Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 72-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 14. oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 72

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen forespørger, hvad Landsstyret vil gøre fremover for at undgå havneblokader, indhandlingsstop m.m. for at fiskerne opnår tilfredsstillende indhandlingspriser

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg har stillet et forslag om en mindstepris vedrørende hellefisk, og det er blevet afvist af formandskabet, på grund af den nuværende prisordning, og det er korrekt, at problemet nu foreløbig er overstået på grund af den nuværende prisordning.

 

Det er korrekt, at problemet nu foreløbig er overstået, men vi ved hvor meget det har betydet for selve havneblokader m.m. og foreløbig er man kommet over problemet på grund af, at der er blevet enighed omkring det, hvorfor jeg gerne vil forespørge Landsstyret, såfremt et lignende problem skulle dukke op, hvor rede man er for at undgå en lignende situation.

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug:

 

Hr. landstingsmedlem Anthon Frederiksen forespørger Landsstyret om, hvor rede Landsstyret er såfremt der skulle opstå en situation, som den der opstod tidligere i år, hvor forskellige fiskere gennemførte en havneblokade. Lad mig indledningsvis slå fast, at Landsstyret tager skarpt afstand fra ulovlige aktioner, som f.eks en havneblokade. Sådanne aktioner vil ikke kunne frembringe et resultat fra Landsstyret, som ellers kunne opnås ved at benytte sædvanlige parlamentariske fremgangsmåder. Landsstyret forventer naturligvis ikke, at havneblokade vil blive et middel, der anvendes under fremtidige forhandlinger. Såfremt ulovlige aktioner imidlertid igen skulle komme på tale, vil Landsstyret forholde sig hertil, når situationen måtte opstå.

 

Og jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at forhandlingerne i foråret om indhandlingspriserne foregik direkte mellem KNAPK og Royal Greenland A/S og ikke med Landsstyret som part. Forhandlinger om fiskepriser er et anliggende, der forhandles frit mellem erhvervets forskellige parter. Det er Landsstyrets opfattelse, at sådanne forhandlinger skal gennemføres, uden at Landsstyret tager del processen. Tak

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg siger tak for besvarelsen. Først skal jeg lige understrege, at jeg selv tager afstand fra ulovligheder og ikke støtter dem. Det jeg primært tænker på, er, når der alligevel sker sådanne ting, hvilke muligheder har man så politisk for at sikre at samfundsøkonomien ikke stopper.