Dagsordenens punkt 70-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: 2. Formand, Ruth Heilmann.
Knud Sørensen, formand for Kommissionen til revision af Landstingets arbejdsform:
Kommisionen til revisionen af Landstingets arbejdsform har afgivet betænkning, som blev behandlet under Landstingets møde den 4. oktober 1996. Kommisionens anbefalinger til styrkelse af rådgivning til Landstingets medlemmer og udvalg samt smidiggørelse af Landstingets arbejdsform fik Landstingets brede tilslutning.
De økonomiske konsekvenser af gennemførelse af den foreslåede nyordning er til dels jævnfør nærmere nedenfor indarbejdet i Landstingets Finanslovsforslag og ventes godkendt ved Landstingets 3.behandling af Finanslovforslagets som en del af dette.
Kommisionens betænkning indeholder ikke en konkret udmøntning af konklusionerne, hvorfor det nu forelægges Landstinget blandt andet i form af forslag til ændring af Landstingets Forretningsorden.
Ved forslaget formuleres de tilføjelser og ændringer som formandskabet skønner nødvendige for, at bringe forretningsordenen i overensstemmelse med kommisionens anbefalinger som er tiltrådt af Landstinget. En meget vigtig del af forudsætningen for forlængelse af Landstingets samlinger er en udvidelse af vederlagslovens bestemmelser om frirejse for Landstingets medlemmer og deres familie under samlingerne. Forslag til ændring af vederlagsloven på dette punkt, forelægges Landstinget under forårssamlingen i 1997 således, at der levnes den fornødne tid til, at gennemarbejde forslag herom samt beregne de bevillingsmæssige konsekvenser her af. Forslag til Landstingsfinansloven indeholder derfor for Landstingets område alene det, af kommisionen beregnede behov for øgede bevillinger, som kan aflæses af bilagene til kommisionens betænkning.
Formandskabet vil iøvrigt påtage sig på forårssamlingen 1997, at fremlægge et forslag til modernisering af forretningsordenen. Ethvert parlament gør sig sine erfaringer der fra tid til tid kan føre til præciseringer og tilføjelser til det arbejdsredskab en forretningsorden altid vil være.
Formandskabet vil i samarbejde med Landsstyrets sekretariat klargøre kundgørelsesinstituttet når det gælder ikrafttræden af Landstingslove, forordninger ,bekendtgørelser og lignende. Den under punkt 67, foreslåede ændring af Landstingslov om Landsting og Landsstyret er et skridt på denne vej.
Bekendtgørelse af Landstingets love m.v. skal i overensstemmelse med Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret være en opgave udelukkende for Landsstyret, men således at det gøres til en gyldighedsbetingelse for en bestemmelses ikrafttræden, at Landstinget modtager underretning og hvis det er muligt inden ikrafttrædelsestidspunktet.
Der kan være tilfælde, hvor en bestemmelse skal træde ikraft samtidig med kundgørelsen. Landstingets Formandskab vil med bistand af Landstingets Bureau aftale rammerne for den fornødne informationstilgang til Landstinget med Landsstyret i tillæg til de ændringer der kan aflæses af forslaget til ændring af forretningsordenen.
De erfaringer Landstinget her efter opnår, må afgøre, hvorvidt der opstår behov for egentlige lovændringer. Den ”parlamentariske” adfærd kan og bør ikke altid foregå ad skrevne regler, men må hvile på en meget høj grad af respekt for, i dette tilfælde adskillelsen mellem den lovgivende- og udøvende magt. Såfremt Landstinget skuffes i sine forventninger vil formandskabet ikke tøve med hensyn til, at tage lovgivningsinitiativer eller foreslå stramninger indføjes i forretningsordenen ud over det før omtalte forslag til modernisering af forretningsorden for det Grønlandske Landsting.
Med disse bemærkninger indstiller jeg på Formandskabets vegne det fremlagte forslag til ændringer af Landstingets forretningsorden til tingets velvillige behandling og godkendelse.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut.
Fra Siumut har vi korte, klare bemærkninger til dette forslag. Opgaven er blevet gennemført godt og grundigt og så får vi mulighed for smidigere arbejdsform fra 1.januar 1997 og hvad angår sekretariatets funktion så vil der være bedre muligheder således, at vi er sikre på, at der bliver betjent godt . Og vi også enige i, at ændringsforslagene. Og vi skal blot bemærke, at den nye forretningsorden for Landstinget indeholder forbedringer i form af smidiggørelse og vi er overbeviste om, at det kan gennemføres.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.
