|
Dagsordenens punkt 53-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Der er 2 forslagsstillere. For det første er det Peter Ostermann og den anden er Johan Lund Olsen.
Peter Ostermann, forslagsstiller, Atassut:
Mit forslag er omdelt skriftligt, så jeg læser den ikke op. Der er kun tale om et resumé. Jeg har stillet et forslag til denne samling om; forslag om at indføre tilskud på 90 % til igangsættere til fangst og fiskeri i Qaanaaq, Illoqqortoormiut og Ammassalik i lighed med fåreholderne, det er dét forslaget går ud på.
Vi ved, at de der udelukkende ernærer sig med fangst udelukkende stort set har indtjening med sælskind og vi ved, hvordan priserne ligger på sælskind, og vi ved, at de ikke har andre indtjeningsmuligheder i forhold til os. Det er netop det, der er baggrunden for mit forslag. Når en fåreholder skal bygge en lade, så kan de få tilskud på op til 95%. Jeg håber, at man behandler mit forslag positivt.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:
Forslaget er ellers forelagt ved 1. behandlingen, men efter anmodning skal jeg genfremsætte det.
Jeg har fremsat forslag om, at finansieringsreglerne i kapitel 3 i forordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug gøres lempeligere for fiskerne, end det nu er tilfældet ifølge forordningen, netop i disse år, hvor fiskerne fra Sydgrønland og op til Diskobugten undergives særdeles hårde eksistensvilkår.
Nu hvor vi netop taler om udvikling af turismen og mineralefterforskning, så må vi lette betingelserne for dem, der ernærer sig med fiskeri og fangst, hvis vi skal være garderet.
Med henblik på generelt at gøre det nemmere at drive fiskerierhvervet for de nuværende og fremtidige udøvere, skal jeg derfor foreslå, at kravene om eget indskud reduceres fra 10% til 5%. Den rentebærende del af finansieringen reduceres samt at den rente- og afdragsfri del forøges.
Samtidig foreslår jeg, at lånenes løbetid ligeledes forlænges.
Herudover tillader jeg mig at foreslå, at § 8, stk. 2, der omhandler mulighederne for jollefiskerne, tydeliggøres, således at den grønlandske version af bestemmelsen herefter for fremtiden bliver gældende.
Med den nuværende anvendelse af tilsvarende danske version af bestemmelsen, er op til flere jollefiskere ved ansøgning om anskaffelse af nye offentligt godkendte erhvervsjoller, blevet nægtet. Dette er uheldigt og næppe svarende til intentionerne med bestemmelsen, eftersom det er almindeligt kendt, at fangerne som jollefiskerne i mange år ikke har ligget samfundet til byrde. Ved fortsat at afskære disse fra muligheden for at anskaffe sig nye erhvervsjoller, vil man i modsat fald beordre dem til at gå i land med deraf følgende øgede offentlige udgifter og forpligtelser, såsom betaling af husleje samt andre udgifter til livets opretholdelse.
Som bekendt vedtager vi i landstinget ganske mange love og forordninger med sigte på, at disse, foruden at blive forstået af den grønlandske befolkning, netop, som også vedtaget af den grønlandske lovgivende forsamling, skal være til og for den grønlandske borger. At den udøvende myndighed og administrationen ikke altid lever op til dette er administration af netop § 8, stk. 2 i nævnte forordning et tydeligt eksempel på. Det grønlandske samfund kan naturligvis ikke stiltiende acceptere sådanne forhold, og vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit gøre endelig opmærksom på, at vi også i § 9 i lov om Grønlands hjemmestyre, har en bestemmelse om, at det grønlandske sprog er hovedsproget og at det netop fortsat bør være sådan.
Knud Sørensen, mødeleder:
Nu hvor vi har begået en mindre fejl, så har vi gentaget de to forslag og herefter er det formanden for fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalget, Siverth K. Heilmann.
Siverth K. Heilmann, formand for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg:
Betænkning om forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, fremlagt til 1. behandling i landstinget den 7. oktober 1996, skal jeg hermed forelægge.
Fiskeriudvalget har på møder den 8., 9., 11. og 14. oktober 1996 behandlet landsstyrets forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug samt forslag vedrørende forordningen fremsat af landstingsmedlem Peter Ostermann og landstingsmedlem Johan Lund Olsen.
I forbindelse med behandlingen af forslaget fra landsstyret og de to medlemsforslag, har udvalget modtaget de indkomne svar fra de hørte instanser samt notater fra Direktorat for Fiskeri, Fangst og Landbrug til de enkelte forslag og høringssvarene.
Repræsentanter fra KNAPK har tillige været til møde i udvalget den 9. oktober 1996 for at fremføre og uddybe organisationens høringssvar.
Først de to medlemsforslag, som er følgende:
For det første forslag om at indføre tilskud på 90% til igangsættere i fangst og fiskeri i Qaanaaq, Illoqqortoormiut og Ammassalik i lighed med fåreholderne.
Udvalget finder, at man bør fastsætte regler om erhvervsstøtte til fangst-, fiskeri- og landbrugsformål på grundlag af de forskellige omstændigheder, som er gældende inden for disse erhverv.
Forordningsforslagets bestemmelser om husdyrhold, renavl og lignende er således fastsat med udgangspunkt i de vilkår, som gælder for disse erhverv og kan ikke uden videre overføres til andre erhverv.
Det skal i øvrigt påpeges, at den eneste investering, som fåreholderne kan foretage med 90% rente- og afdragsfrit lån er erhvervsbygninger, der opføres som selvbyggeri.
Såfremt fåreholderen ønsker håndværkerhjælp, kan der kun ydes erhvervsstøtte til denne i form af rentebærende lån eller garanti for lån.
Udvalget kan i lighed med landsstyret tilslutte sig formålet med det af Peter Ostermann stillede forslag, men er af den opfattelse, at forordningens regel om støtte til erhvervsjoller og den særlige, lempeligere finansieringsordning for fartøjer med indenbords motor til de pågældende områder tilgodeser forslagsstillerens intentioner.
