|
Dagsordenes punkt 96-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag
den 29 oktober 1998
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Beretningen for 1997 fra Landstingets ombudsmand blevet taget til efterretning.
Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg har under behandlingen bestået af Finn Karlsen, formand, og da vedkommende er ude af rejse skal jeg så på vegne af ham fremlægge betænkningen.
Landstingets Social- og arbejdsmarkedsudvalg har på sit møde den 14. oktober 1998 behandlet to medlemsforslag. Det første er forslag fremsat af Kristine Raahauge vedrørende arbejdsløshed og aktivering, og det andet er forslag fremsat af Maliinannguaq M. Mølgaard vedrørende familiepolitik.
Udvalget er af den opfattelse, at der er i socialreformkommissionens betænkning i afsnittet om aktivering er taget højde for den problemstilling, som førstnævnte forslag vedrører. Forslagsstilleren efterlyser en bedre udnyttelse af den ledige arbejdskraft, og en skærpelse af aktiveringsindsatsen. Udvalget forventer at Landsstyret vil følge op på kommissionens anbefaling af generel styrkelse af aktiveringsindsatsen. I Socialreformkommisionens betænkning er der fremhævet en række konkrete tiltag, som kan iværksættes med henblik på ovenstående.
Eksempelvis kan kommunerne vejledes om, hvordan de eksisterende ordninger kan udnyttes mere optimalt.
Med hensyn til forslaget omhandlende familiepolitik er det udvalgets klare opfattelse, at der er behov for at få undersøgt den ændrede samfundsstrukturs indvirkning på familiens levevilkår. Herunder betydningen af, at begge forældre i dag er udearbejdende, og børnene er i daginstitution m.v. Udvalget skal således anbefale, at der bliver igangsat en undersøgelse, hvor formålet er at kortlægge og analysere, hvorledes den ændrede samfundsstruktur indvirker på børns og forældres levevilkår.
En sådan undersøgelse kan fungere som fundamentet for en bred offentlig debat om, hvad en fremtidig familiepolitik bør indeholde. På det grundlag kan der udarbejdes en redegørelse om familiepolitik, som efterfølgende kan udmøntes i konkrete lovtiltag.
Afslutningsvis skal udvalget knytte en kommentar til ændringsforslag nr. 38 til finansloven vedrørende konto 301021 Aasiaani Inuusuttut Inaat, Aasiaat. Dette forslag kommer meget overraskende for udvalget, idet udvalget ikke har modtaget oplysninger om de store problemer der tilsyneladende har været forbundet med driften af den socialpædagogiske døgninstitution AII.og Landsstyrets efterfølgende beslutning om at afvikle institutionen. Dette finder udvalget både uheldigt og meget beklageligt.
Med disse bemærkninger overlades udvalgets betænkning til Landstingets behandling. Udvalgets formand er Finn Karlsen, Atassut, Jakob Sivertsen, Atassut, Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit og Laanguaq Lynge, Siumut og undertegnede Ruth Heilmann, Siumut.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Og så går vi videre til forslagsstillerne, først er det Maliinannguaq M.. Mølgaard.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Jeg har stillet et forslag til Landstingets efterårssamling om at forældre skal have mere tid til deres børn.
Hvis man skal se på samfundsstrukturen her i disse år, så er udgifterne til tilværelsen så store, at begge forældrene, både moderen og faderen, er nødt til at arbejde. Og det resulterer i, at forældrene ikke har tid til deres børn, samt at forældre og børn får et utrygt liv. Forældrene er ofte nødt til at efterlade deres børn et andet sted det meste af dagen, og det sker fra barnet er spæd, idet de er nødt til at arbejde, som jo ikke er godt for begge parter, og derfor foreslår jeg, at man igangsætter en undersøgelse, som kan danne grundlag for en større debat vedrørende forældrenes og børnenes vilkår for at opnå en mere synlig familiepolitik i fremtiden. Hvad er det mest generelle problem hos familier med små børn? Hvad er problemerne med mellemstore børn samt hos familier med teenagerbørn?
