|
Dagsordenes punkt 79-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag
den 20. oktober 1998
Kristine Raahauge, Siumut, Revisionsudvalgets formand der fremlægger betænkningen.
Betænkning vedrørende Landskassens regnskaber 1997, afgivet af Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber.
Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber har under behandlingen bestået af landstingsmedlem Kristine Raahauge, Siumut som formand, landstingsmedlem Anders Nilsson Atassut, landstingsmedlem Ruth Heilmann Siumut, landstingsmedlem Jakob Sivertsen Atassut og landstingsmedlem Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit.
Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber har under Efterårssamlingen afholdt møder den 24. september, den 29. september og den 2. oktober 1998.
Betænkningen omfatter:
1. Indledning
2. Udvalget til revision af Landskassens regnskabers generelle bemærkninger
3. Udvalget til revision af Landskassens regnskabers bemærkninger i øvrigt
4. Afslutning.
Udvalget til revision af Landskassens regnskabers medlemmer, formand Kristine Raahauge, Anders Nilsson som suppleant for Knud Sørensen, Ruth Heillmann, Lars Sørensen og Jakob Sivertsen som suppleant for Finn Karlsen har gennemgået Landskassens regnskaber, med revisionspåtegning og revisionsprotokollat for 1997.
Landsstyret afleverede Landskassens regnskaber for 1997 under forårssamlingen den 27. april 1998 i Landstingets Bureau. Udvalget fremførte i betænkning af 12. maj 1998 et ønske om yderligere materiale inden for følgende hovedområder, og det er følgende hovedområder.
- Regnskabsinstrukser
- EDB-kontroller.
- Tjenestebiler og rapportering af disse skatteværdi
- Serviceaftaler mellem Landsstyret og de hjemmehørende aktieselskaber
- KNR´s fortsatte rapportering.
- Forbrug i 1997 af eksterne konsulenter ydelser.
Det skal allerede her bemærkes, at intet af det fremsendte materiale beskriver graverende forhold, dog ses der tilfælde, hvor der er grund til at Udvalget udtaler kritik og fremfører sine anbefalinger og indstillinger overfor Landsstyret.
Udvalget til revision af Landskassens regnskabers generelle bemærkninger.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber har siden modtagelsen af det ønskede materiale gennemgået materialet grundigt og skal den forbindelse komme med sine bemærkninger til dette.
Vedr. Regnskabsinstrukser.
Udvalget til Revision af Landskassens regnskaber har gennem længere tid overfor Landsstyret stillet spørgsmål om de manglende regnskabsinstrukser. Udvalget forventer dog, at arbejdet omkring udarbejdelse af disse afsluttes i indeværende år, d.v.s. i 1998. Udvalget forventer således, at modtage en redegørelse for afslutningen af arbejdet med implementeringen af disse regnskabsinstrukser.
Vedr. EDB-kontroller.
Udvalget til Revision af Landskassens regnskaber stillede over for Landsstyret under efterårssamlingen 1997 spørgsmål omkring den ikke fuldt ud tilfredsstillende sikkerhed ved Hjemmestyrets lønsystem. Udvalget noterer med tilfredshed, at arbejdet med forbedring af sikkerheden i Hjemmestyrets lønsystem er ved at være fuldført. Udvalget indstiller dog, at Landsstyret i samarbejde med den eksterne revision udarbejder kontrolværktøjer, der muliggør en egentlig lønmæssig revision - eksempelvis på institutionsniveau.
Udvalget skal efterfølgende bede om at modtage eventuelle videre revisions rapporter vedrørende edb-problemstillinger i Hjemmestyret.
Vedr. Tjenestebiler og rapportering af disses skatteværdi.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber har også i forbindelse med denne betænkning diskuteret problematikken omkring løn- og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. En del af disse ansættelsesvilkår benævnes populært Afrynsegoder”, hvorfor udvalget stillede spørgsmål til følgende.
- Hvilke generelle retningslinie som Landsstyret stiller Abil til rådighed” efter ?
- Hvilke personer i 1997, der havde Abil til rådighed” i medfør af deres ansættelse ved Grønlands Hjemmestyre ?
Gennemgang af dette materiale leder til, at udvalget må udtale sin kritik af følgende forhold:
Generelt ses der ikke at være udarbejdet egentlige tværgående regler for tildeling af Abil til rådighed”. Udvalget indstiller således, at Landsstyret snarest udarbejder generelle retningslinier for:
- for det første, hvilke personer, der kan opnå dette gode.
- for det andet, på baggrund af ovenstående oversigt udarbejdes en gradueret oversigt over mulige bilklasser for hver gruppe.
- Og endelig for det tredje, en angivelse af, hvor ofte dette gode kan skiftet ud.
Udvalget skal allerede her meddele, at Udvalget ønsker at modtage en redegørelse om dette arbejde ved fremlæggelsen af Landskassens regnskaber for 1998.
Udvalget finder endvidere, at der er grundlag for at udtale kritik af følgende forhold: Indberetning til skattevæsenet af dette godes skatteværdi er ikke den enkelte ansattes ansvar. Ansvaret påhviler primært arbejdsgiveren, hvorfor Udvalget skal bede Landsstyret, - i forbindelse med fremlæggelsen af Landskassens regnskab for 1998 - godtgøre, at Skattedirektoratet meddelelse nr. 362 af 24. april 1997 følges.
Vedr. Serviceaftaler mellem Landsstyret og de Hjemmestyreejede aktieselskaber.
