Dagsordenspunkt 48-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 21. Oktober 1997
Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.
Otto Steenholdt, formand for Landstingets Lovudvalg.
Jeg skal først bemærke til betænkningen oversættelse sige, at den grønlandske oversættelse afviger lidt, dog uden at det forstyrrer meningen.
Landstingets Lovudvalg har gennemgået den af Landstingets Ombudsmand i henhold til Landstingslov nr. 7 af 13. Juni 1994 om Landstingets Ombudsmand ' 10, stk. 2 , afgivne beretning om Landstingets Ombudsmands virksomhed for 1996.
Et enigt udvalg skal udtrykke tilfredshed med Landstingets Ombudsmands beretning for embedets andet år.
Udvalget har med interesse noteret sig Landstingets Ombudsmands generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål og skal opfordre Landsstyret til at være opmærksom på de af Landstingets Ombudsmand afgivne bemærkninger herom. Det er udvalgets opfattelse at Landstingets Ombudsmands beretnings afsnit 3 kan tjene til inspiration for sagsbehandlerne generelt i Hjemmestyret og udvalget skal opfordre til, at især dette afsnit gøres bekendt blandt Hjemmestyrets ansatte.
Landstingets Lovudvalg skal opfordre Landsstyret til at indskærpe reglerne om oversendelse af en sag til rette forvaltningsmyndighed, såfremt man ved en fejl skulle have modtaget en sag, man ikke skal behandle.
Vedrørende underretningspligt, når behandlingen af en sag trækker ud skal Lovudvalget opfordre til, at Landsstyret indskærper, at reglerne i Grønlands Hjemmestyres Lovkontors vejledning herom overholdes, idet dette efter Ombudsmandens kommentarer ikke synes at være tilfældet.
Ombudsmanden har anmodet om, at man ikke henviser eller Aoversender@ klager, som har karakter af en klage til den ansvarlige chef i myndigheden over underordnede embedsmænds sagsbehandling eller afgørelser eller klager, som i deres form er udtryk for at unytte en administrativ rekurs til Landstingets Ombudsmand. Landstingets Ombudsmand indgår ikke i det administrative hierarki som en rekursmyndighed og Landstingets Ombudsmand har udtalt, at administrative myndigheder ikke kan henvise klager til Ombudsmanden og at det følger forudsætningsvis af ombudsmandsloven, at klageren skal have anmodet Ombudsmanden om at behandle klagen før sagen tages op af Ombudsmanden. På denne baggrund skal Lovudvalget opfordre Landsstyret om at pålægge centraladministrationen at følge Ombudsmandens henstilling herom.
Landstingets Ombudsmands indskærpelse af reglerne om notatpligt efter offentlighedslovens ' 6, stk. 1 støttes fuldt ud af Lovudvalget. Notatpligten er efter udvalgets opfattelse et grundlæggende princip for god forvaltningsskik og reglerne herfor bør derfor følges af administrationen.
Landstingets Ombudsmand har i sin beretning et længere afsnit om myndighedernes meddelelse af oplysninger til Ombudsmanden. Dette afsnit har Lovudvalget med interesse gennemlæst og skal opfordre Landsstyret til at indskærpe over for alle administrative enheder, at Ombudsmandens anmodninger om udlevering af materiale efterkommes.
Specielt skal et enigt Lovudvalg erklære sig enig med Landstingets Ombudsmand, når denne præciserer, at forvaltningerne efter Ombudsmandens opfattelse ikke har kompetencen til at vurdere, hvilke sagsakter, der er relevante for Landstingets Ombudsmand. En begrænsning af det materiale, Ombudsmanden får at se, vil efter udvalgets opfattelse forhindre Landstingets Ombudsmands kontrol med forvaltningen.
På denne baggrund skal et enigt Lovudvalg opfordre Landsstyret til at indskærpe, at Landstingets Ombudsmand, når denne ønsker oplysninger, tilsendes de originale sagsmapper eller sagsmapper med alt indhold fra myndigheden, således at det bliver Landstingets Ombudsmand, der afgør, hvad der er relevant for Ombudsmandens sagsbehandling.
Det er Lovudvalgets opfattelse, at Landstingets Ombudsmand udfører et godt og grundigt stykke arbejde og det er Lovudvalgets opfattelse af Ombudsmandsinstitutionen med de nu to foreliggende beretninger er kommet godt fra start.
