|
Dagsordenspunkt 23-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.
Forslag til Landstingsforordning om energiforsyning med bemærkninger er omdelt til Landstinget. Forordningens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning, samt formindske samfundets afhængighed af olie med henblik på at inddrage vedvarende energikilder i et større omfang.
Det er første gang der er udarbejdet en overordnet ramme for energiforsyningen her i landet. Baggrunden er, at der er et tiltagende behov for at få beskrevet og fastlagt en egentlig hjemmel for reguleringen af energisektoren.
Den eksisterende lovgivning omhandler en del forskellige regler for energikilder, energivirksomheder og styringsmuligheder for energiforsyningen. Nuværende lovgivning er imidlertid formuleret og vedtaget efterhånden, som opgaver og områder blev hjemtaget fra Staten. Der forventes et behov for et stærkere grundlag for at kunne regulere energisektoren politisk og for at kunne fremme teknologiudviklingen. Derfor har Landsstyret taget initiativ til at få et fælles grundlag for de energipolitiske mål og de overordnede planlægnings- og myndighedsopgaver.
Formålet med udfærdigelsen af forordningsforslaget er at kunne samordne energiforsyningen med den øvrige tekniske udbygning og med den økonomiske planlægning. Forordningens formål er tillige at skabe en hensigtsmæssigt grundlag for mål og rammebeskrivelse for energiforsyningsvirksomhederne. Et vigtigt mål er også at skabe en fælles ramme for regulering af energisektoren med hensyn til at sikre forbrugerne rimelig adgang til at blive forsynet med el, olie og varme.
Den store interesse for vedvarende energikilder - vandkraft, sol og vind - medfører yderligere problemstillinger for energisektoren. Landsstyret har med dette forslag ønsket at være på forkant med udviklingen. Landsstyret tilstræber at have de politiske reguleringsmuligheder etableret for at ny teknologi kan modtages og indføres, og for at vedvarende energikilder kan integreres i energiforsyningen, hvor det er optimalt.
Forordningen omtaler de mange energiforsyningsvirksomheder. Specielt på varmeforsyningsområdet er der mange aktører. På elforsyningsområdet er der færre aktører. Der er kun en virksomhed, der importerer olie, men der er mange, der distribuerer olien til forbrugerne.
Energisektoren repræsenterer dermed et forsyningsområde med mange liberaliserede funktioner. Samtidigt er virksomheder og visse selskaber pålagt ganske omfattende pligter til at forsyne lokalsamfundene. Landsstyret ændrer ikke på tingenes tilstand med dette forordningsforslag, men sikrer, at det fremover bliver nemmere for forbrugerne, bygherrer og energivirksomheder at arbejde sammen.
Vort lands geografiske forhold og de mange relativt små lokalsamfund gør, at energiforsyningen er karakteriseret ved at skulle fungere i hver by og bygd for sig - vi er en slags ø-samfund. Der er ganske vist nye højtledende ledningstyper under udvikling, men der vil forventeligt gå en del år endnu, før sådanne ledninger bliver almindeligt tilgængeligt eller økonomisk overkommelig i pris.
Landsstyret ønsker en styrkelse af planlægningen til gavn for udbygning med energiforsyning i lokalsamfundene. Planlægningen skal udstikke rammerne for udbygning og modernisering på kort sigt og på langt sigt, helt op til 30-50 år frem i tiden.
Landsstyret mener, at der skal planlægges på energiområdet på grundlag af oplysninger og data, der er pålidelige og af høj kvalitet. Indenfor energiområdet er der tale om at træffe beslutninger om investeringer og udbygning med værker og fordelingsnet, som kan have meget stor økonomisk betydning for landet i mange år.
Investeringer i vandkraft har eksempelvis en meget lang tilbagebetalingstid. Økonomiske analyser og beregninger skal udarbejdes med stor omhyggelig og pålidelighed, fordi det kan være forbundet med stor vanskelighed at skønne om den fremtidige forbrugsudvikling.
Landsstyrets politik er at mindske omkostningerne for forbrugerne og erhvervsliv. Det er imidlertid vanskeligt at få konstateret, hvordan energisektoren lever op til målsætningerne, fordi der ikke foreligger oplysninger om faktisk forbrug af energi i f.eks. fiskeriet, transportsektoren og andre sektorer. Med dette nye forordningsforslag kan den planlægningsansvarlige virksomhed ved landsstyrebeslutning få hjemmel til at indhente nødvendige oplysninger og data til brug for planlægningen.
En følge heraf bliver, at vi får større viden om forbrugsmønstrene. Initiativer til energibesparelser kan dermed i højere grad målrettes på de erhvervsgrene, forbrugergrupper eller bygninger, hvor der er attraktive besparelser at hente.