Familierne er meget vigtige, og er grundlæggende for samfundsstrukturen. Hvis familierne ikke er velfungerende så vil samfundet heller ikke være velfungerende.
Kristine Raahauge, Siumut:
Jeg vil igen stille et forslag om, at vi aktiverer personer blandt borgerne, der på grund af forskellige årsager får hjælp fra det offentlige.
Det vil sige, den offentlige hjælp fra kommunerne til den arbejdsledige deles med SIK-mindste timesats. F.eks. når en arbejdsledig modtager 265 kr. om ugen som hjælp af det offentlige, og når SIK´s mindste timesats er 56,75, så skal han lave samfundstjeneste i 5 timer. Det er misbrug af samfundets reserver, hvis vi altid skal yde, når det ikke gavner eller ikke får noget ud af det. Lad os få noget nytte af den hjælp vi yder.
Det vil helt sikkert hjælpe den arbejdsledige, at vedkommende har fast kontakt til arbejdsmarkedetskontoret. Af dette forslag vil de arbejdsledige få en fast kontakt til arbejdsmarkedskonteret, og samtidig vil de føle, at de har indflydelse på livet og vil fremover være mere motiveret for at arbejde igen.
Der er mange muligheder for at udnytte den ledige arbejdskraft. Således kan jeg nævne nogle eksempler. Den ledige arbejdskraft kunne give institutionerne forskellige muligheder for at passe børnene bedre. Derudover vil vi have bedre muligheder for at kunne hjælpe de ældre, førtidspensionister og de handicappede, som de har større eller mindre problemer i dagligdagen. Miljøpatruljer og andre er også nogle af mulighederne. Fantasien sætter kun grænserne i aktiveringen af de arbejdsledige.
De arbejdslediges selvhjælp kan derved være en gavn for andre. Derfor vil jeg stille et forslag om, at Landstinget tilføjer mit forslag vedrørende aktiveringen af arbejdsledige til formålet i Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994. Jeg har tidligere fremsat et tilsvarende forslag til Landstinget, men det var kun støttet af et fåtal. En af grundene til genforslaget er, at jeg føler, at de er med i fratagelse af medansvarsfølelsen for samfundet.
For som folkevalgt hører jeg fra nogle af borgerne, især fra arbejdsgiverne, at når de arbejdsledige begynder at arbejde, holder de hurtigt op igen, fordi de selv begynder at betale af deres løn for husleje, el, vand, dagrenovation, skat m.m. De finder det lettere af få hjælp fra det offentlige, selvom den ikke er særlig stor, så de selv slipper for at betale husleje, el m.m. Udgifterne bliver jo dækket af det offentlige.
Når man tænker på disse ting, så får man lyst til at spørge, er det virkelig rigtigt, at vi lidt efter lidt skal fratage vore medmennesker, som vi ikke kan formidle en arbejdsplads, ansvarsfølelsen og at de får følelsen af at være mindreværd i forhold til deres medmennesker, som har arbejde, samt at deres medansvar og frihed er frataget dem.
Mikael M. Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg har afgivet en generel betænkning på baggrund af to medlemsforslag, som er henvist til behandling i udvalget.
Landstingsmedlem Kristine Raahauge har stillet forslag om aktivering af arbejdsledige på offentlig hjælp. Baggrunden er et ønske om, at offentlig hjælp i form af aktivering til gavn for såvel den enkelte lediges selvværds- og ansvarsfølelse samt samfundet ved udførelse af en række samfundsnyttige opgaver.
Der stilles et konkret forslag til at ændre lovgivning i henhold til Landstingsforordningen nr. 9 af 3. november 1994 om aktivering, således at den ledige forpligtes til at lave samfundstjeneste i antal timer, der kan modsvares af en SIK mindsteløn. Der nævnes eksempler på, hvordan den ledige arbejdskraft kunne benyttes til forskellige opgaver, såsom børnepasning og omsorg for de svage grupper i samfundet m.v.
