|
Dagsordenes punkt 19-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag
den 26. oktober 1998
Landstingets udvalg har på sine møder den 28. september, den 14. , 22. og 23. oktober 1998 behandlet forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Til brug for sin behandling af forslaget har udvalget indhentet oplysninger fra landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, samt har haft foretræde for Kanukoka og IPK. Landstingets boligudvalg skal indledningsvis bemærke, at udvalget er enige med landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger i, at det er vanskeligt at modernisere en ordning, der har sin oprindelse tilbage i 1953.
Landstingets boligudvalg skal derfor opfordre landsstyremedlemmet til at sætte et arbejde i gang, der skal resultere i en gennemgribende revision af boliglovgivningen med henblik på en påtrængt forenkling af denne lovgivning.
Forordningsforslaget omhandler flere forskellige forhold. Landstingets boligudvalg vil behandle hvert element i forslaget for sig. Vedrørende omlægning af restancer til lån vedrørende boligstøttehuse. På baggrund af de muligheder for spekulation, som forslaget efter udvalgets opfattelse åbner for, skal udvalget foreslå følgende formulering af forslagets § 10, stk. 3: AStk. 3. Lån kan endvidere ydes til omlægning af lån, ydet i henhold til stk. 1 og 2. Ved fastlæggelse af størrelsen på omlægningslånet indgår restgæld og eventuelt ikke betalte terminsydelser inkl. strafrenter og gebyrer m.v. på tidligere ydede lån efter stk. 1 og 2. Omlægningslånet kan kun ydes en enkelt gang for hver låntager. Omlægningslån kan kun ydes for restance opstået inden den 1. november 1998.
Denne tilføjelse til forslagets § 10, stk. 3 vil efter udvalgets opfattelse hindre, at ejere af boliger, boligstøttehuse, undlader at betale boligydelser, og dermed bygge videre på en restance, der senere kan omlægges til lån. Landstingets boligudvalg forventer, at landsstyremedlemmet vil sørge for, at arbejdet med omlægning af restancer til lån bliver afsluttet meget hurtigt.
Det vil sige meget gerne inden udgangen af 1999. Landstingets boligudvalg har indgående diskuteret forrentningen af omlægningslånet. Efter forslaget er renten på lånet 6% med 30 % i generelt tilskud til terminsydelser. Efter udvalgets opfattelse virker denne forrentning umiddelbar høj, især når man betænker, at det er restancer, der skal omlægges til lån, d.v.s. til mennesker, der allerede har haft problemer med at betale deres terminsydelser.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger har over for udvalget oplyst, at det er korrekt, at renten på omlægningslånet er 6%, men der ydes et generelt tilskud til betaling af renten, der således reelt er på 4,2%. Desuden ydes der boligbørnetilskud på 7,5% af ydelsen, hvilket betyder en endnu lavere rente, eksempelvis vil det med 2 børn betyde en reel rente på 3,3 %. Endvidere har landsstyremedlemmet henvist til bemærkningerne til forordningsforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, AOmlægningslånet betragtes som et almindelige lån efter forordningens kap. 4, der forrentes med 6%, og hvortil låntager kan opnå et generelt tilskud på 30% og boligbørnetilskud på 7,5% til terminsydelsen.
Dog er det en betingelser, at terminsydelsen betales månedsvis. Desuden vil der blive taget initiativ til at sikre, at låntager får søgt de sociale ydelser pågældende er berettiget til, f.eks. boligsikring. Landstingets boligudvalg skal opfordre Landsstyret til nøje at følge administrationen af ordningen med omlægning af restancer til lån med henblik på at sikre, at der ikke påny opbygges restancer, og at der ved behandlingen af sagen vedrørende af restancer til lån bliver søgt alle de tilskud, som der efter lovgivningen er mulighed for.
Landstingets boligudvalg har endvidere diskuteret det rimelige i, at omlægningslånet betragtes som et almindeligt lån efter forordningens kap. 4 med de tilskud der følger deraf. Landstingets boligudvalg er dog af den opfattelse, at efter den af boligudvalget foreslåede formulering af § 10, stk. 3, at det er vigtigt, at der bliver ryddet op i restancemassen, og det vil være uhensigtsmæssigt rent administrativt at operere med 2 forskellige slags lån i det samme hus, Vedrørende muligheden for boligejere til at blive frigjort for restriktioner i boligstøtteordningen. Landstingets boligudvalg finder, at det er positivt at ejere af boligstøttehuse får mulighed for at overdrage deres huse i fri handel på betingelse af, at hjemmestyret kan godkende den nye ejer i økonomisk henseende og på vilkår, der fastsættes af Landsstyret, og at låntager får mulighed for at indfri restgælden på deres boliglån uden at der skal udfærdiges en opgørelse og fordeles og konjunkturgevinst.
