Dagsordenens punkt 61-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 61-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag 30. oktober 1996.

Dagsordenspunkt 61.

Betænkning afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget.

(Udvalgets formand, Evald Brønlund, Jakob Sivertsen, Lars Sørensen)

Knud Sørensen, mødeleder:

Vi går over til punkt 61. Det er betænkning afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. Der er fremsat tre forslag fra landstingsmedlemmerne. Først Evald Brønlund.

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har til landstingets efterårssamling fremsat følgende forslag:

Undersøgelse af fiskeforekomster i Illoqqortoormiut Fjorden. Tidligere er der foretaget undersøgelser af fiskeforekomster i Illoqqortoormiut Fjorden, men kun nærmere fjordmundingen, men undersøgelserne har ikke været fuldstændige.

Som bekendt er Scoresbysund Fjord den største fjord i verden og fra udmundingen til bunden er der 300 km. En så dyb eller lang fjord må et eller andet sted have fiskeforekomster og jeg kræver derfor, at der foretages nærmere fiskeundersøgelser i de kommende år.

Tidligere landstingsmedlemmer fra Illoqqortoormiut har tidligere fremsat lignende tanker, og jeg mener, at det er på tide, at der foretages nærmere undersøgelser af fiskeforekomster i fjorden. Hvis der findes fiskeforekomster vil dette være til stor gavn for vore fangere, der udelukkende ernærer sig ved sælskindsindhandling. Ikke mindst vil eventuelle fiskeforekomster skabe nye arbejdspladser i byen. Det er så den korte begrundelse.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Jeg har til landstingets efterårssamling fremsat følgende forslag:

Placeringen af et hjemmestyrefinansieret indhandlingsskib i tre eller fire år, der kan fiske i det kystnære farvand, for at sikre konstant råvarebeholdning i produktionsanlægget i Kuummiut.

I Atassut er vi yderst interesseret i at vores produktion til eksport og hjemmemarkedet fremmes så vidt muligt, idet vi vil have indtægter ved vores udenrigshandel og dermed skabe beskæftigelse.

Vi bør skabe bedre muligheder for de unge i Tasiilaq distriktet i overgangen til fiskeri og under bestræbelserne på at øge kapaciteten af fiskefartøjer, således at fiskeprodukter, der endnu ikke produceres, kan udnyttes, således at de uudnyttede arter kan udnyttes ved Tasiilaq distriktet og unge mennesker få bedre muligheder.

Endelig må vi ikke glemme, at fartøjerne skal tilpasses til forskellige arter, ikke mindst for at jollefiskernes fangster kan udnyttes bedre i forhold til i dag.

Det er meget vigtigt at unge i Tasiilaq distriktet deltager i fiskeriet fra starten af overgangen til fiskeri, idet de ikke har mulighed for at drive fiskeri fra egen fartøj. Det finder jeg er meget vigtigt.

Endelig må vi ikke glemme, at de to større fartøjer efterhånden ikke er af nyere dato, hvorfor råvaretilførslen ikke vil være konstant længere, hvis uheldet er ude med den ene af fartøjerne.

Det er af vital betydning, at produktionsanlægget i Kuummiut får tilførsler af råvarer under overgangen til fiskeri i Tasiilaq distriktet. På længere sigt er det absolut nødvendigt, at de unge forberedes til at kunne klare sig selv ved at deltage i trawlerfiskeriet under ekstreme forhold.

Jeg vil hermed foreslå, at der indsættes en trawler, der kan fiske ud for Tasiilaq de kommende tre eller fire år, eller ikke en trawler, men et fartøj, for at give østgrønlænderne mulighed for at overtage fartøjet gennem ESU, hvis det viser sig, at fiskeriet kan drives rentabelt.

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har også stillet et forslag, som lyder:

I disse år, hvor fiskerierhvervet i Sydgrønland går kraftigt tilbage, er det bydende nødvendigt, at vi tilpasser os vore nuværende vilkår.

Gennem flere år har vi haft forventning om at torsken vender tilbage, men som tiden går er det blevet nødvendigt at etablere nye former for erhverv.

Som bekendt er fåreholdererhvervet kraftigt udbygget i tre sydgrønlandske kommuner, nemlig i Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq, til stor gavn for den interne handel, og man er begyndt at tale om, at områder, der er velegnede til fårehold, er ved at være fuldt udnyttede.

Med tanke på den mængde fåreprodukter, der konsumeres her i vort land, så må vi arbejde for at finde yderligere områder, der er velegnede til fårehold. Her tænker jeg på Ivittuut og Paamiut kommuner.

Fåreholdererhvervet er ikke uden betydning, som vi fortsat skal udbygge og støtte.

Jeg foreslår derfor til efterårssamlingen i år, at man målrettet undersøger mulighederne for at udbygge fåreholdererhvervet i Paamiut og Ivittuut kommuner.

Siverth K. Heilmann, formand for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget:

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget skal fremkomme med følgende betænkning.

Udvalget har afholdt møder i spørgsmål angående fiskeri i dagene 23. oktober og om fangst og landbrug i dagene 5., 7., 22., og 25. oktober.

Og her har man behandlet 3 forslag, som er blevet nævnt. Dem skal jeg ikke gentage. Desuden har udvalget under sine møder drøftet følgende:

- Orientering om regler vedrørende tamrener.

- Orientering om udsættelse af redegørelse om sekundær produktion.

- Orientering om hvid og narhvaler.

Forslag fra Lars Sørensen om fremme af fåreholdererhvervet i Paamiut kommune.

I forbindelse med udvalgets behandling har man indhentet udtalelser om sagen fra Paamiut og Ivittuut kommune, SPS og Konsulenttjenesten for Fåreavl.

Udvalget konstaterer af høringssvarene, at de naturlige muligheder for fåreavl er til stede især i de sydlige dele af Paamiut kommune og i Ivittuut kommune.

Fåreavlens rådgivningstjeneste og SPS mener således, at forholdene muliggør etablering af 5-6 nye fåreholdersteder i de to kommuner.

Paamiut kommune har tilkendegivet, at man er positiv over for at få oprettet nye fåreholdersteder i kommunen, mens Ivittuut kommune ikke ønsker etablering af fåreavl i kommunen blandt andet ud fra ønsker om at bevare områdets næsten uberørte natur.

Udvalget kan støtte forslaget fra Lars Sørensen og finder generelt, at man fortsat bør støtte udviklingen af fåreholdererhvervet. En sådan støtte vil blandt andet vil kunne føre til en forøgelse af den hjemlige kødproduktion og således nedbringe behovet for import af kød- og pålægsvarer. Udvalget er således enig med forslagsstilleren i, at de fornødne betingelser bør tilvejebringes for en fortsat ekspansion af erhvervet også i nye områder, eftersom mulighederne for oprettelse af nye steder i det traditionelle fåreholderdistrikt efterhånden er begrænsede.

Ud over områder i nærheden af Arsuk peges på egnede områder i Ivittuut kommune. I den forbindelse stiller udvalget sig meget uforstående overfor for kommunens negative holdning til, at der er personer, som vil opstarte fåreavl indenfor kommunen.

Udvalget finder det uacceptabelt, at enkelte kommuner søger at bremse sådanne initiativer, hvis for eksempel personer udefra vil starte erhverv baseret på udnyttelse af de levende ressourcer inden for deres område.

Landsstyret har i henhold til arealanvendelseslovgivningen kompetencen til at give arealtildeling i frilandszonen. Derfor skal udvalget henstille over for Landsstyret, at man ser positivt på eventuelle ansøgninger om etablering af fåreavl i Ivittuut kommune og således faktisk anvender sin kompetence til at tillade sådanne etableringer.

Udvalget er opmærksom på, at flere forudsætninger skal være på plads, før nye fåreholdersteder kan oprettes især i nye områder, herunder montering af hvor stort et antal får, der kan være i de enkelte områder. En stor del af et sådant grundlag eksisterer dog allerede i forhold til etablering i de nævnte områder.