Udvalget finder det meget afgørende, at der i forbindelse med igangsætning af fiskeri i Qaanaaq, Illoqqortoormiut og Ammassalik foretages en grundig oplysning om fiskerierhvervet i disse områder.
Samtidig bør fiskerne have en vægtig vejledning i opstartsfasen, således at de efterfølgende vil have de bedst mulige forudsætninger for at drive en rentabelt fiskeri og selv at medvirke til en yderligere udvikling af fiskerierhvervet i området.
Udvalget er af den opfattelse, at der ikke i denne forordning bør indføjes bestemmelser vedrørende outfittere.
Outfittere er en del af turismeerhvervet og ifølge landstingets tidligere beslutning herom indeholder erhvervsstøtteforordningen udelukkende bestemmelser vedrørende fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervet.
Jeg er så kommet til forslag fra landstingsmedlem Johan Lund Olsen om ændring til landstingsforordning nr. 1 af 2. maj 1996 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Udvalget kan konstatere, at forslaget i lighed med landsstyrets forslag primært har til formål at lempe forholdene for fiskerne.
Udvalget kan tiltræde, at der er behov for sådanne lempelser, idet fiskerierhvervet er inde i en svær tid, og der er ikke udsigt til forbedringer inden for den nærmeste fremtid.
Udvalget ønsker at påpege, at det ikke kan udelukkes, at der på et senere tidspunkt igen kan være anledning til at tage forordningens finansieringsbestemmelser op til fornyet overvejelse.
I denne forbindelse vil der være behov for at høre KNAPK's synspunkter og at sikre, at der tages hensyn til TAC'en vedrørende rejer og relevante fiskearter. Udvalget agter derfor at følge udviklingen meget nøje.
Udvalget skal dog anbefale, at de af landsstyret foreslåede lempelser gennemføres på nuværende tidspunkt, idet det samtidig anbefales, at der foretages følgende yderligere ændringer i forhold til landsstyrets forslag:
1. Med henblik på at lette rejefiskeres overgang til andet fiskeri bør der foretages en ændring af forslagets § 10, stk. 4 således, at eget indskud nedsættes til 5%, når der er tale om at yde erhvervsstøtte til ombygning, reparation eller anskaffelse af fiskeredskaber i forbindelse med et fartøjs overgang til et andet fiskeri, eksempelvis fra rejer til krabber.
2. Løbetiden vedrørende lån til fiskeredskaber i medfør af § 10, stk. 5, nr. 1 bør fastsættes til 5 år.
3. Kravet i § 8, stk. 2, nr. 1 til bruttoindkomst erhvervet ved fiskeri eller fangst med jolle eller hundeslæde eller ved transport af fisk eller fangst med snescooter for at kunne få erhvervsstøtte til anskaffelse af en erhvervsjolle foreslås fastsat til 25.000 kr. om året. Dette på baggrund af, at landsstyrets forslag om 50.000 kr. anses for at være en skærpelse i forhold til det hidtil gældende indkomstkrav, og at en sådan skærpelse vil gøre det vanskeligt for fiskere og fangere, såvel i byerne som i bygderne, at opfylde betingelserne.
4. Der bør i § 8 indføjes en definition af udtrykket eller begrebet "bruttoindkomst". Af definitionen skal det klart fremgå, at der er tale om indkomst før alle skattemæssige fradrag.
Udvalget har behandlet de under 1. behandlingen rejste spørgsmål og bemærkninger fra partiernes ordførere.
Vedrørende Siumuts bemærkninger har udvalget for det første kunnet konstatere, at løbetiden for lån vedrørende allerede eksisterende fiskefartøjer kan forlænges i medfør af det fremlagte forordningsforslag.
Ligeledes er der konstateret muligheder for at omlægge lån til rente- og afdragsfrie perioder, at afskrive gældsbeløb og at yde ekstraordinære tilskud som led i en økonomisk sanering.
Vedrørende krabbefiskeri har udvalget med tilfredshed kunnet konstatere, at der i finanslovsforslaget for 1997 er foreslået anvendt midler til forsøgsfiskeri, herunder krabbefiskeri.
Vedrørende Atassuts bemærkninger skal udvalget for det første tiltræde, at det er vigtigt med tilpasning af kapaciteten i det kystnære fiskeri, således at denne er tilpasset den biologiske rådgivning.
Derfor skal der udtrykkes tilfredshed med, at der i forslaget er indeholdt en kondemneringsordning vedrørende de kystnære rejefartøjer. Udvalget støtter dette initiativ.
Udvalget er enig med Atassut i, at man i fiskeriet ved Grønland i videst muligt omfang bør anvende fiskefartøjer, som er produceret her. Dette gælder såvel erhvervsjoller som glasfiberfartøjer med indenbords motor.
Derfor er det udvalgets ønske, at der i landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug skal fastsættes, at de nævnte fiskefartøjer kun kan anskaffes med erhvervsstøtte, såfremt de er produceret i selve Grønland.
Udvalget forudsætter, at landsstyret sikrer sig, at handelsaftaler eller andre forhold ikke er til hinder for sådanne bestemmelser.
Vedrørende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit om anvendelse af snescootere i § 8 stk. 2 lægger udvalget vægt på, at den foreslået bestemmelse ikke skal opfattes som en godkendelse af snescootere til erhvervsformål, og at bestemmelsen ikke indeholder mulighed for, at finansiere snescootere med erhvervsstøttede midler.
Dog kan fåreholdere fremdeles anskaffe snescootere med erhvervsstøtte efter forordningens regler om fårehold. Under forudsætning af at bestemmelsen omhandler situationer, hvor snescootere alene anvendes som transportmiddel under iagttagelse af de kommunale vedtægter for snescootere, kan udvalget tilslutte sig den foreslået bestemmelse.