Det skal præciseres, at der indenfor de eksisterende ordninger er en række pligter og rettigheder for den enkelte, hvorfor målet er aktivering og lettere overgang til arbejdsmarkedet. Der finder således i dag allerede en række aktiviteter sted som ligger inden for indeværende forslags rammer. Således udføres en række kommunale serviceopgaver under forskellige beskæftigelsesprojekter med forskellige finansieringsformer som udgangspunkt.
Et af disse tilbud finansieres Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 42 af 28. september 1994 om tilskud til kommunale beskæftigelsesforanstaltninger. Under denne foranstaltning aktiveres ledige med kommunale opgaver med en arbejdsløn svarende til SIK-overenskomsten for timelønnede faglærte og ikke-faglærte.
Det er dog erkendt, at de nuværende foranstaltninger for ledige ikke er tilstrækkelige til at ledighedskurven er blevet knækket. Således har ledigheden været stigende siden 1989, og med en forventet stigning i arbejdsstyrken, vil ledigheden hvis den fastholdes på nuværende niveau, være stigende indenfor de kommende årti. Dette er en af hovedgrundene til, at det nye Landsstyre i september 1997 satte fokus på styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken til fremme af initiativer der kan afhjælpe arbejdsløsheden.
Resultatet er at der er lagt op til en række refomtiltag på arbejdsmarkedetsområdet, som skal føre frem til en forbedring af organisering af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i et større omfang, styrkelse af arbejdsstyrkens mobilitet, samt foranstaltninger, der kan lette lediges overgang til arbejdsmarkedet. Disse initiativer vil blive behandlet i arbejdsmarkedspolitisk redegørelse under denne samling. Landsstyret vil i forhold til aktivering især satse på, at ledige i højere grad end hidtil får tilbud, der skaber mulighed for vedvarende beskæftigelse, samtidig med, at tilbudene hænger sammen med den arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger.
Udviklingen viser, at ledigheden hovedsageligt rammer ufaglærte, og at erhvervslivet generelt stiller krav til, at arbejdsstyrken skal kunne opfylde et bredt spekter af faglige krav. Derfor vil der blive satset på tilbud, der kan opkvalificere den ledige. Dette betyder, at der vil blive taget initiativer til at styrke kursus- og efteruddannelsesaktiviteter. Samtidig er det væsentligt, at arbejdsformidlingen kommer til at fungere bedre, således at det bliver tydeligt, hvilke rettigheder og pligter den enkelte har som arbejdsledig, og at de over en periode sikres at den enkelte ledige bliver kvalificeret til at indgå i et varigt job på arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedskonsulenterne i kommunerne mangler i dag redskaber til at kunne opfylde denne målsætning. Det er derfor hensigten, at der tages initiativer til, hvordan der kan tilrettes målrettede handlingsplaner. En forudsætning for at kunne foretage de rigtige uddannelsesmæssige valg er, at der på en overskuelig måde stilles information om job og uddannelsesmuligher til rådighed for den ledige på arbejdsmarkedskontorerne .
Derfor påtænkes der oprettet en forsøgsordning med en jobtank, hvor det bliver muligt via det elektroniske system hurtigt og enkelt at finde frem til de forskellige tilbud. Kristine Raahauges forslag om at øge aktiveringstiltagene ved at der stilles krav til den ledige ligger således i de intiativer, der er iværksat. Forslag fra landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard om undersøgelse af børn og forældres leveforhold og en synlig familiepolitik er begrundet i, at det i dag er almindeligt, at begge forældre er udearbejdende, og derfor ikke har ret meget tid sammen med deres børn.
Udvalget mener, at der er behov for en undersøgelse af den ændrede samfundsstrukturs indvirkning på familiens levevilkår og anbefaler sådan undersøgelse, som kan fungere som fundament for en bred offentlig debat om en fremtidig familiepolitik. Udvalget mener, at der på den baggrund kan udarbejdes en redegørelse om familiepolitik, som efterfølgende kan følges op med konkrete lovinitiativer.
