Dagsordenspunkt 29-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 9. Oktober 1997 kl. 14.01
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning:
Tak.
I forbindelse med hjemtagelsen af sundhedsvæsenet, blev landstingsforordning nr. 8 af 30 oktober. 1992 om sundhedsvæsenets ydelser med videre vedtaget.
Forordningen blev ændret ved landstingsforordning nr. 15 af 31. oktober 1996. Indtil dato har denne forordning dannet grundlag for sundhedsvæsenets virksomhed, men i forbindelse med administrationen efter forordningen, har der vist sig et behov for yderligere justeringer og præciseringer.
Af hensyn til brugervenligheden, er de nugældende landstingsforordninger om sundhedsvæsenets ydelser med videre og de foreslåede ændringer samlet i én ny landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser med videre.
På tandlægeområdet er der tale om to ændringer.
Den ene ændring præciserer det naturlige og hensigtsmæssige målgrupper, tandplejen retter sin virksomhed mod, nemlig børn i den undervisningspligtige alder, ungdommen og de voksne. Dette vil give bedre muligheder for en hensigtsmæssig tandplejemodel, som indenfor det givne og med stor vægt på forebyggelse og egen omsorg især vil forbedre den grønlandske befolknings tandsundhed. Endvidere bemyndiges Landsstyret til at fastsætte nærmere regler for tandbehandlingstilbuddet.
Den anden ændring præciserer, hvor i landet borgerne har ret til tandbehandling, idet det foreslås, at der uden for den kommune, hvori borgeren har sin folkeregisteradresse er adgang til nødbehandling. Det har i nogle tilfælde vist sig, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis der fandtes hjemmel til at yde tilskud til hjælpemidler anskaffet udenfor Grønland, derfor foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter der efter regler, fastsat af Landsstyret, i ganske særlige tilfælde, kan ydes tilskud til de i ' 14 nr. 7 nævnte hjælpemidler, når disse er anskaffet udenfor Grønland. I det hele taget, skal de foreslåede ændringer ses som nødvendige reguleringer i overensstemmelse med, hvad der erfaringsmæssigt har vist sig behov for.
Forslaget er udgiftsneutralt i forhold til sundhedsvæsenets samlet budget. Der forventes ingen personalemæssige konsekvenser af forslaget.
Forslaget har været til høring hos Landsstyrets Sekretariat, Økonomidirektoratet, Personaledirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Grønlands Tandlægeforening, Grønlands Lægekredsforening, Peqqisaasut Kattuffiat, Embedslægeinstitutionen, KANUKOKA, Borgerrådet i Kangerlussuaq, Borgerrådet i Pituffik, Rigsombudet og Sundhedsministeriet.
Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge forslag til landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser med videre.
Til sidst skal jeg lige tilføje, efter en orientering fra Landsstyresekretariatet, at Landstingsmedlemmet Peter Ostermanns forslag kan medtages her i punktet. Men vi er blevet bedt om, at svarnotatet skal indarbejdes, som et tillæg og at jeg ikke læser det op i sin fulde ordlyd. Tak.
Peter Ostermann, forslagsstiller:
Til Landstingets samling her, har jeg fremsat følgende forslag;
Hvilke tiltag har Landsstyret planer om, i forbindelse med for megen brug af tobak.
Der har været en nedadgående forbrug af tobak i de senere år, men det er stadigvæk markant.
Der er blevet påvist fra forskernes side, at dødeligheden i Grønland, som følge af lungekræft er ret almindelig her i Grønland, derfor foreslår jeg, at der blandt andet skal tages initiativer til dette af hensyn til vore børn og unge.
Cecilie Vahl, ordfører for Siumut:
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag til landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser med videre; den nugældende forordning er blevet vedtaget af Landstinget i forbindelse med overtagelse af sundhedsvæsenet i 1992.
I Siumut mener vi, at det er naturligt, at man efter fem år klargør eventuelle uklarheder fra dengang og foretager de nødvendige reguleringer, alt efter de indhøstede erfaringer.
Forordningen har undergået diverse justeringer hen ad vejen og fra Siumut er vi godt tilfredse med, at der nu er lagt op til gennemgribende justeringer, således, at forordningen bliver mere gennemskuelig for alle brugere. Der foreligger flere ændringer.
Fra Siumut er vi tilfredse med klargøringen omkring patienttransport. Forslaget indebærer, at der fremover ikke fremkommer tvivlsspørgsmål om sundhedsvæsenets ansvar, også økonomisk i forbindelse med rejser under patientledsagelse.
Reglerne omkring patientbehandling udenfor hjembyen/bygden bliver ikke ændret indholdsmæssigt, men der lægges op til klargøring af reglerne, eksempelvis hvad angår patientbehandling uden for hjembyen/bygden.
I forbindelse med sundhedsvæsenets ydelser tilføjes, at Landsstyret i særlige tilfælde får adgang til at bevilge midler til anskaffelse af hjælpematerialer udefra. Eksempelvis får man nu mulighed for at anskaffe sig briller her i landet, optikereftersyn i forbindelse med ophold i Danmark, hvilket ikke er muligt i henhold til gældende forordning.