Landsstyret er særlig opmærksom på problemet med, at restvarmeproduktionen ikke udnyttes optimalt. I omkostningsberegninger for fjernvarmetaksten indgår både driftsomkostninger og omkostninger til forrentning og afskrivning, men prisen for blokvarme eller en institutions egen forsyning med varme ofte ikke omfatter renter og afdrag.
Brugerøkonomisk kan fjernvarmen aldrig blive attraktiv på den måde. Men fjernvarmen er samfundsøkonomisk mest rigtig, blandt andet fordi olien både bruges til at producere elektricitet og genbruges til at producere varme. Det siger sig selv, at en meget stor udnyttelse af olien er bedre end en lav udnyttelse af olien, fordi al olie bliver importeret. Landsstyret ønsker at fremme den mest energirigtige og effektive forsyning med varme, og derfor vil Landsstyre have afskaffet, at overskudsvarmen går til spilde.
Med disse bemærkninger fremlægges forslag til landstingsforordning om energiforsyning til Landstingets udtalelse. Derefter foreslås det behandlet i Udvalget for Energi og Telekommunikation, inden det overgår til 2. behandling i Tinget.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut.
Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret nu forelægger et klart og velgennemarbejdet forslag til energiforsyning, som Landstinget skal tage stilling til.
Fra Siumut støtter vi en betragtelig række af Landsstyrets målsætninger i det forelagte forslag. Fra Siumut er vi ganske enige i forslagets målsætninger om samfundsøkonomisk den mest samfundsøkonomisk hensigtsmæssige energiforsyning samt den mest skånsomme forsyning i relation til miljøet, som vil føre til gradvis reduktion af olieforbruget.
Vi er sikkert alle klar over, at det er på høje tid at revurdere energiforsyningssystemet. En af de klare indikationer herpå, er den opståede situation i Sisimiut, som vi alle blev meget forskrækket over, idet de fleste boliger måtte leve uden el, samt at virksomheder og fiskefabrikken måtte være lukket. Det er en alvorlig oplevelse.
Denne oplevelse opfordrer os alle folkevalgte ansvarlige til at medvirke til, at andre ikke kommer ud fra tilsvarende oplevelser fremover.
Redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Energi fra i mandags, som vi alle har modtaget beskriver, hvad der er passeret i sagen. Redegørelsen hænger nøje sammen med vores debat om energiforsyning i dag, og det skal vi være taknemmelige overfor.
Det er imidlertid ikke det eneste tilfælde af slagsen af oplevelser af denne art. Enkelte familier, også dem med eget hus, oplever til daglig problemer med deres opvarmnings- el og vandforsyningsinstallationer, som i visse tilfælde kan være ganske belastende for familiernes økonomi, især når uheldet sker i den kolde vinterperiode.
Dette forhold viser klart, hvor stort et behov vi har for kontinuerlig energiforsyning i vores dagligdag. Vi bor jo i et meget koldt arktisk område. Det er tankevækkende at erindre vore forfædres veludviklede overlevelsesevne. De boede i velisolerede huse bygget af sten og tørv og havde kun, alene skindtøj til rådighed og var alene afhængig af tranlamper. Alligevel levede de glade og i varme indendørsomgivelser gennem generationer.
Situationen i dag er helt anderledes. Vi har udviklet os selv til ikke alene at have kontakt til omverdenen, men til et folk, som har behov for kontakt til omverdenen. Et folk, som har besluttet sig at følge med og være aktive deltagere i de civiliserede samfund. Dette stadium vil i det grønlandske samfund realisere. Og vi er i fuldt omfang i gang med at fuldføre denne målsætning i en glad og stærkt fællesskab.
Ved vurdering af den hidtidige udvikling er der set i bakspejlet på tide at revurdere status for den hidtige udvikling. Denne situation har Landsstyret god forståelse for og vurderer dagens status. Og fra Siumut er vi tilfredse med deres redegørelse med hensyn til den videreudvikling på området.
Landsstyret lægger op til en overordnet ramme for energiforsyningen kombineret med udvidelse på det tekniske område. Der er lagt op til en landsdækkende gennemarbejdet energiplanlægning inklusive bygderne, som indbefatter sågar modernisering langt ud over de næste 30 år.
Vi er også glade for INI=s oplysningsinitiativer, indbefattet børnene, med henblik på rationel og besparende udnyttelse af enrgiressourcerne.