Dette vil efter udvalgets opfattelse være en fordel for både ejere af boligstøttehuse og for Landskassen. Vedrørende mulighed for selvbyggerhuse i byerne. Landstingets boligudvalg er positivt indstillet overfor forslaget om muligheden for selvbyggerhuse i byerne, men udvalget skal understrege, at denne mulighed ikke må betyde, at bevillingen til selvbyggerhuse nedsættes. Dette vil være uacceptabelt for udvalget. Landstingets boligudvalg skal derfor opfordre landsstyremedlemmet til at forsikre Landstinget om, at muligheden for selvbyggerhuse i byerne ikke forringer bevillingen for selvbyggerhuse i bygderne. Landstingets boligudvalg er af den opfattelse, at eget indskud ved selvbyggerhuse i byerne skal være 5%, det vil sige det samme eget indskud som i bygderne, og at eget indskud ikke skal indkomstafhængig.
Et enigt boligudvalg indstiller hermed det forelagte forslag til Landstingsordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri til vedtagelse i Landstinget, og følgende der medlemmer i udvalget. Jakob Sivertsen og Anders Nilsson, begge A, Maliinanguaq M. Mølgård, Inuit Ataqatigiit og Bjarne Kreutzmann og Hans Enoksen, Siumut. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Landstingets boligudvalg har netop fremlagt sin betænkning om forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Landsstyret har med gennemgået betænkningen, og har med glæde bemærket, at betænkningen er afgivet af et enigt boligudvalg. Det fremgår af udvalgets betænkning, at udvalget omhyggeligt har behandlet hvert enkelt element i forordningsforslaget. Boligudvalget har stillet forslag om en ændret formulering af § 10, stk. 3. Udvalget begrunder sit forslag med, at det vil hindre at ejere af boligstøttehuse kan spekulere i at undlade at betale kommende terminsydelser. Landsstyret er enigt med udvalget i, at denne mulighed skal udelukkes, hvorfor Landsstyret er enige med udvalget i den foreslåede ændring af § 10, stk. 3. Ligeledes er Landsstyret enigt i at der skal satses på, at der skal satses på at få gennemført omlægning af lånene hurtigst muligt, og så vidt muligt i løbet af 1999.
Landsstyret finder dog anledning til at påpege, at der også findes huse, hvori der ikke er opstået restancer, men hvor der er optaget indtil flere lån, nemlig det oprindelige lån og flere reparationslån. I sådanne huse med flere lån er det ifølge forordningsforslaget også muligt at få omlagt eksisterende lån til et samlet nyt omlægningslån.
Landsstyret hilser med tilfredshed at boligudvalget tilslutter sig at omlægningslån ydes på samme vilkår som i øvrigt er gældende for lån efter kap. 4 i boligstøtte forordningen. Landsstyret hilser endvidere med tilfredshed, boligudvalget tilslutter sig forordningsforslagets bestemmelser vedrørende boligejernes mulighed for at blive frigjort for restriktionerne i boligstøtteordningen. Landsstyret mener ligesom udvalget, at det vil blive en fordel for såvel ejerne som for Landskassen.
Landsstyret har bemærket sig udvalgets udtalelser vedrørende muligheden for selvbyggerhuse i byerne, og udvalgets understregning af, at dette ikke må betyde, at bevillingen til selvbyggerhuse nedsættes. Landsstyret skal forsikre om, det ikke er hensigten at indføre selvbyggerhuse i byerne på bekostning af bevillingen til selvbyggerhuse i byerne på bekostning af selvbyggerhuse i bygderne. I den forbindelse skal Landsstyret henvise til, hvad der er anført i bemærkningerne til forordningsforslaget. Og jeg citerer: AFor så vidt angår muligheden for lån til selvbyggerhuse i byerne forudsættes det, at finansieringen heraf ikke berører de bevillinger, der sædvanligvis ydes til selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter.
