Dagsordenes punkt 21-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Anders Andreasen, Mødeleder, Siumut:
Mødet er åbnet. I dag den 22. september 1998 skal jeg, inden vi går til dagsordenen meddele, at Hans Enoksen ikke kan deltage i dag, med virkning fra den 21 september og til slutningen af oktober 1998, hvorefter formandsskabet har indkaldt suppleanten Tage Lennert. For at give muligheden for at deltage i den pågældende periode.
Og udvalget for prøvelse har indstillet, at Tage Lennert er værdig til at være valgt og Y indstiller, at vedkommende træder ind i landstinget i pågældende periode, er der nogen, der er imod det? Det er der ikke. Og jeg skal anmode Tage Lennert om, at indtage sin plads og byde ham velkommen.
Og så går vi videre til dagens dagsorden, og det er punkt 21; Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat. Der er tale om en første behandling.
Punkt 22: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter, også en første behandling.
Samt punkt 29: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 5 af 3 november 1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer. Der er også tale om en første behandling.
Og vi starter med punkt 21 og det er landsstyremedlemmet for økonomi, der forelægger.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut:
Jeg siger tak. På landsstyrets vegne, skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat. Som bekendt, er det landstingets opfattelse, at erhvervslivet skal have optimale betingelser at arbejde under og derfor skal der heller ikke lægges skattemæssige hindringer i vejen for erhvervslivets behov for koncentration, i form af sammenslutninger af selskaber, der ud fra strukturrationaliseringer må anses for at være hensigtsmæssige.
Skatterådet har i et vis bestemt omfang hidtil tilladt skatteneutrale funktioner, der hviler på et successionsprincip og landsstyret skal derfor foreslå, at selskaber generelt skal have mulighed for at foretage en såkaldt skatteneutral funktion, der hviler på et successionsprincip.
De foreslåede regler bygger på et rent udformet successionsprincip, hvorefter det modtagne selskab overtager det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser over for skattemyndighederne. Dog således, at et eventuelt underskud i det indskydende selskab ikke kan bringes til fradrag i det modtagne selskabs indkomstopgørelse.
For så vidt angår aktionærerne, medfører successionsprincippet, at aktier i det modtagne selskab, som aktionærerne i forbindelse med fusionen har fået, som vederlag for deres aktier i det indskydende selskab anses erhvervet på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum, som de ombyttede aktier.
En eventuel beskatning udskydes indtil aktierne i det modtagne selskab afskrives.
For at undgå utilsigtede fordele ved den skatteneutrale fusion foreslåes det, at selskaberne skal søge skatterådet om tilladelse til en skattefri fusion samt at skatterådet skal kunne fastsætte særlige vilkår, der skal kunne neutralisere det ved fusionen opnåede utilsigtede skattemæssige fordele.
Endvidere foreslåes det, at skatterådet kan tillade en skatteneutral spaltning og tilførsel af aktiver, efter det samme successionsprincip, som skal gælde ved profession.
Det er en kendsgerning, at vi i de kommende år står overfor et generationsskifte, idet mange selskaber, specielt indenfor bygge- og anlægsbranchen.
Det er også en kendsgerning, at vi har en ny generation, der står klar til at tage over. Problemet er, at den nye generation ikke har tilstrækkelig kapital til at overtage virksomheder med en større volume, som i dag altovervejende drives i selskabsform. For at lette generationskløfterne i erhvervslivet, er det landsstyrets opfattelse, at der bør indføres en skattefinansieret støttemulighed overfor købere af generationsskifte mod virksomheder, der drives i selskabsform.
Landsstyret skal derfor foreslå, at beskatningen af den del af lønnen, som den ansatte og kommende ejer anvender til at købe aktier i selskabet for, skal kunne udskydes, indtil den pågældende afhænder aktierne.
Det skal være en betingelse for den skattemæssige udskydelse, at der mellem den ansatte, kommende ejer og hovedaktionæren er indgået en skriftlig aftale omkring et løbende generationsskifte. For også at motivere hovedaktionæren til at medvirke til finansieringen af generationsskiftet, foreslåes det tillige, at beskatningen af værdien af aktier, som den ansatte og kommende ejer erhverver til underkurs, ligeledes udskydes indtil den pågældende afhænder aktierne.
