til forslaget.
Vi er tilfredse med, at arbejdsgruppens forslag har været sendt til høring hos relevante institutioner og organisationer.
Arbejdsgruppens forslag viser, at arbejdsgruppen har efterlevet sit kommissorium som går ud på at tage udgangspunkt i en målsætning om, at uddannelserne i Grønland skal have en kvalitet og niveau der giver erhvervs- og studiekompetence i Grønland og i de Skandinaviske lande.
Samtidig skal man sikre sammenhænge i uddannelsessystemet, og sikre uddannelsen en bedre kvalitet samt styrke elevforudsætningerne. Alt dette støtter vi fuldt ud fra Siumut. Med hensyn til socialrådgiveruddannelsens store betydning, må man støtte den foreslåede skærpelse af adgangskravene, samt forlængelse af uddannelsen således, at dens samlede varighed når op på 3 2 år. Vi er tilfredse med, at der foreslås indført et nyt fag: ”kultur og identitet”, idet en person som er solidt forankret i sin kultur og er bevidst om sin identitet har bedre forudsætninger for at virke for sine medborgere.
Fra Siumut er vi glade for forslaget om nedsættelse af et uddannelsesråd da dette vil sikre et godt og indholdsrigt uddannelsesforløb. Efter uddannelsesforløbets afslutning påtænkes, at der nedsættes et opgaveudvalg hvilket vi i Siumut anser for givet som for eksempel for følgende fag; person, familie og arveret, forvaltningskundskab, teorier og metoder i socialt arbejde, og socialret.
Fra Siumut lægger vi vægt på, at der forefindes personale der er veluddannet til at tage sig af personer, der er ramt af dødsfald eller andre ulykkelige omstændigheder. Vi skal med glæde nævne, at der på kysten er stiftet foreninger hvor medlemmerne mødes og sammen drøfter den ulykkelige situation, som de er kommet ind i. Derigennem styrker de ulykkesramte hinanden. Det dyrebare liv skal jo fortsætte i en tryg atmosfære.
I denne forbindelse skal vi fra Siumut erindre vigtigheden af, at uddannelsesinstitutionen og elevindkvarteringsforholdene må følge trop med stigning af antallet af eleverne.
I samme forbindelse skal vi henstille, at de aktuelle problemer i Ilulissat løses snarest muligt.
Med disse bemærkninger anbefaler vi, at forslaget overgives til behandling i landstingets Kultur og Uddannelsesudvalg forinden 2. behandlingen i denne sal.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Fra Atassut har vi følgende bemærkninger til forslaget til landstingsforordning om uddannelsen af socialrådgivere.
Det er det offentliges ansvar i henhold til love, forordninger og cirkulærer, at give borgerne som har behov for hjælp, oplysninger om deres rettigheder.
Det er beklageligt, at nogle kommuner ikke yder tilfredstillende betjening af borgerne i sociale anliggender i dagens Grønland. Det skyldes at, socialpersonalet ofte har begrænset viden og ansvar. Og ikke mindst når en socalchef er en tilkaldt arbejdskraft, så kan der opstå misforståelser klient og medarbejder imellem. Der har gentagne gange været klager over socialt arbejde her i Grønland.
I Atassut er vi klar over, at man tidligere kørte 3 uddannelser under ét i henhold til en landstingforordning fra 1989, nemlig, folkeskolelæreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen og socialpædagoguddannelsen i Ilinniarfissuaq, for bedre at kunne udnytte klasseværelser og de bestående lærere.
Der har været ønske om, at socialrådgiveruddannelsen skilles, samtidig med at de 3 nævnte uddannelser ikke længere skal have samme ledelse. Denne ordning er Atassut enig i, idet det er nødvendigt at uddannelsen har sin egen ledelse. Endvidere går Atassut ind for Landsstyrets forslag om nedsættelse af et uddannelsesråd, idet vi regner med, at bedre resultater opnås derved.
Atassut går ind for forordningsforslaget og dets ikraftrædelse i skoleåret 1997/98 i og med, at forordningsforslaget er vel gennemarbejdet. Med disse få bemærkninger tilslutter Atassut sig, at forslaget sendes til drøftelse i udvalget for kultur og uddannelse inden 2. behandlingen.
Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Der er nu gået 11 år siden, at vi i 1985 fik etableret vores egen socialrådgiveruddannelse, og hvor vi nu står for at skulle foretage en revision af uddannelsen gennem en selvstændig forordning. Jeg skal hertil sige, at det er vi fra Inuit Ataqatigiit er ganske godt tilfredse hermed, eftersom denne revision er et helt igennem tiltrængt initiativ.
I det daglige sociale arbejde møder uddannede socialrådgivere i dagens Grønland arbejdsopgaver og forskelligeartede sociale begivenheder, der ofte kan være meget krævende, og som vi også er nødt til nøje at være udannelsespolitisk opmærksomme på. Det er jo immervæk sådan, at det normalt kræves af en uddannet socialrådgiver, at denne - naturligvis med de muligheder, som samfundet i øvrigt til enhver tid stiller til rådighed, skal stå til rådighed for folk, der er kommet i materiel eller menneskelig nød med henblik på afhjælpning af det konkrete problem.
Ligeledes forventes det normalt af socialarbejdere, at han eller hun sammen med klienten kan skabe forandring, forbedring eller en lindring for klienten til gavn for den nødstedte. De i nærværende forslag omhandlede menneskebehandlere, der er udset til at løfte denne svære opgave, er således også mennesker, der skal skabe det grundlag for dem, der normalt lider allermest nød, og som normalt i samfundslivet er marginaliserede i forvejen. Der har imidlertid i de senere år også efter uddannelsens etablering fundet store forandringer sted i det grønlandske samfund, ikke blot i de sociale problemers omfang, men også i de sociale problemers fremtrædelsesformer såvel på det individuelle plan som på familieplanet.
I takt med denne udvikling er der ligeledes sket en kolossal udvikling i den folkelige, politiske og faglige forestilling om socialpolitikkens fremtid og udviklingsretning og hvor forskellige har givet deres meninger til kende. I korte træk har der således igennem denne udvikling været tale om, at kravene ikke er blevet mindre, tværtimod.
Da vi i denne sal sidste år drøftede det samlede uddannelsessysstem og det revisionsbehov, der ligger heri, blev vi alle ligeledes enige om, at uddannelserne her i landet også skulle tilpasses den virkelig, der eksisterer i dagens Grønland, samtidig med en generel kvalitetsforbedring af de uddannelser vi også byder unge.
Eftersom dette forordningsforslag lever op til disse intentioner, vi fra Landstinget selv have ønsket, skal jeg derfor også fra Inuit Ataqatigiit udtrykke, at vi fuldt ud støtter det fremlagte forslag i sin helhed.
Jeg vil derfor her blot bekræfte, at vi bakker op om de forskellige forslag, der i korte træk kan udtrykkes således: at adgangskravene til uddannelsen agtes hævet, at uddannelsen forlænges med et halvt år, at der foretages justeringer i fagindholdet, at der oprettes et uddannelsesråd, at der indføres klarere og mere præcise eksamensbestemmelser samt at uddannelsen som noget ganske væsentligt også udskilles fra Ilinniarfissuaq og dermed selvstændiggøres.
Vores væsentligste bevæggrunde til denne stillingtagen fra Inuit Ataqatigiit skal ses i det forhold, at vi som nævnt mener, at disse ændringer er ganske påkrævede, og som omtalt tidligere er helt i overensstemmelse med et ønske om kvalitet i uddannelserne vi blev enige om her i salen sidste år.
Uden at efterfølgende nødvendigvis skal ses som egentlige ændringsforslag skal vi imidlertid nævne følgende forhold, som man også bør være opmærksom på: For så vidt angår det uddannelsesråd, der agtes etableret for Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat og som vi er ganske enige i bliver oprettet, der vil vi indstille at de uddannede socialrådgiveres egen forening ligeledes får en repræsentation i rådet, og at vi derfor skal henstille til Kultur- og uddannelsesudvalget om at sikre denne repræsentation.
Med henblik på afværgelse af en eventuel lærermangel i fremtiden skal vi ligeledes venligst anmode Landsstyret om at være opmærksom på, at der synes at være behov for, at lønnen for socialrådgiveruddannede lærere trænger til et løft opad. Dette behov skal der findes en løsning på, specielt, når der nu lægges op til en skærpelse af adgangskravene til uddannelsen, og ikke mindst når der tænkes på, at vi netop via indeværende finanslov har set os nødsaget til at finde en tilpas løsning for de andre lærere også og da vi lægger vægt på så ensartet ordning som overhovedet muligt.
