Dagsordenens punkt 64-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 64-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 24. oktober 1996.

Dagsordenspunkt 64.

Betænkning afgivet af Markedsudvalget.

(Udvalgets formand, Peter Ostermann, Maliinannguaq Markussen Mølgaard)

Knud Sørensen, mødeleder:

Vi går videre til punkt 64, betænkning afgivet af Markedsudvalget. Og der er to medlemsforslag. Først Peter Ostermann, Atassut.

Peter Ostermann, Atassut:

Jeg har til landstingets efterårssamling fremsat følgende forslag:

Det er vanskeligt at skabe fuld beskæftigelse her i vort land. Fisken er vores betydeligste ressource og på de steder, hvor fisken er mangelvare, skabes der beskæftigelse ved fisketransporter. Denne form for skabelse af beskæftigelsesmuligheder bruges i flere kommuner, og når der er mangel på fisk har dette stor indvirkning på økonomien, som på adskillige områder rammer befolkningen.

Indsatserne på råstof- og turistområdet skaber forventninger, som på sigt kan blive nyttige.

Fra Atassuts side har vi adskillige gange fremsat forslag om, at mange af de byggematerialer vi importerer i færdig udgave, kunne produceres her i landet ved en rationel ordning, og det er nu på tide at drøfte spørgsmålet seriøst i landstinget.

Personligt mener jeg at landsstyret, Arbejdsgiverforeningen, og KANUKOKA i Grønland, i samarbejde bør planlægge, hvilke produkter, der skal produceres, hvor. Vi kan jo ikke fremstille ens produkter. Især er det vigtigt i starten at finde egnet lovgrundlag for finansieringsmulighederne, således at befolkningen i yderdistrikterne også får lettere adgang via ESU.

Der produceres allerede flere steder færdigmateriale af god kvalitet til byggeindustrien, og jeg er overbevist om, at flere er parate til at være med, men blot mangler afsætningsmuligheder for deres produkter.

Lad os konsolidere allerede igangværende producenter og stimulere nye initiativtagere og derved fremme beskæftigelsesmulighederne og derved formindske de sociale udgifter.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

I disse år, hvor turismen udvikles, er det nødvendigt, at husflidsarbejdet bliver udviklet mere centralt. Nu er der nemlig ingen koordination og alle arbejder hver for sig.

Vort land kan ikke undvære husflidsarbejdere og kunstnere, derfor har man startet Julemandens Workshop for husflidsarbejdere og fremtiden så godt ud for husflidsarbejdere. Nu er det lukket og husflidsarbejdere har ikke nogen at gå til.

Vi ved hvor godt og koordineret husflidsarbejderne i Canada og andre Inuitter er hjulpet. Det er tid til at give vore kunstnere, hvis arbejde ikke er ringere end andre Inuitters, bedre muligheder.

Derfor foreslår jeg, at der i hjemmestyret ansættes én, der i samarbejde med kommunerne, skal sørge for en mere koordineret udvikling af husflidsarbejdet. Vedkommende skal sørge for at byerne skaber en rentabel udvikling og skal sørge for, at der skabes et koordineret samarbejde på kysten. Hvis vi skal dyrke turismen, er det nødvendigt, at vi kan tilbyde turisterne produkter, der varierer, har god kvalitet og prismæssigt kan sælges til alle. Dette kan kun ske ved, at der er en central koordinering.

Jakob Sivertsen, Atassut, formand for Markedsudvalget:

Jeg skal fremlægge Markedsudvalgets betænkning på udvalgets vegne.

Markedsudvalget har efter navneforandringen fra Handels- og Industriudvalget afholdt to møder forud for afgivelse af betænkningen. Udvalget har i forbindelse med navneændringen udarbejdet et forslag til en nærmere præcisering af udvalgets arbejdsområder, hvilket vedlægges som bilag til orientering. Udvalget har behandlet to medlemsforslag henvist til udvalget samt to orienteringssager fra forårssamlingen 1996.

Landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut, har fremsat forslag om at landsstyret, Grønlands Arbejdsgiverforening og KANUKOKA iværksætter samarbejde om en planlægning vedrørende byggeri.

Udvalget er indforstået med Peter Ostermanns forslag. Udvalget konstaterer ligeledes, at størstedelen af de benyttede materialer til byggerier, bliver importeret til landet. Udvalget mener, at der skal udarbejdes en redegørelse til udvalget for, hvor stor en andel af de bevilgede midler, der går til bl.a. import af byggematerialer m.m. Redegørelsen skal også indeholde en analyse af de differentierede omkostninger i forbindelse med et byggeri, herunder fragtomkostninger og størrelsen af importerede byggeelementer.

Udvalget konstaterer, at der er afsat beskedne midler til forsøgsbyggeri i Grønland. På denne baggrund skal udvalget henstille, at der fremover afsættes en fast procentdel af de midler, der i finansloven afsættes til boligbyggeriet i Grønland til forsøgsbyggeri.

Endelig opfordrer udvalget Sulisa A/S til at gå mere aktivt ind for initiativer, der har importsubstitution af bygningsmaterialer til formål.

Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, har fremsat forslag om etablering af en særlig ordning for husflidskunstnere.

