|
Dagsordenspunkt 38-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 14. Oktober 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Og nu går vi videre til punkt 38, og det er Forslag til landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, og det er en 1. behandling, og her er der en forslagsstiller, nemlig Landstingsmedlem Hans Enoksen som først vil fremlægge sit forslag.
Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut:
Tak. Jeg har fremsat forslag om regulering af rejefiskernes og andre fiskeres ratebetalinger for deres fartøjer, og jeg har følgende begrundelse til mit forslag:
Som det vides mindskes antallet af fiskefartøjer i disse år p.g.a. alt for begrænsede fangstmængder. Dette forhold er godkendt af politikerne og fiskerne. Men i disse år er rejefiskernes kvoter sat yderligere ned, så meget at nogle af fiskerne har svært ved at klare dagen og vejen, og nogle endda driver deres fiskeri med underskud.
Jeg vil foreslå, at ratebetalingerne reguleres, f.eks. vil at forlænge tilbagebetalingsfristen for ydet lån eller ved at øge tilskuddene.
Derfor foreslår jeg, at Landstinget tager stilling om spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetalingsfristen for nævnte fiskere kan forlænges, idet størstedelen af samfundets indtægter kommer fra Fiskerierhvervet, hvorfor vi ikke vil kunne bevare vores økonomiske formåen ret længe, såfremt fiskeriet skal gå galt i længere tid.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er der tale om få, men for Landsstyret vigtige ændringer i forhold til den gældende landstingsforordning.
Forslagets hovedpunkt er, at der gives Erhvervsstøtteudvalget mulighed for at yde erhvervsstøtte til anskaffelse af brugte fiskefartøjer, som indkøbes uden for Grønland.
Hidtil har Erhvervsstøtteudvalget kun kunnet yde erhvervsstøtte til køb af brugte fartøjer, som i forvejen var finansieret af udvalget. Denne begrænsning har Landsstyret været tilfreds med, og man har derfor ikke haft noget ønske om, at ændre på reglerne på dette område i landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Nu foreligger der imidlertid en ny situation.
Fiskeriet efter krabber har udviklet sig kraftigt. Der er forhåbninger om, at dette fiskeri kan udvikles yderligere. De hidtidige erfaringer fra Nuuk-området har ikke været så positive, mens fiskeriet ved Sisimiut og Aasiaat give gode forhåbninger for fremtiden. Der kan fremdeles vise sig muligheder for nye fiskeriområder. På trods af svingende eksportvilkår er der således baggrund for optimisme.
Landsstyret er meget opmærksom på, at fiskeriet efter krabber udøves således, at der sker en forsvarlig udnyttelse af bestanden. På den anden side ønsker man en optimal udnyttelse af denne ressource.
Det er på denne baggrund, at Landsstyret ønsker en begrænset udvidelse af Erhvervsstøtteudvalgets muligheder for at yde erhvervsstøtte vedrørende nyere brugte fartøjer fra udlandet. Man vurderer således ikke, at der er behov for at ændre reglerne om erhvervsstøtte til brugte fartøjer, som indkøbes i Grønland, idet man prioriterer en fornyelse af den kystnære fiskerflåde ved indkøb af nyere udenlandske fiskefartøjer.
Da Landsstyret kan notere sig et ønske fra erhvervet om, at der også skal være udvidede muligheder for erhvervsstøtte til køb af brugte rejefartøjer, omfatter den foreslåede ændring af forordningen også fartøjer til fiskeri efter rejer.
For nogle år tilbage kunne der ydes erhvervsstøtte til køb af udenlandsk fartøjer. På denne baggrund erhvervede flere fiskere nogle gode fartøjer til en rimelig pris. Men mange fiskere, som købte brugte udenlandske fartøjer, havde dårligere oplevelser med dette.
Fartøjerne viste sig, at være i dårligt egnede til grønlandske farvande, og mange viste sig at være i meget dårlig stand. Sådanne fartøjsejere har været vanskeligt ved at drive et rentabelt fiskeri, og de har således haft store økonomiske vanskeligheder med at tilbagebetale gælden vedrørende fartøjerne.
Sådan forhold må vi være opmærksomme på ikke at gentage. Det er på denne baggrund, at Landsstyret foreslår, at der kun skal ydes erhvervsstøtte til indkøb af nyere brugte fartøjer.
