|
Dagsordenes punkt 55-2-82-83 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Betænkning afgivet af Landstingets lovudvalg vedrørende dagsordenspunkterne 55, 82 og 83. Først med hensyn til Landstingslov om ændring af Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning, afgivet til 2. behandlingen, og punkt 82, Forslag til Landstingsbeslutning om ikraftsættelse af § 7a i Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning, genoptagelse, og endelig punkt 83, forslag til landstingsbeslutning om fremsættelse af forslag til Landstingslov om sproglig betjening i de hjemmestyreejede virksomheder, genoptagelse.
Landstingets lovudvalg har under behandlingen bestået af landstingsmedlem Otto Steenholdt og landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut, landstingsmedlem Niels Mátâq, Siumut og endelig landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Landstingets lovudvalg har efter Landstingets 1. behandling gennemgået de 3 forslag fra Inuit Ataqatigiit med bemærkninger.
Under udvalgsbehandlingen har Kanukoka efter anmodning herom været indkaldt for at fremføre Landsforeningens synspunkter vedrørende de fremsatte forslag om ændring af sagsbehandlingsloven samt Landsforeningens mere generelle vurdering af, hvorledes sagsbehandlerloven har påvirket kommunernes virke siden vedtagelsen i 1994. Kanukokas indstillinger er herefter indgået i udvalgets beslutningsgrundlag.
Lovudvalget skal understrege, at Kanukoka ikke har indvendinger imod det fremsatte forslag om ændring af sagsbehandlingsloven. Et enigt udvalg finder det hensigtsmæssigt, at borgernes rettigheder vedrørende sproglig betjening i relation til offentlige myndigheder indarbejdes i sagsbehandlingsloven, således at dette retskrav fremtræder klart og utvetydigt.
Lovudvalget skal i forbindelse hermed og efter opfordring fra Kanukoka opfordre Landsstyret til at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål nærmere at vurdere, hvorledes sagsbehandlingslovens bestemmelser harmonerer med den praktiske virkelighed, hvori de offentlige myndigheder virker. Arbejdsgruppen bør fremkomme med løsningsforslag, såfremt der konstateres barrierer for en effektiv efterlevelse af lovens bestemmelser. Med disse bemærkninger skal et enigt lovudvalg indstille, at forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning går videre til 2. behandling i sin foreliggende form.
Et enigt udvalg skal endvidere tilslutte sig det fremlagte forslag til landstingsbeslutning om ikraftsættelse af §7a i Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning, for de hjemmestyreejede virksomheder samt det fremlagte forslag til landstingsbeslutning om fremsættelse af forslag til Landstingslov om sproglig betjening i de hjemmestyreejede virksomheder.
Det er lovudvalgets overbevisning, at hjemmestyreejede selskaber som udgangspunkt ganske naturligt vil operere på det sprog, der findes mest anvendeligt. Udvalget finder dog, at der med baggrund i ejerforholdet kan stilles særlige krav til de hjemmestyreejede virksomheder, navnlig i relation til sproglig betjening. Med Landstingets vedtagelse af disse beslutningsforslag vil borgerne blive sikret retskrav på, at kontakten til de hjemmestyreejede selskaber foregår på et af de 2 sprog, som borgeren ønsker at anvende.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg indstille, at Landstinget genoptager 1. behandling af forslag til landstingsbeslutning om ikraftsættelse af § 7a i Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning for de hjemmestyreejede virksomheder samt forslag til landstingsbeslutning om fremsættelse af forslag til Landstingslov om sproglig betjening i de hjemmestyreejede virksomheder i deres foreliggende form. Hermed har Landstingets lovudvalg afgivet sin betænkning til Landstinget.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Tak. Og landsstyreformanden kommer så med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Idet lovudvalget har en samlet behandling af dagsordenspunkterne 55, 82 og 83 behandles punkterne samlet i Landsstyrets svarnotat.
Landsstyret kan konstatere, at et enigt lovudvalg indstiller at forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning går videre til 2. behandling i sin foreliggende form. Landsstyret tilslutter sig forslaget under 1. behandlingen og skal blot her meddele, at Landsstyret støtter, at forslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Landsstyret har noteret sig, at et enigt udvalg opfordrer Landsstyret til at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål nærmere at vurdere hvorledes sagsbehandlingslovens bestemmelser harmonerer med den praktiske virkelighed, hvori de offentlige myndigheder virker. Arbejdsgruppen skal have til opgave at fremkomme med løsningsforslag, såfremt der konstateres barrierer for en effektiv efterlevelse af lovens bestemmelser.
Landsstyret er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en jævnlig evaluering af lovgivningen, og at man bør påse at lovens bestemmelser harmonerer med den praktiske virkelighed. Landsstyret vil derfor med glæde efterkomme lovudvalgets henstilling og foranledige, at der snarest nedsættes en arbejdsgruppe til at vurdere, hvorledes sagsbehandlingslovens bestemmelser harmonerer med den praktiske virkelighed, hvori de offentlige myndigheder virker. I forlængelsen af 1. behandlingen af Landstingets ovennævnte forslag, har forslagene været forelagt Royal Greenland A/S, KNI-selskaberne, Nuka A/S, Tele Greenland A/S og Royal Arctic A/S til udtalelse.
