Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 30-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 7. oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 30

Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om brugen af røntgenstråler, det skal ellers forelægges af Landsstyremedlemmet for Sundhed men hun er på orlov, og i stedet for er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger, Daniel Skifte der forelægger udkast til udtalelsen.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Landsstyret skal herved fremsætte forslag om at Grønlands Hjemmestyre anmoder Rigsmyndighederne om anordne ikrafttræden af lov om brugen af røntgenstråler m.v. samt bekendtgørelse udstedt med hjemmel i loven for Grønland.

 


Dette sker i overensstemmelse med  det for Tinget forelagte anordningsforslag udarbejdet med de tilpasninger der er nødvendige under hensyn til særlige grønlandske forhold. Forslaget er led i Landsstyrets bestræbelser på at forbedre kvaliteten indenfor de tilbud som det grønlandske sundhedsvæsen tilbyder den grønlandske befolkning igennem en tidssvarende lovgivning.

 

Med anordning om ikrafttrædelse af lov om røntgenstråler med videre samt de bekendtgørelse der er udstedt i medfør af loven vil der blive stillet de samme sikkerhedsmæssige krav ved anvendelse af røntgenapparatur i Grønland, som der stilles i Danmark.

I forbindelse med brug af røntgenudstyr i sundhedsvæsenet eller ved anden anvendelse af røntgenudstyr vil der i kraft af anordningen være sikre et kvalitetsniveau som tilgodeser personale og patienters sikkerhed efter en international anerkendt standard.

 

Ikraftsættelse i Grønland af lov om brugen af røntgenstråler m.m. vil indebære at Sundhedsstyrelsen vil være tilsynsførende myndighed for røntgenanlæg der anvendes i Grønland. Sundhedsstyrelsens myndighedsansvar vil omfatte godkendelse og anvendelse af røntgenanlæg, ansvarsforhold, strålebeskyttelse under arbejdet, herunder strålebeskyttelse af patienter og personale, teknisk udførelse af arbejdet, afskærmning af røntgenrum og årligt eftersyn ved autoriseret røntgenfirma samt besigtigelse ved Sundhedsstyrelsen.

 

Som en tilpasning til særlige grønlandske forhold er der i anordningsforslaget stillet krav om, at advarselsskiltning skal være affattet både på grønlandsk og dansk. Formålet med indførelse af røntgenlovgivningen er således at øge sikkerheden omkring anvendelse af røntgenapperatur, dels ved at indføre sikkerhedsstandarder for procedure i forbindelse med betjening af røntgenapparatur m.v., dels gennem myndighedskontrol ved Sundhedsstyrelsen.

 

Det omdelte anordningsforslag har været sendt til høring i sundhedsdistrikterne, interesseorganisationer, Politimesterembedet, Rigsombudsmanden i Grønland, Direktoratet for Sociale Anliggender, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Uddannelse, Lovkontoret, Personaledirektoratet, Embedslægeinstitutionen i Grønland og De Grønlandske Kommuners Landsforening.


Der var generel tilslutning til anordningsforslaget, idet der dog blev gjort enkelte bemærkninger af mere lovteknisk karakter. Der er ved udarbejdelsen af det endelig anordningsforslag taget hensyn til de indkomne høringssvar.

 

Grønlands Hjemmestyre vil ved anmodning om ikraftsættelse af lovgivningen være økonomisk forpligtet på samme vilkår som et dansk amt, således at der ved erhvervelse af nye røntgenanlæg betales et administrationsgebyr på ca. 3.000 kr. for mindre og ca. 4.000 kr. for større anlæg. Der betales desuden for tilbagevirkende kraft for anlæg erhvervet efter Grønlands hjemmestyres overtagelse af sundhedsområdet i 1992, idet der fra dette tidspunkt har været muligt at anordne ikrafttrædelse af røntgenlovgivningen for Grønland. Dette beløb anslås til ca. 180.000 kr.

 

Landsstyret anbefaler at lov om brugen af røntgenstråler m.v. sættes i kraft i Grønland.

 

Med disse ord skal Landsstyret derfor anmode om Landstingets tilslutning til at Landsstyret anmoder Rigsmyndighederne om at anordne ikrafttrædelse for Grønland af lov om brugen af røntgenstråler m.v. samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven i overensstemmelse med det for Tinget forelagte anordningsforslag udarbejdet med de tilpasninger der er nødvendige under hensyn til særlige grønlandske forhold.

 

Og i går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Kristine Raahauge, Siumut.