Dog er der behov for en nøjere vurdering af, hvorvidt der vil være problemer med at holde får i samme område, hvor der eksisterer en relativ stor bestand af moskusokser, og udvalget skal derfor opfordre Landsstyret til, at der bliver foretaget en sådan vurdering.

Orientering om regler vedrørende tamrener

Udvalget anmodede i forbindelse med behandlingen af landbrugsloven på forårssamlingen Landsstyret om på denne samling at redegøre for de tiltag, man i mellemtiden har gjort for at få en forvaltning op at stå, specielt i forhold til tamrenholdet.

Udvalget har fået en orientering om, at arbejdet er i fuld gang og forudsætter inddragelse af en række instanser. Det har herunder fremgået, at man forventer udstedelse af en bekendtgørelse om forvaltning af græsningsområder og husdyr inden for en overskuelig tidshorisont. Udvalget har taget dette til efterretning.

Orientering om udsættelse af redegørelse om sekundær produktion

Udvalget tog direktoratets orientering om, at den annoncerede redegørelse om sekundær produktion udsættes til forårssamlingen i 1997, til efterretning.

Orientering om hvid- og narhvaler

Udvalget modtog en redegørelse om anbefalinger fra fælleskommissionen mellem Grønland og Canada om hvid- og narhvaler.

Det er udvalgets opfattelse, at fangerne, som følger hvidhvalerne løbende under deres vandringer, har vurderinger af bestanden, der er markant forskellige fra de videnskabelige vurderinger.

Udvalget påpeger, at politikere i begge lande anbefaler, at der skal være et samarbejde mellem fangere og biologer. Udvalget gør imidlertid opmærksom på, at et sådant samarbejde ikke eksisterer omkring hvidhvaler. Derfor ønsker udvalget, at Landsstyret undersøger mulighederne for, at udvalget får lejlighed til at få foretræde for kommissionen på det kommende møde og forelægge sine synspunkter.

Og jeg er så nået frem til forslag fra Evald Brønlund om undersøgelse af fiskeforekomsterne i Ittoqqortoormiit-fjorden.

Udvalget har erfaret, at Fiskeridirektoratet har planer om at iværksætte et overskueligt projekt i foråret 1997. Der er således planer om iværksættelse af forsøgsfiskeri med langliner i hele fjorden med optegnelse af dybde og temperatur målinger.

Udvalget har fået oplyst, at der til projektet påtænkes chartring af et grønlandsk eller udenlandsk langlinefartøj, der også kan bruges som índhandlingsskib, såfremt der skulle være interesse i deltagelse i forsøgsfiskeriet fra lokale fangere. Udvalget har endvidere fået oplyst, at et norsk langlinefartøj som også har deltaget i forsøgsfiskeriet i Sydøstgrønland, har udtrykt interesse i en evt. deltagelse i forsøgsfiskeri i Ittoqqortoormiit-fjorden.

Udvalget har endvidere erfaret, at det påtænkes, at langlinefartøjet der udfører arbejdet som betaling tildeles forsøgskvote på hellefisk og andre fiskearter der måtte være kommercielt interessant i området. Og såfremt det planlagte forsøgsfiskeri kan gennemføres er det tanken, at der udarbejdes en rapport af forsøgsfiskeriet samt de forskellige målinger inden udgangen af 1997.

Udvalget finder projektet som meget interessant, idet resultatet for forsøgsfiskeriet og målingerne kan føre til, at lokale fangere/fiskere herefter kan lokalisere fiskeområderne og sidenhen påbegynde kommerciel hellefiskefiskeri.

Udvalget er også vidende om, at der i Ittoqqortoormiit forefindes et moderne indhandlings- og produktionsanlæg på ca. 300 m² som er bygget i 1988, som efterfølgende kan bruges til lokal indhandling af hellefisk. Udvalget er endvidere blevet orienteret om, at såfremt der påbegyndes indhandling af hellefisk til indhandlingsanlægget, at disse efterfølgende kan produceres som ræklinger.

Idet udvalget har fået oplyst, at der er planlagt et forsøgsfiskeri, håber udvalget at forslagsstilleren vil være tilfreds med det forelagte.

Og jeg er så kommet til forslag fra Jacob Sivertsen om placering af Hjemmestyrefinancieret indhandlingsskib i tre eller fire år, der kan fiske i det kystnære farvand for at sikre konstant råvarebeholdning i produktionsanlægget i Kuummiut.

Udvalget er vidende om, at forslagsstilleren i forbindelse med forårssamlingen har fremsat det samme forslag og dengang mente udvalget, citat ”at det ikke vil være passende og være urealistisk, såfremt Grønlands Hjemmestyre skulle finansiere anskaffelse af fiskefartøj til Kuummiuts produktionsanlæg, idet lokale fiskere allerede har investeret i 5 fiskefartøjer til supplering af eksisterende råvareleverandører til produktionsanlægget i Kuummiut” citat slut.

Udvalget har endvidere under forårssamlingen i indeværende år bedt Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om, at redegøre for de manglede råvaremængder til produktionsanlægget i Kuummiut. Dette blev redegjort på daværende tidspunkt. Udvalget er af Fiskeridirektoratet blevet orienteret om, at indhandlingen af hellefisk i indeværende år i årets første 9 måneder næsten er fordoblet i forhold til indhandlingen i 1995.

Som nævnt under forårssamlingen 1996 har udvalget også overfor forslagsstilleren oplyst, at 5 lokale fiskere har investeret i 5 nye fartøjer og 4 af disse fartøjer er nu ankommet til kommunen og er påbegyndt at fiske efter hellefisk. Udvalget er endvidere blevet orienteret om, at der i løbet af 1-2 ugers fiskeri har disse fartøjers fangster allerede fået positiv indvirkning på indhandlingen til Kuummiut, idet der alene i den første uge blev indhandlet 4,5 tons hellefisk til anlægget.

Udvalget anbefaler derfor, at forslaget ikke bliver imødekommet, idet udvalget er af den opfattelse, at det er formålstjenligt at se, hvad disse kuttere kan præstere inden hjemmestyret investerer i et fiskefartøj som forslagsstilleren foreslår.

Udvalget skal dog til slut komme med forslag om, at der snarest i Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke undersøges muligheder for iværksættelse af uddannelses-muligheder i f.eks. i Ammassalik på områder som motorlære, grundlæggende regnskab og vedligeholdelse af fartøj samt udarbejdelse og vedligeholdelse af redskaber. Udvalget peger på Maritim Skolen i Paamiut som koordinator.

Med disse bemærkninger overlader jeg hermed Udvalgets betænkning til nærmere drøftelse i Landstinget.

Og udvalget har følgende medlemmer: John Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, Hans Enoksen og Lars Karl Jensen, Siumut og Otto Steenholdt og Siverth K. Heilmann fra Atassut.

Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

På Landsstyrets vegne skal jeg takke for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets betænkning. Jeg vil på vegne af Landsstyret give følgende bemærkninger hertil:

Udvalget har behandlet ét punkt om landbrug fra Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Forslaget omhandler fremme af fåreholdererhvervet i Paamiut kommune og har af udvalget fået en positiv behandling.

Jeg kan på Landsstyrets vegne tilslutte mig, at man i takt med udtømning af mulighederne for at etablere flere fåreholdersteder i det traditionelle fåreholderdistrikt undersøger mulighederne for at etablere fåreholdersteder i andre egnede områder.

Der er naturligvis en række forudsætninger, som skal være opfyldt, før nye brug i nye områder kan etableres.

Landsstyret kan støtte, at en nærmere planlægning bliver foretaget i området, og der herunder sker en inddragelse af den faglige ekspertise omkring fåreavlen og de berørte kommuner. Landsstyret kan give tilsagn om, at man vil søge at fremskynde en sådan planlægning.

For så vidt angår eventuel etablering af fåreavl i Ivittuut kommune har Landsstyret i første omgang noteret sig udvalgets holdning. Der skulle på nuværende tidspunkt imidlertid ikke være konkrete ansøgninger om arealtildeling til fåreavl i kommunen.