Vedrørende Kandidatsforbundets bemærkninger skal udvalget erindre om, at der i forbindelse med dette års efterårs undskyld forårssamling, blev vedtaget en mulighed for Erhvervsstøtteudvalget, til at eftergive gæld når låntageren er ophørt med sin erhvervsaktivitet. Ordningen er ligeledes indeholdt i § 33 i det fremlagte forslag til ny forordning.
At anvende udtjente røgfartøjer til turistsejlads forudsætter, at disse istandsættes for så store beløb, at istandsættelsen ikke vil være lønsomt for fartøjsejerne. Turistsejlads forudsætter jo, at fartøjerne af søfartsstyrelsen er godkendte til dette formål, og en sådan godkendelse vil ikke kunne opnås, med mindre der foretages en meget omkostningskrævende istandsættelse.
Udenfor ordførerrækken fremkom Landstingsmedlem Anders Andreassen med ønske om, at § 8 i forslaget også burde indeholde muligheden for tilskud til anskaffelsen af udenbordsmotor, uden at der samtidig anskaffes en jolle.
Udvalget skal i denne forbindelse bemærke, at der kan blive behov for en sådan justering af bestemmelsen når erhvervsjollernes motorer om nogle år bliver slidte. Men foreløbig kan det konstateres, at Den Særlige Hjælpefond kan yde tilskud til påhængsmotorer alene.
Sammenfattende anbefaler Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, at Landsstyrets forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug vedtages med følgende ændringsforslag:
1. § 10, stk. 4, 3. pkt. affattes således:
”Såfremt der er tale om støtte efter stk. 3, eller støtte efter stk. 2 i forbindelse med fartøjets overgang til andet fiskeri, kan eget indskud dog nedsættes til 5 % mod en tilsvarende forhøjelse af det rentebærende lån eller garantien for lån.”
2. I § 10, stk. 5, nr. 1 ændres ”3 år” til ”5 år”.
3. § 8, stk. 2, nr. 1 affattes således:
”1) at vedkommendes bruttoindkomst før alle skattemæssige fradrag det sidst slutlignede år har udgjort mindst 25.000 kr. erhvervet ved fiskeri eller fangst med jolle eller hundeslæde eller ved transport af fisk eller fangst med snescooter,”
4. § 8, stk. 2, nr. 3 affattes således:
”3) at ansøger i tiden fra udgangen af det senest slutlignede år og til ansøg-ningstidspunktet fortsat har erhvervet mindst 50% af bruttoindkomsten ved fiskeri eller fangst med jolle eller hundeslæde eller ved transport af fisk eller fangst med snescooter.”
5. I § 8 indsættes et nyt stk. 3 og 4, som affattes således:
”Stk. 3. ”Ved Abruttoindkomst erhvervet ved fiskeri eller fangst med jolle eller hundeslæde eller ved transport af fisk eller fangst med snescooter” forstås al indkomst ved indhandling og salg før skat og før fradrag af alle fradragsberettigede udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen. Er der tale om fiskeri eller fangst med en jolle, der ejes af en anden person end ansøger, forstås ved bruttoindkomst også løn før skat og før fradrag af renteudgifter, ligningsmæssige fradrag og lignende.
Stk. 4. Ved ”den samlede bruttoindkomst” forstås al skattepligtig A-indkomst og B-indkomst før skat og før fradrag af renteudgifter, ligningsmæssige fradrag, fradragsberettigede udgifter og lignende.”
6. Stk. 3 og 4 i § 8 i landsstyrets forslag bliver herefter stk. 5 og 6.
Under forudsætning af, at der ikke er handelsaftaler eller andre forhold til hinder herfor anbefaler udvalget endvidere, at Landsstyret til Landstingets forårssamling i 1997 fremsætter forslag til ændring af i landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug således, at det fastsættes, at erhvervsjoller og glasfiberfartøjer med indenbords motor kun kan anskaffes med erhvervsstøtte, såfremt de er produceret i Grønland.
I
forbindelse med dette forslag er det væsentligt for udvalget, at Amutsiviit er
i stand til at levere såvel erhvervsjoller som fiskefartøjer med
indenbordsmotor, som er konkurrencedygtige i enhver henseende.
.
Med disse bemærkninger overgiver jeg hermed Fiskeri, Fangst og Landsbrugsudvalgets betænkning til Landstingets behandling og medlemmer af udvalget er: Hans Enoksen, Lars Karl Jensen begge Siumut, John Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit, Otto Stenholdt samt Siverth K. Heilmann fra Atassut. Sidstnævnte er formand.
Paviaaraq K. Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug :
På Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for betænkningen fra Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget vedrørende Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug, hvor i udvalget også har behandlet 2 landstingsmedlemmers forslag.
Under første behandlingen af Landsstyrets forslag til ny forordning, kunne jeg med tilfredshed notere, at der generelt var støtte til de bestemmelser, som Landsstyret har foreslået ændring.
Landsstyret har bemærket, at udvalget efter udvalgsbehandlingen anbefaler, at forslaget til Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug vedtages med enkelte ændringer, som er blevet nævnt i udvalgets betænkning. Uden at gå i enkeltheder med udvalgets ændringsforslag er det landsstyrets vurdering, at forslagene er relevante og velbegrundede i udvalgets betænkning.
På denne baggrund kan Landsstyret tilslutte sig det af udvalget foreslåede ændringer til Landsstyrets forordningsforslag. Jeg har ligeledes bemærket udvalgets anbefaling om, at der foretages de fornødne undersøgelser med henblik på, at Landsstyret til foråret, skal fremsætte forslag med det formål, at der her i landet fortrinsvis skal anvendes fiskefartøjer som er produceret her i Grønland.
Jeg kan på Landsstyrets vegne give tilsagn om, at disse undersøgelser vil blive foretaget, og det er mit håb at der til Landstingets forårssamling 1997, kan fremsættes forslag, der kan samle bred opbakning i tinget.
