Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 21,22-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 13. Oktober 1997

 

Dagsordenens punkt 21.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester.

(Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation)

 

2. Behandling.

 

og

 

Dagsordenens punkt 22

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskab.

(Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation)

 

2. Behandling.

 

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

 

 

 

Karl Lyberth, Formand for Landstingets udvalg for energi og telekommunikation:

 

Formanden sagde, at det er punkt 21 og punkt 22 vi skal tage under et, og dermed vil jeg fremkomme med betænkning på de 2 punkter.

 


Betænkning afgivet af Landstingets Udvalg for Energi og Telekommunikation til 2. behandling af forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester, og forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskab.

 

Landstingets Udvalg for Energi og Telekommunikation har udfærdiget en betænkningen, hvilken jeg vil fremlægge her.

 

Udvalget har følgende medlemmer: Formand Karl Lyberth, Siumut og Kristine Raahauge, Siumut, Finn Karlsen, Atassut, Peter Ostermann, Atassut og endelig Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Men under behandlingen af disse punkter har Kristine Raahauge været bortrejst, hvorfor suppleanten Laannguaq Lynge har deltaget. Finn Karlsen har været bortrejst, hvorfor suppleanten Jakob Sivertsen har deltaget på hans vegne og Peter Ostermann har ikke deltaget i møderne p.g.a. rejseaktivitet.

 

Landstingets Udvalg for Energi og Telekommunikation har behandlet forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester, samt forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskab bemærkninger og forelæggelsesnotat på sit møde fredag den 3. oktober 1997.

 


Udvalget kan fuldt ud tilslutte sig, at Grønlands Hjemmestyre overtager lovgivningen og myndighedskompetencen på telekommunikation til- og fra Grønland. I forlængelse af, at udvalget tilslutter sig, at Grønlands Hjemmestyre overtager lovgivnings- og myndighedskompetencen på telekommunikation til- og fra grønland kan udvalget endvidere støtte, at telekommunikationen mellem Grønland og omverdenen bliver et anliggender for Tele Attaveqaatit koncession derfor udvides til udover telekommunikation i Grønland også at omfatte telekommunikation til- og fra Grønland.

 

Udvalget blev under debatten ved 1. behandlingen af forslaget bedt om at kommentere, at forordningen vedtages før lov for Grønland om telekommunikation er vedtaget i Folketinget.

 

Udvalget finder det ikke problematisk at forordningerne vedtages før lov for Grønland om telekommunikation er vedtaget i det danske Folketing, idet af forordningsforslagets ' 2 tydelig fremgår, at forordningerne træder i kraft under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lov for Grønland om telekommunikation.

 

Et enig udvalg har således ingen forslag til ændringer i forslaget, og indstiller at forordningsforslagene  overgår til 3. behandlingen i deres foranliggende form.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen , Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation:.

 

Landsstyret vil gerne takke for Energi og Telekommunikationsudvalget for den velvillige behandling og støtte de har givet til forslaget om landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester, og forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskab.

 

Landsstyret kan oplyse udvalget om at Tele Attaveqaatit vurderer at etableringen af et brohoved i Danmark kun vil give et marginalt indtjeningsbidrag til virksomheden. Tele har en årlig omsætning i størrelsesorden 600 mio. kr. og etableringen af brohoved ventes marginalt at genere et yderligere omsætning på ca. 4 mio. kr. om året.

 


Etableringen af brohovedet skal dermed ses i lyset af behovet for at stå i en styrket forhandlingssituation overfor Tele Danmark og andre operatører om trafikafviklingen at vi fortsat vil have mulighed for at nedbringe telekommunikationstaksterne fra omverdenen til Grønland og omvendt.

 

Med disse ord giver Landsstyret hermed de 2 forordningsforslag til Landstinget med henblik på 3. behandlingen.

 

Og vi går over til partiernes ordførere.

 

 

Cecilie Vahl, ordfører for Siumut:

 

Vi er fra Siumut glade for den velvillige behandling og positive tilkendegivelse fra Landstingets Udvalg for Energi og Telekommunikation ved  behandling af ændringsforslagene til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester samt landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqatit til aktieselskab.

 

Siumut støtter Landsstyret intentioner fuldt ud idet vi har noteret os, at ændringerne tillige vil medfører en styrkelse af forhandlingssituationen for Tele Danmark og andre operatører for derved at  fortsat have mulighed for at nedbringe telekommunikationstaksterne fra Grønland og omvendt, hvad der ikke mindst vil have betydning for samfundet. Her til tænker vi ikke mindst på selve muligheden for at få nedbragt taksterne.