Lovudvalget har bemærket sig Landstingets Ombudsmands bemærkninger vedrørende antallet af ansatte og sagsmængden og forventer at vende tilbage med en vurdering af dette spørgsmål i forbindelse med behandlingen af den næste beretning på Landstingets efterårssamling 1998.
Vedrørende Landstingets Ombudsmands problemer med ansættelseskompetence med videre forventer Lovudvalget dette løst i den nærmeste fremtid i forbindelse med en løsning omfattende såvel personalet hos Landstingets Bureau som hos Landstingets Ombudsmand.
Det er således Lovudvalgets opfattelse, at Landstingets Ombudsmandsinstitution nu efter en opstartsfase er ved at finde sine egne ben og udvalget har med glæde konstateret at grundig sagsbehandling synes at være blevet kendemærket for institutionen.
Med disse bemærkninger indstiller et enigt Lovudvalg, at Landstinget godkender Landstingets Ombudsmands beretning for 1996, og at man med formandens tilladelse bliver til genstand for afstemning i Landstinget.
Følgende medlemmer har udvalget Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, Laannguaq Lynge og Niels MátâK= Siumut og Anders Nilsson og Otto Steenholdt fra Atassut.
Niels MátâK, ordfører for Siumut.
Siumut har med interesse gennemset Landstingets Ombudsmands beretning for det andet år i embedsperioden og skal knytte følgende bemærkninger til beretningen:
Fra Siumut skal vi indledningsvis udtale, at vi fuldt ud går ind for Landstingets Ombudsmands årsberetning for 1996.
Fra Siumut er vi enige med Lovudvalget i, at det fremgår af Ombudsmandens generelle
bemærkninger, at embedet kan benyttes til indhentning af forskellige oplysninger. Dette afsnit bør i første række gøres bekendt hos de ansatte under Hjemmestyret.
Ligeledes er Siumut enig i Lovudvalgets opfordring til Landsstyret til at præcisere reglerne om delegering af opgaverne til rette ansvarlig myndighed, så man undgår, at en sag ender hos en myndighed, som ikke har sagsområdet under sig.
Fra Siumut er vi enige i Lovudvalgets opfordring til Landsstyret til at præcisere, at Lovkontorets procedure skal følges i tilfælde af, at en sag trækker i langdrag. Lovudvalget forstår på Ombudsmandens beretning, at dette ikke sker i dag.
Fra Siumut støtter vi Lovudvalget, når udvalget går ind for Ombudsmandens ønske i sin beretning om, at en klage over en underordnet medarbejders embedsførelse overfor en overordnet ansvarlig person, eller klager over administrative afgørelser ikke skal henvises til videre behandling gennem Ombudsmandsinstitutionen.
Fra Siumut har vi lagt mærke til, at Landstingets Ombudsmand, i forbindelse med informationsindsamling fra kommuner og det offentlige, har ønsket en snarere besvarelser af Ombudsmandens henvendelser, for på den måde at kunne yde en bedre service overfor borgerne. Derfor vil vi fra Siumut venligst opfordre kommuner, offentlige institutioner og selskaber til et bedre samarbejde med Landstingets Ombudsmand i forbindelse med videresendelse af informationer.
Siumut er enig med Lovudvalget i udvalgets opfordring til Landsstyret til at beordre centraladministrationen til at efterkomme Ombudsmandens andragender.
Vi har bidt mærke i Lovudvalgets bemærkninger til Ombudsmandens redegørelse for sagsmængden og personalesituationen, dertil skal vi fra Siumut støtte at Landstingets Ombudsmand i samarbejde med Landstingets Formandsskab om forbedringer på dette område.
Siumut skal også erklære os enige med Lovudvalget i, at Ombudsmanden hidtil har udført sit hverv godt og udførligt, hvilket fremgår af Ombudsmandens to hinanden efterfølgende beretninger. Fra Siumut ønsker vi Landstingets Ombudsmand god arbejdslyst fremover.
Fra Siumut tilslutter vi os Landstingets Lovudvalgs betænkning vedrørende Landstingets Ombudsmands beretning.
Finn Karlsen, ordfører for Atassut
Atassut har følgende kortfattede bemærkninger til Ombudsmandens beretning. Først og fremmest er det glædeligt at konstatere det veludførte arbejde Ombudsmanden har udvist og den velformuleret beretning.