Skulle dette eventuelt blive aktuelt på et senere tidspunkt, vil Landsstyret naturligvis lade udvalgets holdninger indgå i sine overvejelser forinden der tages stilling, ligesom andre relevante instansers synspunkter i givet fald vil skulle tages med i beslutningsgrundlaget.

Spørgsmålet om eventuel etablering i Ivittuut kommune bør desuden også inddrages i førnævnte planlægning.

Udvalgets spørgsmål om samgræsning mellem får og moskusokser vil blive undersøgt nærmere, og et svar skal herefter tilgå udvalget.

I betænkningen er udvalget desuden fremkommet med et spørgsmål om fangst.

Det drejer sig om en indstilling. Landstingets Fiskeri- Fangst- og Landbrugsudvalg ønsker således i sin betænkning, at Landsstyret undersøger mulighederne for, at udvalget får lejlighed til få foretræde for Fælleskommissionen om hvid- og narhvaler på det næstkommende møde og forelægge sine synspunkter.

Jeg vil gerne på Landsstyrets vegne invitere formanden for udvalget til at deltage i Fælleskommissionens næstkommende møde som observatør. Man kan måske også i den forbindelse overveje, at formanden for Fredningsudvalget også tager med.

Fællesudvalget holder sit næste møde i maj måned 1997 i Canada. Allerede før mødet i Fælleskommissionen i maj måned vil Landsstyret skulle have afklaret hvorledes reguleringen af hvidhvaler skal ske.

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget har behandlet to punkter, der vedrører fiskeri.

Og jeg skal komme med følgende bemærkninger hertil:

Med hensyn til landstingsmedlemmerne Evald Brønlunds forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit og Jacob Sivertsens forslag på vegne af Atassut, samt de forslag der er fremkommet i udvalgets egen betænkning, skal jeg på vegne af Landsstyret fremkomme med følgende svar.

Med hensyn til udvalgets bemærkninger i forbindelse med forslaget om undersøgelse af fiskeforekomsterne i Ittoqqortoormiit-fjorden skal jeg på Landsstyrets vegne fremkomme med følgende bemærkninger. Som forslagsstilleren og udvalget er bekendt med har Fiskeridirektoratet i samarbejde med arbejdsgruppen for forsøgs- og udviklingsfiskeri i 1994 gennemført et forsøgsfiskeri gennem isen i udmundingen af Ittoqqortoormiit-fjorden. Dette forsøgsfiskeri mislykkedes desværre på grund af forskellige forhold.

Alligevel har Landsstyreområdet planer om, at gennemføre et forsøgsfiskeri i Grønlands og verdens største fjord i sommeren 1997, når der ikke er problemer med isen. I forbindelse med forsøgsfiskeriet vil man gennemføre optegnelser af dybde og temperatur målinger.

Landsstyret finder det vigtigt at der gennemføres en grundig planlægning af forsøgsfiskeriet i sommeren 1997 bla. via samarbejde med lokalbefolkningen såfremt man skal undgå de fejl, der er begået i 1994. Fjorden, hvor der skal gennemføres et forsøgsfiskeri, er meget langstrakt. Derfor er det meget vigtigt, at planlægningen gennemføres med deltagelse af de relevante interesseorganisationer.

Landsstyret har tidligere besluttet, at der gennemføres en kortlægning af de videre erhvervsudviklingsmuligheder i Ittoqqortoormiit Kommunia, og da fiskerierhvervet kan være en af mulige erhvervsudviklingsprojekter undersøger og arbejder direktoratet for, at der bliver afsat midler til dette formål.

Vi har i Ittoqqortoormiit et udmærket produktionsanlæg der i dag ikke udnyttes fuldt ud, og Landsstyret håber at forsøgsfiskeriet kan resultere i, at der kan opstartes varige arbejdspladser i byen som tilfældet er for forsøgsfiskerierne på vestkysten.

Med hensyn til landstingsmedlem Jacob Sivertsens forslag på vegne af Atassut er Landsstyret enig i udvalgets indstilling. Da Landsstyret har fremlagt tydelige svar i forbindelse med forslagsstillerens samme forslag i forbindelse med forårssamlingen, vil jeg på vegne af Landsstyret foreslå, at vi ikke kommer nærmere ind på spørgsmålet.

Landsstyret kan med glæde meddele, at forsøgs- og udviklingsfiskeriet i Ammassalik kommune har vist gode resultater, da det som nævnt i udvalgets betænkning har resulteret i, at fiskerne i området har anskaffet sig 5 nye fartøjer med det resultat at disse fartøjers fangster allerede har fået et positivt indvirkning på indhandlingen til anlægget i Kuummiut. Disse fartøjers resultater vil endvidere få en positivt påvirkning på de andre fiskere i området formodentlig med det resultat, at indhandlingen bliver endnu større.

Landsstyret modtager positivt udvalgets forslag om undersøgelse over mulighederne for iværksættelse af uddannelsestiltag for fiskere. Der er nemlig med hensyn til fremtiden behov for, at disse fiskere oplæres i motorlære, grundlæggende regnskab, vedligeholdelse af fartøjer samt udarbejdelse og vedligeholdelse af redskaber, og planlægningen af disse tiltag skal allerede igangsættes nu. Landsstyret støtter endvidere udvalgets forslag om, at disse uddannelsestiltag koordineres af Maritim Skolen i Paamiut. Disse tiltag bør undersøges sammen med Landsstyreområdet for Kultur, Undervisning og Kirke og mit Landsstyreområde.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne endnu engang takke udvalget for dets velovervejede betænkning.

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.

I Siumut er vi glade for, at kunne konstatere, at udvalget har afgivet en god og grundig betænkning. Uden yderligere bemærkninger til de tre medlemmers forslag, tilslutter vi os fra Siumut, udvalgets grundlæggende synspunkter, også besvarelsen fra Landsstyret.

Vi har hæftet os ved udvalgets generelle overvejelser, som ligger uden for Landstingsmedlemmernes konkrete forslag, og skal knytte følgende bemærkninger til disse:

Da vi under forårssamlingen drøftede lovgivning om landbrug lagde vi vægt på, at der udføres en grundig undersøgelse og regelfastsættelse omkring egnede landarealer til tamrendrift og fouragering på disse områder i forhold til antal af dyr.

Udvalget siger nu, at en sådan redegørelse endnu ikke kan forelægges. På denne baggrund skal vi fra Siumut indstille, at de berørte instanser skal have afgivet beretning før forårssamlingen til næste år.

Vi tager til efterretning at redegørelsen om udnyttelsen af endnu ikke udnyttede levende ressourcer har måtte udskydes, men vi ser frem til forelæggelsen af redegørelsen til forårssamlingen.

Fra Siumut lægger vi vægt på til at være med til, at sikre en bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer, derfor støtter vi udvalgets indstilling omkring hvidhvaler og narhvaler, ligesom vi støtter udvalgets indstilling om, at Landstingets udvalg vedrørende fangst får lejlighed til, at fremføre sine synspunkter ved vedkommende kommissions næste møde.

Med alt respekt for bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer, skal vi fra Siumut udtale, at vi ikke hele vejen igennem kan finde os i presset udefra. Derfor må Landstingets udvalg vedrørende fangst eller Fredningsudvalget inden næste møde gøre sin stilling klar med hensyn til følgende spørgsmål:

Hvad er virkningen af omringningsfangst efter hvidhvaler på bestanden, og skal trawlere og større fartøjer fortsat have mulighed for at fange hvidhvaler? Fra Siumut mener vi, at trawlere og større fartøjer, må være de første som må holde for, hvis der skal indføres fangstbegrænsninger.

I forbindelse med en sådan systematisk undersøgelse af hvid- og narhvaler, skal vi fra Siumut opfordre til, at man etablerer et tæt samarbejde med fangerne og andre relevante instanser med henblik på tilvejebringelse af størst mulig informationsmateriale.

Og vi skal indstille at følgende punkter indgår i undersøgelserne:

For det første, hvor ligger de omhandlede hvalers ynglepladser i forhold til vores kyster, og hvor opholder de sig i sommerperioden?

For det andet, i hvilke canadiske bugter gennemføres mærkninger, og hvor finder man mærkede hvaler i vores farvande?