Der er i de seneste år lavet en del undersøgelser om familievilkår, her tænkes bl.a. på Grønlands Statistiks undersøgelser for 1993 af befolkningens økonomiske og materielle vilkår, samt sundhedsprofilundersøgelsen. Fra andre lande ved man efterhånden meget om, hvad der sker i familierne, når begge forsørgere er udearbejdende og den daglige omsorg og opdragelse foregår i daginstitutioner og skoler.
Der er også en stor viden om omsorgssvigt. For mellemindkomstfamilier, hvor begge er udearbejdende, er der megen viden om, hvor belastende det er at være småbørnsfamilie, og at der kan være behov for fleksible muligheder, f.eks. orlovsordninger og pasningsmuligheder på halv tid.
Der bør også være sundhedspleje tilbud, så der så tidligt som muligt kan gribes ind, hvis der opstår problemer. Ifølge undersøgelser har ca. 10-15% af alle familier massive problemer, bl.a. .dårlige levevilkår og alkoholmisbrug.
Disse familier har brug for en bred vifte af tilbud, som kræver mange ressourcer. Der er behov for en udbygning af tilbudene til denne gruppe. Generelt er der behov for en styrkelse af kvalifikationerne hos socialarbejdere i lokalsamfundene samt behov for gode vilkår for dem i det ofte vanskelige arbejde.
Der er behov for lokale væresteder for børn og unge, som ikke kan være hjemme, fordi forældrene drikker eller på anden vis omsorgssvigter. De alvorligt omsorgssvigtede børn og unge kan anbringes på en døgninstitution, hvor de kan få støtte og behandling.
Endelig er der behov for at styrke kvalifikationerne hos institutionspersonalet gennem uddannelse, kurser og supervision. Det er erfaringsmæssigt vanskeligt at fastholde personale bl.a. fordi arbejdet med de stærkt omsorgssvigtede er meget krævende.
Det er Landsstyrets politik af forebygge omsorgssvigt, og Landsstyret arbejder for, at der gives den svage gruppe af familietilbud, der kan hjælpe dem ud af problemerne. Landsstyret er særligt opmærksom på de stærkt omsorgssvigtede børn og unge. I 1999 afsættes anlægsmidler til udbygning af observationsbørnehjemmet Meqqat Illuat. På flere af børn og unge institutionerne etableres satellitter, det vil sige, mindre boenheder med et målrettet pædagogisk tilbud til en gruppe af stærkt omsorgssvigtede unge.
Det er imidlertid ressourcekrævende at etablere gode institutionstilbud også med hensyn til at sikre relevante personalemæssige kvalifikationer. Udvalget giver udtryk for overraskelse og beklagelse over ikke at have modtaget om de store problemer med driften af en af døgninstitutionerne for børn og unge samt Landsstyrets beslutning om, at afvikle institutionen. Landsstyret skal gøre opmærksom på, at afviklingen af Inuusuttut Inaat sker i takt med udbygning af andre og velfungerende døgninstitutioner, nemlig Sarliaq og Qasserpermiut i Sisimiut.
Landsstyret har udarbejdet en handlingsplan, som er fremsendt til Landstingets finansudvalg, da omstruktureringen har finanslovsmæssige konsekvenser. Redegørelsen vil også blive fremsendt til social- og arbejdsmarkedsudvalget. Og det er også sket. Med omstruktureringen varetages de unges behov på en langt bedre måde, og personalet kan dermed yde en mere optimal indsats.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Vi
går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut:
Fra Siumut takker vi for den afgivne betænkning.
For det første foreslår Landstingsmedlem Kristine Raahauge, at offentlige midler, der overføres til de arbejdsledige til ingen verdens nytte gives således, at de kommer alle til gode. Fra Siumut støtter vi meget en sådan opfordring, ligesom vi også ved behandlingen af redegørelsen vedrørende driften af Socialvæsenet i går, klart udtrykte samme holdning. Ikke mindst har vi i forbindelse med vores medvirken i Socialreformkommissionens arbejde gjort os overvejelser om samme emne, og dette indgår allerede af indstillingerne.
Vi støtter også landsstyremedlemmet, som i sit svar siger, at der allerede er taget initiativer i så henseende, derfor ser vi ingen grund til at gentage os selv. Vi mener, at den grønlandske befolkning må genopdrages til ikke at blive forkælet, men modtager løn for udført arbejde. Vi ved, at dette er det sundeste for et menneske, hvorfor vi på det kraftigste skal kræve, at der tages initiativer i den retning. For det andet har vi god forståelse for Maliinannguaq M. Mølgårds forslag vedrørende familiepolitik. Fra Siumut lægger vi meget vægt på, at vi skal føre en klar familiepolitik, hvilket fremgår af Socialreformkommissionens arbejde vedrørende familiepolitikken.
Vi kræver, at vi skal med barnet, mennesket og familien i centrum, og vi fremkommer ustandseligt med forslag til forbedring af børnefamiliernes vilkår, og vi skal blot henvise til, at vi i går vedrørende socialvæsnets fremtid pegede på, de såkaldte 10 søjler, hvor vi prioriterede nærværende emne som det første, som trænger til klare retningslinier,, som vi i Landstinget kan tage til nyvurdering hvert år. På den måde kan vi oparbejde en klar familiepolitik, som alle går ind for.
Fra Siumut støtter vi også opfordringen til, at der tages kontakt med organisationerne, virksomhederne og Kanukoka med henblik på at opnå at forældre får bedre tid til at være sammen med deres børn. Til slut finder vi det ikke på sin plads at udvalget ikke er nærmere involveret i forbindelse med driften af ungdomshjemmet i Aasiaat, og vi mener at der bør gennemføres en helhedsvurdering inkl. det her nævnte forhold i samarbejde med relevante instanser. Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efterretning og takker Landsstyremedlemmet for hans svar.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Atassut har følgende korte bemærkninger til betænkningen, hvor 2 landstingsmedlemmers forslag er behandlet. Kristine Raahauges forslag vedrørende arbejdsløshed og aktivering skal vi fra Atassut kommentere således, at kommunerne i dag allerede har muligheder for forskellige aktiveringer til arbejdsløse, hvorfor vi skal tilslutte os udvalgets indstilling uden yderligere kommentarer.
Vedrørende Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om at man generelt skal have familiepolitik har vi med interesse fra Atassut fulgt op, og tilslutter os udvalgets indstilling om, at der udarbejdes en detaljeret redegørelse med henblik at lave en lovgivning. Vi har ingen familierådgivere i dag, selvfølgelig har socialmedarbejderne disse funktioner, men når vi ser på lovgivningen i dag har vi ikke deciderede familierådgivere, hvorfor initiativer med henblik på lovgivning på området støttes fra Atassut. I og med at landsstyremedlemmet fremkom med en klar og lang besvarelse skal vi fra Atassut tage udvalgets betænkning til efterretning.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:
Vi har følgende korte bemærkninger til de to forslag fra Kristine Raahauge og Maliinannguaq M. Mølgaard, som blev behandlet i arbejdsmarkedsudvalget.
Vi støtter udvalgets indstilling fuld ud, og da landsstyremedlemmets besvarelse indeholder mere redegørelse om de gældende regelsæt på området tager vi dem til efterretning. Vi regner med, at landstingsmedlemmerne Kristine Raahauge og Maliinannguaq M. Mølgaards forslag bliver taget op igen efter nærmere undersøgelser, hvorfor vi uden yderligere bemærkninger tager udvalgets betænkning til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg skal på Kandidatforbundets vegne kommentere betænkning afgivet af Landstingets social- og arbejdmarkedsudvalg.
