|
Dagsordenes punkt 76-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Finn Karlsen, Atassut, formand for Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, der kommer med en betænkning.
Betænkning afgivet af Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg skal jeg fremlægge her vedrørende forslag til landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation i forbindelse med 2. behandlingen,. Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har behandlet dette punkt.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har behandlet forslaget med bemærkninger. Forslaget blev 1. behandlet under forårssamlingen 1998.
I 1997 anbefalede Socialreformkommissionen en ændring af det sociale ankesystem og af Det Sociale Ankenævn. Landstinget tog Socialreformkommissionens betænkning til efterretning. Udvalget finder det derfor positivt, at Landsstyret følger op på anbefalingerne med dette forordningsforslag.
I udvalgets behandling af forslaget er der blevet lagt vægt på, at det på to måder er medvirkende til at forbedre borgernes retssikkerhed inden for det sociale område.
For det første betyder forslaget, at sagsgangen bliver afkortet og mere smidig, idet en kommunal afgørelse kan ankes direkte til Det Sociale Ankenævn uden at kommunalbestyrelsen fungerer som første ankeinstans.
For det andet betyder forslaget, at Det Sociale Ankenævn med den ændrede sammensætning bliver et fagligt nævn, der har et socialretligt grundlag at vurdere klager på.
Forslagets positive indvirkning på borgernes retssikkerhed kan et enigt udvalg således fuldt ud tilslutte sig.
Udvalget har dog mere indgående drøftet rimeligheden af at stille krav om, at formanden i Det Sociale Ankenævn er uddannet jurist. Udvalget er af den opfattelse, at formålet med at styrke nævnets socialretlige indsigt ikke nødvendigvis sikres ved, at formanden er jurist. Der bør derfor formuleres en bestemmelse, som sikrer, at formanden har indgående kendskab til socialretlige forhold og arbejdsmæssige erfaringer inden for socialområdet.
Et enigt udvalg stiller hermed følgende ændringsforslag:
§ 8 stk. 1, 3. punktum affattes således:
AFormanden skal have en juridisk kandidateksamen og/eller på anden vis have indgående kendskab til socialretlige forhold i Grønland”.
Udvalget skal endvidere gøre opmærksom på, at ved den lovtekniske gennemgang af forslag til Landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v., det er punkt 43 på dagsordenen under efterårssamlingen, bemærkede Lovkontoret, at betegnelse Adet stående udvalg til daglig forvaltning af kommunens sociale anliggender” skulle ændres til Akommunalbestyrelsen”.
Som en konsekvens af den lovtekniske gennemgang af lovforslag til Landstingsforordning om ældreinstitutioner mv. foreslås, at betegnelsen ligeledes ændres i forslaget til Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.
Efter 1. behandlingen af forslaget har Landsstyremedlemmet derfor foreslået følgende ændring til forslaget:
§ 5 stk. 2 affattes således:
AI områder uden for kommunal inddeling varetager Direktoratet for Sociale Anliggender de opgaver som i en kommune varetages af kommunalbestyrelsen”.
Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg, at forslag til landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation overlades til Landstingets videre behandling i den nu foreliggende form
Følgende medlemmer i udvalget: Ruth Heilmann og Laanguaq Lynge Siumut, Jakob Sivertsen, Atassut, Finn Karlsen Atassut, Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit. Tak.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder kommer med en besvarelse.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har behandlet forslag til Landstingsforordning om socialvæsenet styrelse og organisation, og er fremkommet med en betænkning, hvor der foreslås to ændringer, dels en ændring til § 8 stk. 1, 3. punktum om udpegning af formand til Det Sociale Ankenævn, dels en konsekvensrettelse af § 5 stk. 2.
Udvalget har lagt vægt på, at Det Sociale Ankenævn bliver et fagligt nævn, og udvalget har i den forbindelse drøftet, om hvervet som formand for Ankenævnet nødvendigvis skal beklædes af en jurist.
Det er udvalgets opfattelse, at det er væsentligt, at formanden har et indgående kendskab til socialretlige forhold og arbejdsmæssige erfaringer inden for socialområdet, og udvalget har derfor foreslået en ændring til § 8 stk. 1, 3. punktum, hvorefter der gives mulighed for at udnævne en formand for Ankenævnet, uden at pågældende har en juridisk uddannelse.
Udvalget har endvidere foreslået, at der sker en sproglig konsekvensretning i § 5 stk, 2, således at formuleringen Adet stående udvalg til daglig forvaltning af kommunens sociale anliggender” erstattes med Akommunalbestyrelsen”.
Landsstyret støtter udvalgets forslag og skal på den baggrund foreslå, at forslag til Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation går videre til 3. behandling med de af udvalget foreslåede ændringer. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, og jeg skal minde om, at vi snart skal gå til afstemning.
Laanguaq
Lynge, Siumut.