Siden oprettelsen af Landstingets Ombudsmand har vi i den 2. beretning kunne konstateret, hvor meget samfundet har haft brug for embedet.
Endvidere kan vi konstatere, at oplysningskampagnen havde haft held til at få befolkningens forståelse for, at gøre brug af Ombudsmandsinstitutionen. Beretningen viser jo, at samfundets brug af embedet var stigende i forhold til den forrige beretning.
Henset at opgaverne vokser er det planen, at berejse kommuner hvorefter befolkningens forståelse bliver endnu mere udtalt, hvor vi må gå ud fra, at opgaverne vokser endnu mere for Ombudsmanden. Derfor må vi forvente, at give en vurdering af personalesituationen i forbindelse med den næste beretning fra Ombudsmanden med hensyn til de økonomiske konsekvenser.
Med disse bemærkninger skal vi give udtryk for vores glæde over den stigende brug af Ombudsmandsembedet, og giver vores fulde tilslutning til beretningen, og samtidig ønsker Ombudsmanden gode resultater i sager der har betydning for samfundet.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Tak. I forbindelse med Landstingets Ombudsmands årsberetning støtter Inuit Ataqatigiit Landstingets Lovudvalgs Betænkning fuldtud, idet Ombudsmanden bl.a. heri opfordrer til, at direktoraterne udøver en effektiv og retfærdig service overfor borgerne.
Derfor bør man være opmærksom på Ombudsmandens generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål, som det fremgår i beretningens 3. afsnit, ikke mindst fra sagsbehandlerens vinkel i den offentlige forvaltning.
I fuldstændig enighed med Udvalget vil vi fra Inuit Ataqatigiit også nævne, at netop i dette afsnit fremgår det, at disse ting bør være pligtig læsning for alle ansatte indenfor kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, ligesom når folkeskolens børn normalt får hjemmelektier for.
Især vil vi fra Inuit Ataqatigiit kraftigt indstille, at Ombudsmanden uden hindring til hver en tid uhindret skal have mulighed for at kunne indhente oplysninger fra såvel direktorater og kommunerne. I henhold til lov om Landstingets Ombudsmand, har Ombudsmanden krav på fyldestgørende oplysninger, som denne har afkrævet.
Da dette netop er en af grundene til, at der fremkommer klager om den langsommelige sagsbehandling er der en berettiget grund til også at påpege dette i forhold til direktorater og kommunerne, fordi den langsommelige sagsbehandling hos direktoraterne også skal ses i lyset af at Ombudsmanden har mødt unødige hindringer i sin indhentning af yderligere oplysninger.
Derfor håber Inuit Ataqatigiit også, at Ombudsmandens Beretning, som belyser mange interessante emner om befolkningens rettigheder, vil være offentlige tilgængelig blandt den almindelige befolkning, skoler, læreanstalter og andre, som kan have interesse herfor, men hvis dette ikke skulle være en mulighed, så er medierne en oplagt alternativ til offentliggørelse af de centrale indhold i beretningen.
Årsberetningen indeholder mange emner, som kan få alle til at tænke sig om en ekstra gang, bl.a. i forhold der bl.a. belyser, at myndighederne kan tage fejl ved at forvalte udenom de gældende lov og regler.
Gode eksempler heri er følgende:
- Landsstyrets manglende kundgørelse af en bekendtgørelse om udbud af regionale landingsbaner.
- Regelsæt vedrørende tildeling af rensdyrlicenser til fritidsjægere.
- Spørgsmål om administration af jagtrestriktioner på rensdyr og mange andre.
Med disse ord og med glæde over, at der er oprettet en Landstingets Ombudsmandsinstitution, som vi i Landstinget også har været delagtiggjort aktivt i siden stiftelsen i 1994, vil vi fra Inuit Ataqatigiit godkende og tage denne årsberetning til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Ombudsmanden og Ombudsmandsinstitutionen blev indført bl.a. for at sikre borgernes retssikkerhed således at forvaltningernes afgørelse kunne påklages. Det er et naturligt led i en demokratisk udvikling af et sådant organ bliver skabt. Det er derfor ganske interessant at finde ud af hvordan det går med demokratiet, hvilket man kan få klare indikationer om ved at læse denne beretning.