Såvidt angår de fremsatte medlemsforslag, som behandles under dette dagsordenspunkt har jeg allerede ved 1. behandlingen kommenteret disse. I denne ombæring, vil jeg blot tilføje, at udvalget har fremsat nogle klare synspunkter og anbefalinger vedrørende medlemsforslagene, og at Landsstyret kan tilslutte sig udvalgets bemærkninger vedrørende forslagene.
Jeg konstatere at udvalget har vurderet det høringssvar, som er fremkommet i forbindelse med Landsstyrets i forbindelse med Landsstyrets forordningsforslag. Udvalget har også holdt møde med KNRBK, der har haft lejlighed til, at uddybe organisationens synspunkter overfor udvalget.
Jeg er meget tilfreds med, at KNRBK´s, og de øvrige hørte instansers høringssvar er blevet behandlet i udvalget i en positiv ånd, og er også tilfreds med, at udvalgsbetænkningen bærer præg af dette.
Med disse bemærkninger vil jeg på Landsstyrets vegne endnu engang takke for den omfattende betænkning som Fiskeri, Fangst og Landsbrugsudvalget har fremlagt. Jeg vil endelig anbefale Landstinget, at tage betænkningen til efterretning, og at følge anbefalingen fra udvalget, om at stemme for Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug, med de ændringsforslag som fremgår af betænkningen.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Ja det ville have været tilstrækkeligt, hvis jeg bare takkede for Landsstyremedlemmets besvarelse, men jeg skal kommentere punkter på vegne af Siumut.
I Siumut er vi glade for det store arbejde, som udvalget har præsteret efter forslagets 1. behandling den 7. oktober 1996. Ligesom vi er glade for at KNAPK har været indkaldt til samråd med henblik på uddybelse af sine synspunkter. Siumut lægger altid vægt på, at love og dertil hørende regler udformes, i tæt samarbejde med de kommende brugere.
Fra Siumut er vi tilfredse med udvalgets svar til forslagene fra Landstingsmedlem Peter Ostermann Atassut, og Landstingsmedlem Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit, samt bemærkningerne fra Landstingsmedlem Anders Andreassen, Siumut.
Fra Siumut er vi glade for, at konstatere udvalgets klare interesse i gennemførelse af lettelser for fiskerne. Situationen for rejefiskerne er jo den, at de lever med stadig reducerede fangst fangtmængder som følge af reduktion i bestanden og denne fiskernes forringede situation, er vi rede til, at medvirke til, at kompensere på anden måde.
Derfor støtter vi udvalgets forslag om støtte til rejefiskere, der skal holde op med af fiske rejer. I forbindelse med renovering og ombygning af fartøjer, anskaffelse af nye redskaber til en anden form for fiskeri, nedsættelse af ejet indskud ved erhvervsstøtte fra 10 % til 5 % samt forlængelsen af fradragsperioden med 5 år.
Vi støtter også at grænsen for indtægt med 25000 kr i året før skat og personfradrag bibeholdes.
I dag forefindes mange joller i byer som bygder, som ikke honorerer kravene til sikkerhed til havs, samt forsvarlig transport af fisk og andre fangster. Fra Siumut støtter vi at disse joller udskiftet med tidssvarende fartøjer.
Fra Siumut går vi indfor udvalgets ændringsforslag vedrørende erhvervsstøtte som supplere Landsstyrets bestræbelser for, at lette fiskernes vilkår, og opfordre Landsstyret til at hilse forslagene velkommen.
Udvalgets indstilling til Landsstyret om, at alene erhvervsjoller og glasfiberbåde med indenbordsmotor, der er fremstillet her i landet kan komme i betragtning i forbindelse med ydelse af erhvervsstøttelån, skal vi anmode Landsstyret om at overveje nøje.
Fra Siumut er vi enige i, at joller fremstillet her i landet skal prioriteres højest. Der findes allerede tre fartøjstyper der honorerer kravene, og som er eftertragtes af brugerne. Når det gælder mellemstore fartøjer, er der fortsat behov for justeringer til kravene, når det gælder fartøjer fremstillet i vores værfter, derfor skal vi opfordre Landsstyret til en grundig vurdering på området.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget til Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug overgår til 3. behandling i sin nuværende form.
Otto Stenholdt, Atassut.
Vi skal fra Atassut fremkomme med en kort udtalelse til forslaget om Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Vi fra Atassut ærgrer os selvfølgelig over, at man har været betænkelig ved Peter Ostermanns forslag om, at fartøjer til nybegyndere af erhvervsmæssig fiskeri i Avanersuaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik kunne anskaffes med op til 90 % rente- og afdragsfritlån, idet de to forordninger ellers kunne have fået muligheden for anskaffelsen af støtte til disse nybegyndere, fordi de to forordninger er delt op i to områder nemlig støtte til landbrugserhvervet samt fiskerierhvervet.
Vi mener i Atassut, at man fra nu af, tænker på tilføjelser af støtte til anskaffelser som følge af et nyt erhverv i forordningens formulering og derved ligebehandling med ansøger fra nybegyndere med landbrug- og fiskerierhverv.
I forbindelse med vores tilslutning om større oplysning om fiskerierhvervet i den i de nævnte regioner skal vi minde om, at man også tager det attraktive muligheder som f.eks. støtte til nybegyndere som fåreholdere med op til 90 % med i forordningen, således at den også bliver mere attraktiv for de unge.
Atassuts har set arbejdets position.
Vi er indforstået med besvarelsen på Peter Ostermanns forslag om at Outfiderordningen, og vil henvise til Landstingets vedtagelse herom.
Et lignende forslag fra den ovennævnte forslagsstiller blev stillet af Johan Lund Olsen, idet det blev foreslået lempeligere støttefinansiering for fiskerne. Vi i Atassut går ind for den lempeligere støttefinansiering for fiskere, der er blevet nødsaget til andet fiskeri, og går således indfor forslaget om fastsættelsen af bruttoindkomst til 50000 kr i stedet for 25000 kr som hidtil.