Da forordningsforslaget var til 1. behandling under forårssamlingen i 1998 fremsatte vi fra Siumut ændringsforslag.
Vi foreslog at formanden for Det Sociale Ankenævn ikke behøver, at have en juridisk kandidateksamen. I stedet foreslog vi, at formanden skal have en uddannelse, hvor vedkommende har fået god forståelse for juraen inden for socialvæsenet eller at have skulle erhvervet god erfaring på området.
Fra Siumut er vi glade for, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget efter moden overvejelse foreslår følgende i slutningen af forslaget § 8 stk. 1 som et ændringsforslag Aformanden skal have en juridisk kandidateksamen og/eller på anden vis have indgået kendskab til socialretlige forhold i Grønland”. Fra Siumut støtter vi udvalgets ændringsforslag fuldt ud og anbefaler forslagets vedtagelse.
Fra Siumut takker vi for, at udvalget har været forstående overfor vores forslag ved 1. behandlingen.
Med disse bemærkninger sal vi fra Siumut tilsige, at vi stemmer for at forslaget overgår til 3. behandlingen i overensstemmelse med udvalgets betænkning, og det samme gælder så også ændringsforslaget i § 5 stk. 2.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Under 1. behandlingen af forordningsforslaget fremkom vi ikke med ændringsforslag fra Atassut, men under udvalgsbehandlingen fremkom der tekniske ændringsforslag fra Direktoratet, d.v.s. Socialdirektoratet og da det ændrer ved forordningsforslaget er vi fra Atassut enig i herom.
Det ønskes at der i forordningsforslaget skal fremgå, at Social Ankenævnets formand skal konstitueres med en jurist med kendskab til forholdene og der til har Atassut ingen indvendinger.
Arbejdet med sociale sager i Grønland er et følsomt området, idet arbejdet med området berør en person dybt, og det er derfor vigtigt for Atassut, at sagsbehandlere, der arbejder med sociale sager arbejder grundigt.
Vi skal fra Atassuts side nævne, at dette forordningsforslag som vi her behandler vil arbejde med ankesager bedre og hurtigere til fordel for klienterne, der mener at været behandlet dårligt.
Med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig forordningsforslaget med den tekniske ændring, at forordningsforslaget overgår til 3. behandling som den foreligger. Tak.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit, der får ordet.
Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud, Landstingets Socialudvalgsbetænkning i princippet og vi er tilfredse med Landsstyrets svar som karakterisere forståelse.
Og derfor vil vi anbefale, at forordningsforslaget går til 3. behandling i si nuværende form. Tak
Og jeg skal minde de medlemmer som ikke er tilstede her i salen, at vi snart går til afstemning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Henvisende til mine udtalelser fra Kandidatforbundet under 1. behandlingen af forslaget i foråret skal jeg understrege, at Kandidatforbundet finder det vigtigt, at personer der er hjælpetrængende bliver serviceret på rette måde, efter de til hjælpens udøvelse fastsatte love eller forordninger.
I denne servicering er det meget vigtigt, at man har et særligt grundigt kendskab til dette arbejde for at kunne træffe de rette beslutninger og i det jeg fuldt ud støtter udvalgets ændringsforslag vil jeg stemme for forslagets vedtagelse.
Med disse korte bemærkninger er jeg enig i at forslaget går til 3. behandling i sin foreliggende form. Tak.
Anders Andreassen, Mødeleder.
Og så går vi til afstemningen og dem der går ind for, at forslaget som det fremgår i betænkningen til 3. behandling i sin foreliggende form, dem der går ind for det bedes rejse sig. 27, og dem der stemmer imod bedes rejse sig, det er samtlige tilstedeværende der har stemt for dette forslag og dermed er 2. behandlingen af forslag til landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation færdigt, og er nu klar til 3. behandlingen.
Og mødet er afbrudt.
Anders Andreassen, mødeleder.
Mødet er genoptaget.
Først skal jeg meddele, at jeg skal fremlægge redegørelse for dagsorden i første omgang. Landsstyret har anmeldt to sager overfor Formandsskabet som haste sager i henhold til forretningsordenens § 30 stk. 4.
Det drejer sig om dagsordenspunkterne 91. Forslag til landstingslov om ændring i landstingslov om indførelsesafgifter og punkt 92. Forslag til landstingslov om ændringer af landstingslov om afgift på automatspil. Begge forslag fremsættes af Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Landsstyret har samtidig anmodet Landstinget om dispensation fra forretningsordens § 33, 34, 35 og 36, således at forslagene kan behandles 3 gange i dag uden hensyn til forretningsordenens frister for 1., 2. og 3. behandling.
Formandsskabet indstiller til Landstinget om at godkende Landsstyrets samlede anmodning om behandling af de to nævnte forslag. Forslagene foreslås behandlet inden 2. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov 1999.