Man har vurderet en aldersgrænse for rejefartøjer på 5 år, og for krabbefartøjer 10 år, som været passende. Der er medtaget en mulighed for at fravige de nævnte aldersgrænser, men denne mulighed kan kun forventes benyttet i undtagelsestilfælde, hvor det vil være åbenbart uhensigtsmæssigt at fastholde aldersgrænserne.
Der er her taget hensyn til, at de to fiskeriformer stiller forskellige krav til et fiskefartøj. Der er vurderes ligeledes at være betydeligt mindre slid på et krabbefartøj end på et rejefartøj. Ud fra samme betragtninger er det Landsstyrets forslag, at der til fiskeri efter rejer udelukkende skal kunne ydes erhvervsstøtte vedrørende fartøjer af stål, men at der vedrørende krabbefartøjer skal kunne ydes støtte vedrørende fartøjer af både træ og stål.
Det fremlagte forslag til ' 7a indeholder bestemmelser om fartøjer der primært anvendes til fiskeri efter henholdsvis rejer og krabber. I bemærkningerne til bestemmelsen er det nærmere beskrevet, hvornår et fartøj kan anses for primært at skulle anvendes til henholdsvis rejefiskeri og krabbefiskeri.
Landsstyret foreslår endvidere en ændring af ' 8 i forordningen. Bestemmelsen omhandler tilskud til anskaffelse af erhvervsjoller. De indtægtskrav, der er indeholdt i bestemmelsen har vist sig at have negative utilsigtede virkninger. Personer, som åbenbart må anses for at være jollefiskere og fangerne har ikke kunnet opfylde de hidtige krav, og har derfor været afskåret fra tilskudsordningen. Kravet om en årlig gennemsnitsindkomst på 25.000 kr fra jolleaktiviteter har været svært for mange at opfylde, og dette krav bør derfor ophæves.
Endvidere har borgere, som har påtaget sig opgaver som borgerligt ombud, været stillet ringere end andre. Dette er ikke rimeligt, og bør derfor ligeledes ændres.
Den ændring, som her foreslås af Landsstyret, vurderes at indebære en sådan tilretning af ' 8 i forordningen, at de omtalte utilsigtede konsekvenser undgås.
Udover Landsstyrets forslag til ' 7a og ændring af ' 8 indeholder ændringsforslaget enkelte justeringer af enkelte bestemmelser. Der er dog kun tale om ajourføringer af andre bestemmelser i forhold til den foreslåede ' 7a.
Afslutningsvis vil jeg henvise til de almindelige bemærkninger til forslaget og bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Forordningsforslaget har været til høring i KNAPK, APK og KANUKOKA. De modtagne høringssvar vil blive sendt til Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget tillige med mit Landsstyreområdes bemærkninger hertil.
Jeg vil ligeledes forelægge udvalget statistikmateriale som en nærmere orientering om de hidtige erfaringer med fiskeri efter krabber.
Jeg skal hermed overlade forslaget til Landstingets behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalget inden 2. behandlingen i Landstinget.
Og vi går nu videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.
I det Siumut tiltræder ændringsforslaget til landstingsforordningen om erhvervsstøtte skal jeg fremsætte følgende kommentarer.
I disse år bliver ressourcerne i det kystnære område færre og færre, og udover rejer og hellehellefiskeriet er der ikke mulighed for at anskaffe fartøjer til fiskeri efter alternative arter i forbindelse med kapacitetstilpasningen, da den gældende erhvervsstøtteforordning kun giver mulighed for støtte til anskaffelse af nye fartøjer eller brugte fartøjer fra Grønland.
Vi er i Siumut vidende om, at der er begrænsede muligheder for at omlægge de eksisterende forældede fartøjer i forbindelse med udbygningen af krabbefiskeriet, ligeledes er vi vidende om, at de eksisterende rejekuttere langs kysten er så forældet, at det kan resultere i, at kvoterne ikke bliver fuldt opfisket, hvis ikke fartøjerne bliver udskiftet snarest muligt, og dette vil igen medføre, at kapaciteten på fabrikkerne ikke bliver udnyttet fuldt ud.
Siumut ønsker, at medvirke til at fartøjerne bliver udskiftet, således at de bliver tilpasset de ændrede vilkår i fiskeriet, og derfor hilser Siumut Landsstyrets forslag om ændring af erhvervsstøtteforordningen velkommen.
Siumut skal endvidere stille krav om, at det offentlige yder den fornødne service til personer der ønsker at fremskaffe sig udenlandske brugte fartøjer både hvad angår fartøjernes alder samt fastsættelse af deres pris.