Det er generelt selskabernes vurdering, at de ikke forventer problemer med at imødekomme kravet til sproglig betjening, der følger af forslaget fra Inuit Ataqatigiit. Selskaberne fremfører samstemmende, at deres forretningsgrundlag er baseret på at kunne forholde sig til kunder og leverandører å det sprog, disse anvender. Royal Greenland og Nuka A/S er af den generelle opfattelse, at hjemmestyreejede selskaber bør omfattes af den samme lovgivning, som finder anvendelse på andre privatretlige selskaber.
De hjemmestyreejede selskaber bør ikke omfattes af særregler. Nuka A/S peger på, at en for stram lovgivning på området indebærer en risiko for at selskaberne foretrækker ansættelse af dobbeltsprogede medarbejdere i de funktioner, hvor der er kontakt med kunder og leverandører. En restriktiv lovgivning kan indebære en begrænsning i erhvervsmulighederne for personer, der alene taler grønlandsk.
Royal Arctic har gjort opmærksom på, at grønlandsk som sprog ikke er en entydig størrelse som den nuværende formulering af § 7a kunne give indtryk af. De særlige dialekter, som tales i Avanersuaq og Tasiilaq kan ikke umiddelbart sammenlignes med Vestgrønlandske. Der kan i visse situationer opstå problemer med den sproglige betjening på disse dialekter. Hovedparten af de hjemmestyreejede virksomheder udøver ikke forvaltningsretlig virksomhed eller afgørelser, ligesom udgifter ved selskabets virksomhed ikke overvejende dækkes af Grønlands Hjemmestyre, og selskaberne har således ingen bemærkninger til, at § 7a udstrækkes til at omfatte den egentlige forvaltningsretligeafgørelsesmyndighed som selskaberne måtte udføre.
Det er selskabernes grundlæggende politik at mundtlig eller skriftlige henvendelser bliver besvaret på det sprog, henvendelsen bliver rettet på.
Med baggrund i de svar, der er indkommet fra hjemmestyreejede virksomheder, skal Landsstyret således tilslutte sig lovudvalgets indstilling om, at § 7a i Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning sættes i kraft for de hjemmestyreejede virksomheder. Landsstyret vil snarest igangsætte arbejdet med at udarbejde en bekendtgørelse i henhold til sagsbehandlingens § 1, stk. 2, således at de hjemmestyreejede virksomheder bliver omfattet af lovens § 7a.
Hovedparten af de hjemmestyreejede virksomheder finder det generelt uheldigt, at aktieselskaber helt eller delvis ejet af offentlig myndigheder skal pålægges andre og flere forpligtelser end de som er givet i Lov om Aktieselskaber, alene på grund af ejerforholdene. Selskaberne peger på, at de hjemmestyreejede selskaber bør underlægges en regulering, der svarer til andre selskaber. I modsat fald vil de hjemmestyreejede selskabers konkurrenceevne kunne forringes i forhold til andre selskaber.
De peger endvidere på, at særregler for de hjemmestyreejede selskaber i visse tilfælde kan være direkte skadelige ud fra en kommerciel synsvinkel. Til det konkrete forslag fra Inuit Ataqatigiit anfører selskaberne, at henvendelser så vidt muligt besvares på det sprog, som henvendelsen er rettet i. Dette uanset, om der indhandles hellefisk i Upernavik eller sælges rejser i Kina. Selskaberne anfører dog, at i en række bygder vil betjening på dansk være vanskeliggjort af, at der kun beskæftiges grønlandsk talende personale, hvorfor borgere, som ønsker betjening på dansk, må henvises til nærmeste distrikt eller regionsby alternativt hovedkontoret i Nuuk.
Selskaberne peger på, at en eventuel lovgivning bør indeholde en geografisk begrænsning, således at de hjemmestyreejede selskabers aktiviteter udenfor Grønland ikke omfattes af en sådan lovgivning. Endelig peger selskaberne på, at en for stram lovgivning på området kan medføre, at selskaberne foretrækker ansættelse af dobbeltsprogede medarbejdere i de funktioner, hvor der er kontakt med kunder og leverandører, idet størstedelen af selskabernes ansatte i de grønlandske byer alene taler grønlandsk. En restriktiv lovgivning kan indebære en begrænsning i erhvervsmulighederne for personer, der alene taler grønlandsk.
Som det fremgår af selskabernes besvarelse ser de ikke nogle problemer med at omfattes af sagsbehandlingslovens § 7a, men selskaberne ser en række problemer med en generel lovgivning om sproglig betjening i de hjemmestyreejede virksomheder.