Som bekendt er der for tiden en reformproces igang inden for det samlede sociale område via socialreformkommissionen, og hvis resultater de nyuddannede socialrådgivere kommer til at arbejde med i det daglige sociale arbejde. Set i dette lys, og da Inuit Ataqatigiit finder det naturligt og ønskeligt, at reformkommissionen medindrager selve skolen og ikke mindst de studerende i reformarbejdet, skal vi afslutningsvis venligst anmode landsstyremedlemmet for Kultur og uddannelse om at rette en henvendelse herom til socialreformkommissionen. Vi mener, at dette vil kunne lade sig gøre i lighed med den ordning retsvæsenskommission jo netop har muliggjort ved at medinddrage vores i Danmark værende jurastuderende i selve reformarbejdet da de jo netop kommer til at arbejde med de ændringer, der kommer ud af det efterfølgende.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat har med interesse gennemgået forslaget til Landstingsforordning om uddannelse af socialrådgivere. Akulliit Partiiat er nemlig vidende om, at der alt i alt er så og så mange socialrådgivere, der er uddannet, men alligevel er der en del frafald, formentlig på grund af det pres, de dagligt udsættes for. Et forhold, der bliver værre i takt med forværring af økonomien i samfundet som helhed.
Derfor mener vi i Akulliit Partiiat, at der må gøres noget radikalt ved vilkårene indenfor socialrådgiverrækken. Forslaget er derfor særligt velkomment, et forslag, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af direktoratet for Kultur og Uddannelse og Kirke.
Akulliit Partiaat går helhjertet ind for det af kommissoriet foreskrevne, at arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i en målsætning om, at uddannelserne i Grønland generelt skal have en kvalitet og et niveau, der giver erhvervs- og studiekompetence i Grønland og i de skandiaviske lande samt ændring af reglerne vedrørende uddannelsens formål, optagelseskrav, uddannelsens indhold og omfang, prøver samt efteruddannelse.
Akulliit Partiiat mener, at ændringen af forordningen vil medføre: for det første styrkelse af elevforudsætningerne og for det andet sikring af sammenhænge i uddannelsessystemet og endelig sikring af bedre kvalitet i uddannelsen. Det tror vi på vil hjælpe på stabilitet og selvsikkerhed i det daglige arbejde for socialrådgivere, der oplever ikke så lidt med mennesker med problemer. Derfor støtter Akulliit Partiiat en række af de i forelæggelsesnotatet nævnte forslag om ændring af den nuværende forordning, blandt andet at den samlede uddannelsesvarighed når op på 32 år, og det vil sige, at det bliver forhøjet med et 2 år samt ændringens ikrafttrædelse for studieåret 1997/98, og med disse korte bemærkninger går vi ind for at forslaget forinden 2. behandlingen bliver behandlet i det relevante udvalg.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Et af de områder, som Kandidatforbundet har stor interesse i at medvirke i, er at medvirke i arbejdet for ordningen af et smidigt og godt uddannelsessystem, som kan få gode følger for samfundet, og det er ligeledes glædeligt, at man i dette vigtige arbejde har ladet så mange som muligt berørte instanser og organisationer medvirke, således at alle berørte organer kan give et bud på uddannelsens indhold og mål.
Jeg mener ligeledes at det er rimeligt, at forslaget herefter har været til høring hos lærerorganisationerne, Undervisningsministeriet, KANUKOKA, Socialrådgivernes Fagforening, Socialpædagogernes Fagforening, og Tjenestemændenes Centralorganisation.
Derfor er jeg ening i landsstyrets forslag om, at socialrådgiveruddannelsen udskilles fra folkeskolelæreruddannelsen, at uddannelsens varighed forlænges med et 2 år, at landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler for en intern prøve i uddannelsens 2. semester samt, at der nedsættes et uddannelsesråd for socialrådgiveruddannelsen.
Dog finder jeg forslag om strengere adgangskrav betænkeligt, selvom man med selve formålet påregner et øget afgangsniveau i uddannelsen, da man ved fastsættelse af strengere adgangskrav kan risikere, at antallet af de optagne studerende kommer til at falde.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at forordningsforslaget inden 2.behandlingen går til drøftelse i Landstingets kultur - og undervisningsudvalg.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem:
Det er glædeligt at mærke, at partiordførerne er enige med intentionerne omkring forordningsforslaget. Det undrer mig heller ikke, fordi I allerede her i salen har bestemt og allerede på et tidligere tidspunkt har taget stilling til de forskelllige uddannelser, som hørte ind under den forrige forordning, såldes at vi også på et tidligere tidspunkt har besluttet, at socialrådgiveruddannelsen skulle skilles ud fra den forordning, der vedrører Ilinniarfissuaq. Og det er ud fra det, at den nye forordning er udformet, og det har været udarbejdet meget grundigt.