Kan man godkende det, det er hermed godkendt, og jeg skal anmode Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og boliger, at fremlægge.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførelsesafgifter. Lovforslaget har sammen med andre initiativer fra Landsstyrets side til formål at skaffe øgede indtægter til Landskassen i forbindelse med Finansloven for 1999.
Det foreslås at afgifterne på tobaksvarer forhøjes med 10 %, det drejer sig om indførelsesafgifterne på cigaretter, cigaretpapir, cigarer, cerutter, cigarillos og røgtobak. Disse afgifter blev sidst forhøjet i 1993 med 8,25 %. Den afgiftsforhøjelse, der nu foreslås, kan derfor delvis betragtes som en ajourføring af afgifterne efter prisudviklingen i de forløbne fem år uden afgiftsstigninger.
For det vigtigste tobaksprodukt cigaretterne, udgør afgiften i dag 27,40 kr. for en pakke 20 stk.´s cigaretter. Med den foreslåede forhøjelse bliver den nye afgift på 30,20 kr., altså en stigning på 2,80. kr.
Landsstyret forventer, at de forhøjede tobaksafgifter indbringer et årligt provenu på omkring 15 mill. kr. til Landskassen. Landsstyret lægger herudover vægt på, at forhøjelserne er i god overensstemmelse med den sundhedspolitiske målsætning om at begrænse rygning.
Det foreslås endvidere, at afgifterne på personbiler forhøjes væsentligt, men sådan at forhøjelserne hovedsageligt bliver lagt på de dyre personbiler. Det foreslås samtidig en ændring af definitionerne på varebiler og personbiler, så der opnås en afgiftsmæssig ligestilling for alle biler, der anvendes til personbefordring.
Efter de gældende regler udgør afgiften på benzindrevne personbiler 50 % af bilens fakturapris, dog mindst 50.000 kr. for dieseldrevne personbiler er afgiften tilsvarende 35 % af prisen dog mindst 35.000 kr. Hertil kommer supplerende 5 %´s afgift på personbiler, der har oprindelse i lande uden for EU.
for varerbiler er der faste stykafgifter på 50.000. kr. for benzindrevne biler og 35.000 kr. for dieseldrevne biler. Den gældende definition af en varebil er meget bred og omfatter bl.a. en række biltyper, som er velegnede til privat befordring, og som rent faktisk også anvendes på samme måde som personbiler.
det foreslås for det første, at afgiftssatserne forhøjes til 100 % for benzindrevne personbiler og 85 % for dieseldrevne personbiler. Der foreslås ikke nogen ændring i mindsteafgiftsbeløbene på henholdsvis 50.000 kr. og 35.000 kr.
det foreslås for det andet, at der indføres en særlig høj afgiftssats for dyre personbiler. For benzindrevne personbiler foreslås det, at der betaler 125 % i afgift af den del af bilens pris, som overstiger 150.000 kr. For dieselsdrevne personbiler foreslås en tilsvarende afgift på 105 %.
Til gengæld foreslås det at afskaffe den særlige supplerende 5 % afgift på personbiler, der har oprindelse i lade uden for EU. Herefter kommer der til at gælde samme afgifter for alle personbiler uanset oprindelsesland.
Når afgifterne forhøjes så væsentligt for personbiler og fastholdes uændret for varebiler, er det efter Landsstyrets opfattelse nødvendigt samtidigt at foreslå en ændring i afgrænsningen mellem, hvad der er en høj afgiftsbelagt personbil, og hvad der er en lavt afgitsbelagt varebil. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at en stor del af bilparken omlægges fra personbiler til varebiler, og så får Landskassen ikke de tiltrængte forøgede indtægter fra bilafgiften. Hertil kommer, at en ændret afgrænsning mellem personbiler og varebiler giver en afgiftsmæssig ligestilling mellem alle de biltyper, som rent faktisk anvendes til personbefordring.
Landsstyret foreslår derfor, at en lave afgift for varerbiler forbeholdes biler, som er egentlige varebiler og som derfor kun er indrettet til passagerbefordring på forsædet. Landsstyret ønsker dog, at de større lastbiler, kassevogne og busser under alle omstændigheder fortsat skal behandles afgiftsmæssigt som varebiler, uanset om de kan transportere mere end 1-2 medpassagerer.
samlet betyder forslagene, at små billigere biler ikke rammes af afgiftsforhøjelserne. Større dyrere biler stiger derimod i afgift således, at jo dyrere bilen r, jo mere stiger afgiften. Den særlig høje afgiftssats for meget dyre biler sikrer, at især disse meget dyre biler kommer til at bidrage såvel absolut som forholdsmæssigt mest. Det er Landsstyrets opfattelse, at udformningen af afgiftsforhøjelserne sikrer, at der bliver tale om, at forhøjelserne lægges der, hvor der er økonomisk evnje til at betale dem.