Vi har under Landstingets behandling af kommisionens betænkningen ved vores udtalelse ensstemigt gået ind for betænkningen. Og vi ser i Atassut, at forslaget til ændring af forretningsforordning for Grønlands Landsting, der nu er fremlagt af Landstingsformanden på sin plads.
Vi er indforstået med Landstingets ønsker om færdigbehandlingen af forslaget fra Landstingsformanden her til efteråret, idet det er nødvendigt, at Landstinget arbejder ifølge den nye forretningsorden til forårssamlingen 1997.
Vi kan se, at det fremlagte ændringer til Landstingets forretningsorden svarer til kommisionens opfordringer, der er tiltrådt af Landstinget. Ændringen af Landstingets forretningsorden vil medføre længerevarende møder i Landstinget med Landstingets bedre servicering af den grønlandske befolkning til følge, idet man samtidig herved opnår en grundig og ustresset udarbejdelse af lovgivningerne.
Med disse korte bemærkninger går vi i Atassut enstemmigt ind for forslaget til ændring af forretningsorden for Grønlands Landsting.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Da vi i starten af måneden indledte denne efterårssamling havde vi som bekendt den 4.oktober en drøftelse af den tiltrængte revision af Landstingets arbejdsform, der gerne skal gøre det muligt fremover, at vores arbejde til fordel for hele samfundet bliver bedre.
Denne debat tog udgangpunkt i den betænktning, som den kommision vi nedsatte sidste år fik til arbejde med, og godkendte da også de indstillinger, der var heri. Idet Inuit Ataqatigiit således skal henvise til vores bemærkninger til den betænkning, skal vi nu blot udtale, at vi fuldt ud bakker op om de ændringsforslag der er fremsat vedrørende forretningsordenen. Når dette imidlertidig er sagt, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit heller ikke undlade, at knytte nogle bemærkninger til den ophedede debat, der nu for tiden er oppe at køre såvel i pressen som hos befolkningen. Denne debat drejer sig om, den fejlagtige antagelse om, at Landstingets medlemmer nu også skulle til, at leje ganske dyre fly, som samfundet ligeledes skal afholde. Og derudover, at det postuleres, at Landstingets medlemmer nu af egen grådighed også skal til, at hæve deres vederlag. Vi mener, at vores efterfølgende bemærkninger til den lejlighed efter som nogle journalisters udlægning af urigtige og direkte fejlagtige oplysninger herom kan ledes på sin rette spor, at befolkningens muligheder får kritik og ytringsfrihed aldrig må på nogen tidspunkt kan knægtes og som IA altid har været forsvarere for, -skal vi sige, at netop sådan en kritik også skal ses som udtryk for en årvågen og kritisk anlagt befolkning som vi sætter pris på. Men når dette er sagt, så er det vel også rimeligt, at slå fast, at det også er lige så vigtigt, at journalister sætter sig som opgave, at komme med konkrete oplysninger og derved undgå en ensidig journalistik; dette har de særlige forpligtelser os til at sikre.
For det andet skal vi klart udtrykke, at der ikke på noget tidspunkt er fremkommet ønske om, at Landstinget chartrer fly. Dette vil aldrig nogensinde kunne accepteres.
Inuit Ataqatigiit ved vi jo, at samfundet har indsamlet protestunderskrifter, at hvis underskriften er sådan, at Landstingsmedlemmerne skal jo kunne leje sig et fly for, at komme hjem i weekenden er det imod det, så vil Inuit Ataqatigiit medlemmer have skrevet under på det, men de gjorde vi ikke. Som sagt er vi ikke ude på, at hæve vores egne lønninger og der har aldrig nogensinde fremsat nogen ønske om, at hæve lønningerne.
Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for forslaget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat har med interesse studeret betænkningen afgivet af kommisionen til revision af Landstinets arbejdsform.
Og Akulliit Partiiat har ved Landstingets møde den 4.oktober 1996 været fuldt ud enige i bestræbelserne på smidiggørelse af Landstingets arbejdsform. Derfor er vi i Akulliit Partiiat glade for de påtænkte tiltag der er nævnt i ændringsforslaget og støtter dem fuldt ud, da vi betragter disse som lettelser for Landstingets arbejdsform og for systemet indenfor.
Akulliit Partiiat er enige i forslaget til ændring af taletider for forespørgsler til Landsstyret og spørgsmål til Landsstyret da det andre taletidsbestemmelser ifølge bilag til forretningsorden for Grønlands Landsting stadig er gældende.