Det er socialpædagoguddannelsen, der er flyttet til Ilulissat, og det er socialrådgiveruddannelsen, der er placeret i Nuuk, og det er så placeret i det gamle sygehus, som i daglig tale bliver kaldt ”Christiansminde” og læreruddannelsen er så placeret i seminariet Ilinniarfissuaq. Det er disse uddannelser, som vi har lavet forordningsforslag om, og jeg er glad for, at samtlige ordførere bemærker, at man har udarbejdet forordningsforslaget efter at have hørt samtlige relevante høringspartnere, og det er så ud fra det, at man kan se, at arbejdet har været udført på en meget grundig måde.
Til de enkelte partiordførereres indlæg: så påpeges boligmangel for de studerende. Det drejer sig om socialpædagoguddannelsen og dens studerende i Ilulissat, hvor der mangler kollegipladser, og hvor der her indstilles, at vi retter op på dette problem. Dette arbejde er allerede påbegyndt og foregår. Da Landstinget besluttede, at pædagoguddannelsen skulle flyttes til Ilulissat, så har vi forsøgt at ordne problemerne i tæt samarbejde med kommunen, således at vi i samarbejde med kommunen har sikret, at børn til studerende sikres institutionsplads i Ilulissat. Kommunen har overholdt de ting, som den har lovet. Men det næste, der så skal ske er kollegiepladsproblematikken. Vi har haft et møde med kommunens repræsentanter her vedr. dette. Der er fremlagt en plan for bygning af et kollegium deroppe. Det vi nu snakker om er det, der pågår her i Nuuk, og det næste vil så også være, at de studerendes boligforhold også bliver forbedret.
Vi ved alle sammen, at alle steder er ansøgerantallet til de forskellige uddannelser stigende, og derfor bør man også som politiker være vågen overfor, at deres boligforhold også efterfølgende bliver forbedret, og jeg mener også, at politikerne støtter denne tanke, men da vi har begrænsede økonomiske midler, så må vi også tage den tid, som vi har behov for, for at opfylde kravet.
Jeg siger tak til Atassuts ordfører, idet han også har ret i, at socialrådgiveruddannelsen kan være ret barsk. Inuit Ataqatigiit påpeger også meget klart hvilke evner, uddannelsen skal ruste personen op til, idet de, der gennemfører uddannelsen, efterfølgende kommer til at arbejde med folk med problemer, og nogle gange også skal tage sig af den persongruppe, som præsterne også nogle gange har i deres arbejdsområde, fordi de, der gennemfører uddannelsen, skal også være stærke som mennesker.
En af årsagerne til det store frafald har været det faktum, at mange først på et senere tidspunkt har erkendt, at de er på en uddannelse, der stiller store krav til dem selv.
Til Anthon Frederiksen skal vi sige, at vi ikke prøver på at gøre antallet af socialrådgiverstuderende mindre, men vi skal have et elevgrundlag, som er godt rustede til at gennemføre uddannelsen, og som mennesker er stærke nok til at arbejde med det arbejde. Årsagen til, at vi har forlænget uddannelsen er, at de studerende får mulighed for bedre at gennemføre uddannelsen, og da uddannelsen kan være vanskelig at gennemføre, så må vi også forbedre adgangskravene til uddannelsen.
Inuit Ataqatigiit var også inde på, at man i uddannelsessrådet også skal have et medlem af socialrådgiverforeningen. Selvfølgelig skal vi komme med et forslag om hvem der skal være medlem af uddannelsesrådet, og vi besætter jo de forskellige udvalg ud fra, hvor mange partier, der er her inde fra salen. Man kunne jo tænke sig, at de eventuelt kan deltage i rådet som tilforordnede, som repræsentanter i selve rådet uden at have stemmeret i rådet. En anden mulighed kan være at sådant et råd kan tilkalde personer, som har et særligt kendskab til forskellige ting. Sådanne muligheder er åbne.