Vi har ikke indvendinger både mod Siumut og Atassuts ordførerindlæg. Dog mener vi, at nogle af de ting som Inuit Ataqatigiit påpeger omkring snescootere er på sin plads. Atassut mener, at man i Landstinget bør have en samlet drøftelse af den voksende problematik omkring snescooterkørslen de forskellige steder.
Vi kan f.eks. tage at der kommer, at man har nogle forskellige kommunale vedtægter, der ligesom gælder, vi bør have nogle ensartede regler for Grønland. Inuit Ataqatigiit kom med indvendinger mod behandlingen af snescootersagen. Atassut mener, at man behandler de stadig voksende problemer med snescooterkørsel, burde behandles under et i Landstinget.
Vi kan f.eks. nævne at problemerne blot overlades til nabokommunenes vedtagelse, med deres ikke altid enighed til følge. Når det bliver nævnt, at snescootere ikke må anvendes ved transport til jagt til fisk ser brugerne transport, jagt og fiskeri som et sammenfiltret snørergarn.
Vi går indfor udvalgets besvarelse på selskabers villighed med deres turisttransport med gamle fiskerifartøjer, idet det er jo er naturligt, at enhver god økonomi, kan få bygget en gammel kutter om til et flot fartøj, og man må her være tilbageholdende med at yde en offentlig støtte til alle enhver til formålet, men vi skal gøre opmærksomt på, at der her er tale om nyanskaffelser.
Vi er lettet over udvalgets anbefalinger af Peter Ostermanns gode formål, gamle formål, til støtte af anskaffelser af små både og joller der er bygget Grønland. Landsstyremedlemmet har også fået henvendelse, om vi på den måde ikke overtræder lovens bestemmelser, og vi afventer spændt på hans besvarelse.
Atassut har altid været ihærdig med forslaget, selv om vi måske blander os i fiskeriforholdene. Fra Atassut side opfordrer vi arbejdspladserne på landet, om at hjælpe fiskerne, og at vi med hensyn til beskæftigelse også tager hensyn til værfterne.
Med disse bemærkninger går vi i Atassut indfor 3. behandling af forslaget.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er ganske godt tilfredse med denne betænkning, der her er afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, idet denne blandt andet indeholder flere ændringsforslag til yderligere lempelse for fiskerne i forhold til Landsstyrets oprindelige forordningsforslag.
I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit tilfredshed især ses på baggrund af, at vi også her for lidt siden har hørt, at Landsstyret i sit svarnotat til udvalget, bakker op om disse, hvorfor vi ligeledes må påregne, at disse ændringsforslag vil blive indarbejdes inden en endelige 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit er i forbindelse med hermed særlig tilfredse med det ændringsforslag der relaterer sig til den omstillingsproces, der også er nødvendigt ved overgangen til rejefiskeriet til nye og alternative fiskearter, hvor man som eksempel for såvidt angår krabbefiskeriet, vil gøre det mere attraktiv for fiskerne, at overgå til fiskeri af denne art, ved at eget tilskud nedsættes til 5 % fra de nuværende 10 %, når der er støtte via ESU til nødvendig ombygning, reparation eller til anvendelse af fiskeriredskaber.
Som bekendt sker jo netop i disse år en rejereduktion af den tilladte fangstmængde, og hvor man søger efter alternative fiskearter, hvorfor det ikke vil kunne undgås, at vi ligeledes blive nødt til at sikre en flådetilpasning og anskaffelse af nyt fiskeriudstyr, især fordi der nu er en begyndende overgang til krabbefiskeriet.
Inuit Ataqatigiit er overbeviste om, at krabbefiskeriet hertil lands har en fremtid, men det er ikke nok at sige, at man bare må gå igang med dette fiskeriet.
Såfremt dette fiskeri også skal skulle drives rentabel, og helst hvile i sig selv, er det nødvendigt også at være opmærksomt på, at der gives offentlig støtte til anskaffelse til det rigtig egnede ophalerudstyr til krabbetegner, der jo som bekendt heller ikke er billigere.
Dette vil nu muliggøres via udvalgets ændringsforslag til den bestemmelse, der omtaler sådan en form for fiskeri, hvilket Inuit Ataqatigiit kun kan hilse særlig velkommen, idet vi kan bemærke, at Landsstyret ligeledes er opmærksomme på dette behov.
Og med disse ganske få bemærkninger, og da vi fuldt ud støtter hele betænkningen, såvel som de ændringsforslag, der her er indeholdt, skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi stemmer for forslaget her ved 2. behandlingen.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat/Centerpartiet. Vedrørende henvisningslisten punkt 78 indførelse på 90 % til igangsættere i fangst og fiskeri i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik i lighed med fåreholderne, så tager Akulliit Partiiat betænkningen afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget til orientering.
Akulliit Partiiat giver udvalget ret i, at det i forbindelse med igangsætning af fiskeriet i de nævnte steder, er nødvendigt med foretagelse af en grundig oplysning om fiskerierhvervet i disse områder.
Vedrørende henvisningslistens punkt 95, der mener Akulliit Partiiat, at det er på sin plads, at høre KNAPK´s synspunkter desangående. Ellers er vi fuldt ud enige i hr. Johan Lund Olsens forslag vedrørende lempelser for fiskerne, og Akulliit Partiiat vil følge udviklingen meget nøje, og går i den forbindelse ind for de i betænkningen opridsede paragrafjusteringer.
Vedrørende krabbefiskeri er vi også tilfreds med, at kunne konstatere, at der i Finanslovsforslaget for 1997, er foreslået anvendt midler til forsøgsfiskeri, herunder krabbefiskeri. Her vil Akulliit Partiiat dog bemærke, at forudsætningen for, at det går godt med krabbefiskeriet i fremtiden er, at koncentrere sig om mobile indhandlingssteder, altså indhandlingsskibe, der efter behov hurtig kan flyttes og derved undgå spild af friske krabber. Det må være noget, der bør tilstræbes på længere sigt, og det ville også være en god investering. Og vi ved jo allerede på nuværende tidspunkt, at en for lang transport medfører en stor spildprocent.