Udvalget il revision af Landskassens regnskaber modtog også diverse service- og driftsaftaler som Landsstyret har indgået. Disse giver som sådan ikke anledning til yderligere omtale, dog skal Udvalget bemærke, at det på det foreliggende grundlag indstilles, at Landsstyret i forbindelse med projekt 080.25.094, Broanlæg - Sisimiut inddrager dette udestående beløb i forbindelse med de kommende bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA. Det er udvalgets overbevisning, at beløbet bør modregnes i bloktilskuddet.
Vedr. KNR´s fortsatte rapportering.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber har noteret sig, at det er en forudsætning for Landsstyreområdet, at KNR fortsat rapporterer til Landsstyreområdet. Udvalget skal udtale sin støtte til KNR´s fortsatte rapportering.
Vedr. forbrug i 1997 af eksterne konsulentydelser.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber har som led i diskussionen om løn- og ansættelsesvilkår ønsket en oversigt over eksterne konsulentydelser.
Gennemgangen af dette materiale leder til, at Udvalget må udtale sin kritik af følgende forhold:
Udvalget finder der betænkeligt, at Landsstyret ikke i et for Udvalget tilfredsstillende omfang kan redegøre for en samlet udgiftspost på lige under 100 mio. kr. Landsstyret anfører, Aat beløbet ikke skal tages som et udtryk for reelle projekt eller opgaver som er gennemført ved køb af konsulentbistand, idet denne konto også anvendes til lønudgifter som afholdes af kommunerne for Hjemmestyret, eksempelvis lønudgifter på handicapområdet.”.
Udvalget skal på denne baggrund indstille, at Landsstyret i samarbejde med Landskassens eksterne revision snarest udarbejder klare retningslinier således , att der til brug for Landskassens regnskaber kan ske en udtømmende revision af disse midler.
Vedr. Udvalget til revision af Landskassens regnskabers bemærkninger iøvrigt.
Blandt udvalgets arbejdsopgaver er bl.a., at vurdere om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelser med de givne bevillinger, om bevillingens formål er opnået, samt om den økonomiske forvaltning har været hensigtsmæssigt.
I forbindelse med hensigtmæssigheden i den økonomiske forvaltning skal Udvalget på baggrund af sine diskussioner indstille, at der sker en ændring af fremgangsmåden ved honorering af de embedsmænd, derved deres ansættelse i Landsstyret indsættes i de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskabers bestyrelser som repræsentant for ejeren.
Udvalget til Revision af Landskassens regnskaber finder, at den nuværende ordning implicit medfører, at disse embedsmænd modtager honorering for deres indsats to gange, idet disse modtager såvel deres almindelige løn som honorar/vederlag for bestyrelsesarbejdet.
Udvalget skal derfor indstille, at Landsstyret snarest ændrer denne ordning, således at honoraret/vederlaget som hidtil er tilgået embedsmanden går direkte videre til Landskassen.
Udvalget til Revision af Landskassens regnskaber beder endvidere om Landstingets fuldmagt til i henhold til § 5 i Landstingslov om Grønlands hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. af 3. november 1994 og senere ændringer, at kunne udpege den statsautoriserede revisor til Landskassens regnskaber.
I forbindelse med denne fuldmagt er det udvalgets opfattelse, at der skal stiles følgende krav til den eksterne revisor, og det er;
- Revisionsselskabet må ikke samtidigt virke som revisionsselskab for 100 % Hjemmestyreejede aktieselskaber
- Det af Landstinget valgte revisionselskab skal sørge for, at der i forhold til de nettostyrede selskaber og Landskassens regnskaber ikke der revisionssammenfald.
Afslutning.
Udvalget skal afslutningsvis udtrykke sin glæde over, at der i revisionspåtegningen gives udtryk for, at Landskassens regnskaber er retvisende.
Det er således, et enigt udvalg til revision af Landskassens regnskaber, der - under forudsætning af, at Landsstyret følger ovennævnte indstillinger - over for Landstinget indstiller Landskassens regnskaber til Landstingets endelige godkendelse.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med et svar.
På forårssamlingen fremlagde jeg på Landsstyrets vegne Landskassens regnskab for 1997 og overgav dette til videre behandling i Landskassens Udvalg til revision af Landskassens regnskaber.
Landskassens regnskab for 1997 udviser et drifts-, anlægs- og udlånsoverskud på 89 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 152 mio. kr.
Regnskabet for 1997 indeholder en blank revisionspåtegning, hvilket indebærer, at revisionen ikke har fundet væsentlige fejl og mangler i regnskabet, og at dette anses for retsvisende.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber udarbejdede under forårssamlingen 1998 en delbetænkning vedrørende Landskassens regnskab 1997, som jeg dengang svarede på. Udvalget har under denne efterårssamling udarbejdet en afsluttende betænkning vedrørende Landskassens regnskab for 1997.
Jeg vil nu kommentere de forhold, Udvalget til revision af Landskassens regnskaber fremhæver i sin afsluttende betænkning.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber oplyser i sin afsluttende betænkning, at Udvalget forventer, at arbejdet omkring udarbejdelse af regnskabsinstrukser afsluttes i indeværende år. Udvalget ser endvidere frem til at modtage en redegørelse for afslutning af dette arbejde. Landsstyret vil iagttage, at denne redegørelse tilsendes udvalget til revision af Landskassens regnskaber med udgangen af 1998.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber noterer med tilfredshed, at arbejdet omkring forbedring af sikkerheden omkring Hjemmestyrets lønsystem er ved at være tilendebragt. Herudover indstiller Udvalget at der udarbejdes kontrolværktøjer, som muliggør en egentlig lønrevision.
I denne forbindelse skal Landsstyret bemærke, at der løbende foretages revision af de udbetalte lønninger. Denne form for revision indgår som en almindelig del af revisionen af Landskassens regnskab på intitutionsniveau og foretages blandt andet af den eksterne revision i henhold til lønrevisionsinstruk nr. 1.001.
