|
Dagsordenspunkt 20-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Peter Grønvold Samuelsen , Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation.
Tak. Ifølge ' 7 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre - Hjemmestyreloven - kan Rigsmyndighederne efter forhandling og med tilslutning fra Grønlands Hjemmestyre bestemme, at sagsområder, der ikke er nævnt i bilaget til loven, overgår til Hjemmestyret. Afgørelsen af hvilke sagsområder, der skal overgå til Hjemmestyret, træffes ud fra hensynet til rigsenheden og til, at Hjemmestyret får en udstrakt indflydelse på områder, der særligt berører grønlandske forhold.
Ved bemyndigelseslov er ansvaret for telekommunikation og teletjenester i Grønland overført til Hjemmestyret fra 1. januar 1987. Tele Danmark A/S er ved koncession pålagt at varetage telekommunikationen imellem Grønland og omverdenen.
Ved et møde i Nuuk i juli 1995 mellem Forskningsministeren og mig blev relationerne på teleområdet mellem Grønland og omverdenen drøftet, fordi der i Danmark forestod en liberalisering af telesektoren.
Som konsekvens af vore drøftelser blev det aftalt, at Udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland skulle udarbejde en redegørelse om disse forhold. Senere aftaltes det mellem Forskningsministeren og mig, at situationen vedrørende telekommunikationen mellem Grønland og omverdenen skulle fastfryses, indtil udvalget havde fremlagt sin redegørelse og indtil den nødvendige lovgivning var kommet på plads.
Udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland har afrapporteret resultatet af sine analyser i ARedegørelse om de fremtidige relationer på teleområdet mellem Grønland og Danmark@.
Udvalget nåede hurtigt frem til, at liberaliseringen i Danmark medførte, at Statens eneret på fremføring af telekommunikation mellem Grønland og omverdenen vanskeligt kunne opretholdes.
Udvalgets behandling af konsekvenserne heraf førte til en anbefaling af, at der blev etableret lovmæssigt grundlag for, at den fulde lovgivende og administrative myndighed blev overdraget til Grønlands Hjemmestyre, således at Hjemmestyret selv kunne træffe beslutninger om, hvorvidt telekommunikationen skulle ske på grundlag af en eneret tildelt eet selskab eller på grundlag af en lovgivning, der indebar delvis eller hel liberalisering af telekommunikation og teletjenester til, fra og i Grønland.
Udvalget anbefalede også, at Staten i den reviderede bemyndigelseslovgivning vedstod sig et ansvar for i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre at sikre, at vilkårene for Grønlands adgang til den nødvendige satellitkapacitet ikke var til hinder for, at teletrafikken kunne afvikles på lige fod med teletrafikken i den øvrige del af Rigsfællesskabet.
Landsstyret har tilsluttet sig udvalgets anbefalinger, således at den nødvendige lovgivning kunne gennemføres her i Landstinget og i Folketinget. Forskningsministeriet har gennem Statsministeriet følgelig kunne fremsende et forslag til bemyndigelseslov for Grønland om telekommunikation. Dette dagsordenspunkt vedrører ændringen af bemyndigelsesloven, og dagsordens punkter 21 og 22 er konsekvensrettelser i vore egne Landstingsforordninger.
Det fremlagte lovforslag for Grønland om telekommunikation er i vidt omfang en videreførelse af den allerede i 1986 gennemførte overdragelse af lovgivnings- og myndighedskompetencen på teleområdet.
I den danske statsforvaltning har man imidlertid ønsket, at de enkelte ressortministerier har ansvaret for at udarbejde bemyndigelseslovgivning, og det er baggrunden for, at Forskningsministeriet har valgt at udskille telekommunikationsområdet helt fra den hidtige bemyndigelseslov samtidigt med, at bemyndigelsen bliver udvidet.
På to punkter finder der en udvidelse af bemyndigelsen sted. For det første overtager Grønlands Hjemmestyre hele lovgivnings- og myndighedskompetencen på telekommunikation til og fra Grønland.