Det er Landsstyrets forventning, at de forhøjede afgifter på indførsel af personbiler kan indbringe omkring 5 mio. kr. årligt til Landskassen.
Det er herudover Landsstyret hensigt at stramme reglerne for beskatning af fri bil. Det drejer sig om de situationer, hvor en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en medarbejder. Efter de gældende regler skal den der har fri bil i 1999 medregne 20.000 kr. årligt til sin skattepligtige indkomst.
På steder med mindre vejnet er beløbet kun 10.000 kr. Disse beløbssatser er fastsat af Skatterådet. Hertil kommer, at værdien af fri bil kan medregnes i det skattefri B-indkomstbeløb på 6.000 kr. årligt pr. ægtefælle. arbejdsgiveren har samtidig fuld og fri afskrivningsret på bilen og fradragsret for alle omkostninger, der er forbundet med vedligeholdelse og drift af bilen.
Det er Landsstyrets opfattelse, at disse gældende regler for beskatning af fri bil er særdeles fordelagtige, særligt hvis afgifterne forhøjes som foreslået. Det er derfor Landsstyrets hensigt snarest muligt at fremlægge forslag til, hvordan man kan stramme disse regler, så de der har dette frynsegode kommer til at betale en skattemæssig mere rimelig pris for det. Landsstyret vil undersøge om det er muligt at få ændret reglerne allerede med virkning fra 1999.
Det foreslås endvidere, at der indføres en afgift på snescootere på 22.000 kr. Afgiften skal gælde for alle snescootere, der indføres til Grønland uanset oprindelsesland.
Den gældende afgift på snescootere udgør 5 % af fakturaværdien og omfatter kun snescootere, som indføres fra lande uden for EU. Det foreslås, at denne 5 % afgift afskaffes, så alle snescootere afgiftsbelægges ens med 22.000 kr. i afgift.
Landsstyret forventer, at afgiften på snescootere vil indbringe omkring 3 mio. kr. årligt til Landskassen.
Det foreslås endeligt, at adgangen til at handle afgiftsfrit i Kangerlussuaq afskaffes.
Efter de gældende regler har beboerne i Kangerlussuaq adgang til at handle afgiftsfrit i den lokale butik. Denne afgiftsfrihed er en videreførsel af de regler, der gjaldt indtil 1992., hvor Kangerlussuaq også var et amerikansk forsvarsområde. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med hensyn til Kangerlussuaqs status om et område uden for kommuneinddelingen. Afgiftsspørgsmålet behøver dog ikke at afvente denne indstilling.
Det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er løbet fra særreglen om afgiftsfrihed, og Landsstyret foreslår, at beboerne i Kangerlussuaq ligestilles afgiftsmæssigt med landets øvrige befolkning. Det er Landsstyrets kompetence at ændre disse regler, og det er Landsstyrets hensigt, at sikre, at den påtænkte afskaffelse af afgiftsfriheden får virkning for forbrugerpriserne i Kangerlussuaq med øjeblikkelig virkning.
Landsstyret forventer, at indførelsesafgifter i Kangerlussuaq vil bidrage årligt med 5 mio. kr. til Landskassen.
Landskassen lægger i øvrigt vægt på, at normaliseringen af de afgiftsmæssige forhold i Kangerlussuaq samtidig betyder, at der på lidt længere sigt er muligt at forenkle og rationalisere indrejsekontrollen og lægge den centralt i Kangerlussuaq i stedet for som hidtil i de lokale lufthavne og heliporte. Adgangen til at købe tax free i forbindelse med rejser til udlandet ændres ikke.
Endelig skal jeg nævne, at Landsstyret også foreslår en forhøjelse af afgifterne på gevinstgivende automatspil. Jeg vil komme nærmere ind på det forslag ved den senere forelæggelse af dette lovforslag.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne anmode om dispensation fra tidsfristerne og overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indførelsesafgifter til Landstinget med henblik på alle 3 behandlinger i dag.
Endvidere indstilles det, at Landstinget tilslutter sig, at adgangen til at handle afgiftsfrit i Kangerlussuaq ophæves.
Og jeg skal så fortsætte med at forelægge punkt 92.
På landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil.
Forslaget går udpå at forhøje afgifterne på gevinstgivende automatspil med 200 procent. De gældende afgifter på gevinstgivende automatspil varierer i dag mellem 18.000,- kr. og 22.000,- årligt per spilleautomat. Afgiften er en stykkeafgift, som pålægges hver spilleautomat, uanset hvor meget, der spilles på den. Afgiftens størrelse er stigende med antallet af spilleautomater i samme virksomhed, idet virksomhedens første og anden spilleautomat er billigere, end de eventuelt yderligere automater.