Med god forståelse for Maliinannguaq M.. Mølgaards forslag støtter jeg forslaget, fordi man i gennem de sidste år har arbejdet meget for at løse de store problemer der er i familien for at opnå, at der skal tages initiativer til at opnå, at børnene kan vokse op i trygge vilkår sammen med familien. I går var vi inde på nogle af vore store problemer, da kom vi ind på et vigtigt område, hvor man opfordrer til, at forældrene viser deres børn større kærlighed end hidtil, og derfor bør forældre gives mere tid til at være sammen med deres børn, og derfor støtter jeg, at der igangsættes undersøgelser omkring dette, og med hensyn til Kristine Raahauges forslag kan jeg bemærke, at jeg er enig i forslaget i princippet, men med henvisning til landsstyremedlemmets besvarelse om at det initiativer, der er i gang, og med socialreformkommissionens anbefalinger, så kan jeg også være enig med Kristine Raahauge i hende forslag, og med disse bemærkninger tager jeg social- og arbejdsmarkedudvalgets betænkning til efterretning.
Mikael M. Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, men har specielt nogle bemærkninger omkring Inuusuttut Inaat i Aasiaat.
I forbindelse med behandlingen af finansloven så har man været inde på dette område og også i forbindelse med tillægsbevillingslov II. Derfor føler jeg, at jeg er nødsaget til at komme med nogle kommentarer omkring afviklingen af Aasiaanni Inuusuttut Inaat, som er døgninstitution for børn og unge med vanskeligheder. Man har beklaget, at man ikke har involveret Landstingets social- og arbejdsudvalg. Der foregår ikke noget fejlagtigt og man overtræder ikke nogle bestemmelser eller lovgivning i den beslutning, Landsstyret har taget omkring Inuusuttut Inaat i Aasiaat.
Vi arbejder henimod at man arbejder ud fra de regler, der er afstukket omkring hjælp fra børn og unge. Det er ikke sådan, at det er vores hensigt at lukke for alle disse døgninstitutioner.Aasiaanni Inuusuttut Inaat har Landsstyret i henhold til forpligtelser haft møde med medarbejderne og med Aasiaat kommune også.
Først for et par dage siden har Landsstyret vedtaget den plan, der skal gælde for afviklingen af Aasiaanni Inuusuttut Inaat, og det skal så danne udgangspunkt for orienteringen til landstingsmedlemmerne. Denne plan er jo videregivet til finansudvalget, fordi det har nogle konsekvenser i forhold til finansloven. Planen om at afvikle døgninstitutionen vil også blive videregivet til social- og arbejdsmarked udvalget, og jeg håber at den er nået til jer på nuværende tidspunkt.
Fremtidig anvendelse af Aasiaat Inuusuttut Inaat arbejder vi sammen med kommunen om, det er nye bygninger det drejer sig om , og der er mange anvendelsesmuligheder for disse bygninger, Landsstyret her har lagt vægt på, at man i tæt samarbejde med politikerne i Aasiaat finder anvendelse til disse bygninger. Jeg regner med, at arbejdsgruppen inden udgangen af november, således at Landsstyret kan tage stilling til sagen og eventuelt stage en beslutning omkring denne institution. Når det sker, så vil Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg blive orienteret herom.
Kristine Raahauge, Siumut:
Jeg er blevet skuffet over det svar, som jeg har fået fra Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg og deres behandling af mit forslag, idet man ikke har vurderet mit forslag, og såfremt jeg var blevet indkaldt til et samråd med dem, så ville jeg have kunne argumenteret det bedre, fordi jeg kan forstå, at man har misforstået det.
De ting, som Atassut var inde på, det ved jeg godt, men det jeg gerne vil have, er at der sker en oplæring sted for de arbejdsledige, således at de er mere klar til at gå ind i et arbejde, også fordi de vil udføre et arbejde for den ydelse de får, fordi der er jo også mange, der ikke er glade for blot at modtage penge.
