|
Dagsordenspunkt 52-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 4. November 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Kristine Raahauge, Formand for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Betænkning afgivet f landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg skal jeg fremlægge.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under EM 1997 afholdt en række møde. Udvalget har behandlet Landstingsmedlem Manasse Berthelsens medlemsforslag om Aafholdelse af bedre tilrettelagte og jævnlige kurser for husflidsarbejdere endvidere om, at husflidsarbejdere på kysten gives bedre muligheder for at anskaffe sig værktøj og materialer til deres arbejder@. Udvalget har derudover behandlet andre emner, som vil blive belyst i denne betænkning.
I forbindelse med behandlingen af Manasse Berthelsens forslag er udvalget blandt andet blevet mundtligt og skriftligt informeret af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Udvalget blev informeret om de kurser for kunsthåndværkere, som Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kender til. Udvalget er tillige bekendt med, at nogle kommuner selv arrangerer husflids- og kunsthåndværkskurser. Det er ønskeligt, at der i højere grad sker et samarbejde inden for dette område mellem kommunerne og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Det er udvalgets opfattelse, at mulighederne for erhvervsudøvelse indenfor husflid, og kunsthåndværk bør fremmes med henblik på et større salg af husflids- og kunsthåndværksprodukter til blandt andet turister. En forudsætning for en sådan udvikling er uddannelse. I den forbindelse finder udvalget det beklageligt, at et planlagt seminar om kunsthåndværk som skulle have været afholdt blev aflyst.
På baggrund af Manasse Berthelsens forslag samt de ovenstående oplysninger indstiller et enigt udvalg, at Landsstyret fremkommer med en status rapport vedrørende husflid og kunsthåndværk samt en handlingsplan til FM 98 vedrørende ansættelse af kursusinstruktører eller en konsulent indenfor husflid og kunsthåndværk for at fremme kursus- og erhvervsmulighederne for husflidsarbejdere og kunsthåndværkere.
Udvalget har tillige drøftet de fysiske rammer på Ilisimatursarfik, Det er udvalgets opfattelse at de fysiske rammer for dem studerende og de ansatte ved Ilisimatuarfik er utilfredsstillende herunder bygningernes ring stand samt manglen på plads.
Et enigt udvalg skal derfor henstille til Landsstyret, at der bliver rettet op på disse forhold snarest muligt.
Der har været afholdt samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Under samrådet gjorde Landsstyremedlemmet rede for status vedrørende renovering af landets skoler og kirker. Udvalget tog redegørelsen til efterretning og ønsker at udtrykke en påskønnelse af, at der nu er påbegyndt en tilstandsregistrering af landets kirker og ligkapeller.
Udvalget hr debatteret anlæggelse af minihaller og kombihaller i bygderne. Et enigt udvalg skal herefter indstille, at der findes en løsning med hensyn til anlæggelse af en hal i Atammik tilpasset de lokale behov. Udvalget vil i den forbindelse gerne fremhæve den forbilledlige indsats som borgerne i Atammik har gjort ved selv at indsamle midler til tilskud til bygning af en hal.
Et enigt udvalg skal sluttelig henstille, at Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA fremskynder opfølgningen af Kommunalreformkommissionens henstillinger vedrørende en reform på fritids- og kulturområdet, og at Landsstyret arbejder for forbedringer af tilskudsordninger til foreninger.
Udvalgets medlemmer Kristine Raahauge Siumut formand, næstformand Naimanngitsoq Petersen Atassut, medlemmer Ruth Heilmann Siumut, Knud Sørensen Atassut og Manasse Berthelsen Inuit Ataqatigiit.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg skal lige gøre opmærksom på at denne besvarelse er skrevet før Finanslovs vedtagelse og derfor vil jeg nok komme med nogle små rettelse til fremlæggelsesnotatet undervejs.
Landstingets Udvalg for Kultur og uddannelse har udarbejdet en betænkning, hvori der er fremkommet flere henstillinger og anbefalinger, som Landsstyret har fundet anledning til at kommentere.