Sluttelig skal vi give udtryk for vores tilslutning til i videst mulig omfang brug af fiskerifartøjer, som er produceret her i landet, og her mener vi afhængig af, hvor man er, er nødvendigt at bruge træ- eller glasfiberfartøjer enten i Nord- eller Sydgrønland, og med disse bemærkninger går vi ind for forslaget.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet skal jeg under henvisning til mine bemærkninger under sagens første behandling udtrykke glæde glæde over, at udvalget for Fiskeri- Fangst- og Landbrug har vist at have en god og for forholdene forstående arbejdsgang, hvilket kan ses af betænkningen hvoraf det fremgår, at alle bemærkninger fra Landstingets medlemmer er blevet behandlet indgående.
Det er endvidere meget glædeligt og hensigtsmæssigt, at der til et af møderne har været indkaldt repræsentanter for KNAPK da det jo er dem, der har den mest indgående indsigt i fiskeri- og fangstforholdene.
Det er beklageligt, at strafrenteordningen ikke har kunne fuldt afskaffes indenfor alle låneformerne men jeg håber, at de her etablerede muligheder muligheder vedrørende udsættelse af rentebetaling bliver givet til fiskerne og fangerne grundigt og klart, selvfølgelig når forordningen er trådt i kraft.
Vedrørende rejekvoterne er det meget beklageligt, at KNAPK ikke er blevet orienteret om kvoternes størrelse mens til var eller mens tid er. Hvad vi har hørt gennem pressen i de senere var meget lidt opløftende, især med hensyn til fiskere i Diskobugten, der har de mindre kuttere; i visse tilfælde er kvoten for fiskere eksempelvis blevet fastsat til 222 tons i år mod 550 tons foregående år.
Såfremt fiskere med de mindre fiskefartøjer ikke skulle ikke skal holde op med fiskeriet på grund af betalingsvanskeligheder må der arbejdes mere seriøst vedrørende KNAPK´s henvendelse af 12. september til Landsstyret 1996 i god forståelse med KNAPK, også i Fiskeriudvalget.
Med disse korte bemærkninger og i håb om, at Fiskeriudvalget med forståelse for de kystnære rejefiskeres problemer vil foretage positive tiltag, samt idet jeg skal bemærke, at jeg foreløbig på nuværende tidspunkt er tilfreds med forbedringerne i forslaget til Landstingsforordningen om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug vil jeg acceptere, at forslaget går til 3. behandlingen i sin foreliggende form.
Paviaaraq Heilmann,
Landsstyremedlem. Jeg siger tak. Set under et, så er samtlige partier og Kandidatforbundet, gået ind for, at lovforslaget overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form, og det er Landsstyret meget tilfredse med, og selv om der ikke er større behov for at kommentere kommentere partiordførerne, skal jeg dog gøre det for enkelte punkter.
Først fra Siumut hvad angår fartøjer der er fremstillet her i Grønland, hvor de ønsker, at vi kommer med et forslag her til, det skal vi nok gøre, og det kan jeg allerede love på nuværende tidspunkt, og set under et, så går IA eller så støtter IA også forslaget, men hvad angår snescooterne, så da det ikke vedrører lån til anskaffelse af snescooterne, da det jo er blevet drøftet på et andet tidspunkt, skal jeg ikke kommentere det komme nærmere ind på det, men hvad angår den fra IA, så kan jeg også mærke, at de er tilfredse med ændringsforslaget, og vi skal nok opfylde det ønske om, at ændringsforslagene bliver indarbejdet inden 3. behandlingen.
Det skal vi nok gøre, og med hensyn til krabbefiskeriet, og såfremt der er nogle større problemer, så skal jeg meddele, at vi allerede er begyndt, at have en dialog med henblik på en forøget indsats på krabbefiskeriet.
Fra Akulliit Partiiat kom der et ønske, som jeg er fuldstændigt enig i, idet vi skal føre oplysningskampagner over for brugerne nemlig fiskerne og fangerne, og jeg skal være med til, at dette ønske bliver opfyldt, hvad angår oplysning både til fiskere, fangere og fåreholderne.
Til Kandidatforbundet kan jeg nævne hvad angår strafrente, så kan vi allerede på nuværende tidspunkt begynde en oplysning omkring dette, selvom forordningen endnu ikke er vedtaget, men set under et, så er jeg glad for, at de mange lettelser som forordningen indeholder som både Landsstyret og Landstinget nu går ind for, så er jeg glad for, at det store arbejde som Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget har ydet, så stor en arbejdsindsats vedrørende det arbejde der, og det er derfor, vi nu får så god en forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, hvilket Landsstyret selvfølgelig også er tilfredse med.
Ved redegørelsen og så her i foråret har vi også lovet, at vi skulle fremkomme med nærværende forordningsforslag.
De lettelser drejer sig om følgende ting, idet jeg ved at der er fiskere, der også lytter med rundt omkring på kysten. Der er kommet lettelser omkring anskaffelse af fiskerifartøjer, og rente- og afdragsfrie lån er der også sket lettelser, lån til anskaffelse af fiskeredskaber er også blevet nemmere, muligheden for anskaffelse af joller, der er der sket store lempelser. I forbindelse med nedsættelse af rejekvoter og med hensyn til kondemnering af rejekuttere, det giver også lettelser for den gruppe, som det også fremgår her, og hvad angår overgang til andet fiskeri, så letter man også muligheden for dette.
Og set det hele under, et er det meget meget store lettelser for fiskerierhvervet, hvilket vi også i Landsstyret også er tilfredse med, også fordi de i de senere år har krævet, at vi laver disse lempelser for fiskerne.
Peter Ostermann, Atassut.