Udvalget er i princippet enig med Maliinannguaq Markussen Mølgaard i, at der bør tages initiativ til at løse problemstillingen. Udvalget konstaterer, at sagen adskillige gange har været drøftet i forskellige sammenhænge og at bl.a. Sulisa /S har været indblandet i at finde en ordning.

Udvalget indstiller, at man med henblik på at finde en så konstruktiv løsning på problemet som muligt, foretager en studierejse til Canada for at indhente oplysninger om, hvordan man i Canada organiserer husflidsproduktionen, især indenfor de såkaldte co-ops foretagender. Denne studierejse skal danne grundlag for at der i nærmere fremtid kan fremsættes en konstruktiv model for organiseringen af husflidsproduktionen over hele Grønland.

Under forårssamlingen 1996 stillede landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut, forslag om, at der i Tasiilaq og andre yderdistrikter oprettes et reservedelslager til dieselmotorer. Medlemsforslaget blev henvist til behandling i udvalget. Udvalget opfordrede til, at det blev undersøgt, om der er mulighed for i yderdistrikterne at finde en løsning på levering af almindelige reservedele, f.eks. ved arrangement gennem Amutsiviit eller KNI. Udvalget har drøftet de indhentede svar fra henholdsvis Amutsiviit og KNI Pilersuisoq A/S.

Udvalget henstiller, at man for det første skal anmode Amutsiviit om at lagerføre reservedele til de motorer, som Amutsiviit selv markedsfører. Ligeledes mener udvalget, at Amutsiviit, i det omfang det er muligt, bør være behjælpelig med at anskaffe reservedele til andre motortyper, som Amutsiviit ikke selv markedsfører.

Følgende er medlemmer af Markedsudvalget:

Mikael Petersen. Anders Andreassen, suppleant for Agnethe Davidsen fra Siumut. Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit. Finn Karlsen fra Inuit Ataqatigiit deltog ikke under mødet på grund af andet arbejde. Undertegnede Jakob Sivertsen, formand.

Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:

Landsstyret skal takke Markedsudvalget for dets behandling af de to medlemsforslag, der af landstingets formandskab er blevet henvist til udvalgsbehandling.

Som sagt har Markedsudvalget til denne samling fået henvist to medlemsforslag til behandling samt to orienteringssager fra sidste samling.

Udvalget stiller sig generelt forstående overfor Peter Ostermanns forslag om at landsstyret, Grønlands Arbejdsgiverforening og KANUKOKA iværksætter samarbejde om en planlægning vedrørende byggeri.

Udvalget har konstateret, at der er afsat beskedne midler til forsøgsbyggeri i Grønland. I den forbindelse mener udvalget, at der for udvalget skal forelægges en redegørelse for, hvor stor en andel af de bevilgede midler, der går til bl.a. import af byggematerialer m.m.

Ligeledes mener udvalget, at redegørelsen bør indeholde en analyse af de differentierede omkostninger i forbindelse med et byggeri, herunder fragtomkostninger og størrelse af importerede byggeelementer.

På denne baggrund opfordrer udvalget til, at der fremover afsættes en fast procentdel af de midler, der i finansloven afsættes til boligbyggeri i Grønland til forsøgsbyggeri.

Generelt set har Landsstyret den holdning at fremme hjemmemarkedsproduktionen af byggematerialer med henblik på dels at øge beskæftigelsen og dels at reducere importen af byggematerialer. Landsstyret har i den forbindelse afsat midler til forsøgsbyggeri i Narsaq og Narsarsuaq med ialt 500.000 kr. Eftersom dette forsøgsbyggeri endnu ikke er afsluttet vil Landsstyret afvente en rapportering vedrørende byggeriets forløb og husenes egnethed til det grønlandske klima.

Landsstyret vil efter en afrapportering af forsøgsbyggeriet i Sydgrønland tage stilling til hvorvidt der er behov for en redegørelse, der kortlægger størrelsen af de bevilgede midler til byggeriet, der blandt andet går til import af byggeelementer. I forlængelse heraf vil Landsstyret overveje hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at afsætte en fast procentdel af de midler der i finansloven afsættes til boligbyggeriet i Grønland til forsøgsbyggeri. I den forbindelse henledes opmærksomheden på at en nærmere definition af begrebet forsøgsbyggeri vil være nødvendigt.

Landsstyret vil viderebringe udvalgets opfordring til Sulisa A/S til at gå mere aktivt ind for initiativer, der har importsubstitution af byggematerialer til formål.

I forbindelse med Markedsudvalgets behandling af Peter Ostermanns medlemsforslag kan jeg supplere med at Økonomidirektoratets planlægningsafdeling påtænker iværksættelse af en overordnet koordinerende anlægsplanlægning inden for kort tid. Dette sker med henblik på at tilvejebringe fire-årige anlægsplaner, der år for år giver et overblik over de samlede anlægsaktiviteter i kommunerne. Ligeledes beskrives konsekvenser og følgevirkninger af de foreslåede anlægsopgaver.