Den mulighed eksisterer nu, og det har eksisteret før, og satsen var dengang mindre end SIK´s mindsteløn, og derefter så afbrød man så den ordning der gjaldt før. Hensigten med mit forslag er, at det får en gavnlig virkning for samtlige i samfundet, og til Kandidatforbundets og Siumuts ordførere, siger jeg tak fordi de i forståelse med mit forslag har støttet det, og landsstyremedlemmet har også god forståelse for mit forslag, det er jeg meget glad for, og siger, at der er taget initiativer op lignende med det, og han siger også, at der er så mange arbejdsledige, at det ikke er tilstrækkeligt med de mandetimer, der bliver tildelt, til at sætte alle disse personer gang. Men således at de arbejdsledige på en eller anden måde bliver forberedt til at indgå i et nyt arbejde.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Tak. Jeg siger tak, og først vil jeg gerne sige tak til socialudvalget, fordi de indgående har drøftet mig forslag, og i god forståelse har støttet det i deres betænkning.
I mit forslag har jeg anført som værende vigtigt, at ....Ja, man er tilbøjelig til at se på Socialreformkommissionens indstillinger og dets arbejde, men min hensigt er, at man foretager en større undersøgelse vedrørende familiernes vilkår, og vi ved, at vi har alt for lidt tid til vores børn, og det får nogle eftervirkninger også i forholdet imellem forældre og børn, og først vil jeg nævne, at den tanke, har jeg ellers fremsat over for organisationerne enten i 1995 eller 1996, og det var kun sygeplejerskeforbundet, der kom med en besvarelse, SIK har ikke reageret.
Heller ikke andre, hvor jeg kom med et forslag om at tage nogle initiativer op omkring børn, og jeg skal sige, at jeg er skuffet over landsstyremedlemmets besvarelse, fordi der her er tale om en Areferat af det eksisterende”, men ser man f.eks. på børn, hvis forældre har alkoholproblemer, og børn bliver nødt til at blive fjernet fra forældrene, og det er det, der er tale om her. Mit forslag er at jeg primært tænker på børnefamilier, som ikke nødvendigvis behøver at have problemer, således at man nøje undersøger børnefamiliers dagligliv.
Det har vi fået et lille kendskab til på nuværende tidspunkt. Ud fra mine egne erfaringer, og når man så arbejder fra 8 til 16 eller 9 til 17, da må man virkelig anstrenge sig, også fordi børnene er på institution, såfremt de har plads i dagtimerne, hvor de er friske. Og hvis de så ikke har plads i institutionerne, så må man så finde nogle dagplejemødre, som man måske ikke rigtig kender, og når man så kommer hjem fra arbejde, så er der en masse ting vasketøj, madlavning m.m.m., hvorefter man så ikke få rigtig tid til børnene. Og hvis man vil lette forholdene, og ser man så f.eks. et par timer om dagen, mens barnet er lille, således at en arbejdsdag ikke nødvendigvis behøver at 8 timer, men f.eks. 6 timer, det vil betyde en stor lettelse for børnefamilierne. Og ser man især på børnefamilier, især dem med mindre børn, hvis de f.eks. har en tjenestebolig, så kan de ikke uden videre forlade jobbet, fordi så bliver de boligløse.
Og det er sådanne forhold, man bør rette op på, og jeg mener også , at den støtte fra social- og arbejdsmarkedsudvalget betænkning, da håber jeg bliver ført videre, fordi landsstyremedlemmet ikke direkte siger, at han støtter mit forslag, men blot nævner at der har været foretaget en del undersøgelser, men det er forholdene i dag vi bør foretage en undersøgelse af.
Vi ved, at der kommer til at ske nogle forhandlinger her til foråret, og derfor er det ønskeligt, at man også er opmærksomme på dette problem, hvorfor vi er fristet til at opfordre forældre, som er lønmodtagere, ofte har problemer med tidnød, dem vil jeg gerne opfordre til at de også selv foretager sig noget og er aktive. Med disse bemærkninger siger jeg tak for den gode forståelse for mit forslag og håber så på, at vi kan bane vejen for at få stærke familier.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Den næste er Ruth Heilmann, Siumut, og derefter Jakob Sivertsen.
Ruth Heilmann, Siumut:
Det bliver ganske kort. Med hensyn til Kristine Raahauge og hendes skuffelse over, at hun ikke er blevet indkaldt til samråd hos udvalget.