Finansieringen af selvbyggerhuse i byer vil ske ved rokering mellem øvrige bevillinger på boligområdet.”
Landstinget kan ved selvsyn gennem bevillingsloven kontrollere, at der ikke sker nedskæringer i bevillingerne til selvbyggerhuse i bygderne, fordi der åbnes for selvbyggerhus i byerne. Landsstyret tager i øvrigt til efterretning at boligudvalget mener, at eget indskud i selvbyggerhuse skal være 5% både i bygderne og i byerne.
Landsstyret kan give boligudvalget tilsagn om, at man nøje vil følge arbejdet i forbindelse med omlægning af lånene, og nøje følge hvordan den fremtidige administration bliver. Landsstyret er ligesom boligudvalget opsat på, at der skal gøres alt for at forhindre nye restancers opståen. Herunder skal man være meget omhyggelig med at sikre, at alle får søgt de tilskud, de er berettiget til efter lovgivningen, der tænkes især på boligsikring.
Landstingets boligudvalg har opfordret til, at der igangsættes et arbejde omkring en forenkling af lovgivningen på boligområdet. Landsstyret har noteret sig boligudvalgets opfordring, men mener, at det bliver en opgave for et kommende Landsstyre.
Landsstyret foreslår således, at forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri overgår til 3. behandling med følgende ændringer af § 10, stk. 3 som foreslået af Landstingets boligudvalg, men således at den sidste sætning justeres således, at stk. 3 ALån kan endvidere ydes til omlægning af lån ydet i henhold til stk. 1 og 2. Ved fastlæggelsen af størrelsen på omlægningslånet indgår restgæld og eventuelt ikke betalte terminsydelser inkl. strafrenter, gebyrer m.v. på tidligere ydede lån efter stk. 1 og 2. Omlægningslån kan ydes en enkelt gang for hver låntager. Omlægningslån kan kun ydes for restancer opstået inden 1. november 1998.”
Med disse bemærkninger skal Landsstyret tilslutte sig boligudvalgets betænkning.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordfører. Først er det Bjarne Kreutzmann, Siumut.
Bjarne Kreutzmann, Siumut:
Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri skal Siumut knytte følgende kommentarer til ved 2. behandlingen.
Siumut har efter 1. behandlingen af punkterne 17, 18, 19 og 20 via arbejdet i Landstingets boligudvalg fået oplyst fra Kanukoka, at de kun havde fået 2 dages høringsfrist, og IPK har oplyst, at de slet ikke har haft lovforslagene til høring. Dette var naturligvis et chok for Siumuts medlemmer i Landstingets boligudvalg, at Kanukoka, der gerne skulle fungere som bindeled mellem arbejdet i hjemmestyret og arbejdet i kommunerne reelt set ikke fik mulighed for at give sine meninger til kende. Dette finder vi fra Siumuts side meget alvorligt og dybt beklageligt. Vi skal i den forbindelse fra landsstyremedlemmet for boliger udbede os en forklaring på den form for høring. Da vi ikke kan se, hvem der er blevet hørt, ud over Kanukoka, vil Siumut gerne have en udtømmende liste over, hvem der er blevet hørt, for det kunne jo være, at andre væsentlige høringsparter såsom SIK og Grønlands Arbejdsgiverforening heller ikke er blevet hørt.
Der er ingen tvivl om, at punkterne 17, 18, 19 og 20 hænger sammen, og vi finder det samfundsmæssigt uforsvarligt at arbejde videre med lovforslag, der har gennemgået en så mangelfuld høring som tilfældet har været. Da punkt 20 drejer sig om udgifter synes vi, at punktet bør kunne følge punkt 19, og således gå videre. Da punkterne 17 og 18 kun vedrører brugere, kan vi gå med til udsættelse af punkterne. Derfor er Siumut enig med Landstingets boligudvalg i, at disse punkter skal udskydes til en senere samling, og kan jo så passende helt udgå og blive en del den mange gange efterlyste samlede boligreform, som vi også efterlyste ved 1. behandlingen.
Efter en nærmere gennemgang af lovforslagene fandt Landstingets boligudvalg dog ud af, at nogle af de ændringer der er skitseret i punkt 19 kan køre videre, hvorfor vi herefter koncentrere os om dette punkt. Vi er fra Siumuts side glade for at kunne konstatere, at vore indstillinger ved 1. behandlingen er blevet fulgt at Landstingets boligudvalg.