 

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets indstilling om, at Grønlands hjemmestyre anmoder Rigsmyndighederne om at anordne ikrafttrædelse af brugen af røntgenstråler m.v. samt bekendtgørelse udstedt med hjemmel for loven for Grønland.

 


Fra Siumut er vi glade for, at der i anordningsforslaget stilles krav til tilpasning til særlige grønlandske forhold i form af advarselsskiltning affattet både på grønlandsk og dansk. Fra Siumut ligger vi vægt på, at alle brugere af røntgenstråler har til rådighed de nødvendige advarsler både på grønlandsk og dansk m.h.p. beskyttelse af såvel patienter og personalet.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med, at man i videst muligt omfang har indarbejdet høringssvarene i forslagets endelige udformning. Fra Siumut har vi god forståelse for, at der med tilbagevirkende kraft betales for anlæg erhvervet efter Grønlands Hjemmestyres overtagelse af sundhedsområdet i 1992.

 

Anders Nilsson, Atassut.

 

Fra Atassut kan vi tilslutte os, at denne lov sættes i kraft for Grønland. Uden at trække tingene i langdrag skal vi benytte lejligheden til et hjertesuk. Ikke bare indenfor sundhedssektoren, men for en række af de forvaltningsområder vi har hjemtaget er der en voksende række lovgivning, hvor den nødvendige opdatering er sat i stå siden hjemtagelsen. Og det er ikke nødvendigvis lovgivning der forudsætter tilpasninger til særlige grønlandske forudsætninger.

 

Det ser ud som om, at vi i administrationen mangler en sektion der holder øje med denne lovgivning og den tilpasning der løbende gennemføres i den parallelle danske lovgivning, sådan at vi rutinemæssigt ajourføre og tilpasser vores lovgivning til den tilsvarende lovgivning i Danmark og de lande og handelsområder vi iøvrigt samarbejder med.

 

Der ligger betydelige administrative besparelser i en umodificeret parallellovgivning og det gør på vigtige områder samarbejdet med omverdenen meget lettere, at lovgivningen er ens i begge lande.

 

Men som sagt tilslutter vi os denne anordning om ikrafttrædelse af lov om brug af røntgenstråler m.v.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 


Man må stræbe på at sundhedsvæsenet i Grønland får samme internationale standarder af udstyr. Derfor byder Inuit Ataqatigiit dette lovforslag velkommen.

 

Det fremgår af forelæggelsesnotatet, at der ikke er krav om årlig kontrol af røntgenudstyr, men at disse bliver kontrolleret af røntgenfirmaer når disse er på rejse. På grund af vigtigheden af kontrol af røntgenstråler findes der lov om disse i Danmark, således at de får årlige eftersyn og det er netop denne kontrolinstans som søges også at gælde i Grønland. Derfor støtter Inuit Ataqatigiit den fremlagte anordningsforslag.

 

Med disse korte bemærkninger, idet vi finder det vigtigt, at vores patienter undersøges og plejes med forsvarlig udstyr.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

For det første, vil jeg udtrykke min glade over at alle relevante instanser er blevet hørt inden loven bliver iværksat for grønland ved anordning.

 

I Kandidatforbundet ønsker vi at arbejdet med af al kunnen for sundhedsvæsenet kan arbejde for borgerne her i landet på den bedst mulige måde.

 

Derfor vil jeg her tilkendegive, at jeg fuldt ud støtter Landsstyrets udtalelse til anordning om ikraftsættelse for Grønland om lov af brugen af røntgenstråler m.v. således at sundhedsvæsenets anvendelse af sådan udstyr bliver lovsikret.

 

For at kunne løse og komme ud over alle de problemer der er opstået indenfor sundhedsvæsenet kan man ikke undgå at bruge alle eksisterende muligheder, derfor er det for sundhedsvæsenet vigtigt hele tiden at få forbedret og opdateret sundhedsbehandlingsudstyret også m.h.t. at få ajourført de lovmæssige krav der stilles til disse.

 


Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at det ikke kan undgås, at der for sundhedsvæsenets anvendelse af røntgenstråler m.v. her i landet med anordning også kommer til at være omfattet af den lov og det deraf følgende forskrifter om sikkerhedskrav m.v. der er gældende i Danmark.

 

Endelig kan jeg ikke lade hver med at undre mig lidt over, at den danske sundhedsstyrelse vil blive tilsynsmyndighed på området efter lovens ikraftsættelse for Grønland i en tid hvor Hjemmestyret får overdraget en række områder og de dermed følgende forpligtigelser og ansvar.