Økonomidirektoratets planlægningsafdeling vil eventuelt i forlængelse heraf stille begrundede forslag om prioritering af anlægsopgaverne. Målsætningerne med disse initiativer er at etablere mere ordnede forhold i bygge- og anlægssektoren og gennem udmelding af langsigtede anlægsplaner at medvirke til en mere rolig og stabil udvikling i markedet. Dette forventes at udmønte sig i reducerede bygge- og anlægsomkostninger.

Udvalget indstiller, at man med henblik på at finde en konstruktiv løsning på etablering af en særlig ordning for husflidskunstnere foretager en studierejse til Canada for at indhente oplsyninger om, hvordan man i Canada organiserer husflidsproduktionen.

Landsstyret ved at Canada har et godt organiseret husflidsproduktionsapparat og ser i den forbindelse frem til en orientering om studieturens forløb. Landsstyret vil dog påpege at det i den nuværende situation ikke er hensigtsmæssigt at sammenligne med Canada, idet den canadiske husflid og organisationen omkring denne gennem en årrække har været rettet mod det nordamerikanske kunstmarked.

For den grønlandske husflidsproduktion gælder det at der endnu ikke er oparbejdet et organisationsapparat til at formidle husflidsproduktionen fra hele Grønland således at produktionen gennem en årrække har været segmenteret og rettet mod turistmarkedet. I forbindelse med udviklingen af turisterhvervet i de senere år er der sket en markant stigning i produktionen af husflidsprodukter samt en kvalitetsforbedring af disse, dog er manglen på koordinatorer og konsulenter stadig meget iøjnefaldende. Derfor er det Landsstyrets holdning at man bør overveje på hvilken måde der i et større perspektiv kan sikres en mere ensartet kvalitetskontrol af produkterne. Også salgsorganisering og distributionsleddene bør undersøges nærmere. Desuden må området omkring produktudvikling og markedsføring styrkes væsentligt, således at rentabiliteten forbedres. Landsstyret vil derfor i nær fremtid tage skridt til at der etableres møde med relevante personer inden for området omkring husflid og kunsthåndværk med henblik på udformning og iværksættelse af konkrete tiltag, der kan udvikle branchen.

Afslutningsvis indstiller udvalget at man vil anmode om Amutsiviit om at lagerføre reservedele til de motorer som Amutsiviit selv markedsfører, samt at Amutsiviit i det omfang det er muligt bør være behjælpelige med at anskaffe reservedele til andre motortyper som Amutsiviit ikke selv markedsfører.

Amutsiviit er i øjeblikket inde i en omstruktureringsfase, der skal omdanne virksomheden til et aktieselskab, derfor er der nu nedsat en interimsbestyrelse, der får til opgave

1) at forestå og fastholde den daglige drift af selskabet,

2) at forestå udarbejdelse og udkast til omdannelse af virksomheden til aktieselskab, og

3) at igangsætte drøftelser med potentielle forretningspartnere.

Landsstyret ønsker derfor at understrege at Amutsiviit i denne fase sikres ro med henblik på at gennemføre de igangsatte tiltag.

Mikael Petersen, Siumut:

I Siumut har vi med interesse gennemgået Markedsudvalgets betænkning og skal knytte følgende bemærkninger til den.

I Siumut har vi gennem lang tid haft som målsætning at vort land skal blive stadig mere selvstændigt såvel politisk som økonomisk. Ligeledes har vi som målsætning at hjemmeproduktionen stadig forøges med henblik på nedtrapning af importen af varer og materialer. Derfor tilslutter vi os fra Siumut udvalgets bemærkninger og indstilling til Peter Ostermanns forslag.

Fra Siumut støtter vi udvalgets indstilling om at der udarbejdes en redegørelse om hvor stor en andel af de bevilgede midler der går til blandt andet import af byggematerialer m.v.

Udvalget henstiller i sin betænkning at der fremover i finansloven afsættes en fast procentdel af de midler der afsættes til boligbyggeri i Grønland til forsøgsbyggeri. Fra Siumut støtter vi ikke forslaget om afsættelse af en fast procentdel, men mener at det fornuftigste vil være at åbne mulighed for at bevilge de nødvendige midler efter behov.

Vedrørende Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag om etablering af en særlig ordning for husflidskunstnerne tilslutter vi os udvalgets indstilling om en studierejse til Canada for at indhente oplysninger om hvordan vores stammefrænder organiserer husflidsproduktionen med henblik på at finde ud af i hvilket omfang vi kan bruge deres ordninger. I denne forbindelse skal vi fra Siumut foreslå en undersøgelse af indførelse af et specielt bomærke for grønlandske husflidskunstneres værker med henblik på ophavsbeskyttelse af disse værker. På denne måde kan vi undgå at efterligninger af grønlandske værker kan sælges som originale grønlandske værker.

Vedrørende Jakob Sivertsens forslag skal vi fra Siumut udtale at vi lægger vægt på at fiskere og fangere uanset hvor de bor skal kunne anskaffe sig de nødvendige reservedele så hurtigt som muligt i tilfælde af harvari eller motorskade. Derfor tilslutter vi os fra Siumut at man arbejder på smidige og hensigtsmæssige løsninger i samarbejde med Amutisiviit, men ideen om reservedelslager i alle yderdistrikterne hvor ønskværdigt det end måtte være, er ikke realistisk og desuden støtter vi ikke ideen idet vi anser den som værende urentabel.