Fra Siumut skal vi i denne forbindelse opfordre til, at beboerforeningernes allerede igangsatte kursusvirksomhed med henblik på energibesparelser videreføres gennem IPK
Ikke mindst må vi holde øje med, at byggere af en familie- og flerfamiliehuse bygger ordentlige og velisolerede boliger, idet dette vil være sikring for solide og billigst mulige boliger. Og det er tilfredsstillende og støtteværdigt, at Landsstyret agter at skabe mulighed for isolering af deres egne enfamilie - og flerfamiliehuse.
I Landstinget er vi vidende om, at visse varmevirker har problemer med optimal udnyttelse af restvarmeproduktionen. Og som følge af for høje omkostninger installerer visse virksomheder egne varmevirker for at reducere de alt for høje takster. Derfor ser vi fra Siumut frem til Landsstyrets påtænkte undersøgelse og målsætning om rationel udnyttelse af restvarmeproduktionen, således at man kan afskaffe, at overskudsvarmen går til spilde fremover.
Fra Siumut støtter vi til stadighed bestræbelserne for nedbringelse af elpriserne. Fra Siumut skal vi også opfordre til, at Landsstyret til enhver tid har et vågent øje med energianvendelse af sol- vand og vindkraft med henblik på reduktion af afhængigheden af olien. Vi skal anbefale, at etablering af forbrændingsanlæg til affald også udnyttes godt til varmeforsyningen.
Vi er endvidere tilfredse med, at vi har konstateret, at Landsstyret og Landstinget fremover vil få mere smidig mulighed for forbrugerprisfastsættelser, hvilket vi betragter som et fremskridt i forhold til tilstandene i dag. Vi forestiller os, at man af denne vej kan nå frem til endnu mindre el- og vandpriser.
I forbindelse med omtalen af energiforsyningen kan vi ikke undlade at nævne det store behov for personel i dag og i fremtiden, når det gælder energiområdet. Derfor er det relevant at opfordre Landsstyret til at virke for et intensivt initiativ med henblik på faglærte medarbejdere i bygderne.
Det er vigtigt til enhver tid at minde om, at forudsætningen for at betjene samfundet godt er en grundig uddannelse på alle niveauer, og at man kan sit kram på hver sit område. Det må vi til enhver tid minde om overfor vore medborgere, som higer efter selvstændighed.
Fra Siumut er vi ikke blinde for, at der er behov for at bane vejen for en smidig servicering i forbindelse med revideret og god styring på det tekniske område. Derfor støtter Siumut Landsstyrets stadige bestræbelser på videreudvikling på teknologiområdet.
Det fremgår også af forslaget, at det er en målsætning, at Landsstyret skal fremkomme med redegørelse om energionrådet, hver 2. år. Fra Siumut er vi glade for, at vi derigennem får mulighed for at følge med i udviklingen på energiområdet, forskningen på området og de talmæssige og økonomiske efterretninger, som vi har stærkt behov for.
Fra Siumut kan vi med disse bemærkninger i princippet gå ind for forslaget ved nærværende 1. behandling og indstiller, at forslaget behandles videre i de relevante udvalg.
Finn Karlsen, ordfører for Atassut:
Efter en grundig gennemgang af forslag til Landstingslov om energiforsyning fremsat af Landsstyret, har Atassut følgende bemærkninger:
Formålet i forordningen, som er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning og det er interessant og er støtteværdigt. Da denne forordning er i tråd med Atassut=s formålspolitik, gå vi ind for forslaget.
Atassut=s mål er at mindske det høje forbrug af olie, og i stedet at søge at højne brug af vandkraft, på baggrund af økonomiske muligheder. Der er også interesse for vandkraftenergi fra de private eller udenlandske investorer, som jo synes at være den mest økonomiske.
Landsstyret har ret med hensyn til, at Grønland har store strækninger med mange bosteder, som vi ved kræver, at drift af elværker i hver by og bygd er uundværlig. Derfor indstiller vi fra Atassut, at man fortsætter det politiske mål, at intensivere etableringen af vandkraftenergi.
Som eksempel kan vi nævne det kommende vandkraftværk i Qorlortorsuaq, som udfra det planlagte, vil være i stand til at forsyne det meste af Sydgrønland med energi. Derfor indstiller vi fra Atassut, at man undersøger mulighederne for vandkraftenergi på regionalplan med henblik på fremtidig forsyning af flere byer.
Det er den eneste vej, hvorpå man kan opnå minimering af det høje forbrug af olie. Det vil også i sidste ende have positive økonomiske konsekvenser for erhvervsdrivende med gode muligheder for at etablere nye virksomheder til gavn for hele landet.
Vi ønsker i Atassut, at man fortsat undersøger mulighederne for udnyttelse af solenergi og vindmøller, idet vi ved at brugen af disse er i udvikling i andre lande.