Med baggrund i selskabernes besvarelse af den høring Landsstyret igangsatte i forbindelse med dagsordenens punkt 23 og med baggrund i betænkningen fra et enigt Lovudvalg vil Landsstyret igangsætte arbejdet med at udarbejde et lovforslag til forelæggelse i Landstinget, hvor der behørigt bliver taget hensyn til selskabernes indvendinger og deres forretningsmæssige grundlag i øvrigt.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Vi går over til partiernes ordførere og Kandidatforbundet
Ruth Heilmann, Siumut:
Og vi har følgende bemærkninger fra Siumuts side. Henset til det fremlagte i udvalgets betænkning skal vi fra Siumut tilkendegive, at vi tager bemærkningerne til efterretning og har endvidere konstateret, at Kanukoka har udtrykt sin støtte under samrådet med Landsforeningen.
Derfor vil Siumut støtte forslaget om at retskrav et fremtræder mere klart og tydeligt i det umiddelbart ingen ændring medfører af loven, hvorfor Siumut uden yderligere bemærkninger vil støtte forslaget. Endvidere støtter Siumut en nøje vurdering af udvalgets opfordring om bestemmelserne i § 7a, og tager udvalgets forslag om en genoptagelse af pågældende forslag til efterretning.
Peter Ostermann, Atassut:
Under 1. behandlingen af forslaget støttede vi det fuldt ud fra Atassuts side, og derfor er vi meget glade for, at lovudvalget som samtlige partier er medlemmer af, er kommet til enighed og støtte samtlige forslag, og vi erfarer også, at Landsstyret i deres svarnotat er blevet enige i forslaget. Med disse korte bemærkninger går vi ind for et enigt udvalgs indstilling.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Det er med glæde at Inuit Ataqatigiit kan konstatere, at samtlige partier, der er repræsenteret i Landstingets lovudvalg nu i fuld enighed tilslutter de af os fremsatte forslag i deres helhed, her under 2. behandlingen.
Inuit Ataqatigiit bemærker ligeledes med tilfredshed, at også Landsstyret mener det samme, og derved nu kan give deres tilslutning til de af Inuit Ataqatigiit fremsatte forslag til Landstingets beslutninger som det fremgår af punkt 82 samt punkt 83. Derved bliver det muligt via lovgivningen at sikre borgerne et retskrav på at blive betjent og servicere af det offentlige på landets hovedsprog, hvilket herudover set i forhold til i dag vil sikre en øget anvendelse og dermed en styrkelse af det grønlandske sprog inden for den offentlige forvaltning.
Dette skridt vil ud over at understøtte bevarelsen og udviklingen af det grønlandske sprog ligeledes betyde, at vi som et folk vil blive desto meget mere rigere identitetsmæssigt set i forhold til dagens tilstand. For også at markere 50-året for de Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettighederne er det derfor også særligt vigtigt og helt naturligt at vi ud over hjemmestyrelovens sprogbestemmelse nu for alvor sikrer vort vigtigste kulturelle identitet, som det grønlandske sprog jo er for os gennem disse forslag.
Derved vil de nu klart og utvetydigt fremgå, at det grønlandske sprog skal kunne anvendes som henvendelsessprog i borgernes kontakt med og forhold til de offentlige myndigheder og herudover i forhold til de af Grønlands Hjemmestyre ejede aktieselskaber samt det nu også bliver muligt at sikre et retskrav på, at dette skal kunne forlanges efterkommet fremover. Med disse bemærkninger skal jeg således på vegne af Inuit Ataqatigiit samtidig udtrykke en tak til Landsstyrets samt samtlige partiers og Kandidatforbundets helhjertede støtte til vores forslag i dagsordenspunkterne 55, 82 og 83 hermed meddele, at vi bakker fuldt op om lovudvalget samt de anbefalinger og at vi naturligvis stemmer derefter her ved 2. behandlingen om lidt. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Henvisende til mine bemærkninger under sagernes 1. behandling vil jeg understrege, at vi finder det meget vigtigt i Kandidatforbundet, at enhver borger skal kunne kræve at blive servicere på sit eget sprog.
Og derfor er det kun rimeligt at en grønlænder i sit eget land skal kunne kræve at blive servicere i Hjemmestyrets eller kommunernes virksomheder på sit eget sprog. Dette vil selvfølgelig også gælde for en dansker eller en udlænding, eller rettere sagt, at dette allerede gælder for deres vedkommende, mens dette ikke altid kan gøres gældende for grønlændere, især for dem der er enkeltsprogede. Derfor synes det, at besvarelserne til sagernes genoptagelse om, at dette ikke vil kunne gøres gældende for visse af de berørte store virksomheder, og endda i visse tilfælde kun kunne være et forsinkende led, som må være at vurdere som et udtryk for en vis ringeagt for vores grønlandske sprog og søgte undskyldninger. Alle borgerne bør blive servicere ensartet og på lige bestemmelser.
Til sidst vil jeg give udtryk for, at jeg støtter et enigt lovudvalgs indstilling. Tak.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Jeg skal lige minde om, at vi snart har en afstemning, og der er ingen der vil afgive svar til partiernes ordførere, hvorfor vi straks går over til afstemningen.
Dem der går ind for, at forslaget går videre til 3. behandling i den foreliggende form, som lovudvalget har indstillet, 26. Det er samtlige tilstedeværende, og der ingen der har stemt imod, og heller ikke nogen, der har undladt at stemme, og dermed er disse 3 punkter nemlig 55, 82 og 83 nu klar til 3. behandlingen.