Og endelig for det tredje, hvordan påvirkes hvalerne og deres yngel af miljøforurening?

Det er nødvendigt at få klar besked om de førnævnte problemstillinger, hvis vi skal udarbejde gode og tidssvarende regelsæt.

Selvom man kan nævne endnu en række spørgsmål der trænger sig på, så tager vi fra Siumut betænkningen fra Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget til efterretning, idet vi jo skal være med til at behandle problemerne i den kommende tid.

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut.

Vi har i Atassut drøftet betænkningen temmelig meget, og derfor vil det ikke være underligt, hvis jeg som Atassuts repræsentant i udvalget kommer med små modsigelser til nogle af udvalgets indstillinger. Jeg siger det til fremtidig efterretning.

Vi har ikke noget imod Lars Sørensens forslag om fremme af fåreholdererhvervet i Paamiut-distriktet, der tillige har en erhvervsudvikling til formål, ligesom De Samvirkende Fåreholderforeninger har støttet forslaget.

Ivittuut kommune må imidlertid som en selvstændig kommune have en kompetence, og komme med sine udtalelser til de forhold, den synes er optimale indenfor sin egen grænse. Hvilket må blive respekteret. Det ville være anderledes, hvis kommunen godkender en af sine medborgere, der søger om tildeling af et fåreholdersted indenfor sin grænse, forud for en ansøger der kommer fra en anden kommune.

Såfremt en kommune inden for sin grænse kunne have et areal, der aldrig har været til græsning tidligere til disposition, vil det være svært med indblanding på sagen udefra, selv om Landsstyret som sidste instans har beslutningsretten. Derfor mener vi i Atassut, at det ikke er på tide, at Landsstyret blander sig ind i sagen.

Vi vil fra Atassut ligeledes nævne, at den omtalte region tidligere er henvist til moskusoksebestand, og vil spørge om, om man fortsat bruger regionen til dette formål, forud som en fåreholderregion, så man derved undgår en undersøgelse om samgræsning af får og moskusokser i regionen.

Vi har en sjov bemærkning i den anledning. I Landsstyrets fremlæggelse, der siger man ”neriniartarfik”. Det er en restauration. Det er ligesom man kan tilføje, at netop disse dyr kan have deres egen krostue. Vi må nok lige have sørget for, at den grønlandske version bliver rettet op.

Vi støtter i Atassut udvalgets orientering vedrørende tamrener.

Vedrørende narhvaler har Atassut tidligere haft udtalelser om, at der vil komme uenigheder mellem biologerne og fangerne ligesom det altid har været, ved begrænsninger af enhver art af jagtdyr. Vi vil fra Atassut og uden at støtte nogle af parterne lægge vægt på tanken på en bæredygtig fangst med henblik på stadig at have fangstdyr også til vores efterkommere.

Vi står temmelig undrende overfor efter at man efter at have godkendt Evald Brønlunds forslag har afslået Jacob Sivertsens forslag om placering af et Hjemmestyre-finansieret indhandlingsskib i Kuummiut.

Det er rigtigt, at 5 fiskefartøjer nu ejes af private fiskere, og at der er indhandlet 4-5 tons fisk indtil nu. Vi må sige at forsøgsfiskeriet har været en succes, og indhandlingsstedet nu er begyndt at fungere, og vi vil i Atassut sætte spørgsmålstegn ved om indhandlingsstedet vil kunne fungere på en tilfredsstillende måde, når råvaretilførslen synes at være minimal, og vi vil i Atassut have, at indhandlingsstedet skal fungere i 4 år og derved få mere råvaretilførsel der sikrer grundlag for dens fortsatte eksistens.

Når man begynder at drive fiskeri og har et produktionsanlæg kræves der en størst mulig indhandlingsmængde, hvis anlægget skal fungere optimalt og rentabelt, og det er netop midtpunktet som er forslagsstillerens forslag. Denne fremgangsmåde kan også benyttes i lignende steder som Kuummiut, som f.eks. i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit.

Atassut er således kommet frem med disse indvendinger, ved at tænke på forholdene omkring forsøgsfiskeri og fiskeri af andre fiskearter ved Vestgrønland, idet man aldrig har haft besparelser på disse områder. Det er sådan at man aldrig sparer penge, når der drives forsøgsfiskeri.

Og dertil skal vi også nævne storskib ..... den har været i brug i kort tid og hvor blev den af, der er ingen der har spurgt hvor den blev af den har været dyr i drift, og man har ikke undret sig over at den forsvandt.

Man vil umiddelbart flytte krabbeproduktionen i Nuuk, der er millioner af kroner værd til Paamiut ved brug af ligeså mange penge, og man kommer heller ikke med højrøstede indvendinger, imod det fordi den er til gavn for vestgrønlandske fiskere.

Med disse korte bemærkninger har vi kommenteret udvalgets betænkning.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit har med generel tilfredshed og interesse behandlet Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalgets besvarelse igennem sin betænkning af forslagene fra Landstingsmedlemmerne Lars Sørensen og Evald Brønlund fra Inuit Ataqatigiit samt Jacob Sivertsen fra Atassut, ligesom vi har behandlet Landsstyrets stillingtagen til forslagene, hvortil vi har følgende bemærkninger.

Som bekendt har mulighederne indenfor fiskeriet ændret sig radikalt netop de seneste år, selvom der har været stor fremgang i hellefiskefiskeriet i Nordgrønland, ved vi imidlertid at der ligesom i og med reduktion i rejekvoterne, samtidig er store vanskeligheder med fiskeriet fra Diskobugten og syd efter.

Netop disse år gør vi ligeledes i Landstinget anstrengelser for at overgå til alternative erhverv, hvilket er naturligt, og det er netop formålet med Lars Sørensens forslag, for at kunne iværksætte fåreavl i Paamiut og Ivittuut. I følge konsulentformidlingen i De Samvirkende Fåreholderforeninger, er der ikke nogen forhindring for, og man har derfra givet tilsagn om medvirken og støtte.

Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for den tilslutning og opbakning for forslaget ud fra udvalget og dets påmindelse om, at især Ivittuut kommune eventuel kunne sætte sig imod, idet enkelte kommuner ikke kan modsætte sig folk, der gerne vil drive og benytte sig af alternative erhverv, ligesom det hidtil har været tilfældet hvad angår fiskerierhvervet.

For Fåreholdererhvervets vedkommende kan man ikke undlade at bemærke, at vi hidtil ikke har kunne få forsynet hjemmemarkedet tilstrækkelig med fåre- og lammekød, hvilket vi hurtig kan nå ved opbakning af forslaget.

En af de ting vi også skal have i erindring er, at efter at have drevet fåreholdererhvervet i 90 år som følge af pionerarbejdet, er den nye generation i disse år i gang med at modernisere fåreholdererhvervet i den positive retning, som unge uddannede indenfor fåreavl og landbrug i disse år også allerede driver med gode resultater, som Inuit Ataqatigiit ikke kan lade være med at glæde sig over.

Idet der fortsat er mulighed for at udbygge fåreholdererhvervet i vores land og samtlige områder til fåreavl i Sydgrønland er næsten opbrugt, skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi støtter forslagsstilleren Lars Sørensen, ligesom vi naturlig er tilfredse med Landsstyrets tilsyneladende positive indstilling hertil.

Med hensyn til Evald Brønlunds forslag om undersøgelse af fiskeforekomster i det enorme Ittoqqortoormiit-fjord og eventuel produktion, der ligeledes har tilslutning fra udvalget, og som Fiskeridirektoratet allerede har planer om at undersøge næste sommer, skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke at projekterne har vores fulde opbakning.

Ligeledes vil vi opfordre til, at borgerne i Ittoqqortoormiit inddrages på tæt hold, og deltager ved forsøgsfiskeriet. Forsøgsfiskeriet er værdifuldt, og det vil også være mærkeligt, hvis der ikke findes fiskeforekomster i den enorme fjord, som også kan produceres.

For så vidt Jacob Sivertsens forslag om placering af et hjemmestyret finansiere indhandlingsskib i 3-4 år, for at øge råvaretilførsel til produktionsanlægget i Kuummiut, skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi er enige i udvalgets og Landsstyrets indstilling, om ikke at placere et indhandlingsskib på nuværende.

4-5 fiskefartøjer er jo allerede gang med fiskeriet deroppe, og indhandler allerede gode mængder af hellefisk især. Dog skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi vil følge indhandlingen på tæt hold, og vil give opbakning såfremt en placering af et indhandlingsskib bliver nødvendigt, som det var formålet med forslaget.

Inuit Ataqatigiit har altid anstrengt sig for betydelig mere udtømmende planlægning af udviklingen af fangererhvervet, som øvrige erhverv end det er tilfældet i dag. Ligeledes har Inuit Ataqatigiit efterhånden i adskillige år det som absolut betydningsfuldt gentagne gange udtalt, at vores samfundsmæssige arv igennem det traditionelle fangererhverv bliver inddraget i undersøgelser af de levende ressourcer og natur, også i tilfælde af, at vores lands deltagelse i videnskabelige undersøgelser bliver nødvendigt.

Det er ligeledes af primært betydning for os, at vores fiskeres og fangers viden bliver veludnyttet i undersøgelser af natur- og levende ressourcer i vort land, og at man altid sikrer et tæt samarbejde med disse i beslutningsprocessen.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit med fuld respekt for dette krav fra fangerseminar i Ilulissat i 1995 og som vores pligt bemærke, at fiskerne og fangerne ud fra deres erfaringer tilsyneladende har en anden mening end videnskabsmændene hvad angår hvidhval.

Vi skal derfor indstille overfor Landsstyret i den kommende tid at høre efter vores fangeres mening i forbindelse med den kommende fastsættelse af retningslinier for fangst af især hvidhvaler også inden næste Fælleskommissionsmøde i maj måned.

Derfor kan vi i Inuit Ataqatigiit ikke lade være med at undre os lidt over, at Landsstyret agter at invitere formanden for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget alene til mødet i Canada i maj måned, hvor han ligesom skal agere som observatør.

Såfremt Landsstyret fuldstændigt har glemt samtlige partiers krav om kontinuerlig orientering af udvalgene i Landstinget fra 1. januar 1997, må vi bemærke, at det så må være således, at det er Landstingets Formandskab der sørger for, at de øvrige medlemmer i udvalget får mulighed for, at deltage i Fælleskommisionsmødet, eller også at det måske er mere betryggende for Landsstyret, at lade debatten om hvidhvaler i Canada høre af et par ører alene.

Denne opfattelse har vi ikke i Inuit Ataqatigiit, fordi vi med hensyn til hvidhvalerne og af hensyn til den voksende mistro, der er fra udlandet især fra dyreværnsorganisationers og videnskabeliges side, bør vi fortsat føre oplysningskampagner i udlandet, også ved at inddrage vores udvalg i Landstinget, ikke blot ved alene at lade udvalgsformændene være deltagere.

Med disse afsluttende bemærkninger godkender vi denne betænkning.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Vedrørende hr. Landstingsmedlem Lars Sørensens forslag om at fremme fåreholdererhvervet i Paamiut, kan vi i Akulliit Partiiat kun tilslutte os, at man i takt med udtømning af mulighederne for at etablere flere fåreholdersteder, i de traditionelle fåreholderdistrikt undersøger mulighederne for at etablere fåreholdersteder i andre egnede områder, og at en nærmere planlægning bliver foretaget på området med faglig ekspertise omkring fåreavlen og de berørte kommuner.

Vi er meget interesseret i resultaterne af samgræsning mellem får og moskusokserne. I midtkommunerne - det vil sige Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune - har samgræsning mellem rensdyr og moskusokser nemlig været et diskussionsemne med meget følelsesladet diskussioner, hvor moskusokserne beskyldes for, at være skyld i rensdyrenes nedgang i antal på områder, hvor der er moskusokser. Diskussionen endte ligesom med remis, idet det ene eller det andet ikke blev bevist.

Vedrørende Landstingsmedlem hr. Evald Brønlunds forslag vedrørende til fiskeri, tager vi bemærkningerne til orientering, og vil her udtrykke vores glæde over den lovede afsættelse af midler til kortlægning af erhvervsudviklingsmulighederne i Ittoqqortoormiit Kommunia.

Vedrørende hr. Landstingsmedlem Jacob Sivertsens forslag vedrørende fiskeri, tager vi ligeledes bemærkningerne til orientering, og glæder os over, at Landsstyrets orientering om det vellykkede forsøgsfiskeri i Ammassalik.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg har fra Kandidatforbundet gennemgået betænkningen fra Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget samt svarnotatet fra Landsstyremedlemmet med interesse.

Med hensyn til forslaget fra landstingsmedlem Lars Sørensens forslag er jeg glad for, at udvalget har hørt Konsulenttjenesten for Fåreavl og De Samvirkende Fåreavlerforeninger i sagen. Selvfølgelig finder vi i Kandidatforbundet det meget vigtigt i at medvirke i udviklingen af erhverv, hvor landets egen flora og fauna kommer befolkningen i landet til gode, og det er her meget vigtigt at høre, hvilken mening de relevante kommuner har i sagen, og derfor bør planerne udvikles videre i sagen i fuld forståelse med Ivittuut kommune.

Selvfølgelig kan der ikke undgås at hense til det i forvejen betydelige antal af fåreavlere i Sydgrønland og at deres udvidelsesmuligheder efterhånden er begrænsede. I planen skal der ikke alene tænkes på pålægsindustrien, men man må også tænke på at kunne begrænse mængde af importeret lammekød, og derfor er der grund til at være enig i at man støtter forslaget.

Landstingsmedlem Evald Brønlunds forslag om fiskeriundersøgelser i det kæmpestore Ittoqqortoormiit Fjord samt havdybde- og temperaturregistreringer der støtter jeg fra Kandidatforbundet, ikke mindst da Ittoqqortoormiit nu har fået et produktionsanlæg og med hensyn til at anlægget fremover vil kunne anvendes bedst muligt.

Men det er i dette forsøgsfiskeri meget vigtigt og nødvendigt med velplanlagt at anvende grønlændere, der i mange år har drevet langlinefiskeri og har indhøstet store erfaringer i denne fiskeriform, for nu må vi til at besinde os.

I mange år har andre nationer drevet rovfiskeri i vores farvande, og nu hvor der er mangel på fiskeressourcer og hvor en del af vore fiskere kan mangle beskæftigelse på grund af manglende ressourcer kan det slet ikke accepteres, såfremt norske eller andre udenlandske fiskere skulle anvendes til forsøgsfiskeri i Ittoqqortoormiit Fjord eller andre steder.

Vi har jo fiskere nok og fiskere som besidder dygtighed nok, især når der tænkes på fiskere med erfaringer fra hellefiskefiskeriet, og nu for tiden er der i Ilulissat området fiskere, der til dels mangler muligheder, fordi der er så mange om fiskeriet der, at der bliver pladsmangel for fiskerne. Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet kræve indtrængende, at forsøgsfiskeriet bliver velplanlagt, og for at sikre at pengene bliver herhjemme i Grønland, anvender grønlandske fiskere, der mere og mere mangler fiskeressourcer fuld ud i dette forsøgsfiskeri. Der er grunde til, at vi grønlændere ikke længere kan acceptere at være tilskuere til aktiviteterne.

Vedrørende forslaget fra Landstingsmedlem Jacob Sivertsen vil jeg tiltræde indstillingen fra udvalget og enigheden i dette i landsstyremedlemmets svarnotat. Det vigtigste er jo, at fiskerne på stederne skal kunne fiske selv, men selvfølgelig er det nødvendigt med uddannelsestiltag og det er nødvendigt at arbejde med disse som anbefalet.

Med hensyn til de levende ressourcer er det ærgerligt, at der ikke har kunnet forelægges en redegørelse herom til den nuværende samling, men vi må foreløbig tage dette til efterretning. Følgelig vil vi glæde os til og vente på at få forelagt en redegørelse til forårssamlingen, og vi vil da også ønske, at så snart redegørelsen lægger klar, at den bliver rundsendt til Landstingsmedlemmerne.