Atassut ønsker, at man er vågen overfor bedre udnyttelse af restvarme ved eventuel etablering af vandkraftværker til opvarmning, sådan som det er tilfældet i Nuuk, således at forbruget af olie mindskes, ligesom forurening af miljøet bliver minimeret. Vi skal nok egne med mange år endnu, inden alternativ energi er tilstede, også udfra det økonomiske spørgsmål.
Atassut er enig med Landsstyremedlemmet i, at planlægningen af energi bør ske på baggrund af relevante og fyldestgørende oplysninger og udfra eksakte talmateriale.
Med disse bemærkninger støtter Atassut forslaget til landstingsforordning om energiforsyning som helhed og at forslaget går til Udvalget for Energi og Telekommunikation, inden den går til 2. behandling.
Manassse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit har med interesse set på forslaget om forordningen og vil gerne fremkomme med følgende bemærkninger:
I forordningen, der har 25 paragraffer, har Landsstyret ret til at fastsætte regler o.lign. i over 30 tilfælde. Inuit Ataqatigiit er særdeles enige om forordningens gode formål, men ser nogen tydelige uklarheder m.h.t. hvilke regler og forudsætninger der er i energiforsyningen.
Som eksempel kan vi nævne ' 4, stk 3, jeg citerer ALandsstyret fastsætter regler om styring og organisation m.v. af Nukissiorfiit og forholdet mellem virksomhed og Landsstyret@, citat slut. hvorfor står der ikke noget om under hvilke vilkår Nukissiorfiiit skal virke, hvorfor der ikke er forhandlinger om disse.
Inuit Ataqatifiit er klar over, at der hvert andet år kommer en redegørelse om energiforsyningen m.v., og at der kommer forskellige statistiske oplysninger, da det er vigtigt, at man følger med i forskningen i energiforsyningen, hvis udviklingen skal følge dens formål.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit kræve, at Landstinget bliver orienteret om forløbet omkring de bekendtgørelse der udstikkes i henhold til disse forordninger.
Inuit Ataqatigiit betragter dette forslag som bestræbelser på am dette forslag er på at realisere hensigterne. Det er vigtigt, at man følger med i energiforsyningen også forskningsmæssigt. Landsstyret kom frem med, at man i forbindelse med fragttransport og på andre måder ikke har nogen eksakte tal omkring disse områder, og det er nødvendigt at man følger med i udviklingen også i omverdenen, og der er behov for at disse oplysninger bliver tilpasset de grønlandske forhold, således at de kan bruges i udviklingen i Grønland.
Her tænker vi på solvarme, vindkraft. Vi er efterhånden ved at gå over til energifrembringelse hvor man ikke bruger olie, også affaldsforbrænding.
Inuit Ataqatigiit er glad for, sætter pris på at man følger med i udviklingen.
Inuit Ataqatigiit finder det passende at man får oplyst, hvor meget energi der ikke bliver forbrugt i Grønland, fordi vi til stadighed har brug for al den energi der kan bruges, men det energi der ikke forbruges, kan jo passende bruges til igangsætterne, således at de er rustet til konkurrence udefra.
Det har jo været en af de ting der har været hindringerne i forbindelse med igangsætning af erhvervstiltag.
En af de vigtigste forhold i energiforsyningen er beredskab. At vi skal sætte vore lid til en enkelt elværk, er vigtigt. At der er beredskab m.h.t. elforsyning i de store fabrikker, er i særdeleshed vigtig.
Som eksempel kn vi nævne Royal Greenland=s fabrik i Sisimiut, hvor fabrikken og de ansatte mistede mange penge, da energiforsyningen udeblev og da der ikke var beredskab. Royal Greenland, der har en af de fineste fiskeprodukter i verden, må sikre, at der hele tiden er elforsyning til deres fabrik, hvis en lignende katastrofe skal undgås.
I forordningsforsalget kan vi se, at Landsstyret har en bemyndigelse til at fastsætte priser i energiforsyningen der producerer over 0,25 MV. Inuit Ataqatigiit håber på mere lighed i priserne på varme i de storeboligblokke eller at det kan gøres billigere.
En af energikilderne er i særdeleshed vand. Vand hører med i vores dagligdag, hvor vi igennem indtagelse af vand og mad får tilført energi.. Vi mener derfor i Inuit Ataqatigiit og har ellers regnet med, at vandet blev medtaget i forordningsforslaget, hvor det ellers er ønskeligt, at det er en af formålsparagraferne, således at der i år 2000 i hver husstand er rindende vand. Vand er jo et af redskaberne i vores sundhed, og der er bestræbelserne på at bedre sundheden i Grønland i år 2000.