Der er dog et forhold, som vi gerne ser debatteret igen, og det spørgsmålet om at åbne op for selvbyggerhuse i byerne og hvad dette skal koste. Selvbyggerhuse blev oprindeligt indført for at selv fangere og unge nystiftede familier skulle have mulighed for at få eget hus. I første omgang var der en bestemt husstørrelse, og senere er dette ændret til 3 forskellige størrelser. Ved 1. behandlingen foreslog vi fra Siumut, at de første selvbyggerhus i et område skulle opføres af professionelle håndværkere, så senere selvbyggere havde en model at kikke på, hvis der var i tvivl om noget. Dette er ikke med i Landstingets boligudvalgsbetænkning afgivet til denne 2. behandling, men vil blive behandlet i Landstingets boligudvalg inden 3. behandlingen.
Siumut er tvivlende overfor, om det er det rigtige tidspunkt at indføre selvbyggerhuse i bygderne på samme vilkår, som der gælder i bygder og yderdistrikter. Dels ud fra nogle betragtninger om boligkvaliteten og dels ud fra nogle samfundsøkonomiske betragtninger. Et selvbyggerhus der for den enkelt mellem 20.-30.000 kr. koster det offentlige mellem 400.00 og 600.000. Og på papiret at åbne op for selvbyggerhuse i byerne uden at ville sætte de nødvendige penge af på finansloven er at gøre grin med folk.
Derfor ønsker vi igen en drøftelse af 5 %-reglen i Landstingets boligudvalg. Vi bliver nødt til at finde ud af hvilke type boliger, der skal være i byerne, for der er ikke fra det offentliges side stor forskel på udgiften til opførelse af lejeboliger og udgiften til et selvbyggerhus. Hvad vil vi have? Ja, det afhænger af, hvad befolkningen ønsker, og hvad vi har råd til, og hvordan sundhedstilstanden bliver i de forskellige boligbyggerier. Landsstyremedlemmet for boliger bør i forbindelse med den samlede boligreform, som vi indstiller bliver en realitet så muligt, også fremlægger omkostningsberegninger ved forskellige boligtyper, ikke blot i byerne men også for bygder og yderdistrikter.
Med disse bemærkninger og de af Siumut afgivne bemærkninger til 1. behandlingen, indstiller Siumut at forslaget overgår til udvalgsbehandling inden 3. behandlingen, og vi imødeser, at landsstyremedlemmet for boliger sender de efterlyste oplysninger til Landstingets boligudvalg så hurtigt som muligt.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Herefter er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Vi skal indledningsvis udtale, at vi i boligudvalget i forbindelse med behandling af forslaget til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, da har vi fuldt ud støttet forslaget.
Med hensyn til fremlagte betænkning skal vi udtale, da er der må ingen måde modstridende bemærkninger fra partiernes side. Og vi har ved 1. behandlingen udtalt os om forordningsforslaget, og vi skal ikke igen tage vores udtalelser fra den gang, blot skal vi gøre opmærksom på 2 forhold, som vi gerne vil fremkomme med bemærkninger til
Det ene er spørgsmålet omkring byggeri af selvbyggerhuse især i yderdistrikterne, og i sin tid blev ordningen jo indført, fordi der var ringere forhold i bygder og yderdistrikter dengang i forhold til de øvrige byer. Derfor mener vi med hensyn til indførelsen af selvbyggerhuse, og en eventuel indførelse af en lignende ordning i byerne, da håber vi, at det ikke vil skade ordningen i bygder og yderdistrikter. Gennem lovgivningen har man kørt dette system i en årrække, og man har behandlet det gennem tiderne også i det daværende Landsråd. Fra Atassut skal vi med glæde konstatere, at der er sat arbejde i gang for at løse op for nogle problemer, som man har drøftet i en årrække.
Fra Atassut beklager vi også tit, at der er så mange selvbyggerhuse som ikke er færdigudført. Derfor skal Atassut opfordre til, at de 20.000 kr., der bliver afsat, som ikke bliver administreret tilfredsstillende, og vi skal opfordre landsstyremedlemmet for boliger til at løse dette problem. Hvis der ikke kommer en tilfredsstillende ordning omkring kontrollen og tilsyn i det hele taget, så vil man have unødige udgifter i de kommende år på dette område, og med disse korte bemærkninger skal vi udtale, at vi har arbejdet i udvalget med betænkningen, hvorfor vi ikke vil gentage vore udtalelser fra 1. behandlingen, og vi går ind for betænkningens indstillinger. Tak.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Efter 1. behandlingen har Inuit Ataqatigiit været inde på spørgsmålet om de punkter, som her for kort tid siden er blevet udsat.