Med disse korte bemærkninger tager vi fra Siumut Markedsudvalgets betænkning til efterretning.

Agnethe Nielsen, Atassut:

Vi vil fra Atassut fremkomme med nogle udtalelser til det drøftede og stillingtagen til udvalgsmedlemmers forslag i betænkningen fra Markedsudvalget.

Peter Ostermanns forslag vil have den effekt at de mange penge som vi sender ud af landet reduceres og kan bruges til byggematerialer som er vore egne råvarer. Som følge heraf vil arbejdsmarkedet også blive kraftigt forbedret. Dette vil endvidere medføre et behov for forbedring af financiering af forsøgsbyggeriet end det er tilfældet i dag. Med hensyn til Peter Ostermanns forslag vil Atassut derfor kraftigt tilslutte sig Landsstyrets tanke om iværksættelse af en overordnet koordinering af anlægsplanlægningen inden for den nærmeste fremtid.

I denne forbindelse er det på sin plads at bemærke at det snart færdiggjorte forsøgsbyggeri af Siku-blokke i Narsaq kommune er lavet af vore egne råvarer, sand, og efter erfaringerne indtil dato vil disse materialer kunne nedbringe udgifter varme med op til 50 % som for vedligeholdelsesudgifterne kraftigt ned. Atassut ser frem til en beretning om dette forsøgsbyggeri.

Maliinannguaq Mølgaard har ret i, at man nu må etablere et bedre organiseret salg af husflidsarbejder for derved at kunne opnå bedre salg. Dette emne har jo flere gange været drøftet her i salen hvorfor Atassut er helt enig i Landsstyrets svar om at igangsætte et arbejde for at finde frem til en løsning.

Med hensyn til Jakob Sivertsens forslag om et reservedelslager til motorer, da er det heller ikke første gang at emnet drøftes her i salen. Der har i lang tid været behov for et reservedelslager, hvorfor det er på tide at man finder frem til en løsning. Med henvisning til landsstyremedlemmets svar skal vi fra Atassut opfordre til at der i forbindelse med omstruktureringsarbejdet i Amutsiviit tages initiativer til etablering af et reservedelslager.

Således er Atsssuts bemærkninger til Markedsudvalgets betænkning.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit støtter alle Markedsudvalgets indstillinger, idet vi efter mange års debat om større udnyttelse af byggematerialer fra Grønland med meget ringe resultat mener at ved flere midler og mere tilrettelagt handling kan gennemføre billiggørelse af byggeriet. Med projektet i Narsaq, de såkaldte Siku-blokke, har man endelig påbegyndt husbyggeriet og således nået resultater efter lang tids forsøg. Vi har opnået resultatet ved stædighed.

Der er sikkert flere der har gode projekter, de gerne vil føre ud i livet, men dog må opgive på grund af utilstrækkelig opbakning. Når man tager samtlige årlige anlægsinvesteringer i betragtning er 500.000 kr. ikke mange penge, der bruges til forsøgsbyggeri. Derfor støtter vi Markedsudvalgets henstilling om fremover at fastsætte en fast procentdel af anlægsmidlerne til forsøgsbyggeri.

På baggrund af Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag om etablering af en særlig ordning for produktion og markedsføring af husflidsarbejder har udvalget til hensigt at indhente oplysninger i Canada for at få belyst hvordan man her har organiseret husflidsproduktionen.

Vi ved at man i Canada med gode resultater har et godt husflidsproduktionsapparat hvad angår værksteder, økonomi og drift. Vi finder således etablering af et samarbejde mellem myndighederne og kunstnerne som værende hensigtsmæssigt. Landsstyret nævnte dog i sit svarnotat at Grønland og Canada i den forbindelse ikke kan sammenlignes. Dette er ikke formålet med forslaget men derimod foreslås det at man tilpasser de velfungerende dele af produktionsapparatet til forholdene i vort land. Det er vigtigt at vi fortsætter med en konkret strategi. Vi opnår ikke noget ved blot at diskutere tingene frem og tilbage.

Det er fuldstændigt korrekt med henstillingen om at Amutsiviit lagerfører reservedele til de motorer som Amutsiviit selv markedsfører og må anses for at være det mindste krav man kan stille til Amutsiviit. Sålænge at vi ernærer os med søfart kan man ikke betegne kravet om servicering fra Amutsiviit som overbelastning. Amutsiviits forpligtelse hertil kan man ikke komme uden om, også selv om Amutsiviit bliver omdannet til et aktieselskab.

Med disse bemærkninger godkender vi Markedsudvalgets redegørelse og støtter udvalgets henstillinger.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat kan komme med følgende bemærkninger til Markedsudvalgets betænkning.

I forbindelse med Peter Ostermans forslag om at Landsstyret, Grønlands Arbejdsgiverforening og KANUKOKA iværksætter samarbejde omkring en planlægning vedrørende byggeri kan vi kun udtrykke vores accept. Ligesom udvalget konstaterer Akulliit Partiiat at der kun er få midler afsat til forsøgsbyggeri i Grønland. Akuliit Partiiat mener, at der fremover bør skeles til, om det ikke er fornuftigt at koncentrere sig om forsøgsbyggeri i noget større omfang. Vi har jo efterlyst billigere byggeformer til familier familier, uden at det går ud går ud over sikkerheden.