Da Akulliit Partiiat mener, at der med forslaget formuleres tilføjelser og ændringer som formandskabet skønner nødvendige for, at bringe forretningsordenen i overensstemmelse med kommisionens anbefalinger som er tiltrådt af Landstinget indstiller vi, at vederlagsloven på dette punkt forelægges Landstinget under forårssamlingen i 1997 således, at der bliver mere tid til grundig gennembearbejdelse af forslag og beregning af de bevillingsmæssige konsekvenser heraf.
Akulliit Partiiat går med til de paragrafjusteringer som får konsekvens for beslutningen i Landstinget.
Med disse bemærkninger går vi ind for forslaget.
Anton Frederiksen, kandidatforbundet.
Fra kanidatforbundet skal jeg henvise til mine bemærkninger under behandlingen af betænkning afgivet af Komissionen vedrørende revision af Forretningsorden for Grønlands Landstinget .Jeg skal understrege , at jeg allerede på det tidspunkt , at man ved ændringen af forretningsordenen anvender den alternative løsning , der er mindre udgiftskrævende end den, der nu stiles efter. Endvidere kunne jeg ikke acceptere, at landstingsmedlemmerne skulle tage hjem på week-end, men dette gik flertallet i landstinget ind for uden at skele for meget til omkostningerne derved.
Jeg skal understrege ,at jeg i princippet går ind for en revision af landstingets forretningsorden, men jeg kan ikke , for mit vedkommende tiltræde , at landstingsmedlemmerne skal kunne tage hjem hver week-end hvor billetten er betalt af det offentlige .
Vore hustruer kan i valgperioden rejse med hvor billetten er betalt og kan være nærværende, hvorunder de også får udbetalt dagpenge. Vi må kunne nøjes med denne ordning, der har eksisteret i mange år og jeg undrer mig på, om vælgerne kender til denne ordning. Derfor sagde jeg, at vi har goder nok i forvejen.
Slet ikke så mærkeligt har 4765 vælgere ved underskriftindsamling udtrykt deres protest mod en sådan ordning. Derfor håber jeg , at man udover hvad der måtte godkendes her ved mødet, ikke vil godkende weekendfrirejser til hjemstedet for landstingsmedlemmerne, da der er behov for disse pengemidler til andre trængende områder.
Vedrørende følgende tilføjelse til ændringen i forretningsordenes §9 ,stk 1 hvor der står:
” og fastsætter en forretningsorden. Det skal fremgå af denne , at det er udvalgets hovedopgave , at behandle se sager , der henvises til udvalget, men at udvalget tillige skal holde sig indenfor de rammer, som lovgivningen sætter, indnenfor fagområdet.”
mener jeg at man, ved at fastsætte en sådan bestemmelse, herefter vil sikre en bedre styring i de forskellige landsstyreområder, hvor overskridelser af nogle af kontiene har kunnet forekomme.
Derudover mener jeg at man vedrørende udvalgene i landstinget forretningsorden bør nærmere præcisere , at der i bestemte sager kan være nødvendigt med høring og ind imellem samråd med relevante interesseorganisationer, uanset at denne arbejdsform allerede praktiseres af nogle af udvalgene.
Med disse bemærkninger skal jeg i princippet støtte de forskellige forslag til ændring af Forretningsordenen for Grønland Landsting.
Knud Sørensen , Landstinget Formand.
Det forslag til ændring af forretningsorden som jeg lige har fremlagt kan jeg forstå det sådan at man stort set er tilfreds med det arbjde som komissionen har udført og som landstingets formand skal jeg på vegne af formandskabet udtrykke min glæde og som formand for landstinget er jeg glad for at når landstinget fremkommer med forbedringer i forbindelse med deres forretningsorden og når de kommer med forslag forstår jeg det ikke sådan ,at de blot vil gøre det for at få flere goder for sig selv, men jeg forstår det sådan at det er fordi de gerne vil betjene vælgerne på en bedre måde , hvorefter de også fremsætter forslag til forbedring til af forretningsordenen, og i dag er det sådan at de ikke er tilfredse med den forretningsorden der er således, at de ikke kan servicere vælgerne på en tilfredsstillende måde , hvorefter man har efterlyst en bedre forretningsorden for netop at betjene borgerne på en bedre måde og derfor er det glædeligt at selvom paragrafferne indeholder nogle forskellige ting , men de indeholder netop punkter der går på at man kan betjene borgerne på en bedre måde . Hvad angår de forskellige goder.Det er ikke det, der bliver talt om her og der er ingen der har fremlagt nogetsomhelst omkring forhøjelse af løn eller nogetsomhelst og jeg kan også her understrege at dette heller ikke har været ønsket af landstingsmedlemmerne.Det er også glædeligt at Anton Frederiksen ikke er utilfreds med de goder han får , hvad vi heller ikke er og der er heller ingen intentioner om at ændre på disse ting , men det kan godt være at det bliver taget op på et senere tidspunkt , men da er det så op til landstingets egen samvitteighed der vil være afgørende såfremt der vil være det og det er rigtigt nok at vi har modtaget et antal underskrifter her i landstinget og landstingsmedlemerne ved godt hvad det er det drejer sig om. Og som allerede før nævnt så skal de nok vurdere det udfra deres egen samvittighed og således takker jeg for den støtte idet man har gået ind for de forslag til ændringer af forretningsordenen.
Jonathan Motzfeldt, Siumut
Hvad angår debatten her om opnåelse af goder . Det har vi ikke kommenteret her fra Siumut idet der ikke bliver talt om vederlagsloven og derfor ikke nogle goder , men det er kun selve forretningsordenen der er tale om her og det andet punkt det skal vi komme tilbage til ved forårssamlingen i 1997, men der en ting vi lægger vægt på herfra siumuts side. Det er at landstingssamlingerne ændres således at de bliver længere og det vil så betyde at familier må være adskilt i meget længere tid . Vi lever i en teknisk alder og det kan vi fra siumuts side ikke være overhørige og vi må kunne bruge al den teknik der er ,således at familierne oftere kan møde hinanden og såfremt der stillles forslag om det så må vi også tage stilling til dette til den tid, hvorfor debatten her kun vedrører en lettelse af vores arbejdsgang her ved at ændre forretningsordenen og det skal overhovedet ikke fordrejes til noget andet , hvor man får folk til at tro at vi ønsker en højere løn end den vi får nu og såfremt man tror at man bliver politiker for at tjene penge så er det en meget , meget stor misforståelse. Det er et hårdt arbejde at være politiker og man skal have løn for de anstrengelser man har og såfremt at man forbedrer udvalgenes arbejde således at de også får mulighed for at komme ud at rejse ligesom finansudvalget også gør det , men det vil være en fordel såfremt andre udvalg også kan komme ud til kommunerne og opleve dem på nært hold så er det kun en fordel således at man betjener borgerne på en bedre måde .Jeg vil ikke skabe en større debat om dette spørgsmål her fordi det er åbent for enhver borger at være med til en underskriftsindsanmling , men vi vil gerne have at befolkningen forstår hvad det er vi taler om her. Fra vores side så vil vi ikke standse at man forlænger mødetidspunkterne således at vi også vurderer det tidspunkt hvor medlemmerne er væk fra deres familie i lange perioder og de der kommer til at sidde her i denne sal , mødre , fædre så må de også først skele til de arbejdsbetingelser som tinget har før de lader sig opstille . Det er jo et anstrengende job her . Vi kan jo allerede på nuværende tidspunkt se mødre , unge forældre som er egnede til at lade sig vælge her , men da de er utilfredse med det anstrengende form som landstinget har så lader de sig ikke opstille . Det må man også tænke på.
Maliinannguaq M. Mølgaard. Inuit Ataqatigiit.
Til ...i starten da vi begyndte at tale om det og selvom Anton Frederiksen er imod den nye forretningsorden , men han må kunne huske at jeg- undertegnede bl.a. var inde på de mange lange mødetider og så udfra de tre valgmuligheder vi havde, da var jeg mest tilbøjelig til at pege på de kortere samlinger, men hvor vi så samledes 4 gange om året I spørgsmålet her, så må man også forstå det på den måde, at så må borgerne også forstå at de nuværende samlinger er for korte og jeg forstår også godt udmærket at flertallet har besluttet sig på den der er . Alene her i den her samling har vi gennenlæst utrolige mængder papir , hvor vi nærmest ikke har større mulighed for at gennemlæse det hele derfor kan man ikke komme udenom at forlænge samlingerne . Spørgsmålet er så bare hvor længe man skal forlænge det . Det har flertallet så været inde på at samlingerne får en varighed af 2 1/2 måned . Nu er der en større samfundsdebat i gang hvor der også siges at vi har en stor løn og at vi får en større løn. Jeg skal blandt andet gøre mig selv til eksempel. Jeg er holdt op med mit arbejde for at kunne koncentrere mig om landstingsarbejdet og jeg har medtaget mine børn her til byen ved at selv betale for deres biletter . Min mand er også med og arbejder ikke fordi han bliver nødt til at passe børnene og når befolkningen taler om at vi får en masse goder for os selv det kan jeg tilbagevise på det kraftigste . Det er også blevet sagt, at vi har ladet os opstille og på forhånd også må vide at vi bliver nødt til at være væk fra vores by i lange perioder. Ja det er rigtigtnok , men dengang vi blev valgt blev der ikke sagt at I bliver nødt til at være væk fra jeres familier i 6 måneder . Vi ved godt, at der bliver afholdt 2 møder, et om foråret og et om efteråret , men ser man på alle spørgsmålene samlet, så vil jeg gerne opfordre landstingets formand til at man udfra de nuværende forhold åbner mulighed for at man i højere grad kan benytte sig af suppleanterne . Jeg ved ikke rigtigt hvor lang fristen er for at man eventuelt kan indkalde supleanterne og når man så mener at 2 1/2 måned er for lang tid og at man så ikke tager hjem i week-enderne så kunne man eventuelt indkalde suppleanten til at afløse en i en to -ugers-periode. Det vil jeg selv som menneske foretrække frem for at man tager på nogle hurtige smutture.
Anton Frederiksen, kandidatforbundet.
Da jeg gik til valgkamp så vidste jeg konsekvenserne hvis jeg blev valgt og hvis de forhold jeg skulle leve under . Der har jo været valg i mange , mange år og ud fra det vi kan se og høre så ved vi , hvor tit de folkevagte rejser . Når man går til valg så må man påregne at man skal rejse meget og det er også tilfældet i dag . Med hensyn til weekend ... at tage hjem på week-end der, skal jeg udtale, at det ike er mig der har fremsat det. Det er blevet fremsat 4 . oktober i forbuindelse med en komissionsbetænkning . Det er der debatten startede. Det er det jeg er alene om at gå imod og jeg var den eneste der gik imod i mit indlæg .
Maliinanguaq er imod at man holder to lange møder . Det er jeg også uenig i . Og så har man også været inde på mulighed for 3 møder . Det fremgår af betænkningen .
I
mit første indlæg har jeg sagt at det billigste ville være med 4 møder årligt og hvis jeg ikke
husker forkert så er det 3,4 millioner.
Det man gerne vil følge er en udgift på 4,7 millioner. Men i den kommende
finanslov som vi skal godkende, så er det næsten 7 millioner værd. Når man skal
vedtage loven så må vi også erindre os selv om de økonomiske konsekvenser.
Knud
Sørensen., formand for Komissionen, Landstingets Formand.
Jeg skal blot gøre opmærksom på følgende, at det jeg har fremlagt har I godkendt , nemlig ændringsforslag til forretningsorden som sidst er blevet ændret 13. maj 1996. Og i de ændringer her der har I godkendt bl.a. hvor lang tid taletiderne for fredagsforespørgsler skal forlænges . Alt det I har drøftet, indgår ikke i dagsorden , men disse forhold har været drøftet i forbindelse med forelæggelse af kommissionens forslag . Jeg har svært ved at forstå om I vil diskutere det fra starten af og andre forhold, som ikke er godkendt vil blive fremført senere og det vil vi så vende tilbage til, til den tid. med hensyn til bedre benyttelse af suppleanterne. Det er ikke min opgave ; det er op til de enkelte landstingsmedlemmer og hvis de mener at de har lovligt forfald så kan de ansøge herom i henhold til landstingets forretningsorden og vi plejer at godkende det i henhold til vores normale forretningsorden og arbejdsgang . Sådan vil det også fortsætte . Med hensyn til Anton Frederiksens lange indlæg dem vil jeg ikke kommentere , men blot sige at når vi godkender nogle forhold så kender vi også de økonomiske konsekvenser, der er ingen der lever gratis i vore dage.
Maliinnguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Jeg skal kort komme med følgende : Anton Frederiksen skal ikke fortælle mig , hvad jeg er imod og hvad jeg ikke er imod . Det ved jeg selv. Når jeg mener jeg er imod en forlængelse, så er jeg også imod de økonomiske konsekvenser .
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
I vores arbejde her i landstinget og betjeningen af borgerne . selve betjeningen koster ca 20 millioner kr. og med de ændringer i henhold til kommissionens indstillinger så vil den største ændring være at landstinget og landsstyret får hver deres Sekretariat således at landstingets udvalg betjenes bedre, således at de som også har til hensigt at embedsmændene har bedre arbejdsvilkår og det har vi måttet bevilge midlertidigt og det har kostet ca. 3 millioner kr.og således at man også får en klarere adskillelse af landstinget og landsstyret . Det har været nødvendigt at bevilge disse mio. således at man betjener vælgerne på en bedre måde, således at det også bliver mere synligt.
Og dermed er punkt 70 forslag til ændring af forretningsorden vedtaget i sin foreliggende form