Jeg kan derudover oplyse Udvalget om, at der netop er foretaget revision af den EDB-mæssige sikkerhed og kontroller på Hjemmestyrets økonomisystem, lønsystem, uddannelsessystem og EDB-afdelingens systemer. Når rapporterne på denne revision er modtaget og behandlet i Landsstyret vil de blive tilsendt Revisionsudvalget.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber udtaler i sin betænkning kritik af, at der ikke ses udarbejdet egentlige tværgående regler for tildeling af Abil til rådighed” til ansatte ved Grønlands Hjemmestyre. Herudover påpeger Udvalget, at det påhviler arbejdsgiveren, - i dette tilfælde Grønlands Hjemmestyre - at indberette skatteværdi af Abil til rådighed” til skattevæsenet.
Landsstyret vil tage initiativ til, at der udarbejdes retningslinier for anskaffelse og anvendelse af Hjemmestyrets tjenestebiler. Revisionsudvalget vil få en orientering om dette arbejde i forbindelse ,ed forelæggelsen af Landskassens regnskaber for 1998.
I betænkningen indstiller Udvalget, at et udestående beløb vedrørende broanlæg i Sisimiut modregnes i bloktilskuddet til kommunen. Landsstyret skal bemærk, at der som bekendt på Tillægsbevillingslov 1 for 1998 allerede er godkendt en indtægtsbevilling for Landskassen på det beløb, der var udestående i regnskabet for 1997. Landsstyret forventer, at der kan udarbejdes en endelig opgørelse, når byggeregnskabet foreligger, og at kommunen herefter vil indbetale sin andel af udgiften.
Udvalget nævner i sin betænkning, at Udvalget finder det betænkeligt, at Landsstyret ikke tilbundsgående kan redegøre for forbruget af eksterne konsulentydelser. Landsstyret kan oplyse, at der fra den 1.8.1998 er ændret på registreringen, så der nu kan foretages en opsplitning til udgifterne til handicapområdet og øvrige konsulentydelser. På baggrund af Udvalgets bemærkninger vil Landsstyret herudover aftale med den eksterne revision, at området underkastes en speciel bevågenhed i forbindelse med revisionen af Landskassens regnskab for 1998.
M.h.t. Udvalgets bemærkninger om bestyrelseshonorar til embedsmænd blev det i maj 1996 i Landsstyret besluttet, at honorere ansatte, der indsættes i Hjemmestyreejede aktieselskabers bestyrelser, da en ændring af aktieselskabsloven og årsregnskabsloven betød en øget arbejdsbelastning samt et større personligt ansvar for bestyrelsesmedlemmer, herunder også Hjemmestyrets ansatte.
Forudsætningerne for denne beslutning er fortsat gældende. Landsstyret tager dog Udvalgets bemærkninger til efterretning og vil i begyndelse af 1999 genoverveje sin beslutning, ligesom Landsstyret fortsat vil arbejde på, at embedsmænd i stadig mindre grad udpeges til bestyrelsesmedlemmer.
Udvalget til revision af Landskassens regnskaber beder i sin betænkning om fuldmagt til at kunne udpege den statsautoriserede revisor til Landskassens regnskaber. Jeg skal på Landsstyrets vegne bemærke, at det ikke er hensigtsmæssigt, at dette spørgsmål behandles sammen med godkendelse af Udvalgets betænkning vedrørende Landskassens regnskab for 1997.
Spørgsmålet om valg af revisor af Landskassens regnskab er et principielt spørgsmål, der bør behandles af et samlet Landsting, hvorfor det også i Landstingslov om Grønlands hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. af 3. november 1994 er fastlagt til at være Landstingets beslutning. Såfremt Landstinget ønsker, at Revisionsudvalget skal gives fuldmagt til at udpege den statsautoriserede revisor, må der ændres på loven.
Herudover skal det fremhæves, at den nuværende revisor er udpeget i 1971. Der er derfor ikke dannet praksis for behandling af spørgsmål vedrørende valg af revision, Det er derfor meget vigtigt, at punktet tages op til særskilt drøftelse, og at de forskellige aspekter i sagen belyses.
Endvidere er Landsstyret af den opfattelse, at det afgående Landsting ikke bør binde et nyt Landsting med beslutninger på et område af så principiel karakter, og hvor der ikke foreligger et beslutningsgrundlag.
Landsstyret skal derfor ikke tilslutte sig, at der gennem Udvalgets betænkning gives Revisionsudvalget fuldmagt til at udpege den statsautoriserede revisor til Landskassens regnskaber.
Udvalget il revision af Landskassens regnskaber indstiller i sin betænkning Landskassens regnskab for 1997 til Landstingets endelige godkendelse under forudsætning af, at Landstingets følger Udvalgets indstillinger.
Landsstyret vil selvfølgelig arbejde for, at Udvalgets anbefalinger og henstillinger imødekommes her i løbet af 1998 og fremover. Landskasseregnskabet for 1997 er retvisende, og der er ikke i Revisionsudvalgets betænkning fremdraget forhold, som anfægter dette. Landskasseregnskabet for 1997 bør derfor godkendes uden forbehold. Det vil være utroværdigt i forhold til omverdenen, hvis godkendelsen af Landskasseregnskabet bliver gjort afhængig af handlinger, som vil blive gennemført i 1998 og fremover.
Landsstyret skal på den baggrund indstille, at Landstinget godkender betænkningen fra Udvalget til revision af Landskassens regnskab med de bemærkninger, som Landsstyret er fremkommet med, nemlig
- for det første, at Udvalget ikke tillægges fuldmagt til at udpege revisor
- og for det andet, at regnskabet for 1997 godkendes uden forbehold for fremtidige handlinger.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth Heilmann, Siumut.