I ændringerne vedrørende tandlægebehandling klargøres, hvorledes patienterne skal kategoriseres. Fra Siumut går vi ind for dette forslag. På den måde klargøres, hvorledes man politisk skal forholde sig, i forhold til børn i skolealderen, folkeskoleelever, ungdommen og andre borgere stilles i forhold til de behandlingsmæssige muligheder.
Fra Siumut skal vi i denne sammenhæng understrege, at vi lægger vægt på løbende oplysning om oplysningsarbejdet om tandpleje fra børnene er små.
Vi skal benytte denne lejlighed til at opfordre Landsstyremedlemmet for Sundhed, til at tage mere synligt initiativ til indsats for små børns tandpleje, i samarbejde med de berørte instanser, såsom børneinstitutioner, skoler og ikke mindst forældrene. Idet vi jo ved, at børn, unge og de voksne stadig har et klart ønske om, at have et sundt tandsæt, som ser godt ud. Derfor kan vi ikke bare lukke øjnene for, at der i tandklinikkerne blot trækkes tænder ud, som følge af manglende tandlæger her til lands Y, at vi er klar over, at mere kompliceret tandbehandling, kræver mere tid i tandklinikkerne. Derfor ser vi fra Siumut frem til Landsstyrets bebudede plan på tandbehandlingsområdet således, at vi kan tage konkret stilling til sagen, også hvad angår personalesituationen.
Fra Siumut har vi lagt mærke til, at sundhedsvæsenet på Y sider er præget af stivhed. Eksempelvis sker det, at en familie kommer ud for en akut sygdomssituation, hvor man benytter et Danmarksophold til behandling på Rigshospitalet.
En sådan fremgangsmåde er nogle gange ret kompliceret, som er svær at forstå for patienterne, derfor hører vi gang på gang klager fra borgerne, om en alt for stiv betjening, gennem medierne.
Forordningsforslaget åbner for en smidigere ordning, som også vil være billigere for samfundet.
Fra Siumut er vi glade for, at man gennem forslaget vil få en smidigere praksis på dette område fremover.
Naturligvis er vi i Siumut klar over, at der er mange problemer indenfor sundhedsvæsenet, men ved min nylige deltagelse ved en sundhedskonference, har jeg erfaret, at der samarbejdes meget intenst på mange forskellige områder. Derfor ser vi frem til en positiv udvikling på området.
Ud over de allerede opnåede resultater og kommende målsætninger, skal vi fra Siumut kræve, at Landsstyremedlemmet får iværksat en undersøgelse af patientbehandlingen i de forskellige byer.
Vi modtager jo mange klager fra borgerne om sundhedsbehandlingen og det er på tide, at borgerne kan gå til lægen med sindsro.
Vi skal også bede Landsstyremedlemmet om at efterlyse bredere samarbejde mellem de forskellige faggrupper, indenfor sundhedsvæsenet med henblik på bedre service overfor borgerne i en venlig atmosfære.
Vi vil også gerne have undersøgt, om man kan laves en ordning med Grønlandsfly således, at patienter, der rejser alene til behandling på Rigshospitalet eller Dronning Ingrids Hospital kan få en behørig omsorg under rejsen.
Til slut skal vi fra Siumut minde om, at vi, som et folk har pligt til at tage vare på vores helbred, hver især.
Med disse bemærkninger, støtter vi Landsstyrets ændringsforslag til forordningen.
Vi indstiller, at forslaget behandles i udvalget, forinden 2. behandlingen. Og ønsker udvalget en god arbejdslyst.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Til det fremlagte forslag om sundhedsvæsenets ydelser, har Atassut følgende bemærkninger:
I forslagets ' 1, defineres sundhedsvæsenets opgaver.
Atassut ønsker her tilføjet et stk. 2, der lyder således; AI tilrettelæggelsen af sit arbejde, skal sundhedsvæsenet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser, uanset bosted@.
Vi mener, at denne tilføjelse er nødvendig af hensyn til beboerne i bygderne og på fåreholderstederne.
I forslagets ' 2, defineres den personkreds, der har ret til ydelser.
Stk. 1 omfatter personer, der er tilmeldt folkeregisteret og har fast bopæl her i landet.
Stk. 2 omfatter personer, der midlertidigt opholder sig her i landet. Af bemærkningerne til forslaget, kan man forstå, at der nærmest tænkes på turister og andre på kortere gennemrejse.
Vi har imidlertid også en gruppe af fastboende skatteydere, uden for den kommunale inddeling.
Der er for eksempel 600 ansatte på basen i Pituffik, hvoraf omkring 150 kommer fra det øvrige Grønland og de fleste andre fra Danmark. En del af disse fastboende uden for den kommunale inddeling, har folkeregisteradresse i Danmark, men er fuld skattepligtige i Grønland.
