|
Dagsordenes punkt 01 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Efterårssamling 18. sept. 1998
kl. 11:00.
Jeg vil gerne byde velkommen til dette Landstingsmøde. Jeg tager ordet ved åbningen af efterårssamlingen, idet der ved dette mødes begyndelse skal vælges en formand for Landstinget og en første, anden og tredje og fjerde næstformand for Landstinget.
Efter forretningsordenen for Grønlands Landsting ledes denne valghandling af det medlem der længst har været medlem af Landstinget eller hvis flere har været medlem af Landstinget lige længe af den ældste. Det er af den egenskab jeg har åbnet mødet.
Inden vi går over til dagsordenen skal jeg meddele at Landstingsmedlem Knud Sørensen er fraværende p.g.a. deltagelse i FN´s Generalforsamling. Istedet er indkaldt denne suppleant Hr. Otto Storch hvis valgbarhed er prøvet. Udvalget til Valgs Prøvelse indstiller, at Otto Storch godkendes. Er der nogle i mod dette. Det er ikke tilfældet. Herefter beder jeg Hr. Otto Storch indtage sin plads her i Tinget og velkommen.
1 A. Herefter foretages først valg af formand for Landstinget. Den kandidat der opnår absolut flertal er valgt til formand. Jeg skal anmode om forslag til kandidat til posten som formand for Landstinget. Jeg skal også i den forbindelse meddele, at forslaget påhøres og selvom der kun stills forslag om en skal der stemmes.
Jeg vil derfor anmode partierne efter tur om de har nogle kandidater som formand for Landstinget. Først Siumut.
Laanguaak Lynge, Siumut.
Tak. Fra Siumut foreslår vi Landstingets hidtige formand og som har bestridt sin post på udmærket vis, Hr. Anders Andreassen som formand for Landstinget. Tak.
Og fra Atassut er der nogle forslag. Det bedes meddelt her fra talerstolen.
Sivert K. Heilmann, Atassut.
Fra Atassut foreslår vi den hidtige Landstingsformand Anders Andreassen som formand.
Inuit Ataqatigiit bedes meddele deres forslag.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit da vi valgte vores Landstingsformand sidste år indstiller vi at Hr. Anders Andreassen bliver valgt som Landstingets formand fordi vi har bemærket, at han hidtil har bestridt sin post på ubeklagelig vis.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Den hidtige Landstingsformand der har bestridt sin post som formand og vi skal jo til at afslutte den nuværende valgperiode, derfor mener jeg at det ikke vil være på sin plads med formandsskift og vil være en yderligere udgiftspost for samfundet, hvorfor jeg støtter at Anders Andreassen fortsætter som formand for Landstinget.
Mødeleder.
Det fremgår at samtlige partier og Kandidatforbundet ønsker at den hidtige formand fortsætter og for god ordens skyld vil jeg anmode om de der stemmer for den foreslået Kandidat, d.v.s. Anders Andreassen bedes rejse sig. 30. Det vil sige samtlige tilstedeværende Landstingsmedlemmer har valgt Anders Andreassen som deres formand. Tillykke Hr. Anders Andreassen.
1 B. Vi går nu over til næste punkt. Nemlig valg af 4 næstformænd og jeg skal endnu engang spørge partierne. Først Siumut og jeg vil anmode ordførerne om at meddele deres kandidater.
Laanguaq Lynge, Siumut.
Fra Siumut indstiller vi til Formandsskabet den der har siddet på vegne af Siumut og det er Landstingsmedlem Hans Enoksen har vi valgt som kandidat. Og Tak.
Sivert K. Heilmann, Atassut.
Fra Atassut vil vi foreslå at Finn Karlsen fortsat sidder i Formandsskabet.
Undskyld jeg glemte at sige den næste. Og den næste Otto Steenholdt. Og dernæst Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har vi haft god gavn af vores repræsentant i Formandsskabet og det er Lars Sørensen, hvilken vi vil foreslå.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet repræsenterer jeg flertallets indstilling og vil stemme for de foreslåede.
Mødeleder.
Tak. Jeg skal herefter bede de der stemmer for valget af disse medlemmer til Landstingets Formandsskab om at rejse sig og det er følgende Hr. Hans Enoksen, Siumut, Finn Karlsen og Otto Steenholdt, Atassut og Lars Sørensen fra Inuit Ataqatigiit. Vi skal stemme under et og de der stemmer for valget af disse medlemmer fra Landstinget om at rejse sig. 30. Tak.
Grunden til at vi kun holdt en afstemning er at samtlige tilstedeværende har stemt for de foreslåede. Og således må jeg nu afslutte mit hverv og nu er Landstingets Formandsskab valgt og jeg skal anmode om Hr. Anders Andreassen som Landstingets ny formand om at lede mødet herefter og jeg beder dem indtage deres plads.