Det er landsstyrets opffattelse, at det foreslåede tiltag kombineret med de meget favorable muligheder for skattebegunstigede opsparing til etablering af egen virksomhed, som landstinget vedtog på efterårssamlingen 1997 vil sikre den unge generations økonomiske muligheder, for at få foden under eget bord. Med disse bemærkninger, skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat til landstingets behandling og efter behandling i skatteudvalget, dets overgang til anden behandlingen.
Anders Andreasen, Mødeleder, Siumut:
Jeg siger tak. Vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordfører. Først er det Lannguaq Lynge, Siumut.
Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut:
Siumut er grundlæggende enige i landsstyrets forslag til ændring af landstingslov om indkomstskat.
Siumut er enige med landsstyrets synspunkt om at erhvervslivet skal have optimale betingelser at arbejde under. Dette harmonerer med et af Siumut´s mål om, at erhvervslivet skal smidiggøres og til stadighed have forbedret vilkår.
Ændringen af landstingslov om indkomstskat vil medføre, at selskaber i erhvervslivet får mulighed for at fusionere, uden at der lægges hindringer for dette. Og dette er en selvfølge.
Formålet med forslaget er, at den ved selskabsfusioner eventuelt beskatning udskydes, indtil aktierne i det modtagne selskab afståes, det er vi i Siumut enige i.
For at undgå misbrug af sådanne regler, foreslåes det, at selskaberne skal søge skatterådet om tilladelse til en skatteyder Y samt at skatterådet skal kunne fastsætte særlige vilkår, det er vi i Siumut også enige i.. et andet synspunkt i forslaget er, at virksomheder, der kører som selskaber og som er generationsskiftemoden, skal gives mulighed for lettere adgang til generationsskiftet, vil vi i Siumut give vores fuldstændige støtte til. Selv om en sådan tankegang er ny, er vi i Siumut positive omkring dette og vil nøje følge med i udviklingen i fremtiden.
Siumut vil også anbefale at støtte forslaget om, at der skal kunne erhverves aktier, som ikke overstiger beløb på over 50.000,- kr.. med disse ord, vil vi indstille sagen overgår til skatterådet, forinden anden behandlingen.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, som er fremsat af landsstyremedlemmet, skal vi fra Atassut komme med følgende bemærkninger.
Man har i de senere år beskæftiget sig så meget med aktieselskabers og selskabernes videre overdragelse til de næste generationer. Idet man gentagne gange har ønsket at sikre videre og stabil drift af virksomheder, idet nuværende driftsledere af aktieselskaberne og selskaberne vil gå af på grund af alder.
Aktieselskaberne og privatejede selskaber har været til stor gavn for beskæftigelsen og økonomien i Grønland, derfor stiller vi fra Atassut krav om, at disses fortsatte drift i fremtiden, så det bliver forsvaret politisk, så vidt det er muligt.
Vi fra Atassut har ydet en god støtte til, at de private erhvervsdrivende får de bedste vilkår og derfor vil Atassut gå samlet ind for, at man ved ændringen af loven om indkomstskat, vil beskytte selskaber, der har brug for Y slutning ud fra strukturrationalisering, uden skattemæssige hindringer.Atassut har allerede nævnt en gradvis videreoverdragelse af selskaberne til næste generation. Og med hensyn til driften af byggeriet, så er vi ligeledes bekendt med, at der findes unge mennesker iblandt os, der er færdiguddannet indenfor byggeriet, der dog mangler en ventekapital til at overtage selskabslignede virksomheder og selskaber. Hvorfor vi fra Atassut samlet går ind for landsstyrets forsøg på at sikre disse, ved at give dem mulighed for at yde dem offentlige tilskud.
Fra Atassut har vi altid værdsat pengeopsparing, især med hensyn til de unges opsparing og derfor er det også glædeligt, at vi lægger mærke til deres større lyst til at spare sammen, idet det offentlige er begyndt at give op til 4 procent i renter, oveni deres opsparing med henblik på deres fremtid til tildeling af bolig eller erhvervelse af en virksomhed, og vi håber på, at endnu flere unge vil medvirke til deres pengeopsparing.
Med disse bemærkninger, går vi i Atassut samlet ind for forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, samtidig med, at vi giver vores tilsagn om samarbejde under forslagets behandling i skatteudvalget.
Manasse Berthelsen, ordfører for Atassut:
Landsstyrets forslag om ændring af landstingslov om indkomstskat for lette erhvervsudviklingen, har vi i Inuit Ataqatigiit gennemgået med interesse.
Først og fremmest vil vi nævne, at der ved ændringsforslagene har stor relation til forskellige beregningsmetoder og i den forbindelse regner Inuit Ataqatigiit med, at disse vil blive godt behandlet af skatterådet og derfor, uden yderligere bemærkninger, vil vi tage stilling til forudsætningerne til forslagene.
For det første bliver der foreslået, at der skal foretages forskellige skattelettelser ved sammenslutninger af selskaber eller ved selskabets overtagelse af andre selskaber. Inuit Ataqatigiit vil naturligvis være med til at støtte en sundere erhvervsudvikling og tager foreløbig det første forslag til efterretning, idet de nøje skal undersøges inden anden behandling i udvalget, nemlig om formålet med sammenslutninger af selskaber er rationalisering og det vil medføre reduktion af antallet af ansatte. Inuit Ataqatigiit sætter spørgsmålstegn ved, om dette vil blive støttet af ledelsen. Inuit Ataqatigiit frygter, at de store selskaber vil komme til at overtage de mindre selskaber eller virksomheder.
Dette bør undersøges indgående fra skatterådets side. Endvidere er der tale om følgende:
Når et selskab overtager et andet selskab, er det kun personalet, der får chancen. Om der skal være en chance til udefrakommende, må undersøges af rådet, det ønsker vi fra Inuit Ataqatigiits side. Vi mener, at det bør undersøges nøjere. Idet ændringsforslagene til landstingslov er omfattende, vil Inuit Ataqatigiit henstille til, at disse behandles nøjere i skatterådet.
Men ingen skal være i tvivl om, at Inuit Ataqatigiit vil medvirke til, at erhvervsvilkårene forbedres, når der kan skabes flere arbejdspladser.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg skal henvise til mine bemærkninger om, at der er enighed fra Kanditforbundet under drøftelsen af forslaget om ændring af landstingslov om indkomstskat.
For at kunne danne hjemmel til skattebegunstiget opsparing med henblik på etablering af egen virksomhed samt med henblik på at blive medejer af en virksomhed eller for at erhverve egen lejlighed eller egen bolig, og ikke mindst med henblik på at animere unge mennesker og andre, der ønsker at etablere sig som selvstændige gennem opsparing, så skal jeg herved fra Kandidatforbundet give udtryk for min fulde støtte til de herved forlagte forslag om landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
Med disse korte bemærkninger, skal jeg anbefale, at forslaget inden anden behandlingen, går til drøftelse i landstingets skatteudvalg.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger, Atassut:
Jeg vil starte med at sige tak på vegne af landsstyret for udtalelserne fra partierne og Kandidatforbundet, og siger tak for deres generelle tilslutning.
Som man ved, er forslaget blandt andet begrundet i ønsket fra landsstyret om, at animere til oprettelse af fortsættelse af landbaserede erhverv, det vil man drøfte den 5. oktober. Forslaget er udarbejdet i samarbejde mellem jurister, revisorer og organisationer. Denne fremgangsmåde har nok resulteret i, at der nok ikke bliver de store hindringer omkring forslagets intentioner, derfor har jeg bemærket mig, at partierne og Kandidatforbundet støtter forslaget. Inuit Ataqatigiit, det er rart, at der er nogle til bemærkninger til Inuit Ataqatigiits udtalelser.
Jeg har bemærket mig, at man indtil videre tager den til efterretning og ønsker, at der er forhold , der skal undersøges inden anden behandlingen. Der er flere punkter, der bliver sat spørgsmål, blandt andet, ikke kun noget, de har sat spørgsmålstegn ved, men som de er lidt nervøse for, og jeg forstår det på den måde, at man ønsker, at det først skal undersøges nøjere. Det vil blandt andet også blive behandlet i skatteudvalget.
Inuit Ataqatigiit har vist udtalt, at de har viljen til at samarbejde. Jeg siger tak for denne udtalelse. Og til slut skal jeg udtale, er spørgsmålet vil blive behandlet i skatteudvalget og de forskellige partiers ønsker vil behandlet. Jeg siger tak til partiernes ordførere.
Anders Andreasen, Mødeleder, Siumut:
Jeg siger tak. Hermed har vi afsluttet første behandling af punkt 21 og inden anden behandlingen, overgår den til skatteudvalget, hvorefter den vil blive anden behandlet. Og vi går videre til dagsordenspunkt 22 og det er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter. Der er også tale om en første behandling, som forelægges af landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger.
Punktet sluttet.