Fælles for de ansatte i Pituffik, både dem fra Grønland og dem fra Danmark er, at de er ansat med ret til lægehjælp fra arbejdsgiveren og derfor, i henhold til forslagets ' 4, som udgangspunkt, ikke har ret til ydelser fra Grønlands sundhedsvæsen.
Efter Atassuts mening, kan denne gruppe ikke placeres, i hverken gruppen; stk. 1 af folkeregister tilmeldte og fastboende, der betaler skat, eller i gruppen; stk. 2 af turister og andre på korte ophold, der ikke betaler skat til Grønland.
Atassut skal henstille, at gruppen af fastboende uden for den kommunale inddeling, får sit eget stk. i ' 2, med mulighed for en afbalanceret adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet.
Der er for eksempel behov for klare retningslinier ved overflytning fra basens sundhedsvæsen til vort eget sundhedsvæsen for personer hjemmehørende i Grønland, der rammes af længerevarende og alvorlig sygdom. Hvor meget er arbejdsgiverens udgift og hvornår skal vort eget sundhedsvæsen tage over?
Denne henstilling er i øvrigt i overensstemmelse med en landstingsbeslutning i efterårssamlingen 1996, om at give de ansatte i Pituffik adgang til at få deres blod- og vævsprøver analyseret i vort eget sundhedsvæsen, for at undgå ventetider i månedsvis i basens amerikanske sundhedssystem.
I forslagets ' 14 og ' 15, er der opregnet nogle ydelser og persongrupper. Der er brugt en fortløbende nummerering, som af nogle er blevet misfortolket, som en prioriteret rækkefølge.
Det vil forhindre nogle misforståelser i at opstå, hvis man i stedet for numre, angiver ydelser og persongrupper sideordnet med bogstaver; a, b, c og så videre. I kapitel 7 ' 19 beskrives retten til gratis lægeordineret transport. Efter forslaget har man kun ret til transport mellem bygd og by samt nødvendig transport ud af det lokale sundhedsdistrikt til behandling på Dronning Ingrids Hospital eller eventuelt i Danmark.
Atassut har bemærket sig, at fåreholderdistrikter og ophold på fangstpladser, ikke er omfattet af denne ret til fri transport.
Vi foreslår, at teksten ændres således, at man har ret til lægeordineret transport i forbindelse med sygdom, uden at afgrænse retten geografisk.
Det bør efter Atassuts mening fremgå af forordningen, at sundhedsvæsenet har pligt til i et passende omfang, at arrangere besøge af læge og tandlæge i de forskellige bygder og fåreholderdistrikter.
Det bør ligeledes af forordningen fremgå, at sundhedsvæsenet har pligt til efter behov udføre opsøgende sundhedstjeneste af mere specielt karakter som det f.eks. er sket i forbindelse med større udbrud af tuberkulose.
Afslutningsvis skal vi fra Siumut bemærke, at der forud for dette forslag er indhentet en række høringssvar fra forskellige med særlig indsigt og interesse. Atassut skal opfordre Sundhedsudvalget til forud for 2. behandlingen nøje gennemgå disse høringssvar i forhold til det fremlagte forslag således at landstingsforordningen får den bedst mulige udformning.
Forslaget fra Peter Ostermann om begrænsning af tobaksrygning på offentlige steder det støtter vi fra Atassut.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Siden Grønlands Hjemmestyres hjemtagelse af sundhedsvæsenet skal denne forordning justeres for tredje gang. Det sker på baggrund af det grønlandske sundhedsvæsenet udvikling og vågenhed på det der sker.
Den pågældende forordning er meget vigtigt m.h.t. sundhedsvæsenets ydelser, hvorfor man må behandle den meget omhyggeligt. For i den står sundhedsvæsenets forpligtigelser overfor de fastboende i Grønland, de besøgende samt andre.
Vi er enige i tydeliggørelsen af paragraf 14 m.h.t. til tandplejen af børn. Her nævner man jo særskilt børn under den undervisningspligtige alder, børn i den undervisningspligtige alder samt de unge, og vi håber i Inuit Ataqatigiit, at der sker en forbedring af den tandplejemæssige servicering af bygderne i forhold til i dag.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det i høj grad nødvendigt at der er klare retningslinier m.h.t. bygdebeboernes lægebesøg, samt når personer fra de byer, hvor der er midlertidig mangel på tandlæge, der skal på en akut tandlægebesøg.
Eksempelvis må beboerne i Ikerasaarsuk ved Kangaatsiap kommunea først tager den ret lange tur til Iginniarfik, selv når vejret er blevet koldt og også om vinteren, hvor de nogle gange selv må afholde udgifterne for turen, fordi der ikke er en helistop i bygden.
For hvis den tandlægebesøgende ikke har smerter eller hvis lægen ikke finder den lægesøgende som en akut patient, må de lægesøgende i de fleste tilfælde selv betale omkostninger for turen.
Også m.h.t. profylaksen er det nødvendigt, at bygderne får større opmærksomhed. En af de største problemer er i øjeblikket den alt for mangelfulde betjening af bygdebeboerne m.h.t. proteser. Det er nødvendigt at der foretages en koordineret indsats for disse.