De har jo stor indvirkning på de, der bebor boligerne, og derfor har vi ønsket, at man også hører IPK og Kanukoka. Det var man også enige om i udvalget, men i den seneste tid, har vi desværre erfaret, som også Siumuts ordfører var inde på, at Kanukoka kun har haft 2 dages frist til at udtale til at udtale sig, og Landsstyremedlemmet for Boliger siger i sin redegørelse, at man har sendt noget materiale til høring hos IPK i slutningen af august. Og formanden og lederen har henvendt sig til os, at de ikke har fået det fornødne materiale. Vi skal derfor med beklagelse udtale, at man har udsat de punkter, der er blevet udsat, og vi skal så komme med følgende bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Man har indtil videre ustandselig snakket om at ejerne af boligstøttehuse har store restancer, og i den forbindelse foreslår Landsstyret, at de ophobede restancer skal nyvurderes. Dette forhold har vi noteret os i Inuit Ataqatigiit, og søger man muligheder for, at restanterne får deres restancer omlagt til deres nuværende husleje. Inuit Ataqatigiit skal henvise til vore tidligere udtalelser om, at renterne er alt for høje for ejere af boligstøttehuse. Her har vi også bemærket, at renteprocenten ikke søges nedsat i forordningsforslaget. Dette er beklageligt, idet ifølge boligstøttehusejerne har beregnet, at når de har afdraget deres lån gennem 33 år har de betalt husleje for 2 huse.
Inuit Ataqatigiit har under behandlingen af dette forslag ellers foreslået, at en del af disse renter på 6% opspares til at tilfalde sådanne huses vedligeholdelse. Som bekendt er det nødvendigt med vedligeholdelse og ekstra isolering gennem årene, selvom boligstøttehusene har været velholdt.
Hvis en del af disse renter tilfalder vedligeholdelse af sådanne huse, når der bliver behov for dette, kan man sagtens undgå at skulle optage flere lån til vedligeholdelse. Især de ældre, som har boet i deres huse i så mange år, får ikke engang råd til at afholde udgifter til renovering, og når man ser på kommunernes situation er der ofte meget begrænsede muligheder for at give støtte.
Det sker også sommetider, at selvom ejerne har betalt forsikringer, er der ofte forhindringer for at få betalt vedligeholdelse, og derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt at få gjort noget for disse. Vi er også glade for, at der er enighed om at ophæve strafrenter, men ingen må være i tvivl om, at boligstøttehuseejere, som har fået restancer, får mulighed for ligesom andre lejere at få tillagt deres restance i deres husleje med et bestemt beløb. Derfor er det meget vigtigt for husejerne at vide, når man ikke kan betale p.g.a. forskellige omstændigheder, at der er mulighed for at indgå aftale med INI A/S, hvor meget man formår at betale afdragsvis.
Inuit Ataqatigiit har været enig i, at der åbnes samme muligheder for at bygge selvbyggerhuse i byerne som i bygderne, men det er ønskeligt at få udstukket klare regler for dem der vil bygge selvbyggerhuse i byerne, især når man tænker på, at de kommende husejere kan spekulere i at tjene penge gennem en dyr udlejning i disse tider, hvor der er så står boligmangel.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt med et regelsæt i kølvandet på disse nye byggemuligheder, og det er vigtigt med finansieringsmulighederne i bygderne ikke skortes på, når finansieringen af selvbyggerhuse i byerne får frit løb.
Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit understrege, at vi betragter dette ændringsforslag omkring boligstøttehuse er det første skridt der tages, idet det er nødvendigt med at tænke i nye baner i fremtiden. Vi skal på forhånd sige, at vi vil fastholde vores synspunkter, som har været fremlagt tidligere i denne sag. Inuit Ataqatigiit skal opfordre til, at man benytter denne lejlighed til at boligstøttehuseejerne skal danne foreninger i de enkelte byer, således at de får mulighed for at blive hørt i forbindelse med lovgivningsinitiativer m.v. Jeg siger tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Idet jeg skal henvise til mine udtalelser i forbindelse med 1. behandlingen skal jeg udtale følgende:
Jeg har med interesse har gennemgået forslaget til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, der dels har grundlag i, og indeholder mange genkendelige tegn fra vores tidligere debatter her i Landstinget. Vi har fra Kandidatforbundets side været inde på de forskellige ordninger, som bør justeres. Og med hensyn til spørgsmålet omkring strafrenter der har vi erfaret, at ordningen vil komme, desangående.