Akuliit Partiiat finder det nødvendigt at fremskaffe de af udvalget efterlyste redegørelser vedr.:

For det første, hvor stor en andel af de bevilgede midler, der går til bl.a. import af byggematerialer m.m.

Og for det andet, analyse af de differentierede omkostninger i forbindelse med et byggeri, herunder fragtomkostninger og størrelsen af importerede eller mængden af byggeelementer.

Med forannævnte i mente støtter Akuliit Partiiat, at der fremover afsættes en fast procentdel af de midler, der er i Finansloven afsættes til boligbyggeri i Grønland til forsøgsbyggeri.

Akuliit Partiiat har ved de kommunale rækker forsøgt at sprede en mission af nødvendigheden af at fremme hjemmemarkedsproduktionen af byggeelementer eller byggematerialer, hvorfor vi helhjertet går ind for bestræbelser i den retning fra Landsstyrets side - med henblik på dels at øge beskæftigelsen og dels at reducere importen af byggematerialer. Akuliit Partiiat er derfor glad for, at Landsstyret har afsat midler til forsøgsbyggeri i Narsaq og Narsarsuaq med i alt 500.000 kr. Også vi i Akuliit Partiiat venter med forventningens glæde på de resultater og de erfaringer, der vil høstes indhøstes af sådan et forsøg.

Med hensyn til husflidskunstnere og Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag, herom skal vi udtale at vi støtter kraftigt tankerne om de påtænkte undersøgelser i den retning i Canada. Vi støtter faktisk alle bestræbelser på at sikre en mere ensartet kvalitetskontrol af produkterne, herunder også det påtænkte arrangement af et møde med relevante personer/kunstnere desangående.

Vi forstår, at der nu er en omstruktureringsfase i gang inden for Amutsiviit med interi interimbestyrelse med de i forelæggelsen opridsede opgaver.

Med de få ord tager vi betænkningen til efterretning.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet.

Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået forslagene fra Landstingsmedlemmerne Maliinannguaq Markussen Mølgaard og Peter Ostermann selvfølgelig også inklusive betænkning afgivet af Markedsudvalget samt svarnotatet fra landsstyremedlemmet.

I forbindelse med Landstingsmedlem Peter Ostermann´s forslag må vi nok alle erkende, at vi i forbindelse med anlægsarbejderne og på andre områder i dag indkøber alt for mange færdigproducerede elementer fra udlandet, eksempelvis kan vi stadig se alt for mange færdigvarer importeret fra udlandet, når vi i dag kommer ind i KNI´s butikker, varer som vi dels ved videreforarbejdning her i landet kunne bruge til at danne grundlag for etablering af mange arbejdspladser.

Derfor er der grund til at være enig i Markedsudvalgets henstilling om, at der fremover afsættes en procentdel af de midler, deri finansloven afsættes til boligbyggeri i Grønland til forsøgsfiskeri forsøgsbyggeri undskyld og henstillingen bør støttes fuldt ud.

Det er på tide, at Sulisa A/S bliver givet klarere definerede opgaver fra Landstinget; derfor er Markedsudvalgets opfordring herom rimelig, og Landsstyret bør ikke alene give opgaven videre til Sulisa A/S, men sørge for at følge sagen op og sikre, at det bliver ført ud i livet.

Forslagsstilleren har også helt ret i, at man med hensyn til sikring af beskæftigelsen ikke alene kan tage udgangspunkt i at sikre produktionen gennem videretransport af fisken, fordi som det første:

Desværre er der faldende mængder af den fisk, der kan produceres, og fordi for det andet:

De forskellige videretransporter af råvarerne medfører et betydeligt forbrug af pengemidler, og endvidere forringer sådanne videretransporter i betydelig grad kvaliteten af den fisk, der viderebefordres til produktion et andet sted.

Forslagsstilleren har med hensyn til planlægning af arbejdet dels nævnt KANUKOKA og Arbejdsgiverforeningen i sit forslag, og derfor er det på den anden side beklageligt, at de anførte ikke er blevet hørt af Markedsudvalget i nærværende sag.

Der er grund til at være enig i Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard´s forslag, da der bør søges etableret en god og velorganiseret salgsorganisation og dermed skabe et godt marked for husflidsarbejderne og kunstnere her i landet.

Videre kan det forstå, at man i Markedsudvalget vil stile efter en studierejse til Canada. Selvfølgelig er en sådan rejse en af mulighederne, men hvorfor kan man ikke høre de her i landet værende husflidsarbejdere og kunstnere, handlende, der videresælger deres produkter, eksempelvis ”Anori Art”, aktive arbejdere indenfor turismen, hjemmestyrets kunstkonsulent og andre relevante organer i nærværende sag.

Der er ingen tvivl om, at man gennem en høring kan drage en stor nytte af husflidsarbejdernes og kunsternes samt de handlendes forskellige erfaringer og at det uden tvivl vil kunne bruges i det videre arbejde, uden at der anvendes mange penge til studierejse i udlandet.