Ved den sidste ændring har man i forbindelse med paragraf 4 stk. 4 tilføjet at folk har ret til at modtage behandling på sygehuset eller i hjemmet når forholdene tillader det, og i forklaringen står der, at det her drejer sig om behandling af raske personer, eksempelvis ved fysioterapi. Vi er i Inuit Ataqatigiit glade for den tilføjelse og har også støttet denne, og vi håber at anvendelsen af denne vil blive endnu mere udbredt i fremtiden.
Hvis vi skal kikke på forholdene idag, er det kun i de større steder og byer med sygehuse at der er ansat fysioterapeuter, og vi mener i Inuit Ataqatigiit at man skal arbejde for, at endnu flere bliver ansat på andre steder i fremtiden.
Det er fordi fysioterapeuter også har stor tilknytning til forebyggelse af sygdomme, og man må arbejde for at personer med senelidelser eller som har slået sig i fremtiden skal behandles ved fysioterapi, i stedet for blot at give dem medicin, sådan som det er tilfældet i flere steder. Nogle personer, som ikke har modtaget rettidig fysioterapeutisk behandling, får svære problemer senere hen, således at de bl.a. må behandles til endnu større udgift for sundhedsvæsenet.
Udover disse vil vi gerne rette en forespørgsel m.h.t. genoptræning af gigtpatienter og personer, der har haft hjerneblødning. Hvilke muligheder er der for disse mennesker, og hvordan foregår udførelsen af hjælpeforanstaltninger til dem ? Ergoterapeuterne, som forestå genoptræningen, har nemlig klaget over, at de ikke bliver hørt m.h.t. at der udover de aftalte ydelser ikke er mulighed for at yde behandling til de personer, som ønsker behandling.
Udover det opstår der forvirring bl.a. m.h.t. ansøgninger om optræningssted fra de gigtplagede, da man i sundhedsvæsenet siger, at det er en opgave for socialvæsenet, og omvendt siges der i socialvæsenet at det er en opgave for sundhedsvæsenet. Findes der mon ingen klare regelsæt for disse ?
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at man fortsat må arbejde henimod, at folk bliver raskere og bliver selvstændige, da det vil være bedst for de pågældende og for samfundet. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre kraftigt til, at der udarbejdes klare regelsæt for disse. For hvis der ikke bliver udarbejdet klare regelsæt, er det patienten der bliver ramt, og det vil stadigvæk være nødvendigt at samfundet hjælper vedkommende.
I Inuit Ataqatigiit er vi klar over, at sundhedsvæsenets ydelser kunne være bedre, men at det er problematisk på grund af arbejdskraftsmangel. Også selv om det siges, at man har ansat flere tandlæger, kan man ikke undgå at der på længere sigt kan stadigvæk være mangel på personer til visse stillinger. Hvad hjælper det, at man udarbejder et flot regelsæt, når disse ikke kan bruges på grund af personalemangel ?
En af de alvorlige problemer er manglen på jordemødre, og på trods af, at der er flere i uddannelse som læger, mener vi i Inuit Ataqatigiit, at en del af uddannelsen bør tages på center for sundhedsuddannelser i fremtiden. Det er altså hvad angår jordemoderuddannelsen og lægeuddannelsen angår. Vi bruger jo mange penge hvert år i forbindelse med tilkaldelse, og desuden bruges der store summer i forbindelse med tilkaldelse af vikarer.
Hvorfor kan vi ikke starte en jordemoderuddannelse op på center for sundhedsuddannelser, og lade en del af uddannelsen foregå i Danmark efter behov ? For en af de sikre ting er, at nogle som ellers ville i gang med uddannelsen, ikke er så meget for at være væk fra Grønland i flere år på uddannelse. Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at de andre stillinger, som vi mangler personer til i sundhedsvæsenet, skal kunne tages i Grønland på længere sigt.
Vi er enige med placering af uddannelsen af tandplejere under Direktoratet for kultur og Undervisning, og mener at det vil være mere passende hvis sygeplejerskeuddannelsen også blive placeret under Uddannelsesdirektoratet. Og vi vil opfordre til at denne uddannelse bliver genoptaget så snart som muligt, for Direktoratet for Sundhed har opgaver nok i forvejen.
I den forbindelse og i forbindelse med Peter Ostermann=s forslag om forebyggelse af tobaksmisbrug vil vi støtte fra Inuit Ataqatigiit, idet det er nødvendigt at der bruges mange penge i denne sammenhæng, som følge af sygdomme p.g.a. tobaksmisbrug. Derfor støtter vi Peter Ostermann forslag fra IA.
Denne forordning om sundhedsvæsenets ydelser viser klart, at arbejdsopgaverne med hensyn til udarbejdelse af regelsæt, som ved andre regelsæt bliver placeret i stor udstrækning hos Landsstyret. Vi vil i Inuit Ataqatigiit derfor opfordre til, at man med hensyn til det efterfølgende arbejde at Sundhedsudvalget bliver hørt. Dette kan jo ske uden de store hindringer, da de tekniske kommunikationsudstyr er meget moderne.