Vedrørende orientering om hvid- og narhvaler peger udvalget på nødvendigheden af, at fangerne og biologerne samarbejder. Det er gentagne gange blev anført, at biologernes resultater ikke altid stemmer overens med hvad fangerne har af viden, og dette er da rigtigt. Muligheden for at samarbejde er ikke af det onde og bør søges opnået. Endvidere har jeg intet at indvende imod, at Fiskeri,- Fangst og Landbrugsudvalget bliver indbudt til det næste møde i Fælleskommissionen mellem Grønland og Canada om hvid- og narhvaler, og der påregner jeg som helt sikkert, at der også bliver repræsentation fra KNAPK.

Med disse bemærkninger vil jeg tiltræde den vigtige afgivne betænkning.

Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug.

Jeg siger tak. Jeg skal komme med følgende kommentarer til de faldne bemærkninger.

Med hensyn til Siumuts udtalelser omkring fourageringsområder for tamrener, det har altid været et ønske, og det har været planen, at der skal foregå sådanne undersøgelser, og det skal foretages fra Naturinstituttets side.

Jeg skal udtale mig omkring hvid- og narhvaler både fra udtalelserne fra Siumut og andre partier og andre ordfører. De spørgsmål, der er blevet fremført både fra Siumut og de andre, det vil vi behandle i det videre forløb i samarbejde, blandt andet samarbejdet mellem biologer og fangerne, det er helt på sin plads, og det er et ønske, der er fremsat af samtlige partier.

Nu vi er ved hvid- og narhvaler med hensyn til KNAPK´s deltagelse i Fælleskommissionens møde, der skal jeg udtale, at i Fælleskommissionen mellem Canada og Grønland omkring hvidhvaler og narhvaler, der har KNAPK en fast plads.

Med hensyn til udtalelserne især fra IA, at man skal være mere åben, selvfølgelig vil Landsstyret ikke skjule oplysninger. Det er ud fra beslutninger i Landstinget, at Landsstyret arbejder. Og i Fælleskommissionen mellem Grønland og Canada omkring hvid- og narhvaler, ud fra disse drøftelser, der foregår det på den måde, at det sker efter bemyndigelse fra Landstinget og Landsstyret. De forhandlinger der pågår, det er ud fra disse mandater, at det foregår.

Og når der bliver afholdt møde i Fælleskommissionen, så er det vigtigt med tilbagemelding især til Fredningsudvalget og Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. Sådan foregår det allerede i dag, og vi har ikke planer om at stoppe disse tilbagemeldinger.

Selvom det ikke fremgår af svarnotatet, så har jeg planer om, at også Fredningsudvalget kan være repræsenteret med observatørstatus. Landsstyret giver selvfølgelig deres repræsentanter mandat til at forhandle.

Fra Atassuts ordførers side er det udtalt, med hensyn til fåreholdersteder, som også andre partier kom ind på, omkring fåreholdersteder og de drøftelser der pågår omkring f.eks. Ivittuut og Paamiut kommuner, så er det nødvendigt med drøftelser.

Det er Landsstyrets ønsker, at man udnytter de områder der kan anvendes, hvis man kan, hvis der er mulighed for at drive erhverv der uden at skade andre. Det er Landsstyrets grundholdning. Derfor vil det være nødvendigt, såfremt der kommer en ansøgning om arealtildeling, at man inddrager Ivittuut kommune samt rådgivningstjenesten for fåreholdererhvervet.

Som Landsstyremedlem mener jeg, at Ivittuuts afvisning af at være fåreholderdistrikt, at det må være nødvendigt at drøfte med dem, hvilke bevæggrunde de har hertil, og så udtrykke ønsket om, at hvis det ikke skader andre, at de så skal give mulighed for, at drive fåreholdererhverv der.

Med hensyn til indsættelse af et indhandlingsfartøj omkring Kuummiut,stillet af Jacob Sivertsen, der er udvalgets svar i betænkningen svarende til Landsstyrets holdning, men man skal ikke stoppe op der, hvis forholdene ændrer sig, og når man følger med, så vil Landsstyret være forberedt på, at gøre en indsats, hvis det skulle være nødvendigt.

Der er ikke tale om, at man blot for at afvise det har afvist det, men der er 5 nye fartøjer, som er kommet til området omkring Ammassalik kommune, som kan indhandle til Kuummiut, lad os først se hvor meget de kan fiske, det er som andre som også flere partier nævner, at man må følge forløbet af fiskeriet, og vi vil i Landsstyret også følge fiskeriet i og omkring Ammassalik kommune.

Det bør ikke være sådan, at man først gør en indsats, når der har været Landstingssamlinger, altså man må være forberedt på, at tage initiativer ud fra de forhold, og når disse forhold ændrer sig.

Atassuts ordfører spurgte om fartøjet Siutaq, og hvor den er blevet af. For en del år siden har Chritian Høy brugt Siutaq til forsøgsfiskeri, den ejes nu af private, og den er af glasfiber, og den er brændt, og jeg kan ikke nøjagtig sige lige præcis hvor den er.

Da ordførerindlæggene stort set er enslydende, er jeg kommet med disse korte bemærkninger.

Jacob Sivertsen, Atassut.

Med hensyn til mit forslag, som er afvist af udvalget for Fiskeri-, Fangst og Landbrug og fra Landsstyret. Jeg er meget skuffet over denne afvisning, som bekendt har jeg stillet lignende forslag til forårssamlingen 1996, og min baggrund herfor er, at der i samtlige bygder bør være et fartøj, hvor man kan lære også fordi, der er mange unge, der gerne vil lære noget omkring fiskeriet, derfor har jeg stillet dette forslag.

Jeg er heller ikke så forundret over at udvalget afviser mit forslag idet ikke en eneste af medlemmerne ikke har fulgt Østgrønlændere på tæt hold. Kernen i mit forslag er, at idet vellykket forsøgsfiskeri, nu er blevet til kommercielt fiskeri ,og i den forbindelse har man brugt mange penge på, at renovere det gamle anlæg i Kuummiut.

Og for at der kan følges op omkring det, og for at Kuummiut anlægget kan forsynes med de nødvendige råvarer, så har jeg stillet forslaget, fordi unge som ikke har muligheder og ikke har økonomiske midler til at drive fiskeri, så giver dem denne mulighed, men jeg forstå så, at der ikke er forståelse for mit forslag.

Jeg har ellers fundet det meget vigtigt, at unge fra starten af, skal have mulighed for, at opøve erfaringer i forbindelse med fiskeriet. I begyndelse af året har der gennem radioen været mange diskussioner omkring manglende råvareforsyning af Kuummiut anlægget, men man kan jo ikke løse problemerne, hvis man ikke gør en indsats.

Da man mangler fartøjer og indhandlingsmuligheder, og da der var problemer med indhandlingsmulighederne i Nordgrønland, så løste man dette problem i løbet af kort tid med 3 indhandlingsfartøjer, og med hensyn til forsøgsfiskeri efter krabber, så har Landstinget bevilliget 3 millioner, således at der kan være indhandlingsskib til formålet.

Det er beklageligt for mig at mit forslag er blevet afvist, men jeg stopper ikke op her, og jeg vil så til forårssamlingen, der vil jeg stille et ændringsforslag til forordningen om ESU , således at der kommer et forslag der ligger nært op af den behandling som fåreholderne har.

For at på den måde at opnå, at der er mere ligestilling og lige muligheder for unge omkring erhvervsudøvelse.

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.

Når man har stillet forslag til Landstingssamlingen, og det er så altid glædeligt, når det er blevet godkendt og indgår i dagsordenen, og jeg forstår at mit forslag har resulteret i, at der i 1997 så vil være undersøgelser og forsøgsfiskeri i Ittoqqortoormiit Fjorden, og udtalelsen fra Pâviâraq om, at hvis der kan findes fiskeforekomster, at der så kunne være mulighed for, at man fortsætter med kommerciel indhandling.

