|
Dagsordenes punkt 08-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 29. september 1998
Jeg skal herved på Landsstyrets vegne fremsætte forslag til ny landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.
Der er fra flere sider udtrykt ønske om revision af landstingsforordningen nr. 5 af 6. november 1997 om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.
Forslaget indeholder først og fremmest en revision af stednavne. Det er hovedsageligt Grønlands Stednavnenævn som har foreslået revisionen. Nævnet har først og fremmest forhold sig til den grønlandske udgave af loven, men har samtidig foretaget en del rettelser i den danske udgave. Såvidt angår bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser har det været nødvendigt at skelne mellem den grønlandske og den danske udgave idet der ofte er tale om forskellige ændringer.
Ittoqqortoormiit og Amassalik kommuner har anmodet om en ændring af landsdelnavnet ”Tunu” til ”Kangia”. Stednavnenævnet har i denne forbindelse udtalt, at der ikke på nuværende tidspunkt kan foretages ændring, men at det er nævnets hensigt at forvarsel ændringen i to år hos de relevante instanser, hvorefter der kan tages endelig stilling.
Foruden en revision af stednavne indeholder lovforslaget en ændring af grænsedragningen mellem Ittoqqortoormiit og Amassalik kommuner. de to kommuner er ved aftale af 20. oktober 1977 blevet enige om, at anmode om en ændring mellem dem således, at grænsen rykkes længere mod nord.
M.h.t. en mere omfattende ændring af Grønlands inddeling som bl.a. blev efterlyst af Jakob Sivertsen på dette års vintersamling, er det, som Landsstyret også gav udtryk for på det tidspunkt nødvendigt med en meget grundig og tilbundsgående debat med inddragelse af kommunerne. En debat som vil tage lang tid. Nærværende forslag indeholder derfor på ingen måde en sådan ændring i den kommunale inddeling.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget foretaget høring i samtlige kommuner, KANUKOKA samt Grønlands Stednanvneævn.
Jeg skal hermed indstille, at lovforslaget i den foreliggende for overgår til 2. behandlingen. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth Heilmann, Siumut.
Fra Siumut har vi god forståelse for Landsstyrets forelæggelsesnotat. I Siumut lægger vi vægt på at få at vide, hvilke holdninger de berørte grupper og instanser har før man træffer beslutninger.
Derfor lægger vi afgørende vægt på gennemførelse af de nødvendige høringer vedrørende eventuelt ændring af landsdele navnet fra ”Tunu” til ”Kangia”. Ændringen kan medføre væsentlige uforudsete følge, hvorfor det er nødvendigt at befolkningen drøfter sagen grundigt.
Vedrørende ændring af grænsedragningen mellem Ittoqqortoormiit og Amassalik kommuner forstår vi at de 2 kommuner er blevet enige om, at grænsen rykkes længere mod nord. Derfor tager vi dette til efterretning fra Siumut.
Derfor er vi i Siumut enig i Landsstyrets stilling om, at forslaget overgår til 2. behandlingen i den forelæggende form. Tak.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner som er forelagt af Landsstyreformanden.
Vi har fra Atassut fremlagt forslag om Grønlands inddeling i kommunegrænserne med den hensigt at disse bliver opdateret og tilpasset til udviklingen i Grønland, idet vi finder at sagen er af væsentlig karakter og kræver en lang behandling, hvorfor det er nødvendigt at kommunerne indbyrdes er allerede på nuværende tidspunkt iværksætter drøftelsen af denne med specielt henblik på tætliggende kommuner eventuelle samarbejde i aldersmæssige forhold og i andre sager.
Vi har i Atassut fået det indtryk, at kommunerne indbyrdes allerede har indledt drøftelserne med tætliggende kommuners eventuelle fusionering og administrativt samarbejde, hvilket vi fra Atassut finder passende og håber på et godt resultat i fremtiden.
Vi har fået det indtryk at Ittoqqortoormiit og Amassalik har anmodet om ændring af landsdelsnavnet ”Tunu” til ”Kangia”, hvilket vi fra Atassut ikke vil komme nærmere ind på, da det er Stednavnenævnets opgave.
Det væsentlige i forslaget er at Ittoqqortoormiit og Amassalik kommuner ønsker en ændring af deres kommunegrænser, hvilket vi i Atassut er glade for, idet sagen som vi har startet for 7 år siden nu vil blive færdigbehandlet, så problemet med afgrænsningen især for fangerne der rejser på fangsttur i Amassalik kommune til det nordlige Kangerlussuaq nu definitivt vil blive løst, hvorfor vi fra Atassut vil ønske tillykke til fangerne.
Nu der nu drøftes kommunegrænser ønsker vi fra Atassut, at vide, hvor langt man er nået med den af samtlige landstingsmedlemmers og landsstyremedlemmers godkendte flytning af Melvingsbugt reservatet med 18 km i Qaanaaq kommune, Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen foreslog siden forårssamlingen 1996.