Med disse ord indstiller vi i Inuit Ataqatigiit, at dette forslag skal til behandling i Sundhedsudvalget. Tak.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Som bekendt er Landstingsforordningen efter hjemtagelsen ændret ved Landstingsforordning nr. 15 af 31. oktober 1996.
Jeg mener, at de foreslåede ændringer samlet i en Landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. smidiggør brugerservicen for borgerne.
Akulliit Partiiat går ind for de 2 områder indenfor tandlægeområdet, der er tale om, nemlig:
1. Præcisering af de naturlige og hensigtsmæssige målgrupper.
2. Præcisering af, hvor i landet borgerne har ret til tandbehandling. At der kun er adgang til nødbehandling uden for den kommune hvori borgeren har sin folkerigisteradresse.
Akulliit Partiiat betragter de nævnte sikringer i loven som nødvendige reguleringer i overensstemmelse med, hvad der erfaringsmæssigt har vist sig behov for, og da det ligeledes er udgiftsneutalt i forhold til sundhedsvæsenets samlede budget, samt at forslaget har været til høring hos mange relevante instanser, skal jeg indstille, at forslaget går videre til 2. behandling.
Og jeg har en lille tilføjelse til mit indlæg. Hvad angår børn og unges områder, det er altså hvad angår forebyggelse er billigere end reparation af de skader der er forvoldt. Og hvad angår Peter Ostermann forslag støtter jeg forslaget.
Med disse korte bemærkninger indstiller jeg, at punktet går videre til behandling i Sundhedsudvalget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har fra Kandidatforbundet gennemgået forordningsforslaget med interesse. målet med at man stiler efter at alle skal være sunde og raske år 2000 fremgår klart af det forelagte fraser og valgpropaganda, når man i dag ser de mangler og vanskeligheder indenfor sundhedsvæsenet.
Det er ligesom, at Landsstyret først nu er begyndt at fatte, at det forebyggende arbejde idag som aldrig før er helt nødvendigt og vigtigt.
I forbindelse med Landstingets efterårssamling 1996 havde jeg et forslag om, at man under kommunerne her i landet, at der ansættes forebyggelsesvejledere, men forslaget blev tilbagevist, hvorfor ? Måske alene af partihensyn ?
Nu er det, at man skal være taknemmelig for, at man nu endelig har forståelse forebyggelsesarbejdet. Det kan være svært ikke at kunne følger med i de forskellige udvalgsarbejde, men heldigvis foreligger udvalgene betænkninger for Landstinget, og det er interessant at følge med, og at få at vide, hvordan udvalgenes indstillinger og anbefalinger til arbejdet i Landsstyret bliver videreført. Og det er interessant at vide om disse adgange.
F.eks. har jeg til en igangværende Landstingssamling et forslag om, at forholdene for patienter herfra til Danmark bliver forbedret, og forslaget blev af Landsstyret besvaret som et torsdagsforespørgsel. Ja, det er udmærket, og det kan man meget nemt tage til efterretning, men vedrørende spørgsmål i nøje sammenhæng med dette spørgsmål, eks. decentralisering af sundhedsvæsenets virke og endvidere vedr. konferencen hvor alle Sundhedsudvalg skal have deltagelse om hvilket Landstings Sundhedsudvalg i sin betænkning under forårssamling 1996 anbefalede at Landsstyret nedsætter en arbejdsgruppe, og endvidere anbefalede en igangsættelse af en undersøgelse om, hvordan man kan forbedre patienternes forhold, og arbejdet i Grønlænderhjemmet.
Hvordan går det i arbejdet med sådanne sager ? Ja Landsstyremedlemmet oplyste ved sin besvarelse af mit forslag, at der på grundlag af nærværende forordningsændring i efteråret 1996 er igangsat arbejde med en bekendtgørelsesforslag, dels om besøg af familiemedlemmer under længerevarende behandlingsophold m.v., men hvordan går det med de forannævnte anbefalinger fra Sundhedsudvalget ?
Ændringsforslaget er sendt til høring hos forskellige relevante instanser, hvor er høringssvarene ? Hvilke bemærkninger er der faldet ? I vores arbejde med love og forordninger der skal vi være i besiddelse af alle oplysninger såfremt vi skal varetage dette arbejde grundigt og til alles tilfredshed.
Vi kan jo ikke nøjes med at sige, at der heldigvis er foretaget en høring inden. Men det vigtigste i forbindelse ed en høring er udtalelserne og besvarelserne der også skal være med til, at danne grundlag for vores bemærkninger her i salen, bør absolut være inkluderet i det materiale vi får udleveret.
Uanset at jeg i princippet er enig i ændringsforslagene mener jeg dog at måtte sætte spørgsmålstegn ved, at man kun kan få absolut nødvendigt tandbehandling når man ikke opholder sig i sin hjemkommune.
Der er jo stor mangel på tandlæger i de enkelte kommuner eksempelvis i Kangaatsiaq kommune, hvor de ikke har haft en tandlæge i en længere periode. Der er ikke engang en læge i kommunen. Derfor kan jeg ikke gå med til disse tiltag, hvor man udelukker borgerne i sådanne kommuner.