Siumut finder det vigtigt, at fartøjerne er velegnet til de grønlandske forhold samt at disses krav til standard er opfyldt. Og endvidere mener Siumut, at aldersgrænsen for brugte fartøjer som ønskes tilføjet i ' 7 i forordningsforslaget først bør vurderes af de respektive udvalg inden 2. behandlingen, og her er det Fiskeriudvalget jeg her tænker på.
Her er der taler om at aldersgrænsen for fartøjerne afhængigt af hvilket materiale disse er bygget. Siumut mener, at dette er vigtigt, idet aldersgrænserne for fartøjerne også bør være afpasset fartøjernes holdbarhed i forbindelse med afviklingen af gælden efter anskaffelsen.
Siumut mener, at det ikke er på sin plads, at personer der ernærer sig ved fiskeri og fangst bliver afskåret fra at opnå erhvervsstøtte på grund af at de har påtaget sig opgaver som borgerlig ombud, og derfor er vi glade for, at der i forordningsforslagets ' 8 indføjes en bestemmelse der giver mulighed for,. at personer der påtager sig opgaver som borgerlig ombud kan ydes støtte til anskaffelse af joller.
M.h.t. forslaget fra Hans Enoksen skal vi fra Siumut, at dette forslag bliver behandlet i et relevant udvalg.
Med disse bemærkninger erklærer Siumut sin støtte til, at forordningsforslaget til erhvervsstøtte bliver behandlet i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden 2. behandlingen i Tinget, og Siumut vil deltage aktivt i det videre arbejde.
Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut.
Tak. Vi har i de senere år haft gentagne debatter om det for os alle vigtige emne, nemlig vor vigtigste erhverv fiskeriet i Grønland og ikke mindst om tilpasning af fiskerflåden til kystnært fiskeri samt styring ved lovgrundlag.
Debatten drejer sig om de vanskelige forhold, som vore fiskere lever under idag, hvorfor en høring hos KNAPK har fundet sted inden forordningen blev formuleret.
Vi har i Atassut drøftet det nye forordningsforslag fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug med interesse og har følgende bemærkninger.
Vi skal med henvisning til vore udtalelser sidste år fra Atassut blot gentage med at sige, at vi finder det overordentlig vigtigt, at der etableres erhvervsmuligheder på land og til søs som samtidigt har til formål at etablere nye og varige erhvervsmuligheder. Således vil man ved etablering af nye erhverv afhjælpe de eventuelle sociale udgifter.
Vi har tidligere fra Atassut påpeget, hvor vanskeligt det har været for låntagerne fra erhvervsstøtten at afdrage på deres lån og at det til stadighed er problematisk, og det er vi ikke i tvivl om. Og derfor vil vi anmode Landsstyret om at vurdere, hvorvidt man kan undersøge muligheden for at fratrække et bestemt procentdel fra indhandlingen, som en mulighed.
Ligesom Hans Enoksens forslag også grundigt bliver drøftet i udvalget.
Og er det mon ikke på tide, at man sætter en undersøgelse igang for eventuelt at samordne udlånsmuligheder for etablering af et erhverv på land som til søs.
Vi er enig med Landsstyremedlemmet for Fiskeri, at krabbefiskeriet er i stærk udvikling og at vi har store forhåbninger til dets videreudvikling. Derfor er vi glade for at der gives mulighed for anskaffelse af brugte fartøjer internt i Grønland også fra udlandet samt at man vil tillade jollefiskernes deltagelse i fiskeriet.
Derfor støtter vi ændringsforslaget fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug med hensyn til støtte til fiskeri, fangst og landbrug med henvisning til de ovenfor anførte bemærkninger.
Med disse få ord går vi i Atassut indfor at forslaget, inden 2. behandlingen, drøftes i Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Eftersom de ændringer der her er lagt op til i den gældende erhvervsstøtteordning på mange måder svarer nøje til Inuit Ataqatigiit=s tidligere fremførte udtalelser skal jeg indledningsvis sige at vi finder det både glædeligt og naturligt, at Landsstyret fremsætter disse.
Specielt i en tid hvor krabbefiskeriet er i stærk udvikling og stadig i sin opstartsperiode, er det vigtigt at tilvejebringe muligheder for yderligere støttemuligheder til en finansiering af velegnede og gerne rentable krabbefartøjer. Inuit Ataqatigiit hilser derfor dette forslag med tilfredshed, idet man derved gør det muligt at anskaffe sig både rejefartøjer som krabbefartøjer og at man derudover foretager yderligere lempelser for især jollefiskerne for så vidt angår indtægtskravene.