Vi har i Atassut godt indset nødvendigheden af flytningen af reservatet syd for, da spørgsmålet er af stor betydning for fangerne især i Servitsivik om sommeren der erhverver sig med narhvalfangst. Det er velkendt Avanersuaq ernærer sig udelukkende med fangst og derfor er forslaget om udvidelse af fangstområdet baseret på dette grundlag.
Atassut ligger stor vægt på færdigbehandlingen af sagen, idet fangerne i Avanersuaq benytter traditionelle fangstmetoder under fangasten af narhvaler, ved først at harpunerer narhvalerne med kajak og derefter ikke driver overfangst på dyrerne.
Med disse bemærkninger går vi i Atassut ind for forslaget til landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om ændringen af loven om Grønlands geografiske inddeling med begrundelse i at de berørte kommuner her Ittoqqortoormiit og Amassalik kommuner har forhandlet sig frem til ændringerne.
Samtidig konstaterer vi med glæde at brugen af grønlandske stednavne på sø- og landkorte der førhen benævntes på dansk sikres ved lovændringen.
For Inuit Ataqatigiit er det ellers nærliggende at drøfte kommuneinddelingerne på nuværende tidspunkt, men inden vi i stedet tager en drøftelse der foregår ordentlig og med forståelse med kommunerne, hvor vi til den tid også deltager aktivti i drøftelserne.
Tilslut vil vi gerne have at vide om det i sidste år nye opdagede øer ved Nord- og Østgrønland er internationalt anerkendte samt om disse øer har fået benævnelser.
Med disse ord støtter Inuit Ataqatigiit forslagene trods min forkølelse, og henstiller forslaget henvist til 2. behandling i den forelæggende form. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
M.h.t. mine bemærkninger da sagen først var fremme i Landstinget i efterårssamlingen 1997 skal jeg fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til forslaget.
Jeg er i princippet enig i, at vores store land er delt i hovedområderne, ”Qada”, ”Avanersuaq”, ”Utto”, men jeg mener at der må sættes spørgsmålstegn ved at man i forbindelse med visse stednanve anvender de grønlandske stednavne blandet med danske stedbetegnelser.
Disse stednavne forekommer som om, at man p.g.a. manglende grønlandske stednavne har måtte nøjes med at kalde de pågældende lokaliteter med de her forelæggende betegnelser. De enkelte lokaliteter forekommer noget konstruerede med grønlandske i citationstegn sætninger og andre stedbetegnelser som følgende. Der står i forordningsforslaget og jeg citerer” .........................................., ” citat slut og fortsætter AJespersens dal, Jespersens Bræ, Asup bræ, Nordre Qipissaqqu Bræ, Nordflodsgletcher m.fl. Selvom det er anført i lovforslagets grønlandske udgave så forekommer de som ikke rigtige stednavne.
Det siges, endda at disse stednavne er blevet revideret af det grønlandske Stednavnenævn, derfor har man lyst til at spørge, hvem sidder i Grønlands Stednavnenævn ? Måske har f.eks. Nordre Qipissaqqu Bræ en anden grønlansk betegnelse ? Derfor vil jeg på Kandidatforbundets vegne inden sagens 2. behandling kræve, at kendte grønlandske stednavne bliver indsat i den grønlandske udgave af lovforslaget.
Tilsidst vil jeg anføre at jeg flere gange her fra talerstolen har fremsat en ønske om asom en del af fiskerne i Kangaatsiaq har ønsket at få fremmet og det drejer sig om lokalitet kaldet Siumat.........., men som ikke er et skær og man har bedt mig om at stille et sopørgsmål om når lokaliteten ikke længere skal kunne betegnes som et skær. Til det sidste spørgsmål lovede Landsstyreformanden at ville undersøge dette spørgsmål og jeg gerne her have at vide, hvor langt Landsstyreformanden er kommet med sin undersøgelse.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at tvivlsspørgsmål der må søges afklaret bliver undersøgt måske ved Grønlands Landsbibliotek, Grønlands Landsmuseum eller andre der må have kendskab til disse spørgsmål og at sagen inden 2. behandlingen går til en grundig drøftelse i Landstingets Lovudvalg. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en besvarelse.
Jeg siger tak til bemærkninger og jeg kan forstå at Siumut i respekt med de opgaver der skal udføres kan gå med til at der kan gå længere tid til behandlingen og m.h.t. Atassuts bemærkninger ved Naimangiitsoqs forslag om ændring af Avanersuaq kommunes grænse skyldes ikke problemer med selve kommunegrænsen med p.g.a. et fredet områder der ligger imellem de to kommuner.
Og i spørgsmålet om hvordan disse fredningsområder, hvordan det skal løses, det er en af de ting der skal tages med i betragtningen under behandlingen.
M.h.t. ændring af stednavne og ændring af kommunegrænser er jeg glad for at Amassalik og Ittoqqortoormiit kommuner er kunne komme overens med deres grænse.
Inuit Ataqatigiit spurgte om de øer man ha fundet i Nordøstgrønland om de er internationalt anerkendte eller om de har fået navne. De er ikke blevet navngivet, men det er meddelt som værende indenfor Grønlands territorium, det har hidtil ikke skabt nogle problemer, men man tager det op lige så snart de rkan være tale om problemer.