Det er mig en glæde at man går bort fra ordningen med strafrenter. Med hensyn til selvbyggerhuse der har jeg konstateret, at boligudvalget indstiller, at den hidtidige ordning i bygder og yderdistrikter skal bibeholdes. Man vil i forbindelse med 1. behandlingen har jeg udtalt omkring disse spørgsmål på vegne af Kandidatforbundet, og det er mit håb, at disse udtalelser også er blevet behandlet i Boligudvalget, nemlig spørgsmålet om, at man skal prioritere hjemmehørende i forbindelse med en ordning, der vedrører selvbyggerhuse, således at man sikrer sig, at der ikke sker misbrug omkring dette spørgsmål og denne ordning.
Med hensyn til personer, som har boligstøttehuse, som vil kunne få mulighed for at få renoveret deres boliger, der bør fremkomme nogen løsninger, hvor man her også er inde på personer, som har betalt deres boligstøttehuse, som bør have mulighed for at optage lån til vedligeholdelsesarbejder. Jeg skal heller ikke undlade at udtale mig om, at de personer, som har fået boligstøttehuse især i 60'erne og måske tidligere bl.a. har fået problemer omkring etablering af vandtanke hvor de nu får problemer med at få skiftet disse ud. Når der f.eks. tale om en 300 liters tank, så er det sådan med hensyn til de nuværende regler , så er der et krav om, at det skal være 1.000 liter, og der er opstået problemer.
Reparationsopgaverne bliver på den måde omfattende og dyre, og jeg skal heller ikke undlade at udtale mig om de problemer, der er i dag, nemlig spørgsmål omkring forsikringsordninger omkring dette forhold, hvor forholdene bør tilpasses de grønlandske forhold, hvor vi bl.a. nogen gange må konstatere, at man stort set følger de danske regler, og hvor der er meget strenge krav i Danmark, måske kunne det være tilstrækkeligt med, at der kun er brandforsikring. Med disse korte bemærkninger skal jeg udtale, at jeg er enig i det forslag, der er fremlagt, også af hensyn til boligejerne, de nuværende og kommende boligejere.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Herefter kommer landsstyremedlem for økonomi med en besvarelse.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Først siger jeg tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, og jeg skal kommentere de enkelte partiers og Kandidatforbundets bemærkninger med det samme.
Først Siumut, hvor vi taler om punkt 19, og kommer ind på punkterne 17, 18, 19 og 20, og de ting, der har været drøftet her i Landstinget vil jeg ikke komme nærmere ind på, der er ingen grund til at komme tilbage til det, men jeg har bemærket og vil gerne have, at man lægger mærke til, at Siumut til dels kom ind på at sætte spørgsmålstegn ved selvbyggerhusene, om de kan bruges i byerne i den udformning, som de har i dag.
Det har jeg lidt svært ved at forstå, for i deres bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen den 23. september, hvor de blandt andet kom ind på, at Siumut støtter, at sagen går videre med hensyn til selvbyggerhuse i byerne, men grunden til, at jeg er lidt uforstående, så er det fordi, man kommer ind på, at det skal være i en endnu bedre standard end selvbyggerhuse i bygderne. På andre punkter har man ønsket at mødes omkring f.eks. 5%-reglen som foreslået i Landstingets boligudvalg.
Andre partier var også inde på, man kritiserer, det er at der skal være mulighed for at skelne mellem forskellige ting. I min tidligere udtalelser har man hørt Kanukoka, og Kanukoka har besvaret høringen, og det har vi, selvom de overskred tidsfristen lidt, så kom de alligevel frem med deres svar til høringen. En anden ting, som man skal lægge mærke, det er, at jeg synes at kunne sige det helt konkret, at man hører de der skal finansiere brugerne, boligbyggeri er noget, der betales 100% af hjemmestyret.