Som jeg gjorde opmærksomt på i forbindelse med første behandlingen, så har jeg haft udgangspunkt i det der er sket i foråret igen i foråret. Der var jeg ikke på forhånd klar over, at Landsstyret havde planer om ændringsforslag.
Med hensyn til svarene fra udvalgene og partierne er jeg meget skuffet over, det jeg omhandler i mit forslag, er de personer der udelukkende ernærer sig med fangst, hvor de hovedsageligt har sælskind som indtægtskilde og så i mindre mængde af hvalkød og kød i det hele taget.
Derfor er jeg meget skuffet over, at i og med, at i snakker om, at man letter forholdene for de og for de grupper også i forbindelse med overgangen til fiskerierhvervet, at i ikke vil lette forholdene for fangerne.
Jeg vil gerne komme med et eksempel. Da man skulle til at starte op omkring med forsøgsfiskeri efter krabber, var det en god idet, og hvis jeg ikke husker forkert, så gav vi tilbud tilskud på 3 millioner til indkøb af krabbetegnere, men det gælder fiskere, som har andre muligheder for indtjening.
Men så bliver det sagt, at krabbefiskeriet at man skal animere folk til krabbefiskeriet, det er også godt nok, men hvorfor vil vi så ikke animere de fangere, som er ifærd med at overgå til fiskerierhvervet.
Selvfølgelig er jeg enig i forslaget generelt også omkring om i udlån og at fartøjerne bliver bygget i Grønland, det er jeg enig i. Men med hensyn til outfittere, hvor jeg havde forslag om, at det skulle indgå i erhvervsstøttelovgivningen, der drøftede man det i forbindelse med turisterhvervet, selvom det nok ikke var helt på sin plads, der var man enig om, at det skulle idet her punkt, man er således gået udenom det samtlige parter er enige om ellers. Det er meget underligt.
Som sagt er der mange ting som jeg er enig i, men jeg ønsker ikke, at støtte de der udelukkende ernærer sig som fangererhvervet som er på vej til at overgå til fiskerierhvervet, hvorfor jeg ikke vil stemme hverken for eller imod.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal udtale mig som forslagsstiller, jeg skal selvfølgelig også komme med indlæg som ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Både jeg og Inuit Ataqatigiit er meget tilfredse med, at man i forbindelse med ændringsforslag til ESU forordningen, har taget højde for de ønsker vi har, selvom det ikke har været det hele. Når man ser på forordningen i sin helhed, der har man ønsket at lette forholdene for fiskerne betydeligt, og det er vi selvfølgelig fra Inuit Ataqatigiit, og jeg som forslagsstiller glade for.
Men jeg vil også erindre om fra IA at udover ESU er der andre der har midler, der vil jeg minde om at Royal Greenland har nogle rationaliseringsgevinster, som de har sparet op, hvor Royal Greenland for 3 år siden sparede 12 millioner kroner, hvorefter der blev oprettet en fond til fordel for fiskerne, som også kunne bruges til de fangere, som Peter Ostermann efterlyser hjælp til, altså fangere der skal overgå til fiskerierhvervet.
De 12 millioner af de 12 millioner i følge det oplyste overfor IA, så er der kun brugt 4-5 millioner af de 12 millioner fra Royal Grenlands fond, d.v.s. fonden har stadigvæk 7-8 millioner kroner. Jeg mener at man også bør skele til disse, vi må jo huske på, at vores Landsstyre er Landsstyre sidder som en generalforsamling for de hjemmestyreejede aktieselskaber og virksomheder.
Det er også vigtigt, at man tager højde for det for disse midler i forbindelse med det Peter Ostermann efterlyser. Under møde i Fiskeriudvalget, der har Royal Greenlands repræsentanter meddelt os, at de 7-8 millioner der er resterende, der de er øremærket, fordi de er imod for nogle af bestemmelserne i vores Fiskerilovgivning, det kan ikke være på sin plads.
Landsstyret er jo Generalforsamling i forhold til Royal Greenland, aktieselskabet Royal Greenland, det beløb som Royal Greenland har sparet, er jo tildels er finansieret af fiskerne, så det må være til gavn for fiskerne.
Siverth K. Heilmann formanden for udvalget.
Jeg siger tak for indlæg fra de forskellige partier med hensyn til svarene i forbindelse i forbindelse med betænkningen fra Fiskeriudvalget. Det er glædeligt at høre, at man udtaler sig om, at betænkningen er grundigt udarbejdet. Vi ved alle alligevel alle sammen, at man ikke kan gøre alle tilfredse på engang.
I forbindelse med forsøg på at lette forholdene både i Fiskeriudvalget og udfra indstillingerne fra Landsstyret, så har vi ikke dermed løst det hele, men det er et godt skridt fremad, for at lette forholdene for vores fiskere, jeg mener at det er det glædelige ved det her.
En af forslagsstillerne Peter Ostermann og hans udtalelse, der må jeg udtale, at selvom jeg sidder i samme parti med ham, så man er jo ikke altid lige enige, også selv om man er partifæller, og det må sikker også gælde for andre partier.
I udvalget finder vi, at sager af enhver art skal behandles grundigt, at der skal indhentes høringssvar med videre, således at man undgår fejl.
Jeg mener med hensyn til forskellige sager og med hensyn til Peters indlæg, så mener jeg, at selv at der er sket lettelser, for de der er på vej til at overgå til fiskerierhvervet, men f.eks. her i foråret, har vi jo bevilget midler til forsøgsfiskeri ikke kun i Midtgrønland også Qaanaaq-området og Ittoqqortoormiit-området og Østgrønland i det hele taget, og det er glædeligt, at kunne konstatere, at der er positive skridt omkring disse forhold.