Og jeg kan forstå på partierne, at mit forslag støttes af alle ordførerne, og uden yderligere bemærkninger takker jeg for den støtte, og jeg vil med interesse følge undersøgelsen, og tak for den positive modtagelse af mit forslag.

Anders Andreassen, Siumut.

Jeg er glad for. at udvalget har foreslået at man i Ammassalik kommune iværksætter uddannelser omkring motorlære, grundlæggende regnskaber, vedligeholdelse af fartøj, og jeg kan bemærke, at udvalget har arbejdet grundigt, hvorfor jeg gennem talerstolen her vil takke udvalgets medlemmer og landsstyrets medlemmer.

Man er mest tilbøjelig til at sige, at det er længe siden, vi er blevet behandlet så godt. Vi vil gerne ønske, at man forinden fiskeriet starter om sommeren, at man inden da, så har været igennem uddannelsesprogrammet og selv om man er tilbøjelig til, at være enig med Jakob Sivertsens forslag, så er jeg mere enige i Landsstyremedlemmets besvarelse. Og såfremt man etablerer et anlæg i Sermiligaaq, så vil det være mere tiltrækkende for det andet.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut.

Punktet her berører mange ting, som vedrører fredning. Også hvad angår redegørelsen omkring hvid- og narhvaler, som vi også har fået en redegørelse om i Fredningsudvalget.

Det er ønskeligt, idet man også bemærker, at Landsstyremedlemmet for Miljø også har mange interessepunkter omkring det her punkt, også fordi Fælleskommissionens arbejde og deres resultater er meget interessante. Dem kan man ikke bare komme uden om, men at man i den videre vurdering i det kommende år også uværgeligt vil komme ind på dem. Vi kommer til, at debattere punktet meget, meget grundigt, i det kommende år også hvad angår, hvem der får lov til, at fange disse hvaler og hvor store fartøjerne skal være. Men her er det vigtigere, at såfremt vi bliver nødt til, at kvotere fangsten så er jeg sikker på, at vi ikke kan komme uden om at kvotere hvidhvalerne og jeg mener, at det er vigtigt, at vi også fordi vi lægger vægt på, at holde øje med kommissionens vurderinger, at det så bliver lagt frem overfor de andre.

Og hvad angår Ivittuut som fåreholderområde, det emne har vi også allerede været inde på i Landbrugsrådet, også hvor man kom ind på eventuelle fåreholdersteder. Her er det også vigtigt, at man også samarbejder og såfremt kommunen åbner sig, så vil det være nemmere, at føre en dialog med dem. Men i følge de ti bud og profeternes ord, så er det jo sådan, at så er der en hvid zone, men hvad angår frilandszonen d.v.s. i nærheden af kommunegrænserne. Og såfremt man har udarbejdet en kommuneplan og såfremt man så også vedtager de rekreative områder, så er det kommunerne, som er deres ressortområde, men her er det så Landsstyret der kan bemyndige, hvordan man kan gøre brug af frilandszonen.

I kommunalreformkommissionen respekterer man at man følger disse vedtagelser, og ingen kommune kan acceptere, at man får dikteret nogen ting fra oven. Men såfremt man kan beslutte nogen ting i forståelse med hinanden, så vil Landbrugsrådet og kommunerne og såfremt de kan komme i forståelse med hinanden, så bør man henstille efter deres forståelse.

Kommunernes selvbestemmelse er også beskyttet ved loven, hvorfor de også i lighed med den beskyttelse som Landstinget også har igennem loven, det skal vi alle sammen respektere. Men det er også glædeligt, hvad Anders Andreassen var inde på nemlig, fordi den rigtige kurs man er kommet ind i med fiskeriet i Østgrønland, men ud fra det man forstår ud fra Landsstyremedlemmets svar, hvor det ikke er lykkedes med det forsøgsfiskeri ved Illoqqortoormiut på grund af forskellige årsager, desværre. Men i den forbindelse så er man også indforstået med, at genstarte forsøgsfiskeriet i 1997 og der kan man blot henlede det sådan, at det mislykkede forsøgsfiskeri ikke har været værre end, at man nu er parat til, at genoptage dem. Det er sådan jeg har forstået det.

Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut.

Jeg skal på vegne af udvalget takke partiordførerne og Kattusseqatigiit-Kandidatforbundet for deres udtalelser. Og jeg takker også for Landsstyrets svar.

Jeg bemærker, at man er enige i det indstillinger der er, men der er dog nogle punkter, hvor man ikke er helt enige i.

Inden jeg kommer ind på dem, så vil jeg lige nævne spørgsmålet omkring hvid- og narhvaler. Udvalget har anmodet om, at være repræsenteret i fælleskommissionsarbejdet. Jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet går ind for det. Men jeg finder det ønskeligt og håber, at ikke kun mig som formand, men også andre kan deltage således, at også andre partier kan være repræsenteret. For det vil uden tvivl være sådan, at man i forbindelse med undersøgelserne følger biologernes ord. Altså, der er nogen mennesker som siger, at de med selvsyn ser, at der er mange, som de har fulgt på tæt hold. Sådanne forhold bør indgå i vurderingerne. Det er jo ikke tom snak. Det er ikke floskler, derfor må man tro på fangerne. Jeg finder ønskeligt, at der skal være samarbejde heromkring. Jeg er også glad for, at partierne også mener det samme.

Med hensyn til Lars Sørensens forslag, jeg har været medunderskriver og går ind for indstillingen fra udvalget, men det er nødvendigt med grundig undersøgelse, som også den sidste forrige taler var inde på.

Vi har fra udvalget anmodet, at Landsstyremedlemmet om, at man ser positiv på eventuelle ansøgninger med hensyn til fåreavl i Ivittuut kommune. Der er ikke tale om man på forhånd skal afslutte. Jeg mener også Landsstyremedlemmet i sit svar allerede har sagt, at han mener det samme.

Med hensyn til bemærkningerne omkring begrebet ”neriniartarfik” om det er en restaurant eller fourageringsområde eller kro. Uanset om det er rensdyr, moskusokser eller får, det vil jeg ikke komme nærmere ind på.

Jeg vil til Atassuts ordfører med hensyn til Jakob Sivertsens forslag udtale, at jeg som formand for udvalget har ønsket, at vide, hvor en fartøj der vil være tale om, om det er en kutter eller trawler eller hvad man tænker i den forbindelse. Og et langlinefartøj, jeg ved så ikke, hvor meget det vil koste, at benytte det i 3 - 4 år. Ud fra beregningerne så er det nok fra 21 - 28 mio. kr. når man tager forsikringer m.v. i betragtning.

Men man undersøger selvfølgelig mulige indtægter m.v., men det er nødvendigt med grundige undersøgelser. Det er allerede sagt, at når der er et behov herfor, at man så ikke vil afslutte, men når der et akut og absolut behov så vil man kunne være åben og være positiv over for indsættelse af sådant et fartøj.

Vi ved jo, at der i Østgrønland og omkring Ammassalik kommune, der har været forsøgsfiskeri, der har den været vellykket og man har nævnt, hvilke tiltag der nu mangler. Og vi i udvalget forsøger, at støtte fiskerne også i Østgrønland bl. a. gennem ESU, fordi der sker fremskridt omkring fiskeriet og beskæftigelsen. Man skal også huske på, at der mangler fisk og råvarer i Vestgrønland, dem er vi også opmærksomme på. Og hvis det er muligt, så vil bør det også kunne drive fiskeriet i Østgrønland, hvis altså der er mulighed.

Nu er jeg i gang med en lang tale, jeg skal til slut takke de øvrige udvalgsmedlemmer og Landsstyremedlemmet og Landsstyreområdet for et godt samarbejde vi har haft og jeg håber, at dette gode samarbejde også vil fortsætte i fremtiden.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal blot kommentere tre ting her ganske kort.