Det er landsstyrets opfattelse, at forskellene i afgiftssatserne afspejler tilsvarende forskelle i indtjeningsmulighederne på automaterne. Der er herudover efter de gældende regler afgift på rene morskabsautomater uden gevinst. Afgifterne på morskabsautomaterne udgør kun omkring 1/3 del af afgifterne på gevinstgivende automater, nemlig mellem 5.000,- kr. og 7.000,- kr.. Ifølge forslaget, bliver de fremtidige afgifter per gevinstgivende spilleautomat på mellem 54.000,- kr. og 66.000,- kr. årligt, hvorimod afgiften på morskabsautomater, som der for indeværende kun er syv af i hele landet, ikke foreslås ændret.
Forslaget om den betydelige afgiftsforhøjelse har sin baggrund i landskassens behov for øget indtægter i forbindelse med finansloven for 1999.
Det er landsstyrets opfattelse, at de gældende stykafgifter er forholdsvis lave, set i forhold til de faktiske indtjeningsmuligheder på automaterne. Automaterne giver dels en direkte indtjening til virksomhederne, dels en indirekte indtægt derved, at automaterne fremmer virksomhedens øvrige indtjening med salg af mad og drikkevarer med videre.
Indtjeningsmulighederne blev forbedret i 1995, da landstinget gennemførte en ny lovgivning, som muliggjorde, at spillegevinsterne kan omveksles til rede penge, som ydermere fra og med 1995 kun afgiftsbelægges med 15 procents lotteriafgift, i stedet for almindelig indkomstskat.
I forbindelse med lovændringerne i 1995, blev der samtidigt gennemført en provenueneutral omlægning af automatspilsafgiften til fordel for ikke gevinstgivende spilleautomater. Det er den omlægning, der nu foreslås fulgt op med en væsentlig forhøjelse af afgiftsniveauet for gevinstgivende spilleautomater.
Afgiftsforhøjelserne får ikke konsekvenser for brugerne af spilleautomaterne. Afgiftsforhøjelserne omfatter kun den automatafgift, som betales af virksomhederne, idet lotteriafgiften på spillernes gevinster ikke foreslås ændret.
Det forventes, at den foreslåede tredobling af afgifterne vil medføre en forøgelse af afgiftsprovenuet på omkring 9 mio. kr. årligt, som indebærer en tilsvarende forringelse af virksomhedernes indtjening. Afgiftsforhøjelserne vil formentlig medføre en mindre nedgang i aktiviteten på spilleautomatsområdet. Det er derfor ved beregningen af provenuskønnet taget udgangspunkt i nedgang af antallet af automater på cirka 15 procent, således, at de automater, som har den dårligste indtjening helt forsvinder fra markedet.
Med disse bemærkninger, skal jeg på landsstyrets vegne anmode om dispensation fra tidsfrister og overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil til landstinget med henblik på alle tre behandlinger i dag og hvis det skønnes nødvendigt, vil vi gå ind for, at det bliver gjort fra formandsskabets side.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Tak. Og inden vi går over til ordførerne, skal jeg foreslå, at vi afbryder mødet midlertidigt 30 minutter og starter igen kl. 14.00.
Hermed er mødet afbrudt.
Møde genoptaget. Og vi fortsætter behandlingen af punkt 91; Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter, 1. behandling.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Laannguaq Lynge, Siumut.
Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut:
Siumut er enig med forslaget om at dispensere over tidsfristerne.
Og med disse bemærkninger, går vi ind for, at landsstyrets forslag går videre til sin 2. behandling i sin foreliggende form.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Atassut støtter det fremlagte forslag og vi støtter også anmodningen om afvigelsesfristen.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi har vurderet landsstyrets forslag om landstingsforordning af indførselsafgifter samt ændring af landstingslov om afgift på automatspil.
Inuit Ataqatigiit er overrasket over det fremlagte forslag, fordi landsstyrekoalitionen i forbindelse med deres aftaler om koalition jo er blevet enige om, at afgifterne ikke forhøjes.
Nu har landsstyrekoalitionen, at det ikke går så godt med samfundsøkonomien og vil sørge for, at der kommer indtægter ved at man forhøjer afgifter.
Uden at komme ind på de enkelte forslag om afgiftsforhøjelser, vil Inuit Ataqatigiit gå ind for landsstyrets forslag og vil indstille, at det bliver 2. og 3. behandlet i dag, sådan som det er blevet foreslået af landsstyret.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
I forbindelse med 1. behandlingen af forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter samt forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil, der har vi følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet:
Forslagene, som blev omdelt efter mødets afbrydelse. Vi har ikke haft tid til at tage stilling til disse forslag og det harmonerer ikke med vores forretningsgang. Vi ved, at sager skal behandles på den måde. Sager, der vedrører afgiftsbelægning. Trods den korte tidsfrist, har Kandidatforbundet alligevel følgende bemærkninger:
Det undrer mig ikke, at landskassen fattes penge, det har jeg været inde på i forbindelse med beslutningen om anlæggelse af syv landingsbaner, derfor må man jo hente de manglende midler på et eller andet tidspunkt, på et eller andet område og man kan så ikke komme udenom de forslag om indførselsafgifter over automatspil og hvad bliver mon det næste?
Fordi landskassens likvide midler er faldet med 6 mio. kr. bare i løbet af to år og der er ingen tvivl om, at det ganske givet skyldes anlæggelse af landingsbanerne, som jo alligevel vil få indflydelse på anden måde.
Med hensyn til døgninstitutioner, er det sådan, at personale kan være nødsaget til at have fri bil og jeg vil anmode om, at disse personalegruppekategorier friholdes i den sammenhæng. Og jeg synes, det er nødvendigt med understregningen, hvilke kategorier, det skal dreje sig om, for eksempel politiet, brandvæsenet, som har betydning for samfundet. At de skal have en fri bil og at de skattemæssigt skal have dispensation for afgifter.
Selvom jeg kan fristes til at komme med mange indlæg, må jeg nøjes med det. Men som det fremgår, kan man ikke komme udenom, at komme med sådant et forslag og landskassen skal jo have midler og jeg vil også være med til at stemme i forbindelse med 2. og 3. behandlingen.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Først vil jeg under ét sige tak til Siumut´s, Atassut´s, Inuit Ataqatigiit´s og Kandidatforbundet´s støtte. Det fremgår, at man støtter forslaget og det takker jeg for.
Uden at komme ind på Atassut og Siumut, der vil jeg knytte følgende kommentarer til Inuit Ataqatigiit, at jeg har bemærket, at Inuit Ataqatigiit føler medansvar og udtaler sig som medansvarlig. Det første, jeg har lagt mærke til lægger i, at man i forbindelse med behandlingen af landstingsfinanslov, at Inuit Ataqatigiit også har været med til at behandle finanslovsforslaget i udvalget og de har deres udtalelse i den forbindelse. Og det samme skal lyde til Kandidatforbundet, selvom Kandidatforbundet lyder mere tvivlende, men allersidst sagde de, at de vil være med til at stemme om det. Generelt skal jeg sige tak til partierne og Kandidatforbundet.
Jeg skal gøre opmærksom på, at det har været vigtigt for landsstyret, at disse forslag ligesom bliver fremsat som en pakke, uden at man kommer med alt for mange detaljer. Og det fremgår, at samtlige partier er enige i det og man skal også bemærke, at selvom de enkelte partier ikke har været inde på det konkret, at man i forbindelse med de, der ikke bliver berørt er mennesker med mellemindkomster.
Det er borgere, der har en større betalingsevne, der bliver berørt her. Og jeg er glad for, at man er enig i det foreslåede. Til allersidst, skal jeg bemærke, at det ikke er et særsyn, at man fremsætter sådanne spørgsmål så hurtigt, det har været en fremgangsmåde gennem flere år og faktisk så længe landstinget har eksisteret. Det er derfor, der i forretningsordenen står nogle tidsfrister og vi har mulighed for at dispensere fra disse tidsfrister, selvom forslagene synes at fremkomme ret pludseligt. Denne mulighed er sikret i vores forretningsorden og jeg skal foreslå, at vi 2. behandler forslagene, fordi jeg ikke har yderligere bemærkninger.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Således er 1. behandlingen færdig og vi går så over til 2. behandlingen og i 2. behandlingen, skal landstingets skatteudvalg Karl Lyberth fremkomme med udvalgets betænkning.
Karl Lyberh, skatteudvalgets formand, Siumut:
Og jeg skal her oplyse, at det fremgår af samtlige tilstedeværende stemmer for forslaget, hvorfor jeg skal anmode formanden, at jeg kort bemærker, at et enigt udvalg har indstillet, at det bliver vedtaget.
Jeg har fået pålæg om at læse det op og det vil jeg så alligevel gøre. Betænkning afgivet af landstingets skatteudvalg vedrørende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter afgivet til 2 behandling. Landstingets skatteudvalg har under behandlingen været bestående af; formand Karl Lyberth, Siumut, Laannguaq Lynge, Siumut, Sivert K. Heilmann, Atassut, Otto Storch; Atassut, som suppleant for Knud Sørensen og endelig Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Landstingets skatteudvalg har på sit møde den 21. oktober 1998 behandlet forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.
Landstingets skatteudvalg skal indledningsvis bemærke, at udvalget er enige med landsstyret i, at det er nødvendigt at skaffe øgede indtægter til landskassen i forbindelse med finansloven for 1999. Landsstyret foreslår konkret;
1) At hæve afgifterne på tobaksvarer med 10 procent, hvilket blandt andet betyder, at
afgiften per cigaret stiger med 14 øre til 1,51 øre.
2) At forhøje afgifterne på personbiler væsentligt, men på en sådan måde, at
afgiftsforhøjelsen hovedsageligt bliver lagt på de dyre personbiler.
3) At indføre ensartede afgift på snescootere på 22.000,- kr.
Derudover foreslår landsstyret, at stramme reglerne for beskatning af fri bil og endelig, at afskaffe adgangen for beboerne i Kangerlussuaq til at handle afgiftsfrit.
For så vidt angår en ændrede og strammere beskatning af fri bil, kan skatteudvalget støtte, at der senere der senere bliver fremsat forslag herom.
For så vidt angår afskaffelsen af adgangen til at handle afgiftsfrit i Kangerlussuaq, skal skatteudvalget bemærke, at det er landsstyrets kompetence af ændre reglerne om afgiftsfrit salg til beboerne i Kangerlussuaq, men skatteudvalget skal udtale, at man støtter, at adgangen for beboerne i Kangerlussuaq til at handle afgiftsfrit afskaffes. Afskaffelsen ventes at indbringe omkring 5 mio. kr. årligt til landskassen.
For så vidt angår forhøjelsen af afgifterne på tobaksvarer med 10 procent, skal skatteudvalget bemærke, at afgifterne sidst blev forhøjet i 1993 med 8,5 procent. Skatteudvalget finder derfor, at det er rigtigt på nuværende tidspunkt til dels at ajourføre afgifterne med prisudviklingen de seneste 5 år. Forhøjelsen forventes for 1999 at indbringe 15 mio. kr..
For så vidt angår forhøjelsen af afgifter på personbiler, skal skatteudvalget udtale, at skatteudvalget finder, at det er et rigtigt princip, at jo dyrere bilen er, jo mere stiger afgiften, samtidig med, at små billige biler samlet ikke rammes af afgiftsforhøjelsen. Dette betyder, som også anført af landsstyret, at det sikres, at forhøjelserne lægges dér, hvor der er økonomisk evne til at betale dem. Forhøjelsen forventes for 1999 at indbringe 5 mio. kr..
Skatteudvalget finder endvidere, at det er et rigtigt princip, at den lave afgift på varebiler forbeholdes til biler, som er egentlig varebiler og derfor kun være indrettet til passagerbefordring på forsædet.
Skatteudvalget er endelig enige med landsstyret i, at der indføres en ensartede afgift på snescootere på 22.000,- kr. samt at afgiften skal gælde for alle snescootere, der indføres til Grønland, uanset oprindelsesland. Afgiften forventes for 1999 at indbringe 3 mio. kr..
Et enigt skatteudvalg indstiller hermed de forelagte forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgift til vedtagelse af landstinget.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Tak. Og vi skal holde afstemning. De, der stemmer for et enigt skatteudvalgs indstilling om, at de går over til 3. behandling, bedes rejse sig; 31, det vi sige samtlige tilstedeværende, der er ingen imod eller ingen, der undlader at stemme.
Og vi går så over til 3. behandlingen.
Anton Frederiksen har bedt om ordet.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg beklager, at jeg ikke fik ordet i forbindelse med 2. behandlingen, fordi jeg blev overset.
I forbindelse med 1. behandlingen, var jeg blandt andet inde på, at de, der arbejder for samfundet, der skal have en bil, skal have særbehandling.
Jeg mener, man skal huske på, at de personer, der skal have bil, fordi deres arbejde gør, at de skal kunne rykke ud øjeblikkeligt, det er jo en helt anden kategori end topcheferne. Det er dem, der er under beredskab, for eksempel brandvæsenet og politiet, og jeg mener, at man skal tage hensyn til dem. Jeg når ikke mere.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Tak. Jeg mener, at de omtalte personer også er medtaget i forslaget. Og vi skal så stemme om forslaget.
De, der stemmer for et enigt skatteudvalgs indstilling, at det her under 3. behandling bliver vedtaget, det vil sige samtlige tilstedeværende, ingen imod og ingen, der undlader at stemme.
Punktet sluttet.
Og så går vi videre til det næste punkt og det er punkt 92; det er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil.
Først skal vi have ordførerne for partierne og Kandidatforbundet. Først er det Laannguaq Lynge, Siumut.
Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut:
Siumut henviser til vore bemærkninger i forbindelse med forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter, således, at vi vil stemme for, at forslaget går videre til 2. behandling i sin foreliggende form.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Jeg går også ind for, at det videre til 2. behandling.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit nævne, at vi går ind for de forslag, der er fremført her.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
I forbindelse med 2. behandlingen af forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil, skal vi fra Kandidatforbundet henvise til mine bemærkninger til det forrige punkt og jeg kan godt forstå, at det er for at undgå, at landskassen kommer til at mangle midler, at man er med til at foreslå forhøjelser af afgifter.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Atassut:
Jeg siger tak for den støtte fra partierne og Kandidatforbundet.
Anders Andreassen. Landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Tak. Således er 1. behandlingen af punkt 92 færdig og går så videre til 2. behandlingen. Landstingets skatteudvalgs formand afgiver så betænkningen i forbindelse med 2. behandlingen og det er formanden Karl Lyberth, Siumut.
Karl Lyberth, skatteudvalgets formand, Siumut:
Betænkning afgivet af landstingets skatteudvalg vedrørende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil afgivet til 2. behandlingen.
Landstingets skatteudvalg har under behandlingen bestået af landstingsmedlem, formand Karl Lyberth, Siumut, Laannguaq Lynge, Siumut, Siverth K. Heilmann, Atassut, Otto Storch, Atassut, Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Landsstingets skatteudvalg har på sit møde den 21. oktober 1998 behandlet forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil.
Landstingets skatteudvalg skal indledningsvis bemærke, at udvalget er enig med landsstyret i, at det er nødvendigt at skaffe øgede indtægter til landskassen i forbindelse med finansloven for 1999.
Skatteudvalget er endvidere enige med landsstyret i, at de gældende stykafgifter på gevinstgivende automatspil er forholdsvis lave, set i forhold til de faktiske indtjeningsmuligheder på automaterne, dels som følge af den direkte indtjening til virksomhederne, dels som følge af, at automaterne fremmer virksomhedernes øvrige omsætning.
Skatteudvalget finder det derfor rigtigt at forhøje afgiften på gevinstgivende automatspil med 200 procent, også set i lyset af de forbedrede indtjeningsmuligheder, som var en konsekvens af landstinget, i 1995 gennemførte en lovgivning, som muliggjorde, at spillegevinster kan veksles til rede penge samt fra og med 1995 kunne afgiftsbelægges med 15 procent i lotteriafgift i stedet for almindelig indkomstskat.
Skatteudvalget har endvidere lagt vægt på, at forhøjelsen ikke får konsekvenser for spillerne på automaterne, da forhøjelsen kun omfatter den automatafgift, som betales af virksomhederne.
Forhøjelsen af afgiften på gevinstgivende automatspil forventes at indbringe et merprovenue på 9 mio. kr. i 1999.
Et enigt skatteudvalg indstiller hermed de forelagte forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil til vedtagelse af landstinget.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Når man ikke er medlem af skatteudvalget og når man først hører på det fremlagte forslag, så virker det betænkeligt.
Hjemmestyret og SIK´s aftale om ikke at forhøje priserne på varer, som de fleste vel kan huske, at der er indgået aftaler om, at varepriserne ikke skal forhøjes og som konsekvens heraf, husker jeg, at landstinget indenfor denne valgperiode har været enige om, at løn og priserne følges rimeligt ad. Jeg kan ikke huske, hvordan prisudviklingen har været, derfor har man givet et engangsudbetaling til alderspensionsmodtagere og jeg mener, at man skal huske på sådanne forhold i denne her sammenhæng. Ikke desto mindre vil jeg også stemme for forhøjelse af afgift for automatspil, landskassen skal jo finde midler på en eller anden måde.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Atassut:
Grunden til, at jeg kommer herop er, at Kandidatforbundet fremkom med noget, man kan komme i tvivl om. Det er rigtigt, at man har besluttet, at priserne ikke forhøjes.
Forslagene vedrører ikke leveomkostningerne. Og uanset, om vi gerne vil have lavere priser, så er vi alligevel afhængige af verdensmarkedspriserne. Det sker eksempelvis, at kaffepriserne somme tider ryger i vejret af forskellige årsagde. Det har vi oplevet tidligere og i sådanne situationer, hvor vi kunne gøre noget, vil vi også have gjort det. Jeg vil blot understrege, at priserne på for eksempel rugbrød, sukker, det er noget helt andet i forhold til det, vi taler om her. Det vil jeg blot understrege for god ordens skyld. Men jeg er glad for, at også Kandidatforbundet vil stemme for forslaget.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så skal vi holde afstemning.
De, der stemmer for et enigt skatteudvalgs indstilling om, at forslagene går over til 3. behandling bedes rejse sig; 31, samtlige tilstedeværende. Ingen imod og ingen undlader at stemme.
Og vi går så over til 3. behandlingen nu og da der ikke er nogen, der har bedt om ordet skal vi stemme om det.
De, der stemmer for et enigt skatteudvalgs indstilling om, at det vedtages i sin foreliggen form i 3. behandlingen, bedes rejse sig; 31. Tak.
Og det er samtlige tilstedeværende, der stemte for, ingen imod og ingen undlod at stemme. Således er behandlingen af punkt 92 færdig. Og vi kan så gå videre til det næste punkt på dagsordenen.
Punktet sluttet.