Inuit Ataqatigiit har fulgt med i centralvarmeforsyning, hvor der kører kurser m.h.t. hvordan vi bedst kan udnytte varmen, og vi håber at disse kurser fortsætter, ligesom oplysning vedr. energi skal fortsætte.
Inuit Ataqatigiit finder det passende, at de personer der har med energiforsyningen at gøre, altid skal fremkomme med deres planer m.h.t. personalekurser. Og derved finde en grundlag til udskiftning af tilkaldte med hjemmehørende.
Det grønlandske samfund kan ikke undvære olie som energikilde, der bruges til varme, elforsyning og vand. Det så vi tydeligt i Sisimiut, da de to elværker brød sammen. Og så hvordan befolkningen reagerede.
At priserne på energi, som vi har brug for, er for høje, kan vi allesammen blive enige om. I forslaget kan vi se, at Landsstyret er bemyndiget til at fastsætter priser.
Vi kan i første omgang se på den kilde der forsyner os med den energi der er behov for.
Nukissiorfiit har fra Hjemmestyret lånt 970 mio. kr., og i følge Finansloven, skal de hvert år låne yderligere 40 mio. kr. Nukissiorfiit tilbagebetaler hvert år 160 mio. kr. til hjemmestyret, deraf skal de i år betale 87 mio. kr. til renter alene. Det er oplyst, at indtægterne på elforsyningen er på 33 mio. kr., omregnet til hver husstand er beløbet på 70 kr. hver måned. Det vil sige, at hver husstand betaler 160 kr. hver måned, der bruges til betalingen af renterne alene.
Denne situation kan man selvfølgelig undre sig over, men oveni betaler Nukissiorfiit 1,98 kr. for 1 liter olie ved køb i KNI Pilersuisoq, ligesom hvis jeg selv f.eks. køber 10 liter olie, koster den også 1,98 kr.
Det er almengyldigt i handel, at der gives mængderabat ved køb af store mængder. Derfor har vi ellers regnet med, at Nukissiorfiit, der hvert år køber 40 mio liter olie, fik mængderabat i KNI Pilrsuisoq, men det er ikke tilfældet.
Derfor skal de førnævnte ting revurderes, hvis priserne på el skal nedsættes.
Med disse ord skal vi indstille, at sagen behandles grundigt i Udvalget for energi og telekommunikation, før det bliver anden behandlet her i Landstinget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat vil indledningsvis give udtryk for tilslutning til forslag til landstingsforordning om energiforsyning, der jo har til formål først at fremme den mest samfundsfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning.
Og for det andet at formindske samfundets afhængighed af olie, med henblik på at inddrage vedvarende energikilder, i et større omfang.
Jeg mener, at der er behov for beskrivelse og fastlæggelse af en hjemmel for regulering af energisektoren.
En anden ting, der gør det støtteværdigt, i forhold til den eksisterende lovgivning er, at den efterhånden er vedtaget, som opgaver og områder blev hjemtaget fra staten. Jeg synes, at Landsstyret, for dette områdes vedkommende har været på forkant med udviklingen; det går i højeste grad hånd i hanke med med Akulliit Partiiats motto, nemlig, at vi skal være på kant med udviklingen.
Forslaget er støtteværdigt, fordi det blandt andet sikrer, at det fremover bliver nemmere at arbejde sammen for forbrugere, bygherrer og energivirksomheder.Med disse korte bemærkninger, indstiller jeg, at sagen går videre til udvalget.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
I Kandidatforbundet er vi blandt andet meget interesseret i, at naturens egne kræfter, såsom vand, vandets susen og vindens energi kan blive anvendt bedst muligt, til gavn for vort land.
Derudover er vi interesseret i frembringelse af energi ad anden vej, for eksempel ved frembringelse af varmeenergi, der anvendes i voksende omfang gennem forbrændingsværker til opvarmning af boliger og andre. Disse energikilder har uden tvivl stor fremtidsmuligheder.
Endvidere kan der fremover skaffes energiforsyning ved forbedringer i den nu igangsatte anvendelse af fiskeolie. Eksempelvis anvender den nye fabrik i Ilulissat fiskeolie til energiforsyningen. Og såfremt det man hører om projektet er rigtigt, er der stadig et for stort spild af den fiskeolie, der kan skaffes. Og denne reserve bør udnyttes bedre. Hvorfor kan denne energikilde ikke anvendes til gavn for resten af byen, såfremt al fiskeolien ikke kan anvendes alene i fiskefabrikken?