 

VI oplever i glæde, at teletaksterne er for nedadgående. Vi må samtidigt hele tiden sikre os at dette arbejde ikke bliver forringet i fremtiden.

 

Gennem nedsættelse af taksterne får flere borgere, så som fangerne, fiskerne, lønmodtagerne, fåreholderne og ikke mindst vores ældre større mulighed for at benytte sig at telekommunikationsnettet.

 


De vil derved få større mulighed for at kommunikere med deres familier selvom de bor langt væk fra dem. Ikke mindst vil de medfører lettere forhold for familiemedlemmer der på grund af sygdom må være væk hjemmefra endog i langt tid, som får bedre kommunikationsmulighed med familien.

 

Kommunikationen er blevet en uundværlig del af vores dages samfundsudvikling, derfor er det også meget vigtigt tilstadighed at arbejde for nedsættelsen af taksterne m.h.t. de mange institutioner og virksomheder, f.eks. sundhedsvæsenet, skolevæsenet, forskellige uddannelsesinstitutioner, fabrikker og produktionsanlæg, administration m.v.

 

 

Herved får de mulighed for at yde en smidigere og hurtigere service uden for mange hindringer.

 

Med disse  bemærkninger tiltræder Siumut, de 2 forordningsforslag fra Landsstyret, og skal indstille at det overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form.

 

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

 

Attassut går ind for udvalgets betænkning og anbefaler at sagen overgår til ny udvalgsbehandling inden 3. behandlingen.

 

 

Manasse Berthelsen,  ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Idet Inuit Ataqatigiit anbefaler at Grønland overtager områder for telekommunikaton og teletjenester mellem Grønland og andre lande, og at denne opgave overdrages til Tele Greenland A/S.


Vi håber inderligt, at Tele Greenland vil kunne hæve opgaven med ekspertise og dygtighed således at telekommunikation og teletjenester mellem Grønland og andre lande kan blive billigere.

 

Inuit Ataqatigiit er enig med Energi- og Telekommunikationsudvalget behandling af forslaget til behandling af landstingsforordning og anbefaler at sagen videregives til 3. behandlingen med tilhørende ændringsforslag og revision.

 

Jeg skal erindre om, at vi skal stemme om forslaget efter debatten.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Med henvisning til mine bemærkninger under 1. behandlingen af punktet indstiller jeg hermed, at forslaget går videre til 3. behandlingen i den foreliggende form.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Jeg skal fra Kandidatforbundet med henvisning til mine udtalelser under forslagenes 1. behandling om, at jeg ikke vil være med til at godkende forordningsforslag på grundlag af en lov der endnu ikke er gældende for Grønland, skal jeg meddele Landstinget at jeg vil undlade at stemme.

 

 

Karl Lyberth, Formand for Landstingets Udvalg vedrørende energi og telekommunikation, Siumut:

 


Med hensyn til sidste tale Anthon Frederiksen, så er udvalget blevet anmodet om, at undersøge Anton Frederiksen i forbindelse med 1. behandlingen, om man kan vedtage en forordning før en lov bliver vedtaget i Folketinget.

 

Det har udvalget gjort, og har fået vished om, at man kan vedtage en forordning den lov om Grønland bliver vedtaget i det danske Folketing. derfor har jeg svært ved at forstår, jeg ved ikke hvordan jeg skal overbevise Anthon Frederiksen om, at vi virkelig har undersøgt sagen nøje, det er ellers meget tydeligt og de ting vi har fundet ud af, idet jeg også har været inde på at man kan vedtage forordningen før loven vedtages i Folketinget.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg skal orientere om, at man i forbindelse med arbejde i Landstinget, at jeg personligt ligger vægt på, at vi har lovgrundlag og lovhjemmel til de beslutninger vi træffer her i Landstinget, og det er netop derfor jeg ikke vil deltage ved afstemningen.

 

Jeg kan også tage et eksempel, at det er sikkert at det bliver vedtaget i Folketinget, men i tilfælde, hvis Folketinget ikke vedtager, så kan forordningsforslaget ikke træde i kraft.

 

 

Mødeleder.

 

Og således er punkt 21 og 22 færdig. Det er Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester, og forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktieselskab.

 

De der stemmer for de 2 forslag går videre i deres foreliggende form bedes rejse sig, 28. De der stemmer imod bedes rejse sig, ingen. Og de der undlader at stemmer bedes rejse sig, 1.

 


Og således skal de to forslag gå videre til 3. behandlingen i deres foreliggende form.