 

Endvidere vil jeg spørge om, hvorfor ikraftsættelsen af loven for Grønland ikke har kunne ske i forbindelse med hjemmestyrets overtagelse af sundhedsområdet allerede i 1992. Men uanset hvad der har måtte være passeret indtil nu og p.g.a. de nuværende meget utilfredsstillende forhold i sundhedsvæsenet i erindring kan man af hensyn til sikkerhedskrav m.v. ikke mindst af hensyn til patienter og personale ikke komme uden om, at have ekspertise som tilsynsmyndighed.

 

Med disse bemærkninger vil jeg støtte at Landsstyret som foreslået retter henvendelse til de danske myndigheder om ved anordning at ikraftsætte loven med de tilpasninger der vil gælde for Grønland.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger kommer med en besvarelse.

 

Som fungerende Landsstyremedlem for Sundhed kommer jeg med min besvarelse. Først en tak til samtlige partiers og Kandidatforbundets ordførere. Jeg mener, at hvis man skal koge disse  bemærkninger under et er alle enige om det foreslået, og det er vi fra sundhedsvæsenets og Landsstyrets side glade for.

 


Siumuts ordfører fulde støtte er jeg også glad for. Det er det samme fra Atassuts side, og det er glædeligt at høre og de kom også ind på, at man skal være påpasselig med anvendelse af sådan røntgenudstyr og Atassut kom jo også med et hjertesuk om at man i de forvaltningsområder man har hjemtaget ikke alene i sundhedssektoren, at der er voksende lovgivning hvor det er nødvendigt at opdatere disse. Det har vi fra Landsstyrets side være opmærksomme på, fordi vi op til flere gange er gjort opmærksom på, at det burde være. Og at man opdatere disse love og derfor tager vi dette hjertesuk til os og vil tage det til efterretning.

 

Inuit Ataqatigiit siger også helt klart, at kontrollen af sådan røntgenudstyr at der bliver kontrolleret disse røntgenudstyr årligt, og jeg er glad for at de er enig i dette område.

 

Kandidatforbundet støtter også dette fuldt, hvor de også kommer ind på sikkerhedsområdet, og jeg har dog et enkelt svar til spørgsmålet fra Kandidatforbundet, hvor man spurgte, hvorfor man ikke har kunne ikraftsætte loven eller hvorfor Hjemmestyret ikke får overdraget tilsynsmyndigheden i stedet for at bruge Sundhedsstyrelsen til denne opgave.

 

Det må svares således; Røntgenstråler og radioaktive stråler har der været lovgivning om allerede omkring 1930'erne i Danmark. Denne lov gælder også for Grønland og dermed erstatningsansvarlig, det er et Rigsanliggende, og således er det Staten der har lovgivningskompetencen på området, og dermed har kompetencen på lovgivningsområdet i forhold til Grønland og Færøerne og derfor skal disse love der gælder for Danmark ikraftsættes ved Kongelig Anordning. Det er et område, der er svært at lave om på.

 

Sundhedsstyrelsen har kontrolmyndigheden, hvor det bl.a. hører ind under Sundhedsministerens og Indenrigsministerens område, men vi har dog ret til at komme med vores udtalelser og jeg har så bemærket at samtlige partier er enig i at vi udtaler os på den måde som vi gør nu.

 

Og jeg skal også komme ind på, at Kandidatforbundet fat forholdene er så dårlige. Men nu har vi sagt, at vi gerne vil have ikraftsat denne lov ved anordning og jeg vil ikke acceptere Kandidatforbundets bemærkning sådan uden videre.

 


Og til sidst generelt mener jeg at samtlige partier er enig i udformningen og det vil jeg gerne sige tak for.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg er glad for den fungerende Landstsyreformands besvarelse. Grunden til at der hersker uacceptable forhold er at forholdene på sundhedsområdet er virkelig uacceptable. Hvem kan acceptere den store mangel på læger og jordmødre ? Det er fakta der gælder for Sundhedsområdet og det er utilfredsstillende.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger vil komme med en besvarelse.

 

Det er for god orden skyld at jeg på dette ud fra vores aftalte overskrift. Vi kan meget nemt komme ind på det store område, som er sundhedsområdet, men det vi skal drøfte er lovgivningen omkring brugen af røntgenstråler, idet jeg ikke går ud fra at vi skal drøfte sundhedsområdet her fra talerstolen ligenu og derfor har jeg svaret Kandidatforbundets budskab således.