Forsøgsfiskerierne må vise om de eksisterende produktionsanlæg om de kan være til gavn om de forskellige arter kan være til gavn. Der er i 1995 afsat 150.000 kr og 200.000 kroner her i år. Med hensyn til næste års Finanslovsforslag, hvis jeg ikke husker forkert, så er der ikke afsat midler endnu. En af begrundelserne herfor er, at man først ønsker, at bearbejde materialet fra forsøgsfiskerierne, og at man gerne først skal undersøge mulighederne for produktionsanlæggene .
Jeg ønsker ikke at have et langt indlæg, og det er jo et stort område, og vi skal jo behandle Finansloven i de kommende dage, så der er nogle punkter, som bliver taget op, som nok behandlet i andre sammenhænge.
Eksempelvis omkring snescootere, det kan vi drøfte under et andet dagordenspunkt, og til slut vil jeg gerne udtale mig om, at omkring outfidere, der mener vi ikke, at det er på sin plads, at placere dem i den forordning som Peter omtaler, det vedrører et andet område.
Det har vi allerede drøftet i Landstinget før, det kan tilrettelægges i samarbejde med dem der har arbejdet med turisterhvervet kommunerne og andre, og der vil man kunne behandle dem mere grundigt, vi mener har ikke ment, at det er på sin plads at placere dem her.
Paviaaraq Heilmann.Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug.
Jeg skal først med hensyn til Peter Ostermann's indlæg udtale følgende. Peter Ostermann foreslog, at man letter forholdende i Østgrønland og Thuleområdet. Landsstyrets forslag og som også Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget indstiller til godkendelse, da er det sådan, at det skal være 5% eget indskud, det der er sagt er 10% ligesom fåreholderne.
Det sværeste er, at få indsamlet eget indskud, og at det tyder på at det fremlagte forordningsforslag bliver godkendt. Der er det jo bedre i forhold til Peter Ostermanns forslag, så vi vil henstille til Peter Ostermann om, at overveje inden afstemningen om han vil stemme imod eller undlade at stemme.
Jeg vil også gerne ind på de generelle mærkninger, hvor der er sagt, at man mener at 21 fods og 6,6 meters længde skal kunne anskaffes i henhold til bestemmelsen med finansiering som nævnt i bestemmelsen, således at mindre fartøjer op mod 21 fod med indenbords motor vil kunne anskaffes med en lettere finansiering end hidtil.
Der foreslås, at eget indskud skal være på 5% selv om det har ligget på 10% i henhold til nugældende forordning, således at også den rente- og afdragsfri del stiger fra 30% til 45%. Med hensyn til rentebærende lån og garantier foreslår man 50%, hidtil har det ligget på 60%.
Med hensyn til det Peter Ostermann har fremført, både KNAPK, og de pågældende kommuner har stillet forslag om det jeg lige har fremført, som er enslydende hermed.
Jeg skal være opmærksom på det Johan Lund Olsen har utalt.
Lars Karl Jensen, Siumut
Hvem der har stillet hvilke forslag er nok ikke det vigtigste her, men jeg vil ikke undlade om at rette et tak til Landsstyret, hvor udvalget som bekendt så har man i forbindelse med forårssamlingen stillet forslag om ændringsforslag således, at man laver en anden ordning omkring Q21 bådene.
Fordi mange jollefiskere ønsker at have sådan en båd fordi de har indenbordsmotor og kan laste mere, det er medtaget. Jeg håber, at man i yderdistrikterne, hvor man kun har skindindhandling og fangst at ty til, at de får lempeligere forhold eventuel ved anskaffelse af sådan en båd.
Otto Steenholdt, Atassut
Der er lige nogle ting i forbindelse med Inuit Ataqatiits ordfører. Når man indkalder folk udefra i udvalgsarbejdet, hvor man spørger dem, og de så kan besvare de spørgsmål, så er det bedst, at man ikke medtager alt hvad man snakker om, for eksempel hvor meget de havde sparet og hvor meget de eventuelt har indestående, det skal vi være varsomme med. De har tillid til os, hvorfor vi også må have tillid til dem, fordi det gavner os ganske meget.
Peter
Ostermann, Atassut
Nu skal jeg sige det tredje gang herfra. Der har jeg ud fra mit forslags udgangspunkt, der står 10% indenfor , og Landsstyres forslag her. Jeg skal lige understrege, det jeg gerne vil opnå er i kapitel 3 i forslagets §6 står der, at i Qannaq og Østgrønland, at de der ønsker at få en båd skal have 50% i lån og 45% rente- og afdragsfrit lån og 5% er så eget indskud. I §11 omhandles fårehold, i stk. 2 fremgår det klar for eksempel at såfremt fåreholderne vil låne vil han få 90% rente- og afdragsfrit lån, det er tilskud, og jeg mener, at der er en meget klar forskel på mit forslag og Landsstyrets forslag.
Jakob
Siverthsen, Atassut
Det er ganske kort tilføjelser til Peter Ostermanns bemærkning. Vi snakker om i forbindelse med ændringsforslaget, så vil vi gerne støtte folk der bor i yderdistrikterne. Det skyldes, at ud fra det foreliggende talmateriale, så er den gennemsnitlige årsindtægt ca. 40.000 kr. i yderdistrikterne, og ud fra det har vi fra Atassuts side ønsket, at disse befolkningsgrupper får lempeligere vilkår i forbindelse med anskaffelse af en båd.
I dag er det sådan, at vi har opnået, at vi kan yde tilskud op til 75% i forbindelse med joller, men det er stadigvæk ikke nok i overgangsperioden med hensyn til de både der er bygget her i Grønland. Vi vil gerne have, at de får endnu lempeligere vilkår, og vi kan allerede på nuværende tidspunkt varsle om, at vi kommer tilbage til dette spørgsmål til forårssamlingen.
Mødeleder, Knud Sørensen
Således er punkt 53 forslag til Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug 2. behandling færdig, og de der stemmer for den går videre til 3. behandling i sin forelæggende form bedes rejse sig,. 26.
De der stemmer imod bedes rejse sig, ingen.
De der undlader at stemme bedes rejse sig, 3.
Punktet sluttet