For det andet ophæves de fleste af de hidtidige begrænsninger i Grønlands Hjemmestyres bemyndigelse til telekommunikation i Grønland. Dog har Rigsmyndigheder adgang til at etablere og drive egne telekommunikationsanlæg, men kun i det omfang Rigsmyndighederne har et særligt trådbundet telekommunikationsbehov, som ikke kan opfyldes af den almene, offentlige tilgængelige teleinfrastruktur.
Staten har fortsat ansvaret for lovgivning og administration af radiokommunikationen og for allokering af radiofrekvenser.
Det er tillige statens ansvar at forestå den maritime nød- og sikkerhedstjeneste. I relation til de maritime nød- og sikkerhedstjenester vedlægges til Landstingets orientering Forslag til Lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold indenfor telesektoren. Der er tale om ændring af lov nr. 466 af 12 juni 1996, som ikke gælder for Grønland.
Lovforslagets indhold er rettet mod forsyningspligtselskabet. Situationen er den, at de maritime nød- og sikkerhedstjenester, som er baseret på kystradiostationer og jordbaserede radioanlæg, herunder den manuelle lyttevagt, i en længere periode skal fortsætte parallelt med indførelse af de nye globale maritime nød- og sikkerhedstjenester på satellitbaserede systemer.
Der er i samarbejde med Forskningsministeriet og Telestyrelsen igangsat et udredningsarbejde med henblik på at få afdækket, hvilke justeringer og omlægninger, der vil være hensigtsmæssigt at få gennemført omkring radiokommunikationsloven.
Sammen med Forskningsministeriet og Telestyrelsen er der tillige taget initiativ til at få fastlagt rammer og indhold for samarbejdsmekanismerne indenfor rigsenheden for så vidt angår Rigsmyndighedernes ansvar for at sikre, at den fornødne satellittransmissionskapacitet er til rådighed for det grønlandske samfund. Den danske indflydelse i de internationale satellitorganisationer udøves idag af Telestyrelsen og Tele Danmark.
Det kan være værd at bemærke sig, at bestemmelserne i relation til forsvarsaftalen af 1951 for de dansk-amerikanske forsvarsområder er videreført uændret. Landsstyret skal dog tilkendegive interesse for at varetage opgaverne med etablering og drift af telenet og teletjenester i området af hensyn til at skabe så stort trafikvolumen i det offentlige telenet som muligt.
Med disse bemærkninger anbefaler Landsstyret, at Landstinget erklærer sig enig i, at bemyndigelsesloven kan forelægges til vedtagelse i det danske Folketing, således at Grønlands Hjemmestyre får den fulde lovgivende og administrative myndighed for telekommunikation i samt til og fra Grønland. Folketinget vil efter planerne kunne vedtage loven til ikrafttræden den 1.1.1998.
I henhold til ' 39 stk. 1. i Landstingets Forretningsorden skal denne bemyndigelseslov kun behandles een gang.
Mødeleder:
Før vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordfører, så vil jeg gerne byde Landstingsmedlem Johan Lund Olsen velkommen og håber på, at han vil få et godt arbejde fremover.
Cecilie Vahl, ordfører for Siumut.
Vi har følgende bemærkninger vedrørende telekommunikation. Nærværende lovændringsforslag er udarbejdet bl.a. som følge af videreudviklingen af det lovgivningsmæssige grundlag for vort lands kommunikation med omverdenen. Fra Siumut går vi ind for at lovgivningskompetancen og ansvaret for telekommunikationen mellem Grønland og omverdenen overgår til Grønland nærmere betegnet Landstinget.
Fra Siumut har vi som noget vigtigt lagt mærke til som følge af kompetencen til Landstinget vil der blive skabt mulighed for at vurdere Tele Attaveqaatit monopolstilling alt efter behov.
Vi har også lagt mærke til, at der i nærværende lovforslag ikke er medtaget et par vigtige forhold, men man har igangsat undersøgelse af hvorledes disse kan implementeres i de kommende år.
Det drejer sig om følgende:
For det første forvaltning og kompetence vedrørende Maritime nød- og sikkerhedstjenester samt for det andet statsmyndighederne kompetence vedrørende sikring af radiokommunikation og allokering af radiofrekvenser via satellit.