Når disse ting er sagt, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit ikke afholde os fra, at fremkomme med følgende bemærkninger omkring den nu opstartede krabbefiskeri især på vestkysten, idet der heri er nogle forhold vi ligeledes skal have rettet vores særlige opmærksomhed om.
Landsstyremedlemmet siger i sin fremlæggelse at krabbefiskeriet ved Sisimiut og Aasiaat giver gode forhåbninger for fremtiden, samtidig med at det siges at de hidtige erfaringer fra Nuuk-området ikke har været så positive. Det sidste er rigtigt eftersom det jo er en kendt sag, at krabbeanlægget i Nuuk nu står stille og står ubenyttet hen fordi der øjensynlig er råvaremangel ved Nuuk.
For så vidt angår Sisimiut og omegn er de hidtige erfaringer med fiskeriet efter krabber i fjordene nok størst. De seneste meldinger, også fra fiskerne må imidlertid tages som udtryk for, at vi også skal gå forsigtigt til værks, eftersom man allerede kan konstatere at bestanden i fjordene er i en faretruende udvikling, såfremt fiskeriet fortsætter som hidtil og man indretter fiskeriet sådan at den allerede starter fra islægningen er væk indtil den kommer igen næste vinter.
Derved vil en udnyttelse af denne ressource på et bæredygtig grundlag allerede være i fare, hvor vi kan frygte at de mindre fartøjer som ligeledes indhandler til anlægget og hvoraf nogle i forvejen er ESU-finansierede kan komme i farezonen med hensyn til deres indtjeningsmuligheder, fordi disse som de større fartøjer ikke kan tage ud og fiske udenfor de yderste skær.
I forbindelse med behandlingen af indeværende ændringsforslag til denne forordning, er det derfor også nødvendigt at holde sig for øje, at vi også må huske, dels at foretage et fiskeri på et bæredygtigt grundlag for derved også at sikre de mindre fartøjer, der jo ikke kan gå udenskærs.
Det synes derfor også at være på sin plads her at nævne, at der jo også findes andre fiskearter som man med fordel kan foretage en bedre udnyttelse af, idet vi jo ved at efterspørgslen ligeledes er stor.
Her tænker vi på en udnyttelse af søpindsvin der findes i store mængder inde i fjordene og som endnu ikke udnyttes, men som ved et større indsats fra det offentliges side på produktudvikling og direkte støtte har en stor fremtid for sig.
Når der henses til krabbefiskeriet ved Sisimiut, er det således nødvendigt med et fiskeri på et bæredygtigt grundlag, hvilke kan ske ved en indskrænkning og muligvis totalt stop for krabbefiskeriet fra om efteråret for at blive erstatte med et fiskeri efter søpindsvin.
Med henblik på, at sikre et kontinuerligt fiskeri og dermed også et driftssikker fiskeri for de mindre kuttere, er der noget der tyder på, at vi skal igang med et kombinationsfiskeri efter krabber som søpindsvinene. Kun derved vil vi sikre krabbebestanden i fjordene og leve op til en bæredygtig udnyttelse.
En ordning med et kombinationsfiskeri af den art kræver imidlertid, at myndighederne via ESU-ordning må foretage en større indsats - både med direkte støtte og andre tiltag, således at fiskeri efter søpindsvin kan opstartes.
Naturligvis er det glædeligt, at vi med herværende forslag baner vejen for yderligere indsættelse af krabbefartøjer. Men det vi også skal huske i den forbindelse er jo at dette helst skal foregå på et bæredygtigt grundlag.
Det er en forpligtigelse vi også har samtidig med at vi heller ikke skal glemme de mindre fiskefartøjer. Med henvisning til disse erfaringer fra Sisimiut og omegn, er meningen med denne påmindelse, således at vi skal lære af sådanne erfaringer, også i de andre egne af landet hvor krabbefiskeriet nu er gået igang.
Det er derfor IA=s håb at Udvalget ligeledes er opmærksomme på disse ting i den videre behandling af sagen.
I denne ordførertale har vi ligeledes bemærkninger herom den nu ubenyttede krabbeanlæg her i Nuuk. Vi skal ikke lægge skjul på, at vi fra Inuit Ataqatigiit finder dette meget beklageligt, men at vi samtidigt kan undre os over, hvorfor dette anlæg ikke for længst er flyttet til Paamiut, hvor der jo i forvejen er en tilstrækkelig stor krabbebestand.