Det er sådanne forhold, Landsstyret bør arbejde med, for at stoppe, at varme og andet energi spildes af spare- og uhensigtsmæssige forbrugsårsager. Derfor har jeg på Kandidatforbundets vegne, givet min enighed i disse gode formål, da infrastrukturredegørelsen forelagdes under efterårssamlingen 1995/96 samt at energipolitisk redegørelse under efterårssamlingen 1996 med henvisning til mine bemærkninger, ved disse lejligheder, vil jeg hermed tilkendegive min fulde enighed i Landsstyrets forordningsforslag.
Den alt for store indførsel af olieprodukter udefra, der ikke alene er dyr for samfundet, men også har forureningsaspekter, kan først begrænses, sammen med forureningen af miljøet gennem en bedre udnyttelse af naturens egne kræfter, og derfor bør vi så hurtigt, som muligt søge, at tage de nævnte energikilder i anvendelse.
Ved gennemførelse af den politik, kan de eksisterende energiforsyningsfaciliteter, der nu er forældede eller nedslidte efterhånden erstattes. Og man kan også gennem denne politik bedre sikre sig imod uheld, i lighed med det, der for nylig skete i Sisimiut, og som kostede samfundet dyrt.
Ved en sådan forsyningsvirksomhed, kan man ikke undgå at have behov for et regelsæt til styring af området og man kan heller ikke undgå at have brug for oplysninger og tal til planlægningen. Og derfor er det nødvendigt, at opgaverne bliver varetaget grundigt.
Endvidere vil jeg gøre opmærksom på, at der er en fejl i forordningsforslaget, idet ' 34 rettelig bør være ' 26 og jeg håber, at det bliver tilrettet inden forordningen bliver vedtaget.
Med disse bemærkninger, vil jeg støtte, at forordningsforslaget inden 2. behandlingen, går til drøftelse i udvalget for energi og telekommunikation.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:
Jeg er glad for, at der er så stor enighed blandt partierne vedrørende forslaget til landstingsforordningen om energiforsyningen. I denne forbindelse skal jeg understrege, at man allerede har diskuteret energiforsyningen i Grønland grundigt, første gang i 1988, hvor Landstinget drøftede en betænkning og efterfølgende i begyndelsen af 1990’erne har man drøftet energiforsyningen i Grønland, for at lave en lovgivning på området. Og ud fra de drøftelser, der har fundet sted dengang, der har man nu stillet et forslag til landstingsforordningen på området. Og lige som jeg også var inde på under min forelæggelse, så er der flere muligheder for energiforsyningen, ligesom partierne også har nævnt.
Jeg skal også komme ind på, at Landsstyret skal bemyndiges til på en smidigere måde at rette på priserne. Vi er allerede begyndt at bruge vandenergi ved hjælp af vandkraftværket i Buksefjorden, og man er nu i færd med at undersøge mulighederne ved Sisimiut. Og man kan sagtens regne med, at det måske vil være igangsat allerede om to år. Derudover er der flere, der bruger solenergi, hvor der er flere familier og virksomheder, som benytter sig af det. Ligesom man også undersøger mulighederne for vindenergi og skal se på, hvilke bevillingsmåder, der skal bruges. Og det er vigtigt, at Landstinget også løbende bliver orienteret om udviklingen. Men derudover så har Landstinget også altid mulighed for at komme med forslag på energiområdet, ligesom de også altid er velkomne til at foretage en høring om, hvilke planer, der er.
Til Inuit Ataqatigiits bemærkninger, skal jeg selvfølgelig bemærke, at de forskellige forordningsforslag altid skal behandles i de relevante udvalg og i den forbindelse, så mener jeg, at der ikke er nogle problemer i den henseende fra vores side.
Inuit Ataqatigiits ordfører var ligeledes inde på, at dét, der står i ' 4 stk. 3, der vedrører, at Landsstyret fastsætter regler om styring og organisation med videre af Nukissiorfiit. Man er nu i færd med at tilrettelægge landstingsforordningsforslaget og det er jo dét, vi her og nu er i gang med og derfor er serviceringen af Nukissiorfiit også med, og det er dét, Landsstyret gerne vil have mulighed for således, at man på en smidigere måde kan finde løsninger på eventuelle problemer, uden at man nødvendigvis skal vente på en landstingssamling, for at Landstinget kan tage en beslutning om det. Lad mig komme med eksemplet om tilfældet i Sisimiut, og derfor vil det ikke være på sin plads, såfremt det, der skete med Sisimiut og de efterfølgende beslutninger, der skulle tages og såfremt man så skulle vente på en landstingssamling, det vil ikke være på sin plads, at vente på det.
Der er ellers flere punkter, jeg eventuelt kunne have kommenteret, men som før nævnt, så vil alle bemærkningerne blive medtaget i udvalget for energi og telekommunikation, forinden Landstinget anden behandler forordningsforslaget.