I forslaget medtog man blandt andet, at de studerende også kan have medlemmer i socialreformkommissionen, men må jo huske på, at det er dyrt at rejse rundt i Grønland, derfor må vi også i vores stillingtagen tænke på, at folk med særligt kendskab til forskellige punkter, der har man mulighed for at tilkalde disse mennesker. Derfor er det også på sin plads, at vi også her tænker på disse ting i vore drøftelse her i salen.
Jeg mener, at de spørgsmål, der er blevet stillet her, som jeg kan svare på, dem har jeg besvaret, men jeg siger tak til samtlige ordførere da de også har påpeget, at dette landstingsforordningsforslag er udarbejdet på en grundig måde, og jeg synes ikke, at der er noget til hinder for, at forslaget her kommer ud for 1. , 2. og 3. behandling, således at den træder i kraft efter 3.behandlingen. Og jeg siger endnu engang tak!.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Ganske kort: Jeg skal blot lige understrege, at landsstyremedlemmet vist nok har misforstået os lidt under vores fremlæggelse vedrørende hvem der skal være medlem af uddannelsessrådet. Der er selvfølgelig lærere og elevrepræsentanter, Kanukoka og Socialdirektoratet, men vi finder det ønskeligt, og derfor foreslår vi, at man har uddannede personer, det vil sige dem, der har gennemført uddannelsen nede ved det gamle sygehus, de har en forening, som er landsdækkende, det er den gruppe, som i deres daglige arbejde (nogle er ansat i kommunerne, nogle er ansat Socialdirektoratet eller hjemmestyrets institutioner rundt omkring på Kysten) og det er netop denne persongruppe, der til daglig har førstehåndskendskab til, hvilke behov der er, og som eventuelt gerne vil have indflydelse på, hvilket indhold uddannelsen skal have. Det er derfor at man eventuelt tager et medlem af denne forening, således at der er plads til vedkommende i uddannelsesrådet. Jeg håber, at det bliver drøftet i Kultur.- og undervisningsudvalget, og jeg skal blot understrege, at det har ikke noget med, at vi kræver, at eleverne skal have repræsentanter i Socialreformkommissionen, men vi ved jo allerede på nuværende tidspunkt, at Retsvæsenskommissionen, som startede sit arbejde for et år siden i forbindelse med deres arbejde har medtaget de jurastuderende i Danmark, og taget dem med på råd, fordi det er dem der kommer til at arbejde med netop Retsvæsenet i Grønland fremover.
Jeg synes derfor, at det er en god løsning, som man også kan bruge her. Jeg henstiller til landsstyremedlemmet, at man henvender sig til Socialreformkommissionen, således at de retter en henvendelse til selve uddannelsen. Det er jo netop den gruppe, som kommer til arbejde med kommissionens arbejdsresultater. Det er ikke noget krav, at de skal være medlemmer af kommissionen, men det er ønskeligt, at de er med i arbejdet, fordi det kan sammenlignes med Retsvæsenets kommissionen, som har udnyttet de jurastuderende godt rundt omkring på Kysten ved, at man har benyttet dem som interviewere. Man kunne tænke sig dette, fordi det giver dobbelt ved, at de studerende får noget ud af det, ligesom kommissionen også får noget ud af det.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem:
Jeg skal blot gøre opmærksom på overfor Johan Lund Olsen, at vi ikke er uenige med hensyn til det, du har nævnt her, og den fremgangsmåde og at dette spørgsmål bliver vurderet i udvalget. Jeg har ikke noget imod det fra min side. Det er rigtigt, som det er sagt. I forbindelse med uddannelsen har vi stort behov for at benytte os af dem, der har erfaringer, og som har arbejdet som socialrådgivere i en årrække. Jeg mener, at vi kan have gavn af dem i forbindelse med uddannelsens udformning. Jeg takker for dit indlæg, og jeg mener, at vi i princippet ikke er uenige, men jeg mener, at det må vurderes i udvalget.
Knud Sørensen, Landstingsformand
Dermed er 1. Behandlingen af punkt 39, Forslag til Landstingsforordning om uddannelse af socialrådgivere afsluttet. Hvorefter den overgår til Kultur- og Undervisningsudvalget inden 2. behandlingen.
Og vi går videre til Punkt 25 Betænkning fra projektgruppen til udarbejdelse af redegørelse om og forslag til ændringer i Brand- og Redningstjenesten.
Som vil blive forelagt af landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø og Forskning Marianne Jensen.