I landstingsforordningen om sundhedsvæsenet m.v. bør der stå udtrykkeligt i paragrafferne at betalingspligten ikke gælder for ældre pnsiionister, handicappede, førtidspensionister og andre mindre bemidlede.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at forordningsforslaget inden 2. behandlingen går til grundige drøftelser i Sundhedsudvalget. Tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg vil først takke for den støtte der er kommet fra de forskellige partier, og jeg vil lige besvare nogle af ordførerindlæggene.
Først Siumut. der blev jo henstillet, at hvad angår tandlægeområdet har klare intentioner især m.h.t. daginstituitoner og skoler og ikke mindst i samarbejde med disse og forældrene. det finder vi væsentligt i Landsstyret, og vi skal nok tage sagen op, og vi håber, at vi kan samarbejde med de instanser der blev nævnt her fra Siumut.
Det har været almindeligt tidligere, at der i skolerne har været mulighed for tandbørstning, men det er mærkbart, at man skal arbejde på, at få børnene til at forstå vigtigheden af tandbørstningen hver dag, idet det er godt, at tage disse initiativer, vil jeg anbefale det også over for forældrene.
Hvad angår tandlægebehandlingen ser Siumut frem til, at Landsstyret fremlægger et forslag til fremtidig tandbehandling, vi ser frem til dette, og der har været en konference af cheftandlæger her i Grønland.
Og i debatten, hvor jeg også deltog, heri fremkom der flere opgaver, som vi vil være med til at bliver realiseret, det er mit håb, også fordi at der også er økonomi i sagen, at vi i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget kan fremkomme med et forslag fra Landsstyret.
Og i den forbindelse er jeg glad for ligesom Inuit Ataqatigiit sagde, at i forbindelse med vores rekruttering af tandlægere, så er der indkommet flere ansøgninger, der er relevante emner, hvor nogle bliver ansat 1. november, andre 1. december og andre i det nye år, og vi regner med at samtlige normerede tandlægestilinger vil være besat i det nye år.
Der er et opslag vedrørende en stilling i Nuuk, og det er mit håb, at vi også kan besætte denne tandlægestilling.
Siumut anbefalede endvidere serviceringen af befolkningen og de enkelte lægedistrikter, at man vurdere kvaliteten, det finder vi helt nødvendigt i Landsstyret, og vi er glde for denne anbefaling, og vi må indrømme, at de opgaver vi har indenfor sundhedsvæsent er meget alvorlige, som er igang, og personalet i sundhedsvæsenet har en stor vilje til at være med i dette arbejde, og hvad angår perosnalesituationen, så har vi brugt store ressourcer, men det er også helt nødvendigt, at man i de enkelte sundhedsdistrikter vurderer kvaliteten af serviceringen, og at man finder frem til værktøjer i forbindelse hermed.
Vi har ikke disse i øjeblikket, hvornår dette kan ske er det svært at love om, også fordi vi har mange igangværende sager, men det kan være, at disse registreringsværktøjer bliver en realitet i løbet af næste år.
Og med hensyntagen til en stor personaleudskiftning, så er der behov for sådanne initiativer, og af hensyn til selve personalet, og ikke mindst patienterne.
Fra Siumut blev det endvidere fremført, at patienter under transport , de vilkår de lever under transport blev efterlyst. hvad angår Grønlandsfly A/S, så har vi en meget god aftale med dem samt Grønlænderhjemmet i Danmark.
Men der findes enkeltstående tilfælde, hvor der er fremkommet klager, og selvfølgelig arbejder vi for at kunne rette op på disse forhold. Eftersom det drejer sig om mange mennesker, så kan man jo ikke undgå disse tilfælde, men selvfølgelig vil vi arbejde for, at der rette op på disse forhold.
Atassut=s ordfører støttede ændringsforslagets formål, det er altså en bred enhed, men det løses jo af en klarere formulering af disse ændringsforslag. Og jeg regner med, at udvalget vil tage dette arbejde op. der blev blandt andet efterlyst en bedre service overfor personalet i Kangerlussuaq og Pituffik.
Ja disse forhold har vi jo taget med i betragtning, og jeg kan sige, at vi håber, at disse ændringsforslag vil blive vedtaget, også fordi Direktoratet allerede er igang med en efterfølgende bekendtgørelse. Der har været en planlægning ikke mindst med hensyn til personalet i Pituffik.
Ja derfor kan jeg sige, at disse forhold er taget med i betragtning, hvis der efterlyses klarere arbejdsretninger ....???, så kan man tage det op i udvalget.
IA kom ind på forskellige forhold. Ud fra disse forstod jeg, at der var fuld støtte til forslaget. M.h.t. tandlægeområdet, så havde de et større indlæg, selvom man måske kan påstå, at der har været et efterslæb, men vi er klar til at bruge større ressourcer indenfor tandlægeområdet, fordi vi er bekendt med disse forhold.
Indenfor det sociale område og sundhedsområdet blev der nævnt bl.a. gigtpatienter og hjerneblødningspatienter.
Ja det kan i nogle tilfælde være svært, at skelne mellem hvilke kompetenceområder der er mellem sundhedsvæsenet og det sociale område. Men selvfølgelig er jeg enig i, at man skal afdække problematikken i fremtiden, således at vi kan få klarhed over, hvornår sygdomsbehandlingen er afsluttet således at personen udadtil kan få en anden form for behandling. Ja selvfølgelig er der tvivls tilfælde og der er behov for en præcisering af reglerne.
Vi har brugt store ressourcer i forbindelse med rekrutteringen, og nu selv om vi har bedre forhold hvad angår læger og sygeplejersker, så har vi stadigvæk problemer med besættelsen af faste stillinger. Og heldigvis har nogle lønmodtagerorganisationer meldt om deres samarbejdsvilje, bl.a. i Danmark, også m.h.t. at rette op på forholdene på længere sigt.
Vedrørende spørgsmålet om jordemødreuddannelse i Grønland. Det er netop dette spørgsmål jeg har taget op selv idet vi har en arbejdsgruppe som også beskæftiger sig med ansættelsen af jordemødre.
Jeg har overfor denne arbedjsgruppe fremsat om der vil være mulighed for at skulle etablere en delvis jordemødreuddannelse. Men mit forslag blev afvist i denne arbejdsgruppe fra specialisternes side, og man påpegede andre muligheder.
Derfor er vi foreløbig gået væk fra tanken, og har taget andre initaitiver, men jeg finder spørgsmålet interessant.
en tilføjelse hertil, hvad angår sundhedsuddannelsen. Sygepeljerskeuddannelsen så er det jo Uddannelsesdirektoratet der har ressortomådet i dette tilfælde. Hvad angår planlægningen af uddannelsen og kvalitetsstyring, så er det Landsstyreområdet for Uddannelse der har ressortområdet.
Og Malinannguaq Marcussen Mølgaard påpegede, at man ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen skal tage Sundhedsudvalget med på råd. Jeg kender ordningsgangen i dette tilfælde, men jeg er helt åben overfor et sådan spørgsmål, også fordi jeg sætter pris på et nært samarbejde med Sundhedsudvalget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, hvad angår forebyggelsesarbejdet, så skal jeg påminde om, at der netop ud fra den nuværende Finanslov, så er vi igang med at ansætte kommunale forebyggelseskonsulenter, som Hjemmestyret er med i, og at der udbygges indenfor dette område er vi meget interesseret i fra Landsstyret side, og vi har et godt samarbejde med KANUKOKA. Det er altså et foreløbig pilotprojekt og vi skal nok tage sagen op og så fastsætte nærmere regler for det videre arbejde.
Indenfor forslaget, så kan man se, at det er muligt at ansætte flere forebyggelseskonsulenter.
Anthon Frederiksen var indepå, at hans forslag er overgået til torsdagsforespørgsel, det er jo Formandsskabet der bestemmer om et forslag skal besvares som en torsdagsforespørgsel.
Anthon Frederiksen har under denne samling været inde på forholdene i Grønlænderhjemmet i Danmark. Der er større forbedringer i Grønlænderhjemmet i Danmark hvad angår lokaler, personale og inventar. Der er stadigvæk planlægning igang i form af arbejdsmetode. Vi har gang i landsstyret om forbedring af disse forhold.
Hvad angår indstillinger fra Sundhedsudvalget, så spurgte Anthon Frederiksen, hvordan det går med disse. Eftersom jeg regner med at Sundhedsudvalget er bekendt hvordan det går med de sager, som de har fremsat overfor landsstyret, og da jeg har tiltro til Sundhedsudvalget hvad angår de opgaver Sundhedsudvalget har pålagt os, så mener jeg vi løbende har kontakt, og vi er helt åbne overfor Sundhedsudvalget, hvad angår disse spørgsmål.
Hvad angår Peter Ostermann=s forslag om for stort tobaksforbrug, som blev støttet fra alle sider. Jeg må beklage, at vi ikke har kunnet fremsætte vort fulde svar til denne forespørgsel. Der er et samarbejde, blandt andet med kræftens bekæmpelse, og der er også en planlægning om tanken.
Mødeleder: Hans Enoksen:
Nu er det landsstyremedlemmet for kultur, kirke og uddannelse, der kommer med en besvarelse.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Tak. Ganske kort vil jeg komme med en oplysning, der vedrører denne debat.
Man kom blandt andet ind på manglen på jordemødre her i Grønland, og den uddannelsesmæssige side af sagen. Og jeg synes, at det er nødvendigt at komme med nogle oplysninger herom.
Jordemoderuddannelsen er vist et ret så ukendt område. Men det opfattes af flere, således efter min mening, såfremt du ønsker at blive jordemoder, så kan du blive jordemoder uden videre, eller derfra gå videre som sygeplejerske. Det er faktisk omvendt.
Du kan tage en uddannelse som sygeplejerske, og når du har videreuddannet dig i to år, så kan du blive jordemoder. I den sammenhæng har vi et problem i forbindelse med selve udformningen.
Kravene er ret omfattende. Skal du blive jordemoder, skal du have haft 10 i gennemsnitskarakter på GU, d.v.s. 9,9 er mindstekravet. I den forbindelse kan nævne, at fra 1975 og frem til, så er der kun 9, der har gennemført jordemoderuddannelsen.
I øjeblikket er vi igang med at undersøge, hvordan man eventuelt kan lave tiltag i samarbejde med jordemoderuddannelsessteder i Danmark. Der kan gives to pladser til Grønland, og i de seneste år har det været sådan, at man har taget ansøgere fra Færøerne, fordi ansøgerne fra Grønland ikke er kvalificerede til den. Vi undersøger, hvordan vi kan få løst det.
Vi er igang med at forhandle med jordemoderskolen i Aalborg, for at finde ud af, hvordan vi kan afhjælpe den store jordemodermangel her i Grønland. Men, ligesom Marianne var inde på, så vil man løse dette problem, således at man åbner mulighed for at danske jordemoderuddannede kan søge til Grønland.
Der er mange der spørger, er det så svært at blive jordemoder? Dertil må jeg sige, at det er tilfældet. Fordi der kræves en hel del.
Grønland er som bekendt meget kold, og der er mange der har gigtlidelser, og vi har meget mangel på ergoterapeuter. Der har været mangel på disse ting, men nu kan man tilbyde en uddannelse. Men derudover så er der enkelte ansøgere, der ønsker at tage en helt speciel uddannelse. I sådanne tilfælde vurderer vi ansøgningerne enkeltvis. Og ud fra vores mulighed for at desentiere, så kan vi godkende det.
I takt med at antallet stiger GU-uddannede, så er det mere og mere almindeligt, at der er flere der ønsker at tage jordemoderuddannelsen.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Jeg har fremsat en torsdagsforespørgsel omkring jordemodermanglen. Der vil jeg ikke komme med uddybende bemærkninger, fordi vi skal behandle det i forbindelse med torsdagsforespørgslerne.
Én af ændringerne her, er det ' 17, som jeg har glemt at tage med i mine bemærkninger. I ' 17 står det blandt andet, at sundhedsvæsenets tandbehandlingstilbud kun gælder i det sundhedsdistrikt, hvor personen har folkeregisteradresse. Enhver person har dog ret til nødbehandling i opholdsdistriktet.
Jeg tænker her på, at der i visse byer, så er der visse kommuner der har tandlæger, så kan det være at man ikke har tandlæge i flere måneder, fordi tandlægen flytter til en anden kommune. Jeg kan nævne det som et eksempel, at Qeqertarsuaq har en tandlæge, som i perioder må rejse andre steder og arbejde. I den periode, hvor der mangler tandlæge, så må de der har behov for tandbehandling, de må rejse ud af byen.
Jeg mener, at man skal være åben for formuleringen i ' 17 ikke sætter begrænsninger for borgernes mulighed for at rejse til en anden by og så behandlet tænderne. Men her står der godt nok, at akut behandling kan udføres, men der er det jo et spørgsmål, hvilke tilfælde der skal betragtes som akut.
Det kan være at akuttilfælde kan betragtes som personer, der har stor smerte og må trukket tænderne ud. Men med hensyn til det forebyggende arbejde, så synes jeg, at man ved udstedelse af regler i medfør af denne forordning ikke bør udstede alt for strikse regler.
Jeg tror, at jeg har misforstået landsstyremedlemmets bemærkninger med hensyn til den centrale sygeplejerskeuddannelse. Det eneste jeg gerne vil understrege det er, er det ikke sådan når man tænker på andre uddannelsessteder, så er det er uddannelsessted, og har direkte forbindelse med uddannelsesdirektoratet, hvorimod uddannelsesstedet for sygeplejersker både har direktoratet for sundhed og direktoratet for uddannelse.
Ville det ikke være en smidiggørelse, at placerer det under bestemte direktorat. Selvfølgelig vil det være nødvendigt at man samarbejder.
Jeg er glad for, at landsstyremedlemmet går ind på, at man med hensyn til de gigtlidende, eller de personer der har hjerneblødning, som efter endt behandling skal på genoptræning. Jeg mener, at landsstyremedlemmet er enig med min bemærkning om ergoterapeuter. Det kan være, at der er nogle personer der er motiverede til at gå igang med en genoptræning, for at kunne deltage aktivt i samfundslivet. Men der bliver sat nogle forhindringer, ved at sundhedsvæsenet sige, at det er socialvæsenets opgave, og omvendt socialvæsenet der siger, at det er sundhedsvæsenets opgave. Derfor er jeg glad for, at landsstyremedlemmet vil arbejde for, at det bliver rettet op.
Mødeleder:
Således er behandlingen af punkt 29 færdig, og det er forslag til landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v., 1. behandling. Og inden vi går over til 2. behandlingen, skal den gå videre til sundhedsudvalget.
Punktet sluttet.