Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 47-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 14. Oktober 1997

 

Dagsordenens punkt  47.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger)

 

1. Behandling.

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til  landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.

 

Jeg skal gøre denne forelæggelse ganske kort, da baggrunden og hensigten med lovforslaget vedrørende den formelle kompetence til at konfiskere varer der er indført til Grønland i strid med loven er den samme som for forslaget om ændring af landstingslov om ind- og udførsel af  varer.

 

Der er derfor ingen grund til, at gentage hvad jeg lige har sagt, og jeg skal derfor blot henholde mig til min forelæggelse af foregående dagsordenspunkt, nemlig punkt 46.

 

Herudover er der til dette forslag om ændringslov af forslag til ophævelse af en bestemmelse vedrørende fritagelse for afgifter på grammofonplader, videobånd, videospil m.v. i forbindelser med flytning til Grønland. Bestemmelsen foreslås ophævet, da den er uden indholdsmæssig betydning, idet der ikke længere er afgifter på disse varer.


Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatteudvalget, dets overgang til 2. behandling.

 

Vi går over til ordførerne fra partierne og Kandidatforbundet.

 

 

Laanguaq Lynge, ordfører for Siumut.

 

Siumut tiltræder samtlige ændringsforslag i loven, da det har tilknytning til spørgsmålet i forrige dagsordenspunkt til hvem der har myndighed til at foretage konfiskation i forbindelse med overtrædelser.

 

Endvidere tiltræder vi forslaget om ophævelse af bestemmelsen i ' 3 stk 1. punkt 5.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget behandlet i Skatteudvalget forinden 2. behandling i Tinget.

 

 

Knud Sørensen ordfører for Atassut.

 

Idet det forelagte ændringsforslag har relation til det foregående forslag skal vi blot fra Atassut udtrykke vores enighed. Vi deltager i arbejdet indtil sagen er løst.

 

 

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 


Da denne sag ligner forrige punkt, vil vi henvise til vores kommentarer fra punkt 46.  Vi betragter det som hensigtsmæssigt fra Inuit Ataqatigiit, at bestemmelsen vedrørende fritagelse for afgifter vedrørende grammofonplader og deslige i forbindelse med flytning til grønland ophæves. Disse skulle jo være fritaget siden sidste år.

 

Med disse ord vil vi henvise til, at punktet behandles først af Skatteudvalget før overgangen til 2. behandlingen i Landstinget.

 

 

Bjarne Kreutzmann ordfører for Akulliit Partiiat.

 

Akulliit Partiiat vil vi også henvise til det forrige punkt og vi betragter det som en konsekvensændring, hvorfor vi går ind for ændringsforslaget.

 

 

Anthon Frederiksen ordfører for Kandidatforbundet.

 

På vegne af Kandidatforbundet er jeg med henvisende til mine bemærkninger under forrige dagsordenspunkt og uden yderligere bemærkninger er jeg enig i forslaget.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger

 

Jeg vil først på Landsstyres vegne rette en takt til den positive opbakning af forslaget fra samtlige partiers side, og ligeledes en tak til Kandidatforbundet.

 

Med hensyn til respekten for Landstinget synes jeg vi må sige, at der er ved at være ligheder med talen fra Landstingets talerstol og fra Underhuset i England, men heldigvis bliver den jo ikke transmitteret via radioen.


Jeg går ud fra, at da der er stor enighed vil kunne komme tilbage til 2. behandlingen efter behandlingen i Skatteudvalget.

 

 

Mødeleder:

 

Således er behandlingen af punkt 47 forslag til  landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter, 1. behandlingen færdigt, og vil s blive behandlet i Skatteudvalget forinden 2. behandlingen.