Der må snart igangsættes initiativer med udgangspunkt i Landstingsmedlemmernes forslag, der er af stor interesse. Der er ingen tvivl om, at sådanne initiativer i betydeligt omfang kan medvirke til at dæmme op for arbejdsløsheden. Det skal jo ikke være spørgsmål om, fra hvem eller hvorfra et forslag kommer, fordi man allerede i lang tid har drøftet sådanne problemer. Derfor vil jeg kræve at Markedsudvalget, og at alle relevante parter bliver hørt i sagen.

Når man taler med husflidsarbejdere og kunstnere samt forhandlere af deres produkter kan man altid føle og mærke, at disse har et stort behov for at kunne have en dialog med myndighederne og de folkevalgte politikere. Dette behov ligger blandt andre hos deltids husflidsarbejdere, især pensionister men selvfølgelig også andre grupper da det kan forstås, at de skattemæssige forpligtigelser dels kan sætte større begrænsninger for husflidsarbejdernes aktiviteter.

Der er efterhånden en klar viden om, at husflidsarbejderne stopper deres aktivitet indtil videre, når de har nået det skattefrie indkomstområde for ikke at risikere at komme meget over den altså indkomstgrænsen, eller som det udtrykkes i det offentlige, når man begynder at tjene ”sorte penge”.

Endvidere kan kravene fra myndighederne, det vil sige fra kommunerne og hjemmestyret, være en hæmsko for de handlende, der videreformidler produkterne. Til eksempel giver myndighederne i Canada goder til handlende med husflids- og kunstprodukter om en betaling for de krav, myndighederne sætter. Det er således her i landet, at når de handlende registrerer sig hos myndighederne bliver vedkommende forpligtiget til at trække fradrag hos husflidsarbejderne og kunstnere og må udføre meget andet arbejde, herunder administrativt arbejde, gratis for myndighederne. Derfor må, såfremt forholdene skal forbedres, alle disse forhold inklusive være at undersøge.

Endvidere er de handlende meget interessere i at handle med smukt og veludført arbejde der er priskonkurrencedygtigt, f.eks. ved at produkterne bliver varemærket m.v.

Vi plejer at sige, at vi må udnytte vores lands ressourcer bedst muligt. Selvfølgelig må dette være med i det borgerne i landet kan forstå og har erfaringer i, for at den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne opnås. Derfor må vi først i så stort omfang som muligt søge at udnytte de her i landet værende ressourcer som vi har behov for.

Endvidere kan man søge at etablere et samarbejde med indehaveren af ”Anori Art” der allerede har været på studierejse i udlandet, og som har erfaringer derfra; gennem et større samarbejde indenfor landet ad sådanne veje kan man løse op for forskellige afsætningsvanskeligheder og få dem bedre funderet. I dag samarbejder vi for lidt os grønlændere imellem, og dette forhold bør der rettes op på.

Endelig bør man støtte Markedsudvalgets henstilling i forbindelse med Landstingsmedlem Jacob Sivertsens forslag. Før i tiden, inden alt muligt blev reorganiseret og om omstruktureret, har der ikke været større klager i forbindelse med anskaffelse af materialer og reservedele. Og endvidere bør der i forbindelse med fiskernes og fangernes anskaffelse af reservedele ikke være et spørgsmål om, at værfterne skulle omdanne til aktieselskaber.

Med disse bemærkninger og selv om et kan være fristende at sige mere, skal jeg opfordre til, at de vigtige opgaver, der kan hjælpe meget på forholdene her i landet, efter en høring fra udvalget hos relevante parter, bliver grundigere gennemdrøftet.

Peter Grønvold Samulelsen, Landsstyremedlem for erhverv, trafik og forsyning.

Med hensyn til betænkningen, der havde udgangspunkt i to medlemsforslag, skal jeg, efter at have hørt udtalelserne fra partierne udtrykke, at udtalelserne bærrer præg af stor enighed med hensyn til betænkningen fra udvalget, mens der er mindre meningsforskelle på enkelte områder. Jeg skal ikke komme indpå alle indlæggene. Jeg vil på Landsstyrets vegne komme med nogle få bemærkninger.

Med hensyn til Peter Ostermanns forslag, der er vi i princippet enige, og det fremgår også af vores besvarelse, og vi skal afgive løfte om, at udvalget får de fornødne oplysninger desangående omkring byggematerialer.

Og med hensyn til de planlægningsformer, dem vil vi også fremkomme med oplysninger om. Jeg vil i den forbindelse stoppe ved Kuupik Kleist´s indlæg omkring forsøgsbyggeri og sige at de har opnået resultater fordi de var stædige, det er rigtigt. Det kan man ikke forundres over, det er sagens natur, at de der er stædige kan opnå resultater, når der er tale om et nyt projekt, som de har gjort her i den forbindelse.

Jeg mener at dette her er et grundlæggende princip uanset hvilket land man bor i. Hvis man skal udvikle et land, nemlig det at kun realisere sine tanker, vi kommer jo med mange forskellige ideer og forslag, men det er ikke alle der kan blive realiseret.