Royal Greenland har allerede sidste år peget på denne mulighed. Det virker paradoksalt at vi samtidigt med dette ændringsforslag baner vejen for anskaffelse af krabbefartøjer, og at vi samtidigt ser et anlæg der står ubenyttet hen, til skade for Royal Greenlands driftsøkonomi, og ikke mindst til skade for fiskernes egne indtægtsmuligheder. Vi skal derfor herved fremkomme med en henstilling om, at Landsstyret tager en henvendelse herom i forhold til Royal Greenland.
Med disse bemærkninger glæder Inuit Ataqatigiit sig til Udvalgsbehandlingen, idet vi samtidig regner med at vi også behandler de indkomne høringssvar fra de forskellige interesseorganisationer forinden 2. behandlingen, ligesom Hans Enoksens forslag medtages i den videre behandling både i udvalg og 2. behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Jeg skal indledningsvis meddele, at Akulliit Partiiat støtter forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Jeg synes, at forslaget er et skridt videre fra de hidtidige bestemmelser, der kun gav mulighed for at købe fartøjer, som i forvejen var finansieret af udvalget. Nu er der givet mulighed for køb af andre brugte fartøjer fra udlandet og der er også givet udvidede muligheder for erhvervsstøtte til køb af nyere rejefartøjer, velafmærket at det er nyere rejefartøjer, idet der er dårlige erfaringer med handel med brugte fartøjer.
Jeg kan se, at der i forslaget stilles forskellige krav med hensyn til 2 fiskeriformer, hvilket fra min side er støtteværdigt nemlig, at der kun må ydes erhvervsstøtte vedrørende fartøjer af stål, men at der vedrørende krabbefartøjer skal kunne ydes støtte vedrørende fartøjer af både træ og stål.
Jeg går ind for andre forslag i ændringsforslaget, specielt ophævelse af reglen om gennemsnitsindkomst for jollefiskere samt spørgsmål om borgerligt ombud.
Med disse korte bemærkninger indstiller jeg at sagen går videre.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.
Vedrørende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, det støtter jeg fra Kandidatforbundet side, idet jo også stemmer overens med Kandidatforbundets politik. Og med grundlag i fiskernes behov især i de seneste år er der behov for en ændring i støtteordningen, og sådan en ændring må vi også kunne skele til Royal Greenlands kapacitetstilpasning som vi også drøftede her i salen, hvor der også blev udtrykt et ønske om at fiskerflåden også skal tilpasses.
Og det stemmer det jo overens med. Og her må vi også tænke på de eksisterende fartøjer som kan tilpasses andre fiskeriformer, hvorfor der også må skabe mulighed for at tilpasse disse fartøjer der eventuelt er blevet kondemneret.
Vi skal jo ikke kun se på krabberne, men vi må også tænke på andre muligheder, hvorfor de eksisterende fartøjer, hvor nogle af dem blot står i forfald, så må man skabe muligheden for at disse bliver tilpasset.
Og jeg er glad for at Landsstyremedlemmet er vågen overfor de problemer der har været med indkøb af brugte fartøjer, og de problemer der har været forbundet med det.
Og jeg forstår at selvom Landsstyret stiler imod nyere fartøjer, så vil jeg gerne have at man ved køb eller overtagelse af brugte fartøjer, der vil jeg fra Kandidatforbundet anbefale at man skal være vågen for, at de omtalte fartøjer selvfølgelig også er bygget med henblik på at kunne anvendes i de grønlandske farvande.
Endvidere er krave om ældste byggeår for fartøjer der kan købes eller overtages rimeligt, og bør respekteres og følges, og derfor er det på sin plads med en opstramning af forskellige krav med hensyn til køb af brugte fartøjer udefra, og denne opstramning må regnes for at være til gavn for køberne.
Med hensyn til forordningens ' 8 er det positivt, at Landsstyret endeligt er ved at få øjnene op for jollefiskernes kår og vanskeligheder. Som bekendt har jeg fra Kandidatforbundet allerede ved tidligere lejligheder brugt denne talerstol til at udtale bud, om det ønskelige i, at Landstinget har bedre forståelse for jollefiskernes svære vilkår, og heldigvis har enkelte af Tingets medlemmer en god forståelse af problemer, og derfor vil jeg støtte det i paragraffen nævnte ting, der vil betyde en vis lettelse af problemerne.
Det er også mit håb, at man fortsat arbejde for forbedringer for jollefiskerne af andre muligheder, ligesom Landsstyreformanden ved en anden lejlighed ved nærværende samling lovede dette.
Og med hensyn til Landstingsmedlem Hans Enoksen=s forslag, det hilser jeg velkommen og støtter at forslaget selvfølgelig også bliver behandlet i udvalget.
Og med disse bemærkninger er jeg enig i henstillingen om, at forslaget inden 2. behandlingen går til drøftelse i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug :
Først skal jeg udtrykke min glæde over de faldne bemærkninger idet samtlige partier og Kandidatforbundet fuldt ud går ind for det stillede forslag, hvorfor man ikke bør komme med yderligere bemærkninger, men derfor er det alligevel nødvendigt lige at kommentere enkelte ting.
Hvad angår KIS=s funktion med rådgivning, der skal de selvfølgelig rådgive med hensyn til e både der skal indkøbes, og selvfølgelig også med anskaffelsesprisen.
Med hensyn til Hans Enoksen, hvor Siumut indstiller, at det skal behandles i udvalget, det er helt på sin plads, hvorfor ændringsforslaget også bliver behandlet i udvalget, og det er også helt på sin plads, at man gør dette.
Med hensyn til de strøtanker Atassut giver, idet Atassut=s Siverth K. Heilmann kommer med en strøtanke der siger, at man eventuelt fratrækker en vis procentdel af indhandlingspriserne, det er allerede en mulighed, idet låntagere fra ESU som stadigvæk driver deres fartøjer, der kan man ved at indgår en aftale gøre brug af denne mulighed, nemlig det, at man fratrække en vis procentdel af deres indhandlingspriser.
Og selvom der ikke er nogle lovbestemmelser om det, så er det frivilligt at indgå en aftale med fartøjsejere og ESU, og jeg vil henstille til at man fortsætter med at gøre brug af denne frivillige ordning.
Atassut var også inde på, at man giver mulighed for en samlet støtteordning for både sø- og landbaserede erhverv. Selvfølgelig kan man vurdere denne mulighed og udvalget kan også vurdere det. Men set under et, og ser man på de midler der er sat til side i Finanslovsforslaget, så er behovet større i forhold til det der er afsat, og såfremt man så også skal indføre en støtteordning for landbaserede erhverv, så må vi sætte yderligere midler til det i Finansloven.
Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit mener også, at det er på sin plads, at man kommer med et sådan ændringsforslag, det er vi også fra Landsstyrets side glade for, og jeg mener også, at Landsstyret er helt enige i de meldinger som Inuit Ataqatigiit kommer med, nemlig det at vi skal tage vare på vores levende ressourcer også indenfor krabbefiskeriet.
Vi følger nøje med i krabbefiskeriet også på de enkelte lokaliteter, idet der også kræves ved krabbefiskeriet, at man registrerer fangsten og disse tal og fakta bliver samlet og registreret således at man kan følge med i, hvordan fiskeriudviklingen går i de enkelte distrikter.
Vi er fuldstændig enig med Inuit Ataqatigiit i, hvordan man skal styre og forvalte vores levende ressourcer, og det samme gælder også i fjordene, hvor de mindre fartøjer også fisker, der må vi nøje følge med ressourcerne, såfremt man igennem mange år fisker inden i fjordene, så må vi nemlig også huske på, at når der er nogle der anskaffer sig et fartøj med mange års tilbagebetalingsfrist, så må vi også tage vare på, at de om mange år stadigvæk har råd til, at betale af på deres fartøjer.
Jeg har fornylig haft en drøftelse med Royal Greenland, men jeg har endnu ikke nogen meldinger om det, nemlig at krabbeanlægget I Nuuk, og det er det vi har haft forhandlinger om, og vores intentioner er jo at den bliver udnyttet til nytte for fiskerne, og canadiske fiskere er jo med i samarbejdet med grønlandske fiskere med forsøgsfiskeri i gang ved de grønlandske kyster.
Og forløbet af disse forsøgsfiskerier vil vise, hvordan man kan udnytte krabbeanlægget i Nuuk, og jeg håber også at den i fremtiden også vil komme til at gøre nytte.
Med hensyn til Akulliit Partiiat der støtter de også Landsstyrets ændringsforslag både med hensyn til reje-, krabbe- og jollefiskerne.