Udvalget har ikke følt, at det var nødvendigt at indkalde forslagsstilleren til samråd, idet forslaget er formuleret så godt, at vi har forstået det. Og med hensyn til Inuusuttut Inaat, da er det nødvendigt at Landstinget og Landsstyret arbejder tæt sammen i så vigtige spørgsmål, og kommer til forståelse om sådanne vigtige spørgsmål. Jeg siger tak for din information, og jeg håber, at vi kommer til at arbejde endnu tættere sammen og drøfter disse. Og jeg tænker også på aallu og andre døgninstutioner i Grønland, dem vil socialudvalget også gerne følge med i.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Kristine Raahauge påpegede overfor Atassut at man ikke støtter det med hensyn til hendes forslag, og jeg mener, at man bør uddybe det, så det ikke misforstås.
Jeg har til en forårssamling stillet forslag om en bedre udnyttelse af støtte fra det offentlige, herefter har man færdigudarbejdet forordning nr. 9 af 3. november 1994, hvor der er to muligheder: Der er i kommunerne mulighed for at unge arbejder for samfundet og selvfølgelig også i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, og den pågældende lov, som jeg har nævnt, giver også mulighed for afhængigt af kommunernes økonomiske formåen, at beskæftige folk. Tidligere har man beskæftiget dem med aflønning under SIK´s mindsteløn.
Og senere er det så kommet op på mindsteprisen for SIK, og senere hen igen har man indført en ordning, at der skal arbejdes i et bestemt antal timer i løbet af ugen, derfor skal man ikke udtale, at det er beklageligt, at Atassut ikke støtter forslaget, men som sagt har vi stillet forslaget for at støtte de unge, således at de kan beskæftiges i stedet for blot at modtage penge.
Mikael M. Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Offentlige Arbejder:
Den midlertidige formand i udvalget udtaler, at man i forståelse med hinanden skal køre sagen.
Det er ikke et problem for os. Altså hvis I ønsker oplysninger så er vi rede til at aflevere dem, så åbne er vi, og landsstyremedlemmerne bliver jo også indkaldt i samråd i udvalg, og jeg er også blevet indkaldt i udvalget, og her har vi behandlet forskellige forhold, ikke kun dem, der vedrører ungdommen, men andre forhold også, derfor har jeg ikke ment, at det er nødvendigt at komme med en redegørelse fra talerstolen.
Med hensyn til Maliinannguaqs forslag og vores svar er udarbejdet i tilknytning til Kristine Raahauges forslag. Det drejer sig om forslag der vedrører beskæftigelse, der er forskellige arbejder i gang for at støtte børnefamilierne, og vi er ikke imod forslaget, men vi har ved flere lejligheder, at der er behov for forskellige initiativer. Hvis det har virket uklart, så beklager jeg det, vi har ikke sagt, at vi er imod forslaget, vi er enige i det forslag, der er fremlagt, og det vil indgå i det videre arbejde.
Jeg skal tilføje med hensyn til familieforholdene, der er kommunerne opmærksomme på familieforholdene og det samme er tilfældet for os også, vi har endog ladet være med at stoppe op ved socialreformkommissionens indstilling, så vi har selv igangsat forskellige initiativer omkring familierne, og muligheder for kurser for familierne for at opnå bedre familieforhold.
Med hensyn til børnefamilierne da vi været inde på spørgsmålet i forbindelse med arbejdsmarkedspolitisk redegørelse, hvor vi opfordrer arbejdsgiverne og lønmodtagerorganisationerne om, at tage højde for forholdene for børnefamilierne, især når der er tale om, at man skal være sammen med børnene så lang tid som muligt.
Således at man kan lave en ordning hvor både arbejdsmarkedets parter og det offentlige kan være medfinansierende i forbindelse med løsningen af visse problemer. Jeg mener, at man kan realisere Maliinannguaq M. Mølgaards forslag gennem arbejdsmarkedspolitisk initiativer arbejdsmarkedets parter imellem.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Der er ikke flere talere, så hermed er vi færdige med behandlingerne omkring punkt 96, generel betænkning fra social- og arbejdsmarkedsudvalget.