Derfor så er det man hører, at den der skal betale. Det samme med IPK. De medfinansierer ikke til boligstøttehuse eller til udlejningsboliger. Derfor er det ikke kun her i Grønland men også i andre lande, at man bruger denne fremgangsmåde, såfremt de der skal være medfinansierende skal høres, så skal den der skal udføre høringen bruge de kanaler, der skal bruges, det understreger jeg, fordi der er forskel i fremgangsmåden, og derudover kan jeg gentage, at IPK også har afgivet en konkret besvarelse, og disse besvarelser kan dokumenteres,
Herefter har jeg sagt det generelt, og så vil jeg lige kommentere Inuit Ataqatigiit, hvor de siger, at de ønsker at sagen går videre, men opfordrer til, at de andre punkter udsættes. Jeg har været inde omkring høringen. Der er flere punkter, der udsættes, og med hensyn til bemærkningerne til boligstøttehusene, skal jeg sige, at Landsstyret ønsker, at punkt 20 bliver udsat til at skulle behandles sidst på dagsordenen, og det vedrører også mulighederne for eventuelt ny isolering, og istandsættelse.
Disse ting ligger i punkt 20, som vi kommer til til sidst. Det har vi ikke kunne gøre noget ved, fordi vi skal respektere mødeledelsen, men som sagt kommer vi tilbage til det på det senere tidspunkt i forbindelse med punkt 20 på dagsordenen. Med hensyn til Atassut bemærker jeg, at Atassut støtter forslaget fuldt ud og opfordrer til, at man retter op på de ufærdige selvbyggerhuse. Det vil vi gøre noget ved, og jeg har også været inde på det i forbindelse med et andet område. Og således at mange selvbyggerhuse kan færdigbygges hurtigere. F.eks. huse, der er blevet opført i 1993, har været i brug, så har man givet ibrugtagningstilladelse til disse, og det vil man få løst i samarbejde mellem Landsstyret, kommunerne og INI A/S. Og det er noget vi skal lægge vægt på.
Jeg bemærker, at Kandidatforbundet er glad for ophævelsen af strafrenteordningen hvilket partierne også har været inde på. Kandidatforbundet er også tilfredse med, at det er de samme krav der stilles til selvbyggerhuse i byerne som i bygderne. Boligstøtteområdet har jeg været inde på. Jeg kommer tilbage til det i punkt 20, men på stående fod kan jeg ikke kommentere de forskellige tankstørrelser her fra talerstolen, hvorfor jeg undlader at komme med nogle bemærkninger dertil. Jeg siger tak til partiernes ordførere.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Vi skal snart holde afstemning, men Bjarne Kreutzmann har bedt om ordet forinden.
Bjarne Kreutzmann, Siumut:
Det er ikke for at trække tiden ud, men jeg har kommentarer til et par ting, først siger jeg tak til landsstyremedlemmet for hans besvarelse omkring vores bemærkninger.
Fra Atassut blev der nævnt noget, som jeg er glad for, nemlig, at de ufærdige selvbyggerhuse, som man opgiver, Siumut er også opmærksom på disse forhold, hvorfor vi i forbindelse med 1. behandlingen har fremsat et forslag, og det vil jeg blot minde om i forbindelse med 2. behandlingen og efterlyser de forslag, som vi har fremsat. Vores medlem i udvalget vil vende tilbage til det.
De steder, hvor man opfører selvbyggerhuse for første gang og at de skal opføres af håndværkere, der har forstand på at bygge disse huse, således at de næste, der skal selv sådan et selvbyggerhus har noget at forholde sig til i forbindelse med deres opførelse af disse huse, for der er for mange selvbyggerhuse, som bliver opgivet. Vi mener, at man derved kan forbedre forholdene, sådan som vi har foreslået det.
Med hensyn til folk, der er ude af stand til at betale, så må man fristes til at sige, at det er nødvendigt, at der er en dialog mellem restanterne og INI A/S, det har vi været inde på. Hvis man ikke kan betale, så er man nødt til at meddele hvorfor man ikke er i stand til at betale, og på den anden side må INI A/S´s opførsel være bedre, fordi det fremgår, at det ikke altid er restantens egen skyld, at der oparbejdes restancer. Nogen siger jo også, at man ikke kan kronrage en skaldet, der er jo en sammenhæng mellem tingene. At INI A/S også viser respekt for dem der henvender sig omkring sine restancer.