I Siumut ligger vi vægt på, at Landskassens regnskaber foreligges godt og gennemarbejdet og troværdigt overfor befolkningen. Derfor er vi enige i Udvalget i dets bemærkninger, og er tilfredse med, at Landsstyret i sit svarnotat tilkendegiver vilje til at følge Udvalgets anvisninger i det store og hele.
Vi er samtidig trygge ved, at Landsstyret arbejder med at rette op på de problemer som vi har påpeget tidligere. Derfor mener vi, at det er glædeligt, og naturligt, at medarbejdere på dette område stedse bliver dygtigere til t betjene edb-anlæggene, hvilket viser, at vores bevillinger til sådanne anlæg er givet godt ud.
Forretningsorden til Udvalget for Landskassens revision foreskriver bl.a., at der udarbejdes betænkning indeholdende forespørgsler til Landsstyret. Indstilling om ekstraordinære foranstaltninger til gennemførelse af revisionen samt forslag til forbedring regnskabsaflæggelsen.
Fra Siumut lægger vi mærke til, at der ligges op til, at spørgsmålet om udpegning af nye revisorer tages op til revision. Fra Siumut finder vi det naturligt, at man går ind i de baner, idet vi mener at det er på tide, at revidere de gamle kendte ordninger. Selvom vi forstår, at Landsstyret i sit svarnotat siger, at det er mest passende at et nyvalgt Landsting tager stilling til spørgsmålet, mener vi fra Siumut, at Landstinget bør give Udvalget bemyndigelse til at tage initiativ til at finde mere tidssvarende revisionsordning som kan følges fra begyndelsen af næste år.
Således vil det blive muligt, at udpege revisorer i forbindelse med de årlige regnskabsaflæggelser, hvilket er tilsigtet idag uden at det realiseres. Det skal ikke forstås på den måde, at vi er utilfredse med de nuværende revisorer eller deres arbejde, derimod arbejder de godt, og vi har år efter år takket dem for deres veludførte arbejde. Det drejer sig herom, at der i følge ny lovgivning skal indføres nye tilpassede rutiner.
Vi skal ikke komme nærmere ind på øvrige bemærkninger fra Udvalgets side, idet vi er enige i Landsstyrets bemærkninger til disse. Fra Siumut er vi enig med Udvalget i, at regnskabet for 1997 er omfangsrigt og retvisende, hvorfor vi uden yderligere bemærkninger vil gå ind for vedtagelse af regnskabet.
Med disse bemærkninger håber vi, at den i betænkningen beskrevne nye formål, som er vi er enig i fra Siumut, ikke bliver misforstået, men hilses velkommen af Landstinget.
Til slut skal vi ikke mindst takke Landsstyret for en god og smuk regnskabsaflæggelse i det forløbne år, samt at Landsstyret efter deres bedste evne har efterkommet udvalgets indstillinger. Vi skal også sige hjertelig tak til revisorerne for deres gode letfattelig udarbejdelse af regnskaberne og vi er enig med Udvalget i, at der foreligger et retvisende regnskab, og vi skal tilslutte os fra Siumut Udvalgets indstilling og følgelig skal vi hermed tilsige, at vi stemmer med Udvalgets betænkning vedrørende Landskassens regnskaber.
Anders Nilsson, Atassut.
Fra Atassut støtter vi Revisionsudvalget i dens betænkning som den her er fremlagt. Vi har uddybende kommentarer til enkelte punkter i betænkningen og til Landsstyrets svarnotat. Atassut ønsker, at honorarer som udbetales embedsmænd for bestyrelsesposter de varetager på vegne af Hjemmestyret indbetales til Landskassen.
Bestyrelsesarbejdet anser vi for en naturlig del af embedsværkets arbejdsopgaver som der oppebæres normal løn for. Det er her værd at understrege, at embedsmændene og damerne ikke udpeges til disse bestyrelsesposter for at tilgodese Hjemmestyrets interesser. De udpeges til bestyrelser, hvor der er behov de tanker og den viden der kan bidrages med fra det offentlige, akkurat som jurister udpeges til at bibringe en bestyrelse juridiske indsigt og økonomer bidrager for at bibringe en bestyrelse noget økonomisk indsigt.
Et bestyrelsesarbejde medfører ikke noget større ansvar end den ansatte har i forvejen. Der tegnes normalt en bestyrelsesansvarsforsikring, dækker de mere spidsfindige muligheder for at begå fejl, kun for grov uagtsomhed kan man i virkeligheden pådrage sig et økonomisk ansvar i bestyrelsesarbejdet, og vi har næppe folk ansat i Hjemmestyret, der kan finde på, at optræde groft uagtsomt.
M.h.t. arbejdsbyrden så er bestyrelsesarbejdet en del af den ansattes helt normale arbejdsområder og det udbetales der en overenskomstmæssig løn for.
Ud over disse rimelige betragtninger, så betyder bortfald af honorar til den enkelte ansatte, at bestyrelsesposter tildeles efter faglige kvalifikationer, uanset den ansattes plads i hierarkiet. Det er ikke sikkert, at det i alle tilfælde går helt sådan for sig i dag, med mindre det at være direktør er en bestyrelseskvalifikation i sig selv.
Landsstyret vil i begyndelse af 1999 genoverveje sin beslutning om at bestyrelseshonoraret skal tilfalde den enkelte ansatte. Det tolker vi i Atassut således, at hvis et flertal i Landstinget i dag følger Revisionsudvalgets indstilling, så vil beslutningen få virkning fra de kommende generalforsamlinger i de berørte selskaber. Her skal det for en god orden skyld tilføjes, at Atassut har samme syn på bestyrelseshonoraer til Landstingets medlemmer for poster, de er udpeget til som en del af deres politiske arbejde.