Afslutningsvis skal jeg blot lige understrege, at dét Kandidatforbundet var inde på vedrørende Sisimiut og jeg regner med, at tilfældet i Sisimiut, der har jeg også redegjort nærmere for det skriftligt, som nu er blevet omdelt til Landstingsmedlemmerne og jeg regner med, at jeg om en måneds tid vil være i stand til at redegøre nærmere overfor Landstinget, hvorfor det kunne gå så galt i Sisimiut. Med de bemærkninger, der er kommet fra Landstingsmedlemmerne, både i går og i dag, så kan man ikke komme udenom, at der kommer en nærmere redegørelse vedrørende tilfældet i Sisimiut, hvorfor jeg regner med, at det kan være færdigt om en måneds tid.
Hvad angår energiforsyningen i Grønland og kravet om sikkerhed vedrørende det for hele kysten, så er man i færd med en større undersøgelse om det og jeg regner med, at man overfor Landstinget kan komme med en nærmere redegørelse om det. Det omfattende arbejde kan ikke gøres her og nu, men det er jo et stort og omfattende arbejde, der skal foretages, hvorfor der også kræves en nærmere undersøgelse vedrørende det.
I efteråret 1999, når de store undersøgelser er færdige, så regner jeg med at komme med en uddybende redegørelse.
Men vedrørende de priser, som Inuit Ataqatigiit var inde på, så stiler vi også efter, at vi finder en passende prisleje, men det hele skal som før sagt behandles i udvalget. Og jeg takker for den gode modtagelse forordningsforslaget har fået fra samtlige.
Karl Lyberth, ordfører for Siumut:
Når man drøfter forskellige oplæg, så kan man nogle gange ikke lade være med at smile lidt over, at man springer over gærdet, hvor partiordførerne begynder at modsige sig selv.
I forbindelse med punkt 11, med hensyn til finansloven for 1998, der finder man det meget betænkeligt fra Inuit Ataqatigiit, at man nedsætter kilowattprisen med 25 øre, hvor man ønsker, at man nedsætter kilowattprisen yderligere og det kan vi vel allesammen blive enige om. Men som sagt, så er der nogle ting, der kommer frem, som modsiger sig selv. Jeg mener, at Inuit Ataqatigiits ordfører vistnok har misforstået de fremlagte tal, efter min opfattelse, fordi der blev sagt, at indtægterne bliver 33 mill. kr. årligt. De 33 mill. kr. er det, det vil koste at nedsætte kilowattprisen med 25 øre pr. kilowatt.
De forskellige Hjemmestyre-ejede virksomheder, der har vist erfaringerne, at de store virksomheder, der bliver omdannet til aktieselskaber kan have positiv virkning, eksempelvis kan vi nævne KNI, som tidligere har haft økonomiske vanskeligheder, men efter omdannelsen til aktieselskab, der har vi set, at det er gået i den positive retning.
Med hensyn til Nukissiorfiit, er det så ikke på tide, at man omdanner Nukissiorfiit til et aktieselskab?
Inuit Ataqatigiit har fuldstændig ret i, at Nukissiorfiit har en stor gæld til landskassen. Hvis det bliver omdannet til et aktieselskab, kan Nukissiorfiit eventuelt rette disse ting udadtil således, at aktieselskabet kan gå ud og låne disse beløb. Når Nukissiorfiit bliver omdannet til et aktieselskab, så vil det formentlig, også ud fra forretningsmæssige principper gå over i en positiv retning, derfor vil man anmode Landsstyret om, om det ikke er på tide, at Nukissiorfiit bliver omdannet til et aktieselskab?
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først vil jeg kommentere den sidste taler.
Ja, vi har sagt, at el-priserne er alt for høje, især når man tænker på igangsætning af nye arbejdspladser. Det er de arbejdspladser, hvor der forbruges meget el og at det skal koste over 2,- kr., er for dyrt for disse virksomheder.
Vores betænkelighed ved nedsættelse af el-priserne, der tænker vi specielt på de el-kraftværker, der ikke har beredskabsmuligheder. Der er store opgaver omkring vandledningerne. Og det er sådan, at måske op til halvdelen af husstandene i større byer mangler vandledning. Det vil koste mange penge at få bragt vandledningerne ud til disse husstande. Hvis vi skal blive ved med at føre vandledninger ud til alle de familier, så vil det også koste samfundet således, at Nukissiorfiit får forholdsvis alt for mange udgifter.