Jeg har ved gennemlæsning hæftet mig ved følgende forhold vedrørende Ombudsmandsinstitutionen:
1. Der er mange sager der bliver indbragt
2. Der bliver afsluttet meget få sager
3. Sagsbehandlingstiden er meget lang
4. Selv Ombudsmanden får ikke svar fra centraladministrationen før der rykkes.
Med bevillingsforøgelse skulle der forhåbentlig være taget hånd om de interne flaskehalse i Ombudsmandsinstitutionen således at borgerne kan få en hurtig sagsbehandling.
Det lader dog til, at det ikke er eksterne flaskehalse, der er problemer med i de fleste sager. Administrationen svarer ikke Ombudsmanden, hvilket gør det besværligt at afslutte sagerne hurtigere end det gøres nu. Det er klart uacceptabelt forhold og Landsstyret må skride ind og sørge for, at administrationen opprioriterer ombudsmandshenvendelser, selvom de måske ikke er behagelige.
Vi har ikke indført Ombudsmandsinstitutionen for administrationens skyld, men for at sikre retssikkerheden for borgerne.
Vedrørende de påtalte forhold har jeg hæftet mig ved følgende forhold:
1. Der tages sjældent telefonnotater, selvom der påpeges væsentlige forhold
2. Der tages sjældent mødereferater
3. Sagsbehandlingstiden er til tider endog meget lang.
I medfør af Sagsbehandlingsloven er der regler der præciserer disse forhold og det bør nu næsten 3 år efter ikraftsættelsen heraf være på sin plads med de administrative rutiner der skal opbygges for at efterleve lovens krav. Landsstyret bør følge op herpå.
Det sidste forhold som jeg ønsker at gøre opmærksom på er hvorvidt de offentlige myndigheder følger op på Ombudsmandens kritik og henstillinger.
Det lader heldigvis til at Ombudsmandens kritik tages til efterretning og Ombudsmandens henstillinger følges, det vil sige det lader til at vi lever i et velfungerende demokrati. Jeg vil dog ikke undlade at erindre om at et Landsstyremedlem tilsyneladende helt have misforstået eller fejllæst en ombudsmandsafgørelse. Det er uheldigt og må ikke gentage sig, her tænker jeg på det der er beskrevet i side 24 i beretningen.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.
Det er helt i overensstemmelse med sagens natur, at Landstingets Lovudvalg har gennemgået Landstingets Ombudsmands beretning, og at forskellige spørgsmål, der af Ombudsmanden er blevet påpeget eller henstillet om, dermed bliver videreført.
Ifølge Landstingslov om Landstingets Ombudsmand er det især for Ombudsmandens daglige virke meget vigtigt nøje at efterfølge og anvende Landstingslov om offentlighed i forvaltningen. Ifølge omtalte lov kan Landsstyret derfor bestemme regelsæt om sagsbehandlingen af forskellige ansøgninger om sagens behandling, almindelig oplysningspligt om sagens aspekter, beslutningsprocedure, notatpligt m.v.
Derfor er det spørgsmålet om, om Landsstyret har udarbejdet tilfredsstillende regelsæt om de problemer, Ombudsmanden dels har rejst ?
Jeg er derfor af den mening, at det er vigtigt at få orientering om, om Landsstyret virkelig har udarbejdet dækkende regelsæt for de forskellige forvaltningers virke og behandling af deres forskellige sagsområder.
Ombudsmandsembedets rejseaktivitet og samarbejde med andre lande, ikke mindst med Folketingets Ombudsmandsinstitution, herunder den gensidige information, er uomtvisteligt et stort gode i arbejde for landets Ombudsmand.
Antallet af de forskellige almene sager der er blevet behandlet i Ombudsmandsinstitutionen viser klart, at den almene borgeroplysning i forbindelse med almene sagsområder, kort sagt samfundsoplysningen, endnu er for mangelfuld.
Derfor kan man godt forstå Ombudsmandens planer om rejseaktivitet i resten af landet, og disse planer bør støttes.
Med disse bemærkninger vil jeg, idet jeg støtter Lovudvalget i deres opfordringer, tage Landstingets Ombudsmands beretning til efterretning og ønske Ombudsmanden god arbejdsindsats fremover.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden:
Landsstyret har været enige om, at tage hele beretningen til efterretning, og de henstilinger vil også blive taget til efterretning. Og så vil jeg kommentere partiernes ordførere som man har været inde på nærmere, også fordi de er rettet til Landsstyret.
Der blev henstillet, at myndighederne skal reagere hurtigt når Ombudsmanden beder om oplysninger. Det vil blive bragt på plads, og jeg skal beklage de tilfælde hvor man har været langsommelige i centraladministrationen, således at alle oplysninger kan blive overdraget Ombudsmanden hurtigst muligt.
Og Siumut=s ordfører Niels MátâK= kom ind på, at man skal opfordre direktoraterne i Hjemmestyret til at svare hurtigt når der kommer henvendelser. det vil også blive opfyldt.
Jeg er også glad for at man også kommer ind på kommunerne, at kommunerne også er langsommelige når de skal fremkomme med oplysninger. Vi har jo også samme erfaringer, hvor borgerne henvender sig, men må vente i lang tid for at få de ting de gerne vil have.
Derfor vil vi også følge disse oplysninger eller disse opfordringer til Landsstyret om at reagere hurtigere, også fordi det vedrører kommunerne.
Med disse bemærkninger vil vi følge Lovudvalgets opfordringer om, at tage hele beretningen til efterretning med de henstillinger der ligger der i.
Otto Steenholdt, formand for Lovudvalget:
Jeg skal på vegne af udvalget rette en tak til samtlige ordførere fordi de tager beretningen til efterretning og jeg vil også på udvalgets vegne bemærke, at det er betrykkende for det grønlandske samfund, at man har mulighed for, at ved Ombudsmandens hjælp, at få bragt forskellige ting i orden. Tak for de gode ord.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg mener, at man i forbindelse med myndighedernes arbejde omkring Offentlighedsloven, at Ombudsmandsinstitutionen er centralt placeret.
Den lov er forholdsvis ny trådte i kraft i 1994 og når man ser på loven så er der i flere paragraffer nævnt, at Landsstyret kan fastsætte nærmere regler, og jeg mener, at såfremt disse regler ikke er udformet tilfredsstillende, så må man hurtigst muligt få det rette op på, f.eks. de langsommelige reaktioner i forbindelse med Ombudsmandens henvendelser, i og med at de forskellige direktorater er så langsommelige med at fremsende de ønskede oplysninger.
Det kan være, at de regler, som er fastsat af landsstyret, bør revideres.
Man kom også ind på, at kommunerne ligeledes er langsommelige. Kan det være rigtigt, at sådanne regler nået til kommunerne. For såfremt man har nogle klare regler, så vil det være unødvendigt med sådan en langsommelig sagsbehandling.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Ganske kort. Jeg vil blot understrege, at ombudsmandens nærværende årsberetning, det er den anden årsberetning vi har modtaget, siden ombudsmandsembedets etablering. Ombudsmandens beretning skal godkendes af landstinget, derfor regner vi stærkt med, at når vi skal godkende, at landsstyret også er med til at godkende beretningen. Landsstyret kan jo ikke bare tage beretningen til efterretning.
Jeg skal minde om, at landsstyrets ombudsmand har påpeget forskellige ting i det offentliges forvaltning.
Det er landsstyret der skal være ansvarlig for, at sådanne forhold bliver rettet op, såfremt disse påpegninger vedrører hjemmestyret. D.v.s. at landsstyret ikke bare kan tage beretningen til efterretning. Det understreger jeg for en god ordens skyld.
Jonathan Motzfeldt ,Landsstyreformand:
De ting, man anmoder landsstyret om at få rettet op på forskellige ting. Vi skal ikke blande os i ombudsmandens embedsførelse. Og det vil vi heller ikke. Men ombudsmandens påpegning i forbindelse med skævheder indenfor hjemmestyret vil blive fulgt, men nu skal vi stemme om den beretning til godkendelse, og de henstillinger der ligger deri.
Vi er enige i lovudvalgets indstillinger, hvorfor vi vil være med til at godkende beretningen.
Mødeleder:
Således er behandlingen af punkt 48, Godkendelse af landstingets ombudsmandsberetning 1996 færdig.
De, der stemmer for godkendelse af beretningen, bedes rejse sig.
26.
D.v.s., at samtlige tilstedeværende har godkendt ombudsmandens beretning for 1996. Og vi retter en tak til ombudsmanden for den flotte beretning der er afleveret her, og ønsker jer en god arbejdslyst fremover.