Når Revisionsudvalget har bedt om en fuldmagt til at udpege den statsautoriserede revisor til Landskassens regnskaber, så er baggrunden, at der er så kort tid tilbage af samlingen, at Landstinget kan komme i tidsnød. Det kan være vanskeligt, at gennemføre det nødvendige forarbejde før Landstinget som det skal i følge lovgivningen udpeger revisionsfirmaet.
Selvom spørgsmålet igennem de sidste år har været rejst flere gange her i salen, så er det først nu, at nogle har fundet å, at læse loven igennem og opdagede, at det ikke er Landsstyret men Landstinget der skal udpege Landstingets revisor. Af svarnotat fra Landsstyret fremgår det, at man har haft det samme revisionsfirma siden 1971, man kan næsten sige, at Landskassen og revisionsfirmaet har fejret sølvbryllup.
I Danmark anses det ikke som passende, at et revisionsfirma har mere end 20 % af sin omsætning placeret hos en enkelt kunde. Det er for at sikre en økonomisk uafhængighed mellem revisor og den virksomhed der skal revideres. Uden af kunne sætte præcise tal på, så har revisionsfirmaet for Landskassen langt mere, formodentlig hovedparten af sin omsætning placeret hos en enkelt kunde og det er Hjemmestyret og dets mange aktieselskaber.
Det er ikke god revisionsskik, og det er ikke tillidsvækkende. Men for ikke at komplicere tingene skal vi fra Atassut foreslår, at valg af revisionsfirma sættes på dagsorden under efterårssamlingen her i Landstinget. Og vi vil ikke have indvendinger, hvis Revisionsudvalget, som fagudvalg skulle finde på, at ægteskabet mellem Landskassen og den gennem mange år lykkelige udkåren fortsætter endnu en periode.
Landstinget finder anledning til at udtale, at man ikke kan tilslutte sig, at der gennem Revisionsudvalgets betænkning gives fuldmagt til at udpege den statsautoriserede revisor. Man anfører også som sin opfattelse, at det afgående Landsting ikke bør binde et nyt Landsting. Ville det være bedre hvis det var det afgående Landsstyre, der bandt et nyt Landsstyre ?
Fra Atassut skal vi udtale, at det ikke er passende at Landsstyret som institution har en så stærk mening i denne sag. Revisionen er en af Landstingets vigtige redskaber til at sikre at Landsstyret arbejder inden for de rammer, der er udstukket af Landstinget. Hvert enkelt Landsstyremedlem kan som Landstingsmedlem have en mening om dette spørgsmål, Landsstyret bør i denne sag alene afvente Landstingets beslutning.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tilslutte os betænkningen fra Revisionsudvalget.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit fremkom med en samlet udtalelse om Landskassens regnskab for 1997 under forårsmødet den 19. maj. Jeg vil indlede med vores kommentarer i forårsmødet.
Inuit Ataqatigiit ønsker i fremtiden, at fremlæggelse af Landskassens regnskaber skal ske 14. dage før Landstingets forårssamling. Grundlaget for vores ønske er, at vi finder det vigtigt, at Landstingets Revisionsudvalg får god tid til at udarbejde en konkret fremlæggelse af regnskaber.
At bevillingerne til anlæg ikke anvendes fuldt ud i finansåret, og at disse fremviser ikke korrekte tal i Landskassens regnskaber samt i Landskassens likviditet har altid været påpeget af Revisionsudvalget i flere år, og at dette er rigtigt er igen blevet bekræftet, da Landskassens regnskaber udviste et overskud på 89 mio. kr. som man ikke regnede med.
Hvis vi skal undgå en afvigelse på 241 mio. kr. i fremtiden kan man ikke længere gå uden om, at Landsstyret sammen med Landstingets Finansudvalg finder hurtigst muligt frem til en fremgangsmåde, som tilsiger anlægsopgaverne i fremtiden.
Vi har noteret, at den eksterne revision for Hjemmestyret ikke fremkom med udtalelse om regnskaberne for 1997, og derfor betragter vi regnskaberne som korrekte generelt.
Vi vil kommentere Revisionsudvalgets fremsendte oplysninger i Revisionsudvalgets betænkning om Landskassens regnskaber. Inuit Ataqatigiit mener, at p.g.a. mangel på regnskabsinstruks i Hjemmestyret er der en stor svaghed i økonomisstyring. Dette blev igen bekræftet, da man drøftede Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998. Landsstyret tilkendegav, at der var store problemer omkring økonomistyring, især indenfor sundhedssektoren og sociale anliggender. Vi forudsætter, at Landsstyret vil efterkomme Revisionsudvalgets ønske om, at udarbejdelse af regnskabsinstruks færdiggøres i år.
Inuit Ataqatigiit er opmærksom på, at arbejdet med forbedring af Hjemmestyrets lønadministration snart er færdigt, og at lønadministrationen administrativt forvalter mere end 1 mia. kr. pr. år, og det er vigtigt, at Personaledirektoratets lønadministration opnå respekt fra lønmodtagernes side, og da Landskassens regnskaber for 1994 blev fremlagt blev det påpeget, at der er nået helt galt.
Brugerne af tjenestebiler betaler kun ca. 8.000 kr. pr. år i bilafgift, idet arbejdsgiveren betaler brændstof, forsikring og vægtafgift. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, det er hensigtsmæssigt, at udvalget påpeget mangel på regulativ på sådanne afgifter og vi ønsker, at Hjemmestyret foranlediger udstykning af regelsæt til anskaffelse og brug af tjenestebiler og ikke mindst arbejdsgiverens forpligtigelse om underretning til skattemyndighederne vedrørende bilafgift.