Vedrørende de nævnte området skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at sikre at der ikke finder forringelser sted for så vidt angår de hidtidige resultater indenfor telekommunikation med omverdenen samt vores muligheder for stadigvæk at følge med videreudviklingen på området.
Fra Siumut er vi glade for at konstatere ud fra de forelagte forslag og bilagsmateriale at det drejer sig om meget grundigt forberedte forslag, hvor man har inddraget de relevante myndigheder i forberedelserne.
Fra Siumut skal der lyde et dybtfølt tak til alle der har medvirket til forslagets udarbejdelse, og vi støtter forslaget.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut.
Som en konsekvens af teleliberaliseringen i Danmark er det nødvendigt at ophæve den danske stats eneret på fremføring af telekommunikation mellem Grønland og omverdenen. Ved denne ophævelse af statens eneret er det magtpåliggende for os i Grønland at vi får overdraget en fulde lovgivende og administrative myndighed over retten til at fremføre telekommunikation mellem Grønland og omverdenen. Efter det fremlagte ændringsforslag får vi overdraget denne myndighed.
Det er samtidig vigtigt for os - og for den danske stat - at der altid er den nødvendige satellitkapacitet til rådighed for telekommunikationen. I disse år har vi den nødvendige kapacitet, men i forhold til de andre store forbrugere af satellitkapacitet er Grønland et geografisk randområde, og ingen ved hvad fremtiden vil bringe af udgifter til at sikre den nødvendige kapacitet.
Derfor er det vigtigt ved denne lovændring, at Danmark vedstår sig et medansvar for at teletrafikken mellem Grønland og Danmark kan afvikles på lige fod med teletrafikken i den øvrige del af Rigsfællesskabet.
Dette medansvar er indarbejdet i det fremlagte ændringsforslag. Atassut kan derfor støtte det fremlagte forslag.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Vedrørende Landstingets udtalelser om Folketingets ændringsforslag vedrørende lov om telekommunikation i Grønland, vil vi fra IA=s side komme med følgende udtalelser:
Grønlands Hjemmestyre overtager bemyndigelsen vedrørende telekommunikation til udlandet efter Folketingets vedtagelse af loven. Derefter vil Grønland overtage det fulde ansvar for telekommunikationen og teletjenester i Grønland. Staten vil fortsat have ansvaret i den maritime nød- og Sikkerhedstjeneste, ligesom staten fortsat vil have ansvaret for kompetencen for hvilke radiofrekvenser, der bruges.
Vi er i Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at Tele Attaveqaatit vil kunne overtage ansvaret under problemer, idet de siden 1987 har stået for en vellykket udvikling indenfor telekommunikationen her i landet. Vi er heller ikke i tvivl om, at de vil kunne udføre deres planer for fremtiden uden problemer. Tele Attaveqaatit har fulgt den tekniske udvikling og udbygget den og det er vores håb, at de vil fortsætte med det, til fordel for brugerne.
Til slut skal vi fra Inuit Ataqatigiit=s side gerne tilslutte os udtalelsen, og sige at vi har bemærket de mange grundige oplysninger, der har været i forbindelse med Folketingets intentioner m.h.t. lovændring. Vi håber tillige, at Landsstyret kan være ligeså grundige i forbindelse med andre lovændringsforslag.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat er helt med på, at de ændringsbemyndigerlseslove, der blev overført til Hjemmestyret 1. januar 1987, skal justeres, selve ansvaret er jo fra den dato.
Jeg forstår, at det mellem Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning og Forskningsmisteren er aftalt, at udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland skulle udarbejde en redegørelse om relationerne på teleområdet.
Jeg har herefter studeret Udvalgets analyse. Udvalget er hurtigt kommet frem til det, der har stået mellem linierne hele tiden, nemlig at Staten ikke kan blive ved med at have eneret på teleområdet.