Velkommen og god arbejdslyst fra os allesammen.
Anders Andreassen, Landstingsformand.
Ærede landstingsmedlemmer. Tak for at i med den entusiastiske og enstemmighed har valgt mig som formand for Landstinget. Dette valg understreger at jeg er formand for Grønlands Landsting og det er netop dette jeg har tilstræbt i mit forrige Formandsskab. Valg til Grønlands Landsting er nært forestående og den efterårssamling som vi just indleder er den sidste ordinære samling i denne snart overstået valgperiode.
Når jeg tænker tilbage i tiden husker jeg tydeligt, at den sidste samling i en valgperiode plejer at være en forberedelse til og præget af agitation til det kommende valg. Hvem skal klandre medlemmerne for det.
Men jeg har bidt mærke i, at forslag og sager vi indtil nu har modtaget fra Landsstyret og medlemmerne ikke er i overvældende antal. Dette kan skyldes at vi i løbet af de første måneder af foråret 1998 har haft 2 travle samlinger.
I begyndelsen af denne uge har vi været til et seminar, et seminar vi har været meget begejstret for. Til seminaret har vi haft oplægsholdere udefra og det drejer sig om vores arbejdsplads, når vi drøfter vores opgaver her i Landstinget, så er hovedformålet det, at vi signalerer til samfundet, hvad det er vi vil opnå og ikke for at angribe vores kolleger i Landstinget, og jeg vil gerne have at man husker dette.
Jeg har sendt en hilsen i forbindelse med Landstingsmødets åbning til Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. og Prins Henrik, Folketingets formand, Statsministeren, Islands Alting og Færøernes Lagting.
Med disse få ord takker jeg for mit og Formandsskabets valg og jeg skal understrege at Formandsskabet lover at arbejde for Landstinget som helhed.
Herefter overlader jeg talerstolen til den ærede Landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt og han åbningstale.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Ærede Landstingsformand, ærede medlemmer af Landstinget, kære medborgere. Jeg ønsker Landstingsmedlemmerne og alle her i salen, hjertelig velkommen med ønsket om, at vi får et godt møde i de kommende uger.
Grønland er blevet en del af verdenssamfundet, vi spiller idag en væsentlig rolle i den arktiske verden, såvel som i Norden og i Rigsfællesskabet. Men forudsætningen for at vi udadtil kan vise styrke og fasthed er at vi indadtil får skabt et vækstsamfund med lige muligheder for borgerne til at udfolde sig og bruge de rige ressourcer der findes i hvert enkelt menneske.
Det er vores udfordring at medvirke til, at alle grønlandske borgere får de nødvendige forudsætninger for et værdigt og ren liv. Det stiller krav til os her i Tinget, men det stiller også krav til den enkelte borger. Hvad kan du gøre for at udnytte de rige evner du har fået i arv ? Du er selv ansvarlig for dit liv og for at udnytte de muligheder som samfundet giver dig. Du er forpligtet til at tage hånd om dig selv, din familie og de mennesker der står dig nært.
Landstinget står overfor et omfattende arbejde med lovgivning og redegørelser. Vi vil blive præsenteret for problemer, forklaringer og løsninger, men bag papirarbejdet må vi aldrig glemme, at kernen i det hele er mennesket, det enkelte menneske med egen bevidsthed og identitet, ansvar og forpligtigelser. Det er de enkelte mennesker der i fællesskab og med stolthed skal binde landet sammen til en nation Kaliaat Nunaat.
Vi har denne sommer haft den glæde, at være vært for en række danske ministre her i Grønland. Det gælder Statsministeren, Finansministeren, Økonomiministeren, Miljøministeren, Fødevareministeren, Sundhedsministeren, Forskningsministeren og Udenrigsministeren samt Arbejdsministeren. Det har været anledning til seriøse og kontante drøftelser, først og fremmest omkring økonomi, men også til gensidig inspiration og drøftelser omkring nye samarbejdsaftaler på flere områder. Der har naturligvis også været plads til uformelle samtaler og naturoplevelser.
Disse besøg er et udtryk for, at Rigsfællesskabet fungerer godt, men i disse lidt turbulente tider i et andet område af Rigsfællesskabet vil jeg gerne understrege, at det er mit ønske at vi skal få det til at fungere endnu bedre. Rigsfællesskabet er en forpligtigelse for såvel Danmark som Grønland og ud fra det har vi indledt drøftelse med den danske regering omkring renovering af boliger og anlæg i vores byer og bygder, da opgaven efter vores vurdering er så omfattende, at vi betragter det som et Rigsanliggende.