Vedrørende Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forslag om afholdelse af bedre tilrettelagte og jævnlige kurser for husflidsarbejdere endvidere om at husflidsarbejdere på kysten gives bedre muligheder for at anskaffe sig værktøj og materialer til deres arbejder henstiller udvalget, at Landsstyret fremkommer med en statusrapport vedrørende husflid og kunsthåndværk samt en handlingsplan til FM 98 vedrørende ansættelse af kursusinstruktør eller en konsulent inden for husflid og kunsthåndværk for at fremme kursus- og erhvervsmulighederne for husflidsarbejder og kunsthåndværkere.
Kunsthåndværk dækker i daglig tale arbejde i skind, uld, tand, ben, barder, træ, sten samt andre genstande, som findes i den grønlandske natur. Så godt som alle her i Grønland har adgang til at arbejde med kunsthåndværk, og eftersom dette er en form for bibeskæftigelse og fritidssyssel er der for tiden ingen begrænsninger for, hvem der må beskæftige sig med dette.
Flere og flere personer her i Grønland beskæftiger sig med kunsthåndværk, for nogle som fritidssyssel, men for mange andre som biindtægtsmulighed. Nogle få, dog stadig flere, får rimelige gode indtægter ved salg af deres kunsthåndværk, og har således fået dette som hovedindtægtskilde.
Grønlandske kunsthåndværksprodukter er af høj kvalitet også sammenlignet med vores frænders produkter i Canada, Alaska og Sibirien. I takt med konkurrence kunsthåndværkerne imellem samt større opmærksomhed fra samfundet og dermed aftagernes side, er kvaliteten af færdige produkter blevet betydelige bedre i de senere år.
I takt med den stigende turismevirksomhed sælges der flere og flere kunsthåndværksprodukter til disse gæster, samtidigt med at den grønlandske befolkning er blevet bedre bevidst om værdien af hjemlandets produkter i form af kunst og kunsthåndværk som gaveartikler.
Produktion af kunsthåndværk her i Grønland er stadig uorganiseret set på landsplan. Det være sig hvad angår organisering af kunsthåndværkerne selv, etablering af uddannelser af disse, oprettelse af værksteder samt etablering af salgsnet. På enkelte steder i Grønland sker dog nogen organisering af kunsthåndværkere og salgsnet, dog stadigt på begynderstadium.
Handlingsplan til Em 1998 vedrørende ansættelse af kursusinstruktører eller en konsulent indenfor husflid og kunsthåndværk for at fremme kursus- og erhvervsmulighederne for husflidsarbejder og kunsthåndværkere.
Salgsstedernes melding om større og større indtægter ved salg af grønlandsk kunsthåndværk fordrer en større opmærksomhed til denne virksomhed som mulig stabil indtægtskilde for mange familier i Grønland.
Landsstyret forsigtige og skønsmæssige overslag fra forrige år over omsætningen af kunsthåndværk indenlands og til turisterne ligger på ca. 30 mill. kr. pr. år. alene af den grund er en målrettet handling hvad udvikling af kunsthåndværk angår ganske nødvendigt her og nu.
En komplet handlingsplan kræver dog samarbejde mellem flere institutioner, idet flere direktorater i Hjemmestyret beskæftiger sig med emner, der relaterer sig til kunsthåndværk. Under Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke henhører uddannelse, kursusvirksomhed, kvalitetsvurdering og udstillingsvirksomhed, mens fremskaffelse af materialer, materiel, produktionssteder og salgsvirksomhed henhører under Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation.
Hvad arbejdsmarkedsforhold angår bør Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder inddrages ved udarbejdelsen af en samlet handlingsplan. Det ligger også i sagens natur en udfærdigelse af en handlingsplan sker i tæt samarbejde med KANUKOKA.
Landsstyret vil hurtigst muligt påbegynde arbejdet med at udfærdige en handlingsplan, som peger henimod en struktureret politik, hvad angår kunsthåndværk og herunder kommer ind på muligheden for at kunsthåndværkeruddannelsen samt muligheden for ansættelse af kursusinstruktører eller konsulenter.
Det kan iøvrigt oplyses, at Landsstyret ved Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke har aftalt et møde i slutningen af november måned 1997 med repræsentanter for de grønlandske højskoler, hvor muligheden for at etableringen af en kunthåndværkeruddannelse skal diskuteres.
Det er intentionen, at højskolerne skal anmodes om at stile lokaler og værksted til rådighed for uddannelse af kunsthåndværkere. Uddannelsen forventes at blive etableret som en kursusuddannelse, og det er hensigten at give deltagerne indsigt i blandt andet materialer, teknik og markedsføring.