Jeg er fuldt enig i Udvalgets anbefaling at
1) etablering af lovmæssigt grundlag for, at den fulde lovgivende og administrative myndighed bliver overdraget til Grønlands Hjemmestyre, og
2) at Staten i den revidere bemyndigelseslov vedstår sig et ansvar for i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre at sikre, at den nødvendige satellitkapacitet ikke er til hinder
3) for, at teletrafikken skulle kunne afvikles på lige fod med teletrafikken i den øvrige det af Rigsfællesskabet.
Jeg må udtrykke min glæde over, at Landsstyret har tilsluttet sig Udvalgets anbefalinger, dermed sætter vi prikken over i=et ved at behandle punkt 21 og 22 som konsekvensrettelser.
Ved behandling af punkt 21 og 22 og her af punkt 20 samt under tidligere arrangerede seminarer og orienteringer om telekommunikation vejrer vi de menneskeskabte uanede muligheder indenfor teleteknik, der er helt fantastiske. Det blev jo også oplyst, at mulighederne kun er begrænset af uddannelse, så det må ses at være en kæmpemulighed for unge, der er tekniskmindede til fingerspidserne.
Det er noget, der passer Akulliit Partiiat hvad angår etablering af nye arbejdspladser og ikke mindst uddannelse, der giver mulighed for at kunne konkurrere på lige fod med unge i andre lande. Vi krydser fingrene for teleområdet og mulighederne derunder.
Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet er vi i princippet enig i, at forskellige myndigheds- og ansvarsområder efterhånden helt eller delvis bliver overtaget af Grønlands hjemmestyre og ved sådanne overtagelser bør man ikke undgår at skele til ansvarsområder, der på tidligere tidspunkt er blevet overtaget, og selvfølgelig også de følgevirkninger og erfaringer overtagelserne har medført, ikke mindst bør man tænke på stabiliteten i det man skal overtage, og samtidig huske på, hvor godt udbygget og ajourført til tidens krav området er.
Som eksempler kan vi blot tage forholdene i skolevæsenet og sundhedsvæsenet som mildt sagt er meget belastende.
Vi ved at overtagelse af myndigheds- og ansvarsområder ikke altid sker uden omkostningsforpligtigelser og nærværende sag fremgår det tydeligt at det i følge forslagets tekst ikke indebærer omkostninger for den danske stat, mens det på den anden side ikke kan siges klart, hvorvidt forslaget vil få omkostningsfølger for Grønlands Hjemmestyre, og at der blot anført eksempelvis i bemærkningerne, og jeg citerer ANærværende lovforslag indebærer således ikke overdragelse af yderligere teleanlæg eller yderligere behov for bloktilskud idet der alene er tale om overførsel af udgiftsneutrale, det vil sige selvfinansierende opgaver, og ansvarsområder@, og jeg citerer videre AHvor staten ligeledes vil være forpligtet til at søge at løse eventuelle problemer som måtte opstå vedrørende satellitdækningen af Grønland herunder eventuelle alvorlige økonomiske problemer i forbindelse hermed@, citat slut.
Jeg er derfor fra Kandidatforbundet enig i anbefalinger og forslagene fra udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland, og vil henstille til Landsstyret at disse søges såvidt muligt fulgt, og at satellitkommunikation i, til og fra Grønland hidtil og i fremtiden foregår overensstemmelse med de bestående danske aftaler for at sikre en stabil satellitkommunikation i, til og fra Grønland, og for at sikre, at eventuelle ændringer ikke får uheldige økonomiske følger for Grønland.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Erhverv, Trafik og Forsyning.
Som jeg sagde under forelæggelsen, der sagde jeg, at Landsstyret har haft et tæt samarbejde med den danske regering i denne sag, og i forbindelse med Landstingets udtalelse vil jeg på Landsstyrets vegne takke for at Landstinget bakker op omkring udtalelsen.
Partiordførerne påpegede også de ting man skal være varsom med, som vi også har bemærket i Landsstyret. Dem vil vi medtage til Forskningsministeriet, og i håb om Forskningsministeriet også tager hensyn til disse ting der er fremdraget her under debatten.
Mødeleder. Således er behandlingen af punkt 20 færdig.