Der bliver sagt, at Nukissiorfiit betaler 9 procent til deres forbrug. Men lige i øjeblikket er det 5, 6, 7 procent i bankerne og det er betydeligt lavere i forhold til det. Derfor glæder vi os til at man drøfter disse ting i udvalget.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Én af dagsordens punkterne for i dag, er punkt 32, som er en rettelse af den fejltagelse, vi foretog sidste år. Men den fejl, jeg lige nævnte før og som jeg gerne vil have rettet, den vil jeg også gerne have rettet således, at vi undgår, at vi også om et års tid også kommer til at drøfte samme ting.
Og til Karl Lyberth, så vil jeg med hensyn til aktieselskaberne sige, dér mener jeg, at vi bør være lidt påpasselige med, at vi ikke bliver alt for forelskede i aktieselskaberne. Vi må jo også huske på, når vi ser på KNI og Royal Greenland, så har de jo store gæld til udlandet og det er sådanne ting, vi også skal være påpasselige med, idet det også skal tages med i betragtningen. Uanset hvilken virksomhed, der bliver omdannet til et aktieselskab, så drives den jo, ud fra bestyrelsens forskellige beslutninger.
Én af de politiske mål, vi nu har sat os her er, at holde priserne nede og sådan at det ikke stiger, dette gælder også indenfor energiforsyningen.
Og ser vi på Nukissiorfiit, som helhed, så har de jo en gæld til Hjemmestyret. En gæld, der nærmer sig 1 mia. kr. og såfremt den så bliver omdannet til et aktieselskab Y Vi må også kunne huske på, at vi må være påpasselige med, at vi blot ikke skeler til en omdannelse til aktieselskaberne.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Fra Inuit Ataqatigiits ordfører blev det understreget, at man skal kunne tillade sig at nedsætte prisen, såfremt man har råd til det. Og Karl Lyberth, som er med i Landsstyrekoalitionen kom ind på, at man skal bruge de rette priser. Når man derfor tænker på Nukissiorfiit, der har en stor indflydelse i det daglige for de enkelte familier, så skal man også kunne respektere de mål og tiltag, som Nukissiorfiit har, for at lette den daglige tilværelse for familierne, hvilket også blev fremdraget forleden.
Det er nødvendigt at man nedsætter priserne for alle de ting, som letter tilværelsen, men det skal også ske i solidaritet, som er sket hidtil og det fastholder Inuit Ataqatigiit.
KNI er blevet betydelig forbedret ved omdannelsen til et aktieselskab, men at det har kostet en halv mia., må man også lytte til, om det er den halve mia. værd? Det vil Inuit Ataqatigiit sætte spørgsmålstegn ved.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og
Offentlige Arbejder:
Jeg vil ganske kort komme med bemærkninger til de sidste talere.
Karl Lyberths bemærkning om, at Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskab, dér må jeg understrege, at dette forslag har været fremme i Landsstyret flere gange. Men dét har ikke været behandlet seriøst i forbindelse med Landsstyrets arbejde. Men såfremt Nukissiorfiit bliver omdannet til et selskab, så må man også skele til, om det vil være det bedste for samfundet. Det må indgå i de overvejelser, der indgår dér. Man skal heller ikke bare omdanne til aktieselskaber, bare for aktieselskabets skyld. Man skal også overveje og vurdere de forskellige ting, der skal vurderes i den sammenhæng. Jeg skal dog nævne, at det er én af de ting, der skal undersøges; om der er muligheder for det.
I forbindelse med nedsættelse af el-taksten, der ligger dét i Landsstyrets forslag, at den skal nedsættes til 1,90 kr. med 25 øre pr. kilowattY og det koster 33 mill. kr. pr. år. Og de 33 mill kr., der ligger i Landsstyrets forslag i finanslovsforslaget, der har man gået ud fra, at Nukissiorfiit skal kunne fratrække dette beløb fra Nukissiorfiits gæld til Hjemmestyret, og det er dét, jeg gerne vil understrege, det er dét udgangspunkt og der ligger ikke nogle uenigheder i det.
Og med hensyn til Josef Motzfeldts sidste bemærkninger, der vil jeg ikke kommentere det yderligere, fordi det ikke vedrører selve energiforsyningen. Men dét, der ligger i forbindelse med, at man med KNI-selskabets omdannelse til aktieselskab, der har oliepriserne ligget betydelig højere, hvor daværende KGH har hentet betydelige indtægter. Og så vidt jeg husker, er der for tre, fire, fem år siden, der har man haft over 100 mill. kr. i overskud, men i dag har vi mistet disse 100 mill. kr. og vi har dog, trods alt nedbragt priserne således, at det har kostet 100 mill. kr. årligt således, at man kan se, at omdannelse til aktieselskab også har medført positive ting.
Mødeleder:
Således er 1. behandlingen af punkt 23 færdig og inden den går over til 2. behandlingen, skal den først behandles i udvalget for energi og telekommunikation.