Endvidere kan det oplyses, at Landsstyret til Finanslovens 3. behandling har fremsat et ændringsforslag til Finanslovsforslaget, hvor i der ansøges om en bevilling på 1,5 mill. kr. til en styrkelse af kunsthåndværkererhvervet med henblik på fortsat beskæftigelse og indtjening i bygder og byer, som har konstateret aftagende muligheder for at sikre en erhvervsudvikling indenfor de traditionelle erhverv.
Det er Landsstyrets opfattelse, at husflids- og kunsthåndværksproduktionen har et væsentligt indtjeningspotentiale i relation til turismeområdet, såfremt en metode til fremskaffelse af råmateriale, tilfredsstillende metoder til produktion i større antal og af god kvalitet samt metoder til afsætning af produkterne etableres og koordineres i højere grad, end det er tilfældet idag
Bevillingen søges derfor blandt andet til ansættelse af en rejsende konsulent, som i samarbejde med kommuner og eksisterende kommuner udøvere indenfor hvervet skal etablere et projekt med henblik på at løse ovennævnte problematikker.
De nævnte 1,5 mill. kr. er indsat i nævnte konto.
Ja så går vi videre til hallen i Atammik.
Ligesom udvalget har Landsstyret flere gange bemærket sig den store og forbilledelige indsats som befolkningen i Atammik har gjort. Desuden har jeg ved selvsyn set, hvorledes bordtennisspillerne fra Atammik klarer sig flot i konkurrencen med udenlandske idrætsfolk til f.eks. Arctic Winter Games. På baggrund af dette har Landsstyret flere gange forsøgt at finde midler til tilskud til anlæg af et aktivitetshus i Atammik.
I samarbejde med kommunen i Maniitsoq fremsætter Landsstyret derfor et ændringsforslag til 3. behandlingen af Finanslovsforslag 1998, således at der i 1998 afsættes kr. 500.000 og i 1999 kr. 3,5 mill. til tilskud til dette anlæg.
Vedrørende opfølgning på Kommunalreformkommissionen vedr. kultur- og fritidsområdet.
Men hensyn til udvalgets henstilling om at fremskynde opfølgningen vedr. kultur og fritidsområdet kan Landsstyret oplyse, at der er nedsat en projektgruppe, hvor i KANUKOKA også er repræsenteret, til at udarbejde indstillinger m.v. med hensyn til revisioner af lovgivningen.
Projektgruppen har allerede afgivet indstillinger vedr. museums- og biblioteksområdet. Disse indstillinger er medtaget i kommende udarbejdelser af konkret lovgivningsmæssigt arbejde på disse områder. På andre områder inden for fritidsvirksomheden har gruppen måtte standse arbejdet for en periode, fordi den skulle afvente Socialreformkommissionens betænkning samt landstingsforordningen for folkeskolen.
Efter forårssamlingen, hvor ovennævnte blev behandlet, har gruppen arbejdet videre. I november i år skal der afholdes et arbejdsseminar for samtlige fritidsnævnsformænd, og ledere samt repræsentanter for de udøvende kunstneres organisationer, således at disse grupper får mulighed for at fremkomme med nogle anbefalinger til gruppens videre arbejde.
I henhold til den af gruppen udarbejdede tidsplan forventes det, at der kan fremsættes forslag til revision af fritidsforordningen på efterårssamlingen 1998.
Med denne tidsplan skulle der være afsat tid til at alle involverede parter kan høres. I forlængelse heraf skal der gøres opmærksomt på, at opfølgningen selvfølgelig skal koordineres med det igangsatte arbejde vedr. STI-uddannelserne, da det kan forudses, at eventuelle brobygningsprojekter mellem folkeskolen og erhvervsuddannelser bl.a. vil involvere fritidsområdet.
Vedrørende Ilisimatusarfiks fysiske pladsforhold.
Landsstyret deler Kultur- og Uddannelsesudvalgets konstatering af, at de fysiske rammer for de studerende og ansatte ved Ilisimatusarfik nu er blevet alt for snævre og utilfredsstillende: Der er simpelthen for lidt plads til Illisimatursarfiks p.t. 110 studerende samt hertil 18 lærere og administrativt personale, fordelt på 4 uddannelsesretninger.
Ilisimatursarfik må siges at være offer for sin egen succes, idet søgningen til disse uddannelsesretninger har været konstant stigende siden etablering i 1987. Den årlige nettotilgang har siden dengang været på omkring 10 studerende og succesen har været så stor at der simpelthen ikke er plads til flere studerende og ansatte. Hertil kommer desuden krav fra brandmyndighederne sætter grænser for yderligere udnyttelse af rummene.
Denne situation er yderst uheldig, idet de kommende års store ungdomsårgange og øgede gyminasiefrekvens alt andet lige indikerer en stigende søgning til de videregående uddannelser, herunder også til Illisimatursarfik.
Det må i den anledning erindres, at Illsimatusarfik=s fire uddannelsesretninger det er teologi, grønlandsk sprog, historie/arkæologi samt administration er oprettet i Grønland ud fra den tankegang, at disse 4 uddannelser er så centrale for det grønlandske samfunds videreudvikling og identitetsfølelse, at de ikke bør varetages af danske eller udenlandske universiteter.
Landsstyret har de seneste år gjort sig overvejelser om, hvordan Illsimatusarfik=s pladsproblemer kan løses. Det ligger fast, at der ikke er udvidelsesmuligheder ved den nuværende placering i Herrnhutdalen, også fordi bygningerne er fredede.
Landsstyret har derfor peget på etablering af en Aforskerpark@, hvor Ilisimatusarfik sammen med Grønlands Statistik, Landsbibliotekets groenlandica-samling og Nationalmuseet arkivdel kan huses i et bygningskompleks i nærheden af Naturinstituttet, det Naturinstitut der henføres til her er det der er ved at blive opbygget ved vejen ud mod lufthavnen.
Denne løsning sikrer, udover udvidelsesmuligheder for Illsimatursarfik, også den meget nødvendige sammenhæng til andre institutioner med forskningsopgaver, og kan danne grundlag for en bedre ressourcudnyttelse af lærerkræfter og lokaler.
Status i øjeblikket er, at Nuup Kommunea har reserveret et areal ved Naturinstituttets bygning, og at der snarest skal nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe med de involverede parter med henblik på at undersøge sagen nærmere.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut.
Tak. Idet vi tager til Landsstyrets svar til betænkning afgivet af Landstingets kultur- og Uddannelsesudvalg skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til betænkningen.
Landstingsmedlem Manasse Berthelsen foreslår at husflidskunstnerne skal tilbydes kursus og at man skal bane vejen for bedre muligheder for anskaffelser af materialer og redskaber. Med udgangspunkt i dette forslag foreslår udvalget blandet andet oprettelse af en stilling som husfildskonsulent og efter redegørelse om husflids- og kunstnerisk virksomhed til forårssamlingen i 1998.
Derudover ønskes initiativ fra Landsstyret m.h.p. bedre koordineret og målrettet organisering af husflids- og kunstneriske aktiviteter i relation til beskæftigelse, turisme, handel og uddannelse.
I deres svar siger Landsstyret, at der bør etableres samarbejde med deltagelse af de forannævnte direktorater og KANUKOKA. Da vi fra Siumut finder at et sådan samarbejde er helt nødvendigt vil vi foreslå at der nedsættes en arbejdsgruppe.
Derudover bør en sagkyndig udarbejde en situationsrapport, således at Landstinget ved forårssamlingen kan tage en generel debat og kan tage stilling til forskellige aspekter med udgangspunkt i realiteterne.
Skal kunstnere udnytte deres talenter fuldtud og ikke virke i det skjulte og skal det være attraktiv at tjene penge på kunstneriske frembringelser så ved vi fra Siumut at der er mange forhold man skal overveje nøje.
Landsstyret ligger i sit svar vægt på drøftelse at en bedre og mere koordineret organisering og salg af kunstneriske frembringelse. I Siumut er vi enige med Landsstyret heri, og vil medvirke aktivt på dette område.
Fra Siumut ønsker vi meget at bevillingerne til vejledning gennem rejseaktivitet m.v. med aktive foreninger bliver til gavn for alle. Det må etableres løbende kurser for kunstnere, der er jo mange dygtige og talentfulde kunstnere der har behov for bedre vejledning og yderligere dygtiggørelse.
På denne må kan man opnå bedre kvalitet med deraf følgende mulighed for, at flere personer kan drive kunstnerisk virksomhed som et egentligt erhverv.
Og vi har jo allerede erfaringer med det kursus der er blevet afholdt I Ittoqqortoormiit, som allerede også har fået en god virkning. Og eftersom turisterhvervet er baseret som den tredje bærende søjle af vores erhvervspolitik, mener vi i Siumut, at kunstneriske frembringelser i form af husflid og skindprodukter er af stor betydning som salgsvarer.
I Siumut mener vi at også som salgsvarer må overveje forskellige foreninger så som sangforeninger, teaterforeninger, kajakforeninger, skiløberforeninger, hundeslædejeres foreninger o.lign. Kunsterhverv har gode perspektiver som må udvikles som en indtægtskilde. Derfor støtter vi Landsstyrets bebudede initiativer på dette område.
I Siumut er vi ligesom udvalget tilfredse med, at der nu skal opføre Minihal i Atammik. Bygdebefolkningerne må udvises initiativ hvis de skal opprioriteres i anlægsplanerne. I Atammik har man eksempelvis nedsat en hel komite og indsamlet pengemidler og børn og unge har gennem årene trænet utrætteligt i bordtennisspil og dette er resulteret i, at NAPA 86 er blevet ganske berømt og er endog også opnået ganske gode internationale resultater som repræsentanter for Grønland.
Udvalget medtager i sine begrundelse at Landsstyret må gøre noget mere ved fremtidige opførelser af minihaller i bygderne der er tilpasset bygden og som kan opføres til rimelig pris, og her nævner man Atammik som et godt eksempel og det er vi enig i fra Siumut.
Vi er glade for, at Landsstyret har god forståelse for vores tidligere udtalelser fra denne talerstol om pladsmanglen i Ilisimatusarfik, og vi forstår at Landsstyret allerede er i gang med overvejelser om opførelse af et nyt Ilisimatusarfik. Dette vil vi fra Siumut følge nøje med i, idet vi mener at forskningen i grønland som der er meget opmærksomhed omkring bør udbygges.
Vi ved jo at der er stor mangel på akademisk uddannede og derfor må vi gøre alt for at sikre at de studerende har gode fysiske rammer og gode vilkår.
Tilslut opfordrer udvalget at man i samarbejde med KANUKOKA foretager revurdering af tilskud til fritids- og kulturelvirksomhed samt til foreninger i forbindelse med revurderingen af samarbejdet. Vi går fra Siumut fuldt ud ind for denne opfordring som noget ganske presserende.
Med disse bemærkninger erklærer vi os enige i udvalgets betænkning og Landsstyrets svar og takker alle der har medvirket i udvalgets arbejde.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut.
Vi har fra Atassut kun en ganske kort bemærkning til betænkningen som vi deltager i via vores medlemmer.
Udvalgets positive synspunkter om husflids- og kunsthåndværk er noget vi ikke kan komme udenom i årene fremover. Husflids- og kunsthåndværk har ikke alene en værdi i turismesammenhæng, men er i høj grad udtryk for et stykke kultur som vil blive bemærket ude i verden.
Derfor tager vi Landsstyremedlemmets positive omtale i sit svarnotat med glæde i Atassut.
Vedrørende udvalgets synspunkter om Ilisimatusarfik og svarnotatet fra Landsstyremedlemmer anser vi fra Atassut for at være fremsynede. Men fra Atassut vil vi ikke undlade at bemærke at man ikke kan komme udenom at bevilge midler til at opføre et Ilisimatusarfik, midler som bør bevilges selvom man måske kan blive nødt til at ændre på de allerede foretagne prioriteringer.
Uden at komme ind på betænkningen indhold yderligere tager vi betænkningen til efterretning i Atassut.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit drøftet med interesse betænkningen fra Landstingets kultur- og Uddannelsesudvalg.
Med hensyn til Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forslag om vedvarende kursustiltag for husflidsarbejdere samt indførelse af tilskud til husflidsarbejde i forbindelse med anskaffelse af redskaber har vi følgende bemærkninger.
Til det helt nødvendige forhold indenfor turismeudviklingen idag, må man sige at udviklingen af husflidsproduktionen hører med, d.v.s. i form af kurser indenfor udviklingen af evner. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit glade over at Kultur- og Uddannelsesudvalget ikke blot komme med en fuld støtte erklæring men også kommer med krav om at der skal laves en undersøgelse af husflidsarbejdernes vilkår samt at der skal udarbejdes en handlingsplan ikke mindst da Landsstyremedlemmet i sit svar udtalte, at der iværksættes arbejde m.h.t. udarbejdelse af handlingsplanen.
Indtil nu har der jo været mange redegørelse samt været udført mange undersøgelser, og det næste må være handlinger. M.h.t. handlingsplanen er der store arbejdsopgaver, således at kurser for husflidsarbejdere, ordninger med hensyn til salg af husflid, påsætninger af logoer på disse, og meget andet kommer på plads.
I sit svar nævnte Landsstyremedlemmet, at der etableres dialoger med de grønlandske højskoler. Det synes vi i Inuit Ataqatigiit er vigtigt, idet det er vigtigt, at baggrundshistorierne er med ved huflidsarbejder, eksempelvis ved udskæring af Tupilakker, kajakredskaber, trommer samt andre af vores traditionelle ejendele, således at man bruger dem som reklame.
Ikke mindst fordi der i den traditionelle grønlandske tankegang mener at der hører en ånd med i alle ting, d.v.s. personen bagved. Derfor er det ikke mindst vigtigt, at påpege hele tiden formerne for husflidsprodukterne ikke er taget fra luften, men at disse rummer meget af vores forfædres levevis og historie.
Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at såfremt Landsstyremedlemmet påtænker sig, at starte en dialog med højskolerne, at man prøver at finde frem til en der kan give indenfor det åndelige.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit at det er nødvendigt, at give tilskuds til husflidsarbejder i forbindelse med anskaffelse af redskaber. Vi kan blot nævne at save til mineraler, udluftning samt lignende ting ikke er billige.
Til sidst skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke igen m.h.t. husflidsarbejderne, at vi er glade for at Landsstyret fremkommer med en handlingsplan til forårssamlingen, da vi allerede har nok af undersøgelser og redegørelser, så det er på tide at der laves noget konkret.
I Inuit Ataqatigiit er vi glade for at der anlægges en minihal i Atammik. Ikke mindst når man ser på at minihallen er meget passende til bygderne og er konkurrencedygtigt prismæssigt. Derfor må man hele tiden sørge for, at finde frem til en udvikling indenfor andre projekter der kan bruges indenfor minihaller.
Maniitsoq Kommunea og Attamik har jo vist at en minihal ikke nødvendigvis skal koste 10 mio. kr. men at man kan bygge en til 4 mio. kr. som også kan bruges til undervisningsøjemed.
Med hensyn til Landsstyremedlemmets redegørelse omkring placeringen af Grønlands Universitet Ilisimatusarfik kom det frem at universitetsstuderende må vente i yderligere flere år på der kommer mere plads, idet det tyder på at en etablering af en forskerpark vil strække sig over en del år.
Med disse ord byder vi i Inuit Ataqatigiit Kultur- og Uddanneslesudvalget samt Landsstyremedlemmets svar som er meget informativt svar, det hilser vi velkommen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat
Akulliit Partiiat er enig i udvalgets opfattelse af, at mulighederne for erhvervsudøvelse indenfor husflids- og kunsthåndværk bør fremmes med henblik på et større salg af husflids- og kunsthåndværksprodukter til bl.a. turister. Akulliit Partiiat har derfor den mening, at det er ærgerligt, at det planlagte seminar om kunsthåndværk blev aflyst.
Akulliit Partiiat vil endvidere støtte de af udvalgets indstillede betragtninger på baggrund af Manasse Berthelsens forslag, nemlig
For det første, at der udarbejdes en statusrapport fra Landsstyret.
For det andet, en løsning af de utilfredsstillende fysiske rammer på Illisimatusarfik.
For det tredje, status vedr. renovering af landets skoler og kirker
For det fjerde, anlæggelse af minihaller i bygderne
For det femte, opfølgning af Kommunalreformkommssionens henstillinger vedrørende en reform på fritids- og kulturområdet og at Landsstyret arbejder på forbedringer til tilskudsordninger til foreninger.
Specielt de to sidste forhold går i højeste grad i hånd og hanke med det Akulliit Partiiat hele tiden har stræbt efter, nemlig at samfundet bør investere noget mere i fritidssektoren for at give børn og unge mulighed for at besidde sikkerhed og balance rent moralsk og disciplinært og dermed sundhedsmæssigt i opvækstperioden.
Med disse bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
M.h.t. Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forslag vil jeg anfører at det virkeligt er nødvendigt, at udvikle og organisere Grønlands husflid og kunsthåndværk gennem velplanlagte efteruddannelser og forbedringer af materialer og værktøj og ikke mindst igennem bedre muligheder for en velfungerende salgsorganisation.
Der har allerede før hen været drøftelse herom i salen, f.eks. sidste år ved efterårssamlingen også omfattende drøftede sådanne spørgsmål, men hvilket resultat opnår vi ved sådanne drøftelser ?
Dengang var der bl.a. enighed om, at man skal gennemføre en studierejse til Canada vedrørende husflid og husflidsarbejde, mærkning af husflidsarbejder m.v. Hvordan er det mon gået med disse planer ?
Ved alle arbejdsopgaver som man ind imellem tager frem for en kort bemærkninger bliver alt for tidskrævende, såfremt alle direktorater og Landsstyreområder skal arbejde med slige sager mener jeg, at det vil få for stort tidsforbrug og kræfter, og det gør det.
Og derfor skal jeg fra Kandidatforbundet anbefale, at man i stedet for at sprede opgaverne til forskellige Landsstyreområder samlet et sted behandler sådanne opgaver. Det er alt for langtrukken og trættende hele tiden at skulle gendrøfte sager uden at opnå klare resultater, det er tidsspilde. Derfor bør man ikke forestille sig, at det er helt umuligt, at forskellige opgaver der har berøringsflader til forskellige Landsstyreområder skal kunne behandles i et Landsstyreområde.
Jeg mener også at Landsstyremedlemmerne bør kunne ordne dette problem med hinanden. Man kan jo ikke sige, at en del af opgaven ligger i turistområdet, en del i beskæftigelsesspørgsmålet, en del i kulturområdet m.v. og derfor bør sagen absolut gennem alle Landsstyreområderne.
Sådan en fremgangsmåde mener jeg, at Landsstyreområderne bør finde løsning imellem sig, opgaven er jo ikke bare en opgave, men der er en del opgaver der måske ved en smidigere ordning kunne færdiggøres hurtigere.
Med disse bemærkninger vil eg tage betænkningen og besvarelsen fra Landsstyret og glæder mig til sagens videre håndtering i Landsstyret og med et godt resultat.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg siger tak til samtlige bemærkninger der er fremkommet med, og som vi allerede har lovet det, så vil der blive så skal vi prøve på, at efterkomme kravet om en statusrapport her til foråret.
Og man mærker at de henstillinger som udvalget også har givet og det svar som Landsstyret har givet, at det er samtlige ordførere tilfredse med, og det er glædeligt.
Hvad angår kunsthåndværkshusflid det er korrekt, at vi gennem mange år har drøftet netop disse og en del af udviklingen må også være, at man har bestemt at turismeområdet må være et hovederhverv, hvorfor husflidsarbejdet bør udvikles, således at der kan ske salg i højere grad til turisterne.
Og Siumuts ordfører var også indepå, at det man har prøvet i Ittoqqortoormiit og i løbet af en kort periode har man så fundet ud af hvad man kunne gøre, også med brug af eksempel moskusoksehorn m.m. Og selvom det har været en kort periode vedkommende har været i, så har man opnået gode resultater hvilket så har betydet, at det er blevet en god indtægtsmulighed. Og det er korrekt, at vi nok bør gøre lignende ting i højere grad end det hidtil vi har lavet.
Og den sidste taler var inde på, hvor der har været en del direktorater sagen skal være igennem, det er korrekt at vi skal have et større samarbejde, og jeg har været inde på, at de 1,5 mio.kr. der er blevet afsat af midler det er ikke fra mit direktorat, men det er i turisterhvervet.
Men jeg kan nævne at Landsstyret har vist god vilje til at løses op omkring de forskellige problemstillinger indenfor området og vi arbejder tilstadighed på t udvikle erhvervsmulighederne.
Og det næste jeg vil komme ind på den store pladsmangel ved Illisimatusarfik. Det er lige nu meget problematisk, og til forårssamlingen skal udvalget, der har nedsat et hurtigt arbejdende ad hoc udvalg som skal afdække de forskellige problemstillinger de uddannelsessøgende har. Og det er en af de ting som udvalget skal vurdere er de uddannelsessøgendes boligforhold i Nuuk og i den forbindelse kan vi også komme ind på den såkaldte Aforskerpark@.
Og til den tid skal vi kunne komme med en nærmere redegørelse hvordan det skal kunne finansieres og hvordan det på en hurtigere måde kan blive etableret. Selvfølgelig er det ikke kun Landskassen vi sætter vores lid til, men vi er nu allerede påbegyndt at finde ud hvilke fonde der eventuelt vil kunne give tilskud, og selvom en af talerne har været inde på at det nye Illisimatusarfik ikke kan blive etableret indenfor de næste par år, men såfremt Landstinget har vilje til at det sker, så kan vi også opnå at det bliver etableret på et tidligere tidspunkt.
Det sidste dages meldinger som måske kan være modsigende, og for at rette lidt bod på det, så kan jeg meddele at der er ungdomårgangene er forøget, og det har så betydet at vi, og det samme med de uddannelsessøgende og sidste år havde vi så en overskridelse på 50.000 kr. til indkvartering af eleverne, og allerede inden for indeværende år har der været en overskridelse på over 3 mio. kr., og det tyder også på at de studerendes antal er stigende.
Og under et seminar i Kangerlussuaq der siger man så også at der er for meget frafald hvor et tal som 1/3 del også har været nævnt som frafaldsandel, men det er tal fra 1995 som er udgangspunktet, men efter 1995, så har man haft en mærkbar tilgang af ansøgere til de forskellige uddannelser, hvorfor vi i løbet af de sidste 2 år har bemærket, at frafaldsprocenten er nedadgående.
F.eks. de studerende på gymnasiet der starter der tre 1. klasser, så er det samtlige 3 klasser som også går der i det 3. uddannelsesår, og det er bl.a. de store ændringer igennem de sidste par år der har forudsat at man kan læse tallene på en forskellig måde.
Og som det tredje, og uden at kommentere de enkelte ordførere enkeltvis, skal jeg blot understrege at det er korrekt at man på fritidsområdet og lovgivningen omkring dette venter vi stadigvæk på, idet vi stadigvæk venter på de henstillinger der er en konsekvens af Kommunalreformkommissionens arbejde og det næste må så være at vi tilpasser lovgivningen omkring fritidsområdet og en af de ting vi også er spændte på at se er klub- og minihalområdet, således at man på en nemmere måde kan se hvilke opgaver som Hjemmestyret har ansvaret for, ligesom hvilket opgaver kommunerne også har ansvaret for, og det er der disse to ansvarsområder mødes, at der opstår forskellige problemstillinger og et er netop det man skal have en klarhed på omkring en revision af lovområdet.
Men desværre bliver denne lovgivning først færdig i løbet af efteråret 1998, og det er derfor vi fra den ene problemstilling til en anden prøver på at løse alle disse problemer.
Og jeg mener at jeg hermed har givet svar på de forskellige spørgsmål der er blevet stillet fra samtlige ordførere, og jeg takker for den støtte som partierne og Kandidatforbundet, hvilket jeg gør på Landsstyrets vegne, og som før nævnt skal vi til forårssamlingen og efterårssamlingen fremkomme med en redegørelse om status. Tak.
Kristine Raahauge, Formand for Kultur- og Uddannelsesudvalget:
Jeg er glad for at vores betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget er blevet så godt modtaget, og Landsstyremedlemmets redegørelse om hvor status er vi også meget taknemmelige overfor, og også partiordførernes støtte til udvalget, så er vi også meget glade for at kunne arbejde videre med partierne.
Vi bemærker selvfølgelig enkelte områder omkring Illisimatusarfik så er det hastende sager, og vi ved udmærket godt, at det kræve større summer, men jeg takker for at ordførerne klart udtrykte disse ting. Tak.
Mødeleder.
Hermed er punkt 52 færdigbehandlet.
Punktet sluttet