Men når man har fået en god idé, så må man også have den fornødne stædighed for at realisere ideen. Som Kuupik Kleist siger, så er dette tilfældet med forsøgsbyggeri projektet, det at de er stædige, og ikke stopper op, fordi de i første omgang ikke opnår det de vil. Dette med alt for stor selvmedlidenhed, er meget udbredt, når man ikke kan opnå noget, man bør være resultatorienteret.

Jeg vil også komme ind på husflidsproduktionen på samme måde. Vi har i Landsstyret foretaget os nogle forberedelser på området husflidsproduktion, i dag er der ikke en formel husflidsproduktion, der mangler udstyr og materialer, og det er et ikke formaliseret marked.

Selve udviklingen er begrænset og markedsføringen er meget begrænset, det er de forhold som man kan pege på, som værende en bremseklods, men inden vi går i gang går med alt for store projekter, må vi have en dialog med husflidsproducenterne, for at høre om hvilke behov de har, ikke blot handle således, at vi handler hen over hovedet på dem.

Jeg er enig med Inuit Ataqatigiit i, at man ikke blot diskuterer det, men gør en indsats på området. Det har været et seminar i 1994 med en hel del husflidskunstnere, og der kom mange ideer frem, og jeg mener at når vi drøfter forholdene for husflidsproducenterne, så må man også skele til det, de er i gang med i dag. Man har blandt andet været inde på spørgsmålet omkring kvalitetsmærker, det er der allerede tildels på nogle områder i Avanersuaq, Thule, der er nogle kvalitetskrav som næsten ikke er til at opfylde. Det samme er tilfældet i Tasiilaq, hvor der er et værksted for husflidsproducenter, som udvikler deres arbejde.

Der er flere og flere, der sælger husflid, og der skal man bemærke, at der er unge grønlændere som går meget op i det og de går meget op i at der skal være husflid, som skal være af god kvalitet. Og at prisniveauet skal være realistisk. Vi må også være opmærksomme på, at de selv er i gang med at udvikle forholdene på området.

Jeg har også tidliger nævnt, at der har været afholdt et kursus i Illoqqortoormiut arrangeret af Socialdirektoratet, og det har været vellykket. Jeg har også viden om, at der initiativer omkring etablering af et bomærke, der skal vise, at den husflid der sælges kommer fra Grønland, altså udover Ultima Thule. Men det er med andre ord ikke kun Landsstyret og men også private, der er i gang med initiativer. Jeg har også fået en orientering om at turistarrangører og husflidsproducenter fra Ilulissat overvejer at afholde kursus med instruktører fra Canada. Altså der er forskellige initiativer i gang. Det jeg blot ønsker at sige er, at initiativerne ikke allesammen bør komme fra det offentlige. Når man tænker på, at der bliver flere og flere turister, så er det også sådan at markedet bliver større og større, og vi må sikre os husflidskunstnerne har det fornødne materialer hele tiden. Og jeg skal også udtale, at vi i Landsstyret overvejer at forhandle og drøfte med husflidskunstnerne om, hvilke skridt vi skal foretage i det videre arbejde, hvilke forhold vi skal prioritere i forhold til husflidskunstnerne. Det vil så vise sig.

Med hensyn til Amutsiviit skal jeg endnu en gang sige vores budskab fra Landsstyret, om at der er reorganisering på vej. Hvorfor vi opfordrer til at man skal være påpasselig med hensyn til oprettelse af det reservedelslager der kan være tale om og den drøftelse der har været, så er der tale om ukurante ifølge det vi har fået oplyst, som har henligget på lager i en årrække. Og det er ikke så få værdier, som varerlageret repræsenterer. Vi må være påpasselige med ikke at give alt for mange byrder, men til gengæld er vi i Landsstyret villige til at tage sagen op igen også med hensyn til KIS, således at man hurtigere end tilfældet er i dag skal kunne hjælpe, når der sker motorhavari.

Jeg siger endnu en gang tak for udtalelserne.

Peter Ostermann, Atassut

Jeg vil blot sige tak og tak fordi I har forstået mit forslag og er gået ind for det.

Jeg vil blot komme med en uddybende bemærkning, fordi der er blevet udtrykt et ønske herom. Men når vi ser på det, man allerede har i gang med, f.eks. elementbyggeriet og elementkøkkener, det er man allerede begyndt at fremstille i Qaqortoq og så er der også SIKU-blokke - andre steder fremstiller man også vinduer. Andre steder så venter man blot på at komme i gang. Og det man venter på, det er Landstyret og KANUKOKA bliver færdige med deres eller kommer overens med hinanden. Men vi skal ikke blot lave forsøg for at lave forsøg, man skal gå i gang. Men i 80´erne overfladebehandlede man nogle huse i forbindelse med en renovering med glasfiber, og disse huse er ikke blevet malet siden da. Og jeg nævner det blot, fordi vi skal gå i gang med arbejdet, og det er altså helt sikkert, at det vil give en del en hel del arbejdspladser, hvorfor vi må komme over de forskellige problemstillinger snarest muligt.

Jakob Sivertsen, Atassut

Først skal jeg sig tak for den støtte, som partierne har givet til betænkningen. Jeg vil lige kommentere et par ting.