Man kommer ind på IPK og Kanukoka, som landsstyremedlemmet sagde, der har været høring til disse instanser, Maliinannguaq var også inde på, at IPK og Kanukoka. Vi har haft dialog med disse to instanser i udvalget, og har taget udgangspunkt i vores bemærkninger.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Jeg skal jo ikke hele tiden passe på jer landstingsmedlemmer, I må selv sørge for at være opmærksom på, når der skal stemmes. I må selv lære at passe tiden og afstemningerne. Så er det Maliinannguaq M. Mølgaard.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til udtalelserne skal jeg knytte følgende kommentarer. Nemlig spørgsmålet omkring selvbyggerhuse og muligheden for at bygge dem i byerne, det er vi sådan set gået ind for, men efterlyser samtidig klarere regler omkring dette spørgsmål. Ja, vi mener, at det er vigtigt, og at der er behov herfor.
Vi har bemærket, at dette forhold blevet påpeget og man har ønsket at behandle selve bestemmelse omkring 5 %, og at man skal finde frem til hvilke byggeformer, der skal være til om, således at man også sammenligner lejeudgifter og udgifter i forbindelse med byggeri af selvbyggerhuse.
Vi har fundet det betænkeligt, og ønsker at drøfte om den daværende beslutning om at man kun har ejet tilskud på 5 % er tidssvarende længere. Så vidt jeg kan huske, så var baggrunden herfor, at mulighederne for bygdebefolkningen og de der bor i yderdistrikterne, indtjeningsmulighederne har været så begrænset at man har truffet beslutninger om et eget indskud på 5 %.
Men i forbindelse hermed er det fra vores side vigtigt, at man undgår misbrug, i forbindelse med indførelse af ordninger i byerne. F.eks. i en by som denne, hvor der er stor bolignød, vi har hørt rygter om, at man er begyndt at udleje boliger til meget høje priser. Derfor finder vi det er vigtigt, at man sikrer sig omkring dette forhold. Man ser jo, at EPK ikke yder midler, det er sådan set rigtigt men alligevel er de medfinansierende med at de betaler husleje i en årrække og derfor er det absolut nødvendigt, at man altid skal høringssvar fra dem. Tak.
Og jeg regner absolut med at udvalgets formand kommer med afsluttende bemærkninger, og det er ønskeligt at landstingsmedlemmerne kommer her op til afstemning.
Hans Enoksen, Siumut, udvalgsformand.
Der har fornylig været møde i INI A/S´s bestyrelse, og jeg har i egenskab af formand for udvalget også været med til møde, hvor vi har været inde på de spørgsmål, hvor vi bl.a. har været inde på et sådan spørgsmål som INI allerede selv er gået igang med, også spørgsmålet omkring selvbyggerhuse i byerne, f.eks. her, altså mulighed jeg mener at det vil være på sin plads.
Der er jo også mange i byerne der har strenge forhold, især unge, der må betale meget høje boligudgifter i husleje, således at deres muligheder for at beskæftige sig med noget andet bliver begrænsede. Der er jo nogen uenighed i princippet, så derfor siger jeg tak for, at man går ind ideen i Boligudvalgets betænkning og indstillingerne. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger med en yderligere besvarelse, det skal være kort.
Af hensyn til administeringen og reglerne omkring byggeri af selvbyggerhuse i byerne, så er alle enige om, at der skal udarbejdes regler og Landsstyret har arbejdet med dette spørgsmål, således man også har været inde på procenterne, således at de der har bedre muligheder skal betale 10 %, mens andre som har strengere kår skal betale mindre.
Men m.h.t. Maliinannguaq Marcussen Mølgaards udtalelser, så har jeg sagt her tidligere på dagen, at jeg respekterer arbejdet i Boligudvalget, så derfor er jeg lidt i vildrede med, om der er usikkerhed eller ej omkring de 10 % vi har været inde på, det har man fra starten af været inde på, men udvalget har så sagt, at det bør være 5 %, og det må jeg så respektere.
Anders Andreassen, mødeleder.
Og vi går nu til afstemning, hvor vi skal stemme om forslagets overgang til 3. behandlingen i den form, som fremgår af betænkningen fra Boligudvalget. De der stemmer for bedes rejse sig og det er 30, d.v.s. samtlige tilstedeværende i salen, og der er ingen der er imod og der er ingen der har undladt at stemme, og hermed kan dagsordenspunkt 19 sendes videre til 3. behandlingen.