Landsstyret har netop haft aftalt med regeringen, at der bliver nedsat et koordineringsudvalg med deltagelse både fra Hjemmestyrets administration, KANUKOKA og Statens administration. Kommunerne er med deres store erfaring gode medspillere for Hjemmestyret i det politiske arbejde også på dette felt. Dette udvalg har fået til opgave nøje at vurdere omfanget af vores renoveringsbehov og skal komme med forslag til planer om en ekstraordinært renoveringsindsats.
Først og fremmest er boligerne generelt nedslidte men også institutioner indenfor uddannelse, sundhed og socialområdet samt havnene er i en utilfredsstillende stand. Forsyningsanlæg og ledningsnet har nu nået en tilstand, hvor den hidtige forsyningssikkerhed kan frygtes at være i fare. Udvalgets arbejde forventes afsluttet inden forårssamlingen 1999, men Landsstyret har allerede nu ekstraordinært afsat 320 mio. kr. til renovering over de næste 5 år.
Udvalget skal også vurdere renoveringsindsatsens indvirkning på arbejdskraft og materialesituationen, der er allerede mange opgaver indenfor bygge- og anlægsområdet der er igang, så det er vigtigt, at der peget på initiativer der kan reducere faren for overophedning med deraf følgende kapacitetsproblemer og uheldig prisudvikling. En hensigtsmæssig bygge- og renoveringstakt er her afgørende men det er Landsstyrets opfattelse at en renoveringsindsats nødvendigvis skal følges op af særlige oplærings- og uddannelsesinitiativer m.h.p. videst mulig anvendelse af hjemmehørende arbejdskraft.
Endelig må vi sikre den nødvendige fremtidige vedligeholdelse. Vi må bl.a. se på de erfaringer som man i de senere år har gjort bl.a. i Danmark, det øvrige Norden og i Skotland omkring beboer og brugermedvirkning i beslutningsprocesser og i tilrettelæggelse af byfornyelse. Den enkelte borger skal have et medansvar også på dette område.
Landsstyret ligger fortsat stor vægt på at konsolidere Landets økonomi. I Finanslovsforslaget for 1999 ligger Landsstyret op til at der i de kommende 4 år fortsat bliver afdraget forsvarlig på vores gæld overfor udlandet. Landsstyret ønsker at fortsætte den stabile økonomiske politik og der er for alle årene fra 1999 til år 2002 derfor regnet med balance mellem udgifterne og indtægterne, altså et DAU resultat på 0.
Landsstyret har herudover som overordnet målsætning med den økonomiske politik, at der sikres yderligere værdiskabning i vores samfund. Derfor må der skabes øget økonomisk aktivitet. Det er i denne forbindelse vigtigt, at prisudviklingen forbliver moderat. Det er ligeledes vigtigt, at vi ikke forøger det nuværende skatte- og afgifttryk. Men en forudsætning for disse målsætninger er, at vi fortsat kan fastholde moderate lønstigninger her i landet. Selvom der i disse år er et meget stort pres på de offentlige udgifter vil Landsstyret ikke forhøje skatterne og afgifterne idet dette blot vil øge inflationen og omkostningsniveauet.
Som i de private husholdninger må vi også i Hjemmestyret satse på at imødekomme nye behov ved i et vis omfang at nedsætte udgifter til andre formål.
I de kommende år vil vi investere i størrelsesordenen 600 mio. kr. årligt i bygge- og anlægsopgaver. Dette er baseret på en ny anlægstakst der gennem udskydelse af visse opgaver nogle år sikrer samfundet en bedre udnyttelse af investeringen såvel som arbejdsindsatsen i forbindelse hermed. Der er en række vigtige samfundsområder, hvor der skal investeres i de kommende år. Det gælder således uddannelsesområdet, det sociale område - særligt indenfor ældreområdet men også indenfor sundhedsområdet, miljøområdet samt energi- og forsyningsområdet, hvor der nødvendigvis anvendes betydelige beløb.
På boligområdet er der særdeleshed i de store byer stor mangel på boliger. Landsstyret mener at der er bov for at åbne op for privat byggeri også borgere og selskaber selv kan bygge mere. Derfor fremlægger vi et nyt finansieringsforslag til en låneordning, som vil give bedre muligheder for boligbyggeriet i den private sektor.
Med hensyn til en mulig ændring i ensprissystemet kan jeg oplyse, at der senere på efterårssamlingen vil blive givet en orientering om det løbende arbejde omkring løsningsmodeller. Under alle omstændigheder vil spørgsmålet indgå i overvejelser om en evt. skattereform efter Landstingsvalget.
Vender vi os mod verdenen er det også økonomien der e ri centrum. I forbindelse med forberedelserne med forhandlingerne med EU om ny Fiskeriprotokol har Landsstyret iværksat et udredningsarbejde for at afdække om der med fordel kan etableres et bredere samarbejde mellem Grønland og EU. Baggrunden for Landsstyrets initiativ er at den eksisterende OLT-ordning som følge af Amsterdam-Traktaten skal revideres inden år 2000. Arbejdet pågår i samarbejde med Rigsmyndighederne og det er endnu for tidligt at sige noget konkret om udfaldet.
Netop i lyset af de kommende forhandlinger har det været en glæde for vort land, at den franske Udenrigsminister sammen med den danske Udenrigsminister har besøgt os, det er gode relationer der dermed er skabt mellem Frankrig og Grønland kan senere blive særdeles værdigfulde. Landsstyret vil i den kommende periode løbende holde kontakt med Landstingets Udenrigs- og Sikerhedspolitiske Udvalg m.h.p. om at orientere udvalget om forløbet af forhandlinger og om evt. nødvendige justeringer af de forhandlingsmandater som vores Forhandlingsudvalg har fået.
Jeg skal iøvrigt henvise til Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse som bliver fremlagt senere på denne samling og hvor der vil blive mulighed for en uddybende diskussion om sagen.
Hjemmestyret overtog den 1. juli i år administrationen af råstofferne i vores undergrund. Med overtagelsen af Råstofforvaltningen er vi kommet tættere på den meget vigtige politiske målsætning om, at råstofområdet skal blive et selvstændigt bærende erhverv i landet. Nu er det op til os og efterforskningsselskaberne at nå dette mål. På mineralsiden har der aldrig væres så mange aktive koncessioner som nu. Efterforskningen efter guld i Napasorsuaq/Kirkespirdalen er meget lovende og der er håb om at en mindre guldmine kommer igang inden for de næste år.
Det er vigtigt at fastholde og styrke efterforskningen efter både mineraler og olie. Dette kan ske i fom af dels en målrettet informationsvirksomhed overfor udenlandske selskaber, dels gennem videreførsel af de offentlige finansierede forskningsprogrammer og endelig en udbygning af servicefaciliteterne her i landet. Landsstyret har taget de nødvendige initiativer hertil.
Det er glædeligt at vi nu har flere internationale olieselskaber som leder efter olie i Grønland. Dels øger det mulighederne for at efterforskningen resulterer i fund og dels fører disse aktiviteter efter mere olieefterforskning bl.a. fra de internationale seismesiske selskaber som nu deltager aktivt i efterforskningen. Staten og Hjemmestyret har truffet aftale om reorganisering af NUNA-OIL A/S. Reorganiseringen vil betyde en styrkelse af olieområdet samtidigt med at Hjemmestyret får et større ansvar for udviklingen på mineralområdet.
Aftalen indebærer, at der fremlægges lovforslag i Folketinget vedrørende reorganiseringen af NUNA-OIL i efteråret. Landsstyret forventer herefter at kunne fremlægge et forslag til en samlet oliestrategi til politisk behandling i foråret 1999. På den baggrund vil Grønland stå klar til at udvikle olieefterforskningen.
Landsstyret lagde allerede ved sin tiltrædelse vægt på, at der via ressortændringerne blev signaleret til en øget indsats omkring specielt turisme og trafikplanlægningen. Det sker nu og det bliver der redegjort for. Forudsætningen for at vi får det fulde udbytning af den potentielle turisme i Grønland er, at vi fremover dels finder vej til medinvesteringer i de projekter og byggerier som er en forudsætning for serviceringen af turisterne. Dels af vi får koordineret og billiggjort rejsemulighederne såvel til som intern i Grønland.
Omkring den interne trafikpolitiske udvikling finder Landsstyret, at tiden er kommet til at slå kold vand i blodet og bremse en smule op i den anlægsudvikling som der i de sidste år har præget Finansloven tungt. Før vi kaster os ud i nye større anlægs- og transportprojekter må vi være sikre på, at vi nu udnytter det vi har maksimalt samt at vi vedligeholder det ansvarligt.
De fremtidige udgifter indenfor trafikområdet skal alene være baseret på passagerbehov og transportøkonomisk fornuft og ikke på lokalpolitisk ønsketænkning.
Ligeledes vil det være afgørende af vi ikke stirrer os blinde på skiftende ideologiske bølger i Europa og andre steder når vi skal organisere vores udvikling. Privatisering og liberalisering er økonomiske udviklingsformer der må forholder sig til den geografiske og markedsmæssige virkelighed man befinder sig i. En uhæmmet liberalisering indenfor transportmarkedet kan totalt ødelægge en hver fornuftig regional- og socialplanlægning. Vi skal stræbe efter en kontrolleret konkurrence, hvor vi sikre os at vi får det trafikmønster vi ønsker og vi involvere så mange private operatører som det er muligt, samtidigt med at vi er i tand til at yde de overordnede nationale krav om sikkerhed, regularitet og stabilitet.
Lad mig i denne sammenhæng også slå fast at vi oplever at vi oplevet en meget glædelig udvikling i forbindelse med et stadigt stigende overskud og en forbedret rationalitet i vores hjemmestyreejede selskaber. Også i den forbindelse bør vi anskue de mere ideologiske krav til selskaberne ud fra en national interesse og sund fornuft.
Vi skal kun privatisere og udlicitere der hvor det skaber bedre virksomheder, bedre samfundsøkonomi og mere erhvervsmæssig aktivitet. Hvis det ikke er udgangspunktet vil det blot betyde en øget belastning af Landskassen. Dette ønsker vi ikke. Samtidigt er det vigtigt at slå fast, at Landskassen nu må til at høste fordelene af de rationaliseringstiltag som hele den store omstrukturering af såvel transportsektoren som KNI-selskaberne er udtryk for.
Mens selskaberne naturligt ønsker at beholde ethvert overskud til konsolidering af firmaet har Landskassen en ejermæssig interesse i at drage fordel af sin rolle som aktionær. Landsstyrets forslag til Finanslov på de områder som vedrører trafikstrukturen og KNI afspejler det klare ønske fra Landsstyret om at skabe en balance mellem selskabernes fremtidige konsolidering og udbyttebetaling til Landskassen.
Det er glædeligt at iagttage at vores hjemlige fiskerierhverv efterhånden får flere ben at stå på, selvom begyndelsen er beskeden er det værd at notere sig at Grønland nu har en fabrikstrawler indsat på rødfiskeri i Østgrønland, i Island og i internationalt farvand. Herudover er antallet af fartøjer der fisker amassat vokset fra 1 til 2. Sammenholdt med de senere års nærmes eksplosive udvikling i hellehellefiskeriet i Nordgrønland er vores afhængighed af rejeressourcen blevet lidt mindre end tilfældet var blot for nogle år siden. For at kunne bevare dette gode fiskeri er det helt nødvendigt, at vi inden årsskiftet opstiller et program der sammen med den indførte licenspligt kan nedbringe fiskeritrykket på hellefiskeriet i Nordgrønland.
Pr. 1. juli 1998 blev hele den såkaldte ikke-kommercielle indhandling og produktion af fisk flyttet fra Royal Greenland til selskabet NuKA A/S, en ikke ubetydelig del af fiskeriaktiviteterne afspiller sig på arter som endnu ikke har kunne betragtes som kommercielt interessante, men som på den anden side spiller en betragtelig rolle for bl.a. bygdens befolkning. Det er i denne sammenhæng meget væsentligt for Landsstyret at man har kunne skille kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter fra hinanden.
Det er klart at den økonomiske krise i Asien giver anledning til bekymring omkring såvel fiskeri som fangsterhvervet. Kina har udviklet sig til stor aftager af grønlandske rejer, landet køber ligeledes mange sælskind og det er meningen at det nye sælkødsprojekt i Narnortalik udelukkende skal forsyne det kinesiske marked. Men vi skal nok være indstillet på en periode, hvor vi i relation til Kina ikke umiddelbart kan opfylde alle vores ønsker, netop p.g.a. uroen i Asien, d.v.s. at det kan risikeres at blive udskudt.
Indenfor de landbaserede erhverv fremsætter Landsstyret som et væsentligt nyt tiltag et forslag til en lov som åbner for visse støttemuligheder. Udredningsarbejdets resultat er samlet i en omfattende som ligger på medlemmernes bord. Arbejdet er affødt af den debat der udspandt sig her i Landstinget under forårssamlingen.
Det er Landsstyrets overbevisning at en effektiv indsats for beskyttelse af vores miljø og den sårbare natur bliver stadig mere og mere nødvendig i takt med at vi mennesker og samfund påvirker og belaster naturen mere og mere. Det er derfor Landsstyrets politik at vi skal fortsætte med en særlig indsats for en forbedret affaldshåndtering i byer og bygder. Der er behov for en mere miljøbevidst adfærd i hverdagen og vi skal ikke gå på kompromis med snævre økonomiske interesser når det handler om at beskytte miljøet mod forurening fra industrien.
Ved siden af forureningen fra selskaber i Grønland er det ligeså væsentligt at vi fortsætter arbejdet med at dokumentere og reducere forureningen af det arktiske område fra verdens store industriområder. Grønland tager aktivt del i dette arbejde indenfor Arktisk Råd og i Nordisk Ministerråd. Vi vil sammen med de øvrige arktiske lande arbejde for, at den globale forurening som påvirker vores miljø reduceres der hvor forureningen skabes. Et er imidlertid vores indsats mod forurening af miljøet, noget andet er overudnyttelse af de levende ressourcer.
Det må på det kraftigste understreges, at ingen kan acceptere at vores levende ressourcer udnyttes mere end bestandene kan bære. Hvis det sker sætter vi vores fremtid og vores omdømme overstyr, og vi mister enhver troværdighed når der tales om bæredygtig udvikling. Det er Landsstyrets opfattelse at der skal ydes en stærkere indsats for at beskytte naturen og naturens ressourcer mod ødelæggelse og overudnyttelse.
På dette område tillægger Landsstyret det gode og konstruktive samarbejde med KNAPK den største betydning for en fornuftig forvaltning fremover.
Landsstyret fremlægger iøvrigt til denne Landstingssamling et forslag om, at Grønlands hjemmestyre overtager ansvaret for dyreværn og hundehold fra de danske myndigheder. Det er Landsstyrets opfattelse at tiden er moden til at vi selv i Grønland bestemmer, hvordan vi skal beskytte vores slædehunde som en særlig grønlandsk race, og hvordan vi skal behandle vores dyr.
Den sociale sektor er samlet set en meget stor arbejdsplads her i landet og sektoren fylder en stor del af de offentlige budgetter. Målet er, at brugerne af det sociale system ikke bliver passiviseret, men selv er aktive og selv tager initiativer om omsorgen af dem selv og deres familie.
På forårssamlingen i år 1. behandledes forordning om socialvæsenets styrelse og organisation. På denne samling fremlægges yderligere 3 forordningsforslag. Bl.a. dem er et om ældreinstitutioner der især har til hensigt at sikre gode fysiske rammer for vores ældre. Forslaget understreger, at de ældres medindflydelse på forholdene er et kernepunkt og derfor en vigtig brik i vores seniorpolitik.
Forordningsforslaget om offentlige pensioner er et meget markant udtryk for at de ældres synspunkter er kommet frem, ønsket om at hæve aldersgrænsen for offentlige pensioner fra 60 år til 63 år stammer fra de ældre som ønsker at være aktive borgere i samfundet og bidrage til samfundets udvikling sålænge som muligt. Fordningsforslaget har været til høring i en række instanser og organisationer. Landsstyret vil specielt takke SIK der har bidraget med relevante og konstruktive bemærkninger der indgår i den videre behandling.
De mange forordningsforslag er sammen med en række gennemførte aktiviteter på handicapområdet er en systematisk opfølgning på Socialreformkommissionen og Kommunalreformkommissionen og det sker hurtigere end kommissionerne forestillede forbedringerne indført.
Det er Landsstyrets opfattelse at der skal ændres på det hidtige grundlag og syn på arbejdsmarkedspolitikken. Der skal skabes balance efter efterspørgsel på arbejdskraft og udbud af jobs. Der skal gøres op med vanetænkning og skabes fornyelse. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikres at det enkelte menneske får forbedret valgmuligheder til at finde sin plads i arbejdslivet. Der skal også stilles krav, således at arbejdsstyrken kan løse de opgaver der bliver stillet.
De energipolitiske mål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning og mindske afhængigheden af olie. Energiforsyningen må ikke gå på kompromis med forsyningssikkerheden og taksterne skal holdes i ro eller falde. Landsstyret arbejder således med at få et fuldt belyst grundlag til en omdannelse af Nukissiorfiit samt for en større udnyttelse af vandkraft. Der foreligger næsten køreklare projekter for byggeri af vandkraftanlæg ved Qorlortorsuaq og ved Tasersuaq.
Landstinget vil modtage en orientering om status ved omlægningen af den eksisterende struktur og udbygningen af vandkraft, så der på næste samling kan træffes beslutning om eventuelt at igangsætte etablering af vandkraft i Qorlortorsuaq i år 2000 og derefter i Tasersuaq.
Det er Landsstyrets mål at der skal ske en styrkelse af overgangen mellem folkeskole og erhvervsuddannelse. Igennem deltagelse af kommunale introduktions- og vejledningsaktiviteter skal deltagerne forbedres til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og i erhvervsuddannelsesystemet, ligesom valg af uddannelsesretning skal kunne træffes med større sikkerhed.
Der ligges derfor nu op til smidiggørelse af strukturen i de erhvervsfaglige grunduddannelser STI, så der i højere grad tages hensyn til, hvordan de enkelte uddannelser kan tilrettelægges med hensyn til størst mulig kvalitet. Desuden vil der igennem udbygning af eksisterende studieforberedende aktiviteter og etablering af erhvervsgyminasielle uddannelser HTX og HXX blive sikret en egentlig sammenhæng i uddannelsessystemet.
Med virkning for skoleåret 1997/98 trådte en ny forordning for folkeskolen i kraft. Der blev her indført nye regler om folkeskolens styrelse, herunder skolebestyrelser. Landsstyret har foranstaltet opfølgning i form af kursusvirksomhed, hvor repræsentanter for hver enkelt skolebestyrelse over hele landet har deltaget. Dette arbejde er nu tilendebragt og skolebestyrelserne er godt igang med deres daglige virke. Lærersituationen som har givet anledning til mange bekymringer i hele landet og ikke mindst i skoledistrikterne er på nuværende tidspunkt stabiliseret og alle skoler fungerer uden at undervisningen er berørt i nævneværdigt grad. Vi skal erkende at lærermanglen tilstadighed vil være et problem som vi allesammen skal tage alvorligt.
Landsstyret har derfor taget økonomiske- og uddannelsesmæssige initiativer på kortere og længere sigt til afhjælpning af lærermanglen. Som følge af en ekstra meroptagelse runde i juni 1998 er 60 decentrale lærerstuderende startet på Iliniarfissuaq. Hertil kommer, at der i år er optager 35 centrale studerende, således at der ialt i august 1998 er startet 95 lærerstuderende. Det samlede antal af lærerstuderende ved Iliniarfissuaq er pr. august 1998 på 193 elever. Et nyt hold decentrale lærerstuderende vil blive opstartet til januar år 2000.
Det er en langvarig proces der er sat igang, men Landsstyret mener ikke at problemet er uløseligt. På lang sigt arbejder vi mod at kunne blive selvforsynende med lærere. Samtidig ser vi med tilfredshed på, at lærerforeningerne er ved at finde hinanden i en fælles organisation til gavn for dem selv og til gavn for folkeskolen.
I det hele taget er der iværksat en række initiativer inden for uddannelsessektoren i bred forstand. Landsstyreområdet har gennemført to store uddannelsesprojekter for befolkningen i bygderne. Niuernermik Illnniarfik har udviklet og gennemført et efteruddannelsesprogram i 3 moduler for medarbejderne på kommunernes bygdekontorer og Saanaartornermik Ilinniarfik har udviklet og gennemført et entreprenørkursus som har til formål, at uddanne folk fra bygderne til at udføre anlægs- og reparationsarbejde på bygdernes vejnet.
Vi ved at der er problemer en række steder i uddannelsessystemet. De tekniske uddannelser mangler f.eks. praktikpladser men alligevel vil jeg sige til Jer unge der lytter: Vi har en af verdens bedste studiestøtteordning. Kridt nu skoene og tag hånd og Jeres egen fremtid.
Det skal også nævnes at der under samlingen vil blive forelagt en redegørelse vedrørende oprettelse at et sprogsekretariat i Grønland. Redegørelsen har til formål at give Landstinget et grundig grundlag til at vurdere, hvorvidt der ønskes oprettet et sprogsekretariat, hvilke opgaver det skal have, og hvorledes det skal dimensioneres og organiseres.
Også på kirkeområdet er det igangsat et større revisionsarbejde. Dette er en naturlig følge af, at Grønland nu er et selvstændigt stift. På denne samling vil et udkast til Landstingsforordning om ansættelse i kirken blive fremlagt. Senere vil et forslag til Landstingsforordning om kirkebogføring blive fremlagt.
Inden for Kirkeområdet afholdes dette efterår desuden en konference fortrinsvis for lægfolk. Hensigten med denne er at få lægfolk til at debattere, hvad skal vi bruge kirken til i den 21. århundrede ?.
Det er Landsstyrets målsætning på sundhedsområdet, at sikre befolkningen en stabil og kvalificeret sundhedsbetjening indenfor de afsatte økonomiske rammer, og yde den nødvendige service med udgangspunkt i patientens situation. På baggrund af mangel på læger, sygeplejersker, tandlæger m.fl. og p.g.a. stor udskiftning blandt sundhedspersonalet har det ikke været muligt at leve op til denne målsætning på en tilfredsstillende måde. Der er bevilliget midler til en intensiveret rekrutteringsindsats og problemerne er blevet endevendt og vi har anvendt mange lappeløsninger. Jeg tror ikke at personalemanglen kun er et spørgsmål om løn, at f.eks. en fordobling af lægernes løn vil løse problemet. Der er mange faktorer der spiller ind, derfor er nytænkning tvingende nødvendig. Alle relevante kræfter må inddrages i at finde permanente løsninger.
Der bør således overvejes om kommunerne igennem deres kommunale netværk og venskabsbys forbindelser og internationalt vil være bedre til at rekruttere sundhedspersonale. Det kan også komme på tale at anmode de danske myndigheder om, at samarbejde med os om at skabe en særlig allround sundhedsuddannelse som gør læger og sygeplejersker bedre egnet til de opgaver der stilles dem på vores sygehuse og som samtidigt er kompetencegivende uden for Grønland.
Vi må også nytænke omkring vores formåen. Hvad skal vi som minimum kunne klare her i landet, og hvad kan vi med fordel klare på anden måde. I den forbindelse skal det nævnes, at der netop er indgået en samarbejdsaftale mellem den danske Sundhedsminister og Landsstyret. Der er allerede aftale med Rigshospitalet og privathopitalet om specialistbehandlinger på forskellige områder, hvor behandling af mange patienter kan ske her i landet på relativ kort tid når planlægningen er optimal.
Arbejdet med regionalisering af sygehusene fortsætter og i tilknytning hertil prioritere Landsstyret brugen af telemedicin højt. Forebyggelsesarbejdet har fortsat Landsstyrets store bevågenhed, der sker en stadig udbygning af samarbejdet med kommunerne og der ansættes flere og flere forebyggelseskonsulenter.
Den 1. november i år oprettes en grønlandsk AIDS fond, midlerne hertil skaffes dels ved landskassetilskud og ved landsindsamling. Selvom problemerne på sundhedsområdet endnu er store tages der alligevel gode fremadrettet initiativer som på sigt vil hjælpe på situationen. For mig er det væsentligt igen at understrege at vi altid skal tage udgangspunkt i patienternes situation, mennesket skal altid være i centrum.
Afslutningsvis da vi 70'erne kæmpede for og fik hjemmestyre var det en nødvendighed. Vi kunne dengang se, at et folk uden land næppe kunne overleve som et folk. Det var ikke et spørgsmål om Grønlands forhold til Rigsfællesskabet, men om vores eget forhold til vores eget land.
De snart 20 år der er gået har ikke været uden udfordringer. Vi har lavet fejltagelser, men det har været vores fejltagelser, en nødvendig og uundgåelig proces som har været med til at modne vores demokrati. Vores hjemmestyre er jo også en proces til en større og større selvstændighed, ja til et selvstændigt Grønland.
Vi pålægger tilstadighed os selv større opgaver og dermed større ansvar. Den sidste og meget spændende udfordring er overtagelsen af råstofadministrationen pr. 1. juli i år. En af de næste bliver en mere direkte udenrigspolitik i samarbejde med Danmark.
Et af de bedste våben til at klare en hvilke som helst udfordring er at vi allerede nu uddanner os til at klare samfundsopgaverne i vort eget folk. Det bliver en tung gang på jord, f.eks. et selvstændigt folk, en selvstændig nation, hvis befolkningen sakker bagud med uddannelse.
Vi er nu godt igang med at uddanne os, men vi må gøre det endnu bedre i de kommende år, når nogle spørg mig, hvad min bedste oplevelse har været op til min 60 års fødselsdag svarer jeg hvergang afgjort en uddannelse for et bygdebarn som jeg fra Qassimiut.
Med en god uddannelse er vi også i stand til at virke på hvilke som helst sted i vort eget samfund, ja også i den øvrige verden. Vi er på vej ind i edb-tidsalderen, hvor nøglen til viden er, at man behersker den nye teknologi. Og det lærer man kun hvis man har adgang til en pc´er med modem og cd-rom.
Landsstyret vil hilse initiativ velkommen der gør det økonomisk overkommelig for alle - i by som bygd - at anskaffe dette nødvendige værktøj til fremtiden.
Det er meget glædeligt for os allesammen, at der en vågnende interesse for børn og unge. Den bliver tilstadighed forstærket i skrift og tale. Vi må skære de forfærdeligheder børnemishandlinger ned, som er så modbydelige og uacceptabel bort, så skal vi give vores børn og unge udfoldelsesmuligheder der gør dem i stand til at klare sig i vores samfund og lidt mere til. Vi sætter vores lid til et godt samarbejde mellem skole, kirke og hjem fremover, men derudover agter vi at foreslå, at der nedsættes en uafhængig instans der kan varetage børnenes tarv, en form for børneombudsmandsinstitution eller et børneråd. Landsstyret agter at fremsætte forslag herom til foråret 1999.
Derfor vil jeg til slut på vegne af os allesammen sige til de frivillige personer mand og kvinde i dette samfund. Tak hjertelig tak for Jeres frivillige indsats for unge og for os allesammen i vort samfund. Mange menneskelige og sociale problemer bliver løst gennem det frivillige arbejde og gid i må fortsætte med at være ved godt mod.
Med disse bemærkninger ønsker jeg Landstinget en god og konstruktiv samling.