Og m.h.t. Kandiatforbundets bemærkninger vedrørende blanding af grønlandske og danske betegnelser .... Nordre Qipisaqqu Bræ, det vil så blive medtaget i forbindelse med udvalgets undersøgelse af disse stednavne.
Man efter at jeg har undersøgt sagen om Siumat.........., jeg mener at tidligere tider været masser af torsk omkring denne lille ø, men den danske betegnelser har man jo brugt skær, og i oversættelsen kan det være sket at man direkte har oversat ordet begrebet skær til ......... Men stdnavnet undersøger disse nøje, og de vil formodentlig om ikke så lang tid fremkomme om noget omkring denne problematik.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit bedt om ordet.
Det er m.h.t Qaanaaqs grænse mod vest m.h.t. Landsstyreformandens bemærkninger, der findes jo også en ø det er mellem Avanersuaq og Elsemalands, der findes en ø, som canadierne og danskerne strides om, hvor man af og til hejser et flag, der vil jeg gerne have oplyst om Landsstyret også om det også indgår i Landsstyrets arbejde omkring disse ting.
Jakob Sivertsen, Atassut har bedt om ordet endnu engang.
Ganske kort. Da vi forfulgte Manangitsoq Petersens forslag så skyldes det, at det ligger uden for kommunegrænserne, man kan nok huske at da vi drøftede det, så gik Landsstyret med til det foreslåede.
Og da det ikke vedrører selve kommunegrænserne så er det Landsstyret der skal tage stilling til det. Nu er der gået et stykke tid, vi vil gerne have hvordan man vil behandle dette spørgsmål, og de to fredningsområder i Melvingsbugten. I henhold til hjememstyrebekendtgørelse af 17.5 1986 står der at fangerne kan have dispensation til at drive fangst i fredningsområde 1, og det er ikke mærkeligt at Naimangitsoq gerne vil opnå at flytte grænserne fordi der i forvejen er mulighed for at få dispensation, og det er det Naimangitsoq ønsker ophævet.
Som bekendt gør Qaanaaq beboerne også ære med vores ansigt udadtil fordi de driver den traditionelle fangst efter narhvaler, hvor de først harponerer dyrerne og derefter dræbt dem og derfor har vi fra Atassut stor forståelse for at de ønsker at drive fangst indenfor fredningsområderne. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med yderligere besvarelse.
Der blev spurgte om .........../ på dansk Hansesø, det er nok det man henviser til fra Inuit Ataqatigiits side, dertil kan jeg oplyse, at Hansesø ligger lige midt mellem vores grænse mellem Grønland og Canada og grænsen går tværs igennem øen, det har allerede i Landsrådets tid været debatteret og nu er man noget til en enighed med Canada, at man lever med denne grænse i fred og ro uden stridigheder, men som bekendt er Hansesø en stor tilholdssted for hvalrosser og man har været inde på, at det også skal være et fredet området.
M.h.t. grænsen mellem Qaanaaq og Upernavik, der ligger der fredningsområder, det har været behandlet i udvalget flere gange og man har principielt taget beslutning om, at der ikke drives fangst i fredede områder.
Så for at det skal laves om til almindelig fangststed så har man drøftet denne problematik og i og med at Grønland har store fredede områder hænger det sammen med landets anseelse udefra. Disse fredede områder har det formål at dyrene skal have fred, hvor man ikke driver fangst på dem og hvor de kan formerer sig, således at vores efterkommere også har fangstdyr at fange.
Disse spørgsmål er under nøje undersøgelse og har været behandlet i udvalget mange gange, der synes jeg at udvalgets vurdering ikke har resulteret i nævneværdige ændringer i de bestemmelser man har taget.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for sundhed, Forskning, Miljø og Natur kommer også med en besvarelse.
Det er tilføjelse til besvarelsen fra Landsstyreformanden, der kan jeg oplyse, at der blev sagt fra Atassut at Naimangiitsoq Petersen har ønsket grænsen mod syd 18 km. Som Landsstyreformanden sagde, så har man drøftet det flere gange og hvis man ønsker hvor langt man er nået, så er der mulighed for at meddele det i forbindelse med udvalgets arbejde.
Landsstyreområdet for Natur og Miljø og landsstyreområdet for fangst har jo indgået en dialog og er blevet enige om, at muligheden for at åbne for fangst på fredningsområderne kan køre i en 3-årig periode, hvorefter man tager det op til en fornyet vurdering før man tager en endelig beslutning om der skal laves nogle ændringer, såvidt jeg husker er der taget denne beslutning i foråret, men det stade sagen er nået vil jeg som sagt meddele til udvalget i forbindelse med udvalgets videre arbejde.
Jeg har bemærket at samtlige partier går ind for, at forslaget går videre til 2. behandlingen i sin foregående form uden forudgående udvalgsbehandling, men jeg er ikke i tvivl om at Kandidatforbundets spørgsmål også vil blive nøje undersøgt i landsstyreområdet, hvor det så også kan indgå i forbindelse med 2. behandlingen.