Fra Siumuts ordfører var man inde på en mærkning omkring husflidsarbejderne. Det synes jeg er meget interessant, fordi man allerede før i tiden har debatteret dette emne her i salen. Og jeg ved også, at man i Danmark måske ikke så meget for kvalitetens skyld, men på grund af kunstnernavnet, der betyder det meget for selve prisfastsættelsen. Derfor er det også meget interessant, at man laver et bomærke, og der mener jeg helt bestemt, at det vil have en positiv virkning for vores eksport af husflidsarbejder.

For det andet så var Kandidatforbundet inde på at kritisere, hvorfor man ikke har foretaget en høring blandt husflidsfremstillerne og KANUKOKA, men hvad angår Landstingets udvalg, så kan de forskellige udvalg foretage en høring, såfremt de finder det nødvendigt. Og det er yderst sjældent, at man foretager en høring hos KANUKOKA og kun gør det efter behov. Og til sidst med hensyn til reservedelslager til motorer især i yderdistrikterne, der skal jeg nævne, at der her ikke er tale om store dyre reservedele. Som de fleste ved, så er de motorer, man bruger der, eller i disse områder, når man har brugt en motor et bestemt antal timer, så skal oliefilteret nødvendigvis skiftes ud. Og såfremt det ikke bliver skiftet ud, så motoren bryder sammen, såfremt man ikke skifter oliefilteret og det kan komme til at koste mange penge. Det er sådan nogle små mindre reservedelslagre, jeg tænker på. Og man jo heller ikke regne med, at man skal have store lagre alle steder, men man kan jo selvfølgelig have disse mindre lagre alt efter behov. Men jeg siger tak for, at mit forslag ikke er blevet tilbagevist, og i forbindelse med omstruktureringen af Amutsiviit, så regner jeg med at mit forslag vil blive realiseret til den tid.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit

Jeg er også glad for at mit forslag er blevet hilst velkommen af samtlige og med forståelse. Forud for mit forslag har jeg talt med flere husflidskunstnere og jeg er også glad for den støtte, de har fået nu. Jeg ved godt, at der er forud har været forskellige initiativer og at der har været arbejdet for at opnå en ordning for kunstnere, hvor man også har brugt en masse midler på det f. eks. Julemandens Workshop. Og jeg mener, at vi ikke i starten nødvendigvis behøver at bruge en masse midler, men at man grundigt starter fra grunden af, og såfremt man ikke er omhyggelig og ikke gør det målrettet, så kan man ikke opnå et godt resultat. Vi ved også at når vi rejser i andre lande f.eks. i Danmark, så ser vi mange souvenirs som kan købes meget meget billigt, således at de kan købes af alle og enhver uden at man nødvendigvis behøver at koste mange penge. Og i forbindelse med at turisterhvervet er under udvikling i Grønland, så må vi også kunne fæste vores lid til at det på en bedre måde vil kunne bruges. Det er jo på mange områder hårde vilkår de lever under. Man også oplever folk, der sælger deres produkter ude på gaden. Og når vi tænker på fedtstenskunstnerne, jeg ved ikke, om nogen af jer har været inde på det skur, som fedtstenskunstnerne bruger, det er jo meget meget støvet. Og jeg mener, at de med respekt med deres erhverv skal, de skal leve i respekt med deres erhverv og derfor håber jeg meget, at man ud fra det forslag her kan opnå et salgssted, og der kan man ikke komme uden om, at man samarbejder med kommunerne.

Vi kan jo også levende forestille os, at i nogle kommuner så er man specialist i en bestemt ting, mens man i en anden kommune kan specialisere sig i et andet produkt, hvorfor man efterhånden kan specialisere sig og blive endnu bedre end nu. Hvis man f.eks. et sted fremstiller hundeslædemodeller, så kan man et andet sted fremstille et andet produkt og så kan man udveksle produkter, således at man får flere antal varer til salg de forskellige steder. Selvfølgelig er det glædeligt at Landsstyret har sat initiativer i gang, men alt skal jo ikke køres af det offentlige. Derfor vil jeg også sige, at man sagtens kan forestille sig, at de i fremtiden kan køre for sig selv, men fra det offentliges side så må vi tage et initiativ, såfremt alt skal kunne realiseres i fremtiden og som Anthon var inde på, så skal de mennesker som producerer også være med i hele forløbet, og med disse bemærkninger, så vil jeg udtrykke mit ønske om at initiativet kommer til at køre godt i fremtiden.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Selvom markedsudvalgets formand nok kan være forundret over, når jeg udtaler at man ikke har forhørt sig hos arbejdsgiverne og KANUKOKA. I den forbindelse vil jeg sige, at jeg udtrykte mig enig i forbindelse med Peter Ostermanns forslag, hvor Peter Ostermann bl.a. har sagt: - ”Personligt mener jeg at Landsstyret, Arbejdsgiverforeningen, og Kommunernes Landsforening i Grønland i samarbejde, hvilke produkter, der skal produceres hvor.” Derfor mener jeg at de pågældende burde have været hørt fra udvalgets side.

Mødeleder: