|
Dagsordenspunkt 30-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 21. Oktober 1997
Mødeleder: Finn Karlsen.
Vi går så over til punkt 30. Forskningspolitiske redegørelse og handlingsplan for 1998-2000.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning.
Inden jeg starter anmoder jeg formanden om, at forkorte det lange forelæggelsesnotat i håb om at samtlige Landstingsmedlemmer har læst det.
På Landstingets efterårssamling i 1994 forelagde jeg, dengang i min egenskab af Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, en Astatusrapport vedrørende forskning i Grønland@ for Landstinget.
Af forelæggelsen og den efterfølgende debat fremgik det, at der fra Landstinget ved bred opbakning om de initiativer, der allerede var taget på området, men at der føltes behov for en styrkelse og opstramning af området i Grønland, specielt med henblik på at sikre, at landets befolkning aktivt sikredes deltagelse i og adgang til forskningen.
Gennem en aktiv, langsigtet forskningspolitik ønskedes det sikret, at der sker en styrkelse af grønlands forskningsinstitutioners aktiviteter, der kan bidrage til forståelse af landets udvikling og de sociale, kulturelle og økonomiske problemer, der kan forventes i forbindelse med samfundsforandringer. Man ønskede en redegørelse og handlingsplan, som bl.a. skulle opstille prioriterede forskningsmål med henblik på at styrke forskningsindsatsen i, om og for grønland.
den forskningspolitiske redegørelse, som nu forelægges, tager udgangspunkt i de synspunkter, som blev tilkendegivet under Landstingets debat i 1994. Endvidere tager den sit udgangspunkt i den forskningspolitiske debat, som er videreført i Landsstyrets regi på de politiske målsætningsseminarer 21-22. september 1995 og 6. februar 1996, hvor det fremhæves:
- at der skal ske en varig styrkelse af forskningsindsatsen gennem lokal forskning og grønlandsk medvirken i nationalt og internationalt forskningssamarbejde
- at forskningsmiljøet skal styrkes ved ar der uddannes forskere
- at der skal initieres forskerkonferencer, der har til formål at styrke de personlig netværk og give inspiration til nyt forskningssamarbejde
- at der skal gøres en indsat for at øge den internationale interesse for forskningen i Grønland og Arktis
- at forskningsformidling skal styrkes, så forskningens resultater kan gøres anvendelige til genstand for vurdering og til nytte for landets borgere
De forskningspolitiske diskussioner er i høj grad foregået i samarbejde med Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, der siden 1878 har spillet en aktiv rolle i Grønlandsforskningen. Grønlands Hjemmestyre har gennem sine 5 repræsentanter i Kommissionen været involveret i de forskningsstrategier, der er blevet udarbejdet for perioderne 1993-1997 og 1998-2002.
Indledningsvis vil jeg godt præcisere rammerne for det forskningspolitiske område, der først og fremmest knytter sig til vores igangværende forskningsinstitutioner. Disse fungerer hver især indenfor det lovgrundlag, der er vedtaget af Landstinget. Det overordnede mål for forskningen i grønland er, at den u bredeste forstand kan
- bidrage til forbedring af livskvaliteten for landets befolkning
- anvendes aktivt i den samfundsmæssige udvikling, understøtte en bæredygtig udnyttelse af landets ressourcer og indgå i løsning af de socio-økonomiske og kulturelle problemer der er opstået som følge af en hurtig erhvervsmæssig, økonomisk og kulturel omstilling og som konsekvens af nye erhvervsmæssige tiltag.
Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at det er en af forskningens vigtigste opgaver at være garant for nytænkning, upartiskhed og alsidighed i samfundet.
Landsstyret ønsker at sikre og styrke den igangværende forskning samtidig med at der ydes en særlig indsats indenfor de prioriterede områder, som skal baseres på den forskningskompetence og -erfaring. der eksisterer i Grønland i det aktive forskningsmiljø.
For at opnå den største nytteværdi af de begrænsede forskningsressourcer, Grønlands Hjemmestyre har til rådighed, er det vigtigt at foretage prioriteringer af forskningsaktiviterne. Samarbejde med forskningsinstitutioner uden for Grønland kan være et positivt bidrag til målenes opfyldelse, især indenfor forskningsområder, hvor der ikke er et grønlandsk forskningsmiljø. Derfor er der i Grønland interesse for dialog med såvel danske som andres landes forskningsinstitutioner og - miljøer, bl.a. vedrørende arbejdsmetoder og formidling af resultater.
Som indsatsområder, der særligt skal fremmes i perioden 1998-2000, er det Landsstyrets holdning, at prioritere forskningsområder, der vedrører samfunds- og erhvervsudvikling, og det indstilles a følgende forskningsområder udpeges som indsatsområder for perioden 1998-2000:
- Samfunds- og erhvervsudvikling omfattende de overordnede strukturer for samfundets økonomiske og sociale udvikling, vilkårene i den internationale konkurrence og krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og fleksibilitet.
- Rammebetingelserne for erhvervsudviklingen, herunder levende og ikke levende ressourcer, miljømæssige forhold og markedsstruktur, inklusive socia-økonomiske effekter af nye tiltag.
- Kulturhistorie og sprog omfatter Grønlands Historie samt grønlands sprog og de konsekvenser, kontakten med omverdenen har haft for det grønlandske sprog. Området prioriteres som en betydningsfuld ballast for den moderne udvikling.
- Sociale- og velfærdsmæssige forhold er et forskningsområde omfattende befolkningens levevilkår, forsørgelse og social organisering.
- Sundhed og ernæring omfatter primært befolkningens sundhedsmæssige tilstand og sammenhængen mellem fødegrundlag, kost, livsstil og helbred.
I de seneste år har Landsstyret taget en række initiativer på det forskningspolitiske område Disse initiativer har 4 overordnede formål:
- For det første at fremme forskning
- For det andet at igangsætte uddannelse af grønlandske forskere
- For det tredje at styrke og sikre forskningsnetværk og - samarbejde
- For det fjerde at fremme formidling af forskning til befolkningen
Med henblik på det første formål, at fremme og støtte forskningsmiljøet i Grønland, ydes der støtte til igangsættelse af forskningsprojekter, først og fremmest indenfor de indsatsområder, som er fremhævet i Landsstyrets forskningspolitiske tilkendegivelser: Kultur, samfunds- og erhvervsudvikling.
Det andet formål, at igangsætte uddannelse af grønlandske forskere, er opfyldt gennem Landsstyrets samfinansieringsaftale af 22. maj 1996 med Forskningsministeriet og Forskerakademiet. I 1996 er ansat 3 stipendiater, og der vil yderligere kunne besættes 3 stipendier i 1997/98.
Det tredje formål er at støtte den grønlandske forskning gennem hjælp til etablering af samarbejde og netværksdannelse. For at drage nytte af udveksling af forskererfaringer, herunder erfaringsudveksling mellem senior- og juniorforskere, støttes netværksaktiviteter og forskningsarbejde såvel nationale som internationalt. Til opfyldelse af denne målsætning er der afholdt netværksseminarer og der søges løbende at støtte og formidle forskningssamarbejde som vil være til nytte for grønlandske forskningsmiljøer.
Det fjerde formål er at medvirke til formidling af forskningsresultater fra og om Grønland. der ydes støtte med henblik på at sikre, at forskningsresultater formidles til debat mellem forskningsbrugerne. Endvidere bør befolkningen, organisationer og institutioner inddrages i forskningsaktiviteter gennem informationer om mål, midler og resultater.
For at sikre, at Landsstyrets forskningspolitiske initiativer hvile på så bredt et grundlag som muligt og afspejler ønsker og behov i det grønlandske forskningsmiljø, ønskes der oprettet et forskningsudvalg. Udvalget skal bestå af forskningskompetente personer med tilknytning til det grønlandske forskningsmiljø. Forskningsudvalgets op vil være at vejlede Landsstyret i forskningspolitiske spørgsmål, herunder videnskabsetisk vurdering og forskrifter for dataopbevaring i Grønland. Landsstyret anmoder derfor om Landstingets tilslutning til, at der oprettes et forskningsudvalg, og at Landsstyret varetager udformning af Kommissorium og vedtægter og udpegning af medlemmer.
I Landstingets forskningspolitiske debat 31. oktober 1994 og i Landsstyrets notat af 22. november 1995 er udtrykt ønske om, at der udformes retningslinier, der dækker vilkårene for forskning i Grønland. Ud over et overordnet princip om garanti mod forskningsmisbrug skal videnskabsetiske regler for Grønland sikre befolkningens ret til information om, egen beslutning vedr. deltagelse i og kendskab til konsekvenser af planlagte forskningsaktiviteter.
Landsstyre anmoder om Landstingets tilslutning til, at der udarbejdes forslag til etiske retningslinier for forskning i Grønland. Udkast til forskningsetiske retningslinier og deres forvaltning forelægges Landsstyret snarest og senest 1. marts 1998.
Som det vil være fremgået af disse bemærkninger og af redegørelsen, lægges der op til en forstærket indsats på forskningsområdet. I denne forbindelse vil jeg dog gerne minde om, at alle indsatser også betyder udgifter, skal der ske en opfølgning å alle de punkter der er nævnt i forskningsredegørelsen vil dette kræve en øget tilførsel af ressourcer.
Med disse ord overlader jeg på Landsstyrets vegne drøftelserne til Landstingets medlemmer, idet jeg håber på en stillingtagen til de nævnte indstillinger og en livlig debat om dette samfundsvigtige emne.
Og vi går over til partiernes ordfører.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut.
Siumut ligger meget vægt på forskning. Idet forskning tilstadighed øger vores viden om forholdene om andre dele af verden. Derfor har Siumut med interesse studeret redegørelsen for Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning vedrørende den igangværende forskning samt handlingsplaner for 1998-2000.
Med glæde har vi lagt mærke til den vægt man ligger på stadig bedre standard på forskningsområdet samt ganske god etik på dette område. Da Landsstyremedlemmets redegørelse er ganske klar skal vi fra Siumut nøjes med at knytte følgende korte bemærkninger:
Siumut ligger vægt på, at forskningen som angår befolkningen støttes fuldt ud. Det vil sige, at Illsimatursarfik, ........ , de lokale museer, de lokale arkiver samt ........ bl.a. gennemgå koordinering og planlægning.
Vi ved jo at forskning koster penge, og hvis ensartede projekter skal få et godt resultat er det meget vigtigt at interesserede laver en god planlægning. Således at de forskellige instanser ikke blokerer for hinanden i relation til bevillinger og ansøgninger til pengeinstitutter og fonde.
Fra Siumut følger vi godt med i forskningen i andre lande som angår det grønlandske samfund, arktisk forskning og grønlandsk historie, og man fremlægger koordineringen af oplysninger om vores samfund og tilstande i andre lande, idet vi forventer at sådanne frembringelser vil tilføre efterkommer den nødvendige viden og øget interesse fra turistindustrien.
Et meget vigtig kendemærke for vores nation er vort sprog, og der er skabt interesse for vort sprog og sprogets opbygning gennem forskningen, således at vort sprog er blevet interessant også uden for Grønland. Sågar er man begyndt at studere vort sprog i udlandet. Fra Siumut mener vi at det er et skridt på vejen, at vort sprog nu begynder at blive anvendt også i udlandet.
Siumut lægger meget vægt på forskning- og sundhedsområdet i vort land. Fra Siumut har vi fulgt tæt på Mimarvek, lægernes NUNAMED seminarerne vedrørende forskningen på sundhedsområdet.
Når man følger med i forskningen og undersøgelserne i forskellige lokaliteter konstaterer man en vedvarende udvikling, således at det ikke kun er lægerne man læner sig op af, men også at os der arbejder med grønlandsksproget bliver medarbejder.
Siumut finder det meget vigtigt, at landets oprindelige befolkning integreres og deltager aktivt i forskningen. At mulighederne for et tættere samarbejde forbedres samt at forskning af befolkningen i højere grad oplyses om forskellige forskningsinitiativer.
Siumut ligger meget vægt på videnskabelige undersøgelser udført af Naturinstituttet, Asalik, forsøgsstation i Upernavik Asuk, samt efterforskning efter mineraler. Derfor skal vi opfordre Landsstyret til at igangsætte konkret forskning på ernæringsområdet snarest muligt.
Siumut mener til alle tider, at man også gennem forskningen skal videreudvikle samfundsudviklingen igennem en klar vurdering af givtig og bæredygtig udnyttelse af vort lands ressourcer, og disse betydning for samfundsøkonomien.
Siumut er parat til, at medvirke til, at man kommer udover problemerne indenfor forskningen vedrørende boligforhold, mangel på bevillinger, mangel på ekstern finansiering, mangel på grønlændere med højere uddannelser, samt rekruttering og fastholdelse af allerede ansatte personale.
Selvom der er mange udfordringer der skal overkommes, så er det med glæde, at Siumut noterer sig, at der er så relativ stor forskningsaktivitet her i landet, set i forhold til den lille befolkning. Det er meget positivt, at der er en stigende grønlandsk deltagelse i forskningen både igennem forskeruddannelse og gennem praktisk deltagelse.
Det er dog også meget væsentligt, at vi fortsat bevarer kontakten udadtil, sådan at vi her i Grønland kan have gavn af den viden og ekspertise der findes i udlandet. Vi må erkende at vi råder over begrænsede ressourcer til forskningsformål. Netop derfor er det vigtigt, at der sker en prioritering indenfor forskningen, så den får den størst mulige nytteværdi for den grønlandske befolkning.
Siumut støtter derfor redegørelsen indstilling om prioritering af indsatsområder, fordi de udpegede indsatsområder alle har en direkte relevans for vores daglige liv og velfærd.
Siumut hilser med glæde det initiativ der er taget vedrørende formidling af forskningsresultater. Det må være et naturligt krav, at befolkningen bliver gjort bekendt med resultaterne af den forskning der foregår i og omkring Grønland, og det er også af stor vigtighed at andre forskere får adgang til forskningsresultater, sådan at det grønlandske forskermiljø hele tiden kan udvikle sig.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyremedlemmets redegørelse til efterretning, samtidig går vi indfor indstillingerne vedrørende igangsætning af etiske regler om etik indenfor forskningen, nedsættelse af forskningsudvalg, at Landsstyret formulerer opgaverne, og kommissorium med henblik på igangsætning af arbejdet.
I forbindelse med sammensætningen af dette udvalg finder vi det vigtigt, at landets oprindelige befolkning med kendskab til de lokale forhold, særegne og ressourcer bliver inkluderet.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut.
Af Landsstyremedlemmets forelæggelse fremgår det, at der skal ske en varig styrkelse af forskningsindsatsen i Grønland.
- Indsatsen skal styrkes ved uddannelse af forskere
- Der skal initieres forskningskonferencer
- Der skal gøres en indsat for at øge den internationale interesse for forskning i Grønland
- Og forskningsformidling skal styrkes
Men er det virkeligt blandt de ting vi trænger mest til her og nu og i de nærmeste år ?
Når spørgsmålet melder sig, er det ikke mindst, fordi der i den vedlagte Forskningspolitiske Redegørelse leveres en overvældende dokumentation for det modsatte:
- Det dokumenteres at forskning omkring Grønland har en imponerende omfang
- Der afholdes masser af forskningskonferencer med tilknytning til Grønland
- Der er og altid har været en voldsom international interesse for forskning i Grønland
Måske er det kun formidlingen af denne flittige forskning, der behøves en styrkelse.
Landsstyremedlemmer afslutter sin redegørelse med at lægge op til en forstærket indsats på forskningsområdet, og tilføjer at forøget aktivitet oftest også medfører behov for forøgede ressourcer.
Netop i disse dage er vi ved at foretage en kraftig økonomisk opbremsning. Vi skærer ned på mange områder, der af den almindelige borger opleves som påtrængende nødvendigheder.
Det er derfor nødvendigt også for forskningen at spørge: Hvad koster det hele egentlig tilsammen og hvor nødvendigt er det ? Ikke alle forskningsprojekter er lige relevante for en trængt Landskasse.
Ja, hvad koster det egentlig tilsammen ? I forskningsredegørelsen er der anført nogle få spredte millionbeløb. En løs sammentælling lader antage, at de samlede udgifter til forskning nok nærmer sig en små 100 millioner kroner om året. Og på toppen af det beløb kan vi nu vente et ønske om flere bevillinger.
Vi er kun 55.000 mennesker, er al den forskning noget vi har råd til, og er det alt sammen noget vi har brug for ?
Efter Atassuts mening har vi først og fremmest et påtrængende behov for at samle de mange forskningsaktiviteter under en fælles overordnet ledelse. Men det er vel også det, der er Landsstyrets hensigt med den ønskede forskerpark ?
Og så har Landstinget brug for et samlet økonomisk overblik, så der kan foretages en prioritering af forskningen, akkurat som vi prioriterer indenfor alle andre områder, når pengene kun rækker til det mest nødvendige.
Fra Atassut skal vi derfor henstille at der til forårssamlingen fremlægges en samlet økonomisk redegørelse for forskningen.
På baggrund af denne økonomiske redegørelse, kan landstinget derefter tage stilling til hvilke forskningsområder, der skal fremmes, og hvilke områder, der er mindre relevante set fra bunden af Landskassen.
Helt konkret anmoder Landsstyret om Landstingets tilslutning til, at der oprettes et Forskningsudvalg, og Landsstyret anmoder om Landstingets tilslutning til, at der udarbejdes forslag til etiske retningslinier for forskning i Grønland.
Disse to anmodninger kan vi fra Atassut tilslutte os.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit beklage, at vi har haft problemer med oversættelsen, derfor skal jeg læse op langsomt.
Vi har med interesse gennemgået Forskningspolitisk redegørelse og handlingsplan og vi fremkommer med følgede bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit.
Under efterårssamlingen 1994 fremkom der en forskningspolitisk statusredgørelse og som følge deraf fremkom denne redegørelse, som skal danne grundlag for hjemmestyrets videre arbejde.
I redegørelsen gennemgås institutter, som forefindes her i Grønland uden videre at komme ind på, hvordan deres drift vil blive, hvordan man vil udnytte disse.
Emnet er jo en redegørelse og skal danne grundlag for næste års initiativer. Der er en stor interesse i vort land fra andre landes forskere og det kan ses i vores lands historie. Der blev endvidere beskæftiget med samarbejdet med andre lande. Der er behov for at skulle samarbejde med udlandet og der vil være behov for at vore forskere skal følge med i udlandets forskning. Formålet i redegørelsen går vi helhjertet ind for i Inuit Ataqatigiit, også fordi udenlandske forskeres resultater kan udnyttes her i vort land. Vi er ikke i tvivl om, fra Inuit Ataqatigiit, at siden tidernes morgen har der været forskning, man er i besiddelse af mange forskningsresultater, hvad angår vort land, som aldrig kommer her til Grønland.
Disse vil berige vore forskningsaktiviteter, derfor skal vi efterlyse, at disse udenlandske resultater bliver registreret og hvis det er muligt, bliver hjemtaget til vort land til gavn for vore forskere.
Forskningen er blevet hjemtaget af Landsstyret i 1993 og koordineringen af aktiviteterne blev igangsat. Eftersom midlerne er begrænsede, så vurderede man, hvilke forskningsaktiviteter, der skal støttes. Her i redegørelsen efterlyser vi fra Inuit Ataqatigiit, hvordan man vil opnå disse resultater. Der er forskere her i vort land, som muligvis ikke samarbejder.
Der blev sagt i redegørelsen, at der kun er een person ansat i direktoratet som forskningskoordinator. For at styrke koordineringsarbejdet vil indstille, at det bliver taget op fra Inuit Ataqatigiit, idet vi ved at forene kræfterne vil kunne opnå bedre resultater.
Med hensyn til antallet og formålet af de aktiviteter, der forefindes, så kan man sætte spørgsmålstegn ved disse. De fleste forskningsaktiviteter vedrører sundhed, som beskæftiger sig med vopre kostvaner. Eftersom de er placeret under sundhedsdirektoratet, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit sætte er spørgsmålstegn ved, om disses prioritering.
Landsstyret har indstillet, at der skal udpeges fem vigtige områder. Samfunds- og udhvervsudvikling, om betingelser for erhvervsudviklingen, kulturhistorie og sprog, sociale- og velfærdsmæssige forhold og sundhed og ernæring.
Af de prioriterede opgaver vil vi stille fra Ataqatigiit, hvad angår samfundsforskning, og det er vi glade for. Og med hensyn til økonomisk støtte, så finder vi det væsentligt fra Inuit Ataqatigiit, at de skal være til gavn for samfundet.
Der foregår store forskningsaktiviteter i de rige lande, og hvis vi skal blande os i dem, vil vi ....
Vi efterlyser fra Inuit Ataqatigiit, hvilke planer man har for bedre udnyttelse af forskere her i Grønland ?
Hvordan kan der etableres et bedre samarbejde mellem forkserne ?
Har man planer om at bruge forskerne her i Grønland bedre - eller skal vi fortsætte i den gamle gænge, således at vi hele tiden skal henvende os til andre lande ?
Vi har et eksempel herpå, idet vi i vores økonomi hele skal spørge andre lande i forbindelse med vores undersøgelser uden at spørge vore egne forskere.
Vi finder det væsentligt i Inuit Ataqatigiit, at de ressourcepersoner, vi har her, og som kender til vort land, skal udnyttes bedre. F.eks. dem, vi allerede har i vores universitet. Det er også derfor det er vores håb, at Landsstyret hele tiden vil skele til disse forhold.
Det er helt rigtigt, hvad der står i redegørelsen, at de forskningsresultater skal offentliggøres til hele samfundet.
Ud fra de forskningsresultater og med hensyn til vores udnyttelse af disse resultater, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at politikerne og forskerne - at samarbejdet mellem politikerne og forskerne bliver styrket, hvis forskningsresultaterne skal være til størst mulig nytte for samfundet.
Vi kan jo som eksempel nævne levevilkårsundersøgelserne, som er foregået, hvordan vi har brugt disse. Nu skal vi til at arbejde videre med integrationsordningen i Folkeskolen, idet vi igen forstod, at grønlandske børn, som er enkeltsprogede, at vi bliver nødt til at gøre noget for at afhjælpe disse enkeltsprogede.
Med hensyn til etiske regler og udarbejdelse af disse fra Landsstyret, så ....
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Jeg harv med glæde studere og gennemgået Foskningspolitiske redegørelse og handlingsplan for 1998-2000.
Jeg har ikke så meget at sige til det omfattende materiale, men mener, at det forskningsmæssige område er et meget vigtigt område, idet de gode forskningsområder og måske også gode resultater ville være et tegn på et sundt og samvittighedsfuldt samfund, der vil ses og respekteres udefra, og betragtes som Grønlands ansigt udadtil.
Jeg har derfor med glæde konstateret, at Landsstyret i de seneste år har taget en række initiativer på det forskningspolitiske område. Jeg er helt med på formålene, nemlig:
1. At fremme forskning og støtte forskningsmiljøet i Grønland.
2. Igangsættelse og uddannelse af grønlandske forskere
3. At støtte den grønlandske forskning igennem hjælp til etablering af samarbejde og netværksdannelse.
4. At medvirke til formidling af forskningsresultater fra og om Grønland.
Jeg synes, at det må være på sin plads og naturligt at fremme de af Landsstyrets påtænkte særlige områder i perioden fra 1998-2000, som er flg:
1. Samfunds- og erhvervsudvikling
2. Rammebetingelserne for erhvervsudviklingen
3. Kulturhistorie og sprog
4. Sociale- og velfærdsmæssige forhold
5. Sundhed og ernæring
Med de få ord tilslutter jeg med Landsstyrets anmodning om tilslutning til udarbejdelse af forslag til etiske retningslinjer for forskning i Grønland.
Og jeg tager redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
På Kandidatforbundets vegne har jeg gennemgået Forskningspolitisk redegørelse med interesse.
Forskellig form for forskning har været i gang og pågår endnu her i Grønland i mange år. derfor må man støtte bestræbelserne for, at forskellige forskningsresultater her fra landet og havet omkring vort land bliver mere anvendt af de studerende og befolkningen her i landet.
Forskningsmæssigt kan Norden og Vestnorden, især i de arktiske egne, ikke undgå at samarbejde og udveksle indvundne viden heri, især med hensyn til de levende ressourcer og mineralske ressourcer.
Derfor støtter vi fra Kandidatforbundet Landsstyrets forelæggelse af forskningspolitisk redegørelse og handlingsplan for årene 1998-2000 inklusive hvilken form for forskning der bør fremmes med hensyn til samfundsudviklingen fuldt ud.
Ligeledes er det glædeligt at konstatere Landsstyrets understregning af vigtighed af forskning i vor kultur og historie, vort sprog, om familiernes vilkår i det daglige liv, kostvaner samt mange andre forhold der har relation til livet i arktiske egne, og at det er vigtigt i arbejdets udvikling at få det grønlandske følge med og deltage i arbejdet.
Følgeligt er det vigtigt at følge med i de økonomiske aspekter i forskningsarbejdet og økonomien bør være af rimelig størrelse i forhold til de mål, man stiler efter.
Vedrørende Arktisk Station i Qeqertarsuaq i daglig tale kaldet Angakkussarfik og som danske forskere benytter sig af meget, må man opfordre Landsstyret til at stræbe efter, at denne station anvendes bedst muligt i der kommende forskningsprogrammer, ikke mindst efter ibrugtagning af Naturinstituttet er det ønskeligt og vigtigt, at stationen bliver et vigtigt led i forskningsarbejdet til mærkbart gavn for landet.
Endvidere bør man søge at bane vejen for, at fiskere og fangere i højere grad kan inddrages i forskningen især af fiske- og fangstressourcer da fiskerne og fangerne er bl.a. dem, der på nært hold følger disse og er blandt dem, der har det største kendskab til disse.
For at drive forskning og resultater, især med hensyn til fisk og fangstdyr, behøver man ikke altid at have stor boglig baggrund.
Endvidere er det vigtigt i forbindelse med publiceringen for samfundet af forskningsresultater, at disse publiceres letforståeligt for befolkningen. Her tænker jeg bl.a. på den terminologi forskerne bruger og som kan være svær at for stå for det almindelige menneske.
Der ønskes nedsat et Forskningsudvalg, og i dette er nødvendigt at sammensætte medlemmerne blandt særlige sagkyndige, også dels af hensyn til at vort land bedre kan følge med i og værne om forskningen og dets mål.
Med disse bemærkninger går jeg ind for Landsstyrets ønsker, ansøgninger og tager redegørelsen til efterretning..........
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Miljø, Sundhed og Forskning:
Jeg vil takke for den store støtte fra samtlige ordførere, også fordi forskning er vigtigt i forbindelse med vort lands udvikling som det fremgår af især Atassut=s ordfører, selvom Atassut kan sætte spørgsmålstegn ved dette, men har positive tilkendegivelser.
Jeg vil takke Siumut=s ordfører for støtte og at Siumut er meget forstående og sætter pris på et sådan arbejde, og jeg takker Siumut for denne tilkendegivelse.
Med hensyn til Atassut=s ordfører Anders Nilsson, da vi finder det væsentligt i deres fremlæggelse, at de skal være til gavn for Grønland, og håndgribeligt. Der blev sat et spørgsmålstegn ved om vi har råd til at være med i forskningen, men jeg vil vende spørgsmålet, har vi råd til ikke at være med i forskningen ?, det mange spørgsmål indenfor forskningen i forbindelse med vores videreudvikling af vort land kan bruges.
Det andet Atassut=s ordfører nævnte et tal på 100 mio. kr., det kan have sin rigtighed til en vis del, også fordi vi snakker om andres landes finansieringen af forskningen her i landet.
Anders Nilsson har også ret i, at der ikke er blevet et eksakt tal med hensyn til vores landsdeltagelse i forskningen, men hvis man vil vide mere om disse forhold så er der en redegørelse om forskning som er tilgængelig for alle. Det ønske der fremkom fra Atassut=s ordfører, at man til forårssamlingen fremkommer med en bedre økonomisk grundlag for forskningen, det vil vi efterleve fra Landsstyrets side.
Selvom jeg ikke kan sige om et eksakt tal hvad angår Illsimatursarfik, Pinngortitaleriffik,
og alle de andre så er der ca. 40 mio. kr. vi bruger til disse formål. Det er et estimat. Afsat af midler fra direktoratet er 2,2 mio. kr. 1,7 mio. kr afsat i år, og derudover er der afsat yderligere 500.000 kr. afsat fra direktoratet for Sundhed.
Med disse korte bemærkninger fremkommer jeg med bemærkninger til Atassuts ordfører og skal fremkomme med en bemærkning om, at vi yderligere vil fremkomme med uddybende bemærkninger til foråret.
Inuit Ataqatigiit=s ordfører vil jeg også gerne takke, idet de har god forståelse, og de har gode tanker i sin fremlæggelse. Det er rigtigt, at direktoratet for Forskning, at der kun er en ansat til forskning, og så har jeg imødekommende om den henstilling om, at vi kan tilfører denne ressource flere kræfter.
Det er altså eftersom i deres bemærkninger om, at vi at man især fokuserer på vores kostvaner fordi forskningen hører ind under Sundhedsdirektoratet, så kan jeg oplyse, at der er afsat 500.000 kr, til igangsætning af disse aktiviteter.
Indenfor Sundhedsområdet i Grønland er der 50-80 der er beskæftiget med forskningen, det er altså vi har ikke yderligere beskåret der er blevet afsat til formålet, men nu er vi nødt til her i 1997, så har vi afsat yderligere ud over de midler der allerede er afsat til sundhedsområdet, og disse midler er godt igang med at blive brugt.
Med hensyn til koordinationen, at man bedre skal udnytte de forskere der bor her i Grønland som Inuit Ataqatigiit sagde, ja det er netop formålet. Der er en stor interesse fra udlandet m.h.t. forskningen i Grønland. Der har jo været mange forskere her i Grønland siden tidernes morgen som så rejser til deres hjemlande, således at de ikke efterlader nogle resultater som vi kan bruge her i landet.
Landsstyret har ment, at vi må prøve at ændre på disse forhold, at vi må have en indsigt i de resultater der er opnået her i Grønland, men samtidig bekendt med, at vi har meget begrænsede muligheder i vort land.
Vi konstaterede jo også, at vi samtidig med at støtte forskningen, så kan man ikke komme udenom et samarbejde med udlandet.
Men den forskning der kan være til gavn for grønland der vil vi særlig sætte pris på at den udføres her i Grønland, og kan så etablere et samarbejde med udlandet, m.h.t. andre forskninger.
M.h.t. information, det har vi så indført her i Grønland, og kræver at forskere i Grønland skal kunne informere os om deres forskningsresultater, der er allerede pjecer her i Grønland som også vil indeholde andre resultater fra udlandet samt resultater fra Grønland.
Derudover så kræver vi, at de forskere der vil igangsætte initiativer her også skal kunne fremlægge deres resultater som menigmand her i Grønland også kan forstå, også det er altså nogle initiativer igang og det vil vi opfordre til at de bliver realiseret.
M.h.t. Pinngortitaleriffik/Naturinstituttet har lavet en aftale med Københavns Universitet, således at forskningsresultaterne heroppe fra kan informeres ud til befolkningen.
Jeg forstod således ligesom Atassut sagde, at der er begrænsede midler til rådighed her i landet men alligevel takker jeg for den forståelse, selvom vi ikke kan se store midler, men det er et fremtidig perspektiv som så kan fremkomme senere.
Men tanken om styrkelse den er jeg glad for. Vores årsager begrænsede derfor vil vi meget gerne etablere et samarbejde med udlandet. Der er nu åbnet mulighed for at ansøge Danmarks Forskningsråd om midler til forskning her i Grønland, og det næste skridt vil blive at der vi blive ansøgt 30 mio. kr. til fordeling over 5 år fra Nordisk Samarbejde, det er en planlægning igang og realiseringen af disse planer er vi godt med i.
Et samarbejde, det er altså denne mulighed for finansiering vi finder væsentligt i Landsstyret, ligesom at selv i EU at vi også tage EU med i betragtning i forbindelse med finansieringen af disse aktiviteter.
Og til sidst skal jeg lige nævne, at Jytte Hilden, Forskningsminister i Danmark har vi et godt samarbejde med, og i denne forbindelse, hvad angår grønlændere der gerne vil forske har vi taget med i betragtning, hvordan vi kan finde frem til en ordning.
Og m.h.t. vores politiske indflydelse kan gøre sig gældende. I forbindelse med Forskningsministerens besøg i forrige måned vil der blive søgt etableret et samarbejde.
Uanset hvad vi gør så er der interesse omkring vores land hvad angår forskning og det kan vi ikke gøre om. Det er derfor jeg mener at det er væsentligt for Landsstyret, at vi ikke skal kun være tilskuer, men være med i disse initiativer.
Det forstod jeg at flertallet går ind for og støtter. Tak.
Mødeleder:
Således er punkt 30 Forskningspolitiske redegørelse og handlingsplan for 1998-2000 færdigbehandlet.
Punktet slut.