Jeg vil nævne, at vi er enige med anbefalinger fra betænkningen afgivet af Landstingets Revisionsudvalg om at underrette om anlæggelse af bro i Sisimiut og anvendelse af ekstern rådgivning samt vedvarende underretning om KNR´s drift.
Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt med et nyt regelsæt for goder for repræsentanter i bestyrelserne i Hjemmestyreejede selskaber. Eksempelvis så honoreres kommunalbestyrelsesmedlemmer og bygderådsmedlemmer ikke af deres arbejdsgiver under deres deltagelse i møder, idet goder til folkevalgte betragtes som dækning af udgifter til tab af arbejdsfortjeneste i deres deltagelse i møder.
I følge oplysninger vi har fået fratrækkes repræsentanter for bestyrelser ikke i deres i løn når de deltager i møderne på Hjemmestyreejede selsakaber og derfor opnår de dobbelte goder på denne måde. Dette kan ikke accepteres, derfor mener Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret realiserer Udvalgets indstilling om, at honorarer til repræsentanter for bestyrelser i selskaberne tilfalder Landskassen. Dette praktiseres i andre lande, hvilket blev understreget under vores kursus for folkevalgte.
Inuit Ataqatigiit mener, at Landstinget Revisionsudvalg er en kontrolinstans på vegne af Landstinget til økonomistyring og forbedring af dette. Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit, at Landstinget udpeger statsautoriserede revisorer til Landskassens regnskaber hvert år og ikke Landsstyret. Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit, at Udvalgets ønske om at udpegelse af revisor drøftes i Landstingets særskilt og at dette skal ske inden afslutningen af landstingsmødet i år.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at anvende vores revisorer i aktieselskaber som er 100 % ejet af Hjemmestyret.
Med disse ord vil vi fuldt ud støtte anbefalingerne og opfordringer fra Landstingets Revisionsudvalg.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Til Revisionsudvalgets betænkning vedrørende Landskassens regnskab for 1997 vil jeg fra Kandidatforbundet henviser til mine udtalelser under forelæggelsen i foråret komme med følgende bemærkninger.
Jeg er enig med Revisionsudvalget i, at det kræver, at Landsstyret udarbejder generelle retningslinier vedrørende personalets frynsegoder i forbindelse med arbejdet m.v. Og at der bliver redegjort for disse i forbindelse med forelæggelsen af Landskassens regnskab for 1998.
Udvalgets kritik vil jeg støtte med forståelse. Jeg vil på Kandidatforbundets vegne støtte udvalgets krav om, at Landsstyret skal udarbejde en fuldstændigt redegørelse for forbruget af ekstern konsulentydelser som koster i alt op imod 100 mio. kr.
Endelige er jeg enig i, at der for ansatte i Hjemmestyret der er medlemmer af de Hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser, at der ikke længere skal betale honorar eller vederlag for dette erhverv, da disse i forvejen får løn for deres arbejde. Derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet også fuldt ud støtte kravet om en ændring her i.
Med disse korte bemærkninger går jeg ind for revision af Landskassens regnskaber for 1997.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse.
Først vil jeg sige tak til den støtte at Landskassens regnskaber bliver godkendt fra partiernes side, og jeg vil så kommentere de enkelte bemærkninger.
Siumut kommer ind på, at man skal tage stilling til regnskabsområdet allerede i det nye år, og at man godkender regnskaberne principielt uden yderligere bemærkninger, det siger jeg tak for. Jeg skal ikke kommentere andre punkter yderligere, fordi man skal tage stilling til om der skal udpeges en revisor fra det nye år, det er noget Landstinget skal tage stilling til.
Fra Atassut kom man også ind på udpegelse af bestyrelsesmedlemmer og deres honorar tilfalder Landskassen, og jeg henviser til min besvarelse af betænkningen omkring det, og man tog det op, at de landstingsmedlemmer, der er medlemmer af bestyrelser, hvad skal man stille op med dem. Det har jeg bemærket, da det er det eneste parti, der har været inde på dette spørgsmål. Vi skal selvfølgelig også gøre noget ved de andre henstillinger fra Atassut.
Inuit Ataqatigiit godkender også regnskabet, men påpeger, f.eks. med fremtidige anlæg, at man efterlyser en ny strategi. Anders Nilsson har jo stillet forslag om, at Landstinget behandler anlægsdelen af Finansloven i forbindelse med forårssamlingerne, men forslaget er på nuværende tidspunkt efter forslagsstillerens ønske. Landsstyret ønsker, at den problematik som blev påpeget fra Inuit Ataqatigiits side, at det vil være bedst, at man eksempelvis, at såfremt der skal afsættes midler i 1999 og de midler der vedrører 2000, at det er bedre på den måde.
Dette arbejde er ikke færdigt endnu, men som sagt man vender tilbage til den i forbindelse med forårssamlingen, så kommer man det er Landstinget der i sidste ende tager den beslutning.
Landsstyret vil gøre noget ved udskydelse af anlægsopgaver, således at man forbedrer planlægningen omkring anlægsopgaverne.
Inuit Ataqatigiit var også inde på planlægningen indenfor sundhedsområdet og det sociale område. Vi regner med ud fra Udvalgets ønske, at det er meget vigtigt, at de instrukser og redskaber der vedrører styringen af økonomien, at disse bliver fuldt af de enkelte direktorater.
Derfor kan jeg oplyse, at der på nuværende tidspunkt udsendes en skrivelse til direktoraterne, således at disse instrukser skal være udarbejdet inden årets afslutning og i den forbindelse kan jeg også nævne, at flertallet af landsstyreområderne har lavet de instrukser der efterlyses i Udvalgets betænkning.
Inuit Ataqatigiit sagde, at det ikke er acceptabelt at embedsmændene får dobbelt honorarer, og jeg vil også sætte spørgsmålstegn ved, som et af partierne har været inde på, hvad skal vi så gøre med politikerne ? Landsstyret har udtalt, at man vil tage en vurdering i forbindelse med de kommende generalforsamlinger, og det er så mine bemærkninger til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg.
Og har bemærket, at Kandidatforbundet også har været inde på de områder, som jeg også har haft bemærkninger om.
Og jeg vil kommentere det som samtlige ordfører var inde på, den bemyndigelse som Revisionsudvalget skal have. For god oden skyld skal jeg understrege, at såfremt der skal laves en ændring, så skal man selvfølgelig ønske Landstingets herom, derom skal der ikke herske nogen tvivl om.
Hjemmestyrets indstilling ligger i, at man i forbindelse med beslutning herom, at Landstinget først skal have grundigt beslutningsgrundlag, at det vil være bedst, og den lov af 3. november 1994 er vedtaget og at man tager stilling til, i henhold til denne lov, hvorfor man skal have afdækket beslutningsgrundlaget, og det understreger jeg endnu engang, at Landstinget skal tage stilling til dette spørgsmål ud fra den gældende lovgivning på området.
Landstinget skal jo tage stilling til ud fra de love de selv har vedtaget, det understreger jeg bare. Tak.
Kristine
Raahauge, Siumut, formand for Udvalget til revision af Landskassens
regnskaber.
Tak. Jeg siger tak for de bemærkninger vedrørende vores betænkning og det er jeg glad for at erfare, idet samtlige har meldt at de vi stemme for vores betænkning, ligesom de også har givet udtryk for, at de også støtter vores henstilling til Landsstyret om nødvendigheden af, at man retter op på de forhold som vi har peget på, og det skal jeg ikke kommentere nærmere.
Men jeg vil også gerne sige tak for det gode samarbejde vi har i Udvalget, og som man også kan se, så har vi samtlige medlemmer i Udvalget fra samtlige partier, vi har været enig i udarbejdelsen af betænkningen og vi har holdt flere møder fordi vi har villet udarbejde vores betænkning fuldstændigt uden fejl.
Og jeg vil lige kommentere Landsstyrets svar og der vil jeg også gerne rette en tak til, at de har taget imod de henstillinger vi er kommet med, hvor de også var inde på, at man selvfølgelig skal bruge de midler, de er blevet afsat til. Hvor vi også har påpeget nogle bedre kontrolmuligheder og der takker jeg også for, at Landsstyret gerne vil følge dem.
Men hvad angår broen i Sisimiut, så kan det godt måske undre nogle, at vi kommer med den melding, men årsagen til det er, at vi under forårsmødet netop behandlede dette eller denne bor, og der lød det som om kommunen ikke ville være medfinansiør, men vi har under et fælles møde med Rigsrevisionen i Danmark, der er vi kommet til enighed om, hvad man kan gøre ved sådanne sager, hvor de påpegede nogle muligheder for, at man kan trække en del af tilskuddet til dem. Men jeg forstår, at man prøver på, at gøre denne sag færdig uden at man nødvendigvis trækker det fra bloktilskuddene.
Men hvad angår embedsmændene og de frynsegoder der tilgår dem, der er Landsstyremedlemmet også enig i, at man skal rette op på det, og der har vi fået nogle klare instrukser fra Skattedirektoratet, og det er vi også glade for.
M.h.t. frynsegoderne, der har vi også nøje undersøgt forholdene, hvorefter vi så også har set på de mulige konsekvenser der måtte være, og vi har vurderet det nøje, og som det så også kan ses ud fra Finansloven, så har vi også set på, at disse embedsmænd, der bliver medlemmer af nogle givne bestyrelser, de bliver aflønnet i lønramme 38 og derudover, så får de så et bestyrelseshonorar op til 90.000 eller 100.000 kr., og det er jo gerne virksomheder, som vi så også kan give tilskud til, og så når vi så også yderligere giver disse bestyrelseshonorarer, så er det jo også et tilskud oven i.
Og så efter de undersøgelser vi har haft i Danmark, så er vi så kommet med denne løsningsmulighed, men selvfølgelig vi kan ikke uden videre lave om på de gældende forhold, men vi erfarer, at Landsstyret gerne vil følge vores henvisninger på et senere tidspunkt.
Men m.h.t. revision af Landskassens regnskaber og ansættelse af en revisor, der har vi bedt om, at det kommer til at efter den gældende lovgivning, og ligesom Landsstyret, så har vi anmodet Landstinget om at tage en beslutning herom, og vi har også undersøgt mulighederne eller lovgrundlaget for en eventuelt bemyndigelse til os.
Der er 3 udvalg under Landstinget som der er lovhjemmel til, og Revisionsudvalget er et af dem og efter den gældende lovgivning, så er der ikke noget til hinder for, at man giver en bemyndigelse til Revisionsudvalget.
Og m.h.t. Landsstyrets bemærkninger til det kommende valg, så er man også tilbøjelig til at spørge, om hvad så med den lovgivning vi er ved at lave, skal vi så vente med den til efter valget. Men det er jo den gældende lovgivning fra 1994 som vi prøver på at rette op på. Der er jo mange spørgsmål, vi skal beskæftige os med, hvorfor det undre os med den besvarelse vi har fået fra Landsstyret.
Men den lov er jo en lov som alle andre, og i den forbindelse var partierne også inde på det, ligesom Atassut også var inde på det, nemlig muligheden for en bemyndigelse og så udpege, og der har vi så en mulighed for at vi kan mødes om det, og vi kan drøfte det her i salen, hvor vi eventuelt fra Udvalgets side, kan komme med forslag.
Og i den forbindelse giver denne lov også mulighed for, at man udpeger en revisor, hvilket vi også kan tage en beslutning om, og det er her vi kan gå hinanden i mødet, således at punktet bliver taget op igen under herværende samling.
Og Landsstyret var også inde på deres svar, at de gerne vil godkende vores betænkning og m.h.t. mulige vej til at vi kan komme hinanden i mødet, der forstod jeg det sådan, at der er flere partier, der går ind for det.
Og jeg har lidt svært ved at forstå den bemærkning der siger, at regnskabet for 1997 godkendes uden forbehold for fremtidige handlinger og hvad det er for noget man på den måde prøver på at sige på den måde, vi har påpeget nogle ting, som vi mener bør påpeges, og når vi påpeger nogle ting, så har vi gjort det klart, at der er nogle ting der netop drejer sig om det år vi beskæftiger os med, også fordi vi regner med, at man også så retter op på disse ting, som vi har påpeget, hvorfor vi mener at man kan sætte et spørgsmålstegn ved denne bemærk.
Men jeg mener, at regnskaberne er fremlagt og de tal kan vi ikke ændre om på, fordi disse udgifter er jo allerede brugt i 1997 og det er det vi har beskæftiget os med, men i det videre arbejde, så efterlyser vi blot, og henviser til nogle forbedringer i forhold til forretningsgangen.
Og jeg skal understrege, at det er Revisionsudvalgets betænkning som samtlige partier og Kandidatforbundet har godkendt, et har samtlige meddelt, hvorfor man ligesom også ønsker, at man vælger nye revisorer, hvor man så tager det op som et særskilt punkt, og det kommer man så også til på et senere tidspunkt.
Ruth Heilmann, Siumut, der får ordet.
Ganske kort vil jeg understrege, at det er rigtigt, at Landsstyremedlemmet i sit svarnotat, at et er Landstinget, der skal tage stilling, og vi har taget stilling til det, og vi skal fra Siumuts side understrege, at denne bemyndigelse til at udpege en revisor bør ske inden denne samling er slut. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger, der kommer med en yderligere besvarelse.
For det første vil jeg for en god ordens skyld understrege følgende:
M.h.t. troværdighed, det som Udvalget har efterlyst, at man skal udarbejde de instrukser som ikke er blevet udarbejdet, og jeg skal for god ordens skyld sige, at der på nuværende tidspunkt kun drejer sig m 2 områder, det er Landstingets Bureau, der ikke har en instruks, og jeg håber det bliver lavet inden året er omme, og for det andet Socialdirektoratet. Resten af direktoraterne har udarbejdet instrukserne.
De forskellige ting som udvalgsformanden kom ind på dem vil jeg komme ind på også. Grunden til at Landsstyret ønsker, at man laver et grundigt arbejde det er at der er ganske få statsautoriserede revisorer her i Grønland og såfremt vi skal udarbejde en revisor udefra, så skal der bruges midler til rejser.
Og bl.a. de skatteindtægter vi mister derved, det er alle de små ting som har gjort at Landsstyret har ønsket, at man undersøger spørgsmålet nøjere, og for en god ordens skyld ønsker jeg at gentage, at det er et spørgsmål som Landstinget skal tage beslutning om, det skal vi respektere. Men såfremt jeg har noget kendskab til hvilke konsekvenser en sådan beslutning kan have og hvis jeg ikke gør det, at føler jeg at jeg ikke har rådgivet Landstinget godt nok.
Og det er derfor, at man ønsker, at have undersøgt de forskellige ting nøjere. Tak.
Og jeg skal endnu engang bemærke, at der er tilslutning til betænkningen og jeg indstiller, at man kommer med korte bemærkninger.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Der blev bl.a. fra Atassut og fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, at man kom ind på eventuelt ophævelse af honorarer for de landstingsmedlemmer, der er bestyrelsesmedlemmer i Hjemmestyreejede virksomheder. Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi bemærk, at vi allerede på et tidligere tidspunkt har fremsat lignende ønske, hvor flere landstingsmedlemmer i kraft af deres formandsskab også får honorarer ud over deres lønv som Landstingsmedlem.
I forbindelse med forårssamlingen har Siumut og Atassut i samarbejde har forhøjet det op til det dobbelte, derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit være med til, at drøfte disse ting igen - grundigt.
Og m.h.t. anlægsopgaver, at der ikke er lavet nogle ordninger siden 1995, så 1996, 1997 og i år og at vores opfordring skal gøres til en realitet. Landsstyret siger, at det går godt med vores økonomi, men landstingsmedlemmerne og Finansudvalget får den modsatte melding, der er 241 mio. kr. afvigelse i det budgetterede resultat i Landskassens resultater.
Det resulterer jo i, at man føler sig utrykt, og disse forhold skal jo sættes på plads, så det er nødvendigt, at sætte tingene på plads, således at landstingsmedlemmerne også har kendskab til vores økonomiske status.
Der sker jo uden tvivl fremkommet jo mange uenigheder på baggrund af forkerte oplysninger der bliver fremført.
Og med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit også være med til at man sætter tingene på plads, også m.h.t. udpegelse af en revisor til Landskassen.
Anders Andreassen, mødeleder.
Og jeg skal endnu engang bemærket, at flertallet har ønsket, at udpegelsen af en revisor skal placeres som et særskilt dagsordenspunkt, som sagt vil vi arbejde for det, hvorfor vi ikke skal dvæle ved det længere.