Og Kandidatforbundet er også enig i ændringsforslaget, hvorfor vi også skal takke Kandidatforbundet i deres enighed i ændringsforslaget, og med hensyn til omlægningen af rejekutterne til andre fiskeriformer og at man så åbner muligheden for det, hvor man har afsat 10 mio. kr. fra 1997 til og med 1999, og jeg håber at en del af de afsatte midler, vil kunne bruges til omlægningen.
Og Kandidatforbundet har også ret i som Landsstyret også har været inde på, at alderen af de fartøjer der skal anskaffes fra udlandet, og med støtte fra ESU der må vi nøje vurdere den alder fartøjerne har, således at vi også kan gøre brug for de erfaringer man allerede har indhøstet rundt omkring på kysten, hvorfor det også er helt på sin plads, at man gør brug af disses erfaringer.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak for den støtte som samtlige partier og Kandidatforbundet har givet.
Peter
Ostermann, Atassut.
Jeg vil fremkomme med et par uddybende bemærkninger vedrørende Landsstyremedlemmets svar.
Hvad er essensen i Hans Enoksens forslag ?
Når der ikke er nogen fisk, så har fiskeren svært ved at klare sine afdrag til erhvervsstøtten, altså hvis man indhandler så er der et forslag om, at der skal indbetales en fast procent af indhandlingsprisen til erhvervsstøtten. Det er altså essensen i forslaget.
Vi blev forundrede da, selvfølgelig har en fisker ingen mulighed for at anskaffe sig et fartøj, hvis vedkommende ikke har indtjent eller ikke har til at betale huslejen med, vi er helt enige med Hans Enoksen, vi må altså hele tiden gentage, fordi det er blevet nødvendigt at skulle tilpasse forholdene til de nuværende forhold.
Vi ved hvad angår fiskeri og landbrug så er vilkårene forskellige så hvis disse forskellige ordninger kan indføres, så vil der blive behov for flere midler.
F.eks. bruger vi allerede 15-17 mio. kr. til turistudviklingen som ellers kan bruges til andre erhverv. Men hensigt til alle disse forhold også hvad angår landbaserede erhverv, så er der behov arbejdspladser idag, og andre indtjeningsmuligheder uden hele tiden skulle omrokere de midler vi har til rådighed.
Det er det vi hele tiden gentager, altså at de muligheder man har igennem erhvervsstøtten også skal kunne bruges i andre sammenhænge, m.h.t. erhvervsetableringer, altså at alternative råvarer der skal kunne indhandles hvis nogle etablerer mindre landbaserede virksomheder. Ikke kun i sammenhæng med fiskere, men at vi også skal være åben for alternative erhvervsmuligheder.
Derfor må vi have også gode muligheder som kan være til gavn i fremtiden.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Vedrørende Peter Ostermann bemærkninger, og m.h.t. Hans Enoksens forslag, så har jeg sagt, at jeg ønsker at udvalget tager det til dybere vurdering, men eftersom Hans Enoksen fremsatte et forslag, at han vil have overdragelse perioden forlænget, som Hans Enoksen så er der gode muligheder, og hvis vores forslag bliver vedtaget vil vilkårene blive forbedret.
Engang imellem så glemmer vi, det er lovgivning vi snakker om, hvilke indhold de har.
M.h.t. Hans Enoksen=s forslag og det jeg sagde i den forbindelse, at der allerede er muligheder herfor, jeg har udenom mit virke som Landsstyremedlem mødt mennesker som ønsker revurdering af erhvervsstøtteordningen, og det er mit håb, at man kan nærlæse indholdet af forordningen, og bruge det til alles tilfredshed, og det er det jeg indstiller til. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Her under debatten vedrørende ændringsforslag til ordningen, så er man også taknemmelig for, at man vil lette vilkårene for jollefiskerne. Og jeg vil ikke undlade i den forbindelse, at spørge Landsstyremedlemmet, hvis han på nuværende tidspunkt kan svare idet vi er bekendt med, at vi hører det på gang på gang under samlingen, at en kommune der har økonomiske problemer nemlig Kangaatsiaq så opholdt Landsstyremedlemmet sig i Kangaatsiaq i vinter, og snakkede med de jollefiskere der var på stedet for at de kunne komme over deres problemer.
Og jeg vil gerne vide, hvilke tiltag i forbindelse med fiskerne og ikke mindst m.h.t. jollefiskerne har medført en sådan en rejse, idet bl.a. lodder, amasetter og andre arter som man kan lave et forsøgsfiskeri med er taget med i betragtning under denne rejse.
Hvilke lettelse har denne rejse medført for Kangaatsiaq fiskerne ?
Hans Enoksen, Siumut.
Uden yderligere bemærkninger jeg vil bare takke for den imødekommenhed mit forslag har mødt her i salen, og håber at man vil behandle mit forslag, og at partierne har forståelse for mit forslag og støtter mit forslag.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
For det første skal jeg bemærk, at den forordning der skal træde i kraft den 1.1. 1998 den vil være god. Vi plejer at sige som politikere, at vi tager beslutninger der medfører fornyede udgifter. Her er intentionen at vores indtægter skal stige.
Hvad angår forordningsforslaget m.h.t. kystnært fiskeri som vi skal tage med betragtning, Landsstyremedlemmet har sagt, at man i Sisimiut og Aasiaat er der godt krabbefiskeri, og vi er bekendt med, at man i Maniitsoq, Paamiut og andre forskellige byer er der planer i samarbejde med Royal Greenland.
Vi kan også ikke gå udenom, hvis forordningen skal træde i kraft den 1.1. 1998, så vil disse midler blive brugt til Sisimiut og Aasiaat alene og disse midler vil blive brugt op i løbet af en meget kort periode. Det er disse forhold vi skal være opmærksomme på, og så m.h.t. Maniitsoq og Paamiut, man kan jo ikke gå udenom, at disse to byer skal være med i sådan et fiskeri.
Det er derfor vi skal udvikle et sådan fiskeri decentralt, og Landsstyremedlemmet har bl.a. sagt, at der er undersøgelser i gang i samarbejde med canadierne, disse resultater forventer nogle kommuner i øjeblikket, altså man må prøve på, at disse midler ikke kun bruges til nogle få steder.
Og det er mit store håb, at de forskellige partier er klar over disse eventuelle konsekvenser også fordi en sådan en indtjeningsmuligheder vil give gode eftervirkninger.
Peter
Ostermann, Atassut.
I forbindelse med problemer omkring betalingsdygtighed, så kender jeg udmærket de muligheder der ligger i de regler der ligger der.
Men med hensyn til udskydelse forlængelse af tidsfristen, det løser ikke problemerne men skubber problemerne foran. Det at det at man betaler en vis procentdel af indhandlingsprisen der er en af de ting der er med til at løse problemet.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv,
herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Tak. Kandidatforbundets Anthon Frederiksen spurgte konkret, hvilke resultater der er kommet ud af vores besøg i Kangaatsiaq, der til kan jeg oplyse, at bl.a. dette ændringsforslag er et af resultaterne af besøget i Kangaatsiaq for at forbedre fiskernes muligheder.
Problemet med at have enstrenget erhverv har givet problemer. Deres muligheder for at købe joller med lån fra ESU så er det sådan, således har de svært ved at indfri de krav der stilles via Erhvervsstøtteudvalget. Men de har været så godt til at spare, at familier endog har sparet en del af de 25.000 kr som skal bruges til egenbetaling.
Og min rejse til Kangaatsiaq har givet positive ting, således at man i samarbejde med Royal Greenland, at man har igangsat indhandlingen af stenbidderrogn, og det vil også give positive løft næste år.
Men undersøgelsen af andre muligheder pågår stadigvæk både for Kangaatsiaq og andre kommuner, det er ikke kun Kangaatsiaq=s fiskere og fangere der har problemer, men der er andre kommuner der har lignende problemer.
Til Lars Sørensen fra Inuit Ataqatigiit bemærkning at de 10 mio. kr. er nær nok, der må jeg minder at man i Finansloven for 1998, så har man udover de 10 mio. kr, de 10.mio. kr. vedrører eventuel omlægning fra rejefiskeri til krabbefiskeri, og dette arbejde pågår jo stadigvæk.
Men i 1996 der har man i forbindelse med Finanslovsforslaget behandling afsat 46 mio. kr. til anskaffelse af nye fartøjer, så der er muligheder for ar andre byer også kan få gavn af de afsatte midler til formålet.
Og jeg skal til Peter Ostermann bemærke, at der i ESU-reglerne er mulighed for afskrivning og der ligger jo i forvejen muligheder.
Mødeleder:
Og således er behandlingen af punkt 38 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 31. oktober 1996, om støtte til fiskeri, fangst og landbrug færdig, og den skal så behandles i Fiskeriudvalget inden den går til 2. behandlingen.