Med hensyn til Ivittuut kommune, som vi også har kommenteret i udvalget og som til dels Atassuts ordfører også har kommenteret og manet os til forsigtighed og som Jonathan Motzfeldt med hensyn til Ivittuut kommune også havde et særskilt kommentar, så skal vi blot sige, at vi vil anse det for værende meget mærkeligt, fordi i mange år har det været sådan, at de enkelte kommuner - når en kommune forbyder andre fiskere fra andre kommuner i at fiske i deres kommuner, så får de en løftet pegefinger og hvor de så fra centralt hold får at vide, at de ikke må gøre det. Det har vi oplevet med hensyn til Sisimiut kommune for nogen år siden og også fra andre kommuner, hvor man forsøgte, at begrænse fiskere fra andre kommuner i at fiske i deres område, det tilbageviste man på det kraftigste fra Landsstyrets måde.

Og med hensyn til loven om arealtildeling så har Landsstyret det overordnede ansvar og der mener vi, at såfremt Ivittuut kommune stiller sig på bagbenene, så kan Landsstyret udmærket godt bruge denne lov, hvorfor de bør gøre brug af denne lov.

Så vil jeg også lige kommentere en anden ting, idet vi erfarer under ordførerindlæggene, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet helt klart kræver, at med hensyn til hvidhval og narhvaler, så skal man i forbindelse med fælleskommissionen fra samtlige partier have mulighed for at fremkomme med sine meninger. Og her konkluderer jeg, at det ikke kun er udvalgets formand der skal inviteres til høring. Og såfremt udvalgets formand mener det og partierne ønsker, så bør man også det.

Og uden at kommentere det, så regner vi blot med, at dette vil ske. Og til slut skal jeg blot sige, at Siutaq som Otto Steenholdt efterlyser og hvor den er? Jeg kan oplyse, at Siutaq er i Sisimiut og efter branden så ligger den blot i anker ved Kangerluarsunnguaq og ingen ved, hvad dens videre skæbne er.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Lars Sørensen som forslagsstiller og der skal jeg på vegne af ham med hensyn til fåreholderes nye fåreholdersteder i Paamiut og i Ivittuut kommune, som både Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet klart støtter forslaget. Det takker jeg for. Selv om Atassut også har været medunderskriver i betænkningen ved to underskrifter og bagefter stiller sig lidt uforstående bag forslaget, det er jeg lidt uforstående overfor. Men det er ønskeligt, at man kommer i forståelse med hinanden.

Det skal ikke forstås sådan at vi ikke accepterer kommunernes suverænitet. Men ser man på kommunernes grænser i Sydgrønland, så ser man ikke så meget på kommunegrænserne, men bosætter sig på de egnede steder for fårehold, således at man tager udgangspunkt i de arealer som er godkendt som fåreholdersteder. Jeg tvivler ikke på, at Ivittuut også gerne vil være med til at opfylde ønsket om opførelse af flere fåreholdersteder med erhvervsudvikling for øje. Men hele kommunen bliver fredet som sådan, mon det så vil være på sin plads såfremt Ivittuut kommune gør det?

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Jeg vil gerne komme med uddybende bemærkninger. Vi ved at fiskeriet er i tilbagegang i Grønland, og med hensyn til forsøgsfiskeriprojekter er det meget vigtigt at grønlandske fiskere foretager disse forsøgsfiskeriprojekter og ikke folk fra udlandet. Det er mig en glæde at Landsstyremedlemmet i sit svar har sagt at samtlige relevante instanser skal indgå i planlægningen. Der finder jeg det vigtigt, at uanset hvor i Grønland man er,at det grønlandske fiskere prioriteres.

Peter Ostermann, Atassut:

Jeg skal tilføje følgende til vores ordførere, selv om Jonathan Motzfeldt også har gjort opmærksom på det. Josef Motzfeldt skal ikke insinuere, at Atassut er imod fåreholdersteder i Ivittuut kommune. Atassut ved udmærket, at når der er arealer der skal anvendes til erhvervsformål, at det så er kommunerne der skal godkende dem. Det er ikke tilstrækkeligt at fåreholderforeningen og deres konsulenter peger på området. Man kan ikke komme uden om kommunalbestyrelsen. Hvis dette kan løses vil man kunne oprette fåreholdersteder, men ikke før.

Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Jeg skal komme med korte bemærkninger til de sidste indlæg.

Først med hensyn til Anthon Frederiksens spørgsmål om hvem der skal deltage i forsøgsfiskeriet. De norske fartøjer, som er nævnt i betænkningen, er der ikke truffet beslutning om, men det siges bare at det er en af mulighederne. Man har også indgået i forsøgsfiskerierne i Ammassalik kommune og de har jo også som I ved haft positive resultater.

Det er hele tiden udgangspunktet at grønlandske fiskere skal deltage i forsøgsfiskeriprojekter og jeg ved også at det er udvalgets holdning, at det skal være sådan. Selvfølgelig skal alle muligheder undersøges i forbindelse med planlægning af forsøgsfiskeriet i Illoqqortoormiut-fjorden, og som jeg allerede har sagt i mit svar vil alle relevante instanser blive inddraget i planlægningsfasen, således at alt er planlagt inden forsøgsfiskeriet går i gang.

Med hensyn til hvid- og narhvaler som man kom ind på. Hvad angår eventuelle kvoteringer, må det være større kuttere, der skal have forbud, men selvfølgelig må det også være sådan, at man vurderer andre former for kvoteringer.

Med hensyn til Jonathan Motzfeldt indlæg omkring forsøgsfiskeri i Illoqqortoormiut-fjorden. I 1994 var det i udmundingen af fjorden, men nu har man planer om forsøgsfiskeri længere inde i fjorden. Man kan ikke sådan uden videre gå over fra fangererhvervet til fiskeri-erhvervet. Erfaringen har vist at det tager flere år, det har resultaterne i Uummannaq og Upernavik kommuner vist. Der er stadig en udvikling i gang, man ikke blot i løbet af et par år overgå til fiskeriet, der skal gå en hel del år, også med at vænne sig til selve erhvervet.

Om Jakob Sivertsens indlæg skal jeg udtale, at arbejdsgruppen vedrørende forsøgsfiskeri har indstillet at Jakob Sivertsens forslag ikke bliver godkendt i den foreliggende form. Arbejdsgruppen har fulgt forsøgsfiskeriprojekterne i Ammassalik kommune på tæt hold.

Jeg skal også udtale mig om at man regner med at jeg foretager en rejse til Ammassalik kommune i 1997 og jeg håber at fiskeriudvalget eller måske dets formand også er med.

Med hensyn til Jakob Sivertsens andet indlæg skal jeg sige som jeg allerede har sagt før, at for det nye fiskeriområde ved Ammassalik må det være sådan at der skal være en forsigtig og grundig planlægning, således at der ikke kommer en masse fartøjer på en gang. Ellers vil vi opleve tilstande som vi oplevede i 50'erne og 60'erne på Vestkysten endog gennem 70'erne og 80'erne, hvor man har haft en fiskerikapacitet trawlere og store kuttere som er alt for høj i forhold til bestanden. Man skal også med hensyn til kutterflåden tilpasse denne til ressourcemængden, der er det vigtigt med en grundig udvikling i nye fiskeriområder og at man følger det på nært hold.

På de sidste er der jo anskaffet fem fartøjer, så jeg mener ikke at det går for langsomt eller for hurtigt, men lad os først lige se hvor store mængder fisk de kan fange og hvor meget de kan forsyne Kuummiut-fabrikken med. Man kan også regulere ressourcen i forbindelse med antallet af fartøjer.

Med hensyn til undersøgelser om hvid- og narhvaler, som Siverth K. Heilmann og andre har været inde på, kunne man nok fra Landsstyret gøre det sådan, at formanden for Fiskeri, Fangst- og Landbrugsudvalget taler sammen med Fredningsudvalgets formand, og kunne man i andre sammenhænge gøre det sådan, at hele udvalget møder fælleskommissionen ved en anden lejlighed.

Til slut skal jeg med hensyn til Ivittuut kommune kun udtale, som jeg allerede har sagt, at vi i Landsstyret i forbindelse med eventuelle ansøgninger om fåreholdersteder vil kontakte Ivittuut kommune.

Mødeleder: